UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE- OG FORSKNING

Transkript

1 DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE- OG FORSKNING Dato: 31. oktober 2012 Klokken: Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 7 Medlemmer: Marianne Stendell Lars Gaardhøj Flemming Pless Ellen Thrane Nina Berrig Anne Ehrenreich

2 Indholdsfortegnelse 1. Dream Team fremlægger Unges forestillinger om 3 fremtiden 2. Regional videntjeneste om uddannelse 4 3. Fremtidens erhvervsskole udvikling af en ungecam- 7 pus på erhvervsuddannelserne UCE Side 4. Handleplan for den regionale udviklingsplan Forslag til handlingsplan for politik for 13 sundhedsforskning 2020 samt forskningsevaluering 6. Orientering om status på samarbejdsaftale med 17 Massachusetts 7. Meddelelser Eventuelt 20 2

3 Den 31. oktober 2012 UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE OG FORSKNING SAG NR. 1 DREAM TEAM FREMLÆGGER UNGES FORESTILLINGER OM FREMTIDEN SAGSFREMSTILLING Dream Team-tænketanken bruger efteråret 2012 på temaet: Unges forestillinger om fremtiden. Dream teamet har sammen med Institut for fremtidsforskning udarbejdet fire realistiske fremtidsscenarier. De fire scenarier udgør sammen med rapporten Ungdomsuddannelse i krisens skygge baggrunden for en proces, hvor de unge den sidste weekend i oktober udarbejder konkrete forslag til uddannelsestiltag fx hvordan man kan integrere multikulturelle kompetencer i undervisningen på ungdomsuddannelserne. Tiltagene vil således tage højde for, hvilke kompetencer de unge skal tilegne sig for at kunne klare sig godt på fremtidens arbejdsmarked. På FUF s møde d. 31. oktober vil projektleder David Meinke fremlægge fremtidsscenarierne for udvalget og diskutere, hvilke konsekvenser det kunne få for ungdomsuddannelserne. Desuden vil de konkrete indsatser, de unge er kommet frem til, blive forelagt. Endelig vil to unge fra Dream Teamet fortælle, hvordan de har oplevet deres skolegang og gå i dialog med udvalget om, hvordan de har oplevet ungdomsuddannelsernes udfordringer. KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1. Ungdomsuddannelse i krisens skygge (rapporten blev omdelt på sidste udvalgsmøde) Sagsnr:

4 Den 31. oktober 2012 UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE OG FORSKNING SAG NR. 2 REGIONAL VIDENSTJENESTE OM UDDANNELSE SAGSFREMSTILLING Sagen forelægges for udvalget med henblik på en udtalelse, før sagen behandles i forretningsudvalget og regionsrådet hhv. den 13. og 20. november Baggrund Regionsrådet har i budgetaftalen 2013 afsat 6 mio. kr. til en regional videnstjeneste, der skal sikre et bedre og mere strategisk vidensgrundlag for beslutningstagere i kommuner, uddannelsesinstitutioner og region. Videnstjenesten skal understøtte udmøntningen af den regionale uddannelsesstrategi, som er del af den regionale udviklingsplan. Regionsrådet har den 23. oktober 2012 drøftet administrationens årlige afrapportering af regionens arbejde med at iværksætte udviklingsprojekter på ungdomsog voksenuddannelser. I afrapporteringen anbefales det bl.a., at regionen fremover skal spille en mere dagsordensættende og proaktiv strategisk rolle på uddannelsesområdet. Den regionale videnstjeneste kan være med til at understøtte denne målsætning. Formål og aktører Den regionale videnstjeneste skal sikre et bedre og mere strategisk vidensgrundlag for at iværksætte nye initiativer. Videnstjenesten skal samle og formidle regionale fakta, analyser og tal på uddannelsesområdet. Målet er, at regionen skaber et fælles fundament blandt regionens interessenter for at diskutere og prioritere relevante indsatser. Projektet kan desuden bidrage til at understrege Region Hovedstaden position som en væsentlig aktør på uddannelsesområdet. De centrale aktører i forhold til den regionale videnstjeneste er kommuner, uddannelsesinstitutioner, UU-centre, jobcentre, staten, interesseorganisationer og pressen. Organisering Der vil blive ansat en projektleder for videnstjenesten primo Desuden vil relevante regionale uddannelsesaktører blive inddraget i udviklingsarbejdet for at 4

5 sikre overensstemmelse mellem videnstjenestens form og indhold samt målgruppernes behov. Der vil blive nedsat en styregruppe for videnstjenesten med repræsentanter fra kommuner, uddannelsesinstitutioner, UU-centre og region. Indhold Den regionale videnstjeneste skal fungere som regional platform for videndeling og formidling af den nyeste viden på uddannelsesområdet. Etablering af en videnstjeneste vil være et udviklingsprojekt, hvor regionen i samarbejde med uddannelsesaktører vil udvikle form og indhold i videnstjenesten. Det forventes, at følgende elementer vil være centrale for videnstjenesten: Analyser og data Som en del af videnstjenesten vil der løbende blive udarbejdet nye analyser og data, som kan formidles via videnstjenesten og målrettes relevante interessenter. Der kan udgives publikationer og minianalyser alt efter analysernes indhold og efterspørgsel blandt interessenterne. Det forventes, at videnstjenesten i løbet af en to-treårig periode vil producere analyser omkring fx uddannelsesdækning og regionens fremtidige kompetencebehov. Oversigt over igangværende og forventede analyser i 2012 og 2013 Analyse indhold Målgruppe Status Unge uden Analysen skal sikre et solidt Fokus på restgruppe Er sat i job og uddannelsgruppen vidensgrundlag om rest- de unge uden fuld- gang. Anaver/barrierer og deres motiført ungdomsuddanlysen for- i forhold til uddannelse og job. nelse ventes klar primo 2013 Uddannelsesperspektiv Kortlægning af behov for at Unge og virksom- Er sat i oprette nyt jobuddannelheder i de syv delta- gang. Re- hos unge og sestilbud. Kører i regi af gende kommuner sultaterne virksomheder projektet Jobs med uddannelsesperspektiv. ligger klar ultimo 2012 Uddannelsesdækninlet Analysen skal give et sam- Alle uddannelser i Igangsættes overblik over uddannel- Region Hovedsta- primo 2013 sesdækning i regionen den fra ungdomsuddannelse til videregående Regionens fremtidige kompetencebehov De unges valg Analysen skal give overblik over, hvilke kompetencer der er behov for i Region Hovedstaden fremover. Analysen vil over ca. 2 år følge en 9. klasse og deres valg. Kører i regi af Dream Team Offentlige og private virksomheder og aktører En 9. klasse i Region Hovedstaden Igangsættes i 2013 Igangsættes ultimo

6 Portal Der vil formentlig blive udviklet en webportal med Region Hovedstaden som afsender, hvor analyser og data kan formidles i en overskuelig og let tilgængelig form. Det skal være nemt at navigere på portalen og søge og vælge data efter kriterier som fx geografi, befolkningsgruppe og alder. Markedsføring og kommunikation Der skal løbende sikres synlighed om de analyser og data, som regionen offentliggør via videnstjenesten. Der kan fx udsendes nyhedsbreve samt udarbejdes pressemeddelelser og debatindlæg, som kan være med til at markere Region Hovedstaden som en vigtig aktør på uddannelsesområdet. Videnstjenesten vil blive evalueret i forsommeren 2014 og der vil blive taget stilling til eventuel fortsættelse. Økonomi Der er i budgetaftale 2013 afsat 6 mio. kr. til den regionale videnstjeneste om uddannelse heraf 3 mio. kr. i 2012 og 3 mio. kr. i Udvalget bedes overveje mulige kommunikationstiltag. KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1. Sagsnr:

7 Den 31. oktober 2012 UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE OG FORSKNING SAG NR. 3 FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE - UDVIKLING AF EN UNGECAM- PUS PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE UCE SAGSFREMSTILLING Sagen forelægges for udvalget med henblik på en udtalelse, før sagen behandles i forretningsudvalget og regionsrådet hhv. den 13. og 20. november Baggrund for projektet Regionsrådet har i budgetforlig 2013 afsat 12 mio. kr. over de næste 3 år til et projekt om fremtidens erhvervsskole med henblik på at mindske frafald og sikre, at flere unge får en kompetencegivende uddannelse, og at erhvervsskolerne bidrager til innovation og vækst. Regionsrådet vedtog den 25. september 2012 en ny uddannelsesstrategi for regionen som del af den regionale udviklingsplan Projektet Fremtidens erhvervsskole understøtter den regionale uddannelsesstrategi og især indsatsområdet Motiverende undervisning, hvor en central handling er at støtte skolerne i at arbejde med nye tilgange til læring og i at designe undervisning med udgangspunkt i de unges behov. Vækstforum Hovedstaden nedsatte i 2011 en task force, der skulle nytænke erhvervsuddannelserne i et vækstperspektiv. Administrationen har i dialog med tre erhvervsskoler udviklet Fremtidens erhvervsskole på baggrund af task forcens anbefalinger, og projektet er et sammenhængende forsøg på at udmønte disse anbefalinger ved at tænke erhvervsskolen forfra. Formålet med Fremtidens erhvervsskole Formålet med projektet er at gøre erhvervsuddannelserne til et attraktivt førstevalg for de unge og sikre, at flere vælger rigtigt første gang og får en kompetencegivende uddannelse. I hovedstadsregionen er det i dag kun 14 % af 9. og 10. klasseeleverne, der vælger en erhvervsfaglig uddannelse direkte efter skolen - hvor det på landsplan er 20,4 % - og andelen er faldet med 1/3 de seneste 10 år. Hver sjette af de unge, som vælger gymnasiet, får aldrig en kompetencegivende uddannelse og ender som ufaglærte. Desuden begynder 9,3 % efterfølgende en erhvervsuddannelse, hvilket indikerer, at mange fortryder deres valg af ungdomsuddannelse og skal starte forfra. 7

8 Udvikling af fremtidens erhvervsskole Projektet udvikler fremtidens erhvervsskole ved at udvikle ledelse, organisering, undervisningsformer, virksomhedssamarbejde og skolemiljø i én samlet helhed. Det sker ved at udvikle og afprøve nye innovative grundforløb på 40 uger for samlet set 260 elever. Eleverne vil på de nye grundforløb modtage undervisning og samarbejde på tværs af tekniske, merkantile og social- og sundhedsuddannelser fx gennem innovationsforløb om velfærdsteknologi. Udviklingen af Fremtidens erhvervsskole tager udgangspunkt i, hvordan unge lærer, hvad der motiverer dem, og hvad der tiltrækker dem i valget af uddannelse. Selve designet af grundforløbet vil derfor være en hjørnesten i projektet. Virksomheder, videreuddannelsesinstitutioner, innovations- og uddannelsesaktører og ikke mindst de unge selv inddrages systematisk i udviklingsarbejdet. Målet for udviklingen er, at eleverne opnår stærkere fagligt niveau, bedre afsæt for videreuddannelse og afklaret valg af hovedforløb. Samtidig skal eleverne rustes til at skabe vækst og nye jobs gennem innovation, entreprenørskab, tværfagligt samarbejde og internationalt udsyn. Projektets forventede effekter Styrket overgang fra grundskole til erhvervsuddannelse skal sikre, at 95 % af eleverne på forløbene kommer direkte fra grundskolen. Frafaldet er i dag 28 % på grundforløbet. Projektet vil halvere frafald uden omvalg, så 230 ud af de 260 elever gennemfører. Der skal etableres 75 nye innovative virksomhedssamarbejder som bl.a. skal sikre praktikpladser til alle elever på forløbene. En massiv vejledningsindsats og et tættere virksomhedssamarbejde skal sikre, at 95 % af de elever, som gennemfører, overgår til hovedforløb eller anden uddannelse. 50 lærere kompetenceudvikles inden for nye undervisningsmetoder, fx innovationsdidaktik. For at forankre og sprede projektets resultater og erkendelser vil yderligere 90 lærere blive opkvalificeret. Forløbene skal motivere flere til en videre uddannelse, så 10 % af eleverne starter på en erhvervsakademiuddannelse eller anden videregående uddannelse efter afsluttet EUD mod omkring 1,6 % i dag. Evaluering Efter at det første 40-ugers grundforløb er afprøvet, vil det andet grundforløb redesignes på baggrund af erfaringerne og evalueringen fra første gennemløb. Der vil blive udarbejdet en ekstern evaluering af projektet, som præsenteres for Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning, som vil følge projektet tæt. 8

9 Projektets organisering og økonomi Projektet er et bredt partnerskab mellem tre af regionens største erhvervsskoler, der tilsammen dækker både merkantile, tekniske og social- og sundhedsuddannelser samt hele regionen som geografisk område. Der er etableret et netværkssamarbejde med Københavns Erhvervsakademi, som er den vigtigste aktør i forhold til målgruppens videreuddannelse, og med foreløbig fem virksomheder. I alt vil projektet inddrage virksomheder i 75 samarbejder, hvorved projektet får en størrelse og gennemslagskraft, der kan inspirere over regionens grænser. Parterne bidrager med over 25 % medfinansiering. For de to første projektår søges medfinansiering fra EU s socialfond på omkring 14 mio. kr. Med forbehold for medfinansiering fra Vækstforum Hovedstaden, forventes et samlet budget for projektet på omkring 35 mio. kr. I ønsket om, at regionen fremover skal spille en mere dagsordenssættende og proaktiv rolle på uddannelsesområdet, vil regionen indtage en ledende rolle i projektudviklingen. Samtidig vil der blive reserveret ca. 1 million kroner til videre regional spredning og implementering, så projektets resultater spredes til regionens øvrige erhvervsskoler. Udvalget bedes overveje mulige kommunikationstiltag. KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1. Bilagsfortegnelse: Socialfondsansøgning Sagsnr:

10 Den 31. oktober 2012 UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE OG FORSKNING SAG NR. 4 HANDLEPLAN FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN SAGSFREMSTILLING Sagen forelægges for de tre regionale udvalg (RU, FUF og MGV) med henblik på en orientering om processen for udarbejdelse af handlingsplan for den regionale udviklingsplan. Baggrund Den 25. september 2012 vedtog regionsrådet den regionale udviklingsplan 2012 Vi gi r Nordeuropa et nyt gear. Udviklingsplanen er en visionsplan for arbejdet omkring regional udvikling, og den indeholder fire temaer: erhverv, uddannelse, klima og trafik. Den regionale udviklingsplan er udarbejdet i samarbejde med relevante aktører, herunder særligt kommunerne og Kommunekontaktrådet Hovedstaden (KKR Hovedstaden). I forbindelse med vedtagelsen af udviklingsplanen tog regionsrådet forslag til organisering omkring udmøntning af udviklingsplanen til efterretning. Den regionale udviklingsplan skal udmøntes i samarbejde med KKR Hovedstaden. Regionen har ejerskabet til den regionale udviklingsplan, men det er kommunerne, der udfører mange af de handlinger, der vil implementere planens mål, og således er et tæt samarbejde afgørende. Udarbejdelse af en handlingsplan i 2013 Det er aftalt med KKR Hovedstaden, at man i samarbejde går i gang med at udarbejde en handlingsplan for den regionale udviklingsplan. Formålet med handlingsplanen er inden for hvert tema at pege på de handlinger, der skal sikre, at målene for det enkelte tema og indsatsområde nås. Det er planlagt, at handlingsplanen skal være godkendt politisk i foråret Organisering omkring handlingsplanen Det er i forbindelse med vedtagelsen af udviklingsplanen fastlagt, at der skal nedsættes administrative grupper med regionale og kommunale repræsentanter inden for de fire temaer i den regionale udviklingsplan. De administrative grupper skal bidrage til udarbejdelse af en handlingsplan. I forhold til temaet klima fastholdes den eksisterende organisering omkring udmøntning af klimastrategien med en administrativ gruppe og et klimapolitisk forum. 10

11 Tidsplan for handlingsplan Processen for udarbejdelse af en handlingsplan for den regionale udviklingsplan vil foregå i løbet af efteråret 2012 og forår Arbejdet med udarbejdelse af handlingsplanen vil overordnet se således ud: Udpegning og opstart af administrative følgegrupper (oktober/november 2012) På klimaområdet er der allerede nedsat en administrativ gruppe, og der er yderligere blevet udpeget tre administrative følgegrupper for hhv. erhverv, uddannelse og trafik og klima. Grupperne har afholdt første møde i uge Administrativt klimaforum mødtes den 2. oktober. Grupperne er blevet introduceret til opgaven og har drøftet procesplanen for udarbejdelse af handlingsplan for den regionale udviklingsplan. Fælles workshop med politikere og følgegrupper (14. november 2012) Der afholdes en workshop, hvor politikere og embedsmænd fra det kommunale og regionale niveau mødes for at udpege konkrete handlinger, der skal udmønte den regionale udviklingsplan. Til workshoppen inviteres de tre regionale udvalg, de administrative følgegrupper og kommunale udvalgsformænd inden for erhverv, uddannelse, klima og trafik. Der vil på workshoppen være et tværgående fokus i forhold til de fire temaer. Inddragelse af input fra eksterne regionale interessenter (november 2012 til medio januar 2013) Der holdes en eller flere workshops eller møder med øvrige regionale interessenter fx følgegruppen for Vækstforum, uddannelsesledere og andre eksterne interessenter for at få inputs til handlingsplan. RUP konference (ultimo januar 2013) En skitse til handlingsplanen vil blive præsenteret på RUP-konferencen, hvorefter der udarbejdes en handlingsplan. RUP konferencen er del af kampagnen om regional udvikling, som regionsrådet vedtog den 25. september Politisk godkendelse af handlingsplan (marts-april 2013) Forslag til handlingsplanen behandles politisk i hhv. regionsrådet og KKR Hovedstaden. Forud for behandling i regionsrådet vil den blive behandlet i de regionale udvalg. Årshjul for den regionale udviklingsplan Det er foreslået, at der vil være en årlig evaluering og justering af handlingsplanen på en årlig RUP-konference for politikere og embedsmænd. Det er således forventningen, at der i foråret 2014 også vil blive afholdt en RUP-konference. 11

12 KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1. Sagsnr:

13 Den 31. oktober 2012 UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE OG FORSKNING SAG NR. 5 FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR POLITIK SUND- HEDSFORSKNING 2020 SAMT FORSKNINGSEVALUERING 2012 SAGSFREMSTILLING Sagen forelægges for udvalget med henblik på en udtalelse, inden sagen behandles i forretningsudvalget og regionsrådet hhv. den 13. og 20. november På regionsrådets møde den 31. januar 2012 blev Politik for Sundhedsforskning 2020 vedtaget med henblik på implementering. Samtidig blev det besluttet, at der inden årets udgang skulle fremlægges et forslag til en handlingsplan for til politisk behandling. Forslaget til Handlingsplan er i henhold til udvalgets ønske udarbejdet i tæt dialog med ledelser og forskere på regionens hospitaler og virksomheder. Forslaget indeholder både forslag til konkrete udviklingsprojekter med angivelse af forventet budget samt forslag til temaer og indsatsområder fra forskningspolitikken, der skal konkretiseres yderligere i Med henblik på at kunne følge udviklingen af forskningen i Region Hovedstaden samt effekten af arbejdet med implementering af regionens forskningspolitik fremlægges samtidig den fjerde årlige forskningsevaluering baseret på 2011-data. Forskningsevaluering 2012 Forskningsevaluering 2012 (bilag 1) er den fjerde forskningsevaluering i rækken og baserer sig på resultaterne fra Den regionale forskningsevaluering er baseret på data om videnskabelige publikationer (JIF), produktion af akademiske grader, indtægter fra eksterne fonds- og forskningsbevillinger, udstedte patenter samt indtægter fra forskningskontrakter med erhvervslivet. Med den seneste evaluering gives en aktuel status på sundhedsforskningen samt et billede af udviklingen på de enkelte hospitaler og afdelinger i regionens sundhedsvæsen. Med Forskningsevaluering 2012 begynder man at se klare tendenser i udviklingen af regionens sundhedsforskning med fortsat fremgang i regionens forskning. I forhold til den første evaluering fra 2008 dokumenteres en tydelig fremgang af forskningsindsatsen på trods af de store organisatoriske ændringer og økonomiske udfordringer, som sundhedsvæsenet er gået igennem. 13

14 Samlet blev der i 2011 publiceret omkring videnskabelige artikler. Regionen har i 2011 nu 39 afdelinger med over 200 point, som betragtes at være et højt forskningsniveau, hvor tallet i 2008 var 29. Samtidigt var der i afdelinger på rigtigt højt niveau med point over 400 mod 8 afdelinger i Evalueringen tydeliggør, at der er meget stærke forskningsmiljøer på fleste af regionens hospitaler, herunder psykiatrien, hvor Rigshospitalet dog stadig er regionens forskningsmæssige flagskib med flest afdelinger på både over 200 og over 400 point. Opgørelsen over ressourcer til forskningsindsatsen viser, at der i 2011 blev brugt i alt 1,7 mia. kr. hvoraf knap halvdelen er betalt af eksterne parter (såsom fonde og erhvervsvirksomheder). Der er således registreret en pæn stigning fra 2010, hvor tallet for regionen samlet var ca. 1,4 mia. kr. Der var i 2011 i alt aktive forskere og 760 teknisk/administrativt hjælpepersonale. Der ses en stigning i antallet af professorer, post doc s og øvrige forskere med kandidatuddannelse. I alt var der pr. 31. december udenlandske forskere ansat på hospitalerne. Forskningsevaluering 2012 viser en generelt stigende opmærksomhed på registrering af forskningen og de anvendte forskningsressourcer på hospitalerne og afdelingerne. Samtidig har både den regionale og lokale administration fortsat fokus på udvikling af datakvalitet og registreringsproces, således at implementeringen af PURE (regionens forskningsregistreringssystem) yderligere kan understøtte den fremtidige indsamling af data til brug i både forskningsevalueringen, såvel som den regionale ledelsesinformation og synliggørelse af regionens forskning. Handlingsplan Med Politik for Sundhedsforskning 2020 har regionsrådet skabt en ambitiøs ramme for yderligere styrkelse af sundhedsforskningen. På den baggrund har administrationen i 2012 igangsat og gennemført en række konkrete implementeringsaktiviteter, hvor et overblik og status fremgår af bilag 2. En række af initiativerne i forskningspolitikken er således allerede under implementering, mens andre aktiviteter har dannet grundlag for udvikling af konkrete udviklingsinitiativer, som foreslås igangsat i 2013 som en del af Handlingsplan Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning har på mødet i juni drøftet forslag til indsatsområder for handlingsplan for Administrationen har efterfølgende udarbejdet forslag til både temaer og konkrete udviklingsprojekter, som er drøftet med den nye vicedirektørkreds for Forskning og Innovation og det forskningsfaglige Advisory Board. Begge parter har bidraget med input og yderligere forslag, og de bakker op om såvel de konkrete udviklingsprojekter, som forslagene til temaer og indsatsområder i handlingsplanen. Administrationen har på den baggrund udarbejdet forslag til Handlingsplan (bilag 3), som både omfatter konkrete forslag til udviklingsprojekter og nye indsatsområder for implementeringsindsatsen. Nedenfor følger en kort oversigt over temaer og indsatsområder. For en mere fuldstændig oversigt se bilag 3. 14

15 1. Udvikling af strategiske samarbejder og erhvervssamarbejder Der gennemføres en række initiativer, der skal fremme strategiske alliancer og samarbejder med førende internationale regioner, universitetshospitaler og virksomheder. Der sættes i den forbindelse fokus på: 1) den internationale synliggørelse af regionens styrkepositioner inden for forskning, 2) indsatsen for tiltrækning af internationale forskningsmidler og 3) rekruttering af højtkvalificerede udenlandske forskere. Herudover gennemføres initiativer, der kan fremme flere erhvervssamarbejder. Dette sker bl.a. via udvikling af regionens støtteindsats med etablering af en indgang til forskning og innovation, udvikling af koncepter for tiltrækning af erhvervssamarbejder samt fremme af kliniske forsøg i samarbejde med industrien. 2. Udvikling af processer for implementering Der igangsættes en række initiativer, der kan fremme implementeringsprocesser under hensyntagen til de forskellige typer af forskning og forskningsresultater - og under hensyntagen til de forskellige sektorers organisering. 3. Udvikling af forskningsledelse og forskningskompetencer Der igangsættes konkrete initiativer/uddannelsestilbud i samspil med regionens uddannelsesvirksomhed (HRU), professionshøjskolerne og universiteterne, der skal styrke henholdsvis forskningsforståelse og forskertræning samt den egentlige forskningsledelse, bl.a. rettet mod unge forskere, forskningsansvarlige og afdelings-/centerledelser. 4. Udvikling af forskningskarriereforløb for alle relevante personalegrupper Der igangsættes og udvikles en række tiltag, der skal fremme forskerkarriereforløb for alle typer af akademikere og andre relevante faggrupper i sundhedsvæsenet. Herunder sættes fokus på udvikling af samspillet med det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet omkring forskeruddannelse og fødekæden for nye forskere. Økonomi Administrationen lægger op til, at de konkrete forslag til udviklingsprojekter i handlingsplanen igangsættes med vedtagelsen af handlingsplanen, og at finansiering til dette i 2013 sker dels via de midler, som har været reserveret under forskningspuljen i Videncenter for Innovation og Forskning på Budget 2012, dels de midler til nye aktiviteter, som regionsrådet har bevilget med Budget Der er på Budget 2012 reserveret ca. 6 mio. kr. til nye udviklingsprojekter i forbindelse med implementering af forskningspolitikken. Hertil kommer ca. 6 mio. kr. øremærket til udvikling af infrastrukturen omkring klinisk kræftforskning og kliniske forsøg på området. Administrationen har i Handlingsplan (bilag 3) udarbejdet konkrete forslag til, hvordan disse midler kan udmøntes. 15

16 Administrationen lægger op til, at de uforbrugte midler fra Budget 2012 overføres til Budget 2013 via processen for 4. økonomirapport, som behandles på forretningsudvalgets og regionsrådets møde den 4. og 11. december. Mens forslag til selve genbevillingen af midlerne i 2013 vil indgå i 1. økonomirapport 2013, som behandles af Forretningsudvalget og Regionsrådet den 9. og 16. april Dette er i overensstemmelse med 3. økonomirapport, hvor der blev informeret om forventet overførsel af midler på forskningsområdet på 35,6 mio. kr. til Hovedparten af dette beløb knytter sig til overførsel af de nye forskningsbevillinger fra den regionale forskningsfond, hvor årets udlodning af midler først afsluttedes i oktober. Derudover indgår overførsel af midler reserveret til implementering af forskningspolitikken, implementering af forskningsregistreringssystemet PURE, fælles klinisk kræftforskning mv. Kommunikation Kommunikationsindsatsen vedr. implementering af forskningspolitikken tager afsæt i regionens overordnede kommunikationspolitik, som blev vedtaget af regionsrådet i juni Som led i implementeringen har administrationen med kommunikationsafdelingen i spidsen igangsat udarbejdelse af en kommunikationshandlingsplan for forskningsområdet, som forventes klar ultimo Som led i kommunikationsindsatsen vil der samtidig blive gennemført særlige kommunikationssatsninger på konkrete initiativer, herunder bl.a. Global Excellence (uddeling ultimo august 2012) og uddeling af regionens sundhedsvidenskabelige forskningsfond (uddeles november 2012). Udvalget bedes overveje mulige kommunikationstiltag. KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1. Forskningsevaluering 2011 oktober Status Straksplan Forslag til Handlingsplan Sagsnr:

17 Den 31. oktober 2012 UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE OG FORSKNING SAG NR. 6 ORIENTERING OM STATUS PÅ SAMARBEJDSAFTALE MED MASSACHUSETTS SAGSFREMSTILLING Den 20. juni 2012 underskrev repræsentanter for Region Skåne, Region Sjælland og Region Hovedstaden en samarbejdsaftale med Commonwealth of Massachusetts med fokus på life science. På den baggrund har de tre regioner sammen med Massachusetts Life Science Center igangsat udarbejdelse af en handlingsplan med fokus på tre områder: 1) Fremme af større forskningssamarbejder, 2) Udveksling af forskere med henblik på fremme af nye samarbejder og udveksling af viden, samt 3) Erhvervsudvikling, som er et Vækstforum anliggende, sættes fokus på fremme af konkrete udviklingssamarbejder, kontakt til investorer samt netværksdannelse. De tre regioner har nedsat en fælles arbejdsgruppe, som har været i Boston den sept. for at drøfte en fælles handlingsplan. I forlængelse af mødet har Region Hovedstaden udarbejdet forslag til initiativer på de to første temaer, som er sendt til kommentering i Region Skåne og Region Sjælland. Forslagene skal ses i sammenhæng med, at regionsrådet i Budget 2013 har afsat 1,5 mio. kr. til implementering af Massachusettsaftalen samt relaterede initiativer i forslag til handlingsplan for implementering af Politik for Sundhedsforskning. Målet er at kunne igangsætte konkrete tiltag på de to temaer fra begyndelsen af På det tredje tema om erhvervsudvikling har administrationen sammen med sekretariatet for Vækstforum Hovedstaden igangsat en proces for afklaring og evt. formulering af et Øresundsregional initiativ til fremme af erhvervssamarbejder med aktører i Massachusetts. Såfremt der kan samles opbakning, er det målet at have formuleret et projekt, som kan forelægges Vækstforum i foråret Endelig skal det nævnes, at de tre regionrådsformænd har sendt en invitation til guvernør Deval Patrick om besøg i Øresundsregionen i foråret 2013, såfremt det passer i guvernørens program. Udvalget bedes overveje mulige kommunikationstiltag. 17

18 KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1. Sagsnr:

19 Den 31. oktober 2012 UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE OG FORSKNING SAG NR. 7 MEDDELELSER 7.a Møde i Regionalt dialogforum om uddannelse Der blev den 19. september 2012 holdt møde i Regionalt dialogforum om uddannelse på SOSU C i Brøndby. På mødet blev der debatteret udfordringer og perspektiver på ledelse på de regionale uddannelsesinstitutioner med udgangspunkt i to inspirationsoplæg fra hhv. Bjarne Lundager Jensen, bestyrelsesformand på Rysensteen Gymnasium og Elsebeth Melgaard, direktør på SOSU C. Der er udarbejdet et referat fra mødet, som er vedlagt. Næste møde i Regionalt dialogforum om uddannelse er 27. februar kl Bilag: 1. Referat fra RDU-møde 19. september 2012 Sagsnr b Forskningens dag Efter aftale med formanden er der udarbejdet en oversigt over de pt. kendte datoer på forskningens dage i efteråret 2012 og på hvilke hospitaler de afholdes. 19. november hos Psykiatrien, emne stadig ukendt. 29. november på Gentofte, emne stadig ukendt. Forventet 7. december på Bispebjerg, emne stadig ukendt. Fremadrettet vil invitationer til forsknings dage blive formidlet til hele udvalget. Bilag: Sagsnr.:

20 Den 31. oktober 2012 UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE OG FORSKNING SAG NR. 8 EVENTUELT MØDET SLUT: NÆSTE MØDE: Den 27. november 2012 kl

21 REGION HOVEDSTADEN Udvalget for fremtidens uddannelse og forsknings møde den 31. oktober 2012 Sag nr. 1 Emne: Dream Team fremlægger unges forestillinger om fremtiden Bilag 1

22 Region Hovedstaden // september 2012 UNGDOMSUDDANNELSE I KRISENS SKYGGE 500 unges forestillinger om deres uddannelse og fremtidige arbejdsliv

23 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. RESUMÉ OG UDVALGTE KONKLUSIONER 5 2. DE UNGES UDDANNELSESVALG 9 3. DE UNGES SYN PÅ SAMFUNDSFORANDRINGERNE DE UNGES FORESTILLINGER OM SAMFUNDET ANNO DE UNGES BEHOV FOR KOMPETENCER PÅ FREMTIDENS ARBEJDSMARKED METODE OG BAGGRUNDSVARIABLE 26 Region Hovedstaden, september Layout: RegionH Design Foto: Thomas Hommelgaard Spørgsmål og kommentarer kan rettes til konsulent David Meinke, david.meinke@regionh.dk 3

24 1. RESUMÉ OG UDVALGTE KONKLUSIONER BAGGRUND Denne undersøgelse er den første undersøgelse foretaget i regi af Region Hovedstadens Dream Teamtænketank. Dream Teamet er en tænketank for unge, og tænketanken skal komme med idéer og løsninger til, hvordan uddannelsessystemet kan håndtere de udfordringer, der er for ungdomsuddannelserne i dag. Denne undersøgelse Ungdomsuddannelse i krisens skygge er en del af Dream Teamets arbejde med temaet Unges forestillinger om fremtiden. Undersøgelsen kan bruges som afsæt for en diskussion af, hvordan vi kan styrke fremtidens uddannelser, så de bedre matcher de unges drømme og arbejdsmarkedets behov. Dream Teamet drøfter i løbet af efteråret, hvordan vi i Danmark konkret ruster vores ungdomsuddannelser til at uddanne generationen af unge til et fremtidigt arbejdsmarked, som på mange punkter vil adskille sig fra arbejdsmarkedet i dag. RESUMÉ Undersøgelsen er udarbejdet i samarbejde med Epinion, som i midten af juni 2012 interviewede 508 unge mellem år. Danmarks statistik har udtrukket en stikprøve blandt alle unge i hovedstadsregionen, og respondenterne er derfor tilfældigt udvalgt. Undersøgelsen beskæftiger sig overordnet med, hvordan de unge forestiller sig Danmark i 2015, og hvordan de føler sig rustet til fremtidens arbejdsmarked. Undersøgelsen falder i fire kategorier: De unges uddannelsesvalg De unges syn på samfundsforandringerne De unges forestillinger om fremtidens samfund De unges behov for kompetencer på fremtidens arbejdsmarked 4 5

25 KONKLUSIONER OM DE UNGES UDDANNELSESVALG Det er helt entydigt afgørende for de unge at få en uddannelse 97 pct. mener, at det er vigtigt at få en uddannelse. Det er også entydigt, at de unge tager en uddannelse for at øge deres muligheder for at få et job. 87 pct. er enige i, at jobmuligheder har betydning for deres valg af uddannelse. Eventuelle forestillinger om unge, der ikke gider uddanne sig, kan manes i jorden 84 pct. giver udtryk for, at har haft betydning for deres uddannelsesvalg, at uddannelsen interesserer dem. De unge har høje ambitioner om at videreuddanne sig. 83 pct. af de unge angiver, at det har haft betydning for dem, at de efter deres ungdomsuddannelse skal tage en uddannelse, der virkelig interesserer dem. Det er næppe overraskende, at det har størst betydning for gymnasieeleverne, men for erhvervsskoleeleverne gælder det faktisk for 62 pct., at de regner med at videreuddanne sig og på trods af, at de har en uddannelse, der giver erhvervskompetence, når de er færdige på erhvervsskolen. Sammenfattende peger undersøgelsen altså på, at det er meget vigtigt for de unge at uddanne sig. Kan vi som samfund formå at tilrettelægge uddannelserne både ungdomsuddannelser og videreuddannelser så de passer til de unges behov, er der stor sandsynlighed for, at vi kan få en højtuddannet arbejdsstyrke i fremtiden. Om vennernes uddannelsesvalg er væsentligt for de unge, er mere tvetydigt. 37 pct. mener, at det har haft betydning. Men der er stor forskel på gymnasieelever og erhvervsskolelever. For eleverne på det almene gymnasium er det 46 pct., der siger, at det har haft betydning for deres uddannelsesvalg, mens det for erhvervsskoleeleverne kun er 13 pct. Konklusionen er, at det sociale aspekt af uddannelsen har betydning for uddannelsesvalget for en stor gruppe unge. Hvis det er ambitionen, at flere af de elever, der i dag vælger gymnasiet, skal tage en EUD, peger undersøgelsen på, at man ved at skabe et socialt miljø på erhvervsskolerne, der tilgodeser tætte venskaber, kan appellere til en målgruppe, der ikke i dag tager en erhvervsuddannelse. KONKLUSIONER I FORHOLD TIL NUVÆRENDE SAMFUNDSFORANDRINGER De unge er delte på spørgsmålet om, hvorvidt samfundet forandrer sig i den rigtige retning. 39 pct. mener, at det er i den rigtige retning, mens 28 pct. mener, at det er i den forkerte retning. Der er markante forskelle mellem de unge fordelt på uddannelse. Blandt gymnasieeleverne kun 22 pct., at samfundet bevæger sig i den gale retning, mens det gælder for hele 34 pct. af erhvervsskoleeleverne og for 44 pct. af de unge, der ikke er i uddannelse. At så mange af de unge mener, at samfundet bevæger sig i den forkerte retning, er tankevækkende, og det kunne tyde på, at krisen har sat sig sine spor. Resultaterne er interessante i en krisetid, hvor vi de sidste fire år har oplevet nul-vækst og stigende arbejdsløshed, særligt blandt unge. Det er en ungdomsgeneration i krisens skygge. KONKLUSIONER I FORHOLD TIL FREMTIDENS SAMFUND Den teknologiske udvikling bliver i de unges bevidsthed afgørende for samfundsudviklingen i De spår, at teknologi vil overtage mange funktioner i servicefagene, og at det får stor betydning for deres arbejdsliv. Det er værd at medtænke i skolernes udvikling af ungdomsuddannelserne. Ifølge de unge vil vi i fremtiden handle mere med resten af verden, end vi gør i dag. Samtidig anerkender de den globale finanskrise og krisen i EU som to faktorer, der får afgørende indflydelse på deres fremtidige jobmuligheder. Konklusionen peger på, at vi skal uddanne en generation til at kunne færdes hjemmevant på den globale scene. Desuden kan man argumentere, at hvis de unges forudsigelser er rigtige at den teknologiske udvikling bliver afgørende for deres fremtidige jobmuligheder og for Danmark generelt så skal vi generelt satse mere på at uddanne unge i en teknologisk retning. Det kan blive afgørende for landets konkurrencedygtighed i en global verden. KONKLUSIONER OM BEHOVET FOR KOMPETENCER PÅ FREMTIDENS ARBEJDSMARKED De unge vurderer kommunikationskompetencer, evnen til at tilegne sig ny viden og evnen til problemløsning som de tre vigtigste kompetencer på fremtidens arbejdsmarked. Til gengæld er evnen til at leve sundt og IT-kompetencer bundscorerne sammenlignet med de andre parametre, vi har spurgt til. Det er dog stadig flertallet af de unge, der mener, at det er vigtige evner at have. De unge vurderer deres egne færdigheder i forhold til at begå sig på fremtidens arbejdsmarked overraskende højt og generelt i overensstemmelse med de færdigheder, de har vurderet er vigtige at have. Den høje selvopfattelse kan måske give anledning til en bekymring i forhold til, om de unge undervurderer betydningen af hele tiden at dygtiggøre sig. Kommunikationsfærdigheder får meget stor betydning på fremtidens arbejdsmarked det er de unge enige om. Selvom deres vurdering af egne kommunikationskompetencer er ret høj, tyder undersøgelsen alligevel på et behov for at styrke færdighederne på dette område, så det matcher den betydning, de unge tillægger kommunikationsevner. De unges svar på, om de lærer at kommunikere på deres uddannelser, er ikke entydig. Sammenfattende tyder undersøgelsen på, at der blandt de unge vil være opbakning til, at uddannelserne i højere grad end i dag sætter kommunikation på skoleskemaet. De unge mener heller ikke, at skolerne i særlig grad ruster dem til at leve i et multikulturelt samfund, selvom de vurderer det som en kompetence, der bliver væsentlig i fremtiden. De unge mener ikke, at skolen ruster dem til at leve sundt, men vurderer heller ikke, at det bliver en væsentlig kompetence på fremtidens arbejdsmarked. 6 7

26 2. DE UNGES UDDANNELSESVALG Som baggrund for at forstå de unges forestillinger om deres fremtidige arbejdsliv, har vi bedt dem vurdere, om de er enige eller uenige i, at nedenstående udsagn har haft betydning for deres uddannelsesvalg. De er ikke blevet bedt om at rangere udsagnene i forhold til hinanden, og man kan derfor ikke med denne undersøgelse konkludere, hvad der har haft størst betydning for de unges uddannelsesvalg. Derimod kan vi sige noget om, hvad de unge generelt tillægger betydning. I analysen uddybes de konklusioner, vi har fundet mest interessante. Således er der altså nogle faktorer, vi ikke behandler i detaljen. Figur 1 / HVAD HAVDE BETYDNING FOR DIT SENESTE UDDANNELSESVALG? Min uddannelse giver mig mulighed for at tjene penge, mens jeg går i skole Fordi en person i min familie eller en nær ven har samme uddannelse Uddannelsens indhold interesserede mig Min uddannelse giver status Jeg kan godt lide at læse og gå i skole Mine venner begyndte på samme uddannelse Min familie mente, at det var den bedste uddannelse for mig Jeg synes det er vigtigt at få en uddannelse Min vejleder anbefalede mig denne uddannelse Jeg følte mig ikke klar til at arbejde Jeg vil gerne tjene godt Jeg vil gerne øge mine muligheder for at få et job Jeg vil gerne have et bestemt job (f.eks. mekaniker, frisør, advokat etc.) Jeg skal efter min ungdomsuddannelse tage en uddannelse, der virkelig interesserer mig 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget uenig/uenig Hverken/eller Enig/meget enig Ved ikke 8 9

27 De fire faktorer, de fleste unge tillægger betydning, er: At det er vigtigt at få en uddannelse At ungdomsuddannelsen giver mulighed for at tage en uddannelse, der interesserer de unge. At uddannelsens indhold er interessant At det øger deres mulighed for at få et job Hvis nogen skulle være i tvivl, mener de unge, at det vil være helt afgørende for dem at tage en uddannelse. Det mest overraskende er måske resultatets entydighed: 97 pct. synes, at det er vigtigt at få en uddannelse. Desuden har det betydning for deres uddannelsesvalg, at de efter deres ungdomsuddannelse kan fortsætte på en uddannelse, der virkelig interesserer dem. Tabel 2 viser, at en stor del af erhvervsskoleeleverne, 67 pct., har valgt deres uddannelse for at få et bestemt job, mens det kun gælder for 40 pct. af gymnasieeleverne. Tallene er interessante i forhold til forestillingen om unges mangel på afklaring omkring deres uddannelsesvalg. De unge på erhvervsskolerne er mere afklarede omkring deres fremtidige karriere end gymnasieeleverne. Både tabel 1 og 2 ligger fint i forlængelse af ønsket om at tage en erhvervsuddannelse, der giver elevløn under uddannelse og en direkte erhvervskompetence, der kan føre til et konkret faglært job. Der er en signifikant overvægt af erhvervsskoleelever og HHX/HTX-elever, for hvem det har betydning at tjene godt. Det har også stor betydning for de unge, at uddannelsen er interessant. 84 pct. angiver, at deres uddannelsesvalg også er betinget af, at det er noget, der interesserer dem. Tabel 3 / JEG VIL GERNE TJENE GODT Meget uenig/uenig Hverken/ eller Enig/meget enig Forbedrede jobmuligheder betyder noget for de unge, når de vælger at uddanne sig. 87 pct. erklærer sig enige eller meget enige i, at det har betydet noget for dem i deres valg af uddannelse. FORSKELLE PÅ DE UNGE Unge på gymnasiet og unge på en erhvervsuddannelse adskiller sig på nogle områder. De mest markante er betydningen af at kunne tjene penge under uddannelse og ønsket om at få et job efter sin uddannelse. Tabel 1 / MIN UDDANNELSE GIVER MIG MULIGHED FOR AT TJENE PENGE, MENS JEG GÅR I SKOLE Meget uenig/uenig Hverken/ eller Enig/meget enig Ved ikke STX/HF/studenterkursus 45 pct. 20 pct. 33 pct. 2 pct. HHX/HTX 42 pct. 19 pct. 36 pct. 4 pct. EUD 13 pct. 13 pct. 73 pct. 0 pct. Som det ses i tabel 1, har det betydet noget for væsentligt flere erhvevsskoleelever (73 pct.) end for gymnasieelever (ca. 33 pct.), at de fik penge under uddannelsen. Det er ikke i sig selv overraskende, idet man netop får elevløn på EUD. Omvendt kan det overraske, at det betyder noget for en tredjedel gymnasieeleverne, at de kan tjene penge, mens de går på gymnasiet. Tabel 2 / JEG VIL GERNE HAVE ET BESTEMT JOB (FX MEKANIKER, FRISØR, ADVOKAT) Meget uenig/uenig Hverken/ eller Enig/meget enig Ved ikke STX/HF/studenterkursus 34 pct. 25 pct. 40 pct. 2 pct. HHX/HTX 28 pct. 30 pct. 38 pct. 4 pct. STX/HF/studenterkursus 14 pct. 32 pct. 54 pct. HHX/HTX 11 pct. 15 pct. 74 pct. EUD 4 pct. 16 pct. 80 pct. Man kan konkludere, at udsigten til en stor løncheck simpelthen ikke spiller helt så stor en rolle for gymnasieeleverne. Det er interessant, at en tredjedel af eleverne på gymnasiet hverken er enige eller uenige i, at det har betydning for deres uddannelsesvalg at tjene godt. Det virker, som om de nærmest er uinteresserede i deres indtjening senere i livet. VEJLEDNINGENS BETYDNING FOR UDDANNELSESVALG Undersøgelsen tegner et generelt billede af, at de unge ikke anser vejlederens anbefaling af en uddannelse for at være betydende i forhold til deres uddannelsesvalg. Tabel 4 / MIN VEJLEDER ANBEFALEDE MIG DENNE UDDANNELSE Meget uenig/uenig Hverken/ eller Enig/meget enig STX/HF/studenterkursus 52 pct. 16 pct. 32 pct. HHX/HTX 76 pct. 9 pct. 13 pct. EUD 71 pct. 13 pct. 16 pct. Elever fra det almene gymnasium vurderer, at vejledningen har haft større betydning, end elever på andre uddannelser. For HHX-, HTX- og EUD-elever elever på erhvervsuddannelserne gælder det, at det er andre faktorer end vejledningen, der har betydning for deres valg af uddannelse. EUD 13 pct. 18 pct. 67 pct. 2 pct

28 VENNER OG FAMILIE Mens det for den samlede gruppe af unge ikke forekommer særligt afgørende for deres uddannelsesvalg, at deres venner går på samme uddannelse, er der nogle interessante udsving mellem uddannelserne. På spørgsmålet: Hvad havde betydning for dit seneste uddannelsesvalg? svarer de unge på svarmuligheden Mine venner begyndte på samme uddannelse følgende: Tabel 5 / MINE VENNER BEGYNDTE PÅ SAMME UDDANNELSE Meget uenig/uenig Hverken/ eller Enig/meget enig STX/HF/studenterkursus 34 pct. 21 pct. 46 pct. HHX/HTX 77 pct. 6 pct. 17 pct. EUD 78 pct. 9 pct. 13 pct. Der er en klar tendens til, at det for unge på det almene gymnasium er mere betydningsfuldt at tage samme uddannelse som vennerne, end det er for unge på de øvrige uddannelser. Det kan dels skyldes, at der simpelthen er flere unge, der går i gymnasiet og derfor flere af dem, der har venner, der har gjort det samme. En forklaring kan også være, at man på STX-uddannelsen netop har ry for at prioritere det sociale liv og et studiemiljø, der handler om meget andet end at gå til time og lave lektier. Der er et aktivt socialt liv, hvor man kan fortsætte med at dyrke sine venskaber. Ønsker man på erhvervsuddannelserne at appellere til de elever, der traditionelt vælger det almene gymnasium, peger denne undersøgelse på, at man med fordel kan prioritere det sociale liv på erhvervsuddannelserne

29 3. DE UNGES SYN PÅ SAMFUNDSFORANDRINGERNE FORANDRINGSHASTIGHEDEN Vi har spurgt til tempoet i samfundsforandringerne. Der er billedet mindre foruroligende. De årige, der tager en ungdomsuddannelse i dag, har truffet deres uddannelsesvalg under finanskrisen. Derfor er det interessant at se, hvordan de opfatter samfundsudviklingen og hvordan de prioriterer i deres fremtidsplaner. Tabel 8 / GÅR FORANDRINGERNE I SAMFUNDET... For hurtigt For langsomt 12 pct. 24 pct. EN GENERATION I KRISENS SKYGGE Tabel 6 / SYNES DU AT SAMFUNDET... Forandrer sig i den rigtige retning Forandrer sig i den forkerte retning Ikke forandrer sig særligt meget 39 pct. 28 pct. 33 pct. Tilpas 63 pct. Her oplever flertallet (63 pct.) hastigheden som tilpas, mens kun 12 pct. mener, at det går for hurtigt. Sammenfattende ses et billede af en generation, hvor de fleste har let ved at følge med, men alligevel med en stor gruppe 24 pct. der oplever, at forandringerne i samfundet går for hurtigt. Der er ingen større udsving hverken på køn eller uddannelse. Overordnet tegnes et billede af en generation, hvor 28 pct. mener, at samfundet forandrer sig i den forkerte retning, mens resten mener, at det går den rigtige vej eller ikke forandrer sig særligt meget. Det giver anledning til at koble de unges holdning til forandringerne med en stor krisebevidsthed særligt, når man ser resultatet i forhold til undersøgelsens resultater omkring, hvor vigtigt det er for de unge at få en uddannelse. Det kan også være en anelse bekymrende, at så stor en del af de unge oplever et samfund på gal kurs. ET SPÆNDENDE JOB OVER PENGE OG FRITID Respondenterne er blevet spurgt til deres prioritering i deres arbejdsliv mellem et spændende job, et fokus på fritiden og muligheden for selv at bestemme over sin arbejdstid. Tabel 9 / NÅR DU TÆNKER PÅ DIT FREMTIDIGE ARBEJDSLIV, HVILKEN AF NEDENSTÅENDE TRE TING VIL VÆRE DEN VIGTIGSTE FOR DIG? Her ses dog markante forskelle i ungegruppen. Tabel 7 / SYNES DU AT SAMFUNDET... Forandrer sig i den rigtige retning Forandrer sig i den forkerte retning Ikke forandrer sig særligt meget Et spændende job At jeg kan tjene mange penge, som jeg kan bruge i min fritid At jeg selv kan bestemme over min arbejdstid 87 pct. 7 pct. 6 pct. STX, HHX, HTX 46 pct. 22 pct. 32 pct. EUD 18 pct. 34 pct. 48 pct. Videregående 44 pct. 33 pct. 22 pct. Konklusionen er, at det er afgørende for de unge, at jobbet er spændende sekundært om det giver penge eller mulighed for at disponere sin arbejdstid. Det er ikke en lønarbejdermentalitet, hvor jobbet primært er et middel til at tjene penge, man kan bruge i fritiden, der dominerer billedet. Ikke i uddannelse 26 pct. 44 pct. 39 pct. På spørgsmålet mener hele 46 pct. af gymnasieeleverne (STX, HTX og HHX), at samfundet går i den rigtige retning, mod blot hhv. 18 pct. blandt EUD-unge og 26 pct. blandt unge, der ikke er i uddannelse

30 4. DE UNGES FORESTILLINGER OM SAMFUNDET ANNO 2025 Hvordan ser verden og arbejdsmarkedet ud i 2025 ifølge de unge? For at undersøge det, at vi bedt de unge vurdere, hvordan fremtiden tegner sig ved at præsentere dem for en række mulige fremtidsperspektiver. Derefter har vi bedt dem om at vurdere, om de tror på det givne fremtidsperspektiv og i fald, det bliver en realitet hvor stor en betydning, det får for Danmark. Svaret kan aflæses i nedenstående figur. 1 Figur 2 / VURDERINGEN AF FREMTIDIGE TRENDS OG DERES BETYDNING FOR DANMARK Indekstal I 2025 vil færre mennesker arbejde på kontor Enig eller uenig Stor eller lille betydning I 2025 vil teknologi have erstattet mennesker i mange servicefag I 2025 vil man som medarbejder bestemme mere på sin arbejdsplads I 2025 er det ikke mere den vestlige verden, der udvikler den nyeste teknologi I 2025 vil Danmark - som de gør i dag - primært handle med andre europæiske lande I 2025 vil Danmark handle mere med resten af verden, end vi gør i dag. I 2025 vil en stor del af undervisningen i skolen foregå over nettet I 2025 vil Danmark ikke længere være medlem af EU I 2025 vil staten bruge flere penge til uddannelse, end vi gør i dag 2025 vil flere unge tage en uddannelse, som de eller deres forældre selv har betalt 1. Diagrammet er fremkommet på følgende måde: Udsagnet enig har fået værdien +1, udsagnet uenig har fået -1. De to tal har vi lagt sammen, hvilket giver en overordnet pejling af, om de unge er mest enige eller uenige. De unges vurdering af udsagnets betydning er skaleret meget stor betydning (+2), stor betydning (+1), hverken/eller (0), lille betydning (-1) og meget lille betydning (-2). Lagt sammen får vi på samme måde et udtryk for, om de unge overordnet tillægger et fremtidsscenarie stor eller lille betydning