ER RADARSTRÅLER FARLIGE?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ER RADARSTRÅLER FARLIGE?"

Transkript

1 ER RADARSTRÅLER FARLIGE?

2 2014 2

3 ER RADARSTRÅLER FARLIGE? Professionsbachelorprojektet af Christina Stephanie Andersson Svendborg 2014 Forside billede: 3

4 Abstract Based on concerns about the potential health effects from exposure to microwave radiation from radars on board merchant ships, this project aims to summarize and evaluate new and relevant information published in scientific journals. Today, Denmark and most of EU are using ICNIRP s recommendations, for time varying limited exposure of non ionizing electromagnetic radiation. The Danish National Board of Health recommends those guidelines for the general population. The Danish Labour inspectorate recommends the guidelines to be used in commercial context, where employees may be exposed to non ionizing radiation. The Danish Maritime Authority who regulates the working environment on Danish ships, have not regulated these maximum exposure limits in the Technical regulation on occupational health in ships, Notice A. The present knowledge on possible health effects from RF radiation exposure is based on scientific publications. The public opinion gives an overview of known effects. In the year 2011 the International Agency for Research on Cancer (IARC) published a press release by the title: IARC CLASSIFIES RADIOFREQUENCY ELECTROMAGNETIC FIELDS AS POSSIBLY CARCINOGENIC TO HUMANS, based on a study reviewing 40 scientific articles. At the time there s limited evidence that radiation from radar is carcinogenic, however there are indications that EMF RF disrupt biological processes and cause cellular stress and DNA damage. The international community seems to agree that more research is necessary to draw a final conclusion. 4

5 Indhold Abstract 4 Indledning 6 Afgrænsning 7 Ordforklaring 8 Citater 8 Problemformulering 9 Søgeproces 9 Valg af metode og materiale 10 Valg af teoretisk materiale 10 Valg af empirisk metode 11 Læsevejledning 12 Teori 13 Radar 15 Analyse og diskussion af teoretiske og empiriske data 16 Er stråler farlige? 16 Hvad sker der når stråler rammer biologisk væv? 22 Grænseværdier for radarstråling 23 ICNIRP Grænseværdier 23 Sikkerhed ved Radaranlæg 27 Triangulering 28 Metodekritik 29 Konklusion 30 Perspektivering 30 Litteraturliste og Kildeangivelse 31 Referencer 35 Bilagsliste 37 5

6 Indledning Formålet med denne opgave er, at gøre status for den nuværende viden, om de mulige sundhedsskadelige risici ved udsættelse for ikke ioniserende elektromagnetisk stråling (EMS) fra radar, og hermed om muligt be- eller afkræfte den tvivl og de myter, der ofte mødes ombord på de danske handelsskibe. Radar anvendes i dag i mange erhverv, og til flere funktioner. Flystationer og lufthavne anvender radar til at overvåge flytrafikken, og til at guide flyene til sikker start og landing. Radar gør det muligt at vurdere trafiktætheden i luftrummet, såvel som på jorden. Politiet bruger håndholdte radar til at detektere fartbilister. NASA anvender radar til at følge satellitters baner, og til at kortlægge jord- og planetoverflader. Meteorologer anvender radar til vejranalyser, da det er muligt at følge storme og vejrfronter. Selv møder man i dagligdagen radar i supermarkederne, her er de sensorer som detekterer mennesker nær indgangen, og derved sender signalet til at åbne døren, en radar 1. I det maritime erhverv anvendes radar til at observere objekter på havet. Radar er en uundværlig del af sikker navigation i nedsat sigt, og trafikerede farvande. På trods af Radars mange gode anvendelsesmuligheder, har der i den seneste årrække været en del opmærksomhed omhandlende elektromagnetiske strålers (EMS) mulige sundhedsrisici på mennesker, som følge af udsættelse herfor. Forsvaret var i 2003 under stærk bevågenhed, da der ikke kun i Danmark, men også i Tyskland, dukkede sager op med kræftsyge radar operatører, der mente der kunne være en sammenhæng imellem deres diagnose, og tidligere arbejde med radar 2 i forsvaret. Disse radarer er ikke de samme som anvendes i dag. Af personlige erfaringer, har jeg i forbindelse med mine udmønstringer som kadet, på 4 af den danske handelsflådes skibe, oplevet stor uenighed i blandt skibenes besætninger, om hvorvidt radarstråler var farlige eller ej. Jeg var på to af skibene vidne til direkte skænderier på broen. I det ene tilfælde anmodede, tredje maskinmesteren den vagthavende styrmand, om at slukke radaren, idet der skulle foretages vedligeholdsarbejde på øverste dæk, hvor radaren er monteret. Styrmandens modvilje til at slukke radaren, havde ikke noget med trafik, nedsat sigt eller nærliggende skibe at gøre, idet skibet sejlede i det indiske ocean i rum sø, med klar sigt. Modviljen bestod i, bakket op af første maskinmesteren, at det for ham synes grinagtigt at kræve radaren slukket. ''Der sker jo ikke noget'', som styrmanden sagde. Der er sikkerhedsprocedurer for næsten alt til søs, i henhold til International Safety Management Code (ISM koden), skal der i skibets Safety Management System (SMS), oprettes sikkerhedsprocedurer for alle sikkerhedsmæssige udfordringer ombord. 3 6

7 Safety management objectives of the Company should, inter alia:.1 provide for safe practices in ship operation and a safe working environment;.2 assess all identified risks to its ships, personnel and the environment and establish appropriate safeguards 4 Jeg søgte i skibets SMS, samt skibets radar manual, og fandt ingen sikkerhedsinstrukser eller faste procedurer for arbejde/ophold i nærheden af radar senderen. ''Er dette fordi der ikke er noget risiko forbundet med udsættelse for radar stråler?'', spurgte jeg overstyrmanden, der dertil svarede noget i stil med ''Ja, hvis du vil have børn en dag, skal du nok ikke stå der for længe''. Formålet med dette projekt er hermed, at afklare den usikkerhed, jeg har mødt ombord. Afgrænsning Projektet er afgrænset til følgende: Elektromagnetisk (EM) ikke-ioniserende radio frekvent stråling, med fokus på Microstråler. Teorien indhentes fra anerkendte internationale myndigheder og organisationers publiceringer og hjemmesider. Artikler i Syddansk Universitets (SDU) database og på Pubmed.gov. Biologiske processer på celleplan vil blive nævnt i forbindelse med forskningsresultater, men vil ikke blive behandlet dybdegående. De udvalgte projekters metode vil ikke blive analyseret dybdegående, relevante resultater vil blive refereret og diskuteret. Afgrænsningen omfatter tekniske detaljer om radar som f.eks. strålediagrammer, vil ikke blive beskrevet. Informationssøgningen til Projektet stoppes d Information publiceret efter denne dato vil ikke være en del af projektet. 7

8 Ordforklaring Apoptose = Programmeret celledød. Cellers indbyggede selvmordsprogram der sikre at cellen ikke forbliver, når den ikke længere behøves, eller begår selvmord før tid. 5 Kadet = Officers elev. CI = Confidence interval (CI) beregnes på baggrund af en SIR værdi, til at forudsige et forventet antal kræfttilfælde. 6 Cohort = Et kohorte studie er et opfølgningsstudie, hvor en defineret gruppe følges for at observere opståen af et specifikt helbredsfænomen. 7 Cytogenetiske skader = cytogenetik, (lat., af gr. kytos 'hulrum, celle' og genetik), det delområde af genetikken, der omhandler kromosomers struktur og antal i cellerne. (Den store Danske) Odds Ratio (OR) = OR repræsentere odds, for at et resultat vil opstå ved en bestemt eksponering, i forhold til oddsene for udfaldet i fravær af denne eksponering. 8 Oxidativ stress = Oxidativ stress er en ubalance der kan opstå i celler. Oxidativ stress er ofte kædet sammen med skader på celler og DNA. 9 Significant Incident Ratio (SIR) = Anvendes til at undersøge forekomsten af kræft i en gruppe. SIR større end 100 indikerer at flere kræft tilfælde end forventet og en SIR mindre end 100 indikerer, at færre kræfttilfælde forekom end forventet. 10 Citater Citater vil stå i Kursiv. Citater fra forskningsprojekter vil, for læsevenlighedens skyld, være oversat fra engelsk til dansk. Citatet på originalsproget vil være at finde i bilag 2, i samme rækkefølge som de nævnes i projektet. Artikel titler, vil med i Fed skrift. 8

9 Problemformulering Projektet vil undersøge hvorvidt udsættelse for ikke-ioniserende stråling fra radaranlæg, har en helbredsmæssig indvirkning på mennesker til søs, samt undersøge om der findes metoder til at undgå eller minimere udsættelsen herfor. Søgeproces For at undersøge hvad der er skrevet om emnet i forvejen, fulgte en omfattende internetsøgning på forskellige søgemaskiner, for at sikre, at projektets problemstilling ikke allerede var besvaret af andre. Da dette ikke synes at være tilfældet, gik processen med informationsindsamling i gang. Det stod klart at materiale og videnskabelige artikler specifikt om radarstråler, var vanskelige at finde. Derimod er der skrevet mange videnskabelige artikler, om mulige helbredsmæssige effekter fra EMS og telekommunikationsindustrien. Da strålerne fra radar og mobiltelefonerer er microstråler, og ligger tæt på det elektromagnetiske spektrum, og begge ofte nævnes i sammenhæng i videnskabelige artikler, vurderedes det som muligt at anvende nogle af disse informationer fra mobiltelefonstråler til radarstråler. En kombination af følgende nøgle ord: Non- Ionizing, Electromagnetic fields, (RF) fields, Radar, radiation, health, micro waves (MW), health effects, mobile phones, blev anvendt i systematisk søgning for publikationer og artikler i Syd Dansk Universitets database og på Pubmed.gov. Artiklerne blev udvalgt efter følgende inklusions og eksklusionskriterier; Artiklerne skulle omhandle de mulige sundhedsmæssige effekter ved udsættelse for EMS, nær den frekvens radarer operere. Artiklerne skulle være af nyere dato, her defineret som maksimalt 10 år gamle. Alle artikler skulle være peer-reviewed 11, da disse artikler er blevet godkendt af eksterne eksperter og herved sikret en vis grad af videnskabelig kvalitet 12. På Sundhedsstyrelsens 13 og arbejdstilsynets 14 hjemmesider, fandtes relevante oplysninger om grænseværdier, og vejledninger om arbejde med ikke ioniserende stråler. På Health and Safety Execuitive (HSE), Storbritanniens arbejdstilsyns hjemmeside, findes vejledningen Ships Radar in port. Der er ligeledes søgt på internationale sider for at kortlægge holdning til RF EMS, herunder World Health Organisation (WHO), International Commission on Non- Ionizing Radiation Protection (ICNRIP). 9

10 Den brede søgning ledte til en række hjemmesider, værende kritiske overfor EMF stråling. Disse fremhæver de mulige helbredsmæssige effekter, ved udsættelse for ikke ioniserende RF stråler, og henviser udelukkende til materiale og artikler der underbygger netop denne holdning. Velvidende at disse artikler kan være misfortolkede, og analyseret med det mål for øje, at finde specifikke svar, blev disse ikke anvendt til andet, end for at få en fornemmelse, af kontrasten i holdningen til EMF stråling. Referatet fra Folketingshøringen Sundhedsrisici ved mobiltelefoni, 2004, er brugt i den teoretiske del af projektet, da fagpersoner indenfor dette felt, i samspil med folketingsmedlemmer, søger at klarlægge de mulige sundhedsrisici. Valg af metode og materiale I dette kapitel gøres rede der for den kombination af metoder, der er valgt til at undersøge problemstillingen, og besvare projektets problemformulering. Der er hovedsageligt valgt et litterært studie, bestående af udvalgte videnskabelige artikler suppleret med kvalitativt empiri, i form af et Interview med en fagperson. For at gøre status for den tilgængelige viden, er den offentlige holdning til de mulige sundhedsmæssige effekter af RF stråler, undersøgt. Undersøgelsen er foretaget ved systematisk gennemgang af danske styrelsers hjemmesider, og der er herudover søgt opklarende spørgsmål via s. Dette er gjort med henblik på at finde et udgangspunkt og startsted for projektet. Disse informationer vil sammen med videnskabelige artikler, manualer og vejledninger blive benyttet i samspil, for at danne et videnskabeligt fundament for projektets undersøgelse. Valg af teoretisk materiale Artiklen ''Assessment of cytogenetic damage and oxidative stress in personnel occupationally exposed to the pulsed microwave radiation of marine radar equipment'' er valgt da dette er en af de få tilgængelige videnskabelige artikler, der omhandler sundhedsmæssige effekter ved søfarendes udsættelse for pulserende microstråler fra marine-radar. Artiklen er bl.a. skrevet af Maja Peraica, der forsker indenfor Medical research and Occupational health, og ansat på University of Split i Kroatien. Artiklen blev publiceret i International Journal of Hygiene and Enviromental Health 2011, og senere på ELSEVIER, et af verdens største forlag for videnskabelige tidsskrifter. Artiklen ''Electromagnetic fields stress living cells'' beskriver hvordan RF stråling øger mængden af stressproteiner i kroppen. Artiklen er bl.a. skrevet af Martin Blank, der har en Ph.d. i physic chemistry og Celluloid Science fra hhv. Columbia University og Cambridge University. Blank var associate professor ved Cambridge University, indtil Blank er nu 10

11 ansat som special lector i fysiologi og Cellulær Biofysik på Cambridge University. Han har forsket i biologiske påvirkninger og effekter på genetisk materiale, ved udsættelse for EMS. 15 Artiklen blev publiceret i Pathophysiology 2009, og senere på ELSEVIER. Forskningsprojekte ''The Interphone study''. Denne publicering er valgt, da det er sin tids største multinationale forskningsprojekt, som undersøger den mulige sammenhæng imellem 4 typer kræfttumorer og brug af mobiltelefoner. Forskningsprojektet blev ledet af WHO a kræftagentur IARC i Lyon, følgende rapport blev udarbejdet efter projektets afslutning ''IARC Report to the Union for International Cancer Control (UICC) on The Interphone Study''. Videnskabelige artikler som følge af projektet blev publiceret på Pubmed.gov. Artiklen ''Cellular Telephone Use and Cancer Risk: Update of a Nationwide Danish Cohort'' er et dansk opfølgningsprojekt fra Projektet er bl.a. skrevet af Joachim Schüz, der er ansat som forsker ved Institute of Cancer Epidemiology. Projektet er en opfølgning på kohortstudiet ''Cellular Telephones and Cancer - a Nationwide Cohort Study in Denmark'' fra Projektet er et studie af danske mobilbrugere, der er fulgt fra erhvervelse af mobiltelefon imellem til 2001, hvor det blev undersøgt hvor mange der i tidsperioden havde udviklet kræft til sammenligning med de der ikke havde en mobiltelefon. Dette er det største epidemiologiske kohortestudie hidtil udført. Artiklen er publiceret i 2006 på The Journal of the National Cancer institute s hjemmeside. ''Carcinogenicity of radiofrequency electromagnetic fields'' Er en rapport udarbejdet af IARC, hvor 31 forskere fra 14 lande, samledes i Lyon i Frankrig og gennemgik 40 studier. Rapporten er publiceret som Volume 102, d i IARC Monographs, der er IARC officielle publikationer, der er at finde på IARC hjemmeside 16. Valg af empirisk metode Som primær empiri er der valgt et kvalitativt interview, da der hermed er mulighed for at tilegne projektet viden, det ikke var muligt at finde i den faglige litteratur. Det kvalitative interview skal ses som et supplement til den teoretiske metode. Den interviewede er en fag person, hvorved der udover videnskabelige viden, er mulighed for at bidrag med faglige holdninger samt erfaringer. Den interviewede respondent er Cand Scient. og Lektor, Sianette Kwee. '' Indtil foråret 2005 arbejdede Sianette Kwee på Institut for Medicinsk Biokemi ved Aarhus Universitet og hun har gennem mange år forsket indenfor bioelektromagnetisme, herunder biologiske effekter af lavfrekvente elektromagnetiske felter (EMF) i på vækst af menneskeceller og hvordan disse biologiske effekter kan formindskes; biologiske effekter af mikro-/radiobølge EMF 11

12 fra mobiltelefoner, transmission antennemaster, radar mm. på cellevækst; EMF og cellernes stresspåvirkning gennem stress proteinerne HSP samt EMF og regulation af cellecyclus og reparation af celleskader. Effekter af langvarig radiofrekvent bestråling. Endvidere forskning indenfor bioelektrokemi, herunder elektrokemi af kroppens metaboliske reaktionerelektroporation: indsætning af makromolekyler, f.eks. proteiner, antistoffer, DNA i levende celler. Human ernæring og livsstilssygdomme'' 17 Sianette Kwee vurderes som værende en valid kilde, idet hun har mange års praktisk erfaring indenfor forskning i bioelektromagnetisme, samt et omfattnde CV og med deltagelse i adskillige forskningsprojekter og udgivelser. Interviewmetode Der er valgt et semistruktureret interview, for at give respondenten mulighed for at supplere med relevant viden. På denne måde sættes rammerne for interviewet, men der er åbenhed over for nye synsvinkler og informationer 18. Samtidig er det muligt for intervieweren, at komme tilbage på sporet i tilfælde af, at interviewet udvikler sig i en uinteressant retning. Respondenten fik tilsendt spørgsmålene en uge inden interviewet, så denne havde tid til at forberede sig på svar og melde tilbage, i tilfælde af at der var spørgsmål, hun ikke ønskede at besvarer. Triangulering Den indsamlede stimulidata 19 i form af interviewet, vil i sammenspil med den teoretiske sekundær data, udmunde i en analyse og diskussion. Resultaterne vil derefter blive trianguleret. Denne triangulering er valgt for, at give overblik over sammenfald og uligheder i de indsamlede kvalitative og kvantitative data. Metodekritik I forbindelse med indhentning af primær data, er der forsøgt etableret kontakt til relevante personer pr. . Desværre har mange valgt, ikke at svare. Spørgsmål vedrørende radar stråler specifikt, har været vanskeligt at få svar på, hverken hos radarproducenter, Sundhedsstyrelsen(SFS) eller Søfartsstyrelsen(DMA). Dette har desværre ikke givet det spektrum af information, der kunne have været. Læsevejledning I det følgende, vil projektets teoretiske tilgang, beskrives. Teorien om EMS og radar vil blive beskrevet kort. Herefter beskrives EMS grænseværdierne, og hvad der sker med biologisk væv ved udsættelse for stråler. Til slut i opgaven sammenholde de indsamlede data, og der vil efter en analyse, drages en konklusion. 12

13 Teori Hvad er EMS EMS er elektriske og magnetiske bølger, der bevæger sig vinkelret på hinanden med samme udbredelseshastighed som lyset, m/s (Se figur 1). De elektriske bølger kan sammenlignes med bølger i vand, idet begge bølger transportere energi over afstande. Men i modsætning til havets bølger, der skal bruge vand for at transportere sig, bevæger EMF bølger sig igennem rummets vakuum, og fortsætter indtil de rammer et materiale der enten standser, reflekterer, eller absorberer den transporterede energi. Bølgerne inddeles på det elektromagnetiske spektrum efter bølgelængde og frekvens, eller energi pr foton. 20 Desto længere bølgelængden er, jo lavere er frekvensen. Frekvensen måles i hertz (Hz), defineret som svingninger pr sekund. Figur 1; Elektromagnetiske bølger Den generelle definition af stråler er overførsel af energi, og jo højere denne energi er jo mere kan strålerne påvirke det materiale de rammer 21 I den ene ende at spektret ligger de ultrakorte bølger, gammabølger, med en bølgelængde på mellem 10 femtometer og 10 pikameter, og med en høj frekvens og energi. I den anden ende af spektret ligger de lange radiobølger med bølgelængder imellem 50 cm 10 m og tilsvarende lav frekvens. I løbet af de sidste årtier, er mængden af EM stråling steget eksponentielt, især efter introduktionen af trådløs kommunikation og mobiltelefoner. Derudover er ting som radio, Wi-Fi internet, mobiltelefoner, fjernsyn, radaranlæg, mikrobølgeovne, alarmanlæg, satellitter, fjernbetjeninger og scanningsudstyr på sygehusene, alle afhængige af bølger fra det EM spektrum. Strålerne i det EM spektrum har unikke egenskaber, som f.eks. udnyttes f.eks. bremses mikrobølger i materiale, der indeholder vand. De afgiver derved deres energi til materialet der opvarmes. 22 Strålerne på det EM spektre er delt i to hovedgrupper. De ioniserende stråler og de Ikkeioniserende stråler (IIS). IIS er den del af det EM spektrum der ligger under 300 GHz (Se Figur 2). 13

14 På SSTs hjemmeside er ikke ioniserende stråler beskrevet på følgende måde; "Ikke-ioniserende stråling[iis] omfatter den del af det elektromagnetiske spektrum som ligger under 300 GHz. Det vil sige elektromagnetiske bølger, som ikke ioniserer eller elektrificerer molekyler ved en strålingspåvirkning, og som væsentligst omfatter UV-lys (fra for eksempel solarier), synligt lys, mikrobølger, radiobølger, og det der kaldes ekstremt lavfrekvente bølger eller felter. Nogle elektromagnetiske bølger i dette spektrum kan dog påvirke omgivelserne på anden vis med opvarmning - for eksempel mikrobølger som det kendes fra mikrobølgeovne.'' 23 I SST s publicerede folder med titlen Stråle Guiden, Ioniserende stråling 2013, beskrives ikke ioniserende stråling, på følgende måde; ''Synligt lys og stråling fra mobiltelefoner, mikrobølgeovne og lignende er ikke så energirig, at strålingen kan løsrive elektroner fra atomer og molekyler. Disse typer stråling kaldes ikkeioniserende stråling.'' 24 Ikke ioniserende stråling, er altså betegnelsen for stråler der ikke elektrificerer, strålerne indeholder ikke tilstrækkelige mængder energi til, at kunne løsrive elektroner fra molekyler og atomerne og derved ændre de kemiske egenskaber i det materiale de Figur 2; Elektromagnetiske Spektrum rammer og absorberes af. I modsætning til ikke ioniserende stråling, er det almen kendt at ioniserende stråler har en sundhedsskadelig effekt på levende celler. Strålerne er så energirige at de afsætter energi i cellerne og dette kan forårsager ændringer i cellestrukturen der kan forårsage både akutte skader og senskader. Senskader dækker bl.a. over genetiske skader og kræft i den efterfølgende generation, hvor akutte skader kan være celledød og heraf svigtende organer, dødt væv, forbrændinger og indre blødninger 25. Af figur 2 ses det at ioniserende stråler bl.a. omfatter radioaktiv stråling og røntgenstråling. 14

15 Radar I dette afsnit vil der blive gjort rede for radarens tekniske virke, dens anvendelse ombord, og lovgivning. Hvor problemstillingerne i forbindelse med udsættelse for microstråler opstår, vil blive præsenteret nærmere. Der vil ikke blive gået i dybden med tekniske detaljer da dette ikke anses som relevant. Opfindelsen af radar tilskrives den tyske ingeniør Christian Hülsmeyer, der i 1904 tog patent på et "apparat til detektering af forhindringer og til skibsnavigation". 26 Siden da er radar blevet udviklet til hvad vi i dag kender som Radio Detection And Ranging (RADAR). På skibene i det maritime erhverv, anvendes radar hovedsagligt til navigation og antikollision, idet radar gør det muligt at detektere andre skibe og beregne deres fart, kurs og distance, samt til at detektere navigationsmærker med indbygget sendere. Radaren kan også kortlægge de omkringværende fysiske forhold og er en vigtig del af sikker navigation i nedsat sigt, mørke og regnvejr, hvor skibe og objekter ikke kan observeres visuelt. Dette gør radaren til en indforstået del af vagtholdbekendtgørelsens 27 fortolkning af ''behørig udkig''. Lovgivning Radar anvendes ombord i handelsflåden, på fiskeskibe, af fritidssejlere og i søværnet som et led udkig, anti-kollision og overvågning. I henhold til International Maritime Organisation's (IMO) konvention, Safety Of Life At Sea (SOLAS) 1974, skal skibe under 150 brutto tonnage, være udstyret med radar reflektorer. Skibe over 300 BT samt alle passagerskibe, skal have en 3 GHz og en 9 GHz radar ombord. Oftest er der 3-4 radarer ombord. Én for der scanner agten ud, som anvendes til udkig i bl.a. piratfyldt farevand. To der transmittere 360 o, placeret på skibets øverste dæk over broen), i daglig tale ''Monkey Island''. De to der er placeret på Monkey Island er henholdsvis en X-Band radar der operere i frekvens området 8-12GHz, og den S-Band radar der arbejder på 2-4GHz. Grunden til at der anvendes radar, der operere på forskellige bånd, er de fordele de individuelt har. Som eksempel bliver radarsenderen og redningskomponenten Search And Rescue Transponder (SART), kun opfanget af X-band radar. Radarens principper En radar består af tre hoveddele. 1. Bølgegeneratoren. 2. Monitoreringsskærmen, her vises de detekterede objekter visuelt. 3. En scanner/transmitter. Radaren fungerer på den måde at den genererer og udsender mikrobølger i en 360 o cirkel. Bølgerne dannes af en magnetron (sammentrækning af magnet og elektron) der genererer høje effekter i mikrobølgefrekvensområdet. Når bølgerne transmitteres rejser de i med lysets 15

16 hastighed, og når de rammer et objekt, reflekteres en del af bølgerne tilbage imod scanneren. Radarens tilkoblede dataprocesenhed kan på baggrund tidsforskellen imellem afsendelse og modtagelse af bølgerne, bruges til at beregne distancen til objektet. Dette gøres ved at bølgerne rejser med en kendt hastighed i vakuum, og bølgelængden samt frekvensen er kendte enheder. Pejlingen hvorfra strålerne kommer tilbage, angiver objektets placering i forhold til egen position, og vinklen strålerne modtages i, angiver højden. Der korrigeres ligeledes for eget skibs fart og kurs. De radar der er på markedet i dag anvender mikrobølger. Mikrobølgerne er inddelt efter frekvens og bølgelængde i et L,S,C,X, og K-bånd. Som tidligere nævnt anvendes der X og S båndet. S-Bånd radar kaldes i daglig tale '10cm RADAR' og X-bånd radar kaldes '3cm RADAR'. Problemstillinger Ombord på skibet udføres ugentlige og månedlige vedligehold på radarsenderne. Én gang om ugen skal senderne vaskes for at få salt og skidt væk, de skal ligeledes efterses og rotorens bevægelighed testes. I forbindelse med tjek på radaren er denne slukket, idet det er umuligt at udføre opgaven med en roterende scannerenhed. Problemet opstår hvis kun den ene radar på Monkey Island slukkes og man derved imens man uhindret udfører sit arbejde på den ene, er i strålehøjde med den anden. Blandt søfarende er der ofte tvivl om, hvorvidt man sikkert kan færdes på Monkey Island med radaren tændt, eller om de skal slukkes inden. Ved ind- og udsejling af havn, er der ofte slæbebåde gjort fast til at assistere manøvreringen. Som oftest slukker disse ikke deres radar, selvom de er i strålehøjde med de søfarende som er standby på dækket. Ved havneophold har skibe ofte radaren tændt, i forbindelse med opstart og stabilisering og indsejling. Radarstrålernes intensitet i en given afstand fra senderen er ofte angivet i de respektive manualer, men idet der ikke er noget at holde disse tal op imod, og der ikke er nogle sikkerheds foranstaltninger forbundet med oplysningerne, kan disse oplysninger ikke anvendes som sikkerhedsfremmende. Analyse og diskussion af teoretiske og empiriske data Er stråler farlige? Her følger, en oversigt af den offentlige holdning, samt WHO s & ICNIRP holdning til Ikke ioniserende stråling, indbefattet microstråler. Arbejdsskadestyrelsen Da der i 2003 viste sig at være et markant højt antal kræfttilfælde hos forsvarets tidligere ansatte i forsvaret, der arbejdede som radaroperatører indtil , udarbejdede Kræftens Bekæmpelse (KB) i 2005 følgende rapport på Forsvarets opfordring Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger. (Christina Funch Lassen, 2007) Denne rapport konkluderer at der ved udsættelse for ioniserende stråling fra radar er en øget 16

17 risiko for kræft i skjoldbruskkirtel og brystkræft, og disse kræftformer blev herefter optaget på arbejdsskadestyrelsens (ASST) fortegnelse over erhvervssygdomme d De såkaldte ''radar-sager'' der var fokus på i da danske (og tyske) medier 2003 og igen i 2005, omhandler alle tidligere radartyper med uisolerede senderør, og disse sager var underlagt massiv mediebevågenhed. ASST oplyser følgende på deres hjemmeside; ''... Radarstrålerne genereres af et senderør, som udsender ioniserende stråling (røntgenstråler), som kan medføre kræftsygdomme, som kræft i skjoldbruskirtel, leukæmi og brystkræft'' 30 Strålerørene på radar der anvendes i dag er isolerede, og personer udsættes derved ikke længere for Ioniserende stråling. 31 Derfor kan denne type sager med kræft som følge af arbejde med radar i forsvaret fra , ikke sammenlignes med arbejde med radar i dag. Selv oplyser ASST følgende på deres hjemmeside: En radar bruges til at lokalisere genstande som for eksempel skibe ved hjælp af mikrobølge (de samme som man bruger i en mikroovn). Disse stråler fra mikrobølgerne er helt ufarlige, med mindre man står lige foran radaren. Så kan man få forbrændinger akut, men ikke udvikle kræftsygdomme. Det viser et større antal videnskabelige undersøgelser. Ifølge vores nuværende medicinske viden kan selve radarstrålerne (mikrobølgerne) derimod ikke udvikle en kræftsygdom. 32 Ikke Ioniserende stråling fra bl.a. radar, anses altså, efter nuværende overbevisning, ikke som kræftfremkaldende. Arbejdstilsynet I maj 2002, udgav Arbejdstilsynet (AT) en AT-vejledning med navnet ikke ioniserende stråling. Det skal nævnes at AT ikke fremsætter regler for arbejdssikkerheden til søs, da dette er Søfartsstyrelsens (SFS) ansvarsområde, men idet SFS ikke har nogle anbefalinger eller henviser til sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med radar, er det relevant at se på hvilke regler der er fastsat i andre erhvervssammenhæng. I AT vejledningen, ikke ioniserende stråling, står følgende oplyst: ''Der er generelt usikkerhed om de biologiske virkninger af stråling, men der er dog enighed om en række akutte helbredseffekter. Lavfrekvent stråling frembringer indre strømme i kroppen, som stimulerer nerver og muskler, hvis de er tilstrækkeligt kraftige. Radio- og mikrobølgefrekvent stråling afgiver varme i vævet. Det kan medføre en forhøjet vævstemperatur, som kan give ubehag og være skadelig.der har været antagelser om, at stråling kan medføre kræft. Men antagelserne har ikke fundet støtte i videnskabelige undersøgelser. 33 Dette understøtter ASST s beskrivelse. 17

18 IARC WHO, et af hovedorganerne i de Forenede Nationer (FN), blev i maj 1965 udvidet med afdelingen International Agency for Research on Cancer (IARC). IARC s formål er at fremme det internationale samarbejde i kræftforskning og igennem indsamlede forskningsresultater, at identificere årsager til kræft og dermed lave forebyggende foranstaltninger, og reducere sygdomsbyrden såvel som tilhørende lidelse. 34 Det interessante ved IARC specifikt i dette projekt, er at kommissionen d. 31. maj 2011, udsendte en pressemeddelelse med titlen: ''IARC CLASSIFIES RADIOFREQUENCY ELECTROMAGNETIC FIELDS AS POSSIBLY CARCINOGENIC TO HUMANS'' 35 I denne presse meddelelse klassificeres RF EMS som ''2B''. 2B er kategori for stoffer der er mulig kræftfremkaldende for mennesker (Se Figur 3 ). Klassificeringerne ser således ud: Figur 3 36 Baggrunden for denne pressemeddelelse var at IARC i 2011 sammen satte en gruppe af 31 forskere fra 14 lande, der skulle gennemgå og evaluere 40 forsknings studier bestående af bl.a. et dansk cohort study: '' Fra d.24 til d.31 maj 2011, har en arbejdsgruppe bestående af 31 forskere fra 14 lande mødtes på IARC i Lyon, Frankrig, for at vurdere de potentielle kræftfremkaldende farer ved eksponering for radiofrekvens-elektromagnetiske felter'' 37 Arbejdsgruppens rapport blev publiceret online i Volume 102 i IARC Monographs. Publiceringens titel Carcinogenicity of radiofrequency electromegnetic fields, er en af de udvalgte artikler i dette projekt. Årsagen til at denne samling fandt sted, var ifølge IARC s tidligere nævnte pressemeddelelse, den stigende bekymring for den mulige negative indvirkning på sundheden, i takt med det stigende antal mobiltelefonbrugere. I 2010 var det ifølge International Telecommunication Union (UTI), 5 billioner mobilbrugere globalt 38. Ekspertgruppen diskuterede muligheden for udvikling af kræft, og andre påvirkninger ved udsættelse for EMS. Følgende eksponerede grupper blev undersøgt: 18

19 1. Erhvervsmæssig udsættelse for radar og mikrobølger. 2. Omgivelsernes udsættelse ved transitioner af radio, tv signal og trådløs kommunikation. 3. Udsættelse for stråler ved brug af mobiltelefoner. Cohort studiet, er det danske forskningsprojekt Cellular Telephone Use and Cancer Risk: Update of a Nationwide Danish Cohort. Studiet registrerede danske mobilbrugere fra perioden hvor mobilabonnementet blev oprettet imellem , og i 2001 blev der fulgt op på hvor mange af mobilbrugerne der havde udviklet kræft. Dette er muligt idet Danmark er et af de få lande der har et komplet Centralt Personregister (CPR) og Nationalt Cancerregister (CR). 39 Procentsatsen af kræfttilfælde i mobilbrugergruppen, blev sammenlignet med den forventede procentsats af kræfttilfælde, hos den danske befolkning generelt. Resultatet var: '' Resultat: Alt i alt, blev 3391 kræfttilfælde observeret af 3825 forventede, hvilket giver en betydeligt nedsat standardiseret incidens ratio (SIR) på 0,89 (95% konfidensinterval [CI] = 0,86-0,92)'' 40 Der blev derved observeret færre tilfælde af cancer, i forhold til det forventede antal. I 2006 blev der atter foretaget en opfølgning af samme mobilbruger gruppe. Opfølgningen blev godkendt af Etisk råd, og lavet på baggrund af en forskningsbevilling i 2004 fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. 41 Resultatet på opfølgningen i 2006; '' Resultat: Der blev observeret i alt kræfttilfælde (SIR 0,95, 95% konfidensinterval [CI] = 0,93-0,97)'' 42 I anden opfølgning, er der derved ligeledes en nedsat rate i kræfttilfælde, ud fra den beregnede forudsagte procentsats. Efter at IARC s arbejdsgruppe, havde gennemgået de 40 udvalgte forskningsprojekter, nåede de frem til konklusionen: '' Selvom både the INTERPHONE Study og den svenske pooled 43 analyse, kan være genstand for bias - på grund af at fejl i erindringer og baggrund for persondeltagelse, konkluderede arbejdsgruppen, at resultaterne ikke kunne afvises som afspejling af bias alene, og at en kausal fortolkning, mellem mobiltelefon-rf EMF eksponering og gliom er mulig'' 44 I forhold til udsættelse for RF-EMF stråler i erhvervsmæssig sammenhæng, konkluderede arbejdsgruppen følgende: '' Ved gennemgangen af studier der omhandlede en mulige sammenhæng mellem erhvervsmæssig eksponering for RF-EMF og kræft, vurderede arbejdsgruppen at den tilgængelige dokumentation var utilstrækkelig til at drage en konklusion'' 45 Da der i IARC s undersøgelse fokuseres på sammenhængen imellem udvikling af kræft og RF-EMS, er det interessant at læse følgende fra rapporten: 19

20 '' Arbejdsgruppen gennemgik ligeledes en række undersøgelser med slutpunkter relevante for mekanismer med kræftfremkaldende virkninger, herunder genotoksicitet, indvirkning på immunforsvaret, gen-og proteinekspression, cellesignalering, oxidativ stress, og apoptose. Undersøgelser af de mulige virkninger, af RF-EMF på blod-hjerne-barrieren, og på en række forskellige effekter i hjernen blev også overvejet. Selv om der var bevis på en effekt af RF-EMF på nogle af disse slutpunkter, nåede arbejdsgruppen den overordnede konklusion, at disse resultater kun giver et svagt mekanistisk bevismateriale, relevant for RF EMF-induceret kræft hos mennesker'' 46 Arbejdsgruppen vurderer derved, at der er andre effekter at finde end kræft. Det defineres ikke præcist, hvilke af de nævnte effekter der er fundet bevist i projekterne. Dette nævnes ikke yderligere i rapporten. På WHO s hjemmeside, kom der d en Q&A, for at besvarer spørgsmål, om hvilke helbredseffekter der er forbundet med mobilstråler. Her oplyser WHO følgende: ''Forskere har rapporteret andre sundhedsmæssige effekter af at bruge mobiltelefoner, herunder ændringer i hjernens aktivitet, reaktionstider og søvnmønstre. Disse effekter er mindre og har tilsyneladende ingen sundhedsmæssig betydning. Flere undersøgelser er i gang for at forsøge at bekræfte disse resultater'' 47 Derved er der brug for flere studier i emnet, for at kunne drage en konklusion. The Interphone Study 48, er det største multinationale studie, omhandlende sammenhæng imellem RF-EMF og kræfttumorer. Studiet startede i 2000 og blev afsluttet i Projektet blev finansieret af European Union (EU) og Union for International Cancer Control (UICC) og koordineret af IARC. Studierne bestod af en fælles kerneprotokol der blev anvendt af alle de deltagende lande 49. Det var derved samme interviews der skulle udføres, men de enkelte lande kunne have tilpasninger i forhold til tilgængelige ressourcer (som Danmarks CPR og CR). De deltagende lande var Australien, Canada, Danmark, Finland, Frakrige, Tyskland, Israel, Italien, Japan, New Zealand, Norge, Sverige og Storbritannien. Studiets resultater blev offentliggjort i en pressemeddelelse fra IARC d.17. maj og den endelige rapport til EU og IUCC ''IARC s Report to the Union for International Cancer Control (UICC) on the Interphone Study'', blev offentliggjort d Studiet er et interviewbaseret studie med 2765 personer, diagnosticeret med hjernekræft af typen Glioma, 2425 personer med diagnosticeret Meningioma, 1121 med Acoustic neuroma og 109 med Malignant parotid gland tumor. I alt blev 6420 diagnosticerede personer, og 7658 kontrolpersoner, interviewet om deres mobilforbrug, hyppighed, varighed, teleudbyder og til hvilken side af hovedet mobilen blev holdt, for at undersøge en mulig sammenhæng imellem mobilbrug og udvikling af kræfttumorer. Alle tumor tilfældene blev som en del af studiet, sammenholdt med en kontrolperson af samme alder, køn og bosættelsesområde. Tyskland havde to kontrolpersoner for 20

21 hver tumor case 52. Dette blev gjort for at identificere, om der var forskel imellem den diagnosticerede persons mobilforbrug, og kontrolpersonens. Resultat tog si således ud: '' Gliom og Meningioma; Samlet set, blev ingen stigning i risikoen for gliom eller Meningeom observeret ved brug af mobiltelefoner. Der var antydninger af en øget risiko for Glioma ved de højeste eksponeringer, men bias og fejl forhindre en kausal fortolkning. De mulige virkninger af langvarig kraftig brug af mobiltelefoner kræver yderligere undersøgelser'' 53 '' Acoustic neuroma; Der var ingen stigning i risikoen for Akustisk neuroma med regelmæssig brug af en mobiltelefon eller for brugere, der begyndte regelmæssig brug 10 år eller mere, før referencedatoen. De forhøjede odds ratio observeret på det højeste niveau af opkalds tid kan skyldes tilfældigheder, rapportering af bias eller en kausal effekt. Akustisk neuroma er normalt en langsomt voksende tumor, intervallet mellem indførelsen af mobiltelefoner og forekomsten af tumoren kan have været for kort til at observere en effekt, hvis der er en'' 54 The Interphone Study viser hermed ikke nogen tydelig sammenhæng imellem mobilbrug, og hjernetumorer. Opsummering IARC s arbejdsgruppe konkluderer at der kun er begrænset evidens for udvikling af kræft hos mennesker, og klassificere RF-EMF som kategori 2B (Mulig kræftfremkaldende for mennesker). 55 I det Danske cohort projekt, blev der ikke fundet nogen videnskabelige sammenhæng imellem udvikling af tumorer, og brug af mobiltelefoner, på trods at to opfølgninger. For nylig skrev WHO en Q&A, hvor der oplyses at flere forskere har fundet ændringer i hjernens aktivitet, reaktionstider og søvnmønstre. WHO beskriver, lig med IARC, at der på nuværende tidspunkt ikke er fundet en sammenhæng i mellem kræft og udsættelse for mobilstråler. Dog skal der foretages yderligere forskning for at klarlægge evt. andre effekter. 21

22 Hvad sker der når stråler rammer biologisk væv? I to uafhændelige Artikler Assessment of cytogenetic damage and oxidative stress in personnel occupationally exposed to the pulsed microwave radiation of marine radar equipment og Electromagnetic fields stress living cells, er der fundet celleskader i forbindelse med udsættelse for RF EMS. Såkaldte ikke-termiske, men biologiske effekter. Første artikel beskriver, hvordan man i forsøg, via blodanalyser i en eksponeret gruppe og en kontrol gruppe, har observeret cytogenetiske skader, ændringer i DNAet samt en øget mængde oxidativ stress, i gruppen der er eksponeret for stråler, fra marine radar. Radarerne den eksponerede gruppe udsættes for ombord, operere i frekvensområderne 3GHz, 5,5GHz og 9,4GHz, som de der bruges i handelsflåden. Oxidativ stress forekommer ved ubalance i kroppens celler ved overproduktion af stoffet Reactive Oxygen Species(ROS). ROS produceres i højere grad i forbindelse med ældning, men en øget mængde forekommer ved udsættelse for toksiske stoffer, og tilsyneladende udsættelse for stråling (Vera Garaj-Vrhovaca, 2010). '' Som konklusion, antyder de ovenover nævnte resultater, at pulserende mikrobølger fra arbejdsmiljøet kan være årsag til genetiske- og celle-skader, samt at oxidativt stress kan være en af de mulige mekanismer for DNA og celle skader, dette indikerer at biologiske effekter muligvis kan forekomme selv ved lav-niveau EM felter'' 56 I projektet Electromagnetic fields stress living cells, redegøres der for hvordan udsættelse for EMF stråling, aktivere den cellulære stressreaktion, en beskyttende mekanisme, og øget niveau af stress proteiner. Med andre ord stresses kroppen. Projektet viser også at EMF-energi i RF området kan føre til interaktioner med elektronerne i DNAet og heraf forårsage brud på DNA-strengene. (Martin Blank, 2009) Opsummering I projektet Assessment of cytogenetic damage and oxidative stress in personnel occupationally exposed to the pulsed microwave radiation of marine radar equipment er der observeret biologiske effekter på celler og DNA, som følge af udsættelse for EMF marine radar. Et andet projekt, Electromagnetic fields stress living cells, er der fundet brud på DNA-strenge og øgede stressproteiner ved udsættelse for EMF i RF området. 22

23 Grænseværdier for radarstråling I forbindelse med udarbejdelse af projektet, har det ikke været muligt at finde sikkerhedsafstand eller anbefalinger, for radar stråling. Dette er ikke angivet i radar manualerne, da det er op til det enkelte land at fastsætte regler på området, idet der kan være forskellige grænser i forskellige lande. ICNIRP Grænseværdier I 1999 anbefalede EU-kommissionen medlemslandene at anvende ICNIRP s grænseværdier. 57 Mange EU lande, heriblandt Danmark, anvender disse grænseværdier. Nogle lande har dog valgt ikke at følge ICNRIP s anbefalinger: Figur 4; Sammenligning af grænseværdier. 58 ICNIRP s anbefalinger, bygger på forsøg og beskytter udelukket mod termiske effekter i kroppen. Selv præsenterer ICNIRP de fastsatte grænser således: ''Kræft, som følge af langvarig udsættelse for EMF er ikke betragtet som værende fastslået, og således er disse retningslinjer baseret på kortsigtede, øjeblikkelige sundhedsmæssige effekter såsom stimulering af perifere nerver og muskler, stød og forbrændinger, forårsaget af berøring af ledende genstande, og forhøjede væv temperaturer som følge af absorption af energi under eksponering for EMF 59 23

24 På trods af at ICNIRP s grænseværdier er anerkendt af EU og anvendes af mange lande, har de fået meget kritik, da der i grænseværdierne ikke beskyttes imod de biologiske effekter. I referatet af folketingshøringen Sundhedsrisici ved mobiltelefoni, 10.marts 2004, var Siganette Kwee inviteret til at holde et oplæg, her citeres hun for følgende: Den nuværende sikkerhedsgrænse er baseret på forældede principper og alt for højt. Den blev udviklet af ingeniører og fysikere ud fra beregningerne på teoretiske modeller og ikke på levende mennesker. Ingeniørens sikkerhedsgrænse; Modellen er en pose med vand, sukker, salt, mm. Man beregner hvor meget stråling der skal til for at varme denne suppe 1 grad op. Her sætter man grænsen, og for en sikkerheds skyld sætter man grænseværdien 10 gange lavere. Fejl: mennesket er ikke en rund pose med suppe - modellen er død - mobiltelefonen virker ikke som en mikrobølgeovn. Ingeniører og fysikere kender meget til elektronik og elektromagnetisme, men ikke til biologi. 60 Da grænseværdierne er sat for to grupper, har det efter at have rettet henvendelse til Arbejdstilsynet, SST og SFS, ikke været muligt at afklare hvilken af de to, søfarende høre ind under. Baggrunden for vigtigheden af dette er der i ICNRIPs rapport FOR LIMITING EXPOSURE TO TIME VARYING ELECTRIC, MAGNETIC AND ELECTROMAGNETIC FIELDS (UP TO 300 GHZ) er benævnt to typer af grupperinger. 1. General Public 2. Occupational personel (personer udsat for stråling i erhvervssammenhæng/ arbejdspladsen.) For Occupational personel er grænseværdierne 20 gange højere, end grænseværdierne for den almene befolknings udsættelse for stråling. Grunden til dette er ifølge rapporten: ''Den erhvervsmæssigt eksponerede befolkning består af voksne, der generelt er udsat under kendte forhold, og er uddannet til at være opmærksomme på potentielle risici og træffe de nødvendige forholdsregler. Derimod omfatter den generelle befolkning, individer i alle aldre og af varierende sundhedstilstand, og kan omfatte særligt følsomme grupper eller enkeltpersoner'' 61 Og ifølge SST, Uddrag fra folketingshøringen Sundhedsrisici ved mobiltelefoni, 2004 : Der anvendes større sikkerhedsmargin for den almene befolkning end for dem, der er arbejdsmæssigt udsat for radiobølger. I arbejdssammenhæng er sikkerhedsmarginen beregnet til at skulle beskytte raske voksne mennesker, som er eksponeret som en nødvendig del af deres arbejde, og som er opmærksomme på arbejdsmæssige risici, samt hvor eventuelle påvirkninger fra arbejdsmiljøforholdene overvåges Da søfarende ikke uddannes i, eller informeres om, de sikkerhedsforanstaltninger/risici/ grænseværdier der er i forbindelse med radarstråling, som der henvises til af både SFS og ICNIRP, 24

25 for at indgå i kategorien occupaitional personel må man derfor gå ud fra at søfarende er i gruppen general public. Perioden for udsættelsen af occupational -gruppen, defineres i rapporten til en tidsperiode på maksimalt 6 minutter, heraf TIME VARYING EXPOTURE som er en del af rapportens titel, dette faktum er søfarende ligeledes heller ikke oplyst om. I forbindelse med dette skema i K-Bridge manualen, henvises ikke til ICNIRP s rapport, eller oplyses om gældende grænseværdier for ikke ioniserende stråling. Herved har den søfarende ikke noget at holde disse oplysninger, fra manualen, op imod. Som en relevant del af projektet, er det forsøgt oplyst om hvorvidt søfarende i den danske handelsflåde, er under betegnelsen General public eller Occupational personel. Herunder (se ffigur 5) ses forskellen i den anbefalede grænseværdi: Figur 5; Basic restrictions. 62 I forsøget på at afklare dette, er følgende kommunikationsveje forsøgt. Som det første blev der sendt en forespørgsel til SST, da det er disse, der anbefaler ICNRIP s grænseværdier til folketinget, og som på baggrund af dette, anvendes i Danmark 63. SST henviste til AT, da SST ikke fastsætter regler for arbejdsmiljøet. Da AT ikke foretager nogen form for restriktioner til søs, henviste de til SFS. SFS svarede, at dette ikke umiddelbart er noget der er reguleret i de danske regler, og henviste mig til Center for Maritime Sundhed og Samfund (CMSS). CMSS har ikke beskæftiget sig med radarstråling og henviste mig derfor til Sea Health (SH). SH havde ikke nogle oplysninger om dette, på trods af at de har haft en korrespondance med SFS om emnet, som de medsendte, men dog skulle betragtes som fortrolig. SH henviste mig tilbage til CMSS. For at illustrere kommunikationsvejen, ser den således ud; SST AT SFS Center for Maritime Sundhed og Samfund Sea Health Center for Maritime Sundhed og Samfund. Hermed er der, som SFS oplyste, ikke fastlagt hvilke sikkerhedsgrænser, søfarende skal overholde. Hvis søfarende som udgangspunkt skal anses som General public, bør disse da holde en betydelig større afstand til radarsenderne. 25

26 I Kongsbergs K-Bridge manual, ses følgende tabel; Figur 6: KONGSBERG K-Bridge manual 64 Tabellen angiver den strålingsintensitet, man kan forvente i givne afstande fra radaren, ud fra antennes højde. Kongsberg henviser ikke til hvilke lande de mener, med most countries. Ved forespørgslen om hvilke lande, de mener ved betegnelsen, svarede Kongsberg at de skriver deres manualer på baggrund af informationer, de har fået andetsteds fra. De henviste, derfor til at forespørgslen blev sendt enten til enten Sperry Marine eller Kevin Huges. Ved spørgsmål om hvilken af disse henvendelsen skulle rettes til, kom der intet svar. Heller ingen af de to radarproducenter Sperry Marine eller Kelvin Huges har sendt svar retur. Én af de, der er kritisk om ICNIRP s grænseværdier, er Siganette Kwee. I interviewet med Siganette Kwee, svarer hun på spørgsmålet om hvad der sker med cellerne når de bliver bestrålede ''Det er et stort spørgsmål. Det industrien siger, at det er så lav stråling, at man ikke bliver varmet op. Men der sker jo nogle andre ting. For det påvirker jo, det er ikke varmen sådan set, det påvirker jo nervecellerne. Og det værste er, at det er nerve cellerne der styrer hjernen, der går noget galt med signalerne. Det er ikke alene hjernekræft, for man får jo kræft alle mulige steder.'' 65 Da Siganette Kwee, ikke lægger skjul på sin holdninger til grænseværdierne, og flere gange i interviewet siger at de skal ned, er det åbenlyst at spørge, hvor hún mener grænseværdierne skal ligge. Hertil svarer hun ''Der er det jo svært at sige; De skal ligge dér. Men man skal sige, man skal kigge på de forsøg der er lavet, og så se dem med de laveste intensitet med skade, der skulle man sætte den.'' 66 Artiklen, Electromagnetic fields stress living cells, skrives der følgende om grænseværdierne: ''EMF forskning har vist, at den termiske standard, der bruges af agenturer til at måle sikkerheden er i bedste fald, er ufuldstændige, og i virkeligheden ikke beskyttende af potentielt skadelige ikketermiske effekter. Ikke-termiske ELF mekanismer er lige så effektive som termiske RF mekanismer, 26

et kvalitativt studie om patienter med type 2 diabetes oplevelse af fysisk aktivitet

et kvalitativt studie om patienter med type 2 diabetes oplevelse af fysisk aktivitet Gør vi det rigtige et kvalitativt studie om patienter med type 2 diabetes oplevelse af fysisk aktivitet Undertegnede bekræfter, at besvarelsen er foretaget uden uretmæssig hjælp. Kristine Omann Thomsen

Læs mere

af Sarah Midtgård Grau

af Sarah Midtgård Grau Kandidatspeciale En kvalitativ undersøgelse om sygeplejerskers brug af kliniske retningslinjer og fremmende faktorer for anvendelsen af forskningsbaseret viden i praksis af Sarah Midtgård Grau Publikation

Læs mere

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

At flæbe ind i en skærm

At flæbe ind i en skærm Navn: Lena Guldin Henningsen Randi Høj Møller Studienr.: Sya10910 Sya 11279 Modul/semester: 14 Hold: Feb11 Vejleder: Bente Reggelsen Vejleder brugt: ja Antal anslag: 67.868 At flæbe ind i en skærm - en

Læs mere

Kræft. Hvad er kræft?

Kræft. Hvad er kræft? Kræft 6 n Kræft er mange forskellige sygdomme, alle karakteriseret ved uhæmmet cellevækst. De fleste kræftformer er multifaktorielt betingede. n Rygning, overvægt, fysisk inaktivitet, kost, alkohol og

Læs mere

LEDIGE HAR DA OGSÅ ET PSYKISK ARBEJDSMILJØ

LEDIGE HAR DA OGSÅ ET PSYKISK ARBEJDSMILJØ Bacheloropgave af Maria Blankholm og Kim Gyldenkvist, januar 2014. 13965 ord:!!!!! LEDIGE HAR DA OGSÅ ET PSYKISK ARBEJDSMILJØ!! Et kvalitativt studie om lediges oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø i

Læs mere

Uddannelsesparat, er man så parat til uddannelse?

Uddannelsesparat, er man så parat til uddannelse? Uddannelsesparat, er man så parat til uddannelse? Denne opgave er en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse. Undersøgelsen vedrører de unge uddannelsesparate, som henvises til JUMP som et led i en aktiveringsindsats.

Læs mere

(Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RÅDET

(Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RÅDET 30. 7. 1999 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende L 199/59 II (Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RÅDET RÅDETS HENSTILLING af 12. juli 1999 om begrænsning af befolkningens eksponering

Læs mere

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Enheden for Brugerundersøgelser Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet

Læs mere

Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der?

Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der? Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der? Et kvalitativt casestudie om fysioterapeuter i diagnostiske funktioner på ortopædkirurgiske afdelinger Fysioterapeuter stiller

Læs mere

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet Lederen gør en forskel Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet UdviklingsForum november 2009 LEDEREN GØR EN FORSKEL Rapport fra en undersøgelse af ledelse af dagtilbud i Århus Kommune

Læs mere

EN FLASKE TIL FORSKEL

EN FLASKE TIL FORSKEL EN FLASKE TIL FORSKEL 1. Semester, Hus 06.2. Gruppe 11 Vejleder: Kim Sandholdt Abstract This assignment revolves around charity donations from bottle deposit. We circulate around people s normal habits

Læs mere

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen Hvis du vil bygge et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at tilvejebringe tømmer eller tilvirke redskaber. Du skal ikke uddelegere opgaver til dem eller fordele arbejdet, men du skal vække deres længsel

Læs mere

Stuegang under overbelægning Ward rounds during overcrowding

Stuegang under overbelægning Ward rounds during overcrowding Stuegang under overbelægning Ward rounds during overcrowding Skrevet af: Heidi Pedersen Nina Borre Andersen Marie-Louise Christensen University College Nordjylland Modul 14, bachelorprojekt Afleveringsdato:

Læs mere

Børn som pårørende på hospitaler: Praksis, udfordringer og behov

Børn som pårørende på hospitaler: Praksis, udfordringer og behov Børn som pårørende på hospitaler: Praksis, udfordringer og behov Annemarie Dencker Kræftens Bekæmpelse Projekt OmSorg børn som pårørende på hospitaler.indd 1 18-09-2009 14:50:35 Børn som pårørende på hospitaler:

Læs mere

12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model. Anbefalinger på basis af litteraturen og lokale erfaringer

12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model. Anbefalinger på basis af litteraturen og lokale erfaringer 12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model Anbefalinger på basis af litteraturen og lokale erfaringer 81 Sund By Netværket 12 skridt til fremme af sund kost og fysisk

Læs mere

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer - Et observationsstudie på Experimentarium og Danmarks Akvarium Professionsbachelorprojekt, RESUME Afleveret 22. 12. 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Når lederen også er coach

Når lederen også er coach Kandidatafhandling Copenhagen Business School 2012 Cand.Merc.HRM Ditte Jensen: Lea Jørgensen: Når lederen også er coach - Et casestudie af 6 lederes praksisbrug af ledelsesbaseret coaching og de tilhørende

Læs mere

STRESS I DANMARK - HVAD VED VI?

STRESS I DANMARK - HVAD VED VI? STRESS I DANMARK - HVAD VED VI? 2007 STRESS I DANMARK - HVAD VED VI? 2007 Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Naja Rod Nielsen, Statens Institut for Folkesundhed Tage Søndergård Kristensen, Forskningscenter

Læs mere

IT-governance i et strategisk forandrings- og ledelsesperspektiv Claus Borum Poulsen & Maria Baun Lauridsen

IT-governance i et strategisk forandrings- og ledelsesperspektiv Claus Borum Poulsen & Maria Baun Lauridsen 1 Abstract This report is a thesis that concludes our Master of Science in Information Technology in E- business. Within the area of strategic use of IT many managers fail to realize the importance of

Læs mere

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Syddansk Universitet Michelle Møller Afleveringsdato: Campus Esbjerg 19.12.2013 De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Jeg erklærer på tro og

Læs mere

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi En kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Via University College Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

Børn som pårørende til en uhelbredelig kræftsyg forælder. Modul: 14 Anslag/ 75.606. Christina Buchbjerg Paulsen Nanna Caroline Brandt Hostrup

Børn som pårørende til en uhelbredelig kræftsyg forælder. Modul: 14 Anslag/ 75.606. Christina Buchbjerg Paulsen Nanna Caroline Brandt Hostrup Forsideblad. Bilag Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Skriftlig opgave Sundhedsfaglig Højskole Titel: Børn som pårørende til en uhelbredelig kræftsyg forælder Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet

Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet 2009 Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Finn Diderichsen 1 Else Nygaard 1

Læs mere

LØB & BLIV SUND. Et kvalitativt studie om sundhed og maraton. Forfattere: Helle Farsinsen, 50758 & Marie Mynderup Jensen, 51272

LØB & BLIV SUND. Et kvalitativt studie om sundhed og maraton. Forfattere: Helle Farsinsen, 50758 & Marie Mynderup Jensen, 51272 LØB & BLIV SUND Et kvalitativt studie om sundhed og maraton Forfattere: Helle Farsinsen, 50758 & Marie Mynderup Jensen, 51272 Vejleder: Thorben Simonsen Afleveringsdato: 18. december 2013 K1 Sundhedsfremme

Læs mere

Monitorering af forekomsten af fedme

Monitorering af forekomsten af fedme Monitorering af forekomsten af fedme Monitorering af forekomsten af fedme En rapport fra Motions- og Ernæringsrådet Af Thorkild I. A. Sørensen (formand) Pernille Due Bente Hansen Berit L. Heitmann Anne

Læs mere

Tema om handleplaner TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG. uden for [nummer]

Tema om handleplaner TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG. uden for [nummer] 21 Tema om handleplaner D A N S K S O C I A L R Å D G I V E R F O R E N I N G TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG NR. 21. 2010 uden for [nummer] uden for nummer, nr. 21, 11.

Læs mere

TRIVSEL, SUNDHED OG SUNDHEDSVANER BLANDT 16-20-ÅRIGE I DANMARK

TRIVSEL, SUNDHED OG SUNDHEDSVANER BLANDT 16-20-ÅRIGE I DANMARK TRIVSEL, SUNDHED OG SUNDHEDSVANER BLANDT 16-20-ÅRIGE I DANMARK Forfattere: Sociolog Susanne Aaen (aaen@cancer.dk) & PhD. Gert Allan Nielsen (gnielsen@cancer.dk) Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Sammenhængende patientforløb fra patientens perspektiv

Sammenhængende patientforløb fra patientens perspektiv Dansk Sundhedsinstitut DSI rapport 2010.01 Er der styr på mig? Sammenhængende patientforløb fra patientens perspektiv Helle Max Martin Er der styr på mig? Sammenhængende patientforløb fra patientens perspektiv

Læs mere

Region Hovedstaden Enheden for Brugerundersøgelser Spørg brugerne

Region Hovedstaden Enheden for Brugerundersøgelser Spørg brugerne Region Hovedstaden Enheden for Brugerundersøgelser Spørg brugerne - en guide til kvalitative og kvantitative brugerunder søgelser i sundhedsvæsenet Enheden for Brugerundersøgelser Spørg brugerne - en guide

Læs mere