GRATIS MØRKE MODELLER KLAR TIL EN GENNEMSIGTIG KJOLE? HASSANS BØFHUS NY SEXBREVKASSE HANS MOR VIL SE LAGNET EFTER BRYLLUPSNATTEN

Transkript

1 VI ER FORSKELLIGE MEN IKKE ANDERLEDES NR. 03 NOV 2009 MØRKE MODELLER KLAR TIL EN GENNEMSIGTIG KJOLE? HASSANS BØFHUS NY SEXBREVKASSE HANS MOR VIL SE LAGNET EFTER BRYLLUPSNATTEN DET BEDSTE VED DANMARK LIMBOLAND FILMPROJEKT HOS ZENTROPA GRATIS

2 2 GAZETTE NR. 03 NOVEMBER SIDE 04 FORKERT FARVE TIL FORSIDEN SIDE 05 MODEL I EN FARVEBLIND VERDEN SIDE 06 GUIDE TIL EN POLITISK KARRIERE SIDE 08 SPRING UD I BLOGOSFÆREN SIDE 09 DET BEDSTE VED DANMARK SIDE 10 LIMBOLAND-FANGET MELLEM KULTURER SIDE 12 IRAN - KVINDER ER HALVE MENNESKER SIDE 13 SEXBREVKASSE SIDE SIDE 15 FILMEN BLEV HANS SKÆBNE SIDE 16 FORENINGSLIV - VEJEN TIL SUCCES SIDE 18 ETHNIQA - ONLINE KVINDEMAGASIN SIDE 19 TRUSLEN OM TVANGÆGTESKAB LEVER SIDE 20 HASSANS BØFHUS NO. 03 Så er Gazette på gaden igen, og denne gang er vi sikre på at udkomme mindst syv gange. Vi har nemlig fået støtte fra Integrationsministeriet, og det er vi rigtig glade for. Gazette er din avis - så brug den. Læs den og giv den videre, klip artikler ud og gem dem, lad avisen ligge fremme, så andre kan se den, læs den på nettet, send linket rundt, bliv medlem af gruppen GAZETTE på Facebook - og i nødstilfælde kan du bruge avisen til at pakke fisk ind i! At sex er kommet for at blive, er ingen vel i tvivl om. Og der er heller ingen tvivl om, at sex sælger. Men det kan godt være svært at vide, hvad der er rigtigt og forkert. De fleste ønsker, at sex skal være trygt og dejligt første gang med en kæreste, de er forelsket i, og som er forelsket i dem. Mange venter flere måneder, og til den rigtige lejlighed byder sig. Men alligevel kan der være mange spørgsmål: Gør det ondt? Er jeg normal? Hvordan gør man? Vil jeg bløde? Vi har derfor besluttet, at Gazette skal have en sexbrevkasse. Alle kan anonymt spørge Kristina om alt mellem himmel og jord. Så kom ud af busken og send dine spørgsmål til os. Vi lover fuld diskretion og anonymitet. Mange unge har en drøm om at blive kendte rockmusikere, skuespillere eller modeller. Men hvad skal der til for at få en karriere inden for modebranchen? Det forsøger vi at finde ud af. Man kan selvfølgelig også vælge en karriere som politiker, så derfor bringer vi en guide til, hvordan du gør! Måske skal du bare starte med at melde dig ind i en forening eller lave din egen blog. Der er mange måder at blive kendt på! Og husk, at hvis du bliver rigtig sur, glad eller irriteret på noget, du læser i Gazette, så send os en mail. Vi modtager gerne både ris, ros og gode ideer. PIA HAMMERSHØY, REDAKTØR FORSIDEFOTO: ISAK HOFFMEYER FOR TØJFIRMAET BABAJAGA ( UDGIVET AF KAST MEDIA ApS ADM. DIREKTØR Cengiz Kahraman ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Sadi Tekelioglu REDAKTØR Pia Hammershøy LAYOUT Kast Media ApS KOR- REKTUR Journalist Lissen Jacobsen gazette@gazette.dk WEB TRYK Dansk Avis Tryk A/S ADRESSE Bernhard Bangs Alle 31, ST. TV, 2000 Frederiksberg TELEFON FAX ANNONCERING tlf annonce@gazette.dk DISTRIBUTION Transportkompagniet tlf GAZETTE udkommer gratis. Artikler i GAZETTE må gerne citeres med kıilde angivelse af GAZETTE. Erhvervmæssig affotografering af GAZETTEs tekst, billeder og andre illustrationer samt annoncer er ikke tilladt. GAZETTE kan ikke drages til ansvar for indhold i annoncer og reklamer. GAZETTE UDGIVES MED STØTTE FRA MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION, UNDER MINISTERIETS PULJE VEDRØRENDE ØGET SAMMENHÆNGSKRAFT

3 Scanway Tyrkiet Eksperten THAILAND 3 GAZETTE NR. 03 NOVEMBER 2009 Fantastisk natur, dejlige hvide sandstrande, krystalklart vand, lækker mad, et lavt prisniveau og ikke mindst en altid smilende og gæstfri befolkning. INDIEN/GOA EGYPTEN GRAN CANARIA TYRKIET INDHOLD LEDER Bestil nu - spar 600,- Eksotiske Goa er tilbage. Goa er et fantastisk og farverigt rejsemål, med fantastiske strande, uovertruffent køkken og en venlig befolkning. Bestil nu - spar 400,- Den helt store nyhed til vinter. Varme, kilometervis af dejlige sandstrande, formidable dykkermuligheder og enestående seværdigheder. Bestil nu spar op til 700,- På vulkanøen Gran Canaria fi nder du alt, hvad hjertet begærer her er både skønne strande, storslået natur og historiske seværdigheder. Bestil nu - spar 300,- Tyrkiet er dejligt om sommeren, Tyrkiet er dejligt om vinteren - ja, Tyrkiet er dejligt året rundt. Oplev vinterlune på de kendte destinationer. Bestil nu - spar 250,- Begrænset antal pladser. Vi tager forbehold for udsolgte afgange Tlf. er åbne hverdage 8-20 og weekend 8-17 TV2 ttv s. 525

4 4 GAZETTE NR. 03 NOVEMBER 2009 FORKERT FARVE TIL FORSIDEN DET ER SJÆLDENT, AT MODELLEN PÅ FORSIDEN AF DANSKE MODEBLADE HAR RØDDER I PAKISTAN, IRAN ELLER AF- RIKA. TIL GENGÆLD BLANDES MODELLER I ALLE FARVER ANDRE STED- ER I MODEBILLEDET. GAZETTE HAR SPURGT JACQUELINE FRIIS-MIKKELSEN, DIREKTØR FOR UNIQUE MODELS, OM MAN KAN BLIVE MODEL, HVIS MAN ER MØRK AF KRISTINA GJELSTRUP VILLADSEN FOTO ISAK HOFFMEYER Skinnende mørkt hår, brune øjne og en hud, der gløder i mørket. Det er tre kendetegn, der yderst sjældent når forsiden af danske modeblade eller ses på podiet, når der er modeuge. Magasinudgivere og designere undgår nemlig modeller med anden etnisk baggrund, når de skal finde det ansigt og den krop, der skal sælge lige netop deres produkt. Det fortæller Jacqueline Friis-Mikkelsen, som er mangeårig direktør for modelbureauet Unique Models, hvis modeller er efterspurgt af modehuse over hele verden. - Jeg vil sige, at efterspørgslen efter modeller med anden etnisk baggrund er nærmest ikke-eksisterende. Det gængse svar fra kunderne er, at modellerne ikke afspejler sammensætningen i samfundet, forklarer hun. GENNEMSIGTIG BLUSE Da MetroXpress i 2008 lavede en gennemgang af damebladene i Danmark, var resultatet alt andet end præget af anden etnisk baggrund Ikke et eneste af de seks blade i undersøgelsen havde haft en mørk forsidemodel de seneste 12 måneder. Læserne kan ikke spejle sig i modellen, og bladsalget går ned, var to af argumenterne for ikke at bruge mørklødede modeller på forsiden. På trods af at enkelte mulatpiger har fået stor succes, mener Jacqueline Friis-Mikkelsen ikke, at det billede har ændret sig meget siden - eller at der vil ske store ændringer de kommende år. - Jeg er lidt pessimistisk i forhold til, om efterspørgslen vil MAN KAN ALTSÅ IKKE BLIVE MODEL, HVIS MAN IKKE VIL TAGE SIT TØRKLÆDE AF, SKIFTE TØJ MED ANDRE MODELLER ELLER STÅ I EN GENNEMSIGTIG BLUSE ændre sig. Det handler meget om, hvordan dit look er. Om du rammer det rigtige tidspunkt. Men jeg vil ikke foregøgle, at det snart kommer til at ske. Og selv om modeldirektøren ville ønske, at kunderne efterspurgte flere modeller med et anderledes udseende, fordi hun går ind for mangfoldighed og mener, at det ville være mere spændende, så er det ikke så enkelt, som det måske virker udefra. - Det er meget godt, at vi gerne vil vise bredde, men samtidig kan man altså ikke blive model, hvis man ikke vil tage sit tørklæde af, skifte tøj sammen med de andre modeller eller stå i en gennemsigtig bluse. Jeg kigger selv efter modeller, og jeg synes ikke, at det vrimler med modeller med anden etnisk baggrund, som jeg kan tage til mig. De få gange jeg har tænkt, at her var noget, har jeg ikke spurgt, fordi jeg har fornemmet en religiøs barriere, siger Jacqueline Friis-Mikkelsen, der heller ikke ser, at målene for modeller vil ændre sig fremover. Som f.eks. højden, der for piger skal være mindst 174 cm og for drenge 180. Alligevel opfordrer hun stadig alle med en modeldrøm i maven til at sende billeder ind. - Man skal ikke give op. Hvis de rammer noget specielt, så er der lige så stor mulighed som for alle andre. HER ER DET OK Et andet sted i København og et andet sted i modebilledet er der knap så langt mellem modeller med anden etnisk baggrund. Faktisk er de mindst lige så efterspurgte som modeller med lys hud og blå øjne. Det fortæller Sissi Antonsen, der er direktør for Basic CPH, som er bureau for både modeller og statister. Blandt kunderne er Føtex, Kvickly og Fields. - Det er typisk de store kunder, der efterspørger modeller med anden etnisk baggrund. For dem er det vigtigt at vise, at der er andet end hvide mennesker i Danmark. Alle handler hos dem, og det vil de gerne vise et klart billede af. Sissi Antonsen fortæller, at der for nogle år tilbage næsten var større efterspørgsel efter mørke modeller end efter de lyse. I dag er der overordnet set ikke forskel på, hvilken farve man har. - Det eneste vi ser er, at der er lidt større efter- spørg- s e l e f t e r m æ n d og børn end efter kvinder. Måske er der stadig nogle, som forbinder kvinder med tørklæde, og de bruges derfor især, hvis det er til noget lidt mere specielt.

5 5 GAZETTE NR. 03 NOVEMBER 2009 SKUESPILLER OG MODEL I EN FARVEBLIND VERDEN AF KRISTINA GJELSTRUP VILLADSEN FOTO ISAK HOFFMEYER Da Anne-Marie Curry ikke voksede de sidste centimeter, der skulle sende hende ud i verden som professionel model, tænkte hun fuck jer og blev i stedet både model og skuespiller. Det er hun glad for i dag. For nu betyder skuespillet alt, og hverken her eller som model har hendes etnicitet været en hindring. Snarere tværtimod. Det begyndte med modelbureauet Irenes børnemodeller, da Anne-Marie Curry var 11 år gammel. Som mange andre små piger elskede hun opmærksomheden, det fine tøj og rampelyset. Og så havde hun talent for at stå foran kameraet. Så meget talent, at da Irenes børnemodeller nogle år senere sendte hendes billeder ind til Unique Models, var svaret, at de gerne ville have hende, men at de lige ville vente, til hun var blevet et par centimeter højere. Desværre blev hun aldrig højere end sine 165 centimeter, og drømmen om at blive professionel model blev derfor byttet ud med en drøm om at blive skuespiller. Med modeljobbet som sideerhverv. Det er hun glad for den dag i dag. - Jeg troede, at jeg ville nå de magiske mål og forfølge drømmen om at blive model, men det er måske meget godt, at det ikke blev sådan. Nu har jeg gået i skole i stedet for og har taget en treårig bachelorgrad fra Drama Centre London, fortæller 27-årige Anne-Marie Curry, der er skuespiller, model og lærer i transcendental meditation. Hun har boet, studeret og arbejdet i London i otte år, men er nu tilbage i Danmark, hvor hun arbejder målrettet med sin skuespillerkarriere. Hun har seneste medvirket i tv-serierne Lærkevej og Borgen. KAN VÆRE ALLE MULIGE Med en mor, der er halvt kenyaner og halvt europæer, og en dansk far som også har noget jødisk i sig, er Anne-Marie Curry ikke nem at placere i en etnisk kategori. Da hun boede i London, sagde hendes agent, at hun skulle glatte sine mørke krøller ud og sige, at hun var halvt inder og halvt englænder for at få flere jobs. Det virkede. Ellers har hun skullet være alt fra pakistaner over italiener til dansker, og hun mener ikke, at et etnisk udseende i dag er en ulempe i modelbranchen. DESVÆRRE BLEV ANNE-MARIE ALDRIG HØJERE END SINE165 CENTIMETER, OG DRØMME OM AT BLIVE PROFESSIONEL MODEL BLEV DERFOR BYTTET UD MED EN DRØM OM AT BLIVE SKUESPILLER - Tingene har ændret sig, efter at jeg er kommet hjem fra London. Folk er mere åbne over for alle typer og farver. De er blevet mere farveblinde, og hvis der står, at de leder efter en mørkhåret pige, så kommer jeg også til casting. Det gjorde jeg ikke førhen. Oftest synes kunderne, at det er fedt, at Anne-Marie Curry med sit udseende kan være så mange forskellige typer. Og kun én gang har hun oplevet at møde op på et job, hvor hendes udseende alligevel ikke helt var, hvad de søgte. - Jeg lavede en foto shoot, hvor de blev nødt til at fotoshoppe min næse lidt, fordi jeg skulle se mere europæisk ud. De syntes, at jeg var køn, men at min næse var lidt for stor. Det, Anne-Marie Curry elsker allermest ved både modeljobbet og arbejdet som skuespiller, er at leve sig ind i en rolle og fortælle en historie. At gøre billederne levende og så, selvfølgelig, på samme tid tjene penge på det. Hun beder andre med modeldrømme om at huske på, at det ikke altid bare er fest og farver foran kameraet. - Det handler ikke om etnicitet, for modelbureauerne vil have alle typer. Brune piger, sorte piger og gule piger. Men man skal være forberedt på, at folk virkelig er kritiske, siger hun og understreger, at man bliver nødt til at være stærk for at klare sig i modelverdenen. Man skal lære ikke at tage det personligt. - Du bliver til en vare. Dit udseende er en vare, som de kigger på og siger Guuud, din næse er større end på billedet. Men det handler jo ikke om dig, men om at de måske leder efter noget andet.

6 6 GAZETTE NR. 03 NOVEMBER 2009 FEM TING DU BØR GØRE HVIS DU VÆLGER EN KARRIERE GUIDE TIL EN POLITISK KARRIERE SOM POLITIKER AF YILDIZ AKDOGAN, MF, SOCIALDEMOKRATERNE Jeg får ofte henvendelser fra både unge kvinder og mænd, der ønsker at gå ind i politik ligesom mig. Det gør mig naturligvis glad, for der er ikke noget, jeg ønsker mere for vores unge, end at de er aktive medborgere - hvad enten det så er i politik, i almindeligt foreningsarbejde eller i kulturlivet generelt. Det vigtigste er at deltage og naturligvis at brænde for det, man gør. Ligesom med alt andet er det også i politik vigtigt ikke blot at have hovedet og ambitionerne, men også at have hjertet med i det, man gør! Lad mig illustrere det med et eksempel: Forleden ringede en ung mand til mig, som gerne vil ind i politik, og jeg roste ham for at ville være aktiv. Desværre viste det sig i løbet af vores samtale, at denne unge mand ikke havde gjort sig nogen overvejelser om, hvorfor han vil ind i politik, hvilket parti han gik ind for og hvorfor. Det var naturligvis ret skræmmende, for man skal tage det alvorligt og gøre sit benarbejde, før man bevæger sig ind på et område som politik. Man skal vide noget om det og ville det. Ud over dette overordnede gode råd, har jeg følgende punkter, som jeg vil anbefale dig, hvis du overvejer at gå ind i politik. 1. Find DIT parti med hjertet: Find ud af hvilket parti, der tiltaler dig mest, og som du er på linje med ideologisk Alle partier har hjemmesider, og derfor er det let at finde ud, hvad de står for. Det kan være svært at finde et parti, der lever 100% op til ens forventninger og krav, og derfor er man nødt til at finde det parti, som tiltaler en allermest - også med dets politiske udspil. Hvis du er mellem 15 og30 år, kan du også melde dig ind partiets ungdomsafdeling. 2.Vær aktiv i den lokale kreds. Når du har fundet partiet, er det værd at besøge og være aktiv i den lokale partiforening - arranger et møde med bestyrelsen i den lokale kreds eller formanden for at tale lidt om arbejdet i kredsen. Som regel er bestyrelsesmøder åbne for alle medlemmer. Hvis man er medlem af et parti, kan man møde op til det lokale bestyrelsesmøde. 3. Kontakt en MF er mht. at være mentor eller om at komme i praktik. For at få et godt indblik i politik, kan man også arrangere et møde med det lokale folketings- og/eller byrådsmedlem. En mulighed kunne være at komme i praktik hos vedkommende politiker i et par dage og dermed få et indblik i politikernes daglige gang i kommunen eller på Christiansborg. Et alternativ kunne også være, at man beder den lokale politiker om at være mentor for sig. 4. Vær realistisk mht. dine karrieremuligheder og ambitioner. Enkelte er heldige og får en kometkarriere i det politiske liv, men de fleste kæmper for at komme frem i det politiske system. Det kræver hårdt arbejde, og derfor er det vigtigt, at man er realistisk omkring sine politiske ambitioner og sit partis forventninger til én. Man kan som regel ikke komme lige fra gaden og stille op som kandidat til byrådet eller folketinget. Det forventes, at man sætter sig ind i det politiske, og det er generelt sundt, at man som nyt medlem starter stille og roligt og får et godt indblik i det politiske arbejde - både lokalt og nationalt. 5. Undgå at være kun en indvandrerpolitiker. Når man har været i et parti og får muligheden for at stille op, er det vigtigt, at man appellerer bredt - dvs. at man f.eks. ikke kun taler om integrationspolitik, bare fordi man er nydansker. Derfor er det vigtigt, at man er godt inde i sit partis principprogram såvel som de løbende politiske udspil på f.eks. sundhed, uddannelse eller udenrigspolitik. Som kandidat skal man vide, hvad partiet står for, og så udvælge det, man selv brænder for. Man kan f.eks. ikke lave sit eget udenrigspolitiske udspil om Irak. Sluttelig skal det sidste råd være, at man også kan få indblik i det politiske ved at være aktiv i den lokale fodboldklub, skolebestyrelse eller boligforeningsbestyrelse. Det er politik og nærdemokrati på mikroplan, men man både lærer og får meget indflydelse - og ikke mindst et bredt og som regel godt netværk. Især sidstnævnte er godt at have, hvis man vil videre med det politiske. Held og lykke og husk at stemme til kommunal- og regionalvalget den 17. november.

7 7 GAZETTE NR. 03 NOVEMBER 2009

8 8 GAZETTE NR. 03 NOVEMBER 2009 SPRING UD I BLOGOSFÆREN AF AMILA JASAREVIC Der var en gang, man kun havde aviserne at skrive til, hvis man ville ud med et budskab. Så skulle man pænt følge avisernes regler: Højst så og så mange ord, kun til den pågældende avis, skriv stilling og adresse og så kunne man sidde derhjemme og trille tommelfingre, mens man ventede på redaktionens dom: Er indlægget godt nok til den trykte avis eller ej? Sådan kan man stadigvæk gøre - eller også kan man oprette en blog og være i æteren på få minutter. I takt med, at der er kommet flere og mere seriøse blogs, har også bloggernes rolle ændret sig. Nu kan man som blogger sagtens kontakte en politiker for at bede om et interview. De store aviser ansætter folk til at blogge på deres sider, politikerne blogger, virksomhederne blogger, og der er sat turbo på debatten på nettet. Med så mange stemmer, der kæmper om at blive hørt, kan det være svært at trænge igennem. Men har man noget, som man rigtig gerne vil fortælle om, og vil man del-tage i debatten, er der al mulig grund til at oprette en blog. HVAD HAR JEG AT BLOGGE OM Blog om det, du brænder for. Har du en hobby, en interesse eller en indgående viden om noget, du gerne vil dele med verden? Du kan blogge om alt, hvad dit hjerte begærer. Der er blogs om mode, om mad, om film, kæledyr, politik, studieliv, kærlighed, bøger - you name it. Du kan selvfølgelig også bruge bloggen som dagbog og skrive om lidt af hvert, men så skal du være uhyre dybsindig og/eller sjov, hvis du vil nå ud til mange. De mest interessante blogs er ofte dem, der har fundet en niche og holder fast i den. Så ved man som læser også, hvad man skal komme tilbage efter. Tag et kig rundt på forskellige blogs, så du selv kan vurdere, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Den engelsksprogede blogosfære er af gode grunde langt større end den danske, og her findes der et væld af blogs om det at blogge. Kig f.eks. på hvor du kan få gode råd til din blog. Det første får du her: Husk at vælge et navn til din blog, der passer til emnet og er nemt at huske. BLOGGE ANONYMT ELLER UNDER EGET NAVN Nogle kalder blogosfæren for en skrigosfære - med henvisning til, at debatten på blogs kan være uhyre barsk. Der er ikke ligesom i aviserne krav om, at man står frem med navn og adresse, og det har både sine fordele og ulemper. Når man ikke ser hinanden i øjnene, er det nemmere at kamme over i fornærmelser eller deciderede tilsvininger - især i politiske debatter. At skrive anonymt kan på den anden side beskytte dig mod den slags hidsige personangreb og hadebreve på hjemadressen. Det kan være svært at tage anonyme debattører alvorligt - hvordan ved man f.eks., at det ikke er en og samme person, der skriver under flere forskellige navne for at få det til at se ud, som om der er mange, der deler hans mening? Det kan også være lidt sværere at prale af sit værk, når man skriver anonymt, for kan folk stole på, at det virkelig er ens eget? Man kan jo også altid prøve sig frem anonymt, mens man lærer, og så måske springe ud som sig selv senere. Det gode ved nettet er, at det ikke står mejslet i sten. EN BLOG GIVER DIG MULIGHEDEN FOR AT BLIVE HØRT PÅ DINE EGNE BETINGELSER. DU VÆLGER SELV TID, STED OG EMNE. DU KAN DISKUTERE MED DINE LÆSERE OG FÅ KONTAKTER OVER HELE LANDET MED FOLK, SOM DU ELLERS ALDRIG VILLE HAVE MØDT. Vil du blogge anonymt, kan det anbefales at bruge en af de gratis blogtjenester: og lignende. Der er nemlig forskellige databaser på internettet, hvor man kan slå op, hvem der ejer hvilket domæne, men de virker ikke på de gratis sider. De gratis blogtjenester kræver også mindre teknisk kunnen - der er færdiglavede skabeloner, som du kan vælge imellem, og du kan være kørende i løbet af få minutter efter, at du har oprettet dig som bruger. Du kan også anvende programmet Tor, som hjælper med at holde din IP-adresse skjult. Programmet kan downloades gratis fra hvor du kan læse mere om, hvad det kan og ikke kan. HVORDAN BLIVER JEG LÆST Nogle gratis blogtjenester har en forside, hvor ens blog bliver vist frem, når man har skrevet noget nyt. Det gælder bl.a. urbanblog.dk og 24.dk. Det kan være en start, men med mindre man kan levere breaking news i hvert eneste indlæg, vil man ikke opbygge nogen særlig stor læserskare ad den vej. Der er ikke nogen hurtig opskrift på at gøre sin blog populær, men dog en række ting, du kan gøre for at hjælpe den på vej: Skriv med jævne mellemrum, så folk ved, at der sker noget på bloggen. Det behøver ikke være ofte, bare ofte nok til at folk har noget at komme tilbage for. Flere nye indlæg om dagen er dog lige i overkanten. -Læs og kommenter andres blogs - og husk at henvise til din egen! Jo flere steder, dit link findes, jo flere vil klikke på det. Men lad være med at spamme, det er dårlig stil. -Hvis du bliver inspireret til et indlæg af en anden blog, skal du huske at henvise til den. Det gør man sædvanligvis ved at skrive Hat tip til den og den blog inkl. link nederst i dit eget indlæg. Den anden blogger vil se det i sin statistik og måske gengælde opmærksomheden en anden gang. -Tilmeld din blog diverse ping-tjenester, som f.eks. twingly.com. Twingly bruges af Politiken.dk, så hvis du i din blog linker til en af deres artikler, vil der under den komme et link til dit indlæg. -Hvis du er på Facebook, så link til din blog, når du har skrevet nyt. Det samme gælder twitter, MSN og alle andre sociale medier - inviter dine venner til at klikke forbi. -Gratisavisen Urban bringer hver dag udvalgte blogindlæg på en af de sidste sider. Er man heldig nok til at blive udvalgt, kan man pludselig blive læst af hele landet. Man har bedre chancer, hvis man er blevet inspireret af noget, man har læst i Urban og husker at henvise til det. Men heller ikke her er der nogen hurtig opskrift på succes. HVAD FÅR JEG UD AF DET Svenske Isabella Löwengrip, der skriver bloggen Blondinbella.se om mode, byture og sit liv generelt, er blevet både rig og berømt på grund af sin blog. Det er dog sjældent, at den slags sker, så stiler du efter at få stjernestatus, bør du måske snarere prøve at komme med i X Faktor. En blog giver dig muligheden for at blive hørt på dine egne betingelser. Du vælger selv tid, sted og emne. Du kan diskutere med dine læsere og få kontakter over hele landet med folk, som du ellers aldrig ville have mødt. Takket være min blog er jeg blevet inviteret til konferencer i udlandet, har medvirket i en undervisningsfilm for Dansk Flygtningehjælp, er blevet kontaktet af Weekendavisen, som ville have lov til at trykke et af mine indlæg, har fået kontakter i Folketinget og meget, meget mere. Jeg har endda henvist til min blog, når jeg har søgt job- hvilket ikke mindst har resulteret i denne tjans hos Gazette. Amila Jasarevic har en politisk blog på

9 9 GAZETTE NR. 03 NOVEMBER 2009 DET AHMET ÜNAL ALICI Det er svært at udvælge det bedste ved Danmark. Der er virkelig mange gode sider ved at bo i Danmark. Mit bud på det bedste er, at man har gode muligheder for at tage sig en uddannelse. Vi bor i et land, hvor uddannelsesniveauet er relativ højt. Dette er jo med til, at man som borger i et samfund bliver nødt til at følge med i udviklingen og uddanne sig. Hvis jeg skal uddybe de gode muligheder lidt mere, kan jeg f.eks. nævne folkeskolen, som jo er finansieret af staten og sørger for et minimumsniveau i samfundet. Ikke nok med det: Vi har også Statens Uddannelsesstøtte, som virkelig gør det nemmere at studere i Danmark. Med disse betingelser er det faktisk muligt at opnå det, man ønsker i Danmark, hvorimod det nærmest er umuligt i andre lande (måske i forhold til det land, man kommer fra). Da ens uddannelse får stor betydning for ens fremtidige arbejde og økonomi, er det faktisk meget vigtigt, at alle har de samme chancer i Danmark, når det gælder uddannelse BEDSTE Når vækkeuret ringer kl 5.30 hver morgen, er det tid til at begynde en ny dag. Tid til at tage et hurtigt bad inden jeg vækker min søn, inden vi to spiser morgenmad. Inden han kommer i sin børnehave og jeg på arbejde. Som enlig mor nyder jeg hver dag, at Jakob bliver passet godt og har det godt, således at jeg kan passe mit arbejde. Jeg kan koncentrere mig om det, når Jakob er afleveret trygt i sin børnehave for at være sammen med sine venner. Det samme - bare omvendt - gentager sig sidst på dagen. Når jeg slukker min computer på mit job, VED KEVSER ANDERSEN kan jeg med sindsro koncentrere mig om kvalitetstid med min søn. Ja, det er kun os to.. Det er det bedste, jeg ved om Danmark: At enlige arbejdende kan planlægge og administrere deres arbejdstid, således at de kan have tid til at passe deres små familier. Jeg nyder i hvert fald denne mulighed fuldt ud. Jeg vil sige: Jeg kan gøre karriere, jeg kan passe børn - og vel at mærke begge ting samtidig. BIRCAN EKER At have mulighed for at udleve sine drømme og ambitioner er altafgørende for menneskets livsglæde. Derfor er det bedste i Danmark friheden for det enkelte menneske uanset om man er 18 eller 68 år, hedder Hayriye eller Henrik. Frihed giver muligheder. Muligheder for at vælge og planlægge sit eget liv. Muligheder for at tage beslutninger på egen hånd uden at være afhængig af andre mennesker og muligheder for at tage en uddannelse, få et arbejde, få sit eget hjem og lave ting, der skaber glæde. Danmark giver frihed og økonomisk sikkerhed. For mig er det vigtigste, at jeg ikke er afhængig af andre mennesker og kan tilrettelægge mit liv, uden at samfundet og mennesker omkring mig lægger de store begrænsninger for mig. I Danmark har vi foreningsfrihed og ytringsfrihed, og vi kan meget hurtigt opnå økonomisk frihed. Vil vi tage en uddannelse, er økonomien ikke en barriere, da alle unge er berettiget til SU eller anden ydelse under uddannelsesforløbet. Får man børn, har man ligeledes ret til børnecheck og børnebidrag efter behov, så man har et solidt økonomisk grundlag for at forsørge sine børn. Og sådan kunne jeg blive ved med eksempler, der ikke sætter økonomiske begrænsninger for opnåelse af glæder i dagligdagen. DANMARK LOUISE MØLLER KIRKEGAARD Nu er der mange ting, jeg ikke er stolt af i Danmark, men dette refererer mere til mit politiske standpunkt. Men i forhold til det meste af verden synes jeg, at vi har mange ting at være stolte af i Danmark: Jeg er stolt af vores sociale system. Det er betryggende, at alle har ret til gratis lægehjælp og hospitalsophold. Jeg er også stolt af, at man kan få en gratis uddannelse og endda modtage penge af staten for at studere. Jeg er mest stolt af, at alle mener, at ovenstående er en menneskeret, selv om det betyder, at folk med en lang uddannelse ikke kan blive så velhavende som folk fra andre lande med en tilsvarende uddannelse. AYSIN SAHIN Det, jeg bedst kan lide ved Danmark, er, at man i de seneste år er blevet meget bevidst om miljø- og fairtrade-problemstillinger. Forleden var jeg tilfældigvis i en skobutik, hvor en kvinde prøvede mange forskellige par sko. Efter en del overvejelser besluttede hun sig for hvilket par sko, hun skulle købe. Men hun havde lige et sidste spørgsmål, det lød således: Kan du som ekspedient fortælle mig, om der er blevet brugt børnearbejdere for at få dette par sko produceret? Ekspedienten tøvede, og kvinden gik hjem for at grave videre i sagen. Hun sagde, at skoproducenten måske kunne have et dækfirma, som evt. gjorde brug af børnearbejde. Jeg er også stødt på mange frivilllige unge, som bruger deres fritid på kampen mod pels og indsamling til velgørenhedsorganisationer - hatten af for det!

10 10 GAZETTE NR. 03 NOVEMBER 2009 I VE BEEN RUNNING ALL MY LIFE. HELE TIDEN HAR JEG VÆRET PÅ VEJ VÆK FRA NOGET. FØRST NU ER 20-ÅRIGE THELMA SESAY TYLORE FRA SIERRA LEONE I VESTAFRIKA VED AT FINDE SIG SELV OG SIN PLADS I DET DANSKE SAMFUND, HVOR MANGE UNGE ER OFRE FOR ET VOLDSOMT KULTURCLASH LIMBOLAND -FANGET MELLEM TO KULTURER AF RICHARD GEORG ENGSTRÖM FOTO JAKOB MØLLER Jeg har løbet hele livet. Men nu har jeg for første gang turdet stoppe. Thelma Sesay Tylore lader udsagnet hænge i luften, ser mig i øjnene - og lader glæden komme frem i sine egne mørkebrune. Som toårig sendte hendes mormor Thelma og hendes to ældre brødre afsted fra krigens Sierra Leone til deres mor, som allerede boede her i Danmark. Moren var, præcis som hendes nye afrikanske mand, ligeglad med børnene. De måtte opdrage sig selv og hinanden. Da Thelma var 10-år, forlod moren den afrikanske mand, og hun flyttede til Odense med børnene. Men her fandt moren en ny afrikansk mand, der lignede den foregående på en prik. Brødrene stak af fra Odense, tilbage til København og deres venner på gaden, og den ene kom senere i fem års fængsel. Moren var ligeglad og stak efter et par selv år selv af - fra manden, men også fra 12-årige Thelma, som kom på børnehjem. To år senere, da Thelma var 14, kom hendes mor pludselig tilbage og sagde, at de skulle på ferie hos slægtninge i England. Det var ren og skær løgn. Thelma blev efterladt hos nogle meget ortodokse afrikanske slægtninge i England, hvor hun, når hun ikke gik i skole, blev sat til at arbejde som tjenestepige fra tidlig morgen til sen aften. Ingen udgang, ingen venner, kun arbejde. Hvis hun modsatte sig, blev hun fysisk afstraffet: Pisk med bambusstok. Efter et år stak Thelma af og levede som 15-årig pige på gaden i England i et halvt år. Slægtningene gjorde intet forsøg på at finde hende. Til sidst blev hun reddet af en præst, der tog hende til sig. Det tog tid, og det var svært, men præsten fik hende for første gang i sit liv til at stole på et andet menneske. Men efter et par år savnede hun sin ene bror så meget, at hun flyttede til København. PROJEKT LIMBOLAND Thelma er gennem teenageårene på stadig flugt og ikke kun fysisk. Hun prøver at fortrænge minderne fra fortiden, som om de slet ikke er en del af hendes fortid. Hun går ikke ind i de naturlige konflikter, der ligger i at være ung og afrikaner i København. I en storby fuld af racisme fra både provoke-rende danskere og forskellige indvandrergrupper bøjer hun af i stedet for at stå frem. Hun tør ikke tro på, at hun kan have værdi for mennesker og for samfundet omkring sig. Thelma holder sine minder, tanker og synspunkter helt for sig selv. Hun kan ikke helt forstå den kultur, hun kommer fra, og hun har svært ved at fungere i den danske. Men nu flygter hun ikke længere. Thelma er stoppet op. Men hun er ikke kun stoppet op: For første gang i sit liv har hun for alvor åbnet op og fået det hele ud og bearbejdet. Grunden til det er Projekt Limboland (limbo betyder ingenmandsland). Limboland er et fireårigt film- og integrationsprojekt hos filmselskabet Zentropa. Det er til dels et spillefilmsprojekt, instrueret af englænderen James Weller. Men det er samtidig en fire år lang proces og rejse for 12 unge med anden etnisk baggrund og med store sociale problemer i bagagen. Det er unge med forældre fra Irak, Pakistan, Sierra Leone, Palæstina, Iran og en række andre af verdens brændpunkter.

11 Unge, som i alle tilfælde ingen rigtig opbakning har haft hjemmefra eller andetsteds fra, men som i en stor del af deres liv har været overladt til sig selv. Det er unge, som er vokset op i Danmark, men under helt andre omstændigheder og kulturelle familienormer end den kultur og de værdier, som deres danske jævnaldrende har med sig hjemmefra. Unge, der har meldt sig ud af både familie, skole, arbejdsmarked og alle andre normale sammenhænge. De har i lang tid befundet sig i et limboland, hvor flugt, vold, våben, kriminalitet og narko har været dagligdag. DE ANDRES HISTORIE Som forberedelse til de seks ugers optagelser, der sluttede i oktober, har instruktøren Jeremy Weller fået de unge danske indvandrere til at fortælle deres egne livshistorier. Instruktøren har over 20 års erfaring med at hjælpe unge med sociale problemer til øget selvværd og et bedre liv - ved at udvikle teaterstykker baseret på deres egne meget personlige og problemfyldte historier. Det har han gjort med stor succes mange steder i verden, ikke mindst flere gange med opsætninger på Betty Nansen Teatret i København. Med Limboland er det første gang, Jeremy Weller udvikler en film på denne måde. Til dette projekt er knyttet både socialpædagoger, psykologer og andre fagligt kyndige, der kan støtte de unge igennem processen. Han har i løbet af optagelserne fået Thelma og de 11 andre medvirkende til at fortælle deres livshistorier. Disse historier er blevet til det manus, der har lagt grunden til de scener, hvor Thelma og de andre medvirkende har spillet en af de andres historier. Det er vigtigt for James Weller, at de unge får åbnet op for deres personlige oplevelser og fortalt dem som små brudstykker til historier. Når de historier bliver formaliseret som scener spillet af andre, kan de medvirkende reflektere over deres egne oplevelser på en ny måde. Samtidig er det vigtigt for instruktøren, at de unge ikke spiller sig selv, for det giver en risiko for, at de udstiller sig selv og deres tanker på en måde, der kan opfattes som krænkende af deres familie, venner og andre. KULTURCLASH Thelma fortæller mig, at hun i løbet af optagelserne skulle spille søster til en af de andre medvirkende. Denne person, en muslimsk dreng fra Irak, truer sin søster med, at han vil skyde hende, hvis hun bliver kæreste med en dreng, der ikke er iraker. Thelma har meget svært ved at forstå, hvorfor han ønsker det, og synes det er en meget underlig holdning. Drengen er helt låst fast i sit synspunkt og gentager sin trussel mange gange. Thelma forsøger at tale ham til rette, men han giver ikke efter, selv om han ikke kan argumentere for sit synspunkt. Scenen bliver til sidst meget intens, for drengen genoplever tilsyneladende en episode fra sit muslimske irakiske hjem, og både han og Thelma er til sidst ved at bryde sammen. Efterfølgende kom en forløsning for den irakiske dreng. Han forstod, at han bærer rundt på en række handlemønstre og kulturnormer, som i hele hans danske opvækst har været med til at marginalisere ham og isolere ham et eller andet sted imellem det liv, hans familie lever, og et normalt dansk familieliv. Thelma mener, at alle de personlige fortællinger, som instruktøren James Weller fik frem gennem seks ugers optagelser, tydeligt viser, hvor svært mange unge indvandrere har det. Ansvaret ligger hos forældrene, synes hun. Langt de fleste unge indvandrere skal leve op til forældrenes forventninger om at videreføre det liv og den kultur, de kommer fra. Mange forældre vil slet ikke bakke op om den personlige udvikling, som de unge gennemgår, når de gennem skole, venner og arbejde til daglig lever i en helt anden kultur end den, der hersker i hjemmet. Samtidig interesserer for få voksne personer i danske skoler og fritidsordninger sig nok for de hjemlige, kulturelle forudsætninger, som de unge indvandrere faktisk lever under. Det gør de unge meget forvirrede og presser dem ud i et liv, hvor de føler, at de ingen opbakning har. Hverken hjemme eller ude i det danske samfund. Den ringe opmærksomhed og manglende støtte betyder, at mange unge kun har deres indvandrervenner at ty til, og derfor søger de ofte bekræftelse og indhold i aktiviteter på den anden side af loven. BRUG FOR OPBAKNING Optagelserne til spillefilmen Limboland har fået Thelma til at turde tro på sit eget værd. Nu føler hun for første gang i sit liv, at hun tør lægge en plan for, hvad hun egentlig vil og ønsker med sit liv. Med hjælp fra Jeremy Weller og de andre unge med lignende baggrund er det lykkedes hende at åbne op og få delt sine personlige oplevelser med andre. Det har givet hende styrken til at turde stå frem, som den hun 11 GAZETTE NR. 03 NOVEMBER 2009 er, og med det hun har at give verden omkring sig. Også hendes storebror, Kalilu Seasy, der er en del af Projekt Limboland, har endelig åbnet op for mange af de ting, han har båret omkring på siden deres problemfyldte opvækst. Det har ikke mindst givet Thelma og Kalilu mod til for alvor at få talt sammen om deres barndom. Nu håber Thelma på, at de, der ser filmen, specielt forældre til indvandrerbørn, vil forstå, hvor vigtigt det er, at de ikke lukker sig selv og deres børn inde i den kultur, de kommer fra. I stedet bør de give deres børn al den opbakning, som børnene trænger til for JEREMY WELLER at kunne fungere og føle medborgerskab i dagens Danmark. Ellers vil yderligere generationer af unge med anden etnisk baggrund blive ved med at havne i en form for limboland, hvor de er overladt til sig selv midt imellem to kulturer. To kulturer, som ofte er så forskellige, at de er umulige for et ungt menneske at forene. Spillefilmen Limboland har premiere i de danske biografer i efteråret Integrationsprojektet Limboland løber fra og indeholder udover spillefilmen bl.a. en dialogrejse rundt om på skoler og biblioteker i hele landet, et forskningsprojekt sammen med Dansk Pædagogisk Universitet og en treårig mentoruddannelse for de 12 unge.

12 12 GAZETTE NR. 03 NOVEMBER 2009 I IRAN ER KVINDER HALVE MENNESKER Filmen Soraya M.er baseret på en sand historie om stening i Iran, som lige nu bliver vist i Dagmar Bio. Jeg har var inde og se filmen, og desværre var der ikke tale om en overdrivelse, men om en af de mest inhumane forbrydelser imod menneskeheden, som til stadighed finder sted i Iran. Den 23. oktober, dagen inden jeg så filmen, fik jeg en sms: Den iranske kvinde Kobra Babaei er blevet dømt til stening for utroskab uden for ægteskabet. Du kan hjælpe hende ved at skrive under på denne uges Lifeline-aktion. Sms en kom oprindeligt fra Amnesty International, som på deres hjemmeside kort forklarer om kvindens situation: Kobra Babaei og hendes mand Rahim Mohammadi har levet af prostitution for at klare sig økonomisk efter en længere periode som arbejdsløse. De blev begge dømt for utroskab uden for ægteskabet, en forbrydelse som altid medfører dødsstraf Rahim Mohammadi er for nylig blevet hængt. TÅREVÆDET PUBLIKUM Soraya M. er helt klart en af de mest intense film, jeg længe har set, og både min far og min lillebror, som jeg havde tvunget med ind for at se den sammen med mig, indrømmede, at de græd. Historien handler om en lille landsby i Iran, umiddelbart efter revolutionen i 1979, hvor præstestyret kom til magten. Kvinden, som bliver idømt steningsstraffen, er mor til fire, og hun og hele landsbyen bliver pludseligt konfronteret med den islamiske lovgivning, som lige er blevet implementeret i Iran. Det undrer mig meget, at der ikke er mere fokus på denne AF JALEH TAVAKOLI frygtelige metode, der især er skabt for at tilintetgøre utro kvinder. En metode, som verden har kendt til siden revolutionen i Alligevel måtte jeg forklare både min far og min lillebror, at stening faktisk stadig forekommer i det land, hvor de begge er født. På trods af et moratorium mod stening, som regimet i Iran udstedte i 2002, og de officielle udsagn, der har benægtet udførelsen af stening i Iran, fastslår Amnesty International, at stening alligevel har fundet sted siden. Stening er oftest en straf, kvinder bliver idømt. Mænd kan for det meste dække sig ind ved utroskab, ved for eksempel at påstå at have været midlertidigt viet med en anden kvinde. Det kan kvinder selvsagt ikke, da de kun kan være lovligt viet til én mand ad gangen. DET ER OFTEST»UTRO«KVINDER, DER IDØMMES DØDSSTRAF VED STENING I IRAN SORAYA M: EN FILM OM STENING Soraya M: Instruktion: Cyrus Nowrasteh Medvirkende: Shohreh Aghdashloo, Mozhan Marno, James Caviezel, Navid Negahban USA, 2008 Iran 1986, Ayatollah Khomeini har netop overtaget magten i landet. Den franske journalist Freidoune Sahebjam kommer til en lille landsby. Her møder han kvinden Zahra, der fotæller ham den tragiske historie om kvinden Soraya M. Soraya nægter at lade sig skille fra sin mand Ali, da han vil giftes med en 14-årig pige. For at undgå at tilbagebetale Sorayas medgift, finder Ali en anden vej ud af ægteskabet. Ifølge Sharialoven straffes utroskab med døden, hvis den anklagede kvinde ikke kan bevise sin uskyld. I ledtog med byens korrupte mullah, anklager Ali sin kone for utroskab og overtaler adskillige mænd fra landsbyen til at vidne imod hende. Soraya findes skyldig af et tribunal bestående udelukkende af mænd og dømmes til en pinefuld og ydmygende død. Soraya M. er baseret på den franske journalist Freidoune Sahebjams kritikerroste bestseller The Stoning of Soraya M. Bogen skildrer, hvordan et lille traditionsbundet samfunds mangel på kvinderettigheder kulminerer, da virkelighedens Soraya stenes ihjel af sine egne naboer og familiemedlemmer. En mand kan slå sin kone ihjel, hvis han opdager, at hun er utro. Han skal have fire mænd som vidne til episoden - eller tre mænd og to kvinder. En kvindes vidnesbyrd i en domstol er kun halvt så meget værd som en mands. En kvinde kan næsten aldrig blive skilt fra sin mand, hvis manden er imod. Ved skilsmisse har manden retten til forældremyndigheden over børnene. Kvinder arver halvt så meget som mænd. En kvindes blodpenge (ved drab) er halvdelen af en mands. En mand kan gifte sig med fire kvinder og blive midlertidig viet ( sighe ) med så mange, som han har lyst til. Iran anerkender ikke kvinders ret til at tjene lige så meget som mænd for det samme arbejde. På nogle naturvidenskabelige fakulteter optages kun en vis procentdel kvinder - da fagene er såkaldte mandefag.

13 13 GAZETTE NR. 03 NOVEMBER 2009 KRISTINA BESTYRER GAZETTES NYE SEXBREVKASSE Gazette har spurgt Kristina Abu-Khader Aamand om hun vil bestyre vores nye sexbrevkasse. Det er, såvidt vi ved, den eneste sexbrevkasse i verden, der henvender sig primært til unge med anden etnisk baggrund. Så vi er lidt stolte og glade for, at Kristina sagde ja. Kristina er bl.a. sygeplejerske, og hun kender mødommens magt. - Jeg er selv vokset op i en dansk-arabisk, muslimsk familie, og jeg kender spillets regler. Jeg er i dag pakistansk gift, fortæller Kristina. Hun har mødt mange myter og megen uvidenhed om sex og er der-for gået til kamp mod mødommens magt og tabuer om sex. Hun har hjemmesiden og har skrevet bogen Mødom på mode - Beretninger om traditioner og tabu blandt etniske minoriteter, Gyldendal Vi ved, at der er et stort behov for at kunne stille alle de svære, pinlige, kloge og ærlige spørgsmål om sex og samliv til en person med stor viden på området. Så du kan trygt sende dine spørgsmål til Kristina. Alle får svar, og det er helt i orden at være anonym. Du kan sende dine spørgsmål til pia@gazette.dk, så sørger vi for at sende dem videre. Vi kan ikke trykke alle spørgsmål i Gazette, men udvælger tre-fire spørgsmål til hvert nummer. Hvis du gerne vil have svar under alle omstændigheder, så skal du bare oplyse en mailadresse, som vi kan sende svaret til. Så spørg bare løs! HANS MOR VIL SE LAGNET EFTER BRYLLUPSNATTEN Hejsa. Jeg er en pige på 20 år, som er forlovet med verdens dejligste fyr, og vi skal giftes. Vi har haft sex sammen, men jeg blødte ikke første gang, og det var ikke et problem for ham. Han ved godt, at det ikke er alle piger, der bløder første gang. Problemet er nu bare, at hans mor vil se lagnet efter bryllupsnatten for at sikre sig, at jeg er jomfru. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre. For hvis jeg siger, at jeg ikke blødte første gang, så vil hun ikke tro på det, og det vil være en skam for hende, at jeg er blevet gift med hendes søn. For efter hans families mening, så er jeg uren. Jeg gider heller ikke at starte vores liv sammen med at skulle forklare dem, at jeg ikke blødte første gang, og jeg gider heller ikke starte et liv med problemer med svigerfamilien på grund af nogle gamle traditioner. Min forlovede og jeg har talt meget om det og ved ikke, hvad vi skal gøre? Hilsen, Aicha hun træde ind over den igen og igen. Da det er din kommende mand, der har haft sex med dig, er det hans opgave at forklare sin mor, hvordan han vil have, at bryllupsnatten skal foregå. Det er hans pligt at beskytte dig i denne situation, som han selv har andel i er opstået. En anden mulighed er at tilbringe bryllupsnatten på et hotel i Malmø, alene. En lille honeymoon. Langt væk fra svigermors øjne. Du kan alternativt gå til din læge og få en recept på p-piller. Så kan I time din menstruation til bryllupsnatten, og så er der blod til svigermor. Men husk, denne løsning kan blive dyr i længden. For det vil bekræfte svigermor i, at hun har magten i jeres forhold. Jeg ønsker jer alt det bedste Hilsen, Kristina ER FORTRYDELSESPILLER FARLIGE Kære Aicha Du står i en meget privilegeret, men også svær situation. Det er dejligt, at I har det godt sammen, stoler på hinanden og kan tale om tingene. Nu er det jo sådan, at det er svigermors søn, som har været i seng med dig. Og det ville da være verdens største uretfærdighed, hvis det skulle kaste skam over dig alene på jeres bryllupsnat. Men, men, men, jeg kender traditionerne og er selv vokset op med dem. Og jeg ved, at det ikke altid er logisk. Din kæreste er nødt til at træde i karakter. Han er sønnen, og han har noget at sige, særligt når han til den tid er en gift mand. Hvis I lukker hende ind i jeres soveværelse på bryllupsnatten, kan I være sikre på, at hun mener at have ret til adgang i jeres liv - i al evighed. Hvis I ikke markerer grænsen den første dag, vil Kære Kristina Min veninde på 19 år har været sammen med sin kæreste tre dage i træk. Og hun har taget fortrydelsespiller. Er det farligt? Hun tør ikke gå til lægen, fordi hendes mor har et godt forhold til ham. Hun er bange for, at hendes familie finder ud af, at hun har en kæreste. Hilsen Fatma Kære Fatma Det er ikke farligt at tage fortrydelsespiller, så længe hun holder sig til den anbefalede dosis. Men det kan være farligt at dyrke ubeskyttet sex. Det er meget vigtigt, at din veninde får talt med lægen om prævention, bliver undersøgt for kønssygdomme og får taget en graviditetstest. Fortrydelsespiller er nemlig ikke 100 % sikre. Din veninde skal vide, at læger har tavshedspligt. Men hvis hun er meget utryg ved sin egen læge, kan hun henvende sig anonymt på Sex og Samfunds præventionsklinik. Hun behøver ingen henvisning fra lægen, og det er gratis. Sex og Samfund kan kontaktes på telefon Hilsen Kristina. ER EN JOMFRU STRAM I SKEDEN Hej Kristina Jeg er en ung mand på 19 år. Jeg er muslim, og jeg har lært, at en uberørt kvinde er stram i skeden, mens en berørt kvinde ikke er det. På den måde kan manden vide, om hun er jomfru eller ej. Er det rigtigt? Hilsen Ahmed Hej med dig. Alle kvinder er skabt forskelligt. Da du ikke har været sammen med den pågældende kvinde før, har du ikke noget sammenligningsgrundlag. Du kan med andre ord ikke vide, om hun var strammere før, end hun er nu. Hvorvidt en kvinde føles stram eller ej, afhænger jo sådan set også af størrelsen på mandens penis. Så hvis jeg var en mand, ville jeg nok være forsigtig med at sige, at en kvinde ikke er jomfru på det grundlag. Hilsen Kristina (Samtlige navne er opdigtede. De rigtige navne er redaktionen bekendt)

14 KABA EN BLEV STÅENDE - AF FRYGT FOR FATWA F ilmen 2012 der lige har haft dansk premiere, har skabt heftige diskussioner rundt omkring i verden. I filmen, som handler om dagene op til den 21. december 2012, der ifølge den antikke Maya kulturs kalender er den sidste dag i vores tidsregning. jævnes kristne og andre religiøse bygninger og symboler med jorden. Men muslimernes helligdom, Kaba en, overlever som den eneste bygning katastrofen. Det er et meget bevidst valg fra instruktøren, Roland Emerichs, side. Han har udtalt, at han i filmen lader Kaba en stå, fordi han FOTO FRA FILMEN frygtede muslimske fundamentalisters vrede og en eventuel fatwa. Kalenderen er blevet tydet af arkæologer og har været genstand for mange diskussioner mellem religionshistorikere, astrologer, geologer og mange andre. En enkelt søgning på nettet på 2012 genererer over 200 millioner hits. Mange mennesker er gået i selvsving over denne forudsigelse i en sådan grad, at der er oprettet hjemmesider, hvor man kan tilmelde sig en lodtrækning om, hvem der skal reddes i 2012, når (hvis?) helvede bryder løs! Man kan ligefrem nominere sig selv som leder af den nye verden, der vil opstå efter Byggefirmaer er begyndt at projektere 2012-sikre boliger i USA, for de skal kunne modstå den naturkatastrofe, som ifølge mayernes gamle kalender vil indtræffe den 21. december Men også til den tid vil Kaba en åbenbart bestå - i al fald har instruktøren Roland Emerich ikke turdet jævne dén med jorden HAR PREMIERE DEN 13. NOVEMBER I 60 BIOGRAFER OVER HELE DANMARK LIGE TILMELDINGSFRIST SENEST DEN 26. NOVEMBER 2009 Tilmeldingen sker via vores mail - info@tdnetwork.dk STILLING H oved l og o 14 GAZETTE NR. 03 NOVEMBER 2009 i s n v a h n e Køb trum for cen r u t l u k s verden ET.DK TR LTURCEN U K S N E D ER 10. DECEMBER 2009 KL VIBEVEJ 14, 4100 RINGSTED (Dansk-tyrkisk Kultur- og aktivitetsforeningens lokaler) DANMARK TDN arrangerer i samarbejde med ministeriet for ligestilling et møde, hvor ministeriet for ligestilling vil oplyse om borgeres rettigheder i Danmark. Du vil på mødet bl.a. kunne få viden om ægteskabets retsvirkninger, skilsmisse, forældremyndighed/samvær med børn, arveret, vold, voldtægt, ligestilling i opdragelsen af børn og unge og økonomi. Mødet er målrettet kvinder med indvandrerbaggrund. Hoved l og o NØRRE Logo ALLÉ 7 :: 2200 KBH N :: LIGE VEDLogo SKT. HANS TORV i S/ H i n eg ati v va r iant af H oved l og o Der vil være tolk under arrangementet

15 15 GAZETTE NR. 03 NOVEMBER 2009 FILMEN BLEV HANS SKÆBNE EN UDDANNELSE ER INGEN GARANTI FOR ET LYKKELIGT LIV, HVIS MAN ER HAVNET PÅ DEN FORKERTE HYLDE. DET VED INSTRUKTØREN TIL FILMEN VAKILISME, SOHAIL HASSAN, ALT OM AF PIA HAMMERSHØY FOTO SOHAIL A. HASSAN Sohail har altid tændt helt vildt på film, men havde valgte en uddannelse på Copenhagen Business School (CBS), fordi han troede, at det med økonomi og penge var vejen til en sikker fremtid. - For jeg troede ikke, at jeg kunne bliver til noget i filmbranchen. Jeg troede ikke, at jeg ville kunne leve af det, og at det nærmest var en sikker garanti for at blive ulykkelig. DEN GRIMME ÆLLING Da Sohail var færdig på CBS, vidste han hvad endelig hvad han ville: Noget med film. Eventyret om den grimme ælling af H.C. Andersen kender vi alle sammen. Men De grimme ællinger Rappen fra undergrunden er en CD, som Sohail og hans bror har produceret. Og til musik hører en musikvideo, så Sohail gik i gang med at lave musikvideoer. Og siden har han lavet mange, bl.a. for Outlandish. GLAMOUR Ad mange omveje, bl.a. på grund af et filmblad, der gik konkurs, og en filmkonkurrence der stod og manglede kr., fik Sohail kontakt med Peter Ålbæk fra Zentropa Film. Og Peter var ikke i tvivl. Sohails vilje og et brændende ønske om at arbejde med film, kombineret med hans viden om økonomi, var den perfekte kombination, og Peter Ålbæk ansatte Sohail som salgschef. Nu skulle Sohail til glamourøse filmfestivaler i hele verden for at sælge Zentropas film. Den fik ikke for lidt med Guldkort, røde løbere, fest og ballade. For at gøre en lang historie kort, så blev Sohail fyret, fordi det blev for tydeligt, at han ikke havde sit hjerte med i det, når han solgte film. - Jeg besluttede, at jeg ville være filminstruktør, fortæller han uden at blinke, og det er tydeligt, at han mener, hvad han siger. Med i bagagen havde Sohail et par mindre fiaskoer, bl.a var han med til at producere den danske spillefilm Slim, Slam og Slum, der blev vist i biografen, men desværre solgte alt for få billetter. - I Danmark er det sådan, at hvis du laver en succes, så kan du slippe af sted med 10 fiaskoer bagefter. I USA derimod, der ved de, at hvis man har lavet en fiasko, så har man dels fået en helvedes masse erfaringer, og dels er man rigtig motiveret for at lave en succes. Det er nok Janteloven. Altså at du ikke skal tro, du er noget, med mindre du har lavet et hit. PÆREDANSK Drømmen om at blive filminstruktør lever fortsat. En dag møder Sohail rapperen Babak gennem BazarMusicShop (se Babak vil gerne vil have lavet en musikvideo. Men musikvideoen bliver til en dokumentarfilm om Babak og hans musik. Men selv om Babak er nydansker, handler filmen slet ikke om integration. - I mine øjne er Babak pæredansk han er ikke integreret, han er bare dansk. Vi har ikke oplevet mere modgang end så mange etnisk danske. siger Sohail. Da Babak interviewes til Politiken, sker der endelig noget. Sohail bliver kontaktet af Copenhagen DOX - Københavns store festival for dokumentarfilm. De vil gerne lave et særarrangement med filmen, og ét bliver til flere. Og pludselig er Sohail debuteret som instruktør. Nu er han endelig havnet på den rette hylde sammen med sin første film! Det har ikke altid været lige let at holde fast i drømmen. Sohail kunne have valgt et job inden for økonomi, men han valgte at forsøge at realisere sin drøm. ET PORTRÆT AF BABAK VAKILI INSTRUKTØR: SOHAIL A. HASSAN DK 2009 / 30 MIN. / DANSKE TALE Når man har ordet i sin magt, hvorfor så ikke rappe sig til en bedre verden? Babak Vakili er 22 år, bor på Tagensvej, læser statskundskab på Københavns Universitet og har et hjerte, der banker for hip-hop. Med en ukuelig ambition om at åbne folks øjne op for tolerance og fornuft, slår han ordene præcist og ubesværet af sig, når budskabet skal leveres. For det skal det, og rappens intense udtryk er perfekt til formålet. Med Nørrebro som bagtæppe føres vi ind i Vakilis refleksioner omkring musikken som kommunikation og ikke mindst det nære forhold til Kbh. N, hvor han er født og opvokset. Filmen tegner et billede af en bydel, der er meget mere end ungdomshusaktivister og hylende sirener. For Nørrebro er Københavns sejeste sted, synonymt med mangfoldighed, autenticitet og falaffel. Vakilisme? Det må være ung og ustoppelig energi pakket ind i ord, som alle kan forstå. FILMEN VAKILISME KAN SES PÅ YOUTUBE. Yo - de kalder mig Vakili, jeg fra Tagensvej Nørrebro Hvor ingen tør bo, bare spør Fogh, Der med det vilde spektakel Der hvor det koster 10 kr. for en lille falafel Der hvor dem der ikke lukkes ind på diskotekerne de spilder deres aften Og der hvor fremmede folk kalder på mor og far Der hvor min grønthandler kun sælger mig sorte varer Der hvor vi er venstreorienteret Der hvor politisk inkompetence gør mennesker irriteret Fylder fængslerne mere Men fuck det - for jeg elsker kvarteret Intellektuelle med kasket, tørklæde og hanekam Forsøger dagen lang at overdøve sirenens sang Og hvis du lander herud Er der ingen der glor på dig eller scanner din hud Råber til dig: Du skal fandme ud! Mangfoldighed og tolerance, der får Jesper Langballe til at bande af gud! (Tekst Babak Vakili)

16 16 GAZETTE NR. 03 NOVEMBER 2009 BLIV AKTIV I EN FORENING - OG FÅ SUCCES DU FÅR IKKE PENGE FOR FRIVILLIGT ARBEJDE ELLER FOR AT VÆRE AKTIV I EN FORENING. TIL GENGÆLD LÆRER DU NOGET, SOM ER GULD VÆRD. AF KAREN LUMHOLT Kan du skrive på dit CV, at du arbejder som frivillig eller er aktiv i en forening, kommer du nemmere til de gode jobs. Foreningsarbejde giver dig nemlig nyttige kompetencer, overblik og indsigt i samfundet. Det mener Nosheen Khan fra Foreningen af Unge Nydanske Kvinder (FUNK) og Asem Elghiouane fra Muslimer i Dialog (MID). De oplever begge, hvordan foreningsarbejdet giver dem selvtillid og kompetencer, de kan bruge i kommende jobs. Nosheen er 24 år og arbejder som inkassorådgiver hos Nordea Finans. - Jeg udvikler mig og har først og fremmest fået enormt meget selvtillid. Jeg oplever, at jeg har større muligheder nu. Jeg ved, hvem jeg skal gå til, og hvordan jeg skal fremlægge en sag. Skal jeg søge et job, har jeg nemmere ved at komme igennem systemet, fordi jeg gennem foreningen har lært meget, som også efterspørges af virksomhederne, siger Nosheen Khan. Asem er 19 år og læser journalistik på Syddansk Universitet. - Jeg har tilegnet mig en masse kompetencer om, hvordan man holder effektive møder, skriver præcise referater og organiserer udvalgsarbejde. Jeg involverer mig, tager ansvar, jeg kan være igangsættende, koordinere, have overblik og holde styr på deadlines, noget jeg kan bruge både i mit studie, og når jeg skal søge job, fortæller Asem. VEJ IND I DET POLITISKE LIV Deres oplevelser understøttes af Noman Malik, der til daglig hjælper minoritetsunge i gang med foreningsarbejde. - Mange af dem, der gør det godt i erhvervslivet, har en fortid i foreningslivet. Det hjælper, når man skal søge et job, at man kan skrive foreningsarbejde på sit CV, konstaterer han. Noman Malik arbejder i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), en privat organisation, der hjælper unge med at organisere sig i foreninger, uanset hvilken kultur, tradition, religion eller aktivitet, de bekender sig til. De hjælper derfor også minoritetsunge til at få bedre fat i foreningslivet, hvad enten foreningen er opstået omkring en etnisk minoritet, eller det er en traditionel dansk forening. Bente Ryberg, der er afdelingsleder i DUF, siger: - Foreningsarbejde er både en vigtig vej ind i arbejdslivet og ind i det politiske liv for de unge. Man får en bedre forståelse af mødekulturen i Danmark og klarer sig derfor bedre på arbejdspladsen og kommer lettere til orde. Men foreningsarbejde handler i første række om at gå ind i noget, man brænder for. Dernæst lærer man som en sidegevinst en masse DET ER POSITIVT, NÅR MENNESKER MENER NOGET OG VIL NOGET, FOR MAN LÆRER UFATTELIGT MEGET VED AT VILLE NOGET MED SIN VERDEN. BENTE RYBERG, DUF om kommunikation, retorik, planlægning og organisering. GODE LÆREPLADSER Noman Malik mener, at både de kulturelle foreninger, der henvender sig til f.eks. tyrkiske, kurdiske, arabiske eller somaliske unge, og de foreninger, som går på tværs af flere kulturer, er gode lærepladser. - Uanset om du er aktiv i en forening, der dyrker dit eget kulturelle netværk eller i en forening, som dyrker et velgørende eller politisk formål eller en bestemt fritidsinteresse, så får du et mere aktivt fritidsliv og bliver mere åben og selvsikker. Du lærer principper og regler, som du kan bruge i mange andre sammenhænge, f.eks. at man skal kunne kommunikere klart, hvad man vil, hvis man skal søge penge. Noman Malik mener også, man bliver bedre til at håndtere konflikter på en hensigtsmæssig måde, når man har været i en forening, og at dette også er en grund til, at arbejdsgivere foretrækker ansøgere med foreningsarbejde på CV et. Hvad gør man så, hvis man gerne vil med i en forening? - Det mest oplagte er at gå med en kammerat, der er foreningsaktiv. Man kan også gå ind i elevrådet eller studenterrådet, der hvor man uddanner sig. Og man kan spørge sin studievejleder eller lærer. Det er også nemt at gå ind på sin kommunes hjemmeside under Foreninger og finde det, der passer dig. På frivillighed.dk og duf.dk kan man også få et overblik. DUF har god kontakt til en række foreninger for minoritetsunge, kaldet Partnerskabsorganisationerne, forklarer Bente Ryberg. KULTURELLE BARRIERER Udover de foreninger, der er åbne for alle uanset etnicitet, og som er mere traditionelt danske, findes der foreninger, som henvender sig specielt til nydanske unge. Foreningerne styrker både din selvtillid, som den du er, og styrker samtidig din vej ind i det danske samfund, mener Noman Malik. Hvad er det så, der forhindrer mange minoritetsunge i at være aktive i foreninger? For faktum er, at de ikke er lige så meget med i foreningslivet som andre unge. Bente Ryberg og Noman Malik er enige om, at barriererne er kulturelle: - Når Yasmin kommer hjem og siger Jeg vil gerne gå til spejder, er moderens reaktion ikke nødvendigvis Ja, gå du bare til spejder, det gjorde jeg også som barn. Yasmins mor ved jo ikke, at det er trygt at aflevere sit barn til spejder, for hun har ikke erfaret det før. Hun ved ikke, at hun ikke skal være nervøs for spejderlejre og overnatning i telt, selv om der også er drenge, siger Noman Malik. Og så er man ikke så motiveret for at betale et måske dyrt kontingent, når man ikke føler sig tryg ved hele konceptet. - I de danske foreninger kan det også være svært for f.eks. muslimske unge at bygge sociale relationer, fordi de ikke føler sig hjemme i den danske fest- og alkoholkultur, tilføjer Bente Ryberg. - Vi ser også, at mange minoritetsbørn og -unge er mere forpligtet på at være sammen med deres familier, så de ikke kan komme til en aktivitet f.eks. h ver onsdag. En dansk mormor ville typisk sige Hvor er det godt, Pernille har noget at rive i, hvis barnebarnet ikke var der, når hun kom på besøg. Men i Yasmins familie vil en familiebegivenhed i en weekend typisk være vigtigere end at tage med på en lejr. Især pigerne er mere

17 17 GAZETTE NR. 03 NOVEMBER 2009 bundne til hjemmet, og mange kvinder skal have tilladelse fra forældrene til f.eks udlandsrejser, også selv om de er over 18, konstaterer Noman Malik. Derfor er det også godt, at der findes foreninger for nydanske unge, som har tæt kontakt med den oprindelige kultur. Forældrene er trygge ved disse og bakker op om dem, og derfor er det langt lettere for den unge at deltage helhjertet her. DEN FØRSTE DAG, JEG DUKKEDE OP I FUNK, ANEDE JEG IKKE NOGET OM FORENINGSLIVET. JEG VAR VANT TIL AT VÆRE OMGIVET AF VENINDER, SOM VAR TRYG VED, SÅ DET VAR ET KÆMPE SKRIDT FOR MIG. JEG BLEV OVERRASKET OVER, HVOR IMØDEKOMMENDE DE ANDRE VAR. SELVE DET AT GØRE NOGET USÆDVANLIGT OG SÅ OPLEVE, AT DET GIK GODT, VAR ET AF- GØRENDE ØJEBLIK FOR MIG. DET BETYDER, AT JEG I DAGTAGER UD OG HOLDER OPLÆG, TALER MED FOLK, JEG IKKE KENDER OG I DET HELE TAGET ER MERE TILLIDSFULD, ÅBEN OG MODIG. NOSHEEN KHAN, 24 ÅR. DEMOKRATISK PLATFORM Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) nedsætter snart et nyt råd, som indtil videre kaldes Demokratisk Platform. Det skal sammensættes af nydanske unge fra hele Danmark. Formålet er at øge de unge nydanskeres deltagelse i det danske demokrati, styrke deres indflydelse og følelse af medborgerskab og medansvar i samfundet. Rådet skal have så bred en sammensætning som muligt, både etnisk og i forhold til den danske geografi. Rådet skal bl.a. rådgive danske ministerier om, hvad der kan få flere minoritetsunge til at deltage i foreningslivet og til f.eks. at stemme ved valgene. Rådets opgave vil også være at arrangere aktiviteter, som får unge til at få øjnene op for, hvor sjovt og givende det kan være at være med i en forening. Hvem kan blive valgt til det nye råd? Det kan unge, der er med i en forening. Hvis man er interesseret i at være med i det nye råd, skal man derfor først melde sig ind i en forening. Hvilke foreninger vil medlemmerne af det nye råd blive rekrutteret fra? Bl.a. fra de foreninger, der står her i artiklen. Læs mere på HER ER NOGLE AF DE MEST AKTIVE FORENINGER FUNK - Forening for Unge Nydanske Kvinder, rummer p.t. 25 forskellige nationaliteter, FUN - Foreningen for Unge Nydanskere, USI - United Somali International, somalisk ungdom, BROBYGGEREN - Dansk-Tamilsk Ungdomsforening, findes i Frederikshavn, Århus, Horsens, Vejle, Middelfart, Odense, Nyborg og København, PALUNG - Palæstinensisk Ungdom, MID - Muslimer i Dialog, arbejder for at styrke den dansk-muslimske identitet, O.N.E. - netværk for dansk-tyrkere, som er i gang med eller har en videregående uddannelse, SEMERKAND UNGDOM - DANSK/ARABISK UNGDOM - panarabisk ungdomsorganisation, DANSK ANATOLIEN UNGDOM - findes i Vejle, Århus, København, Roskilde, Brabrand og Helsingør, DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD (DUF) TILBYDER FORENINGER - weekendkurser, f,eks. i retorik, så man bliver bedre til at formulere sig og holde oplæg - netværk og arrangementer med unge fra andre foreninger, f.eks. konferencer og temamøder - hjælp til at udvikle din forenings love og principper, så de overholder almindeligt anerkendte regler - viden om hvordan man søger penge til f.eks. folkeoplysning eller idrætsformål FRIVILLIG ELLER FORENING? Frivillig: I alle samfund hjælper man hinanden, f.eks. sin mor, nabo eller landsby. Frivilligt arbejde er det samme, bare lidt mere organiseret og med et formuleret mål og formål. Man kan godt være frivillig bare et par gange om året, f.eks. samle penge ind til nødlidende eller sælge mad på en festival. Som regel er frivilligt arbejde organiseret af professionelle foreninger, som eksempelvis Muskelsvindfonden, Røde Kors mm. Forening: At være med i en forening er som regel et længerevarende engagement. Man tager et medansvar for noget, som man går ind for og udvikler nødvendigvis flere kompetencer, end hvis man er ad hoc frivillig. Foreninger kan være idébestemte, velgørende, kulturelle eller sportslige. Foreningsarbejde er ulønnet. Netværk: Mere løs struktur end en forening, mere ad hoc og interessebestemt. Har som regel ikke så mange regler og love, ingen generalforsamling osv.

18 18 GAZETTE NR. 03 NOVEMBER 2009 NYT DANSK MAGASIN - TIL KVINDER MED TØRKLÆDE, STILETTER OG BEN I NÆSEN AF KRISTINA GJELSTRUP VILLADSEN FOTO MICHAEL SØRENSEN Ethniqa Magazine er et nyt online magasin til og om nydanske kvinder. Det handler om kultur, politik og skønhedstips. Og om at skabe et medie, hvor den helt almindelige nydanske kvinde kan genkende sig selv. Der er fade med Samosa, te fra Marokko og henna på hænderne. Og imens efteråret rusker i det kolde og grå Danmark, er her anderledes varme og farver inden døre denne søndag i november på Edison Teatret i København, hvor Ethniqa Magazine holder fest, fordi deres nye online magasin går i luften. Ethniqa Magazine er det første af sin slags i Danmark. Det er et magasin skrevet af nydanske kvinder, om nydanske kvinder og til nydanske kvinder. Det er fra, til og om alle dem, der ikke kan genkende sig selv i mediernes billede af kvinder med anden etnisk baggrund. - Magasinet skal give en stemme til den almindelige caffe latte-kvinde, som sidder på en café og sludrer med sine veninder. I medierne i dag er de nydanske kvinder enten dybt ulykkelige eller solstrålehistorier, fordi de har uddannet sig til læger. Hvor er den helt almindelige kvinde henne, spørger Ayan Mouhoumed, der er chefredaktør og initiativtager til det nye magasin. Ethniqa vil gøre op med fordomme og stille og roligt fjerne det stereotype billede af kvinder med anden etnisk baggrund. Alt imens at magasinet bliver en platform for nydanske kvinder, hvor det kommer til at handle om alt fra modetips, rejseoplevelser og kultur til seksualitet, politik og identitet. RØDGRØD OG KOLONIHAVEHUS Bag Ethniqa Magazine står godt 25 kvinder med rødder i så forskellige lande som Irak, Marokko, Grønland og Sri Lanka. Med og uden tørklæde, men alle med ben i næsen og stiletter på fødderne. De er danskere, men ikke danskere på den gode gamle rødgrød med fløde, kolonihavehus, flagstang med dannebrog-dansker- måde, som de selv beskriver det. Men danskere med kulør, humør og attitude. - Det var ikke sådan, at jeg lige pludselig fik idéen til Ethniqa. Det var mere en naturlig proces, fordi der var et behov for det. Der manglede et medie for etniske kvinder, fortæller Ayan Mouhoumed om grunden til, at hun sammen med 14 andre nydanske kvinder i 2007 mødtes i en lejlighed i Ishøj og blev enige om at lave Ethniqa Magazine. På scenen synger Lady Smita, rundt om de små borde er man nået til kagen, i det ene hjørne er der stadig kø for at få lavet en hennatatovering, og på computere og storskærme vises det nye magasin frem. Lige nu kan magasinet kun opleves på computerskærmen, men drømmen er, at det bliver meget mere end det, fortæller Ayan Mouhoumed. Magasinet skal skabe debat, der kommer foredrag, det bliver en del af det københavnske kulturliv, og om fem år kan man måske også bladre fysisk i Ethniqa Magazine. ETHNIQA MAGAZINE ER ET NYT ONLINE MAGA NYDANSKE KVINDER. MAGASINET ER EN DEL AF C: NTACTS NYE WEBUNIVERS. TJEK DET NYE MAGASIN PÅ VI SES PÅ FREDAG NY FILM FORTÆLLER OM DE TO UGERS SKOLEOPHOLD, SOM ALLE, DER VÆLGER DEN TOÅRIGE BUTIKSELEVUDDANNELSE, SKAL DELTAGE I. Vi ses på fredag er en ny dvdfilm, der er udarbejdet i samarbejde med Handelsfagskolen, Matas og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Formålet med filmen er at få flere nydanske unge til at vælge og færdiggøre en uddannelse som butikselev. - Vi vil rigtig gerne have, at nydanske unge søger ind som elever, så vi håber, at filmen kan være med til at få flere til at vælge en praktikplads hos Matas eller i andre forretninger, siger Ditte Gullach. Mange unge med en anden etnisk baggrund, der har starter deres karriere som elever, må desværre opgive deres elevplads. For familien giver dem ikke lov til at deltage i det obligatoriske to ugers uddannelsesforløb på Handelsfagskolen i Odder. Filmen skildrer hverdagslivet på Handelsfagskolen og henvender sig især til forældre og ægtefæller, som kan være bekymrede, og hvor emner som mad, seksualitet, indlogering, sikkerhed og hygiejne er årsag til de største betænkeligheder. Filmen fortæller også om forældrenes mulighed for at besøge Handelsfagskolen og med egne øjne se, om forholdene på stedet er i overensstemmelse med deres forventninger. Filmen er indspillet på tyrkisk, urdu, arabisk, somalisk og dansk. Vi ses på fredag er tilgængelig på skoler og uddannelsesinstitutioner landet over, og eleverne kan låne filmen med hjem. FOR YDERLIGERE INFORMATION: HANDELSFAGSKOLEN, TLF ELLER DITTE T. GULLACH, UDDANNELSES- OG INTEGRATIONSKONSULENT HOS MATAS, TLF

19 19 GAZETTE NR. 03 NOVEMBER 2009 TURKISH DANISH NETWORK VIL HAVE NYDANSKE UNGE TIL AT STEMME TDN vil via en landsdækkende kampagne støttet af Dansk Ungdoms Fællesråd sætte fokus på unge nydanskeres deltagelse ved kommunalvalget den 17. november. Turkish Danish Network (TDN) har indgået et unikt samarbejde med Radikal Ungdom, Venstres Ungdom samt med to nydanske ungdomsforeninger, Dansk-Arabisk Ungdom og o.n.e. - Nydanskere og specielt unge hører til de grupper, der er underrepræsenteret, når der skal stemmes. Derfor vil vi gerne ud og gøre noget reklame for vigtigheden af at deltage i det samfund, der omgiver os, siger Liv Holm Andersen, som er repræsentant for Radikal Ungdom, initiativtager og medstifter af kampagneprojektet Stem2009. Kampagnen består af både en hjemmeside, en facebookgruppe og to paneldebatter om integration og inklusion i København og Århus. Sidst, men ikke mindst et stort antal plakater og foldere med budskabet på flere forskellige sprog. - Det er utrolig vigtigt at få flere unge nydanskere til at føle, at de også er en del af det samfund, de lever i. Denne følelse kan de unge opnå ved at bruge deres stemmeret og få indflydelse på den politiske linje i den kommune, de bor i. Derfor opfordrer vi unge nydanskere til at interessere sig for og stemme ved valget. siger Bircan Eker, formand i TDN og repræsentant i kampagneprojektet Stem2009. Kampagnen sender altså en besked om, at man, når man stemmer, opnår følelsen af at være en del af samfundet. De medvirkende foreninger håber, at kampagnen kan bidrage til et lille positivt skridt på vejen til bedre integration. Formålet med kampagnen er samtidig at sætte fokus på den rolle, som foreninger og især danske og nydanske foreninger i samspil kan have i forhold til integrations- og minoritetsarbejde. Derfor støtter Dansk Ungdoms Fællesråd kampagnen. - De medvirkende foreninger har en vigtig pointe i forhold til integration og inklusion af de unge nydanskere. Mange unge nydanskere føler sig marginaliserede, og derfor er der også et budskab i kampagnen om både retten og pligten til at deltage. At der samtidig også er fokus på foreningsliv, gør det kun endnu bedre, siger Noman Malik, som er minoritetskonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd. WEBSIDE: FACEBOOKGRUPPE: HUSK AT STEMME TIL KOMMUNALVALG DEN 17. NOVEM- BER DIN STEMME BETYDER NOGET! TRUSLEN OM TVANGSÆGTESKAB LEVER I BEDSTE Bolig & Kontor byggeri, Totalrådgivning og Renovering, Design og Indretning Til / -Ombygning, Skitsering, Visualisering, Projektering ak@eak-design.com eak-design.com Uniq design med den personlige smag Atila Kahraman Arkitekt/Bygningskonstruktør Tlf. : VELGÅENDE AF SADI TEKELIOGLU Hvis man ser på antallet af muslimske piger fra indvandrerfamilier på videregående uddannelser, så har 24-års reglen virket. Men ser man på antallet af henvendelser til LOKK s (Landsorganisation for kvindekrisecentre) Rådgivning for Unge med etnisk minoritetsbaggrund er det svært at konkludere på, om de stramme familiesammenføringsregler virker efter hensigten. For statistikkerne viser, at antallet af unge, der føler sig presset til at gifte sig mod deres vilje og derfor søger hjælp, er stigende. Christina Christensen, projektkoordinator i LOKK, fortæller, at antallet af henvendelser til projektet Etniske unge i krise i 2005 var 101, hvorimod tallet i 2008 var oppe på 397. Men det er svært at sige, hvad den stigning egentlig viser. - Vi tolker det som et resultat af opmærksomheden på tvangsægteskaber. De stramme regler har medført en diskussion, som har øget fokus på området. Før vidste de unge måske ikke, at der var hjælp af hente, og hvor de skulle henvende sig for at få hjælp. De unge stod meget alene med deres problemer, og vi tror, at en del stadig gør det. F.eks. er de unge mænd en gruppe, som vi ikke rigtig ser, selv om vores rådgivningstilbud er lige så meget til for dem, siger Christina Christensen. I SAMRÅD MED DEN UNGE Debatten om tvangsægteskaber har både skærpet opmærksomheden blandt fagfolk. Lærere, pædagoger, studievejledere, læger og psykologer er i dag opmærksomme på problemet og er med til at rådgive unge og opfordre dem til at søge hjælp og vejledning. Christina Christensen oplyser, at man får henvendelser fra unge helt ned til 15- års alderen. - Når vi får en henvendelse, lytter vi først og fremmest for i fællesskab at få overblik over situationen. Vi har meget fokus på den unges sikkerhed, som er afgørende for vores videre rådgivning. Nogle gange ønsker den unge ikke, at der skal handles, og andre gange er det nødvendigt at handle akut af sikkerhedsmæssige årsager. Det er vigtigt for os at handle i samråd med den unge. Vi er meget opmærksomme på at inddrage andre fagpersoner, dér hvor det er relevant. Ofte mægler vi i familien for at se, om det via dialog er muligt at finde en holdbar løsning på konflikten. Det har vi faktisk rigtig stor succes med. HAR DU PROBLEMER MED DIN FAMILIE? BLIVER DU KONTROLLERET OG ER ENSOM? ER DU BANGE OG FORVIRRET? VI VIL GERNE HJÆLPE DIG SKRIV TIL ELLER RING TIL TLF

20 HASSANS BØFHUS 20 GAZETTE NR. 03 NOVEMBER 2009 DET VAR EN AFFÆRE AT DRIKKE TYRKISK KAFFE I DANMARK HVIS DET OVERHOVEDET VAR KAFFE! D et er ikke nogen hemmelighed, at det tyrkiske køkken rangerer ynkeligt langt nede på gourmetlisten herhjemme. Vi har overdrevent mange kebabbarer pr. beboer i Storkøbenhavn. Karakteristisk for disse kødkuttere er, at de køres af en større hær af behårede fætre - alle med en skovsnegl under næsen. Drengene står i døgndrift med en ordentlig fallos af en machete og chopper kød af rullen. Det må siges, at de dækker et vist nødvendigt behov for fedt og salt fra kl til fredag til søndag, og de har reddet mig fra en del tømmermænd gennem årene. Så de er da fuldt berettiget, disse kødkuttere. Men, når det drejer sig om de resterende repræsentanter for det hedengangne stor-osmanniske rige, så står det slapt til. Så sad vi der alle tre, min tyrkiske veninde, jeg selv og så den forventningsfulde, glade gringo-gentleman omgivet af hele den tyrkiske musik: Kiksede træudskæringer, små bonderomantiske tingester som snabelsko (de tager kegler hver gang, no señor?), perlebroderede træknager og fake plasticblomster. Det samme gjaldt for en mistænkelig, opbagt champignonsauce, som var gennemgående tilbehør til alle retter, trods det at den intet har med tyrkisk mad at gøre. Men giv pøbelen, hvad pøbelen vil have. Jeg kan lige se for mig, hvordan hr. Jensen har kigget febrilsk efter sovsen på fadet. Hov, er der ingen sovs til, hvordan skal jeg så få den der kåldolmer ned?. Behøver jeg nævne, at kaffen var noget tyndt sjask! MAVEDANS TIL MADEN INTET NYT UNDER SHISHKEBABBEN Det siger sig selv, at med så latterligt lave priser som 99 kr. for tre retter, eller spis hvad du kan for 69 kr.-koncepter + mavedans, må køkkenet da få en meget lav signalværdi. Så da en god ven ringede forleden dag og ville ud for at drikke tyrkisk kaffe (det var noget med research til en bog om kaffens historie), var jeg rådvild. For hvor kunne jeg være bekendt at slæbe vedkommende hen? Der er trods alt en del tyrkere i det her land, så hvor svært kunne det være! Jeg ringede rundt til de tyrkere, jeg kender, og alle sagde de ta til Berlin, Paris eller Istanbul, du finder intet på disse breddegrader. Jeg er ikke forarget over, at der er kommet noget nyt ind i shishkebabben, men over den totale mangel på ambitioner. Et af problemerne på den type restauranter er, at der kun er mænd i køkkenerne mænd, der intet ved om madlavning. Mænd, der er blevet lokket ind bag gryderne fra hjemlandet med guld og grønne skove og en sjat blond fisse. Se det for jer: Pludselig står Hassan i et køkken med forklæde og overskægget godt nede i bulgursækken. Hvad skal han gøre? At blive sparket tilbage til den anatolske højslette er det sidste, han vil. Og det er netop problemet ved de her hensigtsløse projekter, der svarer til at tisse i bukserne for at få varmen. De underminerer både det tyrkiske køkken og tyrkernes image, som i forvejen ikke er for godt. SÅ HELLERE THAI Hvordan skal danskerne finde ud af, at ottomanerne udbyggede og raffinerede hele den østlige middelhavsregions traditioner for at skabe et af verdens største og mest eklektiske køkkener, og som syd for Otto Duborg (dansk supermarked syd for grænsen) rangerer som et af de helt store på højde med både det franske og italiensk køkken? Det er trist at se, hvordan dette verdenskøkken bliver lavet om til en Omgang Bøfhus - nu med overskæg. Nej så hellere en gang thai, der er man i hvert tilfælde sikker på sovs (næsten). AF FADIME TURAN, SKUESPILLER OG KOMIKER 0 ØRE/MIN. NÅR MAN RINGER IMELLEM ONE MOBILE KUNDER SMS FA STNET FRA 8 ØRE/MIN. FRA 18 MED ONE 2 ONE FRA ONE MOBILE RINGER DU TIL 0 ØRE/MIN. Som One Mobile kunde snakker du nu for 0 øre/min. med din familie og dine venner, hvis de også er One Mobile kunder. One 2 One er en ny og gratis service fra One Mobile, som alle One Mobile kunder automatisk er tilknyttet. One 2 One gælder ved nationale opkald. Samtalen koster 0 øre pr. minut i 30 minutter, hvorefter der takseres almindelig telefontakst. Men man kan også bare lægge røret på og ringe op igen, hvorefter samtalen igen er til 0 øre pr. minut i 30 minutter. Opkaldsafgift 49 øre. Priserne er i DKK og inkl. moms. ØRE/STK. MOBIL UDL AND FRA 28 ØRE/MIN. FRA 38 ØRE/MIN.