Bygningsstyrelsen Klima,- Energi- og Bygningsministeriet Carl Jacobsens Vej Valby

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bygningsstyrelsen Klima,- Energi- og Bygningsministeriet Carl Jacobsens Vej Valby"

Transkript

1 Bygningsstyrelsen Klima,- Energi- og Bygningsministeriet Carl Jacobsens Vej Valby Ministeriet for By, Bolig og landdistrikter Almene Boliger Gl. Mønt København K cc. og Danske Arkitektvirksomheder Kristen Bernikows Gade 6, 3. sal 1105 København K Tlf Fax Bank Dato: /6 Journalnr.: Ref.: cl Høring over udkast til bekendtgørelse og vejledningsnotat om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri, samt bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri Tak for det fremsendte høringsmateriale vedr. nye IKT-bekendtgørelser. Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, har følgende kommentarer til høringen: Generelle bemærkninger: DANSKE ARK vil gerne indledningsvis takke for, at der er taget initiativ til at ensrette de to statslige bekendtgørelser om IKT-anvendelse. Den gældende forskel har været fuldstændig urimelig for erhvervet. Med harmoniseringen overvindes dette problem. DANSKE ARK er imidlertid stærkt kritisk over for flere af elementerne i den nye bekendtgørelse. Centralt, og ikke ulig den kritik, DANSKE ARK tidligere har rettet mod gældende bekendtgørelser, står stadig det forhold, at gevinsterne ved IKTanvendelsen ikke tilfalder den, der bærer byrden. DANSKE ARK har siden forberedelsen af Det Digitale Byggeri søgt at involvere sig positivt i bestræbelserne på at effektivisere den danske byggebranche gennem statslige bygherrekrav. Vi har sammen med byggeriets øvrige parter accepteret og tilskyndet til de høje ambitioner, i en fælles forståelse af, at der gennem statslige bygherrekrav om IKT-anvendelse i leverancekæden kunne opnås forbedringer af byggeriets effektivitet, produktivitet og kvalitet. I de forløbne år har arkitektvirksomhederne forsøgt at imødekomme de høje krav, men uden at have veldefinerede ydelsesbeskrivelser og en fungerende klassifikation til at understøtte arbejdet. Det er simpelthen en ny sædvane for projektering, som skal udvikles, og det medfører en risiko for overproduktion af ligegyldig information. Med tidens begrænsede vederlag og honorarer er der tilmed også risiko for at der bliver ydet for lidt på andre kritiske områder. I dag er status imidlertid, at det ikke kan godtgøres, at de forudsatte effektiviseringsgevinster er opnået eller kan opnås. Dermed påfører bygherrekravene i hovedsagen leverancekæden øgede byrder uden gevinster. 1

2 Der har været udført én undersøgelse af effekterne, nemlig den kvalitative undersøgelse Øgede gevinster ved Det Digitale Byggeri. Både af denne analyse og af løbende kommentarer fra DANSKE ARKs medlemmer fremgår det, at arkitektrådgiveren kun i ringe grad får del i gevinsterne ved Det Digitale Byggeri, hvorimod de absolut største gevinster tilfalder byg- og driftsherrerne og til dels de udførende. Da bekendtgørelsernes krav altovervejende er rettet mod rådgiverne, er der en uacceptabel ubalance mellem hvem der får fordelene og hvem der bærer byrderne. Det er derfor særdeles nødvendigt, at en revision af bygherrekravene hviler på en solid evaluering af hvordan kravene virker, om de overhovedet kan opfyldes, omkostninger og gevinster ved kravstillelsen, international benchmarking etc. En sådan evaluering har slet ikke fundet sted. Vi ønsker ikke at sætte en udvikling på dette område i stå, men må omvendt advare mod yderligere stramninger af krav rettet mod vores interne arbejdsprocesser fremfor faglige ydelser og digitale leverancer. Derfor ligger det os meget på sinde, at bekendtgørelsens krav bliver funderet i reelle behov, og at formålet med hvert krav bliver gjort helt klart. Helt overordnet mener vi at man med fordel kunne undersøge erfaringerne i vore nærmeste nabolande, hvor f.eks. Sverige og England har haft en mere åben og behovsstyret udvikling, mens Finland og Norge har haft en kravstyret tilgang. Det er helt afgørende at fastholde rådgivernes metodefrihed, men samtidig give så klare rammevilkår og arbejdsbetingelser som muligt. Som afsluttende perspektivering af vores synspunkter omkring anvendelse af statslige bygherrekrav som driver af en udvikling af byggeriets leverancesystem vil vi pege på, at den offentlige bygherrerolle i disse år er under forandring. De offentlige bygherrer ser fremover sig selv som bestillere af færdige domiciler, kontorer, undervisningsfaciliteter mv., men ønsker ikke at påtage sig nogen som helst udviklingsrisiko. Bygherrernes ageren handler nu om at placere ansvar og minimere risici. I DANSKE ARK begræder vi denne udvikling, fordi et åbent og dynamisk samarbejde mellem bygherrer, rådgivere og udførende kunne være med til at sikre, at de bedste løsningsmuligheder bliver afsøgt og at byggeriets kvalitet fortsat kan udvikles. IKTbekendtgørelserne tog oprindeligt netop afsæt i den traditionelle forståelse af bygherren som forandringsagent. I den aktuelle situation, hvor bygherrerne især fokuserer på sin bestillerrolle i forhold til produktet (som om det var en bil eller et andet masseproduceret produkt), giver det ikke mening, at bygherrerne med afsæt i bekendtgørelser fortsat i detaljen skal kunne stille krav om processen, altså hvordan byggerierne skal frembringes. Denne diskussion må gennemføres snarest mellem byggeriets parter. Bekendtgørelserne er med til at øge transaktionsomkostningerne i byggeerhvervet herunder omkostninger i forbindelse med rådgivernes akkvisitions- og konkurrencedeltagelse. Vi mener sammenfattende ikke, at bekendtgørelserne bidrager med nævneværdig værdi for vores del af leverancekæden. Bekendtgørelserne må anvise hvordan denne ubalance kan udlignes. DANSKE ARK bakker i øvrigt op bag det høringssvar, der er afgivet af BUNK, Byggeriets Udviklingsnetværk. Bemærkninger til Bekendtgørelsens paragraffer: 1 og 2 Beløbsgrænserne bør sættes op til 20 mio. kr. også for statsligt byggeri, når vejledningsnotatet gør det klart at der skal vælges IKT niveau ud fra en helhedsvurdering. 3 Det er positivt at det anerkendes, at der er behov for en IKT leder, der gennem hele byggesagens forløb forestår den samlede IKT koordinering på tværs af alle relevante 2

3 parter. Der er tale om en vigtig ydelse, som er en uundværlig støtte til projekteringsledelsen. 4 Denne paragraf rammer dilemmaet mellem klare rammevilkår og metodefrihed. På den ene side er det positivt, at der nu er metodefrihed med kravet om klassifikation. Det vil styrke arkitekterhvervets konkurrenceevne at man ikke låses fast til ét dansk klassifikationssystem, men at man istedet vænner sig til at bruge klassifikation som et redskab i en international verden. På den anden side er det bekymrende, at der kan stilles mange forskellige krav om klassifikation alt efter hvilke byg- og driftsherrer der er tale om. Vi foreslår følgende kompromis: Indtil der foreligger en afklaring om en dansk klassifikationsstandard, er der metodefrihed vedr. klassifikation, når den valgte klassifikation overholder ISO standard Bygherren kan vælge at overlade valget af klassifikationssystem til parterne i byggesagen. Kravet om anvendelse af klassifikation bør kun gælde ved udbud og digital aflevering, men ikke de interne processer i virksomhederne. Stk. 2.4: Der bør ikke være krav til interne processer, men derimod til det der afleveres. 5 Betegnelsen Projektweb fra BEK 1381 bør fastholdes, for ikke at skabe forvirring. Stk. 2.3: Det er positivt, at der stilles krav til at data kan hentes ud af projektwebben og overføres til andre systemer, idet der har været for lidt konkurrence på området i Danmark, med høje omkostninger til følge. Stk. 2.4: Det er problematisk at stille krav om at give adgang via en modelserver, idet modelservere stadig er en udviklingsmulighed snarere end en praktisk mulighed, og at denne udvikling rummer en række tvivlspørgsmål omkring ansvarsforhold, som skal afklares. Det er også uklart hvad den fornødne adgang til bygningsmodellen er. Det er dog positivt, at tegningsformater nu kan tilpasses byggesagen og ikke omvendt. 6 Stk. 2: Det er ikke hensigtsmæssigt at alle offentlige konkurrencer uanset størrelse og kompleksitet skal leve op til de samme krav om aflevering af digitale leverancer i IFCformat. Arkitekter arbejder i konkurrencer med en mangfoldighed af metoder, herunder forskellig software. At aflevere i IFC-format bliver da en ekstra arbejdsbyrde, som kun bør forlanges hvis der er et reelt behov. Vedr. aflevering i originalformat bør dette ændres til det af rådgiver anvendte originalformat. Det skal endvidere bemærkes at aflevering i originalformatet er en ny ydelse som kræver afklaring i forhold til ophavsret til egne objekter, ansvar og honorar. Man bør sammenskrive og forenkle paragraf 6 og 7 yderligere, således at behovet for digitale leverancer i IFC-format skal overvejes og specificeres i hvert enkelt tilfælde. Der bør være en sammenhæng mellem kravene til digitale leverancer i IFC-format og konkurrrencens vederlag. Ligeledes er det vigtigt, at hver enkelt konkurrence udbydes med entydige krav så de indsendte forslag ikke kan dømmes ukonditionsmæssige pga. uklarheder i kravstillelsen. 7 Se kommentarerne til paragraf 6. 3

4 8 Stk. 2.2: I henhold til vejledningen er der byttet rundt på fagmodeller og fællesmodel. Ansvar for fagmodeller i forhold til fællesmodel skal afklares. Nødvendige fagmodeller er uklart. Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Planlægning 2012 har en afgrænsning af indholdet af fagmodellerne, i forhold til den sædvane for projektering som findes. Stk 2.3: Det skal præciceres, at de enkelte faglige ydelser iht. Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Planlægning 2012 skal specificeres i en IKT-specifikation, som definerer bygningsmodellens indhold. Dette stykke burde flyttes op til stk. 2.1, da de faglige ydelser er hele grundlaget for projekteringen og udførelsen. Stk. 2.5: Krav om at gøre bygningsmodeller tilgængelige er et uafklaret krav til en proces. Kravet bør ændres til et krav til aflevering af aftalte digitale leverancer i IFC format. Vedr. krav til aflevering af disse leverancer i originalformat bør dette ændres til det af rådgiver anvendte originalformat Det skal endvidere bemærkes at aflevering i originalformatet er en ny ydelse som kræver afklaring i forhold til ophavsret til egne objekter, ansvar og honorar. Der bør være opmærksomhed på, at der kan være forskellige tekniske problemer med den enkelte softwares IFC import og eksport, det bør ikke ligge rådgiveren til last. Stk 3: Udtrykket 3D geometri er forvirrende- der menes vel BIM, hvis der skal kunne trækkes mængder og laves kollisionskontrol? Der bør ikke stilles krav til interne processer, men derimod til det der afleveres - de digitale leverancer. Det er vigtigt at bygherren gør det helt klart hvilket IKT niveau der vil skabe mest værdi på det konkrete projekt, og at kravene til de digitale leverancer stilles derefter. 9 Hvad er digitale udbudslister? Er kun muligt såfremt et online databasesystem anvendes, da rettelser kan distribueres til bydende. Ved brug af filbaserede lister er det ikke rationelt, forsvarligt og entydigt at redigere tilbudslister under udbudsprocessen 10 Det er positivt, at at der ikke er et absolut krav om at gennemføre udbud med mængder, idet der igen er tale om en ny sædvane som skal udvikles på området. Det er derfor nødvendigt at afklare ansvarsforhold ved udbud med mængder. Der ønskes definitioner på ansvarsforhold og konsekvenser. Er fejlopgørelser i mængder en projekteringsfejl? Hvorledes tjekkes mængder ved aflevering? Der er flere uklare juridiske forhold omkring kontraktindgåelse. Det er uholdbart, at der 8 år efter Det Digitale Byggeris introduktion, endnu ikke foreligger klare juridiske retningslinjer for udbud med mængder. Det bør præciceres at der er tale om udbudsmængder, mængder bør konsekvensrettes til udbudsmængder. stk 2.2: Relevante modeller for den enkelte entreprise er et uklart krav, som må præciceres til en eller flere digitale leverancer. Hvordan adskiller modeller med egenskabsdata for bygningsdele sig fra 3D geometrien? Sætningen bør formuleres mere forståeligt. stk 2.3: Aflevering i originalformat kan give problemer med immaterielle rettigheder, hvis rådgiveren anvender digitale objekter, som han selv har udviklet. Det er helt uacceptabelt at tilbudsgiver kan forlange at få udleveret digitale bygningsmodeller i et hvilket som helst format. Formattilpasninger kan være særdeles ressourcekrævende at levere og fjerner enhver effektivitet i denne proces. stk 2.4: Fælles opmålingsregler for hele branchen mangler forsat. 11 Stk.2.4: Vedr. aflevering i originalformat bør dette ændres til det af rådgiver anvendte originalformat. Det skal endvidere bemærkes at aflevering i originalformatet er en 4

5 ny ydelse som kræver afklaring i forhold til ophavsret til egne objekter, ansvar og honorar. 13 Jævnfør det fælles høringssvar fra BUNK bør ikrafttræden udskydes i en kortere periode, eksempelvis til 1. januar Bemærkninger til vejledningsnotat til bygherrekrav: Det er en klar forbedring at vejledningen anerkender og forholder sig til det faktum, at IKT niveauet kan være meget forskelligt hos bygherrer, rådgivere og udførende. Det er meget positivt at der lægges op til at der ud fra en helhedsvurdering kan vælges det IKT-niveau, som skaber mest værdi for bygherren. Det er desuden positivt, at vejledningen er udførlig og forklarende, så den kan støtte mindre erfarne bygherrer i at afdække behov og vælge IKT-niveau. For at undgå forvirring bør ordet ydelsesbeskrivelse kun bruges i forbindelse med rådgivernes faglige ydelser. Projektweb er f.eks en service fremfor en ydelse. Vedr. IKT bør der bruges digitale leverancer og IKT specifikation. Der bør også rettes i begrebslisten. Der kunne med fordel foretages en konsekvensrettelse af brugen af ord og begreber som 3D geometri, Objektbaseret bygningsmodel, objektorienteret bygningsmodel, BIM mv. Vedr. 3 Det er positivt, at IKT lederens arbejsopgaver ridses op, og at det samtidig understreges at IKT ledelsen nok er vigtig, men altid er underordnet projekteringsledelsen. Fagligheden kommer først. Der henvises i teksten til bips IKT ydelses-specifikation F202. Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Planlægning henviser også til F202, men giver i den tilhørende vejledning om digital projektering en metode til hvordan indholdet af bygningsmodellerne kan specificeres for et konkret projekt i en given fase. Dette fordi at rådgiverorganisationerne længe har ønsket en revision af F202. Der ønskes en stærk forenkling af hele den dokumentsamling, som F202 aktiverer med de mange henvisninger. Desuden ønsker man at indholdet af bygningsmodellerne specificeres for alle faser, som anvist i vejledning om digital projektering. Begrebet Stamdata bør defineres i begrebslisten. Vedr. 4 Teksten om klassifikationssystemer rummer ingen reel vejledning. Oplistningen af muligheder for klassifikation forekommer nærmest tilfældig. En stillingtagen til, hvorvidt DBK overhovedet kan anvendes vil være værdsat. Forvaltningsklassifikationen er beskrevet mere forherligende og omfattende end de andre klassifikationssystemer. Der bør være mere ligevægt i beskrivelserne. Derudover kunne IFC-datamodellen beskrives kort, idet den har udviklingsmuligheder som klassifikation, og har en velfungerende mulighed for tilknytning af egenskabsdata - Property sets. Der bør vejledes om, hvorledes bygherren kan stille krav om klassifikation på en velovervejet måde i forhold til fx værdi og behov i driftsorganisationen og driftsfasen. Med andre ord: På hvilket niveau skal der klassificeres og til hvilket formål? Vejledningen mangler at gøre rede for, at klassifikation indtil videre er en manuel proces. Så længe der ikke findes mappingtabeller for de forskellige klasssifikationer, vil man skulle påføre koderne manuelt. 5

6 Vedr. 5 Det beskrives at formålet er endelig at sikre, at det altid er klart, hvilke parter der har ansvaret for hvilke dataleverancer og hvornår de skal være tilgængelige for øvrige parter. Dette kan ikke være formålet med et bygherrekrav om anvendelse af projektweb og modelserver. Det er aftalestof, som skal afklares i rådgiveraftalen med tilhørende IKTspecifikation, og som skal støttes af en ny sædvane for digital projektering, sammen med standarder som Information Delivery Manuals. Anbefalingen om en oppetid på systemet på 99% bør strammes, det er 3 fulde dage om året hvor systemet er nede, og det er forbundet med store omkostninger. Vedr. 8 Det er positivt at det understreges, at der kan arbejdes med objektbaseret byningsmodellering på forskellige niveauer, og at det er vigtigt at bygherren vælger det niveau, som giver mest mulig værdi til det konkrete projekt og den efterfølgende drift. Vedr. formater er det ikke hensigtsmæssigt at vejledningen introducerer andre formater som alternativ til IFC. Definitionen af BIM er ikke helt dækkende, og burde iøvrigt også fremgå af Begrebslisten. Vi foreslår at man supplerer med definitionen fra BIM Handbook, som fremgår af Ordlisten i Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Planlægning 2012: Digitale bygningsmodeller:... BIM defineres som en modelleringsteknologi og dens tilknyttede processer til at producere, kommuikere og analysere digitale bygningsmodeller. Vedr. 10 Ansvarsforhold for udbudsmængder i relation til Kontraheringsmængder og Som udført mængder bør nøje overvejes og beskrives, evt. i en særskilt vejledning. Der er tale om at hele den danske branche skal ændre praksis, og at der skal etableres en ny sædvane for hvem der opgør mængder, hvornår og hvordan. Det er ikke nogen lille opgave, og der bør inddrages erfaringer fra bla. Norge og England. Vedr. 11 Begrebet som udført i henhold til AB92 findes ikke. Menes der Som udført i henhold til Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Planlægning 2012? I så fald skal niveauet fastlægges - er det den opdatering, der er nødvendig for at opnå myndighedsgodkendelse og ibrugtagningstilladelse, eller er det en ydelse der aftales iht. punkt 8.20? Bemærkninger til begrebslisten: IFC: Definitionen er lidt forældet, idet IAI har skiftet navn til buildingsmart, og IFC er blevet både en ISO standard og en defacto standard. IDM bør beskrives og defineres, da det er en central standard for digitale leverancer. Stamdata bør defineres i forhold til buildingsmart begreber. 6

bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning

bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning Foreningen bips skal hermed fremkomme med høringssvar til de to udkast til IKT-bekendtgørelse og det tilhørende

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

De nye IKT-bekendtgørelser

De nye IKT-bekendtgørelser De nye IKT-bekendtgørelser for alment og offentligt byggeri 1 Oplægsholdere Morten Steffensen, fuldmægtig, civilingeniør, Bygningsstyrelsen (Klima-. Energi og Bygningsministeriet) Karsten Gullach, chefkonsulent,

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse

Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse 22. juni 2012 Side 1 af 11 Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse Digital Konvergens hilser velkomment, at alt offentligt byggeri samt almennyttigt byggeri nu omfattes af krav

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015 Præhøring 2 30. September 2015 IKT bekendtgørelsen 10 Bygherren skal i samråd med dri2sherren s3lle krav om digital aflevering af de informa3oner, som vurderes relevant for: 1) dokumenta3on af byggeriet,

Læs mere

Nedenstående afkrydsede krav gælder for al renovering, om- eller tilbygning samt nybyggeri over 5 mio. kr. ekskl. moms.

Nedenstående afkrydsede krav gælder for al renovering, om- eller tilbygning samt nybyggeri over 5 mio. kr. ekskl. moms. 1. Grundlag (tekst i grundlagsdelen kan ikke fravælges) Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT- ydelsesspecifikation, basis beskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen.

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på 8. maj 2006 2006-309/3024-37/nic Notat om høring af bygherrekrav Som led i regeringsinitiativet Det Digitale Byggeri vil de statslige bygherrer i sager vedr. nybyggeri fra 1. januar 2007 stille krav til

Læs mere

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011 Vibeke Petersen Chefkonsulent Kilde bips nyt 2, 2011 Agenda for seminaret 9:00 Velkomst 9:10 Den nye bekendtgørelse vedr. IKT som var forventet at træde i kraft den 17. september 2012 Herunder vigtighed,

Læs mere

Peter Hauch, arkitekt maa

Peter Hauch, arkitekt maa Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef

Læs mere

IKT - Ydelsesspecifikation

IKT - Ydelsesspecifikation 1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.

Læs mere

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer.

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer. Slots- og Kulturstyrelsen Bilag 5 - IKT-aftale For byggesager med forventet entreprisesum over 5 mio. kr. (eks. moms) H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato: 2011-06-01 Revisionsdato 2013.04.15 Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5 mio. kr. ekskl. moms eller derover. Indhold: 1. Grundlag

Læs mere

bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning

bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning Foreningen bips skal hermed fremkomme med høringssvar til de to udkast til IKT-bekendtgørelse og det tilhørende

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato: 2011-06-01 Revisionsdato 2012.10.01 Indhold: 1. Grundlag 2. Digital kommunikation 3. CAD 4. Digitalt udbud 5. Digital aflevering

Læs mere

Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen. Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand

Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen. Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand 1 Agenda 1. Introduktion til Bygningsstyrelsen 2. Grundlag for

Læs mere

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer Januar 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-01- 08

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

IKT - når vi bygger og når vi forvalter. Erfa Digitalisering byggeri/drift 31. maj Middelfart

IKT - når vi bygger og når vi forvalter. Erfa Digitalisering byggeri/drift 31. maj Middelfart IKT - når vi bygger og når vi forvalter Erfa Digitalisering byggeri/drift 31. maj Middelfart Hvad skal vi med IKT? IKT er Informations- og kommunikations teknologi. IKT bekendtgørelsen er fra april 2013

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering Januar 2016 a 102-4 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 4 digital projektering Kolofon 2016-01-08

Læs mere

BEGREBSLISTE. til. Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og. offentligt byggeri

BEGREBSLISTE. til. Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og. offentligt byggeri BEGREBSLISTE til Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter Bekendtgørelse nr. 118, af 06.02.2013, om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske Indhold 1 Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2 Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse

Læs mere

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Side 1 af 6 Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Indhold Indhold... 2 Denne vejledning... 2 IKT-specifikation og ydelsesbeskrivelser for den almene sektor

Læs mere

IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne

IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne 1 IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver IKT- og FM-konsulent, Arkidata Adjungeret seniorforsker

Læs mere

Karen Dilling Helsingør Kommune

Karen Dilling Helsingør Kommune sådan FÅR DU SUCCES MED IKT Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at bruge dem både i udbud

Læs mere

Vejledningsnotat til bygherrekrav ( 3-12)

Vejledningsnotat til bygherrekrav ( 3-12) Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i alment byggeri og Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri

Læs mere

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen IKTteknisk CADspecifikation Bygningsstyrelsen Bilag til IKT ydelsesspecifikation Dato 20121001, Revisionsdato: 20130415 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT

Læs mere

Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl.

Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl. Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl.dk /Udvalgte projekter/ Grundlagt i 1986 Primært offentlige bygninger

Læs mere

Fra ambition til virkelighed med krav

Fra ambition til virkelighed med krav med krav DTU vil ikke kun opfylde kravene for offentlige bygherre, men også. Derfor skal 'in house ' om Det Digitale Byggeri og være i fokus. Hertil kommer en individuel behovsanalyse for hver byggesag

Læs mere

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.

Læs mere

Konflikter imellem DAV/FRI s ydelsesbeskrivelse og IKT-Ydelsesspecifikation

Konflikter imellem DAV/FRI s ydelsesbeskrivelse og IKT-Ydelsesspecifikation Konflikter imellem DAV/FRI s ydelsesbeskrivelse Gentofte Ejendomme har egne tilføjelser til DAV & FRI s Ydelsesbeskrivelse På de følgende dias, vises de tilføjelser det har været nødvendigt for os at indføre,

Læs mere

IKT-Aftale Ydelsesspecifikation

IKT-Aftale Ydelsesspecifikation Version 2 IKT-Aftale Ydelsesspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune ID nr. Byggesag: Indholdsfortegnelse 1. Grundlag... 3 1.1 Anvendelse... 3 1.2 Opbygning... 3 1.3 Aftalte IKT-ydelser... 4 2. Digital

Læs mere

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende

Læs mere

Derfor skal kommunerne (og statslige, regionale og

Derfor skal kommunerne (og statslige, regionale og Derfor skal kommunerne (og statslige, regionale og almene byg- og driftsherrer) følge de nye IKTbekendtgørelser - ved civilingeniør Morten Steffensen, Bygningsstyrelsen g 1 Bygningsstyrelsen Styrelse under

Læs mere

Ballerup Kommunes udbud af totalrådgivningskonkurrence - Projekt Nyt Børnehus i Skovlunde.

Ballerup Kommunes udbud af totalrådgivningskonkurrence - Projekt Nyt Børnehus i Skovlunde. Ballerup Kommune Center for Ejendomme Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Att: Rikke Lundquist og Karsten Schrøder Danske Arkitektvirksomheder Vesterbrogade 1E, 2. sal 1620 København V Tlf. 32 83 05 00 Fax 32

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Byggeri og Planlægning 2011

Byggeri og Planlægning 2011 Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning 2011 Vejledning om digitalt projektering Udkast 10. november 2011 [Dobbelklik > vælg billede tilpas til 16,0 cm bredt, 8 cm højt maks. 10 cm højt] Foreningen

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION PROJEKTNR. A061791 DOKUMENTNR. 00

Læs mere

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer. Klima-, Energi og Bygningsministeriet

De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer. Klima-, Energi og Bygningsministeriet De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer g 1 Indhold Hvorfor mig? Hvorfor IKT-Bekendtgørelser Hvorfor to IKT-Bekendtgørelser Fælles målsætninger med bekendtgørelserne Hvem er omfattet

Læs mere

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Firma og projektorganisation, KUBUS Versionsdato 30-09-2015 Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Indhold Roller... 4 Bygherre... 4 Navn:... 4 Adresse:... 4 Email: bogodt@bf-ringgaarden.dk... 4 Telefon:... 4

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

august 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer

august 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer august 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-08- 19

Læs mere

Grundlæggende: IKT & BIM:

Grundlæggende: IKT & BIM: Grundlæggende: IKT & BIM: Modul 1: 10. oktober 2016-12. oktober 2016-3. sæson 1. Dag: BIM Metoden og paradigmeskiftet / Koordinering og Kommunikation PROGRAM: 10. oktober 2016 Tid: Emne: Underviser: 08.30-09.00

Læs mere

Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning. og det digitale byggeri

Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning. og det digitale byggeri Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning og det digitale byggeri Præsentation: Niels Christian Toppenberg, afdelingsleder bygherrerådgivning Bascon A/S Særlig interesse for aftaleforhold og rådgiverydelser

Læs mere

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri 16. februar 2017 Revision: 1 Version 1 Februar 2017 MT Højgaard A/S Knud Højgaards Vej 7 2860 Søborg +45 7012 2400 mth.dk CVR 12562233 Væsentlige kollisioner

Læs mere

De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer. Klima-, Energi og Bygningsministeriet

De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer. Klima-, Energi og Bygningsministeriet De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer g 1 Indhold Af-/opklaring Baggrund for IKT-offentlig Baggrund for IKT-almen Fælles målsætninger med bekendtgørelserne Hvem er omfattet af

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme

Læs mere

Grundlæggende: IKT & BIM:

Grundlæggende: IKT & BIM: Grundlæggende: IKT & BIM: Modul 1: 07. sept. 2015 + 08. sept. 2015 + 09. sept. 2015 2. sæson 1. Dag: BIM Metoden og paradigmeskiftet / Koordinering og Kommunikation PROGRAM: 07. september 2015 Tid: Emne:

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato 2013-12-19 Revisionsdato - Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5. mio. kr. ekskl. moms eller derover.

Læs mere

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen... 4 Indledning... 5 Baggrund for bekendtgørelsen...

Læs mere

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri. April 2013

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri. April 2013 Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri April 2013 1 Udgivet af Bygningsstyrelsen April 2013 ISBN elektronisk 978-87-93013-01-8 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 2 digital kommunikation

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 2 digital kommunikation Januar 2016 a 102-2 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 2 digital kommunikation Kolofon 2016-01-08

Læs mere

Udbud af rammeaftale om totalrådgivning for VAB

Udbud af rammeaftale om totalrådgivning for VAB Udbud af rammeaftale om totalrådgivning for VAB Spørgsmål og svar Nr. Spørgsmål: Svar: Er det muligt at få tilsendt Ja. Kontakt VAB på mail og vi 1 skabeloner(bilag 1-4) i word-format? fremsender det.

Læs mere

VEJLEDNING NR. 9186. Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi i alment byggeri

VEJLEDNING NR. 9186. Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi i alment byggeri VEJLEDNING NR. 9186 Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi i alment byggeri Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen... 4 Indledning... 5 Baggrund

Læs mere

Peter Hauch, arkitekt maa

Peter Hauch, arkitekt maa Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef

Læs mere

DANSKE ARK s nedenstående spørgsmål og bemærkninger omfatter dog alle de i ovennævnte udbudsbekendtgørelse udbudte delaftaler.

DANSKE ARK s nedenstående spørgsmål og bemærkninger omfatter dog alle de i ovennævnte udbudsbekendtgørelse udbudte delaftaler. Bygningsstyrelsen Løngangstræde 21 1468 København K Att. Mads Falbe-Hansen rammeudbud@ses.dk mfh@ses.dk Danske Arkitektvirksomheder Kristen Bernikowsgade 6, 3. sal 1105 København K Tlf. 32 83 05 00 Fax

Læs mere

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8.

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8. Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8. marts 2013 Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen... 3 Indledning...

Læs mere

Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen

Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen Det almene byggeri Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen Anbefalinger til brug for bygherre og bygherrerådgiver Byggeskadefonden Maj 2014 Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen IKT: Forkortelse for

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

Ådvokatrådet. ADVOKATfl SAMFUNDET. Ministeriet For By, Bolig og Landdistrikter KRONPRINSESSEGADE 28 Holmens Kanal 22.

Ådvokatrådet. ADVOKATfl SAMFUNDET. Ministeriet For By, Bolig og Landdistrikter KRONPRINSESSEGADE 28 Holmens Kanal 22. Ådvokatrådet ADVOKATfl SAMFUNDET Ministeriet For By, Bolig og Landdistrikter KRONPRINSESSEGADE 28 Holmens Kanal 22 1306 KØBENHAVN K 1060 København K TLF. 33 969798 FAX 33 369750 DATO: 27. juni 2012 SAGSNR.:

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 3 etablering af kommunikationsplatform

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 3 etablering af kommunikationsplatform Januar 2016 a 102-3 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 3 etablering af kommunikationsplatform Kolofon 2016-01-08

Læs mere

DIGITALE SAMARBEJDSPROBLEMER - MELLEM TO ARKITEKTVIRKSOMHEDER

DIGITALE SAMARBEJDSPROBLEMER - MELLEM TO ARKITEKTVIRKSOMHEDER - MELLEM TO ARKITEKTVIRKSOMHEDER KRISTENSEN SPECIALE 7. BK UCN AALBORG SOFIENDALSVEJ 60, 9200 AALBORG Titelblad Titel Forfatter: Faglig vejleder Digitale samarbejdsproblemer mellem to arkitektvirksomheder

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter. CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,

Læs mere

DNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100

DNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100 Det nye hospital i vest DNV-Gødstrup Programgrundlag November 20100 hvorledes opgaver og ansvar er fordelt mellem de implicerede aktører i DNV- Gødstrup-projektet. Det skal pointeres, at vigtigheden af

Læs mere

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 06. december 2016-08. december 2016-3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Peter Hauch, arkitekt maa

Peter Hauch, arkitekt maa Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef

Læs mere

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Digitalisering har overhalet byggeprocessen Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om

Læs mere

Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012

Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012 Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser Notatet Afgrænsning af rådgiverydelser kan i en udfyldt stand

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Standardiserede og digitaliserede tilbudslister

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Standardiserede og digitaliserede tilbudslister KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E mail: Dokument Høring af 14 021 CCS Standardiserede og digitaliserede tilbudslister Bygherreforeningen, Kontaktperson HLB@bygherreforeningen.dk Navn på er Opmålings

Læs mere

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder »BIM Universe - Håndtering og deling af information Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder as Kort om ALECTIA A/S Vores opfattelse af BIM Vores fokus Vores erfaringer Vores ønsker »Fakta om

Læs mere