Caritas Nyt. Caritas. Danmark. Løb for Afrika. Irakiske flygtninge i Jordan. Gurkemeje produktion i Nordøstindien. Undervisning af imamer i Niger

Transkript

1 Caritas Caritas Nyt Danmark # APRIL 2015 N Y H E D S B L A D F O R C A R I TA S D A N M A R K Løb for Afrika Irakiske flygtninge i Jordan Gurkemeje produktion i Nordøstindien Undervisning af imamer i Niger Farvel til Gerda 10 Kort Nyt

2 Caritas Danmark F NR#2 Exodus CARITAS NYT Ansvarshavende: Jann Sjursen Redaktør: Naja Mammen Nielsen - nmn@caritas.dk Grafisk design: Nanna G. Rosenørn Ørsted Korrektur: Andreas Riis Papir: 130g silk. DETTE NUMMER Caritas Nyt#2 - April 2015 Tryk oplag: 3700 ISSN: Forsidebillede: Helena B. Christensen Redaktionen af Caritas Nyt nr#2 blev afsluttet den 31 marts UDGIVELSE Caritas Nyt udkommer fem gange om året. Caritas Nyt sendes til alle, der indbetaler bidrag til Caritas' arbejde samt samarbejdspartnere. Næste nummer udkommer juni 2015 Adresseændring eller afmelding: ssm@caritas.dk eller tlf: Caritas kontonummer: UDGIVER Caritas Danmark Gammel Kongevej 15, København V. caritas@caritas.dk Generalsekretær: Jann Sjursen Bestyrelsesformand: Christa Bonde Kære læser, Mennesker på flugt er desværre en væsentlig del af historien. Lige fra israelitternes flugt fra Egypten og til i dag, hvor millioner er på flugt verden over. Manges øjne er rettet mod Mellemøsten. Her finder også et nyt exodus sted, som påkalder sig opmærksomhed: Kristne bliver forfulgt og drevet på flugt og har svært ved at finde hjemsted i lande, hvor kristne har været i årtusinder. Herhjemme har bl.a. forfatteren Klaus Wivel behandlet emnet i sin bog DEN SIDSTE NADVER. Internationalt har ikke mindst Pave Frans sat fokus herpå. Kristne over den ganske jord støtter og beder for de kristne brødre og søstre, der bliver forfulgt for deres tros skyld. Ja for alle, der forfølges og bliver drevet på flugt, uanset årsag. For alle mennesker er brødre og søstre som en del af den menneskelige familie. Caritas hjælper derfor alle, der har behov. Som Den katolske Kirkes humanitære organisation er udgangspunktet naturligvis at reflektere Guds kærlighed i verden, men uden at forbinde den karitative indsats med mission, eller at den skal være for de særligt udvalgte. Der må ikke være nogen form for bagtanker med eller betingelser for hjælpen. Guds kærlighed er ikke eksklusiv. Flere oplysninger om Caritas Danmark Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Caritas Danmark arbejder solidarisk for og med mennesker med henblik på at fjerne nøden og dens årsager. Caritas Danmark er medlem af Caritas Internationalis (CI) - Den katolske Kirkes humanitære organisation for udvikling og nødhjælp. 164 nationale Caritas-organisationer er medlem af CI, som hermed er et af verdens største humanitære netværk. 2

3 Nationalt Løb for Afrika Fotos: Peter Holm FAKTA OM SKOLEINDSAMLINGEN Der var rift om startnumrene og travlt med kagesalget i Mølleparken. SANKT MARIÆ LØBER FOR AFRIKA De katolske skoler samler ind til forældreløse og hiv-smittede børn og unge i Zimbabwe. Formålet er at styrke elevernes karitative bevidsthed gennem oplysning og indsamling til projektet. Målet er at samle kroner ind. For det beløb vil Caritas kunne give 400 børn og unge en bedre fremtid. 250 friske børn og voksne fra Aalborg trak i løbetøjet en forårslørdag i marts. Under overskriften Løb for Afrika blev der samlet kroner ind til Caritas skoleprojekt i Zimbabwe. A f: Naja Mammen Nielsen L øbet var arrangeret af Sct. Mariæ Skole, der udover at sælge startnumre også stod for kaffesalg og kage. Vejret var strålende, og der var en god atmosfære blandt børn og voksne. Det var dejligt i fællesskab at gøre noget aktivt for indsamlingen, i stedet for bare at putte penge i en sparebøsse, fortæller Line, som er forælder til elev på skolen. Det er tredje gang, at elever, forældre og bedsteforældre løber til fordel for Caritas, og arrangementet har gennem årene vokset sig større. Deltagerne løber rundt i Mølleparken og kan vælge mellem at løbe 2, 4, 6, 8 eller 10 km, så alle kan være med. Vi havde ingen præmier til dem, der kom først over målstregen, da vi mente, at alle er vindere. Men efter løbet trak vi 40 gode lodtrækningspræmier. Desuden fik de første 160 tilmeldte en sandwich og en flaske vand, som jeg havde været heldig at få sponsoreret, fortæller Peter Holm, som er lærer på skolen og en af drivkræfterne bag arrangementet. Sponsoraterne kom fra lokale virksomheder, som sikrede, at mange gik hjem med en præmie. Der var enighed om, at det ikke handlede om at vinde. Det var skønt, at det ikke var konkurrencen, der var det vigtige, fortæller Anna, som går i 5. klasse og skolens pedel, Frans tilføjer: Det var en gevinst på mange måder; Skolens fællesskab, motion, inddragelse af mennesker udenfor skolen og ikke mindst de kr. til indsamlingen. På Sct. Mariæ Skolen er de stolte over det indsamlede beløb og glæder sig meget til næste år, hvor der også skal løbes for et godt formål. 3

4 Nødhjælp Irakiske flygtninge i Jordan VI HAR INTET AT VENDE TILBAGE TIL I starten af marts besøgte en delegation fra Folketinget syriske flygtninge i Jordan og det arbejde, Caritas udfører i Mafraq. Generalsekretær Jann Sjursen var derfor i Jordan og fik også mulighed for at lægge vejen forbi kristne irakere, der sidste år måtte flygte fra Islamisk Stat. Af : Jann Sjursen Omkring seks tusinde kristne irakere kom sidste efterår til Jordan med fly fra Erbil i det centrale Kurdistan. Det skete på invitation fra Jordans Kong Abdullah. De kristne irakere er blandt de hundrede tusinde flygtninge, som Jordan huser som følge af krige og konflikter i Mellemøsten de sidste mange år. TVUNGET TIL AT FLYGTE I takt med, at Islamisk Stat har vundet terræn, har kristne og andre religiøse minoriteter valget mellem at konvertere til Islam, betale skat (jizyah) til Islamisk Stat eller at forlade deres boliger og ejendele og flygte. Vi har intet at vende tilbage til, konstaterer Maha Afram, en 52-årig irakisk kvinde. Ordene falder krystalklart og overbevisende som en nøgtern konstatering. Bag ordene gemmer sig fortællingen om bristede drømme og religionsforfølgelse. Sidste år måtte hun sammen med tusinder af andre flygte fra Nineveh-provinsen i det nordlige Irak. Hendes mand og fire børn var med. HJERTERUM I KIRKEN Flere katolske kirker i og omkring hovedstanden Amman i Jordan har åbnet op for at huse nogle af de kristne irakere på flugt. Maha Afram bor på kirkens grund i Marj-Alhamam, hvor 24 familier har fået et hjem. Kirkens store mødelokale er blevet indrettet med skillevægge, således at hver familie kan få deres eget rum på omkring kvadratmeter. I 30 år arbejdede Maha i en bank og senest som assistent for manageren. Alt dette måtte hun lægge bag sig. Hun udtrykker stor glæde og taknemmelighed over at være kommet i sikkerhed i Jordan. Og for den hjælp, som hun modtager via Kirken og Caritas. Men efter mere end et halvt år i Jordan, hvor hun ikke kan gøre meget andet end at vente på, at der sker noget, er Maha og de andre irakiske kristne præget af stor frustration. Menighedssalen og lokalerne er blevet til en ventesal, og de tror ikke på en fremtid for kristne i Jordan eller i Mellemøsten. Det gør stort indtryk hver gang, flygtninge fortæller om deres oplevelser, flugt og drømme for fremtiden. Ligesom det gør indtryk, at man i et land som Jordan åbner sig for flygtninge, hvor vi i Danmark synes mere optaget af at lukke ned og håbe, at vi ved at hjælpe i nærområderne kan få flygtninge til at holde sig væk. HJÆLPER ALLE Caritas i Jordan yder en massiv indsats, ikke kun for de mange syriske flygtninge, men også de irakiske. Lokale flygtningecentre er blevet etableret, hvor flygtninge kan få hjælp til basale fornødenheder såsom mad, tøj, tæpper og varmeovne til de primitive og midlertidige indkvarteringsforhold, som mange må leve under. Der er også mulighed for at få tjekket helbredet og få basale sundhedsydelser. De fleste flygtninge lever uden for lejrene i det, man kan kalde for privat indkvartering. Indsatsen er målrettet flygtninge generelt uanset deres religiøse baggrund. 4

5 Kirken sørger for mad til de irakiske flygtninge, som her vises frem af Maha Afram. Flere katolske kirker i Amman huser de kristne irakere. DE KRISTNE IRAKERES EXODUS Iraks kristne befolkning er blevet mere end halveret over de seneste 25 år. Som følge af krig og sanktioner, men først og fremmest på grund af religiøse forfølgelser og manglende muligheder. Fra et sted mellem 1,2 millioner og 1,4 millioner til omkring i dag, og på den måde følger Iraks kristne assyrere en generel tendens over hele Mellemøsten, hvor den kristne minoritet i lande som Irak, Syrien, Egypten og Libanon er svundet kraftigt ind igennem de senere år. I Syrien er det dokumenteret, hvordan kristne kirker er blevet brændt af og deres byer og hjem er overtaget af andre minoriteter i noget, der ligner en bevidst fordrivelse, mens kristne landsbyer og kirker i Egypten efter kuppet mod Mohamed Mursi blev brændt af og de kristnes ejendele stjålet af rasende folkemængder. Uddrag fra Information: Tobias Havmand, juli 2014 Fotos : Jann Sjursen Kirken i Marj-Alhamam huser 24 familier. 5

6 Udvikling Gurkemeje produktion i Nordøstindien GURKEMEJE SÆTTER KULØR PÅ LEVEVILKÅRENE FAKTA OM GURKEMEJE: Et målrettet landbrugsprogram i Nordøstindien har båret frugt. Med hjælp fra Caritas partnere kan gurkemejen, som småbønderne producerer, nu findes på hylderne i mere end syv stater i Indien. Af: Naja Mammen Nielsen Gurkemeje gror på høje skråninger og stammer oprindeligt fra Sydøstasien. Det er en rodfrugt, som har en rød/ orange farve og bruges mest som et blandingskrydderi med karry, men kan også bruges som medicin. Gurkemeje er godt for fordøjelsen, kroppen og hjernen og indeholder det særlige stof curcumin, som bl.a. er kolsterolnedsættende, mindsker risikoen for hjertesygdomme, beskytter leveren og hæmmer væksten af kræftsvulster. Gurkemeje er et vigtigt krydderi i indisk madlavning, der udover at give maden en gullig farve, har fået en særlig betydning for tusindvis af bønder i Nordøstindien. Det skyldes blandt andet et strategisk samarbejde med Caritas partnere i regionen, som hjælper bønderne med at få afsat deres produkter. Særligt er programmet rettet mod kvinder, som udgør 90 % af målgruppen. Kvinderne er tilknyttet de ca selvhjælpsgrupper, som udover at stå for høsten af gurkemejen, hjælper hinanden gennem opsparinger og fælles støtte. Gurkemejen skal igennem mange trin, før den når forbrugerens indkøbsnet. Og her kommer Caritas fire partnere ind i billedet. De udruster og støtter selvhjælpsgruppernes mere end 50 føderationer, som står for landbruget og for at indsamle gurkemejerødderne. Bøndernes landbrugskooperativer står for at hakke og snitte gurkemejen, inden den pulveriseres og hældes i poser. Det færdige produkt sælges gennem marketingsplatformen NERM (North Eastern Rural Marketing Company), som er etableret af Caritas partnere og fungerer som brobygger til markedet og understøtter bønderne. Det gør de ved at rådgive bønderne i at dyrke den mængde og kvalitet af gurkemeje, der efterspørges på markedet. ET LEVN FRA KOLONITIDEN Klimaet og de højtliggende områder i Nordøstindien giver gurkemejen de bedste vilkår. Gurkemejen herfra er derfor af den fineste kvalitet og dyrkes almindeligvis økologisk. Og så er det et sundt krydderi, som forebygger mange sygdomme (se faktaboks). På trods af de store naturrigdomme udgør Nordøstindien en fattigdomslomme, der ligger isoleret, og har ikke været prioriteret af Indiens regering. Over halvdelen af befolkningen lever i ekstrem fattigdom, og størstedelen lever af eget land- Produktion af gurkemeje - trin for trin 6 Læs mere om NERM:

7 Fotos: Peter Blum Samuelsen Foto: ft. dk (A nders Hviid) Gurkemejen går gennem mange led, før den når forbrugeren (th. og tv.). Lancering af Avani-produkterne, hvor Jann Sjursen var blandt de særligt indbudte (midten). brug, hvor den enkelte bonde kun dyrker til eget forbrug. Det er en svær målgruppe at arbejde med, da befolkningen stadig er præget af fortiden, hvor briterne svang med pisken og krævede, at de producerede store mængder te. De har derfor aldrig troet på sig selv og haft viden om, hvordan de skulle gøre forretning og få afsat deres produkter, fortæller programkoordinator Peter Blum Samuelsen og tilføjer: Det har været en stor opgave at vende denne holdning, og til at starte med var der stor skepsis over for projektet, men heldigvis ser det ud til at vende. FORBEDRET LIVSGRUNDLAG Bønderne har en unik viden om, hvordan afgrøderne skal dyrkes og forarbejdes. De ved dog ikke nok om at gøre forretning og er ofte blevet afvist, når de har forsøgt at sælge deres produkter. Ved at bygge videre på deres erfaringer har Caritas partnere for- bedret deres levevilkår gennem landbrugstræning, fortalerarbejde, kapacitetsopbygning og uddannelse til børnene. Peter Blum Samuelsen peger på, at denne metode er en vigtig del af Caritas udviklingsstrategi, men understreger, at der har været mange udfordringer. Det har været et langt sejt træk at nå hertil, hvor vi er nu. Men vi er godt på vej, fortæller han. Foruden gurkemeje produceres der sort og grøn te, ingefær og kardemomme. Afgrøderne distribueres under mærket Avani, som blev lanceret i slutningen af NERM er godt på vej til selv at kunne dække lønningerne, hvilket hænger godt sammen med, at Caritas Danmark planlægger at stoppe aktiviteterne i Nordøstindien ved udgangen af Bøndernes livsgrundlag er betydeligt forbedret og programmet har gode muligheder for at blive bæredygtigt. CARITAS I NORDØSTINDIEN FAKTA: Caritas har arbejdet i Nordøstindien siden 1999 med fokus på udvikling af civilsamfundet og bæredygtig landbrugsudvikling. Aktiviteterne er bygget op omkring selvhjælpsgrupper. Grupperne hjælpes ad med opsparing og optagelse af små lån, produktion i landbruget og sundhed, børns skolegang og det sociale liv i området. Selvhjælpsgrupper er en organiseringsform, som har stor succes overalt i Indien, og de seneste år også i Nordøstindien. 7

8 Udvikling Undervisning af imamer i Niger Imamer undervises i kvinders rettigheder og fortolkning af Koranen. Foto: Binta Labo CADEV Niger Af: Naja Mammen Nielsen Niger er et af verdens fattigste lande med størst ulighed mellem kønnene. Kvinder har lav status og udsættes i høj grad for kønsrelateret vold. Selvom landets love på papiret giver høje straffe, bliver vold mod kvinder mødt af tavshed og manglende straf. Traditionen for at undertrykke kvinder er lang. Alligevel er det er lykkes Caritas Danmark og søsterorganisationen CADEV Niger at opbygge et tillidsforhold til befolkningen og de religiøse myndigheder, og gennem undervisning og dialoggrupper forsøger de at bryde tabuet. INDDRAGELSE AF IMAMER Målet er at skabe dialog og forbedre kvindernes rettigheder. Opmærksomheden er særligt rettet mod imamerne, de religiøse tekster og den moderne lovgivning. I Koranen bliver kvinder omtalt med respekt, og der står ikke noget om, at mænd har lov til at udsætte kvinder for overgreb. Desværre er virkeligheden en anden. Caritas er derfor gået i dialog med de religiøse ledere i håb om at opbygge en ny struktur og praksis, der kan reducere vold mod kvinder og unge piger. Håbet er, at imamerne når ud til kvindernes ægtemænd, og at de gennem deres prædikener vil opfordre mændene til at stoppe volden. IMAMER PÅ SKOLEBÆNKEN Vold og overgreb mod kvinder er et udbredt problem i Niger. I et nyt projekt inddrager Caritas imamerne i arbejdet med at oplyse om og fremme kvinders rettigheder. KVINDERS RETTIGHEDER PÅ SKOLESKEMAET Majoriteten af befolkningen i Niger er muslimer, og imamerne, der leder bønnen i alle landsbyer, fungerer som de åndelige ledere og den direkte kanal ud til befolkningen. Størstedelen af landbefolkningen er analfabeter, og imamerne er meget dårligt uddannede og har ringe viden om, hvordan Koranen skal fortolkes. Derfor har CADEV Niger, som er den lokale Caritas-organisation, tilrettelagt et uddannelsesforløb, som har fokus på ægteskab, arv og uddannelse, som ifølge trænerne hører til de udfordringer, der både findes i by- og landområder. Under træningen bliver deltagerne bedt om at identificere de problemer, der forekommer og komme med løsningsforslag. Det er én af de bedste uddannelser, der er blevet gennemført, da den tillod mig at forstå, at Islam ikke tillader tvangsægteskaber, og jeg har lært om kvinders rettigheder, fortæller en af deltagerne. Programkoordinator Susanne Møller Andersen fortæller, at imamerne har taget rigtig godt imod undervisningen og er meget begejstrede for projektet. Det er en ny tilgang at inddrage imamerne på denne måde, men det er oplagt og en god mulighed for at få folk i tale, siger hun. I første omgang når dialogprojektet ud til tyve landsbyer i kommunerne Guéladio og Dantchandou, som ligger ca. 100 kilometer fra hovedstaden Niamey. Desuden vil kvinder modtage undervisning om deres rettigheder og klagemuligheder. For at imødekomme deres behov er lokale netværk med kvindelige kontaktpersoner og rådgivere ved at blive etableret. Projektet løber over en 3-årig periode og er blevet til med midler fra årets Danmarks Indsamling. G F 8

9 Nationalt Farvel til Gerda Gerda er en del af Caritas-familien. Her blandt ansatte på sin afskedsdag. Gerda elsker blomster, men ikke at vande dem på sekretariatet. Fotos: Naja Mammen Nielsen BAG DET KANTEDE YDRE BANKER ET STORT HJERTE FOR CARITAS Efter 12 år som frivillig i Caritas har 85-årige Gerda Schwartz besluttet sig for at gå på "pension". Af: Sidse Helene Surel Mogensen I midten af marts meddelte Gerda, på sin vanlige kontante facon, at hun ville trække sig som frivillig. Nu må det altså være nok, som hun sagde. Chokket på sekretariatet var stort. Gennem årene har Caritas skiftet adresse, generalsekretærer, ansatte og frivillige er kommet og gået, men Gerda har i 12 år været et fast holdepunkt på Caritas sekretariat. Hver mandag kl er Gerda mødt op med to liter mælk, hvorefter hun med ildhu har kastet sig over sine opgaver. Gerda har varetaget en række forskellige administrative opgaver fra projektafslag til oversættelser til blomstervanding. Det sidste dog ikke med sin gode vilje, og grænsen for Gerdas tålmodighed er nået for mængden af planter på sekretariatet. BRØD SIG IKKE OM AT VÆRE PENSIONIST Som 72-årig gik Gerda på pension fra en stilling som korrespondent i et importfirma. På trods af at Gerda har tre børn, ni børnebørn og sågar et oldebarn, måtte Gerda er meget åben og direkte på en befriende måde Jann Sjursen Gerda er en bedstemor med slag i! Andreas Riis hun efter få dage erkende, at pensionisttilværelsen ikke var noget for hende. I et opslag i Katolsk Orientering så hun, at Caritas søgte en frivillig og slog til. Efter aftale med daværende generalsekretær René Albeck, startede Gerda som frivillig i Caritas d. 1. januar IKKE HELT FARVEL Bag det kantede ydre banker et stort hjerte for Caritas. Sådan sagde Caritas generalsekretær Jann Sjursen i sin afskedstale til Gerda, da sekretariatet var samlet d. 26. marts for at sige farvel. Gerda er en kvinde der siger, hvad hun mener. Det har de fleste på sekretariatet fået at føle. Ikke desto mindre er der ingen tvivl om at kærligheden til Caritas er stor, og Gerda har allerede meldt sig under fanerne til næste gang, der skal pakkes breve til bidragyderne. Der er ingen tvivl om, at kærligheden til Gerda er gengældt hun vil blive savnet. 9

10 KORT NYT Fra ind- og udland MF BESØG I JORDAN Foto: Murad Saidawi, Caritas Jordan I marts besøgte en delegation fra Folketinget Caritas i Jordan. Delegationen var anført af Mette Gjerskov (S), der er formand for Udenrigspolitisk Nævn. Desuden deltog Holger K. Nielsen (SF), Christian Juhl (EL), Lars Barfoed (K) og Mette Bock (LA). Under besøget gæstede de flygtningecentret i byen Mafraq, som ligger i det nordlige Jordan, tæt på grænsen til Syrien samt Zaatari-flygtningelejren. Over syriske flygtninge har fået hjælp fra Caritasnetværket i form af mad, uddannelse, sundhedsydelser, diverse udstyr, husly og social- og psykologhjælp. Mette Gjerskov gav udtryk for, at Caritas når ud til glemte flygtninge som lever uden for lejrene. Caritas Danmark har de seneste år støttet Caritas Jordan med næsten 20 mio. kroner. Foto: Henrik Hassing FASTEINDSAMLING 2015 Siden fasteindsamlingen blev skudt i gang askeonsdag, er der blevet samlet ind på livet løs over hele Danmark. Flere af de katolske skoler har brugt fastetiden som anledning til at samle ind til de katolske skolers indsamling, som går til forældreløse børn i Zimbabwe. Eleverne på Sct. Norberts Skole i Vejle har samlet kr. ved bl.a. at sælge kager og legetøj og nogle har endog doneret deres lommepenge. Sankt Ansgar skole i København har samlet kroner ind (billedet) og Sct. Mariæ Skole i Aalborg kr. (se side 3). Det går også godt med den generelle fasteindsamling til sårbare kvinder i Niger, men det er endnu for tidligt at komme med et bud på det endelige indsamlingsresultat. Det følger i næste nummer af Caritas Nyt. 10

11 NYE MEDARBEJDERE Foto: Caritas Danmark Caritas har ansat Betina Gollander-Jensen som teamleder for nødhjælp og Andreas Riis som Au pair koordinator. Begge tiltrådte d. 4. marts. Foto: Naja Mammen Nielsen Andreas Riis, 32 år, har tidligere arbejdet med kommunikation hos Caritas og været med til at etablere et Au pair center. I hans egenskab som Au pair koordinator, skal han samarbejde med Kirkernes Integrationstjeneste og Fagforeningen FOA om en fælles indsats for au pairs i Danmark. Andreas er cand.mag. i Dansk fra Københavns Universitet. Han kommer fra en stilling som webredaktør hos COOP Danmark, har tidligere arbejdet som freelance webkonsulent og som underviser på en række institutioner. Desuden er han aktiv i DUK og underviser ved firmelsesforberedelser. Betina Gollander-Jensen, 45 år, har stor erfaring med projektstyring og kapacitetsopbygning af humanitære partnere. Hun kommer fra en stilling som Programme Manager hos Statens Serum Institut og har fået ansvaret for de humanitære indsatser hos Caritas. Betina har en kandidat i Forvaltning og International Udvikling fra RUC og har tidligere arbejdet hos bl.a. Udenrigsministeriet, Dansk Flygtningehjælp, UNHCR og Amnesty International. Hun har stor ekspertise i at undervise, rådgive, styrke og lede humanitære processer og erfaring fra en række afrikanske lande, hvor hun har været udstationeret i 11 år. MØD CARITAS PÅ VALFARTERNE Igen i år deltager medarbejdere fra Caritas på valfarterne i Åsebakken (31/5) og Øm (7/6). Kom og få en snak om vores arbejde. Følg os på Facebook facebook.com/caritasdk 11

12 id nr.: HJÆLP CARITAS MED AT HJÆLPE FLERE BRUG VENLIGST BLOKBOGSTAVER OG UDFYLD ALLE RUBRIKKER Navn Adresse Postnr By Telefon Pengeinstitut Reg. nr. Konto nr. CPR. nr Jeg ønsker at bidrage: Hver måned 50kr. Hvert kvartal 150kr. Hvert år 300kr. Andet beløb: Dato Underskrift Udfyld kuponen og send den i en lukket kuvert til: Caritas Danmark Caritas Danmark Gammel Kongevej 15, København V Benytter du netbank, skriv venligst CARITAS" Afrives inden betaling Caritas Danmark Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V Caritas Danmark Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V