Den boligsociale indsats i Albertslund en erfaringsopsamling

Transkript

1 Den boligsociale indsats i Albertslund en erfaringsopsamling Udarbejdet af Lea Sørensen Marts 2013

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 ABC som organisation... 3 Baggrund... 3 Indsatser... 3 Organisering... 4 Styregrupper... 5 Arbejdssekretariatet:... 5 Visionsgruppen... 5 Områdesekretariatet... 5 Erfaringsopsamling: organiseringen i ABC... 6 Hvad har vi nået fra 2008 til 2012?... 7 Indsatsområder og succeskriterier... 7 Indledning... 7 Overordnede målsætninger... 7 Erfaringsopsamling: de overordnede målsætninger... 8 Kultur og velvære... 9 Case 1: Når frivillighed skal udvikles Information og Image Case 2: Spar penge ved at spare vand Beskæftigelse Case 3: 7 ud af 10 kom i gang med en uddannelse Børn og Unge Case 4: Fritidspatrulje = fritidsjob og sundt børneliv Syd Generelle målsætninger Ensomme & udsatte Kick-start af det sociale liv Case 5: Sydpulje Nemme penge skaber beboernetværk Nye samarbejdsformer Udvidet beboerservice ifm. renoveringen Bilag

3 Indledning Denne rapport er en opsamling af de erfaringer, der er høstet i ABC-samarbejdet på baggrund af det boligsociale arbejde, der er blevet udført i de boligsociale helhedsplaner. Mere konkret henviser vi hermed til hovedbevillingen givet til parterne i ABC-samarbejdet for perioden , tillægsbevillingen vedr. aktivitetskoordinatorer i Nord og Kanalen samt tillægsbevillingen for den boligsociale indsats i Syd Det skal understreges, at denne rapport er en erfaringsopsamling, der både giver et overordnet billede af, hvad der er blevet arbejdet med i hele perioden, og præsenterer konkrete, centrale resultater, der er blevet opnået i forhold til de målsætninger og succeskriterier, der var opstillet i helhedsplanerne. Rapporten gør ikke krav på at være fuldstændig fyldestgørende. Dog er en tabellarisk oversigt over samtlige opnåede resultater (målt i forhold til succeskriterierne) vedlagt som bilag. Rapporten er bygget op på følgende måde: Indledningsvis beskrives ABC-organisationen og de erfaringer, der er blevet gjort med denne. Herefter går vi over til at se på, hvad vi har nået fra I det kapitel gennemgår vi de enkelte indsatsområder, som helhedsplanerne er opdelt i, og stiller skarpt på, hvordan der er blevet arbejdet med de enkelte indsatsområder. Hvert indsatsområde afsluttes med en casebeskrivelse, der går i dybden med et konkret projekt (med undtagelse af de sidste indsatsområder i Syd-delen). Som bilag er der vedlagt følgende: Bilag 1 er en fyldestgørende oversigt over alle indsatsområder med deres succeskriterier. Succeskriterierne er blevet opgjort og målt hvert år, og disse målinger fremgår af bilaget. Bilag 2 er en oversigt over tallene fra Grønt Regnskab i Albertslund, som er en del af de målinger, der skulle indsamles. Bilag 3 er en skematisk og illustrativ oversigt over samtlige resultater af de Naboskabsundersøgelser, der blev gennemført i de enkelte boligområder i 2009 og Bilag 4 er en oversigt over samtlige projekter, opdelt efter indsatsområder og temaer, der er blevet gennemført i projektperioden. 2

4 ABC som organisation Baggrund Albertslund Boligsociale Center (ABC) blev etableret i 2008 som en videreførelse af det boligsociale arbejde, der har eksisteret i Albertslund Kommune, siden Regeringens Byudvalg startede i Samarbejdet mellem boligorganisationerne og kommunen er gennem årene øget, og med ABC blev der skabt mulighed for i højere grad at fokusere på forebyggende indsatser. Hvor der under Byudvalget var fokus på at opbygge netværk internt i boligområdet, gav de nye boligsociale rammer mulighed for at se ud over de enkelte boligområder og bygge broer på tværs og til omverdenen. Med ABC-samarbejdet blev den boligsociale indsats koordineret under et områdesekretariat, som dækker lokalkontorer med forskellige indsatser i boligområderne. Målet var at opnå en større synergi, gennemslagskraft og vidensdeling, der kunne styrke mulighederne for at finde holdbare og helhedsorienterede løsninger. Perspektivet i det boligsociale arbejde blev hævet, og det åbnede op for nye muligheder til at udvikle beboerne og områderne i fællesskab og dermed løse nogle af de tværgående problemstillinger i kommunen. Siden Byudvalgets start er der oparbejdet en tradition for et tæt og forpligtende samarbejde mellem Albertslund Kommune, lokale aktører og de to involverede boligorganisationer AB og VA. Før ABC -samarbejdet var der beboerrådgivere ansat i to af boligområderne (Albertslund Nord og Kanalens Kvarter), som arbejdede lokalt med indsatserne i samarbejde med lokale styregrupper. Derudover blev der i 2007 i forbindelse med en fysisk renovering i Blokland ansat en informationsmedarbejder, som også havde særlige boligsociale opgaver. Dette har været en naturlig platform til videreudvikling og kvalificering af den boligsociale indsats i kommunen, hvorfor fem boligafdelinger (AB Nord og VA Bæk- og Fosgården, AB Etagehusene og VA Kanalens Kvarter, VA Blokland), BO-VEST samt Albertslund Kommune gik sammen om at etablere ABC-samarbejdet i 2008 med støtte fra Landsbyggefonden (LBF). Siden har LBF givet tillægsbevillinger til en pulje til en særlig indsats rettet mod marginaliserede beboere og til fortsættelse af to aktivitetskoordinatorer i hhv. Albertslund Nord og Kanalens Kvarter. I 2009 fik fire afdelinger i Albertslund Syd (VA 4 Række, AB Syd, VA 4 Nord og VA 4 Syd) desuden godkendt en tillægsbevilling fra LBF til ABC-samarbejdet. I samme år bevilligede Integrationsministeriet penge til etablering af et kvindecenter, kaldet Netværkshuset. Det betød, at rammen for ABC-samarbejdet i 2008/ bestod af 9 boligafdelinger i 4 boligområder, som huser beboere i husstande. Der var en samlet økonomisk ramme på mio. kr., hvoraf ca. 75 % blev betalt af Landsbyggefonden. Den kommunale medfinansiering har både omfattet et kontant tilskud og erlagte lokaler samt kommunale medarbejdertimer fra jobcenteret til beskæftigelsesindsatsen. Indsatser Den boligsociale helhedsplan er bygget op omkring fire indsatsområder Kultur og velvære, Information og imagepleje, Beskæftigelse samt Børn og unge. Udgangspunktet for strukturen var at sikre, at der kunne arbejdes på tværs af boligområderne med alle fire indsatser gennem mobile medarbejdere med ansvar og kompetence inden for hvert kerneområde. Derfor var der i helhedsplanen indtænkt tværgående puljer under overskrifterne Udvikling, Kursus og konference samt tillægsbevillingen til marginaliserede med overskriften Inkludering. Udviklingspuljens formål var at metodeudvikle og afprøve nye former for samarbejder inden for de fire kerneområ- 3

5 der. Kursus- og konferencepuljen har haft et bredt opkvalificeringssigte rettet mod alle de involverede parter, både projektmedarbejdere, ejendomsfunktionærer, beboerdemokrater, frivillige og kommunalt ansatte. Inkluderingspuljens formål var at udvikle metoder og særlige tilbud, så udsatte beboere kunne styrkes og inddrages i aktiviteter under de fire indsatsområder. Formålet med tværgående indsatser var således at udnytte synergien på tværs af områderne ved både at samle ressourcerne og koordinere de lokale tiltag og derved at kunne tilbyde specifikke aktiviteter til en afgrænset målgruppe hvor der var behov for et større beboergrundlag. Samtidig var det vigtigt at bevare de lokale indsatser/interesser ved at fastholde lokalmedarbejderne i boligområderne, hvor styregrupperne rådede over egne midler. Midlerne i de lokale styregrupper skulle bruges med afsæt i de fire kerneindsatsområder, så der ad denne vej blev sikret en sammenhæng mellem de lokale og tværgående indsatser og initiativer. Der har i helhedsplanen været fokus på at bruge midler til aflønning af medarbejdere, da det oftest er lettere at fundraise til aktiviteter frem for løn. Derfor blev der også, hvor det var muligt, søgt eksterne midler. Da Syd kom med i ABC-samarbejdet, fulgte der en lidt særlig struktur med. Ud over at være en del af det overordnede ABC-samarbejde havde Syd sine helt egne indsatsområder. Disse knyttede sig særligt til den forestående omfattende fysiske renovering af gård- og rækkehusene under Masterplan Syd-samarbejdet selvom byggesagen først kom rigtig i gang ultimo De særlige indsatsområder i Syd var Udsatte og ensomme, Integration, Kick-start af det sociale liv, Udvidet beboerservice samt Nye samarbejdsformer. Strukturen i ABC-indsatsen var altså alt i alt en matrix bestående af tre tværgående puljer fordelt på de fire indsatsområder (samt Syds indsatsområder) ud over styregruppernes egne lokale aktivitetsmidler. Organisering 4

6 Styregrupper Organiseringen af ABC -samarbejdet er opbygget nedefra med lokalt forankrede styregrupper for de enkelte boligområder, der arbejder med de lokale boligsociale problemstillinger i bebyggelsen. Hver styregruppe mødes 4-12 gange om året og disponerer over lokale aktivitetsmidler, som udgør størstedelen af boligafdelingernes medfinansiering for at sikre maksimalt ejerskab og involvering. De lokale aktivitetskoordinatorer arbejdede således for en lokal styregruppe i boligområderne. Styregruppen har til opgave at sikre fremdrift, styring og kvalificering af lokalindsatsen og kan på forskellig vis involvere flere beboere i beslutningerne og i det frivillige arbejde. Hver styregruppe består af en repræsentant fra Albertslund Kommune samt beboerdemokrater og evt. andre udpegede beboere fra den eller de pågældende afdelinger, der udgør boligområdet. Herudover deltager den lokale projektmedarbejder fra ABC, den lokale drift samt evt. andre relevante samarbejdspartnere. Hver styregruppe vedtager et kommissorium, hvori det præciseres, hvem der deltager. For at sikre koordinering med de tværgående projekter udpeger styregrupperne en/to beboervalgte repræsentanter til Arbejdssekretariatet. Arbejdssekretariatet: Arbejdssekretariatet spiller en central rolle i samarbejdet på tværs af boligområderne og fungerer som bindeled mellem det strategiske og udførende niveau. Der afholdes møder ca. 2 gange årligt med det formål at udvikle nye idéer, kontakter og samarbejder mellem parterne. Arbejdssekretariatets rolle er at sikre en helhedsorienteret indsats i boligområderne gennem koordinering parterne imellem, sikre vidensdeling, erfaringsudveskling samt udvikling af aktiviteter og projekter, så indsatserne kvalificeres. Medlemmerne i Arbejdssekretariatet er ud over styregrupperepræsentanter embedsmænd fra de involverede forvaltninger (fx Jobcenter, Børne- og Undervisningsforvaltningen, Kulturforvaltningen, Borgerservice, Sundheds- og Socialforvaltningen og Miljø- og Planforvaltningen), administrative repræsentanter og driftsmedarbejdere fra BO-VEST, politiet samt ABC-projektmedarbejderne. Andre relevante aktører deltager ad hoc. Visionsgruppen Visionsgruppen mødes ca.1-2 gange årligt for at følge udviklingen i projektet og revidere, diskutere og beslutte de overordnede visioner og strategier for det boligsociale arbejde på tværs af de involverede boligområder. Visionsgruppen har den overordnede politiske ledelse og følger op på tidsplanerne. Visionsgruppen består af borgmesteren, formændene for de to organisationsbestyrelser, kommunaldirektøren og boligorganisationernes direktør samt ledelsen i ABC. Arbejdssekretariatet deltager i møderne efter behov. Visionen for ABC s helhedsplaner har været at skabe trygge, stærke og velinformerede beboere, attraktive boligområder og en dynamisk integration af bydelene. Målsætningen for arbejdet var således at fremme en positiv udvikling, der gør boligområderne til attraktive, integrerede dele af bybilledet. Områdesekretariatet Områdesekretariatets opgave er at koordinere, vidensdele og udnytte ressourcerne bedst muligt samt udvikle nye samarbejdsformer og nye metoder i den boligsociale indsats. Bemandingen ved etableringen af ABC i 2008 var 5 tværgående medarbejdere, 1 sekretær samt de 2 lokale medarbejdere i Albertslund Nord og Kanalens Kvarter. Med tillægsbevillingen for Albertslund Syd i 2009 blev der ansat 3 nye medarbejdere, som medførte, at opgaverne i områdesekretariatet krævede 2 fuldtidsmedarbejdere. Derfor blev 2 af de tværgående medarbejdere (ansvarlige for hhv. kultur/velvære og information og image) allokeret til arbejdet i områdesekretariatet. 5

7 Erfaringsopsamling: organiseringen i ABC Organiseringen af ABC-samarbejdet er grundlagt ud fra tidligere erfaringer samt de netværk og relationer, som eksisterede i kommunen under byudvalgets tid. Som tidligere nævnt var områdesekretariatets funktion i helhedsplanens tilblivelse ikke tiltænkt en særlig stor rolle, men i takt med flere bevillinger og helhedsplaner og deraf øget bemanding og økonomisk afrapportering, den generelle udvikling samt stigende krav til dokumentation blev områdesekretariatets opgaver omfattende og krævede flere og flere ressourcer på det administrative og ledelsesmæssige niveau. Ved projektets afslutning var der allokeret 2 fuldtidsstillinger og en deltidssekretær til opgaverne i sekretariatet. Områdesekretariatet: Den kommunale vinkel: Områdesekretariatets funktion var at tilbyde én indgang til det boligsociale samarbejde samt løbende at orientere parterne om udviklingen. Boligorganisationen: Områdesekretariatet gjorde det muligt for parterne at henvende sig ét sted ift. fælles snitflader og skabte nye kontakter til Albertslund Kommune. Boligafdelingerne: De fik mulighed for at vidensdele, for at trække på flere medarbejderressourcer og for at gennemføre projekter sammen, som der ikke ville være grundlag for at gennemføre i ét boligområde alene (f.eks. studieture), mens beslutningskompetencen vedr. de lokale projekter forblev i styregruppen. Projektmedarbejderne: For de boligsociale projektmedarbejdere har det været en stor styrke at blive organiseret i en boligsocial afdeling, der gjorde det muligt at spare og vidensdele med boligsociale kollegaer i hverdagen. At projekterne havde fælles ansatte med forskellige kompetencer samlet i områdesekretariatet, gav stordriftsfordele og muligheder for at overføre projekter, der blev udviklet og var succesrige i ét boligområde, til et andet boligområde. Arbejdssekretariatet: Hensigten med arbejdssekretariatet var jf. helhedsplanen både at idéudvikle, at koordinere og at tage beslutninger om områdesekretariatets prioritering af tværgående medarbejderressourcer og puljemidler. Områdesekretariatet oplevede, at dét at få lejlighed til at snakke med parter, man ellers ikke har berøring med, har givet synergi og mening for deltagerne. I dette møde er der opstået både gode idéer og konkrete samarbejdsinitiativer, som formentlig ikke var kommet i stand uden ABC-samarbejdet. Et godt eksempel er udarbejdelse af et idékatalog til udlejningskampagnen i forbindelse med tomme boliger. Det førte til initiativer såsom Åbent Hus, pendler-udlejnignskampagne på stationen, pressemeddelelse om tilgængelighedsboliger, velkomstfester for nytilflyttere, spørgeskemaundersøgelse blandt fraflyttere, videoovervågning, undersøgelse af dispensationsmuligheder fra bytteregler m.v. Der har været et meget flot og bredt engagement fra Albertslund Kommunes side, både i arbejdssekretariatet og i de enkelte projekter. Beboerdemokratiet har ikke altid fyldt så meget på arbejdssekretariatsmøderne, men engagementet af de tilstedeværende har været stor. Nogle beboerdemokrater har givet udtryk for, at organisationen er blevet for stor, at det ikke altid er vedkommende, hvad der foregår i andre dele af byen, og at det kan være svært at drøfte punkter til møderne tilstrækkeligt på den forholdsvis korte tid og i det store forum. Andre gav dog udtryk for, at det er inspirerende at møde andre afdelinger og projekter. Arbejdssekretariatet var således den platform, hvor styregrupperne og kommunale aktører mødtes på tværs af faglighed og geografiske opdeling. Styregrupper: Styregruppernes organisering har fungeret efter hensigten om at skabe lokal medindflydelse, ejerskab og forankring. Beboerdemokraterne har taget ejerskab til projektet i deres boligområde og samarbejdet på tværs af boligafdelinger til bydelens bedste. Dog har der i perioden af forskellige årsager været større initiativ og aktivitet i nogle boligområder end i andre. Visionsgruppen: Den øverste ledelses engagement og deltagelse har været en afgørende faktor for implementeringen af helhedsplanernes indhold samt haft en afsmittende effekt på de øvrige involverede aktøres commitment. 6

8 Hvad har vi na et fra 2008 til 2012? Indsatsområder og succeskriterier Indledning I dette kapitel ser vi nærmere på de enkelte indsatsområder, som helhedsplanerne er bygget op om. Som tidligere nævnt har arbejdet overordnet været inddelt i i alt 9 indsatsområder, heraf 5 særskilt for Syd. Indsatsområderne for Syd-bevillingen har kun været gældende for Syd og der er som følge deraf også kun blevet arbejdet med dem i Syd, mens de 4 tværgående indsatsområder har været gældende for den samlede projektperiode og i alle boligområder. Hovedvægten i fremstillingen vil derfor ligge på disse 4 indsatsområder, og i afsnittet om Syd vil der blive stillet skarpt på udvalgte indsatsområder inden for tillægsbevillingen. De enkelte indsatsområder gennemgås i det efterfølgende for at give et billede af, hvad der er opnået. Dette gøres ved at skitsere, hvordan der er blevet arbejdet med det pågældende indsatsområde, samt give eksempler på, hvilke initiativer og projekter der er blevet gennemført. Hvor det er relevant, underbygges denne beskrivelse med resultatmålinger af enkelte, relevante succeskriterier. For alle indsatsområder blev der i helhedsplanerne opstillet en række succeskriterier, som der blev målt på hvert år 1. En fuldstændig oversigt over disse succeskriterier og den samlede måling af dem fremgår af bilag 1. Derudover stilles der skarpt på én case under hvert indsatsområde. Denne case er en mere udførlig beskrivelse af ét af de projekter, der er blevet arbejdet med. Det skal gøres opmærksom på, at opdelingen og beskrivelsen af arbejdet i indsatsområder primært er en intellektuel opdeling sådan så virkeligheden ikke ud. Mange af de tiltag og projekter, der er kommet i stand under ABC-samarbejdet, var tværgående, dvs. lagde sig inden for flere indsatsområder, eller var både lokalt forankrede og aktuelle inden for et indsatsområde. Ikke desto mindre har indsatsområderne været den helt overordnede styrende matrix for helhedsplanerne i ABC-samarbejdet, hvorfor det også er denne inddeling, som rapporten følger. Overordnede målsætninger Den overordnede målsætning var at fremme en positiv udvikling, der gør boligområderne til attraktive og integrerede dele af bybilledet. Det skulle gøres ved at udvikle nye metoder i det boligsociale arbejde og ved at sætte ind på fire kerneområder: Kultur & velvære, Information & imagepleje, Beskæftigelse og Børn & unge. Et overordnet mål med projektorganisationen har ydermere været at udvikle nye samarbejdsrelationer inden for boligområderne og udadtil. Og det har ikke mindst handlet om at arbejde hen imod forankring af aktiviteterne hos beboerne/i lokalområderne ved at give beboerne ejerskab til projekterne. Helhedsplanernes fornemmeste mål er i sidste ende at styrke beboernes egne ressourcer og handlekraft og dermed på lang sigt gøre sig overflødig. Derfor er det boligsociale arbejde i Albertslund baseret på ABCD-metoden 2, hvor der tages udgangspunkt i boligområdets ressourcer. Disse overordnede målsætninger har (på direkte og indirekte vis) været nogle af de gennemgående fokusområder i ABC-samarbejdet. Og af denne grund vil fokus på samarbejdsformer, nye metoder og ejerskab forme sig som den røde tråd igennem rapporten, og særligt komme til udtryk i casebeskrivelserne. 1 Succeskriterierne for 2012 er indsamlet primo december modsat de andre år, hvor hele december kunne medregnes. 2 ABCD står for Assed Based Community Development oversat til ressourcebaseret bydelsudvikling. 7

9 Erfaringsopsamling: de overordnede målsætninger I alt er det fra 2008 til 2012 blevet til godt og vel 220 forskellige initiativer og projekter under ABC-samarbejdet. Dette tal dækker både tværgående projekter og lokale projekter, som enten blev igangsat af styregrupperne, frivillige, foreninger eller kommunen. Projekterne dækker i flere tilfælde over under-/delprojekter, der ikke er talt med særskilt (se bilag 4). Der er fra 2008 til 2012 blevet indgået 67 forskellige samarbejdsrelationer til større eller mindre formål. Succeskriterium: At der etableres nytænkende samarbejder ml. boligområder og relevante parter Samlet antal samarbejdsrelationer/-projekter for alle boligområder per år ÅR ANTAL EKSEMPLER Styregruppen Nord, SSP & Frivilligcentret samarbejde om at etablere Natteravnene SSP, Ungdomsskolen, 10. element, Vestegnens Brandvæsen Gennem Ild & Vand Styregruppen Syd & Syd2020 lommepengeprojekt Styregruppen Syd og Kanalens Ungdommens Røde Kors lektiecafé i Syd/Kanalens Kvt Styregruppen Kanalen & Kroppedal museum Seniorhøjskole i Kanalens Kvarter Hvad angår boligområdernes attraktivitet, har man til måling af denne bl.a. opstillet fraflytningsprocenten som succeskriterium. I den forbindelse skal man huske, at der er mange faktorer, der spiller ind på udviklingen af fraflytningsprocenten i et boligområde, og at denne aldrig er et resultat af den boligsociale indsats alene. Når dette er sagt, er det erfaringen, at det boligsociale arbejde generelt bidrager til et områdes attraktivitet. Derudover er der også i samarbejde med bl.a. Albertslund Kommune, boligafdelingerne og BO-VESTadministrationen blevet igangsat målrettede initiativer for at gøre noget ved til-/fraflytningen i nogle af boligområderne. Et eksempel herpå er udlejningskampagnen i Nord, Blokland og Kanalens Kvarter. Overordnet kan det konstateres, at fraflytningsprocenten i alle boligområder er faldet i løbet af projektperioden, på nær Syd, hvor den forblev på nogenlunde samme niveau. For Syds vedkommende betyder det, at fraflytningsprocenten på trods af den omfattende renovering, der involverer genhusning af alle beboere samt en markant huslejestigning, ikke er steget markant. Renoveringen er godt nok først for alvor gået i gang i 2012, men den har været længe undervejs og har muligvis for flere beboere været anledning til at fraflytte området. Succeskriterium: At flere nytilflyttere ønsker at blive boende Opgørelse over fraflytningsprocenten for de enkelte boligområder per år BOLIGOMRÅDE Nord 8,6% 6,8% 7,9% 5% 5% Blokland 13,5% 15,5% 13,9% 11,6% 10,2% Kanalens Kvarter* 14,1% 8,7% 15% 14,8% 12,4% Syd 5,4% 5,6% 7,4% 5,1% 5,7% * tal for Kanalens Kvarter har markant fejlmargin pga. renoveringen 8

10 Kultur og velvære Målsætningerne for disse initiativer var jf. helhedsplanen at skabe flere lokale fællesskaber, positivt liv og positive aktiviteter i og omkring bebyggelserne, broer og netværk ind og ud af bebyggelserne, et styrket kulturliv, sammenhold, engagement, tryghed, tolerance og godt naboskab beboerne imellem samt ejerskab til bydelene. Disse målsætninger er bl.a. blevet omsat til virkelighed i kraft af mange brede, netværksskabende kulturinitiativer, både på tværs af boligområderne og lokalt i de enkelte boligområder. Fisketure, beboerferier, (gratis) forestillinger i Det Kongelige Teater, viseaftener, markedsdage, velkomstfester for nytilflyttere, fællesspisning, julefester, kulturfest, eidfester og udflugter til nær og fjern er blot nogle eksempler herpå. Områdesekretariatets opgave heri har været at støtte beboernes initiativer, f.eks. med hjælp til organisering, fundraising m.v. nogle gange meget lidt, andre gange mere intensivt. Succeskriterium: At der skaffes midler til at etablere kunst, sportsanlæg eller andre faciliteter Antal fundraisede midler til både projekter og fysiske faciliteter ÅR ANTAL PROJEKTER EKSEMPLER 2008: kr. i alt 7 I mål med en uddannelse, beboerferie Nord, Wellnessferie 2009: kr. i alt 4 Hip Hop-projekt, Indretning af motionslokale KK198, beboerferier 2010: kr. i alt 7 Studieværksted i Nord, kvindesvømning, beboerferier 2011: kr. i alt 7 Områdefornyelse Nord, legeområde i KK, Gennem ild & vand 2012: kr. i alt 5 Køkkencafé KK72, modelværksted for unge, værested f. unge mænd i Nord Midler er bl.a. fra ministerier, Albertslund Kommune, Det Kriminalpræventive Råd, Real Dania, Lauritzfonden etc. Indsatsen inden for Kultur- og velværeområdet har også medført, at beboere har fundet sammen i nye fora og dannet nye fællesskaber. Således affødte eksempelvis wellnessferien i 2009 et beboerinitiativ til at fortsætte nogle af de gode erfaringer, beboerne havde fået på ferien: Flere beboere gik sammen om at arrangere regelmæssig fællestræning i Qi Gong og dannede efterfølgende deres egen forening. Et andet eksempel er de Flittige Fingre, som er et beboerdrevet kreativt initiativ, der startede i 2011 med opstartshjælp i form af medarbejderressourcer og lidt puljepenge. Her har en gruppe kvinder fra lokalområdet i Syd/Kanalens Kvarter fundet sammen i et nyt fællesskab, de ikke havde før, og som de siden har drevet videre uden boligsocial støtte. I alt har 42 forskellige fællesskaber fået boligsocial støtte i projektperioden fra Succeskriterium: At der etableres mindst ét bærdygtigt nyt fællesskab årligt Samlet antal fællesskaber for alle boligområder per år ÅR ANTAL EKSEMPLER Slankeprojekt nyt fællesskab på tværs af de tre boligområder Wellnessferien => beboerdreven fællestræning i Qi Gong med foreningsdannelse Kvindesvømning, Ungdomsredaktionen 2620, ny ældreklub i Nord Flittige Fingre i Syd/Kan.Kvt., fællesspisning Blokland, brugergruppen Netværkshuset Seniorhøjskole Kan.Kvt., Fiskeforeningen ABC, lektiecafé Pavillonen i Nord Det gode og vigtige ved lokale fællesskaber er, at de bidrager til at binde livet i boligområdet sammen og dermed skabe et positivt liv med større social sammenhængskraft i området. Et område, hvor man kender sine naboer, har kontakter til hinanden og mødes i forskellige sammenhænge er mindre tilbøjeligt til at virke utrygt og uattraktivt. 9

11 En væsentlig del af Kultur- og velværeindsatsen blev også at åbne Netværkshuset på Damgårdsvej 10 i Det er et mødested for kvinder, som blev etableret med støtte fra Integrationsministeriet. Formålet med huset var at skabe netværk på tværs af boligområder og etnicitet. Huset har især været meget besøgt af kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, og det er ikke mindst sundhedstilbuddene, der har været populære. Netværkshuset rummer en dagligstue, hvor kvinderne kan drikke kaffe/te, et mindre motionsrum, gratis massagestol og en netcafé. Der har også været tilbud om indvandrerrådgivning, en pigeklub samt danskundervisning, der delvist har været båret af en frivillig, samt meget mere. I foråret 2011 blev der nedsat en brugergruppe i Netværkshuset bestående af kvinder, som havde deres daglige gang i huset der siden har sat mange aktiviteter i gang. Brugergruppen har efter oprettelsen i stigende grad stået for at afholde de fleste sociale arrangementer, som f.eks. eid- eller sommerfester, og stået for forskellige foredrag og temamøder. Netværkshuset blev i særlig grad et sted for kvinder med forskellige etniske baggrunde, der står uden for arbejdsmarkedet og dermed ofte ikke indgår i andre lokale eller kommunale fællesskaber. Således har det ved hjælp af Netværkshuset været muligt at få kontakt og give forskellige slags oplysnings-, aktivitets- og uddannelsestilbud til borgere, der ellers ikke benytter de kommunale tilbud. En tælleuge i Netværkshuset i 2011 viste følgende: På 6 åbningsdage besøgte i alt 50 kvinder huset. Den yngste besøgende var 18 år, den ældste 72 år. Gennemsnitsalderen lå på 52 år. Der var 9 forskellige nationaliteter til stede, hvoraf den største gruppe var fra Tyrkiet. 54 % af dem, der besøger huset, er helt uden for arbejdsmarkedet (førtidspension/folkepension) 64 % af brugerne kommer 3 eller 4 gange om ugen Knap 82 % oplyser, at de har lært nogle eller mange nye mennesker at kende i huset. 75 % bruger motionsrummet en eller flere gange om ugen Godt 80 % bruger massagestolen Sundhedsinitiativer har der også været en del af i løbet af projektperioden: Kostvejledning, konditests, sundhedstjeks, wellness-ferier, rygtræning og sundhedsdage med oplysning om bl.a. diabetes og mulighed for at afprøve forskellige former for alternativ behandling og motion i nærmiljøet. Der er givet ABC-kroner og aktivitetsmidler til frivillige, der organiserer eller står for cykling, svømning, vandgymnastik, Tai Chi, fodbold, kampsport, Zumba, stavgang m.v. Områdesekretariatet har oplevet stigende interesse for sundhedsrelaterede initiativer. Samtidig er motion og sundhed et godt fælles tredje for netværksdannelse, da det er et emne, der appellerer til mange på tværs af bl.a. aldersgrupper og etniske skel. Sidst, men ikke mindst har et særligt fokus inden for dette indsatsområde været frivilligarbejdet. Her har det i høj grad handlet om at støtte op om styregruppernes og andre frivillige beboeres initiativer, hvilket betragtes som en af kerneopgaverne i ABC-samarbejdet. Redskaber til at fremme det frivillige arbejde i boligområderne har desuden været udmøntning af puljemidler i ABC-kroner, som kunne søges og bevilliges løbende, samt nedsættelse af et tværgående frivillighedsudvalg. Nedsættelsen af frivillighedsudvalget udsprang af et arbejdssekretariatsmøde i 2009 og har resulteret i flere konkrete initiativer. Således har udvalget gennemført flere studieture for afdelingsbestyrelser og frivillige med henblik på at skabe netværk mellem frivillige og hente inspiration andre steder i landet. Udvalget har også indført en tradition med kåring af Årets Beboere ved en årlig nytårskur og udviklet en frivilligpolitik. Hvad er der ellers kommet ud af dette fokus på de frivillige og den målrettede indsats for at styrke arbejdet med frivillige i boligområderne? Dette vil vi stille skarpt på i vores første casebeskrivelse: 10

12 Case 1: Når frivillighed skal udvikles Et udvalg bestående af beboere og ABC-medarbejdere har fra arbejdet med at udvikle initiativer, der kan støtte, motivere og kvalificere de frivillige beboere i boligområderne. Det har ført til udviklingen af en frivilligpolitik bestående af en strategi og en håndbog, årlige studieture for frivillige, samt en ny tradition med udnævnelse af beboere til Årets beboer i forskellige kategorier. Endelig blev der opsat en pulje ABC kroner der hurtigt og nemt kunne bevilge midler til beboerdrevne initiativer. Beskrivelse af projektet I forbindelse med afholdelsen af en workshop på et arbejdssekretariatsmøde i 2009 blev der nedsat et frivillighedsudvalg. Tanken var, at det skulle bestå af beboerrepræsentanter fra hvert af de 4 boligområder samt enkelte medarbejdere. Indledningsvis kom udvalget til at bestå af enkelte beboere og flere ansatte, men blev efterhånden suppleret med flere beboere, mens antallet af ansatte blev reduceret. Formålet med udvalgets arbejde var at udvikle tiltag, der gjorde det attraktivt for flere beboere at bruge deres fritid på det frivillige arbejde i boligområderne, herunder også beboerdemokratiet. Udvalget kom frem til følgende: 1. Fælles studieture til inspiration og belønning af frivillige og beboerdemokrater 2. Hæder til de frivillige Årets beboer i 3 forskellige kategorier for at fremhæve de gode historier 3. Opgavebank en måde at gøre det hele mere tilgængeligt for de travle De første 2 initiativer blev relativt hurtigt indført, og med en løntilskudsmedarbejder til kommunikation i 6 måneder blev der udviklet og beskrevet en decideret frivilligpolitik for arbejdet med de frivillige i ABC-regi, hvilket blev til to publikationer: Frivilligstrategi og Frivillighåndbogen. Frivilligstrategien var tiltænkt afdelingsbestyrelser, medarbejderne i ABC samt andre parter i ABC-samarbejdet, som arbejder med frivillige. Strategien angiver en række metoder og input til at arbejde med frivillige af forskellige slags. Frivillighåndbogen er en håndbog, der kan udleveres til potentielle frivillige for at sikre en forventningsafstemning omkring opgaverne samt give en masse inspiration til det frivillige arbejde. Begge publikationer er tænkt som levende publikationer, der løbende udvikles og tilrettes efter de aktuelle forhold. Ejerskab Formålet med at udvikle frivilligpolitikken var at skabe større ejerskab blandt beboerne ved hjælp af værktøjer, der formaliserer det frivillige arbejde i en boligsocial indsats. Udvalget fungerede som et inspirationsforum, hvor de frivilliges input og inspiration var afgørende for, at indholdet og frivilligplejen så vidt muligt kunne skræddersys efter de frivilliges ønsker og behov. Frivilligpolitikken har samtidig givet inspiration til den frivillighedspolitik, der siden er blevet udviklet for hele BO-VEST-organisationen. Nye samarbejder Deltagerne i udvalget kendte ikke på forhånd hinanden, og det gav anledning til en del videndeling på tværs af afdelingerne, bl.a. vedr. beboerdemokrati og fællesspisninger. De tre dommere til de årlige Årets beboerudnævnelser formanden for Social- og Sundhedsudvalget i Albertslund Kommune, formanden for BO-VEST samt lederen af Frivilligcentret som ikke arbejdede sammen til dagligt, mødtes, vurderede indstillinger og blev enige om, hvem der skulle udnævnes til hhv. Årets nabo, Årets ildsjæl og Årets brobygger. (Nye) metoder Det særlige ved projektet var, at frivillige i meget høj grad bidrog med ideer og inspiration til arbejdet i frivillighedsudvalget, og at de kunne opleve, at deres ideer umiddelbart blev implementeret og til en form for tradition. De kunne opleve, at der var kort afstand fra idé til handling, hvilket var med til at skabe et meget stort engagement hos de frivillige i udvalget. At beboere blev udnævnet til Årets Beboere, betød utrolig meget for de udnævnte personer. Det var tydeligt at mærke, at både det at anerkende andre beboere for deres bidrag til boligområdet og naboskabet og blive anerkendt af andre beboere har haft en utrolig betydningsfuld og positiv effekt for de involverede. 11

13 For mig har det været en stor anerkendelse at være med i frivilligudvalget. Det har givet mig mere selvtillid og bidraget til, at jeg har fået mange gode idéer og udvekslet erfaringer med andre frivillige. Når man taler om det med andre beboere, bliver det tydeligere, at man som frivillig faktisk gør en forskel, og at mange af de aktiviteter ikke kan lade sig gøre uden os. Det har været en rigtig god oplevelse at være med til at udvikle det frivillige arbejde i boligområderne. Karin Holm Nielsen, frivillig ildsjæl i Albertslund Syd. -Karin arrangerer beboerferier, banko, kreative aktiviteter, syng-sammenaftener og gør meget ud af, at alle føler sig velkomne. 12

14 Information og Image Målsætningerne for initiativerne var jf. helhedsplanen overordnet sagt at forbedre boligområdernes image og konkurrencedygtighed og derigennem bl.a. fastholde og tiltrække beboere fra et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Beboernes egne kommunikationsevner- og strategier skulle også styrkes, og det samme gjaldt indsatsen omkring miljø og renholdelse, hvor der var behov for en særlig formidlingsindsats i forhold til nogle målgrupper. I forhold til image er der bl.a. blevet arbejdet med udvikling af beboerblade og lokale hjemmesider, såsom Desuden er der blevet arbejdet med føromtalte udlejningskampagner og initiativer som bl.a. velkomstaftener i Nord for at tiltrække og fastholde tilflyttere. Ser man på udviklingen ift. til-/ fraflytningen, er der fx i Nord sket en mærkbar positiv udvikling i årenes løb, særligt i den ene af afdelingerne. Succeskriterium: At flere ny tilflyttere ønsker at blive boende Opgørelse over andel nytilflyttere, der stadig bor i afdelingen, 3 år efter de er tilflyttet. AFDELING AB Nord 34,4% 52,4% 52,6% 60% 66,7% VA Bæk/Fos 68,8% 64,7% 36,8% 54,5% 44,4% Om udviklingen skyldes nævnte initiativer, den generelle, brede boligsociale indsats i området, den fysiske renovering eller et samspil af mange faktorer, er ikke muligt at sige entydigt. Men det helhedsorienterede kontinuerlige arbejde med at gøre boligområderne til endnu bedre steder at bo sammen med målrettede indsatser på fx udlejningsområdet er resultat af tætte samarbejder med bl.a. afdelingsbestyrelser og kommunale parter og det er med til at skubbe udviklingen i den rigtige retning. Et andet imagetiltag, der har givet et konkret aftryk i boligområdet, er den såkaldte fotokonkurrence. I både 2009/10, 2011 og 2012 blev der udskrevet en fotokonkurrence for beboere i alle de boligområder, der var med i ABC-samarbejdet. Konkurrencerne mundede ud i udstillinger af beboernes billeder og blev med årene til en decideret tradition. De første to år blev initiativet igangsat af medarbejdere og siden videreført af beboere selv. Billederne blev udstillet i hhv. Kanalgaden og i afdelingen VA 4 Syds beboerhus. Under emner som derfor er det fedt at bo i mit boligområde eller mit yndlingssted i Albertslund satte billederne med originalitet og indføling fokus på nye vinkler af Albertslund billeder, der viste en by/boligområde, man som beboer kan være stolt af. Initiativer som disse er vellykkede eksempler på, hvordan der helt konkret og direkte kan arbejdes med boligområders image. Og i dette tilfælde har initiativet yderligere haft den positive effekt, at beboerne har taget initiativet til sig og taget ejerskab til det, således at traditionen bliver videreført uden boligsocial støtte. Konkrete initiativer til at styrke beboernes kommunikations-/imagekompetencer har der også været en række af. Tilbage i 2008 blev der afholdt en workshop om den gode historie, senere kom der kursusaftener for beboerdemokrater med Forumteatret Prisme, studietur omkring brug af sociale medier i boligområder, undervisning i fortælleteknik for unge tilknyttet ungdomsredaktionen 2620 og meget mere. Med udgangspunkt i beboerønsker og afdækkede behov blev der derudover i 2012 iværksat en særlig indsats på dette område. Med en kursus-/foredragsrække for frivillige, Café frivillig, fik beboerne 7 aftener i løbet af efteråret mulighed for at blive klogere på skriveteknik, projektstyring, fundraising og andre konkrete værktøjer til at styre egne projekter i boligområdet. Dertil kom en todages miniuddannelse, der uddannede 10 beboere til borgerjournalister. Det er ikke altid deltagerantallet, der er et udtryk for succes, hvilket projekter som Café frivillig og borgerjournalistuddannelsen er tydelige eksempler på. Deltagerne har udtrykt stor tilfredshed og har ud over et styrket socialt netværk erhvervet konkrete, nye kompetencer, de kan anvende til glæde for hele boligområdet. 13

15 Succeskriterium: At der afholdes mindst et årligt kursus til beboerne mhp. at styrke deres kompetencer i imagearbejdet ÅR ANTAL EKSEMPLER Den gode historie v. J. Fälling Hiphop-workshop med vejledning i tekstskrivning. Kulturmødekursus med I. Osman i Nord Kursus i inddragelse af beboere med anden etnisk baggrund i beboerdemokratiet. Ungdomsredaktionen (2620) = undervisning i fortælleteknik Studietur omkring borgerjournalistik + imagearbejde i boligomr. Frivillighåndbog/-politik Studietur omkring brugen af sociale medier. Miniuddannelse til borgerjournalist. Kursus- & foredragsrække Café Frivillig (7 aftener) For at synliggøre projekterne og de frivillige er der jævnligt blevet udsendt pressemeddelelser og artikler i lokale aviser og andre medier, og der er udgivet kvartalsvise statusbreve og årlige temaaviser/årsevalueringer. Den løbende formidling af de boligsociale aktiviteter i boligområderne foregik gennem husstandsomdelte månedskalendere, opslag, sms-service, , Facebook og ved annoncering på Denne informationsindsats er blevet evalueret særskilt (se evalueringsrapporten Effektiv skriftlig kommunikation Evaluering af Albertslund Boligsociale Centers skriftlige kommunikation ). Succeskriterium: At boligområderne har mindst 3 gode omtaler i relevante medier årligt. Antal positive omtaler per boligområde og tværgående per år Boligområde Medier Nord AP, Vestegnen, P4, Blokland Beboerbladet, Kanalens Kvt Syd etc. Fælles/tværgående I ALT Gennemførelsen af Naboskabsundersøgelserne i alle boligområder i 2009 og 2012 har været et yderligere omdrejningspunkt i informations- og image-indsatsen. Det har været et meget tids- og ressourcekrævende tiltag, da prioriteringen var, at medarbejdere og frivillige personligt opsøgte alle beboere over 6 år i de husstande i Nord, Blokland, Kanalens Kvarter og Syd. Dette har resulteret i en svarprocent, der, selvom den var faldende fra 2009 til 2012, stadig lå højt i forhold til andre boligområder i Danmark (se bilag 3). Naboskabsundersøgelsen er et redskab til boligområder til at måle områdets sociale kapital eller det sociale liv i området samt dets ressourcer. I form af et spørgeskema stilles der spørgsmål inden for 7 temaer, der tilsammen giver et billede af områdets sociale kapital. Et af målene for indsatsområdet Information og Image var, at Naboskabsundersøgelsen skulle vise en generel stigning af beboernes tilfredshed fra første til anden måling, og at 85 % af beboerne ved anden måling skulle kende til den boligsociale indsats. Skønt resultatet ikke viser hele 85 % i alle boligområder, så er tallene ganske høje 3. Og derfor er den samlede vurdering, at målene på dette område er blevet nået skønt der stadig er potentiale til forbedring 4. 3 Derudover skal man huske, at besvarelsen gik på det konkrete kendskab til den lokale ABC-medarbejder, ikke kendskab til boligsocialt arbejde i boligområdet generelt. 4 For et overblik over samtlige resultater af Naboskabsundersøgelsen: se bilag 3 14

16 Succeskriterium: At 85% i Naboskabet 2012 kender til den boligsociale indsats i deres område Kendskab til den lokale boligsociale medarbejder Nord Blokland Kanalens Kvt. Syd % har helt 77 % har helt sikkert 72 % har helt sik % har helt sikkert eller nok hørt eller vist hørt kert eller vist hørt sikkert eller vist om vedkommende om vedkommende om vedkommende hørt om vedkom. Succeskriterium: At der kommer en stigning i beboertilfredsheden fra første til sidste beboerundersøgelse Boligområde Aldersgruppe positive svar 2009 positive svar 2012 Nord Voksen 32% 40 % Blokland Voksen 23% 24 % Kanalens Kvarter Voksen 23 % 24 % Syd Voksen 44 % 43 % Sidst, men ikke mindst har styrkelsen af miljørigtig adfærd i boligområderne været defineret som et fokusområde inden for indsatsområdet Information og image. Der er ikke specifikt blevet arbejdet med dette tema bredt i ABC-samarbejdet. Derimod har det været noget, ét boligområde i særlig grad har satset på og brugt mange lokale kræfter på: Vandsparekampagnen i Blokland er et eksempel på, hvordan der med en målrettet oplysningsindsats kan opnås målbare forbedringer i beboers miljøadfærd, her vandforbrug, på forbløffende kort tid. Kampagnen er yderligere et udtryk for konstruktive og frugtbare samarbejdsrelationer mellem boligområdet og kommunale parter. Derfor er projektet Vandsparekampagnen valgt som næste case: Case 2: Spar penge ved at spare vand En vandsparekampagne i Blokland resulterede i det første år i en månedlig besparelse af vandforbruget på 14 %. Kampagnen er gennemført ved hjælp af mange forskellige virkemidler, i samarbejde med et lokalt miljøcenter og har haft fokus på, at man kan spare penge på at spare vand. 15

17 Beskrivelse af projektet I forbindelse med renoveringen af badeværelser og køkkener i Blokland i 2008 og 2009 blev der opsat individuelle vandmålere i alle lejligheder. Alle husstande skulle således afregnes for vand individuelt over huslejen. Da de første opgørelser over vandforbrug og acontobeløb blev sat på huslejen, var der mange beboere, der ikke forstod deres huslejeregninger. Hvorfor var der forskellig husleje for de samme lejligheder? Det viste sig også, at beboerne i Blokland i gennemsnit brugte 119 l vand pr dag, hvor beboerne generelt i Albertslund brugte 102 liter pr dag. Hvis beboerne kunne mindske deres vandforbrug med 17 liter, kunne de spare ca kr. pr. år pr. husstand. Det har længe ligget afdelingsbestyrelsen på sinde at arbejde målrettet med miljøtiltag, der samtidig havde en økonomisk gevinst for beboerne, idet formanden for det grønne udvalg sad i afdelingsbestyrelsen. Derfor er der tidligere blevet gennemført enkelte, mindre miljøtiltag i afdelingen med de begrænsede ressourcer, der var til stede. Det var først, da Agendacentret henvendte sig med et pilotprojekt i Blokland, at samarbejdet blev intensiveret, og vandsparekampagnen blev planlagt med formanden for grønt udvalg i Blokland i spidsen. Kampagnen blev sat i gang i oktober 2011 og forløb over ca. 1 år. Den indeholdt flere forskellige elementer: Til at begynde med blev der udsendt et brev direkte til de 20 % af beboerne, der havde det største vandforbrug (de såkaldte røde forbrugere ). I brevet blev de opfordret til at deltage i et kommende informationsmøde og fik samtidig et tilbud om rådgivning. Derefter blev der afholdt et informationsmøde med tolk (kurdisk/tyrkisk). Dette informationsmøde havde forskellige indlæg, bl.a. om hvordan man sparer på vand og strøm, hvordan udgifter til reparation af hærværk og også vandforbrug påvirker huslejen, og hvordan huslejen i en almennyttig bolig er skruet sammen. Der var ca. 35 deltagere, og spørgelysten var stor. Informationsmødet blev fulgt op med uddeling af 2 gratis perlatorer (der virker vandbesparende) og et gratis badeur til samtlige husstande. Der blev derudover uddelt en vandsparefolder oversat til tyrkisk, der blev hængt opslag op med informationer om, hvad man kan spare, ligesom der var tilbud om personlig rådgivning. Resultatet blev godt og nemt at notere, fordi driften aflæser vandforbruget hver måned. I alt har beboerne i gennemsnit sparet 14 % på vandforbruget. En stikprøveundersøgelse hos 56 tilfældige husstande viste desuden følgende: 80 % har monteret de udleverede perlatorer 37,5 % bruger badeuret jævnligt 78,6 % er blevet mere bevidste om deres vandforbrug 68 % har i 2012 fået penge tilbage fra deres a conto- vandindbetalinger. Ejerskab En beboer, der var medlem af afdelingsbestyrelsen og er formand for grønt udvalg i Blokland, viste stort ejerskab til projektet og var med fra starten. Hun har i mange år stået i spidsen for miljøinitiativer i boligområdet og derfor også modtaget Grøn initiativpris 2012 fra Albertslund Kommune for sin store indsats i Blokland. Også driften engagerede sig meget i projektet og blev bl.a. inddraget til informationsmødet. Selve kampagnen har dog ikke betydet en ekstra arbejdsindsats for driften, idet aflæsningerne fortages i forvejen. Nye samarbejder Projektet blev båret af et frugtbart samarbejde mellem afdelingsbestyrelsen i Blokland, den lokale ABCmedarbejder, den lokale drift, medarbejdere i BO-VEST- administrationen (der hjalp med at sende breve ud til de røde forbrugere ), Albertslund Kommune og ikke mindst Agendacentret Albertslund. Denne gang blev samarbejdet med Agendacentret intensiveret med medarbejderressourcer, hvor en særlig stor indsats i forløbet var at uddele perlatorer m.m. til samtlige husstande. 16

18 (Nye) metoder Projektet har vist, at et godt samarbejde, fokus på økonomisk besparelse og en bred indsats med tilpasning til målgruppen kan give gode, konkrete og håndfaste resultater. Der blev sat bredt ind på formidlingen, hvor den skriftlige information med synliggørelse af resultaterne i boligafdelingen blev fulgt op af fælles informationsmøder samt tilbud om individuel personlig rådgivning. Identificering og udpegning af de røde forbrugere blev fulgt op med personlig kontakt med tilbud om hjælp samt udlevering af gratis hjælpemidler. Bestyrelsen valgte samtidig at tage hensyn til sprogvanskelighederne, både i den skriftlige kommunikation og ved informationsmøderne, hvor tolke var til stede. Udviklingen i vandforbruget blev illustreret med en graf på en rude centralt i bebyggelsen. Projektet har medført, at alle ny-tilflyttere nu får udleveret et forbrugsskema til måling af vand og varme samt vejledning i sparetiltag. Desuden blev det besluttet at arbejde videre med andre miljøtiltag under den nye boligsociale helhedsplan. Stikprøveundersøgelsen, hvor aktivitetskoordinatoren gik rundt og ringede på, gav stor viden om beboernes adfærd mht. vandforbrug og var en god metode til at kunne målrette informationsmaterialet yderligere. Eksempelvis er de ældre beboere i forvejen meget bevidste om deres adfærd, men kan have brug for hjælp med det tekniske, hvor de yngre beboere har en meget lavere bevidsthed om deres adfærd. Det var en meget mere effektiv metode i Blokland at bede beboerne tage hensyn til deres egen økonomi end at appellere til beboerne om at tage hensyn til miljøet. Gertrud Gelting, formand for grønt udvalg samt medlem af afdelingsbestyrelsen i Blokland. 17

19 Beskæftigelse Udgangspunktet for beskæftigelsesindsatsen var et ønske om en videreudvikling af de gode erfaringer fra projektet Jobstafetten, som var blevet til i samarbejde mellem boligområdet og Arbejdsmarkedscentret, og som Albertslund Kommune i 2006 modtog Integrationsministeriets integrationspris for. De konkrete målsætninger med beskæftigelsesindsatsen i helhedsplanen var at skabe (endnu) bedre beskæftigelse, at forbedre de ledige beboeres kontakter til og muligheder på arbejdsmarkedet (og hermed på sigt deres socioøkonomiske position) samt at udvikle beboernes kompetencer og muligheder for at tage del i samfundet. I disse målsætninger lå bl.a. også at hjælpe unge under 18 i fritidsjob, læreplads m.m. og inkludere selv de svageste, som f.eks. førtidspensionister og kvinder helt uden tilknytning til arbejdsmarkedet, i projektet. Beskæftigelsesindsatsen har været tæt knyttet op på samarbejdet med jobcentret Albertslund og bestod ved helhedsplanens start af to fultidsmedarbejdere i en fremskudt indsats. Samarbejdet med Jobcentret og indsatsen i det hele taget udviklede sig en del i løbet af projektperioden og skiftede karakter i forhold til, hvad der oprindeligt var beskrevet i den boligsociale helhedsplan. Dette skete dels pga. udviklingen på arbejdsmarkedet, mange lovændringer på området, der bl.a. betød, at Jobstafetten ikke indkaldte borgere, men alene kunne tilbyde frivillig rådgivning, dels pga. besparelser og omstrukturering i Jobcentret samt helhedsplanernes udvikling. Disse ændringer har betydet, at indsatsen blev lagt om undervejs og tilpasset situationen. Ved helhedsplanens start blev den åbne individuelle jobkonsultation prioriteret, og der var en del beboere, der på frivillig basis opsøgte Jobstafetten for at få hjælp til jobsøgning, dog langt fra så mange, som succeskriterierne lagde op til. Succeskriterium: At hjælpe 250 ledige i job eller uddannelse i projektperioden sager - 15 i ordinært fuldtidsarbejde el. deltidsjob (1 m. løntilskud) - 56 sager - 21 i job, deltidsjob, uddannelse el. praktik - 51 sager - 20 i job el. uddannelse - 12 kvinder benyttet mulighed for jobcoaching i netværkshuset - Ingen opgørelse over, hvor mange der har fået job/ udd., dog mindst 1 i job + 1 i uddannelse. Ingen grundet ændring af medfinansiering I 2010 blev der aftalt en ny medfinansiering, som betød at det blev muligt at trække på flere medarbejdere med forskellige kompetencer i Jobcentret, som blev aftalt fra år til år. Det åbnede op for at afprøve flere forskellige projekter i perioden i 2010/11 blev det f.eks. til et aktiveringsprojekt for unge mødre. Dette projekt vil blive nærmere beskrevet i den afsluttende casebeskrivelse. Der var således kun en fast jobkonsulent tilbage i projektet, som det meste af perioden holdt til i Netværkshuset. Huset har dannet en fysisk ramme om beskæftigelsesindsatsen, fordi der har været en tæt og daglig kontakt til målgruppen bl.a. selvforsørgede kvinder og marginaliserede kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Grundet de ændrede vilkår blev indsatsen efter 2010 mere projektorienteret med et bredere fokus på beboernes helbred og sociale kompetencer som helhed, da disse faktorer ofte er en stor barriere for at komme i beskæftigelse. Et fokus i arbejdet har generelt været, at indsatsen skulle være et supplement til jobcenterets tilbud og samtidig give mulighed for at udvikle nye metoder eller afprøve nye måder, der kan føre beboerne tættere på arbejdsmarkedet. En del af beskæftigelsesindsatsen fik således til formål at arbejde med nogle af de 18

20 nævnte barrierer, f.eks. ved at tilbyde danskundervisning og gratis tilpassede motionstilbud til kvinder, der aldrig tidligere har dyrket motion, og ved at styrke deres sociale netværk og relationer. Succeskriterium: At der udvikles nye metoder til at inkludere borgere langt fra arbejdsmarkedet Opgørelse over antal nyudviklede metoder per år ÅR ANTAL EKSEMPLER Camp True North. Samarbejde med byggesag om unge med plettet straffeattest Tilbud i Netværkshuset. Kurser til selvforsørgende kvinder. Rollespil omkring jobsamtaler for unge. Temamøder med mulighed for netværksdannelse. Særlige infomøder med individuel vejledning Særligt undervisningsforløb for unge mødre. Udvidelse af Netværkshusets tilbud målrettet ældre kvinder. Jobsøgningskurser for unge. Uddannelsesforløb for de årige Utraditionelt aktiveringsprojekt for ledige. Jobcafé for ledige Aktiveringsprojekt for matchgruppe 1. Som det fremgår af tekstboksen, er der blevet gennemført 3 aktiveringsprojekter for kvinder de var alle beskæftigelsesrettede projekter med det formål at give et særligt og lidt anderledes tilbud til bestemte grupper af beboere. Derudover er der som projekter med et beskæftigelsesrettet sigte blevet afholdt temamøder om regler for arbejde, når man er førtidspensionist, om uddannelsessystemet, dagpengeregler, nye regler for tidsubegrænset opholdstilladelse, starthjælp, 450-timers-reglen og introduktionsydelse etc. For de unge blev der afholdt kurser i fritidsjobsøgning, arrangeret besøg på Teknisk Skole, gennemført projektet I mål med en uddannelse (personlig udvikling for unge på Camp True North), og der har været dialog med virksomheder om ansættelse af unge med plettede straffeattester. Indsatsen for at hjælpe unge i gang med en uddannelse eller formidle et fritidsjob har haft et helt kontant udbytte. Gennem et grundigt kendskab til lokale virksomheder og ikke mindst en tæt og intensiv kontakt til de unge i boligområderne særligt i Syd lykkedes det at motivere og støtte i alt 138 unge i enten at påbegynde en uddannelse, få en praktikplads eller lære at begå sig på arbejdsmarkedet ved at varetage et fritidsjob. Derudover er der i samarbejde med Albertslund kommune, Syd2020-projektet, klubberne og driften blevet gennemført 2 lommepengeprojekter med i alt 15 unge fra Syd og Kanalens Kvarter, og et nyt med 5 unge var på vej ved projektperiodens afslutning. I lommepengeprojekterne hjælper en gruppe unge fra boligområdet til i lokalmiljøet og fungerer dermed som rollemodeller for andre unge, samtidig med at de høster både anerkendelse og selvrespekt og får en større ansvarsbevidsthed. Succeskriterium: At 125 unge under 18 får fritidsjobs og/eller lærepladser sager - 35 i job/læreplads -60 sager -34 i uddannelse/ læreplads/ fritidsjob -41 sager -28 i uddannelse/ læreplads / fritidsjob/praktik -59 sager - 35 uddannelse/ læreplads/ fritidsjob/praktik -6 i uddannelse/ praktik/ fritidsjob OBS: Ingen decideret ungefritidsjobindsats længere. *Usikkerhedsmargin ved 2012-tallet, idet en medarbejder ikke længere var ansat manglende oplysninger * Legepatrulje & Lommepengeprojekt indgår ikke i beskæftigelsestallene, men i succeskriteriet fritidsaktiviteter Afslutningsvis vil vi se nærmere på et af de projekter, der har givet en række interessante erfaringer, og som på interessant vis viser, hvad beskæftigelsesindsatsen har kunnet rumme. 19

21 Case 3: 7 ud af 10 kom i gang med en uddannelse I 2010 kørte ABC et 9-ugers aktiveringsprojekt for unge mødre under 25 år. Aktiveringsprojektet blev afholdt i samarbejde med Jobcenter Albertslund. Målet var at motivere deltagerne til uddannelse og give værktøjer til at kunne håndtere hverdagen som mor under uddannelse. Ved udgangen af 2012 havde 7 ud af 10 startede deltagere enten færdiggjort en uddannelse eller var i gang med at uddanne sig. Beskrivelse af projektet Baggrunden for dette aktiveringsprojekt var den nye aftale om medfinansiering fra Jobcentret samt et ønske om at give en særlig udsat gruppe et specielt tilbud. Forskning viser, at unge mødre og deres børn er en meget udsat gruppe, hvad angår uddannelse og efterfølgende varig kontakt til arbejdsmarkedet. Deltagerne var unge kvinder under 25 år, der alle var mødre, men ikke havde en uddannelse, og ikke var i arbejde. Målet var at afklare deltagernes uddannelsesønsker og fastlægge uddannelsesmål, at motivere dem til at tage en uddannelse samt give de unge kvinder en række forskellige værktøjer og brugbar viden til at være både mor og under uddannelse. Projektet startede i november Deltagerne kom primært fra ABC s boligområder. Indholdet i forløbet bestod af undervisning, individuelle samtaler og oplæg med undervisere udefra. Undervisningen foregik hovedsagligt i Netværkshuset, og den gennemgående underviser var ansat i Jobcenter Albertslund og udlånt på fuld tid i ca. 3 måneder til projektet. Det særlige ved projektet var: At benytte Netværkshuset som ramme for aktiveringsprojekterne. Netværkshuset er et hus, som har til formål at udvikle kvindernes kompetencer, hvorfor størstedelen af målgruppen kommer i huset i forvejen. At der blev tænkt helhedsorienteret ift. deltagernes situation og ikke kun de rent arbejdsmarkedsmæssige forhold At projektet inddrog lokale ressourcer som f.eks. uddannelsesvejledere, sundhedsplejen og et lokalt familiecenter samt andre kvinder i samme situation. Ejerskab I dette første aktiveringsprojekt unge mødre tog jobcentret ejerskab dels ved at ansætte en særkilt medarbejder som tovholder på projektet, dels ved at bidrage økonomisk til projektindholdet. Medarbejderen udviste stort engagement i projektet, da hun havde megen indflydelse på afvikling og udvikling af projektet. Selvom projektopstarten bar præg af samarbejdsvanskeligheder, bl.a. omkring manglende afklaring af ansvarsfordeling, blev indholdet og processen evalueret og udviklet. Erfaringerne medførte, at der i de efterfølgende samarbejdsprojekter med Jobcenter Albertslund blev lagt stor vægt på at skabe et bredere ejerskab hos flere af de medarbejdere, der skulle samarbejdes med. Dette lykkedes også i langt højere grad i de efterfølgende projekter ved at trække på flere ressourcer og kompetencer i jobcenteret. Nye samarbejder I forbindelse med projektet blev der skabt kontakt til institutioner, som der ikke tidligere havde været et tæt samarbejde med, bl.a. Familiehuset (en kommunal familiebehandlingsinstitution), som uden beregning involverede to medarbejdere i projektet til at undervise, UUV (Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen), der vejledte de unge i relation til uddannelse, og VUC, der testede de unge for læsevanskeligheder. Den lokale sundhedspleje underviste også på forløbet, men idet sundhedsplejen ikke kunne afse timerne gratis, fik deres medarbejder betaling for bidraget. 20

22 (Nye) metoder Aktiveringsprojektet var det første i en række af 3 aktiveringsprojekter, der på basis af et samarbejde med Jobcenter Albertslund skulle give beboere i ABC- områderne et særligt aktiveringstilbud i relation til beskæftigelsesindsatsen. Målet var ikke at erstatte den almindelige aktiveringsindsats, men at iværksætte nogle specielle tilbud målrettet udvalgte målgrupper og således supplere den indsats, der i øvrigt foregår i jobcenteret. Målgruppen unge mødre blev valgt, fordi det er en vanskelig målgruppe og kan være en meget udsat gruppe, som man ikke kan tvinge til uddannelse igennem lovgivningen, lige som man kan med de øvrige unge under 25 år. Det er kun muligt at motivere denne gruppe. Tanken var, at man ved at skabe et lokalt forankret fællesskab blandt deltagerne, samtidig med at man forholdt sig til hele situationen rundt om de unge mødre (dvs. praktiske forhold som børnesygdomme, søvn, opdragelse m.m.) kunne hjælpe dem med hverdagens udfordringer og derved øge motivationen til uddannelse. Indholdet og formen i projektet adskilte sig fra andre typer af aktiveringsprojekter. Aktiveringsprojekter skal nemlig typisk kunne rumme en relativ bred målgruppe og løbende optage nye deltagere, hvilket kan gøre det svært at målrette undervisningen og skabe en holdånd, hvor de unge kan støtte hinanden. Dette projekt var meget målrettet den aktuelle målgruppe og kunne lade sig gøre, fordi de unge blev håndplukket til projektet. Dog var det ikke helt nemt at finde 12 unge, der nogenlunde var det samme sted i deres forløb og klar til at starte samtidig. Derudover var det metodisk nye i dette aktiveringsprojekt, at det indeholdt en del elementer, der ikke er eller var almindelig brugte i projekter for unge, såsom brobygningsforløb på 3 uddannelsesinstitutioner samt undervisning og vejledning af familiepædagoger og sundhedspleje. Det har været positivt at udvikle aktiveringsprojekter i samarbejde med den boligsociale indsats. Netværkshuset er drevet af frivillig deltagelse. Selvom aktiveringsprojekterne har ligget uden for husets normale åbningstider, har rammerne medvirket til et anderledes fællesskab og et bredere indhold end i andre aktiveringsprojekter. Jan Eriksen, jobcenterchef, Albertslund jobcenter. Kurset har givet mig mod på at komme i gang og troen på, at jeg kan klare det. Jeg er blevet meget mere bevist om mig selv og mine muligheder. Samtidig har det betydet meget, at der kun var mødre på holdet, så man havde noget tilfælles og snakke om. Natascha, deltager i aktiveringsprojektet for unge mødre 21

23 Børn og Unge Målsætningerne med en fælles koordineret børne- og ungeindsats var at indsluse børn og unge i eksisterende fritidstilbud, at skabe bedre muligheder for områdernes børn og unge samt at forebygge konflikter, klager, mistrivsel og kriminalitet. Dette skulle gøres i et samarbejde med bl.a. SSP og kommunale institutioner. Særligt i forhold til denne målgruppe har indsatsen i høj grad handlet om opsøgende arbejde og relationsarbejde. Der blev dels tænkt i at forebygge ved at knytte børnene og de unge positivt til deres boligområder, dels i at udvikle ved at afprøve nye metoder til at fremme dialogen mellem de unge og deres omgivelser. Netop det at styrke boligområdernes mangfoldighed ved at skabe et miljø med plads til alle og fremme en konstruktiv dialog på tværs af aldre har været et formuleret fokuspunkt i den børne- og ungestrategi, der blev udarbejdet af børnog ungemedarbejderen tilbage i Strategien baserede sig på de erfaringer, børne- og unge ressourcegruppen 5 havde gjort sig vedrørende samarbejdet på børne- og ungeområdet. Og i denne strategi hedder det bl.a., at selv ganske små kulturelle forskelle kan føre til konflikter i det daglige. Noget, der ofte giver anledning til konflikter og ærgrelser, er divergerende syn på børneopdragelse, og på hvad der er et acceptabelt støjniveau i bebyggelsen. I de boligområder, der deltager i ABC-samarbejdet, fylder børnene meget. Derfor skal der iværksættes projekter, der medvirker til at fremme en konstruktiv dialog på tværs af beboergrupperne. Konkret er disse formålserklæringer blevet omsat til virkelighed ved hjælp af bl.a. følgende projekter: Nedsættelse af arbejdsgrupper i Nord vedrørende udformning af nye legepladser og rekreative arealer i forbindelse med renoveringen såvel som renovering af boldburet i Blokland. Derudover gav projekter som beboerferier i Nord og Syd, familieudflugter til Bakken, legedage og aktivitetsdage for børnefamilier eller markedsdage i Nord gode rammer for, at generationerne kunne mødes og være fælles om en positiv oplevelse. Ungdomsbladet 2620, der blev skrevet af unge fra boligområderne, har givet andre beboere et indblik i de unges tanker og verden og kunne dermed være medvirkende til en bedre forståelse af hinanden. Caféen i Blokland har også været et mødested, der gav børn mulighed for at lære voksne beboere bedre at kende (de frivillige voksne, der var til stede i caféen, var der, fordi de kunne lide at tilbringe tid med børnene). Sidst, men ikke mindst kan der nævnes de lommepenge- og fritidsjobprojekter, der er blevet gennemført særligt i Syd. Disse har bidraget til en positiv synliggørelse af de unge i deres boligområder, idet de unge udførte arbejdsopgaver, som var til gavn for området. Det var B&U-ressourcegruppens oplevelse, at disse tiltag har haft en gavnlig effekt, og at de unge har været meget interesserede i voksenkontakten og i at blive hørt. Generationskonflikter virker ikke til at være så alvorlige længere, som det tidligere har været tilfældet. Der har i hele projektperioden været et meget positivt og frugtbart samarbejde med SSP og de kommunale institutioner, ikke mindst klubberne/ Ungehuset, og dette tætte samarbejde har været uundværligt for effekten og succesen af børne- og ungetiltagene i ABC-regi. Der blev også konkret arbejdet med at ansvarliggøre børn og unge, bl.a. gennem et legepatruljeprojekt (det beskrives uddybende i den afsluttende casebeskrivelse), projektet Gennem ild og vand og førnævnte lommepengeprojekter. Der blev arbejdet med at give gruppen mulighed for at komme til orde gennem et hip-hopkulturprojekt, BlokBeats, som var med til at kvalificere de unges kreative udtryk, og 2620 ungdomsredaktionen. 5 Et samarbejdsforum bestående af kommunale repræsentanter og institutioner, lokale aktører samt frivillige foreninger, som arbejder med børn og unge. Ressourcegruppens formål var at give sparring, koordinere samt udvikle B&U-indsatsen under ABC-samarbejdet. 22

24 Et gennemgående fokuspunkt i børne- og ungeindsatsen har været kriminalitetsforebyggelse i bred forstand. Det har været en bagvedliggende tanke i en række initiativer, der er blevet igangsat, bl.a. i opstarten af Natteravnene, et besøg i Bloklands café fra Vridsløselille Statsfængsel, en temaaften om unge & kriminalitet og besøg i Solhusene og Banehegnet i forbindelse med klager over børn og unges ophold. Derudover blev der særligt i Syd brugt meget tid og energi på løbende at arbejde på både at forebygge kriminalitet og agere på eksisterende ungeproblemer i boligområdet, særligt omkring hærværk. En god kontakt til de unge i lokalområdet er alfa og omega for at skabe tillid og opbygge relationer, som understøtter en forebyggende indsats. Derfor har et naturligt tiltag for børne- og ungeindsatsen været en løbende coaching af de unge og konkrete snakke med dem om konsekvenser af uhensigtsmæssig adfærd (såsom hærværk, kriminalitet m.m.). I tæt samarbejde med ejendomskontorerne og klagesagsbehandleren i BO-VEST har det i flere tilfælde været muligt hurtigt at reagere på fx hærværkssager og andre konfliktsituationer, der involverede unge i boligområdet, ved at tage fat i de pågældende parter og konfrontere dem med sagens alvor. Denne form for rettidig indgriben har ofte kunnet forhindre, at en sag udviklede sig i negativ retning eller eskalerede. Initiativer som disse har ud fra ressourcegruppens erfaring bidraget til at mindske beboers oplevelse af kriminalitet i området og dermed øget den generelle tryghedsfølelse. Dette bekræfter resultaterne fra Naboskabsundersøgelserne: Succeskriterium: At andelen af beboerne i Syd, der ikke oplever kriminalitet som et problem i deres boligområde, er steget ved den afsluttende naboskabsundersøgelse Syd samlet Opleves kriminalitet som et problem i boligområdet? Voksne 46 % i mindre grad 15 % slet ikke årige 32 % i mindre grad 20 % slet ikke 48 % i mindre grad 20 % slet ikke 45 % i mindre grad 24 % slet ikke Succeskriterium: At 90 % af beboerne, der deltager i den sidste beboerundersøgelse, er tilfredse med trygheden i deres boligområde Opgørelse af de grønne og gule trafiklys svarende til positive og neutrale svar Boligområde Aldersgruppe pos.+ neutr. svar Nord Voksen år 52 % 79 % 77 % 93 % Blokland Voksen år 50 % 94 % 67 % 100 % Kanalens Kvt. Voksen 68 % 72 % Syd Voksen år 75 % 94 % 84 % 94 % 23

25 Endelig er der med udgangspunkt i målgruppens ønsker blevet arbejdet på at skabe rum og muligheder i boligområderne for unge, der opholder sig i boligområderne eller ikke benytter de kommunale tilbud. Her skal der særligt fremhæves etableringen af motionslokalet i Kanalen 198. I tæt samarbejde med bl.a. afdelingsbestyrelsen i Kanalens Kvarter blev det muligt at omdanne et tomt lokale til et motions- og mødested for områdets unge og voksne. Lokalet har dannet ramme om mange motionsaktiviteter, især for børn og unge, og også givet de børn/unge, der ikke har råd til at benytte sig af etablerede foreninger eller af andre årsager ikke bruger forenings-/klubtilbuddene, et meningsfuldt fritidstilbud. Derudover kan der som initiativer, der kunne give børn og unge rum og muligheder i boligområderne og et aktivt fritidstilbud, nævnes følgende: en pigeklub, sportsdage, store-lege-sports-konkurrence-dage, sommerferieaktiviteter, kreative værksteder, café/værested for børn og unge i Blokland, studierum for unge drenge i Nord, fastelavnsfest, skurvogn ved Ungehuset Nord, fodboldturnering, Albertslund Cykelforum, en klatrevægsevent og meget mere. Samtidig er der igennem hele projektperioden blevet arbejdet aktivt med at formidle børn og unge i nogle af kommunens etablerede klub- og fritids/foreningstilbud. Alt i alt har indsatsen med at få børn og unge i gang med en fritidsaktivitet i boligområdet eller i etablerede klubber/foreninger medført, at ca unge er blevet engageret i fritidsaktiviteter/tilbud i boligområdet, kommunen, klubber eller foreningsregi. Succeskriterium: At få 200 børn & unge i gang med fritidsaktiviteter Opgørelse over antal børn/unge per år, der er kommet i gang med fritidsaktiviteter i ABC (enkelt gang eller løbende) eller formidlet i klubber & foreninger I alt fået ca. 49 I alt fået 85 I alt fået 40 børn i gang I alt fået 44 børn i børn/unge i gang børn/unge i gang gang børn i Bloklands mandagscafé Derudover forskellige brugere af mandagscaféen Derudover 45 forskellige bruger af Bloklands mandagscafé Derudover ca. 73 aktive børn/unge i motionslokale KK 198 (inkl. gengangere) forskellige brugere af mandagscaféen Derudover ca. 32 aktive børn/unge i motionslokalet KK 198 Ca. 23 forskellige brugere af mandagscaféen Afslutningsvis stilles der skarpt på et af de projekter, der er blevet omtalt flere gange: Lege-/ fritidspatruljen. Projektet har kørt i flere år og rummer mange interessante vinkler og erkendelser i forhold til børne- og ungeindsatsen under ABC-samarbejdet. 6 I dette tal er brugere af Bloklands mandagscafé kun talt med én gang (ét år), ligesom brugerne af motionslokalet KK

26 Case 4: Fritidspatrulje = fritidsjob og sundt børneliv Siden 2009 har ABC -samarbejdet ansat en række unge til legepatruljer/fritidspatruljer. Målet har været dels at skabe fritidsjobs for de yngste (13-15 årige), dels at skabe koordinerede legetilbud og sunde fritidsaktiviteter for børn i en blandet aldersgruppe i boligområderne (6 til 12år) og dermed i sidste ende skabe større social sammenhængskraft børnene imellem. Det er blevet et attraktivt job med indbygget jobtræning og et legetilbud, som både børn og voksne har været glade for. Det har vist sig at være ret vigtigt for børns tilslutning til tilbuddet, at der findes et fysisk velegnet centralt sted til at mødes og lege. Fra legepatrulje til fritidspatrulje Inspireret af skolernes legepatruljeprojekt blev der i 2009 opstartet legepatruljeprojekter i 2 ud af de 4 boligområder, der var med i ABC-samarbejdet i Albertslund Nord og Blokland. Jobbet som legepatruljeansat har fungeret som et regulært fritidsjob med ansøgninger og jobsamtaler. Alle ansættelser forløb fra maj til ca. oktober hvert år. Der har løbende været fokus på at lære de ansatte at møde til tiden og at melde afbud ved sygdom i ordentlig tid for på den måde at gøre dem arbejdsparate til fremtidige fritidsjobs. Det har også været legeguidernes (de ansatte i legepatruljen) ansvar at planlægge legeaktiviteter for de mindre børn i områderne og gennemføre dem. En legepatrulje har bestået af 3 5 unge, som én gang om ugen tog aktion i hvert af de deltagende boligområder. Børne- og ungekonsulenten har løbende været med til at støtte legepatruljerne i at udvikle aktiviteterne, lave opslag og støtte op om selve udførelsen. I 2010 blev der også oprettet legepatruljer i Kanalens Kvarter og Syd, og i 2011 skiftede legepatruljerne navn til Fritidspatruljen, idet arbejdsopgaverne ændrede lidt karakter. De kom bl.a. til at indbefatte samarbejde med ejendomsfunktionærerne. Ved en evaluering af Legeguiderne viste det sig, at legeguiderne var rigtig glade for jobbet, og at de gerne ville være legeguider igen. Derudover svarede flere, at de havde fået nye venner igennem projektet. Det sværeste ved jobbet var for dem at håndtere, når børnene ikke ville høre efter, og når de syntes, at nogle af deres kollegaer ikke lavede lige så meget som dem selv. Ved et afslutningsarrangement gav forældrene til de ansatte udtryk for, at de var glade for, at deres børn lærte at arbejde og at have ansvar, samt at deres børn var glade for at være en del af projektet. Der har således været overvejende positive tilbagemeldinger fra både ansatte og forældre i alle årene, projektet har kørt. Legepatruljen har med tiden opnået en pæn tilslutning fra forældre og børn særligt i Blokland og Nord, hvor det var relativt nemt at etablere et fast mødested for legeaktiviteterne, der kunne ses af mange. Ejerskab De ansatte i Legepatruljen har generelt udvist stort ejerskab for deres arbejde udtrykt ved stort og vedvarende fremmøde til tiden, afbud ved sygdom osv. samt generel stor vilje til at arbejde. Særligt ved de aktiviteter, som legepatruljerne selv har været med til at finde på, har de udvist et stort engagement. Legepatruljeguiderne er ansat og får løn for deres arbejde, og det er uden tvivl afgørende for deres følelse af forpligtigelse over for opgaven, men deres stolthed ved jobbet, deres fremmøde og deres vilje til at arbejde ved ekstraarrangementer bekræfter, at de tager deres job alvorligt og føler ejerskab for det. Det har i den forbindelse været afgørende med forældrenes opbakning til projektet i form af deres opbakning til børnenes ansættelse, oprettelse af en bankkonto, sikring af, at børnene kom til tiden, samt motiveringen af børnene til arbejdsopgaverne. Samtidig var det vigtigt, at forældrene ikke planlagde familieaktiviteter i sammen tidsrum som de unges arbejde, hvorfor familien fra start er blevet inddraget i forløbet og informeret om projektindholdet. 25

27 Nye samarbejder I 2011 og 2012 blev legepatruljens opgaver udvidet til også at hjælpe driften og hermed ejendomsfunktionærerne med forskellige opgaver. Dette samarbejde rummede en masse potentiale ift. gensidig respekt og forståelse parterne imellem. Det gav dog også lavpraktiske udfordringer, bl.a. i forhold til at aftale tidspunkter for udførelsen af opgaverne, idet ejendomsfunktionærernes arbejdstider kolliderede med de unges skolegang. Et projekt som dette forudsætter således et tæt samarbejde og opbakning og prioritering fra driftsledelsen til at afsætte medarbejderressourcer til projektet, både hvad angår arbejdstiderne og opgavernes art. (Nye) metoder Legepatruljeaktiviteterne har været en ny måde at skabe fysiske lege på i boligområderne. Projektet forener ønsket om at udbyde fritidsjob med et fokus på sundhed for de mindste børn og større sammenhængskraft i områderne både blandt de mindre børn og mellem børnene og de ansatte i legepatruljen. Selvom selve konceptet blev kopieret fra skolerne, krævede det en del tilpasning til en boligsocial kontekst for at få succes, bl.a. i forhold til tidspunkter samt fysisk placering. Afgørende var her at afholde aktiviteterne ved de naturlige samlingspunkter, hvor børnene kommer, hvilket særligt har været en udfordring i det geografisk store område Syd/Kanalens Kvarter. Dertil fik legeguiderne i større udstrækning karakter af et reelt fritidsjob med definerede arbejdsopgaver i samarbejde med driften i form af fysisk forskønnelse i boligområderne. Det har været særligt givtigt at ansætte unge i en legepatruljegruppe i samme boligområde, som de selv bor i. De unges netværk har dels kunnet tiltrække de yngre børn, dels har det været med til at ændre beboernes syn på de unge mennesker i området, når de kunne opleve dem i arbejde og i at gøre en indsats for lokalområdet. Legepatruljen har i 2009 og 2010 benyttet sig af redskaber som oplæringskursus og legemapper med ideer. Disse redskaber har dog ikke alle fundet nyttige, hvorfor man i i stedet har arbejdet med løbende supervision og oplæring. Projektet har haft stort fokus på at lærer de ansatte unge at tage ansvar og initiativ. Det har været muligt at give legeguiderne meget ansvar på trods af deres alder, men det har også vist sig, at opgaven med at sætte lege i gang kan virke meget uoverskuelig for legepatruljerne. Projektet blev derfor udviklet til, at børne- og ungemedarbejderen eller en ejendomsfunktionær hele tiden var til stede til at støtte, motivere og tage over, f.eks. i konfliktsituationer med andre beboere. Det har dog samtidig vist sig, at det er muligt at inddrage unge i aldersgruppen år i planlægningen af selv omfattende aktiviteter, som f.eks. efterårsferieaktiviteter og Smartphone-kursus. I 2012 har fritidspatruljen ud over deres ugentlige arbejdsdag fået tilbud om at arbejde ved større arrangementer i boligområderne. Alle i fritidspatruljen har haft stor lyst til dette, og det har vist sig at være muligt at overlade ansvar for boder m.m. til de unge. Det har været en god metode til at vise beboerne, hvordan unge fra lokalområdet kan deltage på en konstruktiv måde i de fælles aktiviteter. Det vil sige: Ved at ansætte unge fra lokalområdet og give dem løn for at skabe lege og fysiske aktiviteter for områdets yngre børn har legepatruljeprojektet vist, at unge fra lokalområdet kan fungere som rollemodeller og bidrage til at synliggøre unges potentiale og deres lyst til at arbejde. Metoden med brug af styrede og planlagte lege har gjort det muligt at blande børn fra boligområdet og få dem til at lege sammen på tværs af alder og eksisterende venskaber. I processen med at bringe børn sammen, som normalt ikke leger sammen, samt at få nogle af de børn, som ikke er en del af børnemiljøet i udearealerne, til at deltage, har det været nødvendigt, at børne- og ungemedarbejderen har deltaget for at give tryghed for børn og forældre. 26

28 Projektet har styrket relationerne mellem forskellige børnegrupper i boligområderne og medført, at det er muligt at kombinere jobmuligheder med behovet for organiseret fysisk aktive lege for de mindre børn, som supplement til de kommunale tilbud. Projektet har affødt en platform for den enkelte unge til senere at kunne varetage et reelt fritidsjob. Det er sket ved at give deltagerne ansvar for opgaverne, planlægningen og udførelsen og dermed ruste dem til at agere som ambassadører for deres eget boligområde. På den måde har projektet styrket den sociale kapital i boligområderne. Mikkel Nielsen, SSP Koordinator. 27

29 Syd Den boligsociale indsats i Syd har taget afsæt i de fire indsatser i hovedbevillingen og har således spillet en aktiv rolle i en meget stor del af de tværgående projekter, som er blevet beskrevet i de foregående kapitler. Når tillægsbevillingen for Syd alligevel beskrives i det efterfølgende, skyldes det, at den rummer en række særskilte indsatser knyttet op på lokale udfordringer, særligt i relation til den omfattende fysiske renovering, som boligområdet stod over for. I det følgende er udvalgt de indsatsområder, som er de mest interessante at kigge på i den boligsociale helhedsplan for Albertslund Syd. Generelle målsætninger Der er igennem en årrække konstateret voksende sociale problemer i boligområdet. Som led i projektet er det en særlig opgave at tage hånd om udsatte beboere. En kick-start af boligområdets sociale liv, som projektet lægger op til, vil også til en vis grad kunne bidrage til at forebygge, at beboere bevæger sig ud i stadig mere uoverskuelige sociale problemer. Den overordnede målsætning er derfor at kombinere den fysiske renovering, der har til formål at gøre boligområdet attraktivt og konkurrencedygtigt, med en vækst i beboernes engagement i boligområdets sociale liv og i udviklingen af beboernetværk, der også er en forudsætning for, at et boligområde er attraktivt at bo i. Helt grundlæggende har tillægsbevillingen for den boligsociale indsats i Syd og indsatsområderne og succeskriterierne heri i høj grad været knyttet op på den forestående fysiske renovering. I helhedsplanen for Albertslund Syd hedder det således: Der er afdækket et veldokumenteret behov for fysisk og social genopretning af bydelen. Den fysiske genopretning realiseres gennem Masterplanen for Albertslund Syd [ ] Der er i sammenhæng hermed behov for tiltag, der kan fremme den sociale genopretning, hvilket også er en forudsætning for, at bydelen kan fremstå som attraktiv og konkurrencedygtig, når den fysiske renovering er afsluttet. Men også i forbindelse med selve renoveringsprocessen, der strækker sig en del år frem i tiden, opstår der bl.a. i forbindelse med genhusning en række boligsociale problemstillinger, der kræver en særlig indsats. Tanken var således igennem en boligsocial indsats at ruste beboerne til de udfordringer, den kommende tid ville give, ved at styrke deres sociale kompetencer og sociale netværk. Dette er sammenfattede sket ved at arbejde aktivt på at styrke det sociale liv i bydelen ved at støtte op om det frivillige engagement, der allerede var til stede, og iværksætte nye initiativer, der fremmede det sociale fællesskab, netværksdannelse og nyt frivilligt engagement. Der blev også sat aktivt ind i forhold til de børn og unge, der havde brug for meningsfulde fritidsbeskæftigelser, vejledning eller tiltag til at holde dem på rette vej, og hjulpet beboere med forskellige individuelle udfordringer igennem bl.a. opsøgende arbejde. Dette har resulteret i godt og vel 44 lokale projekter og initiativer i Syd-helhedsplanens ca. 3 ½-årige periode. Der blev arrangeret en lang række udflugter, hvor beboere kunne få en fælles oplevelse og lære nye naboer at kende, og en årlig Store-legedag for børn, der hver gang blev en fornøjelig oplevelse for mellem 70 og 300 børn og deres familier. Der blev genskabt en gammel tradition med afholdelse af en sensommerfest langs Kanalgaden, som hvert år blev et meget stort tilløbsstykke for store og små, julefester, beboerferier og fællesspisning. Der blev givet individuel vejledning til beboere med behov for hjælp, holdt vejledningsmøder og informationsarrangementer for de beboere, der gik byggesagen i møde, og meget mere. Dette blot for at nævne nogle af initiativerne. 28

30 Et væsentligt element i initiativerne baserede på aktive og vellykkede samarbejdsrelationer med engagerede frivillige, afdelingsbestyrelser, driften, forskellige kommunale parter etc. - for at sikre størst mulig forankring lokalt, centralt såvel som kommunalt. Én måde at måle den generelle udvikling i Syd, dvs. udviklingen af det sociale liv i bydelen, var igennem Naboskabsundersøgelsen, som ligesom i de andre boligområder blev gennemført i 2009 og igen i På trods af et ret markant fald i svarprocenten er en svarprocent på 25,1 % i 2012 stadig stor nok til, at resultaterne giver et retvisende billede af nogle overordnede tendenser i området. Og det helt overordnede billede, der har vist sig, er, at udviklingen går i den rigtige retning. På de fleste områder er resultaterne i 2012-undersøgelsen enten på nogenlunde samme niveau eller forbedret i forhold til resultaterne fra De mest interessante udviklinger er følgende: Flere årige er blevet mere generelt tilfredse med at bo i Syd, og de voksne er nogenlunde lige så tilfredse som i 2009 og ligger begge år pænt over landsgennemsnittet. De årige er også den gruppe, der nærmest har tredoblet sine positive svar på både oplevelsen af naboskabet og det fysiske miljø i deres boligområde, mens det er de 6-12-årige, hos hvem der kan findes den mest markante udvikling på området ressourcer (dvs. hvor meget lyst og energi man har til at lave noget sammen i området). Deres positive svar har fordoblet sig fra 2009 til Sidst, men ikke mindst er der hos de voksne sket en stigning i oplevelsen af accepten af forskelligheden i boligområdet. Alt i alt tegner der sig dermed det billede, at dét, man kan betegne som den samlede sociale kapital i Syd, fremstod styrket i Succeskriterium: At der kan registreres en styrkelse af den sociale kapital i området, herunder øget tilfredshed og trivsel. Resultater fra Naboskabsundersøgelsen i Syd 2009 & 2012 Kategori Aldersgruppe positive + neutrale svar 2009 positive + neutrale svar 2012 Tilfredshed Voksen 44 % + 44 % 88% 43 % + 46 % 89% 6-11 år 61 % + 36 % 97% 70 % + 27 % 97% 12-15år 36 % + 47 % 83% 36 % + 49 % 85% år 21 % + 58 % 79% 44 % + 44 % 88% Naboskab Voksen 43 % + 48 % 91% 41 % + 49 % 90% 6-11 år 46 % + 47 % 93% 48 % + 45 % 93% 12-15år 43 % + 53 % 96% 38 % + 58 % 96% år 6 % + 92 % 98% 17 % + 83 % 100% Antallet af klager er yderligere en indikator for, hvordan det går i boligområdet. Målet var at mindske antallet af klager i Syd i løbet af den boligsociale projektperiode. Hertil kan det siges, at et fald i klager ikke er et entydigt tegn på, at beboerne er mere tilfredse der kan være mange årsager til, at beboere indleverer færre klager det ene år end det andet. Men ikke desto mindre giver det en helt grundlæggende idé om udviklingen i boligområdet. Og denne er tydelig: Fra 2008 til 2012 er der sket et fald på 29 % i klagesager fra Syd, der er blevet behandlet i BO-VEST. Succeskriterium: At der sker et fald i beboerklager på 10 %, registreret i BO-VEST s klagesagsafdeling. Opgørelse over antal behandlede klager fra Syd (alle afdelinger) per år For en fuldstændig oversigt: se bilag 3 29

31 Udviklingen i antallet af de officielle klagesager kan også hænge sammen med den boligsociale indsats i Syd, der både direkte og indirekte har arbejdet med at afhjælpe konflikt- og klagesituationer lokalt i området. En del af indsatsen har således været at tage sig af individuelle beboerhenvendelser eller henvendelser fra ejendomskontorerne om nogle beboere/ situationer i boligområdet, der havde brug for en støttende hånd. Dette blev til i alt 205 sager fra 2009 til 2012, som de boligsociale medarbejdere i Syd og Kanalens Kvarter har taget sig af. Og heraf kan ca. 78 betegnes som konflikt-/klagesager. 30

32 Ensomme & udsatte Målet var at forebygge ensomhed blandt områdets ældre og enlige samt sikre, at de mest udsatte får den fornødne støtte, hvad end det drejer sig om kontakten til kommunen, til ejendomskontoret eller om relationer og netværk til andre mennesker i hverdagen. Dette indsatsområde har været vanskeligt at tage fat på som særskilt indsats, idet kategorien ensomme og udsatte ikke er en velafgrænset og klart defineret målgruppe. Netop samme problemstilling har også evalueringsrapporten Uden for kategori 8, der er blevet udarbejdet for ABC i januar 2013, beskæftiget sig med. Her kan man evt. læse mere om emnet. Det var således ikke muligt at give en statistisk måling på, hvor mange ensomme og udsatte der kunne være tale om i Syd. Derfor har dette indsatsområde i høj grad været en integreret del af den samlede indsats i Syd. For dog at afdække, hvordan det generelt stod til med livet i boligområdet, hvilken beboersammensætning der var prægende for området for derigennem at få et indefra -blik på, hvad der kan ligge i kategoriseringen udsatte og ensomme, blev der i begyndelsen af projektperioden gennemført en vidensindsamlingsproces. Der blev opsøgt og gennemført interview med en række steder, der havde indgående kendskab til boligområdet og beboerne fra forskellige vinkler: afdelinger i kommunen (socialafdeling, familieafsnit, sagsbehandler pension mv.), Børne/ungeinstitutioner i Syd (børnehave og klubber), foreninger, alle afdelingsledere og ikke mindst afdelingsbestyrelser og ejendomsfunktionærer i alle afdelinger. Resultatet blev følgende: - De fleste beboere er velfungerende. Der kan ikke udpeges én gennemgående & fremtrædende problemstilling - Der bor en række ældre beboere, heraf vurderes en del som ensomme - Der bor en række enlige yngre & ældre - Ikke mange alkoholikere, misbrugere, hjemløse Igennem sociale aktiviteter vil de udsatte & ensomme blive styrket Vores erkendelse: Der kan ikke afdækkes alle ensomme & udsatte i Syd (og hvad er det?). Kontakten opnås naturlig + løbende. Derudover opnås der selv eller på baggrund af henvendelser fra andre beboere, ejendomsfunktionærer mv. løbende kontakt til enkelte personer, der har behov for en form for hjælp Hvad har dette så betydet? Hvordan er der blevet arbejdet med disse erkendelser? Ud over at sikre en styrkelse af det sociale liv generelt igennem igangsættelse af aktiviteter i boligområdet 9 har det i begyndelsen i høj grad handlet om at lære beboerne i boligområdet at kende og at informere om de tilbud, der formidles igennem ABC-samarbejdet. Gennem relationsarbejde samt et øget professionelt kendskab bliver det muligt også at få kontakt til udsatte beboere og derved styrke deres sociale netværk og/eller støtte dem i at finde løsninger for deres problemstillinger. Dette er i allerhøjeste grad blevet indfriet igennem mund-til-mund -metoden samt via den daglige kontakt til beboerne, der er blevet opbygget. Målet var at synliggøre de boligsociale medarbejdere og deres arbejde, dels i områdets fire lokale beboerblade 10, dels gennem opsøgende arbejde. Og det er også sket ved medarbejdernes tilstedeværelse på beboermøder, på ejendomskontorerne og de større sociale arrangementer, såsom Storelegedagen, sensommerfesten eller sundhedsbasaren, og ved løbende at skrive om de boligsociale aktiviteter, så beboerne derved fik kendskab til, hvilke muligheder ABC-samarbejdet rummede. 8 Inspirationskatalog og evaluering af Albertslund Boligsociale Centers indsats for marginaliserede borgere. 9 Dette vil blive beskrevet i næste kapitel Kick-start af det sociale liv 10 Hver boligafdeling, der var med i Syd-samarbejdet, har sit eget beboerblad. Bladene udkommer i forskellige intervaller. 31

33 Ved denne informationsindsats har det også handlet om at sprede kendskab til muligheden for at henvende sig til de boligsociale medarbejdere i Syd, hvis man som beboer stod over for en problemstilling, man ikke selv kunne finde en løsning på, og som hverken hørte til under kommunens eller afdelingens område. Det kunne handle om at få formidlet kontakt til ejendomskontoret, kommunen eller boligadministrationen, hjælp ved nabobekymringer, hjælpe med at finde en mindelig løsning ved mindre nabokonflikter og lign. De boligsociale medarbejders funktion var her at agere som bindeled, der kunne finde og formidle den rette løsning på et problem, som kunne være vanskeligt for en beboer selv at trække på. En stikprøveundersøgelse gennemført i september 2011 viste da også, at det var lykkedes at sprede kendskabet til denne mulighed til en stor del af beboerne: Stikprøveundersøgelse Formål: Afdækning af, hvor mange beboere i Albertslund Syd & Kanalens Kvarter der kendte til et af ABC s tilbud om individuel hjælp Opsøgning af 93 husstande ligeligt fordelt over hele Syd-området og Kanalens Kvarter Ud af 93 adspurgte husstande indgik 66 i undersøgelsen. Af de 66 havde 36 hørt om tilbuddet om individuel hjælp, mens 30 ikke havde. Det giver et resultat på 55 % af beboerne i Syd & Kanalen, der kendte til ABCtilbuddet om individuel hjælp, mens 45 % ikke gør. Mange flere beboere kendte dog til ABC generelt. Konkret blev det, som tidligere nævnt, til ganske mange henvendelser/ beboersager i løbet af projektperioden, som den boligsociale indsats kunne hjælpe med at få løst. Henvendelserne kom både fra beboere direkte, naboer eller også ejendomskontorerne. Succeskriterium: De sociale viceværter får kontakt med 90 % af målgruppen og undersøger, hvordan evt. behov kan afhjælpes Antal behandlede individuelle beboerhenvendelser per år heraf konfliktsager heraf konfliktsager heraf konfliktsager heraf konfliktsager Sådanne henvendelser har eksempelvis handlet om beboere, der ved hjælp af et godt samarbejde mellem kommunen og de boligsociale medarbejdere i Syd fik etableret kontakt til støtte-kontakt-personer og derved kunne få den fornødne hjælp i hverdagen. Ved en anden lejlighed kunne der hjælpes nogle bekymrede beboere, der henvendte sig til de boligsociale medarbejdere, fordi de ikke havde været i stand til at få kontakt til en beboer i naboområdet. Takket være en hurtig reaktion og godt samarbejde mellem flere parter (ABCmedarbejdere, politiet, drift) kunne sagen hurtigt løses. Og der har også været sager, hvor de boligsociale medarbejdere, på foranledning af naboer og ejendomskontoret, kontaktede kommunen for at finde hjælp til en sårbar beboer eller også har hjælpen bare bestået i at støtte en ældre, ikke så computervant beboer med at udfylde nogle vigtige, elektroniske dokumenter. Som tidligere beskrevet har en kerneopgave inden for dette indsatsområde ligeledes været at styrke det sociale liv generelt og derved give alle beboere, herunder også ensomme og udsatte, mulighed for at blive en del af fællesskaber og knytte sociale kontakter. Der er blevet støttet op om og iværksat mange projekter og aktiviteter (som vil blive nærmere beskrevet i næste kapitel). Konkret har dog særligt projekter som etablering af en fast fællesspisningstradition i Syd og Kanalens Kvarter, beboerferier eller forskellige former for udflugter og kreative aktiviteter været med til at give beboerne nye rammer for åbne og integrerende fællesskaber. 32

34 Succeskriterium: Der etableres rammerne for mindst 2 mødesteder i boligområdet, hvor målgruppen kan opholde sig og knytte kontakter til andre beboere Opgørelse af nye (i forhold til årene før) rammer for mødesteder, som ABC har støttet* Antal i alt: 4 (ny) Antal i alt: 1 (ny) Antal i alt: 4 (nye) Eksempler: - Fællesspisning for beboere i Syd & Kanalens Kvt. - Jævnlige udflugter - Beboerferien - Aktiviteter i aktivitetslokale KK 198 Eksempler: - De Flittige Fingre. Nydannet kreativ klub *Derudover eksisterer der lokalt i afdelingerne yderligere mødefora/fællesskaber. Eksempler: - Tværgående aktivitetsudvalg Syd - Kan.Kvt. - Seniorhøjskole - Maleværksted 33

35 Kick-start af det sociale liv Målet var at skabe sammenhold, engagement, tryghed, tolerance og godt naboskab beboerne imellem samt ejerskab til bydelen. Dette indsatsområde har i høj grad handlet om at skabe nyt liv i boligområdet, sætte sociale aktiviteter i gang og derigennem støtte dannelsen af nye netværk blandt beboere. Og det har handlet om at støtte op om de allerede aktive frivillige i boligområdet, motivere nye frivillige og skabe muligheder og rammer for selvstændigt frivilligt engagement. Dette er blevet gjort igennem en række projekter og tiltag, hvoraf nogle havde en mere enkeltstående karakter og andre foregik regelmæssige og endda blev til deciderede traditioner. Der blev som tidligere nævnt arrangeret Store-legedag for børn og familier, en årlig sensommerfest med loppemarkedet, der var båret af mange frivillige kræfter, julefester, motion for voksne og børn, sundhedsbasarer, fællesudflugter, tirsdagsfællesspisningen, temaaftener, beboerferier, Halloweenfester, maleværksted og meget mere. Alt dette har samlet set bevirket, at der blev skabt et øget socialt liv i området, der bl.a. gav sig til udtryk i stor deltagelse til aktiviteterne i Syd i projektperioden og et mærkbart engagement hos et stigende antal frivillige. Succeskriterium: Mærkbart flere beboere får lyst til at engagere sig i det sociale liv i afdelingen Resultater fra Naboskabsundersøgelsen i Syd 2009 & 2012 Kategori Aldersgruppe positive svar 2009 positive svar 2012 Ressourcer Voksen 34 % 34 % 6-11 år 11 % 20 % år 10 % 7 % år 5 % 7 % Været med til at arrangere aktiviteter i boligområdet Voksne 8 % tit/ meget tit 11 % tit/meget tit Energi & overskud til at deltage aktivt i det, der sker i boligområdet Voksne 42 % i høj/nogen grad 44 % i høj/nogen grad Antal identificerede nye frivillige i boligsociale aktiviteter i Syd & Kanalens Kvarter I alt ca. 33 aktive frivillige i boligsociale aktiviteter I alt ca. 46 aktive frivillige (inkl. enkelte gengangere) I alt ca. 54 aktive frivillige (inkl. enkelte gengangere) I alt ca. 14 nye frivillige ift. årene før. Det frivillige engagement i Syd har, sammenlignet med andre afdelinger i ABC-samarbejdet, allerede været ret stort og udbredt i forvejen. Derfor har et særligt fokuspunkt inden for dette indsatsområde været at støtte op om beboers egne initiativer eller støtte op om, at igangsatte aktiviteter på sigt kunne forankres i området/hos beboere og dermed blive selvbærende. Eksempler på projekter, som enten så dagens lys, fordi nogle beboere havde en idé, som de ønskede at realisere, eller som med tiden blev selvkørende, er det tværgående aktivitetsudvalg for Syd og Kanalens Kvarter, julefesten og den kreative klub de Flittige Fingre. De Flittige Fingre består, som beskrevet tidligere, af omkring 10 kvinder, der hver uge finder vej til beboerlokalerne i Kanalens Kvarter 138 for sammen at lave håndarbejde, medens snakken lystigt går, og verdenssituationen bliver ordnet. Kvin- 34

36 derne har stor glæde af det sociale fællesskab og udveksler idéer og råd. Der kommer jævnligt nye kvinder til, som bliver inddraget i fællesskabet. Denne aktivitet er startet på beboerinitiativ og drives udelukkende af frivillige. Julefesten startede som et styregruppeønske og blev i begyndelsen gennemført af de boligsociale medarbejdere i samarbejde med frivillige. For at kunne videreføre konceptet blev en gruppe frivillige beboere klædt på til i stigende grad at vagetage organiseringen og gennemførelsen af arrangementet så traditionen var klar til at leve videre uden boligsocial støtte. Den grundlæggende tilgang i det boligsociale arbejde er som tidligere påpeget at støtte op om og give mulighed for at udbygge de frivillige initiativer, der allerede er til stede i området. Som et eksempel på et sådant tiltag kan det nævnes, at der i den månedlige ABC-/aktivitetskalender kunne annonceres bredere ud om aktiviteter, som blev tilbudt i en afdeling. Dermed blev nogle af afdelingens aktiviteter åbnet endnu mere op for beboere fra andre afdelinger og tilgængelige for alle beboere i Syd og Kanalens Kvarter. Et andet eksempel er udvidelsen af en allerede eksisterende IT-café i samme afdeling. Styregruppen for Syd havde et ønske om at kunne tilbyde ældre mennesker, der manglede computer- og IT-kundskaber, et særligt IT- /computerkursus. For i takt med, at de forskellige servicer fra det offentlige bliver digitaliseret, er der en gruppe beboere, der vil have svært ved at kommunikere med myndighederne pga. manglende computerfærdigheder. For at afhjælpe dette startede der i 2012 en særlig IT-café for computerforskrækkede mænd og kvinder. En frivillig beboer fra afdeling VA 4 Syd tilbød sin ekspertise hver uge, så beboerne kunne lære om internettet etc. Ca. 20 beboere benyttede sig af tilbuddet. Organiseringen og gennemførelsen af aktiviteten lå helt i den frivillige ildsjæls hænder og den boligsociale støtte var begrænset til formidlingen og finansiering af projektet. Hele vejen igennem har der været et meget tæt samarbejde mellem indsatsen i Syd og Kanalens Kvarter, for en af målsætningerne med den boligsociale indsats i Syd var netop at arbejde for en øget integration af Syd og Kanalens Kvarter. Dette har konkret givet sig til udtryk i, at langt de fleste af de sociale aktiviteter i bydelen blev til i et samarbejde mellem de boligsociale medarbejdere i Kanalens Kvarter og Syd og i tæt samarbejde mellem frivillige fra begge boligområder. Succeskriterium: Styrkelsen af det sociale liv i Syd skal kvalificere området til at integrere Kanalens Kvarter i bydelen Andel deltagere fra Kanalens Kvarter i aktiviteter i Syd per år , 4 % 35,6 % 19,4 % 39,4 % *Tallene baserer på opgørelse af udvalgte aktiviteter per år på baggrund af kvalificerede skøn eller stikprøveundersøgelser Ét tiltag inden for dette indsatsområde bidrog i særlig grad til at sætte gang i aktivitetsniveauet i området og skabe ejerskab: projektet Syd-pulje. I 2011 besluttede styregruppen i Syd at stille en sum penge fra deres årlige aktivitetsmidler til rådighed til beboere, der selv ønskede at arrangere netværksskabende aktiviteter i boligområdet. Kravene var, at aktiviteten skulle være frivilligbåret, annonceres bredt samt være åbne for alle beboere i bydelen. Mange frivillige benyttede sig af tilbuddet og arrangerede aktiviteter til glæde for deres medbeboere. Syd-puljen støttede projekter som nytårskoncert, foredrag om hjemløshed, visesangaften, Sydspætterne m.m. I flere af aktiviteterne deltog beboere, som ikke før havde deltaget i boligsociale aktiviteter, og de blev budt hjerteligt velkommen. I den sidste casebeskrivelse vil vi nu kaste et nærmere blik på netop dette Sydpulje-projekt. 35

37 Case 5: Sydpulje Nemme penge skaber beboernetværk En pulje stillet til rådighed for beboerinitiativer på tværs af de 4 boligafdelinger i Albertslund Syd har betydet, at langt flere beboere har taget initiativer til aktiviteter, og at der er skabt kendskab og netværk på tværs af afdelinger, som ellers ikke har haft mulighed for at bruge hinandens aktiviteter. Beskrivelse af projektet Styregruppen for Syd besluttede i 2011, at man gerne ville opmuntre flere beboere til at tage initiativer, der kunne fremme det sociale fællesskab og udvikle netværk i boligområdet på tværs af de 4 afdelinger. De besluttede sig for at stille en pulje penge til rådighed ud af deres årlige aktivitetsmidler, som beboere, der havde lyst til at arrangere en aktivitet til glæde for sig selv og andre beboere, kunne søge midler fra. Der blev udviklet nogle kriterier for bevilling af midler, og det var et styregruppemedlem, der sammen med en boligsocial medarbejder varetog administrationen af puljen. Indledningsvis var det muligt at søge om maks kroner senere blev beløbet hævet til 2500 kroner, idet tiltaget havde så god en succes, at det i styregruppen blev besluttet at støtte yderligere op om det. Aktiviteterne skulle komme mindst 8 personer til gode og skulle annonceres i den månedlige ABC-kalender. Der skulle som regel indgå en vis deltagerbetaling til aktiviteten. Puljen fungerede i 2011 og 2012, og der blev givet i alt 20 bevillinger over 2 år. Aktiviteterne var meget forskelligartede, såsom koncerter eller forskellige typer fælles aktiviteter som banko, udflugter, sangaftener samt midler til kreative aktiviteter. Resultatet af puljen blev bl.a., at langt flere beboere tog initiativ til at arrangere aktiviteter til glæde for alle beboere i boligområdet. Aktiviteterne har skabt mere liv i boligområdet og bidraget til at forbedre områdets image. Til nogle af aktiviteterne, f.eks. banko og udflugt til andelslandsbyen Nyvang, har der eksempelvis deltaget beboere, der ikke tidligere har deltaget i aktiviteter i ABC-regi. Nogle beboere har helt selvstændigt sørget for at planlægge og gennemføre aktiviteten, andre har fået hjælp fra en medarbejder. Helt generelt kan man sige, at en væsentlig del af baggrunden for succesen med Syd-pulje-projektet nok ligger i, at der i Syd er mange frivillige beboere med større ressourcer sammenlignet med andre boligområder, og behovet for medarbejderstøtte derfor er minimal. Ejerskab Til de forskellige aktiviteter har beboerne udvist forskellige grader af ejerskab. Nogle af aktiviteterne blev ledet af beboere med en del projekterfaring. De stod selv for alt arbejdet med aktiviteterne, ABC-medarbejderens eneste opgave var her at behandle ansøgningerne og udbetale penge. Andre aktiviteter blev igangsat af ønsker fra beboere, der udviste stor vilje og engagement til selv at stå for organisering og gennemførelse af aktiviteten, men samtidig måske var mindre rutinerede i at styre de forskellige arbejdsopgaver. Vores erfaring blev, at også den mindre rutinerede igangsætter med støtte og opbakning gennemførte aktiviteterne med stor succes og derved både styrkede sine kompetencer til i fremtiden at stå for flere aktiviteter og opnåede fuldt ejerskab for projektet. (Nye) metoder Det nye i projektet Sydpulje var, at projektet i endnu højere grad end andre projekter baserede sig på beboeres selvstændige initiativer og frivillige beboers stærke engagement og ressourcer. Aktiviteterne blev ikke igangsat af ABC-medarbejdere, men voksede frem på græsrodsplan og var dermed forankrede hos de frivillige selv. Dette medførte, at flere beboere viste stort engagement og ejerskab for aktiviteterne. 36

38 Jeg har været frivillig i forskellige sammenhænge gennem mange år og med mit kendskab til Syd og beboerne i Syd har puljen været med til at skabe flere og mere forskelligartede aktiviteter og givet flere hænder til at arrangere ting. Når der er let tilgængelige midler, fører det til, at flere frivillige beboere får lyst til at engagere sig i boligområdet og det er helt essentielt for forankringen af aktiviteterne. Aktiviteterne har fået de ældre beboere ud af starthullerne, og der har deltaget nogle, som vi ellers ikke så til vores fælles aktiviteter. I forhold til de unge har det betydet, at de har haft noget at beskæftige sig med, og der har været nogle voksne omkring dem til at tage sig af dem. Bente Baudier, afdelingsbestyrelsesmedlem og beboerrepræsentant i styregruppen Syd De næste og sidste to kapitler, vi vil præsentere i denne rapport, sætter i kort form fokus på indsatsområderne Nye samarbejdsformer og Udvidet beboerservice i forbindelse med renoveringen. 37

39 Nye samarbejdsformer Målet var at udvikle nye samarbejdsflader mellem driften og det boligsociale arbejde, herunder bedre udnyttelse af ejendomskontorets kendskab til beboerne og styrkelse af ejendomskontorets muligheder for at løfte de sociale opgaver, de løber på i hverdagen, og som ofte overlapper med driftsopgaverne. Inden for dette indsatsområde handlede det først og fremmest om at udvikle og udbygge samarbejdet mellem den boligsociale indsats i Syd og driften. Dette er blevet gjort ved i begyndelsen at afdække snitflader, løbende at styrke kendskabet til hinanden og udvikle og gennemføre forskellige samarbejdstiltag og udviklingsprojekter. I forbindelse med den føromtalte vidensindsamling i begyndelsen af projektperioden kom det frem, at de vigtigste snitflader og ønsker til den boligsociale indsats ud fra et driftssynspunkt var følgende: Igangsættelse af flere sociale aktiviteter i boligområdet for dermed at styrke området og det professionelle netværk (drift, boligadministration, kommune og boligsociale medarbejdere) til at håndtere konflikter, problemer, bekymringer om beboere i boligområdet. Det handlede også om at have de boligsociale medarbejdere som bindeled mellem driften og kommunen og igennem den boligsociale indsats at få nogle værktøjer til ejendomsfunktionærerne til at spotte og håndtere sociale problemstillinger i boligområdet. Disse erkendelser resulterede bl.a. i, at der blev arbejdet på at skabe gode relationer og kontakter mellem boligsociale medarbejdere og driften og udveksle viden og kendskab til hinanden. Igennem jævnlige koordineringsmøder mellem afdelingsledere og de boligsociale medarbejder og løbende snakke og kontakter mellem boligsociale medarbejdere og ejendomskontoret blev der skabt en vidensdeling og konkret koordinering af indsatser og projekter, der kunne samarbejdes om. Således blev der eksempelvis samarbejdet om Noget-fornoget- og lommepengeprojekter, hvor unge fra området hjalp driften med nogle opgaver, der trængte til at blive løst, og som forskønnede området: Der blev bl.a. malet husfacader og carporte. Kendskabet til hinanden gjorde også, at der i stigende grad blev samarbejdet om bekæmpelse af hærværk og anden problematisk adfærd i boligområdet. Driftsmedarbejdere kontaktede f.eks. de boligsociale medarbejdere i Syd, når de opdagede, at der var begået hærværk, når der var stigende problemer med knallertkørsel i boligområdet og lign. Den boligsociale børne- og ungemedarbejder kunne så på baggrund af et godt kendskab og en god kontakt til de unge i lokalområdet ofte løse disse problemer på en hurtig og konstruktiv måde. Også ABC-medarbejders deltagelse på driftspersonalemøder i forskellige afdelinger og de boligsociale medarbejders udstationering på ejendomskontorerne øgede kendskabet til hinanden og bidrog til en bedre udnyttelse af hinandens kompetencer. I løbet af 2010 og 2011 udskiftede de boligsociale medarbejdere en formiddag om ugen deres arbejdspladser på ABC-lokalkontoret med ejendomskontorerne i 3 ud af de 4 afdelinger i Sydsamarbejdet. Formålet var først og fremmest at komme ud i afdelingerne og lære ejendomsfunktionærerne og dagligdagen på ejendomskontorerne bedre at kende. Som flere af ejendomsfunktionærerne udtalte ved et gruppeinterview 11 i september 2012, lykkedes dette også: [ ] og det, at I har været i telefontid nede hos os det var dér, vi lærte jer at kende [ ] Det kom lidt under M., der hev jer med ind til nogle møder, vi havde medarbejdermøder der, hvor der lige kom noget info om, hvad der skete i ABC og lige det, at I lige bruger en halv time på at fortælle, hvad der sker i ABC, så man hele tiden er OBS på, hvad der sker, så, det har været guld værd. 11 Gruppeinterviewet blev gennemført den 25/09/2012 af de boligsociale medarbejdere i Syd med ejendomsfunktionærer repræsenterende alle afdelinger i Syd & Kanalens Kvarter. I alt 7 ejendomsfunktionærer fra Syd (ud af i alt 23) & 2 fra Kanalens Kvarter (ud af i alt 7) deltog i interviewet. Se mere bilag 1, s

40 Størst tilslutning og succes inden for dette indsatsområde må dog tilskrives samarbejdsprojektet temadage for ejendomsfunktionærerne. I efteråret 2009 deltog en række driftsmedarbejdere fra bl.a. Syd og Kanalens Kvarter sammen med ABC-medarbejdere i en konference om De blå ressourcer. De Blå Ressourcer er et videreuddannelsesforløb for ejendomsfunktionærer til bedre at kunne varetage sociale problemstillinger i boligområdet. Dette tiltag inspirerede til udviklingen af et forløb med 3 temadage, der blev afviklet i løbet af 2011 og 2012, og som gav ejendomsfunktionærerne en række konkrete og brugbare værktøjer. Særligt den første temadag om psykisk sygdom efterlod et stort og utroligt positivt indtryk hos deltagerne. Hvordan forholder man sig bedst over for psykisk syge beboere? Dette var baggrunden for at afholde en temadag om psykisk sygdom, hvor bl.a. en afdelingssygeplejerske fra et psykiatrisk hospital underviste om psykiske sygdomme og gav gode råd til, hvordan man relaterer til en person med en psykisk sygdom. Også kommunen stillede med medarbejdere fra relevante afdelinger, så ejendomsfunktionærerne fik ansigter på de personer, de kunne kontakte, hvis der var brug for det. Endelig fortalte to personer med en psykiatrisk diagnose om deres liv og sygdom. Begge boede alment og kunne derfor svare helt specifikt på ejendomsfunktionærernes spørgsmål. Deres fortællinger gjorde et stort indtryk og dagen til en særlig succes for de i alt 53 deltagere. Flere deltager gav efterfølgende udtryk for, at det var en lærerig dag for dem, der gav dem nogle helt konkrete værktøjer. Temadag nr. 2 handlede om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og utryghed i boligområderne. I alt 30 ejendomsfunktionærer og driftsledere fra alle de 9 afdelinger, der var med i ABC-samarbejdet, kunne bl.a. høre lederen af ungehuset/ Albertslund Kommune fortælle om, hvordan der i Albertslund arbejdes med børn og unge i klubberne, og hvordan ejendomsfunktionærerne kan understøtte denne indsats ved at styrke deres positive relationer til de unge i boligområderne. SSP-koordinatoren gav på en sjov og inkluderende måde et billede af ungdomslivet og -kriminaliteten i Albertslund og aflivede herved mange myter. Endeligt gav også den juridiske sagsbehandler i BO-VEST og en repræsentant fra Vestegnenes Politi deltagerne konkret viden om, hvad der kan gøres, hvis man får mistanke om ulovligheder eller kriminalitet i boligområdet. Sidst, men ikke mindst stod der i efteråret 2012 kulturforståelse på programmet. Hvad forstår man ved egen kultur og andres kultur, og hvem er de etniske minoriteter, som vi møder i vores boligområder? Der blev sat fokus på, hvordan der kan skabes en bedre kommunikation ud fra den bagage, man hver især har med sig. Det var en udbytterig dag, der understregede det vigtige i at møde alle med respekt, ligeværd og bevidsthed om de forskelle, der kan være mellem ens egen og andres kulturelle baggrunde. Succeskriterium: At 90 % af ejendomsfunktionærerne oplever at have nye handlemuligheder og at kunne gøre en ny forskel, og at 90 % af ejendomsfunktionærerne og 100 % af afdelingslederne oplever, at der sker en afgørende vidensdeling mellem ejendomskontorerne og de sociale viceværter. Interview med alle afdelingsledere og ca. 30 % af ejendomsfunktionærerne fra Syd & Kanalens Kvarter i september 2012 Afdelingslederne 100 % af afdelingslederne angiver, at de har oplevet god vidensdeling mellem driften & ABC. Igennem samarbejdet er der bl.a. blevet skabt gode kontakter til gårdudvalgene (Kanalen) & der er blevet etableret kontakter til den kommunale verden med konkrete nye handlemuligheder. Oplevelse af godt informationsniveau (ABC-medarbejdere => drift) Vidensdeling blev bl.a. sikret gennem regelmæssigt afholdte koordineringsmøder mellem boligsociale medarbejdere i Syd & Kanalens Kvt. og driftslederne. 2010: : : 4 Ejendomsfunktionærerne Alle de adspurgte ejendomsfunktionærer giver udtryk for ny viden & nye handlemuligheder efter gennemført temadag om psykisk sygdom med konkrete kontaktoplysninger til kommunen og mindre berøringsangst over for psykisk sygdom. Temadagen om kriminalitet har yderligere givet relevant viden om handlemuligheder ved opdagelse af kriminalitet i boligområdet. Alle giver udtryk for, at de med tiden har følt sig godt informeret om ABC-samarbejdet & ved mange forskellige lejligheder gjort konkret brug af den boligsociale indsats/ samarbejdet med ABC. De boligsociale medarbejderes jævnlige udstationering på ejendomskontorerne i har givet god kontakt & kendskab til ABC og viden om, hvor beboere med problemer kunne henvises til 39