STOP UNDERERNÆRING - Viden, der virker v/forum for Underernæring

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STOP UNDERERNÆRING - Viden, der virker v/forum for Underernæring"

Transkript

1 STOP UNDERERNÆRING - Viden, der virker v/forum for Underernæring

2 Februar 2016 Forebyg og reducér underernæring Det er Forum for Underernærings mål, at god og ordentlig ernæring for patienter og skrøbelige ældre bliver et prioriteret indsatsområde. Forum for Underernæring har siden etableringen i december 2014 delt viden om, erfaringer med og holdninger til underernæring i en bred og tværfaglig kreds rundt om de ældre og de ældres mad. Derigennem har vi opsamlet viden om underernæring blandt ældre og identificeret et klart og tydeligt behov for politisk handling, så vi sikrer, at underernæring blandt ældre bekæmpes og reduceres. Dén viden er samlet i denne publikation, og sammen med de seks anbefalinger til politikerne, der kan gøre op med underernæring, udgør den grundlaget for Forum for Underernærings videre arbejde for at forebygge og bekæmpe og dermed reducere omfanget af underernæring i Danmark. De bedste hilsner og ønsker om en styrket indsats mod underernæring i Danmark Dansk Selskab for Klinisk Ernæring, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, Dansk Tandplejerforening, Ergoterapeutforeningen, FMF, FOA, Foreningen af Kliniske Diætister, Kost & Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Madhus, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere og Ældre Sagen samt Arla Foods og Danish Crown-DC Ingredients. Læs mere om Forum for Underernæring og se præsentationerne fra Forums arbejde hidtil på Forum for Underernærings hjemmeside:

3 Kort sammenfatning Underernæring Underernæring er særlig udbredt blandt ældre og patienter og er et betydeligt problem for den enkelte. Ældre er ikke bare ældre Mange ældre klarer sig godt, spiser god mad, dyrker fritidsinteresser og socialt samvær og har høj livskvalitet. Underernæring er således ikke udbredt blandt raske og velfungerende ældre. Andre ældre har mistet appetitten, har svært ved at få købt ind og laver ikke længere mad. Ensomhed, fysisk svækkelse, sygehusindlæggelse, tyggeog synkeproblemer er blandt de vigtigste faktorer, som gør det svært at spise. Det betyder, at der blandt ældre er flere, som er undervægtige. Tal fra Socialstyrelsen viser, at knap halvdelen af ældre, der bor på plejehjem eller modtager hjemmepleje, oplever uplanlagt vægttab. 1 Patienter på sygehus Ved indlæggelse på et dansk sygehus er ca. 20 pct. af patienter underernærede eller i risiko for at blive det, og blandt de indlagte patienter er knap 40 pct. underernærede eller i risiko. 2 Potentiale Der er potentiale i at forebygge underernæring, så raske borgere vedbliver med at være raske borgere og kan tage hånd om deres eget liv. Der er ligeledes potentiale i at forebygge, bekæmpe og reducere underernæring hos patienter og ældre, der modtager hjemmepleje eller bor på plejehjem, både i forhold til den enkeltes mulighed for at kunne leve et godt og aktivt liv og i forhold til samfundsøkonomien. Underernæring har betydning for, hvorvidt man er i stand til at leve et godt liv, hvor man bestemmer og handler, som man ønsker. Underernæring har en række alvorlige konsekvenser for den enkelte, f.eks. øges risikoen for sygdom, indlæggelse, genindlæggelse, længere indlæggelse, flere komplikationer under sygdom og indlæggelse samt tidlig død. Underernæring har samtidig betydning for om, og med hvilken hastighed man bliver rask. Og dermed en direkte sammenhæng med pleje-, service-, og sygehusudgifterne. Der er påvist positive effekter ved systematisk indsamling af data vedr. ældre og patienters ernæringstilstand 3. Flere danske og udenlandske studier viser 4 endvidere, at en indsats vedr. undernæring giver resultater, både i forhold til vægtøgning, fysisk funktionsevne og livskvalitet. Hertil kommer besparelser på sundhedsudgifterne bl.a. i form af færre genindlæggelser. En fokuseret, tværfaglig, forebyggende og blivende indsats rettet mod underernæring i DK tyder på besparelser på omkring 1,5 mia. kr. årligt. 5

4 Forum for Underernæring Forum for Underernæring har siden etablering i 2014 drøftet og videndelt de mange forskellige aspekter af underernæring blandt ældre og patienter i Danmark med henblik på at pege på en række anbefalinger til forebyggelse og behandling og dermed reduktion af omfanget af underernæring i Danmark. Der er bred enighed om, at det er grundlæggende vigtigt, at den enkelte borger sættes i centrum for en indsats mod underernæring og risiko for underernæring. Der er desuden bred enighed om, at fundamentet for en styrket og blivende indsats mod underernæring er et yderligere samspil mellem de mange forskellige faggrupper, som arbejder de steder, hvor underernæring eller risiko for underernæring kan konstateres, og som skal løses. Der er endvidere bred enighed om, at der savnes større fokus på en tværgående indsats i forhold til mulighederne for at handle effektivt på forebyggelse og behandling af underernæring, så antallet af underernærede reduceres. Der er endelig bred enighed om, at en større tværfaglig indsats og fokus på tilpasning til den enkeltes behov, muligheder og evne til at spise, er helt centralt for en vellykket indsats over for underernæring. Mange forskellige faggrupper skal således bringes i spil i forhold til at afhjælpe underernæring hos den enkelte borger. De pågældende faggrupper er alle repræsenteret i Forum for Underernæring, og kompetencerne spænder bredt fra madprofessionelle/-kyndige og diætister, over ergo- og fysioterapeuter til plejepersonale til tandplejere og teknikere, sygeplejersker og læger. Herudover har virksomheder, forskningsinstitutioner, organisationer og myndigheder alle en central rolle at spille for at medvirke i forebyggelse, behandling og reduktion af underernæring; det gælder ikke mindst både patient- og ældreorganisationer, som repræsenterer målgruppens interesser. En liste over deltagerne i Forum for Underernæring fremgår bagerst i publikationen. De seks anbefalinger til politikerne om politisk handling i forhold til underernæring, samt de forhold, som Forum for Underernæring har delt viden om og drøftet siden etableringen i 2014, fremgår i det følgende.

5 Nødvendige politiske initiativer: 1 Nationale tal på forekomsten af underernæring fordi en indsats mod underernæring kræver viden om problemets omfang, så man kan sætte effektivt ind med de rette indsatser og måle på, at indsatsen virker Problem: Vi har i dag ikke tal, som i tilstrækkelig grad beskriver omfang og udvikling af forekomsten af underernæring blandt patienter og ældre på sygehusene, ældre på plejehjem eller i hjemmeplejen og dermed sætte målrettet ind. Omfanget af uplanlagt vægttab blandt raske ældre, som kan udgøre en risikofaktor ift. underernæring, er heller ikke fastslået. Det vides ikke, hvor systematisk patienter og ældre på sygehusene, ældre på plejehjem eller i hjemmeplejen screenes for underernæring eller risiko for underernæring. Der foregår heller ikke en systematisk indsamling af viden og data i Danmark modsat andre lande, f.eks. Holland. I Holland har man iværksat systematiske opgørelser af f.eks. ældre patienters ernæringstilstand og derved påvist en sammenhæng mellem systematiske opgørelser og iværksættelse af handlingsindsatser, hvilket har skabt positive resultater i form af nedbringelse af undervægt. Løsning: For at reducere og bekæmpe underernæring effektivt skal underernæring opdages. Hvis underernæring ikke opdages, det være sig på sygehus eller i forbindelse med den rehabiliterende indsats, bliver der ikke handlet på forholdet. Derfor skal der indsamles mere viden om omfanget af problemet og sættes kvalitetsmål for nedbringelse af undervægt samt iværksættelse af indsatser til forebyggelse og behandling af underernæring i alle led fra almen praksis til hjemmepleje, plejecentre og på sygehuse. Kvalitetsmålene baseres på den viden, som eksisterer om forekomsten af underernæring i sammenhæng med en screening vha. en simpel metode, som sikrer, at man opsporer dem, der er i risiko. Det er væsentligt, at opsporingen udføres med afsæt i tværfaglige vurderinger tæt på den enkelte og med inddragelse og samarbejde med borgeren/patienten og dennes pårørende. Det er i øvrigt hensigtsmæssigt, at opsporingen tager afsæt i eksisterende og kommende strukturer og metoder, f.eks. de forebyggende hjemmebesøg, som fra 2016 tilbydes alle ældre over 80 år. De data, der indsamles, indberettes centralt, så det bliver muligt at følge udvikling og effekt af indsats. Opsporing af underernæring skal følges op med konkret fastlæggelse af årsagen til underernæringen, så der kan handles umiddelbart på forholdet. Der kan være tale om fysisk svækkelse, sygdom, mundtørhed, synkebesvær, dårlige tænder, svamp i munden, ensomhed mv. Derfor kan man f.eks. registrere den enkeltes fysiske mulighed for at spise selv, tygge og synkeproblemer, tand- og mundforhold mv. Der etableres et Råd mod Underernæring, der følger udviklingen på området og rådgiver sundheds- og ældreministeren om den fremadrettede indsats.

6 2 Der skal iværksættes en indsats umiddelbart efter underernæring er identificeret fordi en tidlig og umiddelbar indsats over for den enkelte, som er i risiko for underernæring/er underernæret, er påkrævet Problem: I dag bliver underernærede patienter og ældre på sygehusene, ældre på plejecenter eller i hjemmeplejen ikke i tilstrækkelig grad tilbudt indsatser og behandlet for underernæring. Risikoen er derfor, at de pågældende ikke får den fornødne behandling eller en forebyggende indsats ift. risiko for underernæring. To nyere danske undersøgelser blandt ældre patienter i dårlig ernæringsmæssig tilstand viser, at vægttab typisk fortsætter i mindst tre måneder efter udskrivelsen. Løsning: Straks underernæring eller risiko for underernæring er konstateret, er der pligt til at handle på forholdet. Der udarbejdes en handlingsplan, som skal følges af enten sygehuset, kommunen eller almen praksis. Det er afgørende for bekæmpelse af underernæring, at der handles målrettet og umiddelbart. Ernæringsindsatser er i dag i nogen grad beskrevet i eksisterende forløbsprogrammer, genoptræningsplaner og pakkeforløb for bestemte sygdomme som en væsentlig og betydningsfuld indikator på trivsel og sundhed. Denne mulighed bør udnyttes yderligere, og det skal sikres, at der tages konkret handling. Ernæringsindsatser kan også i højere grad tænkes ind ved udarbejdelse af alle nationale kliniske retningslinjer. Der sættes konkrete kvalitetsmål for, i hvor høj grad de underernærede patienter og ældre på sygehusene, ældre på plejehjem og i hjemmeplejen får dækket deres ernæringsbehov. I forbindelse med de forestående drøftelser om en ny kvalitetsindsats i sundhedsvæsnet vil det være hensigtsmæssigt at inddrage netop dette forhold som en kvalitetsindikator for sundhedsvæsnets performance. Der er bred enighed blandt eksperter om, hvad der skal til for at imødegå underernæring. Sundhedsstyrelsens vejledning på området og Socialstyrelsens faglige anbefalinger beskriver nogle af de initiativer, som er påkrævet. Herudover er der behov for også at inddrage forhold, som ikke er i fokus i de pågældende vejledninger og anbefalinger. Dette gælder ikke mindst i forhold til tand- og mundforhold og relaterede problemstillinger.

7 3 Lovgivningen skal afspejle, at maden, ernæringen og måltidet er et grundlæggende og centralt element i forebyggelses-, behandlings-, genoptrænings-, eller rehabiliteringsforløb fordi underernæring skal bekæmpes i en koordineret indsats Problem: Det er lovgivningen, der sætter den grundlæggende ramme for forebyggelse og behandling af underernæring. Desværre er der p.t. i de helt centrale love på området hhv. serviceloven og sundhedsloven kun sporadiske henvisninger til mad og ernæring og et fravær af fokus på madens, ernæringens og måltidets forebyggende og rehabiliterende effekt. Løsning: For patienter og ældre på sygehusene, ældre på plejehjem eller i hjemmeplejen, som er underernærede eller i risiko for at blive underernærede, er maden og ernæringen et væsentligt element for at komme på fode igen. Det skal lovgivningen afspejle ved at sætte fokus på madens kvalitet samt madens, ernæringens og måltidets forebyggende, behandlende og rehabiliterende effekt. I forhold til sundhedsloven kunne man hensigtsmæssigt skele til ændringen af serviceloven, som pålægger kommunerne at definere en værdighedspolitik, herunder omkring mad og ernæring. Det fremgår således bl.a. af aftaleteksten, at Aftaleparterne er derfor enige om, at det er vigtigt både at sikre ernæringsrigtig og velsmagende mad samt at skabe gode og hyggelige rammer for de ældres måltider, som giver de ældre lyst til at spise. Kommunerne er forpligtet til i samarbejde med ældre, medarbejdere og relevante aktører at lave værdighedspolitikker og heri forholde sig til mad og ernæring. Det kan f.eks. være i regi af kommunernes kvalitetsstandarder, hvor maden, måltidsrammerne og borgerens ernæringstilstand også kan være en kvalitetsindikator på kommunernes indsats og performance på området. Lovgivningsmæssigt fokus i såvel servicelov som sundhedslov medfører bl.a., at maden, ernæringen og måltidet skal tænkes ind som et konkret element både ift. pleje, behandling, genoptræning og rehabilitering. Der skabes samtidig et helt grundlæggende og nødvendigt ledelsesmæssigt fokus på maden og ernæringsindsatsen og på gennemførelse og opfølgning samt på kompetenceudvikling, så det sikres, at de nødvendige kompetencer er til stede i forhold til en tværfaglig indsats.

8 4 Økonomiske incitamentsstrukturer skal understøtte en sammenhængende indsats mod underernæring på tværs af sektorer fordi det fremmer samarbejdet på tværs og medvirker til at styrke indsatsen mod underernæring Problem: Underernæring og risiko for underernæring bliver ikke i tilstrækkeligt omfang håndteret i sammenhængende forløb med en klar ansvarsfordeling. Underernæring overses ofte i f.eks. sektorovergange mellem sygehuse og primær sektor og kommuner, dvs. hvor borgere indlægges eller udskrives. Der er evidens for, at patienter og ældre i dårlig ernæringstilstand indlægges og genindlægges hyppigere end ikke underernærede patienter og ældre. Løsning: Der skal indføres økonomiske incitamentsstrukturer, hvor indsatsen mod underernæring honoreres som ét samlet forløb på tværs af sektorer, uanset om problemet opspores i en kommune, i almen praksis eller på sygehus. I sundhedssektoren eksisterer i dag systemer, som overordnet har til formål at styre økonomien på de offentlige sygehuse. Der anvendes således bl.a. DRG takster, som et udtryk for, hvad en behandling og pleje for grupper af patienter koster. Fremadrettet bør indsatser mod underernæring i langt højere grad i stedet for honoreres med udgangspunkt i en samlet betaling for hele forløbet og i tråd med principper for værdibaseret styring. Det vil fremme samarbejde og effektiv ressourceudnyttelse på tværs af sektorer og organisatoriske enheder. En sund ernæringstilstand samt adgang til god mad og ernæring kan således f.eks. ses som en kvalitetsindikator i pleje-, og behandlingsforløbet og kan anvendes/indgå i en mere værdibaseret styring af omkostningerne til pleje og behandling.

9 5 Sæt borgeren i centrum for maden og måltidet fordi maden, måltiderne og rammerne omkring måltidet skal prioriteres endnu højere end i dag Problem: Underernærede patienter og ældre på sygehusene, ældre i hjemmeplejen eller på plejehjem får i flere tilfælde ikke mad og måltider, som er tilpasset netop deres individuelle situation og behov. Det betyder, at maden ikke bliver spist og dermed ikke gør den gavn, som den skal. Det er afgørende, at de pågældende får en kost, der dækker deres behov og øger vægten og giver de bedste muligheder for at komme på fode igen. Det kræver i endnu højere grad end i dag et fokus på gode råvarer, god mad som frister, smager og dufter godt og en måltidssituation, som giver appetit. Løsning: Det skal sikres, at den enkelte sættes i stand til at spise maden, og at alle relevante faggrupper rundt om patienter og ældre på sygehusene, blandt ældre på plejehjem og hjemmeboende ældre bidrager med deres faglighed til, at maden og måltidet bliver spist. Der er gode eksempler rundt omkring i landet på, at kendskabet til den enkelte borgers behov samt valgfrihed og fleksibilitet i forhold til maden og rammerne omkring måltidet prioriteres højt. De gode erfaringer skal udbredes til andre områder i landet, hvor indsatsen er mangelfuld eller ikke eksisterende. Med fokus på egne måltidsoplevelser og præferencer og fysiske og psykiske formåen skal den enkelte inddrages og tages med på råd om egen mad. Faggrupperne omkring den pågældende bringes i spil for at skabe de bedste rammer for udvikling af madens kvalitet og måltidets funktion, som også handler om råvarer, nydelse, selskab, ro og socialt samvær. Det samme gør sig gældende for faggruppernes mulighed for at kunne vejlede om ernæringsterapi, når mad og måltider er utilstrækkelig, og yderligere behandling og indsats er nødvendig. Også eksterne aktører/civilsamfundet skal inddrages f.eks. i forhold til at udvikle nye og optimerede fødevarer til borgere med særlige ernæringsmæssige behov, måltidsløsninger og måltidskomponenter, som gør det nemt for f.eks. raske ældre at opretholde muligheden for selv at lave maden. Mulighederne for, at civilsamfundet inkl. virksomheder indgår i offentligt/ privat partnerskab om mad og måltider, skal understøttes og udnyttes.

10 6 Gennemførelse af en oplysningskampagne fordi den enkelte, den enkeltes familie og pårørende skal gøres opmærksom på, at der kan handles på underernæring Problem: Underernæring er for mange danskere helt ukendt, og dermed er mange danskere typisk ikke bekendte med, hvad man selv skal være opmærksom på, og selv kan gøre for at undgå risiko for underernæring, eller hvordan man bedst hjælper en underernæret bedstefar, onkel eller mor eller andre nærtstående i risiko for at blive underernæret. Løsning: Der iværksættes en oplysningskampagne om underernæring, der målrettes den enkelte og nærtstående. Formålet er at være opmærksom på underernæring og kende til, hvad man skal gøre for at undgå at blive underernæret. En sådan kampagne kan også bidrage til at give familie og pårørende en central rolle at spille i relation til at imødegå underernæring hos deres nærmeste. Fødevarestyrelsen og DTU står for den almindelige og generelle ernæringsoplysning rettet mod raske borgere. Som ældre og småtspisende er det imidlertid vigtigt, at man får en god og ernæringstæt kost, ikke mindst når appetitten ikke er den samme som tidligere. Derfor kan der være behov for at se på mulighederne for at supplere de officielle kostråd, så de svarer direkte ind i behovet for ældre i risiko for underernæring måske skal de endda vendes om på hovedet, da der skal spises oftere og mere ernæringstæt i en underernæringssituation. De seneste officielle oplysningsmaterialer fra Fødevarestyrelsen om ældres kost er fra Både Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen skal inddrages i en kommende informationsindsats.

11 MÅLGRUPPE Størst effekt af en forstærket indsats mod underernæring Den foreliggende viden om omfanget af underernæring i DK beror på enkeltstående forsknings- og udviklingsprojekter og myndighedernes skøn. Heraf fremgår det, at underernæring er særligt udbredt blandt ældre og blandt patienter. 6 Derfor er en indsats over for disse grupper særlig vigtig. Forum for Underernæring sætter fokus på underernæring og risiko for underernæring alle relevante steder/i alle relevante sammenhænge. Derfor spænder den indsats, som Forum For Underernæring peger på skal til, fra ældre borgere, som er raske, og som kan have gavn af en forebyggende indsats mod underernæring, over plejekrævende ældre, som modtager hjælp efter serviceloven eller bor på plejehjem, til patienter, hvor underernæring er en del af en sundhedsfaglig problemstilling og behandling. MÅLGRUPPE Differentierede løsninger Underernæring er en kompleks udfordring, og derfor er der behov for differentierede løsninger helt afhængigt af, hvad underernæringen skyldes, og hvor den konstateres i systemet. hjemmebesøg, visitering af mad efter serviceloven eller i et samarbejde mellem kommune og frivillige foreninger om at spise sammen med andre. Den forebyggende indsats foregår typisk i kommunalt regi. Som eksempler kan nævnes, at den forebyggende indsats typisk retter sig mod ældre, som i høj grad klarer sig selv i hverdagen, men som samtidig har en større risiko for underernæring og uplanlagt vægttab. Det kan f.eks. være ældre, som har mistet en samlever eller ægtefælle, eller ældre, der har en alvorligt syg samlever/ægtefælle, ældre der udskrives fra sygehus eller afslutter et rehabiliteringsforløb. Her er borgeren først og fremmest netop borger, og indsatsen kan f.eks. bestå i forebyggende Indsatsen i forhold til patienter 7 har umiddelbart et andet udgangspunkt, fordi der er tale om borgere, som, udover at have en diagnose/fejler noget, der skal behandles, også kan være i risiko for eller er underernæret, og de to forhold skal håndteres i en sammenhæng. Nu er borgeren først og fremmest patient og indsatsen sker i regionalt regi og i henhold til retningslinjer mv. udarbejdet i sundheds- og sygehusregi, f.eks. i form af ernæringsterapi, sondemad mv. DEFINITIONER Underernæring defineres 8 som mangel på energi, protein og næringsstoffer, der medfører vægttab, en forringelse af kropssammensætningen og reducerede fysiologiske funktioner. Undervægt defineres som BMI (Body Mass Index) under 18,5, og Uplanlagt vægttab er et vægttab, der ikke er tilsigtet, og hvor borgeren taber sig uden specifikt at ville det.

12 OMFANG AF UNDERERNÆRING Der er i dag ikke tal, som i tilstrækkelig grad beskriver omfanget og udviklingen af forekomsten af underernæring blandt patienter og ældre på sygehusene, ældre på plejehjem eller i hjemmeplejen og dermed sætte målrettet ind. Den foreliggende viden om omfanget af underernæring i DK beror på enkeltstående forsknings- og udviklingsprojekter og myndighedernes skøn, jf. nedenfor. Heraf fremgår det, at underernæring er særligt udbredt blandt ældre og blandt patienter. 9 Derfor er en indsats over for disse grupper særlig vigtig. Ældre patienter og plejekrævende ældre samt raske ældre Uplanlagt vægttab og underernæring er særligt udbredt blandt ældre indlagt på sygehus, men også blandt ældre, der modtager hjemmepleje og bor på plejehjem. Tal fra Socialstyrelsen 10 viser, at knap halvdelen af ældre, der bor på plejehjem eller modtager hjemmepleje, oplever uplanlagt vægttab. Ældre, som indlægges på sygehus er ofte i dårlig ernæringstilstand allerede ved indlæggelse på sygehus og vil tabe sig yderligere under indlæggelsen. Tal fra den landsdækkende database for Geriatri (2012) viser, at knap 43 pct. af ældre undergår et vægttab under indlæggelsen på sygehus, og studier fra 2014 viser, at vægttabet typisk fortsætter i mindst tre måneder efter udskrivelsen (Beck, 2013 og 2014). Stort set alle ældre patienter vil dermed fortsat have behov for en ernæringsindsats ved udskrivelsen til eget hjem/plejehjem. Undersøgelser fra Holland 11 viser, at knap 10 pct. af de ældre, der henvender sig til praktiserende læge mhp. influenzavaccination, i løbet af en seks måneders periode har oplevet et uplanlagt vægttab. Der er ikke foretaget lignende undersøgelser i Danmark, men det forventes, at tallet er sammenligneligt med de hollandske forhold 12. Imidlertid ved man, at ca. de 1/3 af ældre, der lever sammen med en ægtefælle/samlever, som lider af en demenssygdom, er i risiko for eller allerede er i en dårlig ernæringstilstand 13. Ved indlæggelse på et dansk sygehus er ca. 20 pct. af patienterne underernærede eller i risiko for at blive det. Blandt de indlagte er ca. 40 pct. underernærede eller i risiko for at blive det 14.

13 ÅRSAGER TIL UNDERERNÆRING Årsagerne er kendte Der er enighed blandt eksperter om de hyppigste/vigtigste årsager til underernæring. Blandt de vigtigste risikofaktorer for plejekrævende ældre er tygge- og synkeproblemer, dårlige tand- og mundforhold, afhængighed af hjælp til at spise samt akut sygdom/forværring af kronisk sygdom 15. For patienter på sygehusene er dårlig appetit, svækkelse, kvalme og opkastninger 16 blandt de hyppigste årsager. Spørger man ind til de ældres egen forklaring på, hvorfor de ikke spiser, peges der bl.a. på manglende appetit, at maden ikke smager, som den plejer, at det er trist at spise alene, at man ikke kan lave mad, og at man er blevet enlig. Der peges tillige på, at det er vanskeligt at tygge maden, at der er proteseproblemer (tænder), og på, at de portioner der serveres, er uoverskuelige mv. 17 Dermed bliver gode tand- og mundforhold en vigtig faktor ift. at forebygge, behandle og reducere forekomsten af underernæring. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, om borgeren selv kan børste sine tænder - kan borgeren ikke løfte en ske eller rede sit hår, så kan borgeren heller ikke børste tænder-; om borgeren kommer til tandlæge eller til tandplejer, eller om der serveres mad, som både tager højde for manglende spyt og for en ændret smagsoplevelse. Dysfagi Dysfagi er enhver form for synkebesvær, som forhindrer mad og væske i at passere sikkert fra munden til maven og to typiske komplikationer er lungebetændelse og underernæring; risiko for dysfagi har tæt sammenhæng med underernæring og udgør en risikofaktor blandt hjemmeboende ældre, ældre, der bor på plejehjem eller institution samt patienter på sygehus. Der er således en lang række faktorer, som er medbestemmende for, om den enkelte risikerer at blive/er underernæret: Tænder og mund Tand- og mundforhold har stor betydning for det at kunne spise. Tandsygdomme som huller i tænderne, betændelse i tandkødet og paradentose har en direkte betydning for, om maden kan tygges. Hertil kommer, at mundtørhed kan forværre tandsygdomme og i sig selv medvirke til, at det bliver vanskeligt at tygge, synke og fordøje maden. Forekomsten af dysfagi er på 27 pct. blandt selvhjulpne ældre over 70 år i egen bolig samt på over 51 pct. blandt ældre bosiddende på plejehjem 18 For patienter/borgere med apopleksi er sammenhængen umiddelbar og nærmest sammenfaldende, idet forekomsten af underernæring er op til 49 pct. og forekomsten af dysfagi op til knap 53 pct. 19

14 ÅRSAGER Afhængighed af hjælp til at spise Det siger sig selv, at såfremt man ikke kan løfte skeen til munden, må man have hjælp til at spise. Forebyggende og rehabiliterende muskeltræning er vigtig for at understøtte, at patienter og ældre får mulighed for at sidde selv (eller med hjælp) og spise maden. Sygdom Ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse oplever 15 pct. af kræftpatienterne vægttab som følge af kræftsygdom. Knap 44 pct. udviser symptomer på appetitløshed og andre ændret smagssans og tandproblemer. I den forbindelse svarer knap 31 pct. af kræftpatienterne, at de oplever utilstrækkelig hjælp fra sundhedsvæsnet, herunder på sygehuset ift. ernæring. Den manglende hjælp kan bestå i, at der trods konstaterede spiseproblemer ikke kobles en diætist, fysio-, eller ergoterapeut eller tandplejer til den pågældende patient, så der kan gives en individuel vejledning eller behandling for underernæring og/eller synketræning og muskeltræning mv. REDSKABER Mindre papir - mere handling I praksis kan det konstateres at mad først bliver til ernæring, når maden er spist. Der er i dag udarbejdet en lang række værktøjer, som kan anvendes i forbindelse med forebyggelse og behandling af risiko for underernæring og underernæring. Der eksisterer redskaber til gennemførelse af ernæringsscreening, der er handleplaner, faglige anbefalinger, måltidspolitikker, forebyggelsespakker, evalueringsværktøjer samt implementeringspolitikker. Et eksempel på måder at arbejde med en tværfaglig indsats ift. mad og måltider er Måltidsbarometeret 20, som er et elektronisk kvalitetsevalueringsredskab, som giver produktionskøkkener, plejecentre og hjemmeplejedistrikter i kommunen en indikation af, hvor gode de er til i fællesskab - inden for samarbejdsrelationen - at levere måltider af høj kvalitet til ældre borgere. Måltidsbarometeret er baseret på lederes og udvalgte medarbejderes besvarelser af en række spørgsmål inden for fem principper, der samlet set definerer en god måltidssituation f.eks. måltidets sociale og fysiske rammer samt kulinarisk- og råvarekvalitet. Der genereres en rapport på baggrund af besvarelserne, der omfatter målrettede anvisninger til på hvilke områder, der med fordel kan skabes øget fokus, og hvor der kan igangsættes en indsats for at sikre bedre måltider til ældre borgere. Viden om hvad der skal til for at forebygge, behandle og reducere/eliminere underernæring. Det kan gøres! Der arbejdes flere steder konkret på at forebygge og reducere underernæringen blandt ældre og patienter. Der er således flere gode både udenlandske og nationale/ regionale/kommunale indsatser, der kan trækkes på i forhold til at styrke ernæringstilstanden blandt ældre og patienter, som er i risiko for eller er underernærede. Fødevarestyrelsen har etableret en videnbank Bedre Måltider hvor der er inspiration og hjælp at hente i forhold til indsatser 21.

15 Det er i flere tilfælde påvist, at en ernæringsintervention på tværs af faggrupper har haft en positiv effekt på svage ældre borgeres fysiske funktionsevne og på deres livskvalitet, herunder at vægtøgning har tæt sammenhæng med øgning i livskvaliteten 22. Det tværfaglige samarbejde i det pågældende studie omfattede klinisk diætist, ergoterapeut og fysioterapeut, og det formaliserede samarbejde viste større effekt end indsatser, der kun var mono-fagligt. Samtidig viste studiet, at indsatsen var omkostningseffektiv med mulighed for gevinst (udover funktionsevne, livskvalitet og vægtøgning). Holland I Holland har man iværksat systematiske opgørelser af f.eks. ældre patienters ernæringstilstand og derved påvist en sammenhæng mellem systematiske opgørelser og iværksættelse af handlingsindsatser, hvilket har skabt positive resultater i form af nedbringelse af undervægt. Det gælder for patienter, ældre på sygehuse, på plejehjem eller i hjemmeplejen. I Holland 23 har man gennem en årrække (siden 2004) arbejdet fokuseret med underernæring, og resultaterne har over en kort årrække været bemærkelsesværdige: Der er sket et fald i forekomsten af underernæring i alle såkaldte health care settings dvs. på sygehuse, på plejehjem og i hjemmeplejen; Hertil kommer, at den indsats, som er iværksat ift. screening, inddragelse af ernæringsfaglig ekspertise, introduktion af mellemmåltider mv. på sygehusene, viser sig at være cost-effektiv. En af de afgørende styrker i den hidtidige indsats har været, at der løbende og på baggrund af obligatoriske screeninger kan gives opdaterede prævalensdata om underernæring på sygehuse, på plejehjem og i hjemmeplejen. Der er nedsat en styregruppe med repræsentanter for myndigheder, universiteter og praktikere, som følger udviklingen nøje. Underernæring indgår tillige som en kvalitetsindikator blandt ca. 20 i målingen af de hollandske sygehuse, hvilket gør ernæringsindsatsen til et helt centralt fokusog målepunkt i den samlede sundhedsindsats i Holland. Screening vha. en enkel metode (SNAQ) medvirker i øvrigt til, at Holland siden 2008 har kunnet præsentere forekomsten af underernæring og bench-marke på indsatsen mellem sygehuse. Implementering af en screeningsmodel har taget to år i Holland, og i dag screenes næsten 80 pct. af patienterne på sygehusene, og ca. halvdelen når deres individuelle ernæringsbehov på fjerdedagen af indlæggelsen. Underernæring er anerkendt som en central udfordring ift. sundhed; Underernæring er siden 2007 en primær kvalitetsindikator inden for det hollandske sundhedsvæsen.

16 I Holland arbejdes der med at sætte nye kvalitetsmål i forhold til underernæring, som omhandler et optimalt proteinindtag, således at der konkret måles på procentandelen af underernærede patienter, der når et optimalt indtag af protein på fjerdedagen af indlæggelsen. Dysfagi I forhold til dysfagi er det bl.a. fastslået, at træning af synkefunktionen er en effektiv strategi til at øge sikkert indtag og forbedre ernæringstilstanden og i øvrigt reducere tilfælde af lungebetændelse 24. Mund og tænder Underernæring forårsaget af tyggebesvær (tand- og mundforhold) kan afhjælpes bl.a. ved hjælp af systematisk kontrol af tænder, proteser og slimhinder, idet det gælder om at fastholde så mange som muligt inden for en normalfunktion, og forebygge at man havner i svære problemer. I forbindelse med en undersøgelse på Geriatrisk afdeling, Marselisborg omfattende ældre patienter over 80 år og i risiko for underernæring eller allerede underernærede, kunne det om tandforhold konstateres, at godt 75 pct. havde del- eller helproteser, kun 2 pct. svære problemer ift. mundforhold, og ca. 10 pct. af de pågældende patienter oplevede problemer med at synke. Ensomhed Rammerne omkring maden og måltiderne har stor betydning for, om maden bliver spist. Spisevenner er et initiativ, der oprindeligt er startet i Odense som et samarbejde mellem kommunen og Ældre Sagen. Formålet er at skærpe appetitten hos småtspisende ældre ved at tilbyde socialt samvær til måltidet. De foreløbige erfaringer tyder på, at en frivillig spiseven både hjælper på vægten og på humøret og betyder, at ældre i målgruppen klarer sig bedre i hverdagen. I Odense er 79 ældre blevet interviewet ved opstart med en frivillig spiseven, og 36 blev interviewet et halvt år efter. 15 personer har fået et højere funktionsniveau, og ca. en tredjedel scorer højere point i test, der måler borgerens eget syn på helbredsrelateret livskvalitet. 25

17 UDFORDRINGER Fortsat noget at komme efter Flere årsager, herunder strukturelle forhold er medbestemmende for, om der handles på risiko for underernæring og konstateret underernæring. Det vil sige, at de pågældende forhold kan udgøre en reel barriere for iværksættelse af initiativer rettet mod forebyggelse, behandling og reduktion af underernæring. Nedenfor er listet en række vigtige forhold, idet der gøres opmærksom på, at listen ikke er udtømmende. Overordnet er indsatsen over for underernæring delt mellem flere myndigheder, hvilket medfører en utydelig defineret ansvarsfordeling og dermed også på klart definerede forpligtelser i planlægning og styring af ernæringsmæssig omsorg. Overgange mellem forskellige sektorer medfører usammenhængende forløb. Der er typisk tale om overgang fra region (sygehus) til kommune (pleje/ eget hjem), men der kan også være tale om, hvilken rolle den praktiserende læge har ift. forebyggelse af underernæring. Der er i dag f.eks. ikke særlig fokus på, hvilken rolle den praktiserende læge (primærsektoren) kan spille i forhold til en forebyggende indsats over for underernæring. Ernæring, mad og måltider integreres ikke tilstrækkeligt i kommunernes eller regionernes kerneopgaver, og sammenhængen mellem gevinster og omkostninger ved en god ældrebespisning er uklare. Der stilles generelt ikke krav til kvaliteten (og smagen) af mad og måltider i forbindelse med gennemførelse af udbud i den offentlige bespisning og madservice. Ernæring, mad og måltider anvendes ikke systematisk i rehabiliterings- og genoptræningsindsats og ses ikke i sammenhæng med behandling og pleje; dermed er madens og måltidernes forebyggende og rehabiliterende effekt ikke i fokus. Der kan være meget langt fra køkken til mave. I en nyligt udført rundspørge blandt ældrechefer i kommunerne, svarer hele 64 pct. ja til, at der er behov for tiltag, for at mad, måltider og ernæringsindsatsen i kommunen kan blive forbedret, og at et af de store forbedringspotentialer ligger i muligheder for samvær under spisningen 26 Fravær af et klart ledelsesmæssigt fokus og en klar ledelsesmæssig prioritering medfører, at forebyggelse og reducering af underernæring ikke iværksættes i tilstrækkeligt omfang, og det medfører igen, at opgaven underernæring ikke efterspørges løst og forlades uløst i forhold til den enkelte. Forebyggelse og behandling af underernæring er en opgave, som er delt mellem kommunerne og regionerne. Kommunerne skal i dag betale en vis andel af regionernes sundhedsudgifter og har på den baggrund et incitament til at forebygge (og behandle) underernæring, så man undgår at borgeren indlægges og (genindlægges). Økonomiske incitamentsstrukturer kan således hjælpe en indsats på vej. Med måltal om max. indlæggelsestid på sygehusenes akutmodtagelser på 18 timer og dermed færre patienter, som havner på sygehusafdelingerne, men sendes hjem, bliver sammenhænge mellem de forskellige pengekasser og indsatsen mod underernæring i kommunerne og regionerne yderligere aktualiseret.

18 Referenceramme Videngrundlag Forum for Underernæring har foruden viden opsamlet, delt og drøftet på Forums møder gennem 2015 i øvrigt stået oven på/taget afsæt i allerede eksisterende viden om underernæring, som primært fremgår af: Socialstyrelsens faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab, januar 2015, Sundhedsstyrelsens vejledning til læger, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko, 2008, Sundhedsstyrelsens håndbog til kommunerne om forebyggelse på ældreområdet, oktober 2015, Underernæring, det skjulte samfundsproblem v/ Kost & Ernæringsforbundet og Arla Foods, 2014, Hvidbogen SMAG fra Københavns Universitet og Madkulturen om Skønne Måltider til Alle Gamle, 2015, Socialstyrelsen: National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre i hjemmeplejen og plejeboligen, 2013, Medlemmer af Forum for Underernæring Arla Foods Danish Crown-DC Ingredients Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter Danske Tandplejere DTU Ergoterapeutforeningen FMF FOA Foreningen af Kliniske Diætister Fødevarestyrelsen Kost & Ernæringsforbundet Kræftens Bekæmpelse Københavns Madhus Landbrug & Fødevarer Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere Madkulturen Sundhedsstyrelsen Ældre Sagen Det skal understreges, at myndighedsrepræsentanterne fra Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Madkulturen har deltaget som observatører i Forum for Underernæring. Myndighedsrepræsentanternes deltagelse i Forum for Underernæring har således alene en faglig og ikke politisk karakter, og myndighedsrepræsentanterne er ikke medafsendere på anbefalingerne.

19 Kilder 1 Socialstyrelsen- faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab, januar Kondrup J, Johansen N, Plum LM et al. Incidence of nutritional risk and causes of inadequate nutritional care in hospitals. Clin Nutr 2002;21: og Rasmussen HH, Kondrup J, Staun M et al. Prevalence of patients at nutritional risk in Danish hospitals. Clin Nutr 2004;23: (Holland) 4 Bl.a. Cost-effectiveness studie af tværfaglig ernæringsintervention blandt skrøbelige underernærede ældre, Socialstyrelsen Underernæring - Det skjulte samfundsproblem public/underernaering_publikationsmallpdf.com.pdf 6 Socialstyrelsen faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab, januar Til patienter henregnes også patienter, som er udlagt dvs. tilknyttet et sygehus og/eller i ambulant behandling 8 Lochs, H Allison SP, Meier R, et al. Introductory to the ESPEN Guidelines on Enteral Nutrition: Terminology, Definitions and General Topics Clinical Nutrition (2006); 25, (180). 9 Socialstyrelsen faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab, januar Socialstyrelsen faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab, januar Schilp J, Kruizenga HM, Wijnhoven HA, Leistra E, Evers AM, van Binsbergen JJ, Deeg DJ, Visser M. High prevalence of undernutrition in Dutch community-dwelling olderindividuals. Nutrition 2012; 28: Socialstyrelsen faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab, januar Socialstyrelsen faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab, januar Kondrup J, Johansen N, Plum LM et al. Incidence of nutritional risk and causes of inadequate nutritional care in hospitals. Clin Nutr 2002;21: og Rasmussen HH, Kondrup J, Staun M et al. Prevalence of patients at nutritional risk in Danish hospitals. Clin Nutr 2004;23: Socialstyrelsen faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab, januar Sundhedsstyrelsens vejledning til læger, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko, 2008, 17 FaKD, Serra-prat et al Foley et al Deloitte for Socialstyrelsen og Københavns Madhus, Cost-effectiveness studie af tværfaglig ernæringsintervention blandt skrøbelige underernærede ældre, Socialstyrelsen Sura et al Megafon for Ældresagen Undersøgelse blandt kommunale ældrechefer, 2015 Undersøgelsen er gennemført som telefoniske interview i perioden fra den 15. april til den 7. maj ældrechefer har svaret.

20

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

360 grader rundt om underernæring v/ Forum for Underernæring

360 grader rundt om underernæring v/ Forum for Underernæring Dato 18. januar 2016 Side 1 af 11 360 grader rundt om underernæring v/ Forum for Underernæring Kort sammenfatning Underernæring Underernæring er særlig udbredt blandt ældre og patienter og er et betydeligt

Læs mere

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Disposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed

Disposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed Disposition God mad godt liv National handlingsplan for måltider og ernæring Vigtigheden af tværfaglighed Redskaber til at understøtte tværfaglighed: Måltidsbarometeret Implementeringsmodellen Kort om

Læs mere

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab 17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen

SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen 1 SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen Hvidbogen Hvidbogen giver et bud på hvilke udfordringer, der er i at tilbyde

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

Tværfaglig ernæringsintervention

Tværfaglig ernæringsintervention Tværfaglig ernæringsintervention Frederiksberg har regnet på fordelene ved at tilbyde en tværfaglig indsats til ældre i ernæringsmæssig risiko. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Ifølge kommunens

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.

Læs mere

Notat. Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

Notat. Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet BALLERUP KOMMUNE Dato: 17. marts 2016 Sagsid: 29.00.00-P23-1-16 Notat Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet Baggrund Center for Social & Sundhed har en målsætning om at mindske

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016 Samfundsanalyse 16. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og

Læs mere

SMAG Skønne måltider til alle gamle

SMAG Skønne måltider til alle gamle SMAG Skønne måltider til alle gamle Københavns Universitet og Madkulturen har kortlagt forskning og gode erfaringer om måltider til ældre i en hvidbog. Denne folder skal ses som en appetitvækker. Mange

Læs mere

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Kost og Ernæring

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Kost og Ernæring Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Kost og Ernæring September 2016 Baggrund for projektet: Med en betydelig stigning i antallet af ældre i de kommende år, vil det være væsentligt at fokusere på kost og

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Velkommen i Session 2

Velkommen i Session 2 Velkommen i Session 2 Hør og smag på fremtidens ældremad nyt syn på madservice Lokale: C Navn og kode til trådløst internet : comwell Madservice en god historie Anne Marie Beck, Anne.Marie.Beck@regionh.dk

Læs mere

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk

Læs mere

Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. Pernille Bechlund,

Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. Pernille Bechlund, Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. biha05@frederiksberg.dk Pernille Bechlund, Faglig leder. Hjemmeplejen pebe01@frederiksberg.dk Agenda

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.

Læs mere

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre. Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand

Læs mere

Indstilling. Styrkelse af kost- og ernæringsområdet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 17.

Indstilling. Styrkelse af kost- og ernæringsområdet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 17. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 17. juni 2009 Styrkelse af kost- og ernæringsområdet 1. Resume Kost- og ernæring er en væsentlig del af borgernes liv og hverdag. For mange borgere er måltiderne

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Ældres måltider. Anbefalinger

Ældres måltider. Anbefalinger Ældres måltider Anbefalinger Mad og måltider er sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af ældres trivsel og helbred. Derfor er det helt afgørende, at vi skifter fokus: Mad og måltider er ikke

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017

Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017 Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune Præsentation til Forebyggelsesrådet - 19. Januar 2017 Program: Introduktion af team Ernæringsindsatser Perspektivering Spørgsmål Klinisk diætist: 3,5 årig professionsuddannelse,

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Oplæg om ernæringsindsatser for den ældre medicinske patient

Oplæg om ernæringsindsatser for den ældre medicinske patient Oplæg om ernæringsindsatser for den ældre medicinske patient 2017 Oplæg om ernæringsindsatser for den ældre medicinske patient Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

TVÆRSEKTORIELT ERNÆRINGSFORLØB FOR ÆLDRE DER UDSKRIVES TIL AMBULANT GENOPTRÆNING

TVÆRSEKTORIELT ERNÆRINGSFORLØB FOR ÆLDRE DER UDSKRIVES TIL AMBULANT GENOPTRÆNING QUICK-GUIDE TVÆRSEKTORIELT ERNÆRINGSFORLØB FOR ÆLDRE DER UDSKRIVES TIL AMBULANT GENOPTRÆNING QUICK-GUIDEN er udgivet af Forebyggelsen, Frederiksberg Kommune, som opfølgning på det afsluttede forskningsprojekt:

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...7 Det rette tilbud til den

Læs mere

Anbefalinger Ældres måltider

Anbefalinger Ældres måltider Anbefalinger Ældres måltider Forord Mad og måltider er en undervurderet del af ældres trivsel og helbred. Derfor er det helt afgørende, at vi skifter fokus: Mad og måltider er ikke en serviceydelse det

Læs mere

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord Værdighedspolitik Halsnæs Kommune Forord I Halsnæs Kommune skal det være muligt at leve et værdigt liv, hele livet, også når man bliver ældre og måske får brug for hjælp. Med denne værdighedspolitik sætter

Læs mere

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange

Læs mere

Høringssvar vedrørende NKR for ernærings- og træningsindsatser til ældre med

Høringssvar vedrørende NKR for ernærings- og træningsindsatser til ældre med København, den 17. august 2016 Til: NKR sekretariat, Sundhedsstyrelsen. Høringssvar vedrørende NKR for ernærings- og træningsindsatser til ældre med funktionsnedsættelse og underernæring eller risiko herfor

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen?

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Ved SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebesøg) Ved Vibeke Reiter, forebyggende

Læs mere

De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.

De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland. De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland. Indledning På Sundhedsstyregruppens møde den 17. august 2015 blev det besluttet, at udskyde

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016

VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016 VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016 Forord Værdighed er blevet et nøglebegreb i den politiske debat om prioritering af ressourcer til ældreområdet. På finansloven 2016 er

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske patienter Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske

Læs mere

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Mad med mening mad og måltidspolitik for: Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Ældrestrategi

Ældrestrategi 1 # 6 1 0 /2 1 1 / 29 Ældrestrategi 2017-2021 Forord forord 03 forord Lyngby-Taarbæk Kommune har en vigtig rolle i forhold til at bidrage til det gode og aktive liv som ældre. Vi ønsker som kommune at

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV Foto: Thomas Vilhelm Layout: KKdesign Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg/Kommunikationsog Presseafdelingen

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.

Læs mere

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitikken Formål At angive rammer for varetagelse af ernæringsindsatsen, sådan at alle patienter får den rette

Læs mere

Ansøgning: ældrepuljen 2015

Ansøgning: ældrepuljen 2015 Ældreafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt,Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8832 4401 Fax +45 8888 5501 Dato: 3. september 2014 Sagsnr.:

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring

Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring Madservice i Viborg Kommune skal være med til at skabe fokus på borgerens ernæringsmæssige tilstand. Hvad skulle indsatsen

Læs mere

Værdighedspolitikken Udkast

Værdighedspolitikken Udkast Udkast Værdighedspolitikken // 2016 Forord Ringkøbing-Skjern Kommunes værdighedspolitik beskriver kommunens overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet, herunder blandt andet personlig hjælp,

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd Citater fra Ligeværdig dialog med ægte interesse Individuelt tilpassede tilbud At medarbejderne har sat sig ind i hvilken pleje/omsorg

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal

Læs mere

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 VISION... 4 INDSATSOMRÅDER... 5 1. LIVSKVALITET... 5 2. SELVBESTEMMELSE...

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv ÆLDREPOLITIK Vejle Kommune 2018-2025 et godt, aktivt og værdigt ældreliv FORORD Hvad er det gode ældreliv? Netop det spørgsmål giver mange forskellige svar. Det, der er vigtigt for dig, er ikke så vigtigt

Læs mere