Tilrettel ggelse af det kriminalpr ventive tilsyn med domf ldte borger med vidtg ende psykisk funktionsneds ttelse i Randers kommune.

Transkript

1 Indledning Tilrettel ggelse af det kriminalpr ventive tilsyn med domf ldte borger med vidtg ende psykisk funktionsneds ttelse i Randers kommune. Efter kommunalreformen ligger opgaven med at fłre tilsyn med domf ldte borger med vidtg ende psykisk funktionsneds ttelse hos kommunen jvf. Rsl 16a. N r en borger f r en dom, efter hvilken borgeren skal undergive sig tilsyn af Randers kommune er baggrunden, at retten har fundet, at borgeren ikke er strafegnet og derfor idłmmes en foranstaltning, jvf. straffelovens 16 og 68 og 68a i stedet for straf. Dommen Forpligtigelsen til at fłre tilsyn med domf ldte borger med vidtg ende psykisk funktionsneds ttelse opst r, n r dommen afsiges. Der kan afsiges 5 forskellige domme: 1. Dom om anbringelse i sikret afdeling. Kofoedsminde, der drives af Region Sj lland. 2. Dom om anbringelse i en 108 boform med mulighed for administrativ overfłrelse til sikret afdeling. ( Kofoedsminde). 3. Dom om anbringelse i en 108 boform 4. Dom om tilsyn med mulighed for administrativ anbringelse i en 108 boform. 5. Dom med tilsyn. Gives der dom til tilsyn med mulighed for administrativ anbringelse, kan myndighederne med hjemmel i dommen rent administrativt bestemme, om den udviklingsh mmede lovovertr der skal opholde sig p en institution eller om p g ldende skal v re underlagt et tilsyn. Der kan s ledes i domsperioden, s l nge dommen lyder p "tilsyn med mulighed for administrativ anbringelse", visiteres frem og tilbage mellem de to forskellige foranstaltninger uden rettens mellemkomst. Kun i de tilf lde, hvor den dłmte p baggrund af dommen er anbragt i et 108 tilbud, kan man f assistance fra politiet til at anbringe og hente den dłmte tilbage til boformen. Udgang N r en borger med vidtg ende psykisk funktionsneds ttelse er anbragt i en boform, er det som udgangspunkt servicelovens almindelige regler, der finder anvendelse. Det betyder bla., at det kun er muligt at anvende magt i de s rlige tilf lde, som er beskrevet i servicelovens regler om magtanvendelse. Er en borger med vidtg ende psykisk funktionsneds ttelse dłmt til anbringelse i et 108 tilbud, g lder der s rlige regler for udgang fra tilbuddet. Her er Randers kommunen forpligtiget til at tr ffe afgłrelse om fłlgende: 1. Den dłmtes adgang til at f rdes indenfor tilbuddets omr de 1

2 2. Den dłmtes udgang fra tilbuddets omr de uden ledsagelse i perioder af hłjst 3 timers varighed. 3. Den dłmtes enkeltvise udgang med ledsagelse i perioder af mere en d 3 timers varighed, men uden overnatning. 4. Uops ttelig indl ggelse p somatisk hospital. Statsadvokaten underrettes herom. Afgłrelser om f.eks. den dłmtes udgang uden ledsagelse udover 3 timers varighed, eller adgang til arbejde m.v., som ligger uden for tilbuddets omr de, tr ffes af statsadvokaten. B de tilbuddets forstander og kommunen kan fremsende anmodning om afgłrelse om udgang til statsadvokaten. Randers kommune har uddelegeret kompetencen til botilbuddet. Sagsgangen fra statsadvokaten til samr det og kommunen. Anklagemyndigheden vil som hovedregel kontakte samr det i rhus kommune og ikke Randers kommunen direkte. Dette g lder b de ved indhentelse af udtalelse forud for domsforhandlingen og ogs i forbindelse med den efterfłlgende opfłlgning p, hvordan det g r med den dłmte. Undtagelsesvis kan det forekomme, at den p g ldende politimester kontakter Randers kommune direkte for en udtalelse. I de tilf lde oversendes forespłrgslen til samr det. N r den sigtede efterfłlgende bliver dłmt, vil Randers kommune modtage oplysninger om dommen. Ved den efterfłlgende opfłlgning vil det v re den statsadvokat, som geografisk d kker den retskreds, hvor den dłmte i sin tid blev dłmt, som fremsender anmodningen 1. Skulle Randers kommunen undtagelsesvis modtage en henvendelse direkte fra statsadvokat eller anklagemyndigheden i łvrigt, skal denne henvendelse oversende til samr det. Samr dets funktion. Randers kommune har indg et et samarbejde med rhus Kommune vedrłrende samr d for domf ldte udviklingsh mmede. Samr dets funktion er at v re r dgiver over for anklagemyndighed og domstole b de fłr og efter dommen. Samr det i rhus kommune best r af, lederen for Driftsomr det for Voksen Handicap i rhus kommune, en repr sentant fra kriminalforsorgen, en psykiater, en p dagogisk konsulent, en forstander for en boform for fysisk/psykisk handicappede, en psykolog og en jurist fra Driftsomr det for Voksen Handicap (stedfortr der for formanden). S rligt sagkyndige personer indkaldes ad hoc til deltagelse i samr dsmłder. (se procedure for samarbejde mellem Randers kommune og samr det.) 1 Dette er baggrunden for, at anmodningerne om udtalelser fra statsadvokat til samr d i den ene sag kan komme fra f.eks. Statsadvokaten for Midt-, Vest- og Sydłstjylland og i den anden sag fra f. eks. Statsadvokaten for Nord- og stjylland. 2

3 Tilsynsforpligtigelsen Ansvaret for det kriminalpr ventive tilsyn ligger hos den kommunale sagsbehandler myndighedspersonen i opholdskommunen. Sagsbehandleren har s ledes det overordnede ansvar for, hvordan dommen forlłber. Myndighedskompetencen kan ikke delegeres til anden forvaltningsmyndighed Der er to m der, hvorp Randers kommune kan blive forpligtet til at fłre tilsyn med en domf ldt borger med vidtg ende psykisk funktionsneds ttelse. 1. En borger med vidtg ende psykisk funktionsneds ttelse, som allerede bor i Randers kommune, bliver idłmt en tilsynsdom, hvorefter vi er forpligtet til at fłre tilsyn som beskrevet i dommen. 2. Randers kommune er forpligtet til at fłre tilsyn med en domf ldt borger med vidtg ende psykiske funktionsneds ttelse, som allerede er idłmt tilsyn, og som efterfłlgende flytter til Randers kommune kommunen. I de tilf lde som er beskrevet i punkt 1. skal tilsynsmyndigheden, s snart dommen er afsagt, orientere den udviklingsh mmede om, hvem der er tilsynsmyndighed, om dommens vilk r, hvad disse indeb rer og hvilke rettigheder vedkommende har. I de tilf lde som er beskrevet i punkt 2. skal borgerens tidligere opholdskommune orientere Randers kommune om tilsynsforpligtelsen. De skal oversende b de dommen og den sociale sag i łvrigt, ogs selvom der ikke foreligger samtykke hertil fra borgeren. Dette fłlger af, at Randers kommune helt grundl ggende for at kunne udłve tilsynet, m kende den p g ldende borgers sociale sag. S fremt Randers kommune ikke har modtaget sagsakterne fra den tidligere opholdskommune, m sagsbehandleren fremsende en anmodning om oversendelse heraf under henvisning til, at sagsakterne er nłdvendige for at sikre vores mulighed for at udłve tilsynspligten efter Rsl 16a. Tilsynets form l Tilsynets overordnede form l er, at undg at borgeren recidiverer, dvs. beg r ny kriminalitet. P den baggrund er der to form l med tilsynet. 1. At tilsynet er et tilbud om bistand til at lłse sociale og personlige problemer, dvs. socialp dagogisk stłtte i bred forstand. Denne bistand eller stłtte hviler som udgangspunkt p et frivilligt grundlag set fra borgerens side, og det kan s ledes kun fungerer, hvis borgeren ikke mods tter sig det. Det er naturligvis altid m let, at borgerne enten er motiveret eller motiveres til samarbejde. 2. At den tilsynsfłrende skal p se, at borgeren overholder de vilk r, der er fastsat i dommen. Det er vigtigt, at den tilsynsfłrende oplyser borgeren om, at tilsynet indeb rer b de en stłttefunktion og en kontrolfunktion. 3. Den tilsynsfłrende skal sikre sig, at borgeren kender grunden til at tilsynet etableres. 3

4 Retningslinjer for tilsynets udfłrelse og indhold Sagsbehandlerens opgave N r sagsbehandleren f r kendskab til den domf ldte, skal denne udarbejde en handleplan (jvf. vejledningen for 141 handleplan). Sagsbehandleren kontakter den tilsynsfłrende, der orienteres om sagen. Der aftales retningslinjer for tilsynets indhold og omfang. Sagsbehandleren holder den tilsynsfłrende orienteret, hvis der sker ndringer i sagen, som har betydning for det tilsynsfłrende arbejde. Sagsbehandleren st r for beslutningsproceduren om ndringer i domf ldtes friheder i foranstaltningen, (kompetencen er uddelegeret til botilbuddet.) Sagsbehandleren varetager kontakt til anklagemyndigheden, ved overtr delse at dommens vilk r. Sagsbehandlerne sender udtalelserne til samr det. Deltagelse i retsmłder. Den tilsynsfłrendes opgave Den tilsynsfłrende skal havde en t t og kontinuerlig kontakt til den domf ldte udviklingsh mmede, s der kan s ttes tidligt ind, hvis der er optr k til problemer, og s recidivrisikoen mindskes mest muligt. Den tilsynsfłrende skal oplyse borgeren om, at tilsynet indeb rer b de en stłttefunktion og en kontrolfunktion. Den tilsynsfłrende skal sikre sig, at borgeren kender grunden til at tilsynet etableres. Den tilsynsfłrendes opgave vedr. borger, der bor i en sikret afdeling eller i en 108 boform vil i overvejende grad finde sted i form af samtaler med stedets forstander/personale samt ved deltagelse i handleplansmłder. Men det vil i hvert enkelt tilf lde bero p en aftale mellem sagsbehandler, bosted, og den tilsynsfłrende. Den tilsynsfłrende opgave vedr. borger der bor i egen bolig, vil som udgangspunkt indeb re, at den tilsynsfłrende har personlig kontakt med borgeren 1 gang om m neden. Skłnner den tilsynsfłrende eller andre, der er i kontakt med borgeren, at der er behov for kortere interval mellem kontakten, er det den tilsynsfłrende, der afgłre, hvor ofte det skal v re. Den tilsynsfłrende indhenter udtalelser fra bosted/besk ftigelse i forbindelse med udtalelse til samr det. Den tilsynsfłrende udf rdiger udtalelser vedr. borger der bor i egen bolig i forbindelse med udtalelser til samr det. Den tilsynsfłrende sender udtalelserne til sagsbehandleren. Den tilsynsfłrende skal informer sagsbehandleren, s snart der opst r problemer, som har betydning for retssikkerheden eller vanskeliggłr tilsynsforpligtelsen. Deltagelse i retsmłder 4

5 5