STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN (MFA) I BILLEDKUNST, KUNSTTEORI OG FORMIDLING VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER

Transkript

1 BILLEDKUNST, KUNSTTEORI OG FORMIDLING VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER Indhold 1. Indledning Uddannelsens formål Uddannelsens grundlag og læringsmål Uddannelsens grundlag Læringsmål Optagelse og adgangskrav Adgangskrav billedkunstskolernes struktur og indhold Billedkunstskolernes overordnede struktur Skoler og laboratorier Undervisningens form Deltagelse i undervisningen, mødepligt mv Kandidatuddannelsens struktur ECTS Struktur MFA Bedømmelsen Semesteropgaver Specialet Bedømmelse af specialet Billedkunstnerisk afgangsprojekt Bedømmelse af afgangsprojektet... 7

2 BILLEDKUNST, KUNSTTEORI OG FORMIDLING VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER side 1 1. Indledning Studieordningen er godkendt af Billedkunstskolernes Skoleråd den 27. november Ordningen får virkning fra 1. oktober 2011 for alle studerende på MFA i billedkunst, kunstteori og formidling niveau på Billedkunstskolerne. 1.1 Uddannelsens formål Kandidatuddannelsen er en uddannelse i det billedkunstneriske fags praksis og teori baseret på kunstnerisk praksis, kunstnerisk udviklingsarbejde og videnskabelig forskning. Sideløbende med dette, retter uddannelsen sig imod kunstundervisning og kritik og formidling af billedkunst. Uddannelsen er et selvstændigt studium, der afsluttes med MFA graden i billedkunst, kunst teori og formidling. Det er uddannelsens formål at gøre den studerende i stand til mundtligt, skriftligt og billedligt at indkredse og forklare forskelle og ligheder mellem kommunikation, kunstnerisk undersøgelse og billedkunstnerisk værkskabelse samt beskrive overgangene imellem dem. Det er endvidere et formål med uddannelsen at sætte den studerende i stand til at varetage formidlingsvirksomhed på højt niveau. Uddannelsen kvalificerer til ph.d. studier og andre postgraduate studieprogrammer. 2. Uddannelsens grundlag og læringsmål 2.1 Uddannelsens grundlag Samspillet mellem teori, undersøgelse og kunstnerisk praksis er centralt for kandidatuddannelsen. Her drejer det sig dels om at udvikle den studerendes kunstneriske praksis i specialiseret retning, og dels om, i tæt sammenhæng hermed, at skærpe den studerendes evne til kritisk refleksion og dokumentation inden for det billedlige område. Billedkunstens identitet og evne til at præge kultur vil aldrig kunne beskrives på en endelig måde, men ikke desto mindre kan dimensioner som kunstnerisk udtryk, oplevelse af kunst samt de opnåede indsigter ved skabelse og oplevelse af kunst bestemmes ganske nøje. Disse dimensioner er ikke blot afgørende for måden hvorpå billedkunst virker, men også for at kunne redegøre for de æstetiske og etiske forskelle på billedkunst og kommunikation. Derfor lægger uddannelsen vægt på faget almen æstetik, der omfatter den visuelle oplevelses former, samt på faget globalæstetik, der omfatter anvendelsen af kunstneriske og æstetiske færdigheder i verden. 2.2 Læringsmål Kandidatuddannelsens læringsmål er udfærdiget med udgangspunkt i Kulturministeriets kvalifikationsnøgle, januar Ved uddannelsens afslutning vil den studerende; have opnået erfaring med kunstnerisk praksis og have tilegnet sig en kunstfaglig viden baseret på international kunstnerisk praksis og førende forskning inden for det kunstteoretiske felt, kunne udvikle, formidle og reflektere over egen kunstnerisk praksis samt placere denne i historiske og teoretiske sammenhænge,

3 BILLEDKUNST, KUNSTTEORI OG FORMIDLING VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER side 2 kunne identificere kunstneriske udfordringer og teoretiske problemstillinger, kunne mestre relevante dele af det billedkunstneriske fagområdes metoder, redskaber og praksisformer samt mestre analytiske og generelle færdigheder som knytter sig til en beskæftigelse inden for billedkunstens område samt inden for formidling, kunne varetage såvel skriftlig som mundtlig formidlingsvirksomhed på højt niveau over for både fagfæller og ikke fagfæller, herunder kunne diskutere professionelle og relevante teoretiske problemstillinger med både fagfæller og ikke fagfæller, kunne indgå selvstændigt i et professionelt tværfagligt samarbejde, selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. 3. Optagelse og adgangskrav Optagelsen af studerende til kandidatuddannelsen finder sted en gang årligt. Antallet af studiepladser til eksterne ansøgere varierer fra år til år og afhænger af antallet af interne ansøgere. 3.1 Adgangskrav Bachelorer fra Kunstakademiets Billedkunstskoler hvis uddannelse ved ansøgningstidspunk tet er højst to år gammel, betragtes som interne ansøgere og har dermed direkte adgang til kandidatuddannelsen. Ansøgere til kandidatuddannelsen med en BFA grad eller tilsvarende fra en anden billed kunstnerisk uddannelse samt bachelorer fra Kunstakademiets Billedkunstskoler hvis uddan nelse er mere end to år gammel vil blive bedømt på baggrund af en konkret vurdering af ansøgerens selvstændige skriftlige og kunstneriske arbejde. Ved bedømmelsen lægges der blandt andet vægt på det skriftlige arbejdes modenhed og på det indleverede kunstneriske arbejdes selvstændighed samt på ansøgerens potentiale for videre kunstnerisk og faglig udvikling. Ansøgeren skal kunne læse, tale og forstå engelsk og dansk for at kunne følge undervisnin gen på Kandidatuddannelsen. På Billedkunstskolernes hjemmeside offentliggøres hvert år en nærmere beskrivelse af ad gangskrav og optagelsesprocedure. 4. billedkunstskolernes struktur og indhold 4.1 Billedkunstskolernes overordnede struktur Det Kongelige Danske Kunstakademiets Billedkunstskoler er en videregående uddannelsesinstitution hørende under Kulturministeriet. Billedkunstskolerne består af: Grunduddannelsen Professorskoler Afdelingen for Teori og Formidling Laboratorier

4 BILLEDKUNST, KUNSTTEORI OG FORMIDLING VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER side 3 Udover lokaler til afdelinger, laboratorier, auditorier, atelierer mm. råder Billedkunstskolerne over flere udstillingsrum, som de studerende opfordres til at benytte til visning af egen produktion, til kuratering af udstillinger og til andre offentlige arrangementer. Alle Billedkunstsskolernes aktive studerende (inklusiv gæstestuderende) får ved studieårets start tildelt en atelierplads Skoler og laboratorier En professorskoles eller afdelings profil tegnes af professoren eller afdelingslederen, der har det kunstneriske, pædagogiske og faglige ansvar for skolen. Undervisningen på skoler og afdelinger planlægges i vid udstrækning i samarbejde med de studerende, og afdelingsforsamlingerne er det centrale omdrejningspunkt i denne planlægning for kunstskolernes vedkommende, mens det på afdelingen for Teori og formidling er den ugentlige forelæsningsdag, der også gør det ud for afdelingsforsamling. I starten af hvert semester udarbejdes en studieplan, der udstikker hovedlinjerne for afdelingens fælles studieaktiviteter det pågældende semester. Laboratorierne repræsenterer en metodebaseret tilgang til faget og tilbyder værkstedsfaciliteter med tilknyttet faglig ekspertise og individuel procesvejledning inden for en række fagområder. Her understøttes arbejdet med at give den kunstneriske intention form, og der opnås forståelse af materialets betydninger i billedkunstnerisk praksis. Undervisningen tager sit afsæt i den studerendes kunstneriske proces og munder ud i både tekniske løsninger og undersøgelser, værkproduktion og faglig udvikling/dannelse. Laboratorierne er åbne for alle studerende ved Billedkunstskolerne. Der foregår løbende et samarbejde professorskoler/afdelinger og laboratorier imellem, ligesom der samarbejdes med kunstakademier, kulturinstitutioner og andre aktører fra både ind og udland. 4.2 Undervisningens form Undervisningen på Billedkunstskolerne er sammensat af en række forskellige elementer, og de enkelte undervisningstilbud bliver ofte udbudt, når behovet opstår blandt de studerende. Centralt står den individuelle vejledning, der skal understøtte, udfordre og vejlede den studerende i den kunstneriske proces. Herudover består undervisningen af forskellige elementer såsom forelæsninger, workshops og ekskursioner samt forskellige former for værkstedskurser. På de enkelte professorskoler/afdelinger inviteres jævnligt gæstelærere, der forelæser, forestår seminarer og workshops samt laver gruppegennemgange og holder ateliersamtaler med de studerende. Ved hvert studieårs afslutning foretager kunstskolens professor, i flere tilfælde sammen med kolleger eller eksterne fagkyndige, en særlig grundig evaluering af de studerendes arbejder og deres studieaktivitet. Undervisningens form på MFA uddannelsen i billedkunst, kunstteori og formidling adskiller sig fra undervisningens form på den ordinære MFA uddannelse på Billedkunstskolerne, ved at de studerende sideløbende med 4 semestre på en professorskole, tilbydes 2 kurser der vedrører skrift og fortolkning samt at de studerende skal aflægge prøve i filosofisk æstetik. Studerende på den ordinære MFA uddannelse kan frit deltage i kurserne på afdelingen for Teori og formidling. Den centrale forskel på de to MFA uddannelser er, at den studerende på teoriuddannelsen skal aflevere et speciale, der bedømmes eksternt med karakterer efter 7 trins skalaen.

5 BILLEDKUNST, KUNSTTEORI OG FORMIDLING VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER side 4 Det er studielederen på afdelingen for Teori og formidling, der godkender og evaluerer de studerendes arbejder, prøver og studieaktivitet. Bedømmelse af specialet foretages af afdelingslederen på Teori og formidling, der er eksaminator, og af en ekstern censor beskikket af Kulturministeriet. Rundgang er den årlige skoleudstilling. Deltagelse er obligatorisk for alle studerende. På Teori og formidling udgør Rundgangsarbejdet den del af undervisningen, der skal integrere eller i det mindste problematisere forbindelserne mellem tekstlig produktion og kunstnerisk arbejde. 4.3 Deltagelse i undervisningen, mødepligt mv. Da undervisningen på Billedkunstskolerne overvejende tager udgangspunkt i de studerendes egen kunstneriske praksis forventes det, at de studerende lægger en betydelig indsats i netop denne. Derudover er der på professorskolerne mødepligt til alle afdelingsforsamlinger. Endvidere udarbejder hver afdelingsforsamling løbende en oversigt over hvilke aktiviteter der er mødepligt til. På afdelingen for Teori og formidling er der mødepligt til alt planlagt undervisning. Ved fravær på over 20 % kan den studerende af afdelingslederen erklæres for ikke studieaktiv i det pågældende semester. Afdelingslederen kan dispensere for denne regel i tilfælde af fravær på grund af uddannelsesrelaterede aktiviteter eller i særlige tilfælde på grund af sygdom. Bliver en studerende erklæret for ikke studieaktiv i et semester opnås ikke de til semestret hørende ECTS (se afsnit 5.1) 5. Kandidatuddannelsens struktur 5.1 ECTS Kandidatuddannelsen er et afsluttet studieforløb og udgør et fuldtidsstudium på 3 år svarende til 180 ECTS. Et studieår består af to semestre efterårssemesteret fra 20. september til 31. januar og forårssemesteret fra 1. februar til 30. juni. Efterårssemestret på det 2. studieår begynder dog 1. september på afdelingen for Teori og formidling, når specialeseminaret starter. Et tilfredsstillende gennemført semester på MFA uddannelsen i billedkunst, teori og formidling udløser 30 ECTS points. Et tilfredsstillende gennemført semester forudsætter godkendelse af de obligatoriske kurser og opgaver på afdelingen på Teori og Formidling, og/eller en godkendelse af studieaktiviteten på en professorskole. I kandidatuddannelsens første 4 semestre er det afdelingslederen der i samråd med professoren godkender studieaktiviteten. I de efterfølgende 2 semestre er det professorens ansvar at godkende studieaktiviteten. Hvis en studerende ikke får godkendt et semester opnås ikke de 30 ECTS points. Afdelingslederen/professoren stiller herefter den studerende en bunden opgave der skal afleveres, bedømmes og godkendes inden udgangen af det følgende semester. Det er afdelingslederen/professoren der fastlægger karakteren og omfanget af opgaven, og det er afdelingslederen/professoren, eller en af denne udpeget fagkyndig, der stiller og bedømmer opgaven med inddragelse af en censor. Hvis opgaven består i kursusdeltagelse, vil en censor dog ikke blive inddraget.

6 BILLEDKUNST, KUNSTTEORI OG FORMIDLING VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER side 5 Ved en ikke godkendt bedømmelse vil den studerende have mulighed for at indlevere en revideret eller ny opgavebesvarelse til bedømmelse. Den studerende kan ikke fortsætte uddannelsen, såfremt den stillede opgave ikke godkendes efter 2. bedømmelse. Ved en godkendt bedømmelse opnår den studerende de 30 ECTS. Den planlagte studietid på tre år kan ikke forlænges. Det vil efter ansøgning hos Studienævnet være muligt at få meritoverført op til et års studietid svarende til 60 ECTS. 5.2 Struktur Kandidatuddannelsen foregår med udgangspunkt i professorskolerne og afdelingen for Teori og formidling. I de 2 første år af kandidatuddannelsen skal den studerende gennemføre 4 obligatoriske moduler ved afdelingen for Teori og formidling. I kandidatuddannelsens første år er uddannelsesforløbet opbygget omkring deltagelsen i kurser der vedrører skrift og fortolkning, kunstteori og almen æstetik med tilhørende opgaver. Den studerende er indskrevet ved en professorskole samt ved afdelingen for Teori og formidling, mens der deltages i kurserne og arbejdes med opgaverne. Den studerende, der ønsker at aflevere et speciale, skal have gennemført kurserne senest ved afslutningen af det 2. semester. Alle MFA studerende på Billedkunstskolerne kan deltage i de nævnte kurser. Den studerende, der ikke ønsker at fortsætte sit studieforløb på Teori og formidling efter det første eller det andet semester i det første studieår, får indskrevet et deltagerbevis for de afleverede opgaver i teori og formidling i sit MFAforløb for billedkunst. Kandidatuddannelsens andet år er organiseret omkring arbejdet med specialet. Specialet vejledes af afdelingslederen. Den studerende følger et specialeseminar og fremlægger sit emne dér. Emnet vælges af den studerende og skal godkendes af afdelingslederen. Det er kun muligt at skrive speciale på 3. og 4. semester. Den studerende er således kun indskrevet ved afdelingen for Teori og formidling, mens der skrives speciale. I det tredje og sidste år af studiet er udarbejdelsen af afgangsprojektet den centrale del af studiet. Det kunstneriske afgangsprojekt vejledes af en professor. Den studerende er kun indskrevet på en professorskole i 5. og 6. semester. Skulle den studerende ikke ønske at gennemføre specialestudiet og aflevere et speciale efter at have deltaget i et eller flere af kurserne, kan vedkommende til enhver tid afbryde MFA forløbet i billedkunst, teori og formidling og i stedet afslutte MFA studiet i billedkunst. Den studerende følger regler for almindelig MFA skoleskift og kan skifte mellem semestrene, når og hvis professoren godkender dette.

7 BILLEDKUNST, KUNSTTEORI OG FORMIDLING VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER side 6 Udvekslingsbestemmelser: Den studerende kan skrive sit speciale og forberede sit kunstneriske afgangsprojekt på afstand; eventuelle gæsteophold ved andre læreanstalter i kunst bør imidlertid især ske i det 3., 4. og 5. semester i MFA forløbet. 6. MFA Bedømmelsen For at opnå titlen Kandidat (MFA) i billedkunst, kunstteori og formidling skal den studerende aflevere og have bestået opgaver i gennemgået stof inden for uddannelsens fag, samt have udarbejdet og bestået sit speciale og gennemført et kunstnerisk afgangprojekt i overensstemmelse med reglerne indeholdt i Studieordningen for den ordinære MFA uddannelse i billedkunst. 6.1 Semesteropgaver Semesteropgaverne har form af skriftlige spørgsmål eller problemformuleringer, der aftales med de studerende. Der stilles i løbet af studiet fire opgaver: Den første opgave vedrører kunstnerisk intentionalitet, som den studerende kan undersøge som et personligt anliggende eller mere generelt. Der kan skrives essayistisk, og opgaven er ganske fri, hvad kompositionen angår. Den anden opgave skal bygges op som en fortolkning af en tekst eller et billede. Den tredje opgave er en prøve i filosofisk æstetik. Mens de to første diskuteres og bedømmes som øvelser i en workshopsammenhæng, bedømmes den tredje opgave af eksaminator og af en ekstern censor. Den fjerde opgave kombinerer kunstteoretiske spørgsmål med visuelle undersøgelser og skal muliggøre, at den studerende afprøver problemstillinger i en kunstnerisk praksis, hvori der også kan inddrages tekst. Bedømmelsen tager hensyn til tre forhold: Sproglig udtryksfærdighed: Om den studerende udtrykker sig skriftligt med en acceptabel grad af variation og refleksion i sit sprog, det vil bl.a. sige behersker grammatik og syntaks. Tekstens opbygning: Om den studerende kan opbygge en tekst med en problemformulering inden for det gennemgåede pensum og med en drøftelse af det valgte emne, samt efterfølgende samle den i teksten bearbejdede viden i en konklusion. Viden og teoribeherskelse: Om den studerende har et tilfredsstillende overblik over emnet og kan gennemføre en personlig teoretisk satsning på baggrund af det gennemgåede pensum. Første, anden og fjerde semesteropgave bedømmes internt med bestået/ikke bestået. Bedømmelsen af tredje semesteropgave sker med inddragelse af ekstern censur, og opgaven bedømmes efter 7 trinsskalaen. 6.2 Specialet Specialet er på 40 sider (af anslag pr. side) forsynet med noter og litteraturliste. Specialet kan afleveres på de tre skandinaviske sprog samt på engelsk.

8 BILLEDKUNST, KUNSTTEORI OG FORMIDLING VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER side 7 Specialearbejdet indledes med et specialeseminar, så den studerende kan vælge et emne og forberede en synopsis. Afdelingslederen kan fastsætte en frist for aflevering af den del af synopsis som vedrører specialets problemformulering. Specialet afleveres senest den 1. maj i studiets fjerde semester Bedømmelse af specialet Et bestået speciale skal dokumentere den studerendes evne til: at diskutere, bearbejde og analysere en kunstteoretisk problemstilling samt formidle denne sprogligt, at gennemføre en personlig teoretisk satsning i forhold til et valgt emne. Specialet bedømmes af vejlederen og af en ekstern censor. Ved bedømmelsen gælder samme forhold som ved bedømmelsen af semesteropgaverne (jf afsnit 6.1). Der gives karakter efter 7 trins skalaen. Endvidere udformes en skriftlig evaluering på max anslag, der vedlægges diplomet. 6.3 Billedkunstnerisk afgangsprojekt Kandidatuddannelsen afsluttes med deltagelse i Billedkunstskolernes afgangsudstilling, som arrangeres af Kunstakademiets Billedkunstskoler i samarbejde med Kunsthallen Charlottenborg. En skitse til eller en plan for afgangsprojektet forelægges af den studerende ved en forberedende samtale med den vejledende professor. Under den forberedende samtale skal også hovedlinjerne i det mundtlige forsvar diskuteres. Den forberedende samtale og professorens godkendelse af projektskitsen skal finde sted i løbet af kandidatuddannelsens 5. semester Bedømmelse af afgangsprojektet Afgangsbedømmelsen foregår med ekstern censur. Den foregår ved et mundtligt oplæg fra den studerende om det udstillede arbejde efterfulgt af en samtale med professoren og de indbudte censorer. Den studerendes præsentation, afgangsprojektet samt den efterfølgende diskussion skal tilsammen dokumentere den studerendes evne til: at udvikle et selvstændigt kunstnerisk projekt, at diskutere og analysere en kunstnerisk proces og et afsluttet kunstnerisk arbejde samt at formidle dette visuelt og sprogligt, at anvende kunstfaglige metoder, redskaber og fremstillingsformer. Bedømmelsen afsluttes med bestået/ikke bestået. Ved ikke bestået fremlægger den studerende efter samtale med professoren et nyt afgangsprojekt senest 30. september samme år. Ved bestået speciale samt bestået afgangsbedømmelse opnår den studerende graden MFA i Billedkunst, Kunstteori og Formidling (cand.art.perit). På engelsk: Master of Fine Arts (MFA) in Visual Art, Theory and Communication.