Bekæmpelse af motorcykelulykker på kommuneveje

Transkript

1 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Bekæmpelse af motorcykelulykker på kommuneveje April 2010

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Bekæmpelse af motorcykelulykker på kommuneveje April 2010 Dokumentnr 2 Version 1 Udgivelsesdato 9 marts 2010/rev 25 april 2010 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt JME/LAAG/ULBA PEFU JME

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og indledning 3 11 Baggrund - dybdeanalyse 3 12 Havarikommissionen anbefalinger 3 13 Orienteringsmøder om motorcykelulykker 4 2 Ulykkesbillede for motorcyklister 5 21 Havarikommissionen dybdeanalyse 5 22 Personskadeulykker med motorcyklister 5 23 Ulykkesudvikling 6 24 Ulykkessituationer 6 3 Hvad er trafiksikkerhedsinspektion? Hvad er formålet med trafiksikkerhedsinspektion Hvad gøres før inspektion Hvad gøres under inspektionen Hvad gøres efter inspektionen 13 4 Sikkerhedszone Påkørselsfarlige genstande Anlægget (skråninger og grøfter) Grøfte ender og underføringer Brug af autoværn 19 5 Vejens forløb Skarpe kurver Kuperet terræn Vejvisning 24 6 Kryds, sideveje og udkørsler Venstresving Synlighed af kryds, sideveje og udkørsler Sigt 27 C:\Documents and Settings\JME\My Documents\data\72743 A HVU MC ulykker\3_pdoc\doc\jme trafiksikkerhedsinspektion-vers 1-0DOCX

4 2 7 Vejdrift er med kørebanen er med sigt Andre driftsproblemer 33 Bilagsfortegnelse Appendiks 1 Appendiks 2 Appendiks 3 Appendiks 4 Tjeklister - Sikkerhedszone Tjeklister - Vejens forløb Tjeklister - Kryds Tjeklister - Vejdrift C:\Documents and Settings\JME\My Documents\data\72743 A HVU MC ulykker\3_pdoc\doc\jme trafiksikkerhedsinspektion-vers 1-0DOCX

5 3 1 Baggrund og indledning Dette dokument er en vejledning i, hvordan kommuner gennem en trafiksikkerhedsinspektion af deres veje kan forbedre trafiksikkerheden for motorcyklister Målgruppen er kommunens teknikere Som supplement til dette baggrundsdokument er der udarbejdet en kortere udgave, som kommunens teknikere kan tage med ud på vejene til inspiration 11 Baggrund - dybdeanalyse Havarikommissionens dybdeanalyse af 41 motorcykelulykker viste, at der i mange af ulykkerne var forhold ved vejen eller omgivelserne, der var en ulykkesfaktor Det kunne være: mangelfuld vedligeholdelse feks høj rabatkant og udtrængende asfaltbindemiddel uhensigtsmæssig udformning af vejen, feks høje kanter, begrænset oversigt og utilstrækkelig sigt vejudformninger og -forløb der er svære at afkode for trafikanterne faste genstande der forstærker konsekvensen af ulykkerne Langt hovedparten af de analyserede motorcykelulykker var med mænd, der ofte var på en fritids- eller fornøjelsestur, hvor selve kørslen var en del af formålet med turen Mange af motorcyklisterne havde bevidst opsøgt mindre veje - ofte kommuneveje - med skarpe sving og dermed køretekniske udfordringer frem for større veje af bedre standard 12 Havarikommissionen anbefalinger Havarikommissionen for Vejtrafikulykker anbefaler derfor, at vejene udformes, så der tages hensyn til de særlige forhold, der har betydning for sikkerheden i forbindelse med motorcykelkørsel og konsekvenserne når motorcyklisterne kommer udenfor kørebanen Bla ved at høje kanter og faste genstande i sikkerhedszonen undgås og at vejens udformning og afmærkning skal hjælpe motorcyklisten til bedre at forstå og erkende vejens forløb og mulige risici Der bør i trafiksikkerhedsrevisionen indarbejdes hensyn til motorcyklisters særlige behov C:\Documents and Settings\JME\My Documents\data\72743 A HVU MC ulykker\3_pdoc\doc\jme trafiksikkerhedsinspektion-vers 1-0DOCX

6 4 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker anbefaler også, at der gennemføres trafiksikkerhedsinspektion på de veje, som er særligt populære blandt motorcyklister, feks fordi de byder på køretekniske udfordringer i form af sving Inspektionen skal tage udgangspunkt i de særlige sikkerhedsproblemer, der kan være for motorcyklister, herunder afmærkning af kurver, høje kanter samt faste og spidse genstande i sikkerhedszonen langs vejen Disse særlige populære veje er ofte mindre smalle kommuneveje med mange skarpe kurver i kuperet terræn Der er ofte faste og/eller skarpe genstande langs vejen 13 Orienteringsmøder om motorcykelulykker Havarikommissionen for Vejtrafikulykker og Vejdirektoratets tjenestesteder planlægger i løbet af 2010, at indkalde til orienteringsmøder for at fortælle om problemerne og hvordan kommuner kan bidrage til at reducere omfanget af problemerne På disse møder ønsker havarikommissionen, at udlevere en let tilgængelig vejledning i, hvordan trafiksikkerhedsinspektion kan gennemføres, hvad der bør kigges på (med særlig fokus på motorcyklister) og målrettede tjeklister som inspiration til kommunerne Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har derfor bedt COWI om at udarbejde en vejledning til trafiksikkerhedsinspektion, som omfatter dette baggrundsnotat samt et kort og lettilgængeligt hæfte illustreret i margen Det primære fokus er at foreslå tiltag, der hjælper motorcyklister, som en sidegevinst vil de fleste af de foreslåede tiltag ligeledes være til gavn for andre trafikantgrupper C:\Documents and Settings\JME\My Documents\data\72743 A HVU MC ulykker\3_pdoc\doc\jme trafiksikkerhedsinspektion-vers 1-0DOCX

7 5 2 Ulykkesbillede for motorcyklister De følgende afsnit præsenterer kort konklusionerne fra Havarikommissionens dybdeanalyse og giver et overordnet ulykkesbillede af de registrerede motorcykelulykker i perioden Det er ikke en fuld ulykkesanalyse med hypoteser og løsningsforslag 21 Havarikommissionen dybdeanalyse Havarikommissionen for Vejtrafikulykker gennemførte i 2009 en dybdeanalyse af 41 motorcykelulykker Baggrunden for at gennemføre en dybdeanalyse var, at andelen af ulykker med motorcykler impliceret er steget fra 5-6% i 2004 til 9% af samtlige ulykker i 2007, hvilket er langt over motorcyklisternes andel af den samlede trafik Langt hovedparten af de analyserede motorcykelulykker var med mænd, der ofte var på en fritids- eller fornøjelsestur, hvor selve kørslen var en del af formålet med turen Mange af motorcyklisterne havde bevidst opsøgt mindre veje - ofte kommuneveje - med skarpe sving og dermed køretekniske udfordringer frem for større veje af bedre standard I mange af ulykkerne var forhold ved vejen eller omgivelserne en ulykkesfaktor Det kunne være mangelfuld vedligeholdelse (feks høje rabatkant og udtrængende asfaltbindemiddel) og uhensigtsmæssig udformning af vejen, feks høje kanter, begrænset oversigt og utilstrækkelig sigt I tilfælde hvor vejudformninger og -forløb er svære at afkode for trafikanterne, kan der opstå uventede situationer Feks kan de skarpe sving give en del af motorcyklisterne problemer, særligt hvis svingets skarphed kommer som en overraskelse Vejen eller dens omgivelser kan endvidere forstærke konsekvenserne af ulykkerne, hvis motorcyklisten rammer faste genstande (feks træer, skilte, husmure, stejle skrænter, grøfter og grøfteafslutninger) eller kører ned i en grøft med stejle sider 22 Personskadeulykker med motorcyklister I perioden 2004 til 2008 er der registreret 1598 motorcykelulykker med personskader på samtlige veje (både kommune, amts og statsveje) Dette medførte i alt 141 dræbte, 1149 alvorlig tilskadekomne og 561 let tilskadekomne Motor- C:\Documents and Settings\JME\My Documents\data\72743 A HVU MC ulykker\3_pdoc\doc\jme trafiksikkerhedsinspektion-vers 1-0DOCX

8 6 cyklister udgjorde ca 130 af de dræbte, ca 1050 af de alvorlig tilskadekomne og ca 400 af de let tilskadekomne Ud af de 1598 motorcykelulykker skete 281 på statsveje og 1317 på det der i dag er kommuneveje De særligt populære veje blandt motorcyklister (favoritruter optegnet på wwwbikedk) synes at være overrepræsenteret med hensyn til motorcykelulykker Der er registeret 470 motorcykelulykker på favoritruterne, hvilket svarer til næsten 30% af motorcykelulykkerne, mens favoritruterne udgør ca 15% af vejnettet 23 Ulykkesudvikling I perioden 2004 til 2007 steg antallet af motorcykelulykker med personskader kraftigt Dette var også baggrunden for, at Havarikommissionen gennemførte dybdeanalysen, idet andelen af ulykker med motorcykler impliceret steg fra 5-6% i 2004 til 9% af samtlige ulykker i 2007, hvilket er langt over motorcyklisternes andel af den samlede trafik På trods af et fald i 2008 i forhold til 2007 er tendensen stadig stigende for perioden Ulykkesudvikling (MC ulykker) Figur 1 Udvikling i antallet af motorcykelulykker med personskader på alle veje 24 Ulykkessituationer Eneulykker udgør 27% af motorcykelulykkerne og 14% er ligeudkørende på samme vej og med samme kurs Som det ses af Figur 3 er der en stor andel af mødeulykker på kommuneveje, hvorimod der er størst andel af bagendekollisioner på statsveje C:\Documents and Settings\JME\My Documents\data\72743 A HVU MC ulykker\3_pdoc\doc\jme trafiksikkerhedsinspektion-vers 1-0DOCX

9 Eneulykker Ligeudkørende på samme vej og med samme kurs Ligeudkørende på samme vej med modsat kurs Kørende på samme vej med samme kurs og med svingning Kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning Krydsende køretøjer uden svingning Kørende på krydsende veje med svingning Påkørsel af parkeret køretøj Fodgængerulykker Ulykker med dyr, genstande mv på eller over kørebanen Bekæmpelse af motorcykelulykker på kommuneveje 7 Ligeudkørende på samme vej med modsat kurs udgør 8% af ulykkerne som vist i Figur 2 Kommunevejene har i forhold til statsveje en større andel af disse ulykker som det ses i Figur Ulykkessituationer (MC ulykker) Figur 2 Ulykkessituationer med motorcykelulykker med personskader på alle veje Næsten halvdelen (46%) af motorcykelulykker med personskader sker i forbindelse med kryds eller ved svingning på anden vis som illustreret i Figur 2 Andelen er lidt større på kommuneveje end på statsveje som det kan ses i Figur 3 Ca en tredjedel (32%) af krydsulykkerne er kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning og en tredjedel (28%) er kørende på krydsende veje med svingning 25% af krydsulykkerne er kørende på samme vej med samme kurs og med svingning Uheld med dyr, genstande mv på eller over kørebanen udgør 3% af ulykker med motorcyklister involveret, 2% er med fodgængere og 1% er ulykker med et parkeret køretøj Der er kun sket ulykker med motorcykler og parkerede biler og fodgængere på kommuneveje, som det ses i Figur 3 C:\Documents and Settings\JME\My Documents\data\72743 A HVU MC ulykker\3_pdoc\doc\jme trafiksikkerhedsinspektion-vers 1-0DOCX

10 Eneulykker Ligeudkørende på samme vej og med samme kurs Ligeudkørende på samme vej med modsat kurs Kørende på samme vej med samme kurs og med svingning Kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning Krydsende køretøjer uden svingning Kørende på krydsende veje med svingning Påkørsel af parkeret køretøj Fodgængerulykker Ulykker med dyr, genstande mv på eller over kørebanen Bekæmpelse af motorcykelulykker på kommuneveje 8 Ulykkessituationer (MC ulykker) fordelt på stats- og kommune veje Statsveje Kommuneveje 27% 26% 22% 15% 16% 12% 9% 10% 12% 12% 8% 12% 5% 4% 1% 0% 0% 4% 2% 3% Figur 3 Andelen af motorcykelulykker med personskader fordelt på ulykkessituationer og vejtyper Ulykkessituationerne for de 1598 registrerede motorcykelulykker med personskader i perioden på alle veje er gennemgået nedenfor Eneulykker Over halvdelen af de 424 eneulykker med motorcyklister er ulykker, hvor motorcyklisten kører af vejen i kurver og 20 %, hvor de kører af vejen på lige vej Hvis der i vejsiden er faste genstande, stejle skråninger eller dårligt udformet autoværn vil risikoen for alvorlige ulykker være kraftigt forøget I 18% af eneulykkerne er motorcyklisten væltet på vejen og 9% er ulykker i kryds og rundkørsler De øvrige eneulykker ved feks vendinger etc udgør en lille andel Ligeudkørende på samme vej og med samme kurs Mere end halvdelen af de 217 ulykker med ligeudkørende på samme vej og med samme kurs er ulykker, hvor der er sket påkørsel bagfra Mere end 22% af disse ulykker er vending ind foran medkørende, 11% er i forbindelse med vognbane skift og 11% sker ved overhaling C:\Documents and Settings\JME\My Documents\data\72743 A HVU MC ulykker\3_pdoc\doc\jme trafiksikkerhedsinspektion-vers 1-0DOCX

11 9 Ligeudkørende på samme vej med modsat kurs Ud af de 134 ulykker med ligeudkørende på samme vej med modsat kurs er 134 (85%) mødeulykker 11% er vending ind foran modkørende og 4% er i forbindelse med bakkende køretøj Kørende på samme vej med samme kurs og med svingning Næsten alle motorcykelulykker på samme vej med samme kurs og med svingning er med sving ind foran medkørende (168 ud af 187 ulykker (90%)) I 156 af disse ulykker er det motorcyklisten, der svinges ind foran De resterende 10% er påkørsel bagfra af svingende Kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning Stort set samtlige ulykker med kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning er venstresving ind foran modkørende Det er typisk venstresvingende køretøjer, der rammes af overhalende De udgør 232 (100%) ulykker ud af de 233 ulykker af den type, mens det sidste er højresving ind foran modkørende Krydsende køretøjer uden svingning Ud af de 111 ulykker med krydsende køretøjer uden svingning er 63 kørende ind fra højre og 43 ind fra venstre Kørende på krydsende veje med svingning Mere end 80% (166) af de 206 ulykker med kørende på krydsende veje med svingning er venstresving ind foran med- og modkørende 30 (15%) af ulykkerne er højresving ind foran medkørende Påkørsel af parkeret køretøj Der er 14 ulykker med parkerede køretøjer, hvoraf 10 er med køretøjer parkeret i højre side Fodgængerulykker Over halvdelen af ulykkerne - 14 ud af 27 - er med krydsende fodgængere på kørebanen og næsten 20% er krydsende fodgængere i kryds 4 fodgængere bliver ramt på fortovet Ulykker med dyr, genstande mv på eller over kørebanen Næsten 60% (26) af ulykkerne i denne gruppe er med dyr og næsten 30% er med genstande De øvrige ulykker er med afspærringsmateriel (9%) og tog (4%) af de 45 ulykker i denne gruppe C:\Documents and Settings\JME\My Documents\data\72743 A HVU MC ulykker\3_pdoc\doc\jme trafiksikkerhedsinspektion-vers 1-0DOCX

12 10 3 Hvad er trafiksikkerhedsinspektion? Det følgende er en kort introduktion til hvad formålet med trafiksikkerhedsinspektion er og hvad der gøres før, under og efter en inspektion Viden om sikker vejudformning er under stadig udvikling, og selv relativt nye veje lever ikke altid op til den trafiksikkerhedsmæssige standard, der i dag anbefales ved nyanlæg Også køretøjerne og trafikmønstret ændrer sig, så mange veje i dag anvendes anderledes end oprindeligt forudsat, feks at udvalgte kommuneveje er udpeget som favoritruter for motorcyklister Der ligger derfor et potentiale i ulykkesforebyggelse ved en løbende overvågning og forbedring af det eksisterende vejnet også for motorcyklister 31 Hvad er formålet med trafiksikkerhedsinspektion Formålet med trafiksikkerhedsinspektion er at gennemføre en systematisk vurdering af sikkerhedsforholdene på eksisterende veje for at udpege elementer i vejens udformning, linjeføring, længdeprofil og vejudstyr som vurderes at udgøre en reel sikkerhedsrisiko Der er i trafiksikkerhedsinspektionen mulighed for at prioritere indsatsen mod et eller flere af de forhold, der typisk har størst betydning for trafiksikkerheden, feks problemer for motorcyklister, hastighedsniveau, faste genstande, oversigtsforhold, faciliteter for lette trafikanter, busstoppesteder samt kryds- og kurveudformninger Trafiksikkerhedsinspektion er egnet til alle eksisterende veje, men særligt mindre befærdede veje, hvor antallet og koncentrationen af ulykker ikke muliggør egentligt ulykkesbaseret sortpletarbejde På større veje er trafiksikkerhedsinspektion især egnet i forbindelse med vedligeholdelses- og saneringsprojekter Det er feks fordelagtigt at gennemføre en trafiksikkerhedsinspektion før en fornyelse af slidlaget på en vejstrækning 32 Hvad gøres før inspektion En trafiksikkerhedsinspektion kan omfatte en vurdering af de samme parametre som en trafiksikkerhedsrevision 1, eller kan forenkles og gøres mindre ressour- 1 Håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og -inspektion, Vejdirektoratet, December 2009 C:\Documents and Settings\JME\My Documents\data\72743 A HVU MC ulykker\3_pdoc\doc\jme trafiksikkerhedsinspektion-vers 1-0DOCX

13 11 cekrævende ved at begrænse vurderingen til at omfatte en delmængde af alle de forhold ved vejen, der har betydning for trafiksikkerheden Omfanget af en trafiksikkerhedsinspektion og valg af strækninger besluttes af kommunen Kriterier for valg af strækninger til trafiksikkerhedsinspektion kan være antal ulykker, borgerhenvendelser, trafik, uhensigtsmæssig udformning, mange motorcykelulykker, etc Om der bør gennemføres en trafiksikkerhedsinspektion af alle eller en udvalgt delmængde af forholdene med betydning for trafiksikkerheden og om den skalomfatte alle trafikantgrupper på en eksisterende vej eller feks kun motorcyklister må afhænge af bla vejens funktion, trafikomfang og -sammensætning, hastighedsniveau, antal trafikulykker, herunder motorcykelulykker og de ressourcer der er til rådighed Det er kommunen, der afgør hvilke forhold, der skal inkluderes Kommunen kan selv vælge at gennemføre trafiksikkerhedsinspektionen eller at kontakte en trafiksikkerhedsrevisor Til at hjælpe ved gennemførelsen af inspektionen er der udarbejdet overordnede tjeklister (se appendiks), som kan bruges som inspiration Det aftales præcist, hvilke anlæg og forhold der indgår i trafiksikkerhedsinspektionen Kommunen samler herefter grundlaget for trafiksikkerhedsinspektionen og sendergiver dette til den der skal gennemføre inspektionen Som minimum bør grundlaget for gennemgangen omfatte, hvad der eksisterer af: Kort fra Havarikommissionen med MC ulykker og favoritruter for motorcyklister Disse kort kan suppleres med oplysninger fra lokalkendte, herunder motorcykelorganisationer Kort beskrivelse af vejanlægget, herunder hastighedsbegrænsninger, tværprofiler og faciliteter for lette trafikanter mv Ulykkes- og trafikdata, herunder resultater af hastighedsmålinger og trafiktællinger, også for let trafik Oversigtskort En liste over borgerhenvendelser mv og efterfølgende aktioner Eventuelle kommentarer til vejanlægget fra politiet Eventuelle tidligere revisionsrapporter for vejanlægget En redegørelse for ændringer af vejanlægget i ulykkesperioden Tjeklister til trafiksikkerhedsinspektion Inden granskningen af vejanlægget påbegyndes, bør den der udfører inspektionen orientere sig i materialet og kontrollere, at alle relevante oplysninger er til rådighed Ellers indhentes disse hos kommunen C:\Documents and Settings\JME\My Documents\data\72743 A HVU MC ulykker\3_pdoc\doc\jme trafiksikkerhedsinspektion-vers 1-0DOCX

14 12 33 Hvad gøres under inspektionen Den der udfører inspektionen gennemgår materialet, og der gennemføres en besigtigelse af vejanlægget - gerne sammen med repræsentanter fra kommunens driftsafdeling og evt sammen med lokale motorcykelorganisationer Derved kan der skabes fælles forståelse for trafiksikkerhedsinspektionen, hvorved senere misforståelser kan afbødes Faste genstande - udstrækning i meter Træer Mast Grøft eller skråning Husmur Autoværn Andre genstande Vejtavler Andre registreringer 1000 Overkørsler pr km Over Under Bilag Regis faste g Statsv Sydda Figur 4 Eksempel fra Håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og -inspektion på strækning, hvor der er registreret problemer i forhold til en forkert placering af autoværn, afslutning af autoværn, manglende autoværn og faste genstande Andre temaer på den samme strækning kunne omfatter stejle skråninger og grøfter, problematiske kryds, problemer ved udkørsler samt faste genstande Endvidere er koncentrationen af udkørsler vist Vejrligets indflydelse på sikkerheden vurderes Vejanlægget bør gennemkøres i alle retninger og vurderes ud fra alle relevante trafikant-gruppers synsvinkler og dette tilfælde særligt motorcyklisters Fokus kan være på alle eller udvalgte af følgende elementer: Faste genstande, skråninger og grøfter i sikkerhedszone, herunder brug af autoværn Linjeføring, særligt skarpe kurver og kuperet terræn Vejoverfladen, belægning og dæksler på kørebanen C:\Documents and Settings\JME\My Documents\data\72743 A HVU MC ulykker\3_pdoc\doc\jme trafiksikkerhedsinspektion-vers 1-0DOCX

15 13 Færdselstavler Kørebaneafmærkning Vej- og stiadgange Oversigtsforhold Vejbelysning Kryds Nogen af de elementer, der vurderes at have betydning for især motorcyklister, er beskrevet i de efterfølgende afsnit Som hjælp til trafiksikkerhedsinspektion af eksisterende veje kan benyttes relevante tjeklister for trafiksikkerhedsrevision, se Bilag 1-4 i dette dokument, Bilag E i Trafiksikkerhedsrevision og -inspektion håndbogen 2 for mere detaljerede tjeklister samt for eksempel "Faste genstande i åbent land 3 " Trafiksikkerhedsmæssigt problematiske dele af vejanlægget identificeres og markeres på feks tegninger, lister eller vha GPS og computere (PC eller PDA) Eksempel på en strækning, hvor der er registreret problemer med feks faste genstande, placering af autoværn etc, er vist i Figur 4, hvor en PC med GPS er anvendt 34 Hvad gøres efter inspektionen I et første udkast til trafiksikkerhedsinspektionsrapport struktureres og dokumenteres de konstaterede problemområder Kun problemer, der kan dokumenteres at medføre en forhøjet ulykkesrisiko, medtages i afrapporteringen af trafiksikkerhedsinspektionen De identificerede forhold opdeles i generelle og stedspecifikke problemer I forbindelse med rapporten skal der udarbejdes et eller flere løsningsforslag til afhjælpning af alle konstaterede problemer Løsningsforslagene, som bør illustreres ved hjælp af ideskitser, skal vise, hvordan det er muligt at forbedre trafiksikkerheden for vejanlægget Det er vigtigt, at løsningsforslag er praktisk mulige og at de bidrager til sikkerheden for motorcyklister Fotos og markeringer af problemsteder på tegninger samt principskitser er vigtige, idet de reducerer behovet for en masse forklarende tekst i rapporten Det bedste forslag til hvert problem beskrives og begrundes i det endelige udkast til rapporten, der efterfølgende kvalitetssikres Rapporten afleveres til kommunen, som eventuelt kan fremsende en kopi heraf til kommunens driftsafdeling og politiet 2 Håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og -inspektion, Vejdirektoratet, december Faste genstande i åbent land, metode og eksempler, Vejdirektoratet, 2005 C:\Documents and Settings\JME\My Documents\data\72743 A HVU MC ulykker\3_pdoc\doc\jme trafiksikkerhedsinspektion-vers 1-0DOCX

16 14 4 Sikkerhedszone Faste genstande tæt på vejene bidrager hvert år til mange trafikdrab og alvorlige personskader Ofte vil ulykkerne være eneulykker, som også udgør næsten 30% af motorcykelulykkerne Sikkerhedszonen er et areal uden for kørebanen, som bør være udformet, så en motorcykel der utilsigtet kommer uden for kørebanen: ikke rammer noget ikke vælter og så vidt muligt kan bringes til standsning uden risiko Sikkerhedszonen eller rabatten skal således give motorcyklisterne mulighed for at genvinde kontrollen over motorcyklen, der uanset af hvilken grund, er kommet væk fra kørebanen Hvis en motorcykel påkører noget, vælter, kører i grøften eller ruller ned af skråningen og flyver af, er der tale om en afkørselsulykke 4 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker anbefaler, at vejmyndighederne nøje overvejer at flytte, fjerne eller beskytte faste genstande ved vejene, især dem der er placeret inden for sikkerhedszonen Når vejene gennemgås for at forbedre trafiksikkerheden for motorcyklister skal vejmyndigheden være opmærksom på, at brug af autoværn for at afskærme faste genstande skal overvejes nøje Dette skyldes, at autoværn kan være faste genstande for motorcyklister, hvis de ikke placeres og udformes med speciel hensyn til motorcyklister Brugen og placeringen af skilte bør overvejes nøje på ruter med mange motorcyklister De kan være nødvendige til at advare om skarpe kurver, kryds, hastighedsgrænser eller baggrundsafmærkning, men selv skilte med brudled udgør et problem for motorcyklister, idet brudleddet ikke virker efter hensigten, når skiltet rammes af en flyvende motorcyklist 41 Påkørselsfarlige genstande Generelt er alt hvad der er hårdt og tæt på vejen påkørselsfarlige genstande når det drejer sig om motorcyklister 4 Trafikarealer, Land, Hæfte 3, Tværprofiler, Håndbog, September 2006, Vejregelrådet (Høringsudgave) C:\Documents and Settings\JME\My Documents\data\72743 A HVU MC ulykker\3_pdoc\doc\jme trafiksikkerhedsinspektion-vers 1-0DOCX

17 15 Hvis sikkerhedszonen ikke kan friholdes for faste genstande vil der være en øget skadesrisiko for motorcyklister, der ved en fejl forlader vejen Ifølge Vejregler for opsætning af autoværn og påkørselsdæmpere i åbent land, februar , er påkørselsfarlige faste genstande blandt andet: støjskærme og støttemure brosøjler og brovederlag stålrør træer og træmaster fundamenter, brønde og sten kantsten og opadgående lodrette spring betonmaster uanset dimension elskabe, fast monteret på beton eller på andet nedgravet fundament vand, herunder gadekær, søer, åer, regnvandsbassiner, etc grøfteafslutninger ved overkørsler I vejreglerne er nogle af disse genstande beskrevet med en minimumstykkelse, men for motorcyklister kan de udgøre en risiko stort set uanset dimension Figur 5 Træer tæt på vejen, skal de væk, beskyttes med autoværn eller skal hastigheden ned? Eksempel fra Håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og - inspektion Sikkerhedszonen angives i vejreglerne til mindst at være 6 meter på lige veje med en hastighedsgrænse på 80 km/t Der er ikke lavet specifikke krav til sikkerhedszone for motorcyklister selvom den nok burde være større Det vurderes, at en friholdt sikkerhedszone på 6 m vil være bedre end ingen eller en mindre sikkerhedszone Findes faste genstande indenfor sikkerhedszonen vil der være risiko for, at ulykkerne bliver alvorligere såfremt en motorcyklist rammer en genstand, da de ofte kommer flyvende og er mindre beskyttet C:\Documents and Settings\JME\My Documents\data\72743 A HVU MC ulykker\3_pdoc\doc\jme trafiksikkerhedsinspektion-vers 1-0DOCX

18 16 I sikkerhedszonen bør derfor ikke findes påkørselsfarlige genstande og terrænet bør være udformet så plant som muligt 5 På lige strækninger bør sikkerhedszonen ifølge vejreglerne være 6 meter bred målt fra kørebanekanten ved en tilladt hastighed på 80 km/t og i kurver skal zonen være bredere, afhængig af hastighed og radius For motorcyklister bør de om muligt være bredere, da de ofte kommer flyvende af vejen Ved højere hastigheder bør sikkerhedszonen udvides tilsvarende hastighedsøgningen Der er overordnet 4 typer af virkemidler 5, men generelt kan kun to af disse anvendes til at beskytte motorcyklister: Fjernelse af faste genstande eller andre farlige genstande indenfor sikkerhedszonen Afskærmning af faste genstande Tilpasning af genstanden Nedsættelse af hastigheden på vejen Hvis muligt bør de faste genstande fjernes - dette vil være det mest effektive tiltag for at forbedre sikkerheden for motorcyklister For motorcyklister er det ikke muligt at tilpasse genstanden med brug af brudled og eftergivelige materialer Afskærmning ved brug af autoværn vil kun have begrænset sikkerhedseffekt for motorcyklister Figur 6 Træer og elmast tæt på vejen, skal de væk, beskyttes med autoværn eller skal hastigheden ned? (Foto: COWI) En generel lavere hastighedsgrænse kan overvejes, hvor det ikke er muligt at lave fysiske forbedringer Lokal hastighedsbegrænsning bør kun gennemføres på strækninger, hvor det er forståeligt, at der behov for lavere hastigheder Hastighedsreduktioner kan evt begrundes på undertavler 5 Faste genstande langs veje i åbent land, Metode, Håndbog Vejdirektoratet 2005 C:\Documents and Settings\JME\My Documents\data\72743 A HVU MC ulykker\3_pdoc\doc\jme trafiksikkerhedsinspektion-vers 1-0DOCX

19 17 42 Anlægget (skråninger og grøfter) Hvis der er stejle skråninger eller grøfter indenfor sikkerhedszonen udgør de en trafiksikkerhedsrisiko for motorcyklister Dette skyldes, at det er vanskeligere eller umulig at genvinde kontrollen med motorcyklen og der er risiko for at motorcyklen vælter eller standses brat og motorcyklisten flyver af Figur 7 Stejle skråninger i afgravning (Foto: COWI) Hvis skråningerne falder kraftigt, hvor vejen ligger på fyldningsskråninger, dvs ifølge vejreglerne stejlere end 1:3 eller hvis skråningerne stiger stejlt, hvor vejen er i afgravning, dvs ifølge vejreglerne stejlere end 1:2 er dette problematisk For motorcyklister vil selv mindre stejle skråninger være problematiske, men dette er ikke specifikt beskrevet i vejreglerne Figur 8 Stejle skråninger i påfyldning og træer der tager oversigt (foto COWI) C:\Documents and Settings\JME\My Documents\data\72743 A HVU MC ulykker\3_pdoc\doc\jme trafiksikkerhedsinspektion-vers 1-0DOCX

20 18 Grøfter udgør ligeledes en risiko, hvis motorcyklen kører af vejen og fanges i grøften og/eller vælter Figur 9 Stejle og dybe grøfter (foto COWI) Etablering af flade skråninger, kombineret med afrundinger ved top og bund, bidrager til en forøgelse af sikkerheden Dvs skråninger bør ved afgravning om muligt være endnu fladere end 1:2 og ved påfyldning endnu fladere end 1:3 Grøfter kan omprofileres så det rørlægges eller ændres til trug Alternativt kan fladere skråning og afrunding af grøften overvejes 43 Grøfte ender og underføringer Hvor grøfterne ender i en overkørsel vil en påkørsel kunne give store skader Hvis der er en frontmur eller feks gitter med skarpe kanter til at samle grene og lign vil de forøge skadesrisikoen for motorcyklister jævnfør havarikommissionens dybdeanalyser Figur 10 Grøfte ender og underføringer (foto COWI) C:\Documents and Settings\JME\My Documents\data\72743 A HVU MC ulykker\3_pdoc\doc\jme trafiksikkerhedsinspektion-vers 1-0DOCX

21 19 Hvis det er muligt bør overkørslerne fjernes, hvor også eventuelle dybe grøfter bør udbedres Kan det ikke lade sig gøre bør grøfteafslutningen affases evt suppleret med at grøften omprofileres til trug eller rørlægges Figur 11 Gitter i grøfteafslutning medfører øget risiko for skader på motorcyklister (foto COWI) 44 Brug af autoværn Autoværn er ifølge udenlandske undersøgelser ofte farlige for motorcyklister Motorcyklisterne kan vælte og kure langs asfalten, ramme stolperne eller sidde fast mellem autoværnet og underlaget Dette er dog ikke specifikt påvist i Danmark i havarikommissionens dybdeanalyser Autoværn fjernes, hvis det er unødvendigt eller kan gøres unødvendigt ved, at den genstand autoværnet beskytter trafikanterne imod, kan fjernes eller, skråningen kan gøres mindre stejl eller lignende Hvis autoværnet er nødvendigt skal placeringen overvejes nøje, så det placeres så langt fra vejen som muligt Stolperne bør polstres og enderne ledes væk fra vejen eller der opsættes beskyttelsesplader på autoværnsender Figur 12 Eksempel på Norsk produceret underskinne, monteret på prøvestrækning Skien-Siljan (Telemark) fra MC - sikkerhet, Håndbok 245 Det kan overvejes at opsætte ekstra skinne mellem værnet og underlaget, hvis det ikke generer snerydning C:\Documents and Settings\JME\My Documents\data\72743 A HVU MC ulykker\3_pdoc\doc\jme trafiksikkerhedsinspektion-vers 1-0DOCX

22 20 Figur 13 Eksempel på brug af stødabsoberende muffer til beskyttelse af motorcyklister (Eksempel fra Håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og -inspektion) C:\Documents and Settings\JME\My Documents\data\72743 A HVU MC ulykker\3_pdoc\doc\jme trafiksikkerhedsinspektion-vers 1-0DOCX

23 21 5 Vejens forløb Motorcyklister vælger ofte mindre veje, der har et snoet forløb, for at træne deres kørefærdigheder samtidig med, at de kan mærke den fysiske påvirkning Der er ofte tale om kommuneveje med lav trafikbelastning, som fortrinsvist betjener lokaltrafik Flere af disse strækninger har en generel hastighedsgrænse på 80 km/t, men er reguleret efter Færdselslovens 41, som foreskriver, at trafikanterne skal tilpasse deres hastighed efter forholdene Under optimale vej- og vejrforhold kan det være vanskeligt at vurdere hvilken hastighed, det er forsvarligt at køre med Der kan derfor være en betydelig ulykkesrisiko forbundet med et snoet vejforløb Motorcyklisterne opsøger netop sådanne veje for at prøve de fysiske grænser af, hvilket bla indebærer, at de ofte kører med relativ høj hastighed Herved kan motorcyklisterne opleve de større køretekniske udfordringer, hvilket er en af årsagerne til, at det er risikofuldt for motorcyklisterne på disse veje Der er derfor behov for, at vejlede motorcyklisterne i at tilpasse deres kørsel efter vejens forløb 51 Skarpe kurver Kurver med en radius mindre end 400 m er erfaringsmæssigt ulykkesbelastede for alle køretøjer også for motorcykler Selv kurver med større radius må forventes af være problematiske for motorcyklister pga hastigheden De skarpe kurver er ofte populære blandt motorcyklister Det skal i den forbindelse nævnes, at det rent køreteknisk stiller større krav til en fører af en motorcykel at køre gennem en kurve, end det gør for en bilist Dette gør det kun mere væsentligt at fokusere på de skarpe kurver, der er på motorcykelruterne Årsagen til at det er sværere at håndtere en motorcykel i en kurve er, at motorcykler bremser efter andre principper end biler Føreren af en motorcykel skal ikke alene fokusere på at håndtere motorcyklen og orientere sig om vejens forløb og de øvrige trafikanter men også på at holde balancen Dette gør føreren ved at ligge motorcyklen til den side, som han vil dreje mod Modsat vil de fysiske kræfter ved en nedbremsning få motorcyklen til at rette sig op Det betyder, at motorcyklen ikke kan dreje så skarpt under en nedbremsning C:\Documents and Settings\JME\My Documents\data\72743 A HVU MC ulykker\3_pdoc\doc\jme trafiksikkerhedsinspektion-vers 1-0DOCX

24 22 En hård nedbremsning på en motorcykel i en kurve vil derfor ofte have den effekt, at motorcyklisten retter op, vælter eller skrider, og derfor enten kommer over i det modsatrettede kørespor eller ud i rabatten i kurvens yderside For høj hastighed kan derfor øge risikoen for frontalkollisioner og afkørsler til rabatten i kurvens yderside Figur 14 Skarp kurve (Foto: COWI) Konsekvenserne ved at køre med for høj hastighed kan forværres under følgende forhold: Utilstrækkelige oversigtsforhold kan gøre det svært at overskue vejens forløb (Dette omfatter feks kurver, der har en større retningsændring eller en mindre svingradius, end trafikanten forventer eller kan erkende) Utilstrækkelig (eller forkert) sidehældning Kurver hvor radius ændres gennem kurven Kurver på strækninger med stærkt fald Nedsat friktion (behandles i afsnit 712) Årsagen til at motorcyklisterne kommer med for høj hastighed ind i en kurve kan skyldes manglende eller utilstrækkelig forvarsling af kurven Dette gælder feks: Kurver der kommer efter lange lige vejstrækninger og som ikke kan erkendes i tide, så trafikanten kan indrette sin hastighed derefter Kurver, der ikke kan ses i tide på grund af en bakketop, beplantning, bebyggelse eller anden hindring Visuel ledning fra gamle vejanlæg (feks ved etablering af omfartsveje) C:\Documents and Settings\JME\My Documents\data\72743 A HVU MC ulykker\3_pdoc\doc\jme trafiksikkerhedsinspektion-vers 1-0DOCX

25 23 Konsekvenserne ved at køre af vejen i en kurve kan forværres markant, hvis der er faste genstande indenfor sikkerhedszonen De faste genstande bør derfor behandles som beskrevet under afsnit 3 Lokal hastighedsbegrænsning Forvarsling Markering af vejforløb Der kan opsættes C55-tavler (lokal hastighedsbegrænsning) i de kurver, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at køre med 80 km/t Dette kan være aktuelt på de strækninger, der i dag er reguleret efter Færdselslovens 41 Det er i den forbindelse vigtigt, at en lokal hastighedsbegrænsning ikke bliver opfattet som en opfordring til at sætte hastigheden op i forhold til det eksisterende hastighedsniveau Anbefalede hastigheder med blå tavler kunne overvejes Forvarsling af en kurve kan ske med A41- eller A42- tavler (sving / flere sving) Advarselstavlerne kan suppleres med en anbefalet hastighed på UA41-tavle Markering af vejforløbet gennem en kurve kan gøre det lettere for motorcyklisten at overskue vejens forløb Vejforløbet kan markeres med: Figur 15 Lokal hastighedsgrænse på lokalitet, hvor 80 km/t ikke bør opretholdes Foto COWI Kørebaneafmærkning Kantpæle Reflekssøm (det skal sikres de ikke er glatte, så de reducerer det effektive køreareal) Evt baggrundsafmærkning (skal opsættes med varsomhed, idet standerne kan udgøre en fast genstand for motorcykelførere Det kan evt overvejes at anvende plastic- eller gummirør som tidligere fra Frederikssundsmotorvejen til Ring 4) Sidehældning Visuel ledning Med tilstrækkelig og korrekt sidehældning vil risikoen for afkørsel i en kurve blive minimeret Visuel ledning kan gøre det lettere for motorcyklisterne at forudsige vejens forløb Visuel ledning kan feks etableres med buskbeplantning (ikke træer) eller en bred kantlinje i kurvens inderside 52 Kuperet terræn Mange af de populære motorcykelruter ligger i kuperet terræn, hvor bakketoppe forringer oversigtsforholdene Manglende eller utilstrækkelig oversigt til modkørende kan betyde, at motorcyklisterne ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på modkørende trafikanter eller omvendt, hvilket kan have fatale følger Utilstrækkelige oversigtsforhold (evt som følge af høj hastighed) på grund af bakketoppe kan betyde, at der ikke er mødesigt (og i nogle tilfælde at der ikke C:\Documents and Settings\JME\My Documents\data\72743 A HVU MC ulykker\3_pdoc\doc\jme trafiksikkerhedsinspektion-vers 1-0DOCX

26 24 er stopsigt) på den pågældende strækning Der vil på sådanne strækninger være en øget risiko for, at motorcyklisterne ikke placerer sig korrekt i forhold til modkørende trafikanter, hvorved risikoen for frontalkollisioner øges Midterafmærkning Rumleriller Lokal hastighedsbegrænsning For at adskille modsatrettet trafik kan der etableres midterafmærkning Dette kræver dog en vejbredde større end 5,5 m På strækninger uden mødesigt bør afmærkningen etableres som dobbelte spærrelinjer Effekten af midterafmærkningen kan forstærkes ved etablering af rumleriller på begge sider af midterafmærkningen For at forbedre oversigtsforholdene og tilvejebringe stopsigt/mødesigt kan der etableres lokale hastighedsbegrænsninger 53 Vejvisning Utilstrækkelig eller mangelfuld vejvisning kan øge risikoen for, at motorcyklisterne ikke i tide bliver klar over, at de skal svinge og derfor foretager pludselige manøvrer (herunder også vognbaneskift) i forbindelse med svingning Dette kan betyde, at de ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på deres medtrafikanter, men også at medtrafikanterne bliver overraskede over motorcyklistens pludselige manøvre Begge situationer kan føre til trafikulykker Synlig vejvisning Forvarsling For at sikre at eventuel vejvisning er synlig og placeret, så trafikanterne i rimelig tid kan orientere sig, bør det tjekkes, om vejvisningens placering og tekststørrelse er optimal, herunder også om der er behov for forvarsling af vejvisningen Afhængig af resultatet af et forsøg med forstørrede vejvisningstavler kunne det overvejes at etablere større tavler til de mål motorcyklisterne søger Forvarsling kan ske med F18-tavler (tabelvejvisningstavler), som placeres ca m før krydset, eller G14-tavler (diagramorienteringstavler), som kan placeres ca 250 m før krydset C:\Documents and Settings\JME\My Documents\data\72743 A HVU MC ulykker\3_pdoc\doc\jme trafiksikkerhedsinspektion-vers 1-0DOCX

27 25 6 Kryds, sideveje og udkørsler Som beskrevet i afsnit 24 sker mange ulykker med motorcyklister i forbindelse med kryds, herunder sideveje og udkørsler Mange af problemerne i kryds skyldes at parterne overser hinanden både pga manglende sigt og pga manøvrer, der er uventet for den ene part 61 Venstresving Ved især mindre kryds viste havarikommissionens dybdeanalyse, at der er problemer med overhalende motorcyklist, der rammer venstresvingende bilist For at markere krydset bedre og give plads til at undvige til højre for bilisten kan venstresvingsbaner overvejes Dette vil nok især være relevant, hvor der er en vis trafikmængde Advarselsheller kan overvejes, men skal vurderes nøje, da der også er risiko for påkørsel af hellen Figur 16 Manglende synlighed af kryds kan øge risikoen for ulykker C:\Documents and Settings\JME\My Documents\data\72743 A HVU MC ulykker\3_pdoc\doc\jme trafiksikkerhedsinspektion-vers 1-0DOCX

28 26 62 Synlighed af kryds, sideveje og udkørsler I forbindelse med kryds vil den svingende trafik køre med lavere hastighed end den gennemkørende trafik Denne hastighedsforskel kan betyde øget risiko for ulykker i form af enten bagendekollisioner med trafik, der skal svinge fra vejen, eller påkørsel af trafikanter, der kommer ud fra en sidevej, overkørsel eller et sideanlæg langs vejen (rasteplads eller parkeringslomme) Vejens forløb kan have betydning for trafikanternes mulighed for at erkende langsomkørende medtrafikanter i og omkring krydsene Figur 17 Manglende synlighed af kryds kan øge risikoen for ulykker Manglende synlighed af kryds feks på grund af en bakketop eller en kurve kan øge risikoen for, at trafikanterne ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på medtrafikanternes manøvrer Dette gælder feks også for trafik fra sidevejene i kryds, der ligger i et skovområde, hvor beplantning omkring krydset kan gøre det svært for den gennemkørende trafik, at erkende krydset i tide Lokal hastighedsbegrænsning Forvarsling Markering af kryds For at forbedre oversigtsforholdene i og omkring kryds kan der etableres en lokal hastighedsbegrænsning Dette vil både forbedre oversigten for den gennemkørende trafik på primærvejen frem mod krydset og for trafik fra sidevejene For at gøre trafikanterne opmærksom på, at der er et kryds forude, kan krydsene forvarsles med A11-tavler (farligt vejkryds) For at tydeliggøre krydsene kan de markeres med følgende virkemidler: Belysning Rumlestriber C:\Documents and Settings\JME\My Documents\data\72743 A HVU MC ulykker\3_pdoc\doc\jme trafiksikkerhedsinspektion-vers 1-0DOCX

29 27 Markeringsheller, men skal vurderes nøje, da der også er risiko for påkørsel af hellen Sekundærheller Primærkanalisering Overstørrelse vejnavneskilte 63 Sigt I kryds er det vigtigt, at der er tilstrækkeligt sigt I afsnit 721 beskrives problemerne med manglende sigt pga beplantning Hvis krydsene ikke er udformet hensigtsmæssigt, er der endvidere risiko for, at motorcyklister kan være gemt bag andre biler og eller skilte For at undgå, at motorcyklister bliver gemt bag biler i højresvingsspor, kan disse etableres med "slips" Dette medfører, at feks motorcyklister eller andre trafikanter ikke bliver gemt, da bilerne fra sidevejen bliver trukket frem i forhold til de højresvingende biler Figur 18 Eksempel på slips fra vejreglerne Skiltene skal placeres, så motorcyklister ikke kan blive gemt bag dem C:\Documents and Settings\JME\My Documents\data\72743 A HVU MC ulykker\3_pdoc\doc\jme trafiksikkerhedsinspektion-vers 1-0DOCX

30 28 7 Vejdrift Et af de større problemer for motorcyklister, som også resulterer i mange ulykker, er mangelfuld vedligeholdelse af veje Med en bedre forståelse af, hvordan vejforholdene påvirker motorcyklisternes ulykkesrisiko, kan de ansvarlige driftsfolk bidrage til, at ulykker med motorcyklister og andre undgås Den mangelfulde vedligeholdelse kan føre til tre typer problemer: er med kørebanen: - høje kanter, - dårlig eller varierende friktion, - dæksler - huller i belægning, - bro riller på langs og på tværs af vejen, - grus, jord eller olie på vejbanen (tabt) - vand og grus der løber fra sideveje er med sigt: - manglende sigt pga beplantning i kurver, - placering og brug af vejudstyr der formindsker sigt, - samt autoværn der formindsker sigt Andre driftsproblemer - vedligehold af autoværn - vejafmærkning - vejbelysning - vejarbejde - dyr på vejen 71 er med kørebanen 711 Høje kanter Der kan være tale om, at asfaltkanten er højere end rabatten og det kan være tale om, at rabatten er højere end asfalten Herudover kan der også være problemer med, at rabatten er blød Høje kanter mellem asfaltbelægningen og rabatten og bløde rabatter kan betyde, at motorcyklister mister herredømmet over C:\Documents and Settings\JME\My Documents\data\72743 A HVU MC ulykker\3_pdoc\doc\jme trafiksikkerhedsinspektion-vers 1-0DOCX

31 29 motorcykelen, hvis de rammer kanten Hvis rabatten ligger over kørebanen, øger det risikoen for materialer fra rabatten på vejen Figur 19 Høj kant mellem vejbane og rabat er farlig for motorcyklister Foto COWI Rabatsanering Rabatter befæstes jævnligt med stabilt grus for at give motorcyklister og andre trafikanter større mulighed for at reagere, hvis de kommer udenfor det befæstede areal 712 Vejbelægning (friktion, bro riller, huller i belægning) Motorcyklister er meget afhængige af jævn friktion på vejen For lav eller varierende friktion på vejbelægningen kan give motorcyklister problemer med at bremse og dreje, hvilket kan føre til ulykker, da de bliver forskrækkede Varierende friktion kan opstå ved at bitumen trænger op til overfladen (asfalten bløder), eller at lapper i belægningen har en anden friktion end selve vejen eller afmærkning I ekstreme tilfælde kan dårlig friktion skyldes dårligt belægningsarbejde Der hvor asfaltbelægningen skifter, kan der også opstå problemer med forskellig friktion Vand på kørebanen kan også give friktionsproblemer erne er størst i kurver Figur 20 Dårligt vedligeholdt vejbelægning Foto: COWI Langsgående bro riller, der fyldes med bitumen, vil ofte have en anden friktion end resten af bro belægningen Store huller eller revner i belægningen kan føre til motorcykelulykker erne er størst i kurver Disse problemer kan være vanskelige at få øje på for motorcyklister Der skal sørges for at vejen har en jævn friktion Ved blødning udbedres problemerne Ved lappearbejde og nye belægninger sørges for jævn friktion Ved belægningsarbejde bør der ikke skiftes belægningstype i kurver Huller i be- C:\Documents and Settings\JME\My Documents\data\72743 A HVU MC ulykker\3_pdoc\doc\jme trafiksikkerhedsinspektion-vers 1-0DOCX

32 30 lægningen lappes straks med asfalt, der har samme friktion som resten af belægningen Hvis problemerne opstår i kurver eller i kryds, bør asfalten fræses eller udskiftes Ved fræsning skal der dog sørges for, at overfladen ikke bliver så grov, at motorcyklisterne bliver overraskede Figur 21 Dårligt vedligeholdt vejbelægning Foto: COWI 713 Tabt materiale (grus, jord og olie) Spildt grus, jord og olie mm giver glat kørebane og reducerer muligheden for at bremse og styre en motorcykel og det gør, at motorcyklisten bliver forskrækket Dette giver især problemer i kurver, hvor forholdene til at bremse og styre en motorcykel i forvejen er vanskellige Ifølge statistikken medfører dette en øget risiko for ulykker med motorcyklister Hurtigere oprydning efter spild eller opsætning af advarselsskilte kan reducere antal ulykker Grus fra rabatter kan også ende på kørebanen som på billedet i Figur 22 C:\Documents and Settings\JME\My Documents\data\72743 A HVU MC ulykker\3_pdoc\doc\jme trafiksikkerhedsinspektion-vers 1-0DOCX

33 31 Figur 22 Grus i en kurve Lånt fra den norske håndbog "MC-sikkerhet, Veiledning, håndbok 245, 2007) med spildolie er især i kort afstand fra tankanlæg og problem med jord på kørebanen kan især skyldes land- og skovbrugsmaskiner Kendskab til spildt grus og olie mm skal føre til hurtig oprydning Man skal især være opmærksom ved grusgrave mm i nærheden af kurver Rabatsanering med grus skal udføres med stabilt grus og der skal komprimeres grundigt 714 Vand og grus fra sideveje Vand og grus kan løbe fra sideveje og indkørsler mm ind på vejen Dette kan føre til, at vejen pludselig bliver glat, hvilket kan komme bag på motorcyklisterne (og andre), så de bliver forskrækkede Især i kurver og andre steder, hvor motorcyklister skal bremse, kan dette øge risikoen for ulykker Et stykke af sidevejen indkørslen mm bør asfalteres og der sørges for, at vandet ikke løber ind på den overordnede vej og evt ledes til siden C:\Documents and Settings\JME\My Documents\data\72743 A HVU MC ulykker\3_pdoc\doc\jme trafiksikkerhedsinspektion-vers 1-0DOCX

34 32 72 er med sigt 721 Beplantning i kurver og kryds Beplantning i kurver og kryds kan reducere sigten, således at andre trafikanter ikke kan se motorcyklisten (eller omvendt) i tide Dette kan føre til ulykker Figur 23 Oversigtsproblemer i kryds Foto: COWI Beplantningen beskæres således at fuld oversigt kan opnås i kurver og i kryds Der henvises til de relevante Vejregler for vejledning i, hvor lang sigt der skal være ved kryds 722 Placering og brug af vejudstyr Også vejudstyr kan reducere sigt i kurver og især i kryds Desuden kan de være en fast genstand, for motorcyklister Herudover, skal tavler, der er særlig vigtige for motorcyklister være synlige for motorcyklisterne og der kan være behov for supplerende tavler, eller specielle undertavler for at advare motorcyklister For mange tavler/informationer samme sted kan betyde, at en vigtig information ikke opfattes Vejudstyr flyttes således, at de er synlige for alle trafikanter samt, at de ikke reducerer sigt Fordele ved supplerende tavler med advarsel til motorcyklister overvejes C:\Documents and Settings\JME\My Documents\data\72743 A HVU MC ulykker\3_pdoc\doc\jme trafiksikkerhedsinspektion-vers 1-0DOCX

35 33 Rensning af tavler, udskiftning af gamle tavler og fjernelse af unødvendige tavler bidrager også til en generelt forbedret trafiksikkerhed Brug og placering af skilte bør overvejes nøje, da selv skilte med brudled stadig udgør et problem for motorcyklister 73 Andre driftsproblemer 731 Vedligehold af autoværn Autoværn er ofte farlige for motorcyklister Dårligt vedligeholdte autoværn kan øge alvorligheden af en ulykke Det skyldes, at der kan være skarpe kanter og farlige afslutning, etc på gamle og ikke vedligeholdte autoværn Autoværn fjernes, hvis det er unødvendigt eller, hvis den genstand autoværnet beskytter trafikanterne imod, kan fjernes eller, hvis skråningen kan gøres mindre stejl Autoværn skal repareres, hvis det er nødvendigt 732 Vejafmærkning Vejafmærkning kan blive glat i regnvejr Tykkere vejafmærkning end 4 mm kan være til fare for motorcyklister Motorcyklisternes forhold tænkes ind i planlægning af afmærkning og store flader med vejafmærkning minimeres eller der sørges for, at fladerne har en god friktion Vejafmærkning udføres ikke tykkere end 4 mm 733 Vejbelysning I forbindelse med tunneler og broer/viadukter kan lysforholdene pludselig ændres Dette er specielt uhensigtsmæssigt for motorcyklister, da de er afhængige af at erkende vejens beskaffenhed længere fremme Der opsættes belysning 734 Vejarbejde I forbindelse med vejarbejde kan forholdene for trafikanterne, herunder motorcyklister, blive forværrede Der kan være reduceret friktion, grus og jord på kørebanen, ekstra kurver, dårlig belysning eller der kan stå vejarbejdsmaskiner eller andet udstyr på kørebanen C:\Documents and Settings\JME\My Documents\data\72743 A HVU MC ulykker\3_pdoc\doc\jme trafiksikkerhedsinspektion-vers 1-0DOCX