Natur og overfladevand Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Natur og overfladevand Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej"

Transkript

1 Natur og overfladevand Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 29. august 2008

2

3 3 Natur og overfladevand Forord Forord Dette fagnotat omhandler natur og overfladevand for Nybygningsløsningen mellem Ny Ellebjerg Station og Avedøre. Det er udarbejdet i efteråret 2007/foråret 2008 af COWI som en del af Trafikstyrelsens København-Ringsted projekt. Fagnotatet udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og dette er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets høringsudgave af miljøredegørelsen. Fagnotatet er også tilgængeligt på Trafikstyrelsens hjemmeside. Jan Schneider-Tilli, projektleder.

4

5 5 Natur og overfladevand Indhold Indhold Indledning 7 Ikke-teknisk resumé 9 Natur Overfladevand 9 10 Natur Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Metode for undersøgelserne Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Omfang 11 Eksisterende forhold - områder 12 Eksisterende naturforhold - særlige arter 14 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen - midlertidige påvirkninger 19 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen - varige påvirkninger 20 Overfladevand 26 Metode for undersøgelserne 26 Omfang 27 Eksisterende forhold 27 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen - midlertidige påvirkninger 28 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen - varige påvirkninger 29 0-alternativet 33 Oversigt over mangler ved undersøgelserne 35 Referencer 37 Bilag 1 Oversigtskort 39 Bilag 2 Beskyttede naturarealer 39 Bilag 3 Lavbundsarealer og målsætning for søer og vandløb 39 Bilag 4 Undersøgte naturlokaliteter og paddefund 39 Bilag 5 Flagermus 39 Bilag 6 Afværgeforanstaltninger 39 Bilag 7 Lokalitetsskemaer 39

6

7 7 Natur og overfladevand Indledning Indledning Dette fagnotat indeholder en kortlægning af natur og overfladevand samt en vurdering af, hvordan de kan blive påvirket ved nybygning af en jernbane mellem København og Ringsted for strækningen. Udover konsekvensvurderingen er der givet forslag til afværgeforanstaltninger, som kan mindske jernbanens påvirkninger. På denne strækning er følgende løsningsmuligheder vurderet: Grundløsningen Jernbanen føres på broer over Retortvej og Kulbanevej, der begge sænkes. Jernbanen anlægges ved broen over Retortvej på en dæmning i 2-3 meters højde. Efter passage af fodboldbanen i området bliver dæmningshøjden mindre, og banen føres under terræn. Ved passage af Vigerslevvej ligger banen 4 m under terræn, og Vigerslevvej føres på en bro over banen. Efter Vigerslevvej stiger banen igen og passerer over Harrestrup Å på en bro. Banen anlægges efter passagen af Vigerslevparken i en tunnel til stibroen i krydset mellem Allingevej og Ulstrupvej, hvorefter banen placeres i en åben udgravning frem til Avedøre. Alternativt kan Vigerslev Alle forlægges, som beskrevet under Løsningsmulighed Tunnel ved Kulbanevej. Løsningsmulighed Tunnel ved Kulbanevej Horisontal linjeføring omtrent som Grundløsningen, men med en mere sydlig linjeføring ved passage af Finnebyen. Banen anlægges i højtliggende tunnel fra krydsning med Kulbanevej til Vigerslevparken. Efter passage over Harrestrup Å, lægges banen i cut-and-cover tunnel under Vigerslev Allé frem til Hvidovrevej. Vigerslev Allé forlægges til sydsiden af banen, på strækningen gennem Vigerslevparken. Alternativt kan Vigerslev Alle bevares, som beskrevet under Grundløsningen. Løsningsmulighed Smallere motorvej i Hvidovre Frem til Vigerslevparken, er denne linjeføring identisk med Løsningsmulighed Tunnel ved Kulbanevej. Efter passage over Harrestrup Å lægges banen i cut-and-cover tunnel under Vigerslev Allé frem til Hvidovrevej. Holbækmotorvejen indsnævres ud for Vigerslev Allé og Allingvej. Flytningen af motorvejen betyder, at det undgås at nedrive en række boligblokke nord for motorvejen. Dette har betydning for planforhold helt lokalt. Herudover er der ingen forskelle på de to løsningsmuligheder af væsentlig betydning for de interesser, der beskrives i dette fagnotat. Derfor behandles de to løsningsmuligheder samlet under overskriften "Tunnel ved Kulbanevej og Smallere motorvej i Hvidovre". Løsningsmulighedernes forløb kan ses på Bilag 1. Fagnotatet skal ses i sammenhæng med de øvrige fagnotater for strækningen.

8

9 9 Natur og overfladevand Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé På strækningen mellem Ny Ellebjerg Station og Avedøre er tre løsningsmuligheder vurderet. Grundløsningen, Tunnel ved Kulbanevej og Smallere motorvej i Hvidovre. Da de to sidstnævnte løsningsmuligheder ikke varierer i deres påvirkning af natur og overfladevand, er de vurderet samlet under overskriften "Tunnel ved Kulbanevej og Smallere motorvej i Hvidovre". Løsningsmulighederne forløber alle gennem tæt bymæssig bebyggelse i de københavnske bydele Vigerslev og Hvidovre. Grundløsningen anlægges på en dæmning og senere i afgravning gennem det grønne areal ved Kulbanevej. Banen føres under Vigerslevvej og krydser Harrestrup Å. Løsningsmulighed Tunnel ved Kulbanevej adskiller sig, ved at banen ligger i en højtliggende tunnel gennem det grønne areal ved Kulbanevej og en sydligere linjeføring ved passage af Finnebyen, Herudover forlægges Vigerslev Allé til sydsiden af banen. Natur På denne strækning anlægges jernbanen gennem tæt bymæssig bebyggelse i selve København, og der er derfor kun få naturområder, som kan påvirkes. Det drejer sig om tre naturlokaliteter: grønt område ved Kulbanevej, Vigerslevparken og Harrestrup Å, som løber gennem Vigerslevparken. På strækningen er der konstateret brunflagermus, ligesom det er kendt, at skimmelflagermus er almindelige i byen efterår og vinter. Alle flagermus er særligt beskyttet af EU (opført på bilag IV i Habitatdirektivet). Begge arter færdes forholdsvis frit i terrænet, men følger også vandløb, såsom Harrestrup Å, der kan fungere som en flyvelinje. De gamle træer i Vigerslevparken og det grønne areal langs Kulbanevej har betydning som rast og overvintring for flagermus. For at undgå at påvirke brun- og skimmelflagermusen er det vigtigt, at der opsættes flagermuskasser som erstatning for de ældre træer, der fældes på det grønne areal ved Kulbanevej samt andre steder, hvor det i forbindelse med anlægsarbejderne bliver nødvendigt at fælde flagermusegnede træer. I Grundløsningen påvirker jernbanen de naturmæssige værdier i det grønne område ved Kulbanevej og i Vigerslevparken ved at gennemskære områderne og dermed forværre spredningsmulighederne for dyr i området. Dette har særlig betydning i Vigerslevparken, som er et af de få grønne strøg i denne del af København og derfor har en vigtig funktion som spredningskorridor for arter af dyr og planter. For at modvirke en forringelse af spredningskorridorens betydning og værdi er der indarbejdet en faunapassage langs åen i projektet. Harrestrup Å er i dag rørlagt i det område, hvor jernbanen passerer. Det forventes, at den fritlægges på strækningen. Dette skal afklares i samarbejde med kommunen og er ikke en del af projektet. For yderligere at kompensere for en påvirkning af spredningskorridoren i Vigerslevparken, vil der efter en nærmere vurdering blive etableret vandhuller, som kan være levesteder for padder. Ved Løsningsmulighed Tunnel ved Kulbanevej og Smallere motorvej i Hvidovre undgås det at fragmentere det grønne areal ved Kulbanevej, da jernbanen etableres i en højtliggende tunnel og altså er dækket til. Det betyder, at området vil retableres efter anlæg, og at flagermus og andre dyr frit vil kunne passere over banen. En del

10 10 Natur og overfladevand Natur træer skal dog fældes i anlægsperioden. Som kompensation for de fældede træer opsættes flagermuskasser. I Vigerslevparken anlægges banen ved Løsningsmulighed Tunnel ved Kulbanevej og Smallere motorvej i Hvidovre som i Grundløsningen, men samtidig omlægges Vigerslev Allé til at ligge højt på sydsiden af banen. Banen vil også i denne løsning virke som en barriere i spredningskorridoren, men samlet set kan flytningen skabe bedre sammenhæng i parken, ved at de krydsende veje samles. Ligesom i Grundløsningen foreslås det at genåbne Harrestrup Å, der er rørlagt i det område, hvor jernbanen passerer, og der er indarbejdet en faunapassage langs åen. Omlægningen af Vigerslev Allé gør det oplagt at genoprette åen på arealet nord for Holbækmotorvejen. Det forudsættes, at der også laves en faunapassage under den omlagte Vigerslev Allé. Overfladevand Strækningen krydser én overfladevandforekomst, Harrestrup Å. Vandløbet er rørlagt ved krydsningen, men kan fritlægges uanset løsningsmulighed. Der ledes drænvand fra banestrækningen til vandløbet, men i så små mængder, at det ikke antages udgøre noget miljømæssigt problem. I anlægsfasen kan Løsningsmulighed Tunnel ved Kulbanevej have en lille påvirkning af vandføringen i forbindelse med grundvandssænkning, men dette har ingen miljømæssig betydning. Det skal sikres, at overfladevand fra eventuelt blottede jordflader bliver opsamlet under anlæg for at undgå utilsigtede store udledninger af suspenderet stof til Harrestrup Å. Natur Metode for undersøgelserne Vegetationen, dyrelivet, landskabsøkologiske forhold, herunder spredningskorridorer og eksisterende barrierer i den undersøgte korridor, er beskrevet på grundlag af feltundersøgelser, der er gennemført i juli, august og september Endvidere er fund af padder i forbindelse med forundersøgelserne i maj inkluderet. Feltarbejdet omfatter alle egentlige naturområder, halvkulturområder samt småbiotoper, f.eks. vandhuller. Hver lokalitet har fået et nummer, som er refereret i teksten, og beliggenheden kan ses indtegnet på Bilag 4. For hver lokalitet beskrives de eksisterende forhold. Til sidst beskrives de påvirkninger, som anlæg af en jernbane vil have på de enkelte lokaliteter, og der foreslås afværgeforanstaltninger. Feltundersøgelserne er dokumenteret med et lokalitetsskema for hver af de undersøgte lokaliteter. Skemaet indeholder bl.a. en generel tilstandsbeskrivelse, der har fokus på lokalitetens økologiske tilstand og funktion samt en artsliste med de planter og dyr, der blev observeret under besigtigelsen. Lokaliteterne er givet en karakter fra 1 4: Velegnet og padder fundet (4), velegnet (3), måske egnet (2), eller uegnet (1). Vurderingen kan ses på lokalitetsskemaerne. På Bilag 4 kan de velegnede paddehuller (3+4) og de måske egnede (2) ses. Lokalitetsskemaerne kan ses i Bilag 7.

11 11 Natur og overfladevand Natur Undersøgelserne er ikke fuldstændig udtømmende, idet det vil kræve et omfattende undersøgelsesprogram og en overvågning i en længere periode. Ligeledes sker der en vis udvikling i naturområder, hvilket betyder, at arter, der ikke findes det ene år, kan findes det næste. Det kan derfor ikke udelukkes, at plante- og dyrearter kan være overset på enkeltlokaliteter. Årstiden har også en betydning for registreringen af arter, idet feltundersøgelser foretaget i forsommeren ville give en mere udtømmende liste over fugle i området. Dette skyldes, at mange fuglearter var holdt op med at synge, ligesom padderne var gået på land og derfor var noget mindre synlige. Tidspunktet var dog optimalt for de botaniske undersøgelser og giver derfor en god indikation af, hvilke naturværdier områderne indeholder. Undersøgelserne af flora og fauna vurderes at være fuldt tilstrækkelige som grundlag for at kunne vurdere konsekvenserne af en fremtidig jernbane. For yderligere at optimere afværgeforanstaltningerne vil der i foråret 2008 blive foretaget supplerende feltundersøgelser med fokus på egnede lokaliteter for etablering af ledelinjer og erstatningsbiotoper for padder, flagermus og markfirben, som er opført på bilag IV i Habitatdirektivet, og dermed er særligt strengt beskyttede. Resultaterne af de supplerende undersøgelser vil blive indarbejdet i det endelige notat om natur. Feltundersøgelserne og beskrivelserne omfatter: Klassifikation af biotoperne Overordnet beskrivelse af økologiske forhold i større naturområder Beskrivelse af de store naturområders vegetation og dyreliv Vurdering af de økologisk vigtigste levesteder og spredningsveje i området Ikke-systematiske observationer af andre betydende forhold Registrering af alle planter, sommerfugle, fugle, padder, krybdyr og pattedyr (herunder spor af disse). Indsamling af supplerende oplysninger Feltundersøgelserne er suppleret med oplysninger fra følgende tilgængelige kilder til beskrivelse af områdets plante- og dyreliv: 4-cm kort, ældre målebordsblade, Videnskabernes Selskabs Kort Ældre feltundersøgelser i området. F.eks. Københavns Amts botanisk overvågning og kommunernes plejeplaner for grønne områder Kortlægning af naturbeskyttede områder ( 3) fra Københavns Amt og Roskilde Amt Diverse faglige rapporter og videnskabelige publikationer herunder Kriterier for gunstig bevaringsstatus /ref. 6/, Naturtyper og arter omfattet af EF- Habitatdirektivet /ref. 5/ og Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV /ref. 19/ Vejdirektoratets vejledning om Fauna- og menneskepassager /ref. 22/ Biologisk vurdering og effektundersøgelser af faunapassager langs motorvejsstrækninger i Vendsyssel /ref. 4/ Supplerende naturregistreringer København-Ringsted. Forundersøgelser /ref. 12/. Omfang Trafikstyrelsens miljømålsætning Trafikstyrelsen har følgende miljømålsætninger i forbindelse med anlæggelse af en jernbane mellem København og Ringsted. I behandlingen af naturpåvirkninger og forslag til afværgeforanstaltninger tages der udgangspunkt i disse: At ændringer i tilstanden af naturområder, vandløb mv. begrænses At de nuværende spredningsveje for faunaen ikke forringes At nye bygværker bliver anlagt med udgangspunkt i anbefalingerne i rapporten Fauna- og menneskepassager /ref. 22/ på lokaliteter, der indgår som del af

12 12 Natur og overfladevand Natur udlagte spredningskorridorer, hvor eksisterende vandløbsunderføringer berøres eller hvor en fremtidig fjernelse af eksisterende barrierer er en mulighed At der sikres en gunstig bevaringsstatus for de arter, som er omfattet af bilag i Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet. Eksisterende forhold - områder De naturmæssige forhold er beskrevet opdelt i en række delområder for at øge overskueligheden. I parentes er nævnt numrene på de lokaliteter, som ligger indenfor de enkelte områder. Lokaliteternes geografiske placering kan ses på bilag 4. De planmæssige udpegninger for de enkelte naturområder, eks. om de er omfattet af 3, kan ses på bilag 2. Alle områder på strækningen mellem Ny Ellebjerg Station og Havbogårdsvej er nævnt, mens de relevante på strækningen mellem Ny Ellebjerg Station og Avedøre er markeret med fed. Alle lokaliteter, der ligger inden for undersøgelseskorridoren, og som er besøgt i forbindelse med feltundersøgelserne, er beskrevet. Nogle af disse lokaliteter bliver ikke påvirket af anlæg af jernbanen. Hvilke lokaliteter, der bliver påvirket, er beskrevet i afsnittet om Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger. Vigerslev (lok 1-3) Brøndby/Avedøre (lok 4-9a) Vestvolden (lok 10-11) Vallensbæk Landsby (lok 13-17a) Store Vejleådal (lok 18-25) Vandhuller i det åbne land omkring Tranegilde (lok 27-34) Lille Vejleådal (lok 35-40) Vandhuller omkring Kildebrønde Nordmark (lok 41-47) Kildebrønde Bæk og Olsbæk (lok 49-52) Grevebækken (lok 53-60) Langagergårdkilen Nord (62-69) Langagergårdkilen Syd (71-74) Karlstrup Skov (77-93) Åbent land ved Solrød (94). På strækningen forløber linjeføringen igennem tæt bymæssig bebyggelse. På strækningen er der ikke åbne naturområder, men der findes to grønne områder ved Kulbanevej og Vigerslevparken, sidstnævnte omfatter også Harrestrup Å. Disse områder har først og fremmest rekreativ værdi, men der er også naturmæssige interesser, især i Vigerslevparken, som er en udpeget spredningskorridor i Regionplan 2005 /ref. 13/. Natura 2000-områder Der er ingen Natura 2000-områder i nærheden af løsningsmulighederne, og derfor er det ikke relevant at se på jernbanens påvirkning af sådanne områder. Kalveboderne, som Harrestrup Å løber ud i, en del af Natura 2000-området nr. 143 "Vestamager og havet syd for". Da drænvand fra jernbanen kun vurderes at udgøre 1 % af den samlede vandføring i Harrestrup Å, vurderes banen ikke at have en påvirkning af vandkvaliteten i Harrestrup Å. Derfor vil der heller ikke være en påvirkning af Natura 2000-området. Der henvises til tabel 7 i kapitlet Overfladevand. Vigerslev (lok 1-3) Lokalitet nr. 1 Langs Kulbanevej ligger et grønt areal med boldbaner, et tilgroet parti med brombærkrat og langs nordsiden et hegn af ask. Arealet er tidligere jernbaneterræn og har derudover huset Valby Gasværk. Det er i dag et af meget få grønne områder i bydelen og har derfor en meget stor rekreativ værdi. Vegetationen består af typiske ruderat-arter som prikbladet perikon, vild kørvel, lancet-vejbred og vild gulerod og

13 13 Natur og overfladevand Natur er tydeligt næringspræget. Her findes enkelte gamle træer, som er egnede levesteder for flagermus (Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.). Figur 1. Lokalitet 1 Buskads på det grønne areal ved Kulbanevej (lok 1) Lokalitet nr. 2 Vigerslevparken er et 4 km langt, grønt bælte langs en ådal, som strækker sig fra Damhussøen til Valbyparken. Området er domineret af høj, næringspræget vegetation med spredt opvækst af vedplanter som hestekastanje, engriflet hvidtjørn, mirabel og alm. hyld. Det gennemskæres af klippede græsstier. Syd for Vigerslev Allé ligger et trapezformet areal kaldet Lerknolden, gennem hvilket jernbanen vil blive anlagt. Dette område er stærkt påvirket af de omkringliggende veje og meget åbent mod motorvejen pga. manglende beplantning. Parken er i Regionplan 2005 /ref. 13/ udpeget som biologisk kerneområde og spredningskorridor. Det repræsenterer således en grøn, økologisk forbindelse mellem Damhussøen og Kalveboderne. Ifølge Vej og Park i København findes der ingen padder i parken, bortset fra enkelte skrubtudser. Fraværet skyldes manglen på egnede levesteder, navnlig vandhuller. På Lerknolden blev der i forbindelse med feltundersøgelserne registreret brunflagermus. Harrestrup Å er desuden vurderet som flyvelinje for de øvrige flagermusarter. Lokalitet nr. 3 Igennem Vigerslevparken løber Harrestrup Å (hedder egentlig Damhus Å på denne strækning, men omtales som Harrestrup Å), som er et ca. 5 m bredt vandløb, der løber fra Damhussøen til Havneudløbet. Åløbet blev i 1940'erne rettet ud, og i blev der lagt fliser på siderne og støbt beton i bunden, da åen alligevel gradvist var blevet til en åben spildevandsrende. Vandet var ved besigtigelsen brunligt og grumset. Ved Vigerslev Allé er vandløbet underført i en ca.1,5 m høj (over vandspejlet) firkantet underføring, der er delt i midten (figur 2). På stykket gennem Lerknolden er åen rørlagt. Bredderne er bevokset med næringskrævende vegetation med bl.a. skvalderkål og vandpileurt. Vegetationen bliver regelmæssigt slået. Mulighed for at fritlægge Harrestrup Å har været nævnt som en følge af anlæg af jernbanen. Forholdene omkring en genopretning skal afklares i samarbejde

14 14 Natur og overfladevand Natur med kommunen, som har en målsætning om en retablering af åen på strækningen. I øjeblikket ser Miljøcenter Roskilde på mulighederne i forbindelse med udarbejdelsen af de nye vandplaner. Figur 2. Lokalitet 3 Underføring af Harrestrup Å (lok. 3) ved Vigerslev Alle, set nord fra Eksisterende naturforhold - særlige arter Der er ikke registreret sjældne eller rødlistede arter på strækningen Ny Ellebjerg Station-Avedøre. Det er usandsynligt, at her findes padder på grund af fraværet af egnede levesteder, og de eneste relevante arter i forhold til Habitatdirektivets bilag IV er derfor flagermus. Se nedenfor. Bilag IV-arter Ifølge Habitatdirektivet /ref. 18/ er Danmark forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de arter, som er opført på direktivets bilag IV, også uden for de egentlige habitatområder. Beskyttelsen betyder bl.a. forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af arternes yngle- og rasteområder. Direktivets artikel 12 pålægger medlemsstaterne at forholde sig til, om planlagte anlæg kan påvirke disse bilag IVarter. For de fleste arter, der er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, gælder, at deres udbredelse ikke er tilstrækkelig kendt, eller at informationen (endnu) ikke er offentlig tilgængelig. Den nyeste viden findes i en DMU-rapport /ref. 19/ som der er taget udgangspunkt i, for at vurdere hvilke arter der er relevante i det berørte område. Følgende dyrearter på Habitatdirektivets bilag IV kan eventuelt forekomme omkring eller i linjeføringen: Markfirben Spidssnudet frø Grønbroget tudse

15 15 Natur og overfladevand Natur Stor vandsalamander Flagermus (alle danske arter er opført på bilag IV). Arterne er eftersøgt dels midt på sommeren, hvor de nyforvandlede frøer går på land og relativt let lader sig registrere, og dels ved lytning med flagermusdetektor sidst på sommeren. Feltbesøget midt på sommeren er også velegnet til at lede efter markfirben og salamandre. På strækningen mellem Vigerslev og Avedøre er der ingen vandhuller og derfor heller ikke egnede levesteder for padder omfattet af bilag IV. Arter som spidssnudet frø blev eftersøgt ved feltbesigtigelsen alligevel, men ingen blev konstateret. Der er på strækningen ikke fundet padder, der er på bilag IV, men undersøgte lokaliteter kan ses på Bilag 4, og fund af flagermus samt potentielle raste- og fødesøgningsområder og flyvelinjer på Bilag 5. Markfirben Markfirben findes i det meste af Danmark med undtagelse af dele af Midtjylland, Midt- og Sydsjælland, Langeland, Lolland og Falster. Bestanden af markfirben har været i ret stærk tilbagegang /ref. 11/ og synes fortsat at gå noget tilbage, men der er ikke dokumentation for kraftig tilbagegang. Sporadiske oplysninger tyder på, at ca. 30 % af forekomsten er gået tabt i perioden ca Markfirben lever ikke jævnt fordelt på egnede steder, men derimod i kolonier med mindst 4-6 dyr. Arten lever typisk i områder som skovbryn, diger, markskel og tørre områder med bar jord eller sparsom vegetation, men kan dog også forekomme på tuer i moser. Der skal også være spredte, større buske på markfirbenets levesteder, så firbenet kan søge skygge på særligt varme dage. Markfirben er fremme fra april til september; i resten af perioden er de gået i dvale, typisk i sydvendte skrænter. Hunnerne kommer ud senere end hannerne, og de voksne dyr går i dvale længe inden ungerne, således at det er en meget kort periode midt på sommeren, hvor alle dyr er fremme. Spredningsafstand for markfirben er vurderet til maksimalt 0,5 km /ref. 15/. To begrænsende faktorer for markfirben i Hovedstadsområdet er mangel på områder med løs, gerne sandet jord, som det er muligt for dem at grave i, og tilstedeværelsen af katte. Katten er det mest betydende rovdyr i Danmark, fordi arten har bestandstætheder, der er mange gange større end for andre rovdyr på samme størrelse (f.eks. mår). Da markfirben lever i løse kolonier, er de meget udsatte, når en kat først har opdaget dem. Katten vil da vende tilbage, indtil alle firben er fanget. Forekomst Der blev ikke fundet markfirben i forbindelse med feltarbejdet. Der synes ikke at være egnede lokaliteter på strækningen. Som nævnt er arten ikke fundet i Københavns Amt i nyere tid, og det er derfor usandsynligt, at den findes omkring linjeføringen. Spidssnudet frø og andre frøer Spidssnudet frø er udbredt i hele Danmark og er, skønt den er lokal, forholdsvis almindelig på Sjælland. Der blev eftersøgt nyforvandlede småfrøer og voksne dyr langs med kanterne af vandhuller og i fugtige områder. Typisk opholder de små frøer sig nær ved ynglehullerne, f.eks. i den laveste vegetation på nordsiden af vandhullerne, hvor der er mest sol-indstråling. De voksne dyr er mere mobile med større aktionsradius. Spidssnudet frø trives ligesom andre padder bedst i lavvandede fiskefrie og rene vandhuller, der skal være lysåbne og gerne må tørre ud efter Sankt Hans, så de vedbliver at være fiskefrie. Forekomst Der er ingen egnede ynglevandhuller for spidssnudet frø på strækningen.

16 16 Natur og overfladevand Natur Stor vandsalamander Stor vandsalamander er vidt udbredt og temmelig almindelig i det østlige Danmark. Den kræver rene vandhuller og indfinder sig hurtigt i nye vandhuller. Den vil således begunstiges af, at der laves erstatningsvandhuller for eventuelt nedlagte vandhuller og hurtigt drage fordel af ekstra vandhuller, etableret som kompenserende foranstaltning. Stor vandsalamander vil under vandring til og fra ynglevandhullerne og eventuelt under overvintring benytte skovområder. Den kan også træffes i kældre og udhuse uden for ynglesæsonen. Forekomst Der er ingen egnede ynglevandhuller for stor vandsalamander på strækningen. Flagermus Ifølge "Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV" /ref. 19/, en kortlægning af flagermus i perioden /ref. 2/ og Dansk Pattedyratlas /ref. 3/ forekommer syv arter af flagermus i området, jævnfør tabel 1 nedenfor. For flagermus er følgende forhold vigtige: Bevarelse af potentielle raste- og overvintringssteder, såsom ældre træer/hule træer/træer med løs bark, tætte vildnis med slyngplanter, og hvor grene er vokset næsten sammen. Rastested varierer fra art til art, og visse arter raster i huse og på lofter, og overvintrer i kældre, miner og lignende. At potentielle fødesøgningsområder friholdes for påvirkning. Disse områder varierer fra art til art og kan være over vandflader, i lyskegler, langs skovbryn og andre steder, hvor der er stor koncentration af insekter. At potentielle flyvelinjer mellem rastested og fødesøgningsområder og i selve fødesøgningsområderne såsom læhegn, skovbryn og vandløb i åbent terræn, bevares og ikke gennemskæres af nye anlæg. Hvor dette sker, vil nogle arter kunne ledes under anlægget, mens andre skal ledes over. Det er vigtigt, at underføringer er uden elektrisk lys. Dimensionering af underføringer varierer fra art til art. Vandflagermus er eksempelvis kendt for at kunne bruge selv smalle underførte passager, mens brunflagermus jager højt til vejrs, og oftest vil passere over en jernbane. Det er estimeret, at 1-5 % af alle flagermus dræbes som følge af kollisioner med trafikken. Særligt farlige er vejstrækninger med lidt trafik og høj hastighed /ref. 16/. Der er ikke lavet undersøgelser for jernbaner, men det forventes, at de kan være særligt farlige at passere for flagermus på grund af ovennævnte forhold (pauser mellem passerende tog (lav trafik) og høj hastighed). Tabel 1. Oversigt over arter af flagermus, der kan forekomme i området. Art Hvor findes arten? Bestandsstørrelse Troldflagermus Troldflagermus er knyttet til løvskov, hvor den raster i gamle træer og jager ved bryn og mellem træerne ved veje og mindre lysninger. Sjælden i Danmark. Ualmindelig og kun lokalt udbredt. Men forekommer mere almindeligt omkring København og i Nordsjælland. Dværgflagermus Klarer sig godt i tilknytning til mennesket. Findes ofte på lofter og jager i haver, parker og skovlysninger. Om sommeren opholder den sig i også i gamle træer. Almindeligt udbredt også helt inde i København. Brunflagermus Yngler i hule træer. Fouragerer over åben mark, søer og skovkanter, hvor brunflagermusen jager i stor højde over trækronerne. Også vinteren tilbringes i hule træer. Relativt almindelig i det østlige Danmark. Let at kende.

17 17 Natur og overfladevand Natur Vandflagermus Langøret flagermus Sydflagermus Skimmelflagermus Ved søer og åer med rigelig insektproduktion, men også mellem træer, langs skovkanter m.v. Overvintrer i kalkgruber, kældre, brønde m.m. Jager meget tæt på vegetationen omkring træer, lysninger, parker og skovbryn. Raster både i hule træer og kældre/miner både sommer og vinter. Yngler og overvintrer i parcelhuse og bygninger på landet. Fouragerer ofte på insekter der tiltrækkes af vejbelysning. Mindre almindelig i Nordsjælland. Tilknyttet kulturlandskaber. Jager højt og frit og kommer om efteråret og vinteren ind i de større byer i Nordsjælland, hvor den overvintrer i højhuse. Den ses om efteråret i store mængder ved større søer. Om sommeren opholder den sig i lavere huse. Vidt udbredt og almindelig i DK. Også almindelig i Hovedstadsområdet. En stationær art med mange små bestande. Sjælden langs Sydkysten, men kendt fra nær København. Den hyppigste af alle flagermusarterne, men mangler dog i det nordligste af Jylland og Sjælland, herunder København. Ikke truet, men lokal og kun hyppig i Nordsjælland. Forekomst Selvom naturen langs linjeføringen er stærkt påvirket af menneskelige aktiviteter, er området meget vigtigt for flagermus. Her findes mange arter på grund af tilstedeværelsen af gode fødesøgningsområder og raste/yngle-områder. Ikke mindst fordi haver, parker og bebyggelse udgør velegnede levesteder for nogle af flagermusarterne. I forbindelse med feltundersøgelserne blev der gennemført detektorundersøgelser langs linjeføringen fra solnedgang til kl. 23 den 6. september Der blev konstateret brunflagermus ved Vigerslevparken, men ikke yderligere arter. Det er sandsynligt, at der også findes dværgflagermus i området, og sikkert, at skimmelflagermus findes. Raste- og fourageringsområder samt flyvelinjer for flagermus fremgår af Bilag 5. I forbindelse med de supplerende feltundersøgelser i foråret 2008 vil der være særligt fokus på flyvelinjer, som krydses af jernbanen, på hvordan de kan opretholdes efter anlæg, og på hvordan eventuelle kollisioner kan afværges.

18 18 Natur og overfladevand Natur Figur 3. Flagermus elsker gamle hule træer med spættehuller som dette Flagermus elsker gamle hule træer med spættehuller som dette (når det ikke længere er optaget), men kan også findes under løs bark i grenkryds og under tætte lianer Trafikdræbte dyr Der er ingen officielle registreringer af større trafikdræbte dyr på strækningen fra Vigerslev til Avedøre for perioden /ref. 1/. Øvrige arter (rødliste) På strækningen er der i forbindelse med feltundersøgelserne ikke fundet arter, som er opført på DMUs rødliste /ref. 7/. De arter, der er fundet på strækningen, er alle vurderet som LC (least concern / ikke truet) og er dermed ikke rødlistede i klassisk forstand, da de ikke er vurderet at være truede. Padder Alle danske arter af padder er fredede. Skrubtudse er ikke fundet i forbindelse med feltarbejdet, men det er oplyst fra Vej og Park i København at den findes i Vigerslevparken. Pattedyr Rødlisten for pattedyr er i øjeblikket under revision, og data er derfor ikke tilgængelige. Det kan dog med stor sikkerhed udelukkes, at der lever særligt sjældne pattedyr i området. Udover flagermus, som allerede er beskrevet, er de pattedyr, der findes på strækningen ifølge Dansk Pattedyratlas /ref. 3/ listet i Tabel 2.

19 19 Natur og overfladevand Natur Tabel 2. Pattedyr der forekommer på strækningen ifølge Dansk Pattedyratlas /ref. 3/. Pindsvin Alm. spidsmus Dværgspidsmus Vandspidsmus Muldvarp Hare Egern Rødmus Mosegris Alm. markmus Dværgmus Halsbåndmus Skovmus Brun rotte Husmus Ræv Lækat Brud Ilder Mink Husmår Grævling Rådyr Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen - midlertidige påvirkninger Vigerslev (lok 1-3) Grundløsningen og Tunnel ved Kulbanevej og Smallere motorvej i Hvidovre I anlægsfasen vil påvirkningen af naturmæssige interesser være den samme for Grundløsningen og Tunnel ved Kulbanevej og Smallere motorvej i Hvidovre og løsningsmulighederne beskrives derfor samlet. Som tidligere nævnt behandles Løsningsmulighed Tunnel ved Kulbanevej og Smallere motorvej i Hvidovre sammen under overskriften "Tunnel ved Kulbanevej og Smallere motorvej i Hvidovre", da deres påvirkning af naturforhold ikke adskiller sig. Generelt vil et større areal omkring jernbanen blive påvirket af støj, trafik etc. i forbindelse med anlægsarbejderne. Dette kan virke afskrækkende på områdets dyr, som eks. ræv og grævling. Ligeledes kan en større lysforurening i forbindelse med natarbejde virke afskrækkende på flagermus. Dette gælder dog ikke for brunflagermus, som er den eneste art, der med sikkerhed er konstateret i Vigerslevparken, og som vides at søge føde over gadelamper. Anlæg af banen forventes overvejende at foregå som dagarbejde, men det kan tænkes at arbejdspladsen er belyst om natten. I anlægsfasen vil barrierevirkningen generelt være større end under driften for alle løsningsmuligheder. Inden og under anlæg vil der være særlig opmærksomhed på flagermusegnede træer, som kan være dagrasteplads for flagermus. Disse bliver så vidt muligt bevaret. Hvis det bliver nødvendigt at fælde træer, er det vigtigt at dette gøres sent på sommeren (september og oktober), når ungerne er vokset store, og inden flagermusene sover vintersøvn. Brunflagermus overvintrer ofte i gamle træer.

20 20 Natur og overfladevand Natur Figur 4. Flagermusegnet træ Flagermusegnet træ på det grønne areal ved Kulbanevej (lok 1). Flagermusegnede træer kan også være yngre træer med hulheder, løs bark, tætte grenkløfter eller bevokset med slyngplanter. Forslag til afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Lysforureningen begrænses i anlægsperioden, da hovedparten af arbejdet foregår i dagtimerne. Belysning på arbejdspladsen om natten skal mindskes så vidt muligt. Der opsættes flagermuskasser, hvis der fældes flagermusegnede træer. Fældningen skal foregå i september og oktober af hensyn til overvintrende flagermus og flagermusunger. Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen - varige påvirkninger I dette afsnit er påvirkningerne i driftsfasen af bilag IV- arter og de naturlokaliteter, der findes i undersøgelseskorridoren, beskrevet. Forslag til afværgeforanstaltninger, der kan mindske jernbanens påvirkning af dyreog planteliv, er angivet for hver lokalitet. De enkelte afværgeforanstaltningers placering kan ses på Bilag 6. Afværgeforanstaltningerne er: Faunapassager. Disse modvirker fragmenteringen af landskabet, som en jernbane medfører. Udover faunapassager er angivet de stipassager, som er indarbejdet i projektet og kan benyttes af fauna Erstatningsvandhuller. Hvor vandhuller nedlægges, tilstræbes det at der i samarbejde med kommunen undersøges mulighed for at etablere erstatningsvandhuller i et egnet område i en hvis afstand fra jernbanen. Der etableres minimum tre vandhuller ad gangen for at mindske sandsynligheden for, at tilfældige hændelser i et enkelt vandhul udrydder populationer På strækninger, hvor det ikke er muligt at lave faunapassager, eller hvor jernbanen anlægges i afstand fra den eksisterende motorvej, og populationer derfor skal igennem to passager, er det ligeledes anlægges erstatningsvandhuller. Disse nye biotoper kompenserer for den øgede barrierevirkning,

21 21 Natur og overfladevand Natur bevarer den økologiske funktionalitet i områderne og sikrer dermed, at bestande af padder ikke påvirkes. Flagermuskasser. Hvor det ikke kan undgås at fælde træer, som er egnede for flagermus at raste i, opsættes flagermuskasser som kompensation. Alternativt kan man topsprænge egnede træer, der derved kan blive særdeles egnede levesteder for flagermus m.m. Ledelinjer. Faunapassager er mest effektive, når de placeres i forlængelse af naturlige ledelinjer, såsom levende hegn, skovbryn og vandløb. Faunapassagerne tilstræbes anlagt, hvor ledelinjer findes i forvejen. På enkelte steder er det dog nødvendigt at etablere ny beplantning i forbindelse med faunapassagerne. Herudover vil ledebeplantning kunne lede flagermus over jernbanen, hvor denne krydser egnede flyvelinjer. Vildthegn. Hvor der lever rådyr og andre pattedyr, som grævling og ræv, opsættes vildthegning langs banen efter nærmere vurdering for at mindske risikoen for trafikdræbt vildt. I byområder kan hegnene sikre mod, at hunde, katte m.m. kommer ind på baneområdet. Bilag IV-arter Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen - Markfirben Grundløsningen Markfirben blev ikke konstateret i forbindelse med feltarbejdet, og på grund af manglen på egnede levesteder er det ikke sandsynligt, at de findes, hvor jernbanen anlægges. Særligt da arten ikke er kendt fra området i nyere tid. Ved anlæg af en jernbane vil der opstå velegnede levesteder for markfirben på baneskrænterne, hvor der ofte er sandet jord som stabilisering af selve banelegemet, og hvor småbuske ofte får lov at skyde frem. Tunnel ved Kulbanevej og Smallere motorvej i Hvidovre Konsekvenserne for markfirben afviger ikke mellem Grundløsningen og Tunnel ved Kulbanevej og Smallere motorvej i Hvidovre. Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen - Spidssnudet frø Grundløsningen Arten blev ikke konstateret ved feltarbejdet og forventes ikke at forekomme i umiddelbar nærhed af linjeføringen, primært fordi der ikke findes egnede levesteder. Det vil være muligt at skabe egnede levesteder for spidssnudet frø og andre padder omkring linjeføringen ved etablering af ekstra vandhuller. Herved vil der kunne blive skabt et levegrundlag for en eventuel fremtidig bestand. Etablering af vandhuller vil gavne alle paddearter og modvirke den påvirkning af spredningskorridoren som etablering af jernbanen vil have. Placering af nye vandhuller kan ses på bilag 6. Tunnel ved Kulbanevej og Smallere motorvej i Hvidovre Konsekvenserne og afværgeforanstaltningerne for spidssnudet frø afviger ikke mellem Grundløsningen og Tunnel ved Kulbanevej og Smallere motorvej i Hvidovre. Miljøkonsekvenser i driftsfasen - Stor vandsalamander Grundløsningen Arten blev ikke konstateret ved feltarbejdet og forventes ikke at forekomme i umiddelbar nærhed af linjeføringen, primært fordi der ikke findes egnede levesteder. Ligesom for spidssnudet frø, vil det være muligt at skabe egnede levesteder for stor vandsalamander omkring linjeføringen ved etablering af ekstra vandhuller. Herved vil der kunne blive skabt et levegrundlag for en eventuel fremtidig bestand. Etablering af vandhuller vil gavne alle paddearter og modvirke den påvirkning af spredningskorridoren som etablering af jernbanen vil have. Placering af nye vandhuller kan ses på bilag 6.

22 22 Natur og overfladevand Natur Tunnel ved Kulbanevej og Smallere motorvej i Hvidovre Konsekvenserne og afværgeforanstaltningerne for stor vandsalamander afviger ikke mellem Grundløsningen og Tunnel ved Kulbanevej og Smallere motorvej i Hvidovre. Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen - Flagermus Anbefalinger for flagermus tager udgangspunkt i "Bats and road construction" /ref. 16/ og "Woodland management for bats" /ref. 9/. Grundløsningen Flyvelinjer og fourageringsområder Størstedelen af området omkring jernbanen på strækningen er et potentielt fødesøgnings- og rasteområde for flagermus, se Bilag 5. Følgende potentielle konflikter med flagermus findes på strækningen: Flyvelinjen gennem Vigerslevparken, langs Harrestrup Å, kan blive gennemskåret ved anlæg af jernbanen. For at undgå, at dette påvirker flagermusene, anlægges en faunapassage under banen i Vigerslevparken. Denne kan eks. benyttes af dværgflagermus. For brunflagermus og skimmelflagermus er problemet mindre, da de generelt flyver højt, og i mindre omfang benytter sig af ledelinjer. Rasteområder Flagermusegnede træer skal så vidt muligt friholdes for påvirkning og undgås fældet, da det tager mange år, inden nyplantede træer bliver egnede som rasteplads for flagermus. Hvor det er nødvendigt at fælde træer, genplantes samme antal og arter af træer. Langt de fleste træer, der påvirkes, er ikke særligt gamle, og det vil i løbet af år være muligt at få nyplantede træer (af en vis størrelse når de plantes) til at falde godt i med de omgivende træer. Hvor der skal rejses større arealer af skov, vil man kunne benytte mindre (og meget billigere træer). Det vil da tage noget længere tid, før de har vokset sig lige så store, som de der blev fældet. Grundvandsænkninger og lignende har ingen konsekvenser for træerne, der normalt ikke har forbindelse til grundvandet. Træer, der ikke skal fældes, og som vokser ved og på arbejdspladser for jernbaneanlægget, beskyttes, således at hverken kroner, stammer eller rødder påvirkes af byggeriet. Dette gøres ved opsætning af hegn i kronernes dryplinje. Ved at fælde træerne i perioden september til oktober kan man undgå, at der er unger eller overvintrende flagermus i træerne. Kan fældning ikke ske på dette tidspunkt, undersøges egnede træer inden fældning. Alle større træer (med hulheder eller løs bark og grenkryds), der skal fældes, kan tjekkes for flagermus med flagermusdetektor på sommeraftener omkring tidspunktet for udflyvning. Som kompenserende foranstaltning ophænges én flagermuskasse for hvert større træ (stammediameter over 30 cm), der fældes. Egnede rastetræer, der kan blive fældet i forbindelse med anlæg af jernbanen, er markeret på Bilag 5. Det drejer sig om træer på den vestlige del af det grønne areal ved Kulbanevej. Langs Kulbanevej vil der skulle fældes flagermusegnede træer i forbindelse med anlæg af jernbanen. Det opsættes flagermuskasser som erstatning. Tunnel ved Kulbanevej og Smallere motorvej i Hvidovre I forhold til Grundløsningen adskiller denne løsningsmulighed sig ikke, da faunapassagen i Vigerslevparken er den samme. Områder - Vigerslev (lok 1-3) Grundløsningen Miljøkonsekvenser i driftsfasen

23 23 Natur og overfladevand Natur Lokalitet 1 Det grønne område ved Kulbanevej har kun få naturmæssige værdier, der kan blive påvirkede ved etablering af en jernbane. Områdets værdier er i højere grad rekreative i dette meget næringspåvirkede og bynære område. Jernbanen vil hovedsageligt påvirke naturen gennem barrierevirkning og fragmenteringen af det grønne areal. Dyr i området såsom grævling, ræv, pindsvin o. lign. vil således få sværere ved at bevæge sig på tværs af banen. Dette kan modvirkes gennem etablering af faunapassager. En del buskads, som kan være levested for nogle af disse dyr, vil skulle ryddes, ligesom der vil skulle fældes træer. Så vidt muligt friholdes de ældre træer, der findes på arealet, da disse kan være rastesteder for flagermus og hulrugende fugle. Lokalitet 2 I Vigerslevparken vil jernbanens barrierevirkning og den følgende fragmentering af naturområdet og populationer af dyr og planter, være den væsentligste påvirkning. Selve Lerknolden, hvor jernbanen etableres, har kun mindre naturmæssig værdi i sig selv, men derimod værdi som del af en spredningskorridor gennem Vigerslevparken. Vigerslevparken er pga. de omkringliggende veje allerede stærkt fragmenteret i dag, og anlæg af jernbanen vil yderligere forstærke barrieren. Det er vigtigt at modvirke yderligere fragmentering og sikre muligheden for at spredningskorridoren i fremtiden kan blive genoprettet. Dette gøres gennem etablering af en faunapassage ved Harrestrup Å i det nyanlagte anlæg. Jernbanens påvirkning af de brunflagermus, der findes i området, er allerede beskrevet. Arten flyver højt og bruger i mindre grad end andre arter ledelinjer. Det samme gælder skimmelflagermus, der helt sikkert også forekommer i området. Det er dog vigtigt, at der omkring banen bibeholdes træer, som kan lede flagermusene over de passerende tog og dermed mindske risikoen for kollision. Hvis træer, der kan fungere som raste- og overvintringssted for flagermus, fældes, opsættes egnede kasser i stedet. Lokalitet 3 Harrestrup Å bliver ikke direkte påvirket af anlæggelse af jernbanen, da åen er rørlagt gennem Lerknolden. Påvirkning af vandkvaliteten i åen er beskrevet og vurderet i kapitlet Overfladevand. Banen anlægges 2-3 meter over terræn gennem området. Det giver mulighed for at fritlægge Harrestrup Å og etablere en faunapassage i forbindelse med åen. Der vil dog skulle foretages afgravninger. Alternativt kan Vigerslev Alle forlægges, som beskrevet under Løsningsmulighed Tunnel ved Kulbanevej. Forslag til afværgeforanstaltninger i driftsfasen Faunapassager For at mindske barriereeffekten i de nævnte områder anlægges der faunapassager. Alle de passager der er nævnt i tabel 3 er indarbejdet i projektet. De dyr, der lever i området, er oftest vænnet til mennesker og formodes derfor at kunne benytte fælles menneske- og faunapassager om natten. Det er dog bedre at holde menneske- og fauna-passager adskilt, og dette foreslås gjort i Vigerslevparken. Passagerne etableres af hensyn til dyr som ræv, grævling og pindsvin, samt mindre pattedyr. Flagermusene skal ledes over banen med ledende beplantning. De foreslåede faunapassager er et udtryk for, hvad der kan lade sig gøre ud fra jernbanens længdeprofil og det vurderede behov. Dimensionering og beskrivelse af faunapassager tager udgangspunkt i publikationen Fauna- og Menneskepassager en vejledning /ref. 22/.

24 24 Natur og overfladevand Natur Faunarør til ræv, grævling og mindre pattedyr ø 0,5 m. C-tør Tørre banketter langs vandløb, min. 1,5 m på hver side af vandløb, og med en frihøjde på min. 1,5 m til padder og ræv, grævling og mindre pattedyr. B-våd. Tabel 3. Faunapassager i delområdet Vigerslev for Grundløsningen. Hvor faunapassagen er beliggende indenfor en undersøgt lokalitet, er lokalitetens nummer angivet i parentes Stationering Placering Forventet fauna Type/ Dimension Kommentar Kulbanevej, grønt Ræv, grævling C-tør Behov for ledelinje areal (1) og mindre pattedyr Lerknolden (3) Ræv, grævling og mindre pattedyr Harrestrup Å (2) Fisk, ræv, grævling og mindre pattedyr, flagermus Stipassage B-våd* Den præcise placering af passagen afhænger af, hvor åen forløber efter genopretning. Evt, behov for afgravning Hvidovregade, Ræv, grævling Stipassage Stipassage, som også vil overført sti og mindre pat- kunne anvendes af ræv, tedyr, flagermus grævling og mindre pattedyr og evt. som ledelinje for flagermus Ledelinjer Det er vigtigt, at der etableres ledelinjer op til faunapassager for at sikre, at disse anvendes. Ledelinjer kan være buskrækker på det grønne areal ved Kulbanevej op mod de faunapassager, der etableres. Nye biotoper Selvom der i dag ikke lever padder i nærheden af linjeføringen, vurderes Vigerslevparken at være så vigtig en grøn kile, at den i fremtiden kan få betydning som levested for padder, hvis der etableres egnede faunapassager under de krydsende veje og baner og hvis der etableres egnede levesteder (vandhuller). Det foreslås derfor, at der etableres tre nye vandhuller i Vigerslevparken. Det er vigtigt, at der ikke kun anlægges ét, da tilfældigheder kan betyde at dette vandhul i en periode gøres uegnet for padder. Hvis dette sker, vil hele populationen forsvinde, hvis de ikke kan vandre til andre vandhuller. Anlæg af vandhuller vil skabe levesteder for padder som lille vandsalamander og butsnudet frø, og ved at tiltrække disse og andre dyr, kan værdien af det biologiske kerneområde i Vigerslevparken fastholdes og måske endda øges, på trods af jernbanens arealindgreb og barriereeffekt. Udover den naturmæssige værdi vil nyanlagte paddevandhuller også have rekreativ værdi og vil kunne indgå i undervisning og naturvejledning i parken. For at kompensere for træer, der skal fældes, og som er egnede raste- og overvintringssteder for flagermus opsættes flagermuskasser i Vigerslevparken og på det grønne areal langs Kulbanevej. Fritlæggelse af Harrestrup Å For at modvirke den ekstra barrierevirkning i Vigerslevparken, som etablering af jernbanen vil medføre, fritlægges Harrestrup Å på strækningen gennem Lerknolden. En genopretning vil øge spredningskorridorens værdi for vandløbslevende dyr og

25 25 Natur og overfladevand Natur fisk og for landlevende dyr, der bruger åen som ledelinje, og vil dermed kompensere for jernbanens påvirkning, uanset at motorvejen fortsat vil udgøre en meget stor barriere. Der er i projektet indarbejdet en faunapassage langs den genoprettede å, og i forbindelse med det store anlægsarbejde til jernbanen kan åen fritlægges. En fritlæggelse udføres efter nærmere aftale med Københavns Kommune og Miljøcenter Roskilde. Tunnel ved Kulbanevej og Smallere motorvej i Hvidovre Miljøkonsekvenser i driftsfasen - Vigerslev (lok 1-3) Lokalitet 1 I forhold til Grundløsningen retableres det grønne areal ved Kulbanevej ovenpå jernbanen efter anlæg. Herved undgås det at fragmentere det grønne område, og den naturmæssige værdi vil kunne genskabes efter nogle år. Det er vigtigt, at der laves en retableringsplan, som både tilgodeser de naturmæssige, de landskabelige og de rekreative værdier. Der henvises til fagnotatet Planforhold og lovgrundlag, Landskab, Rekreative interesser /ref. 21/ samt fagnotatet Visuelle forhold /ref. 20/. Lokalitet 2 Jernbanen anlægges som i Grundløsningen. I forhold til Grundløsningen er flytningen af Vigerslev Allé en forbedring af de nuværende forhold, da den nordlige del af arealet Lerknolden kan få sammenhæng med resten af Vigerslevparken. I stedet flyttes Vigerslev Allé tættere på den eksisterende Holbækmotorvej. Alternativt kan det vælges at bevare Vigerslev Allé. Lokalitet 3 Harrestrup Å bliver ikke direkte påvirket af anlæggelse af jernbanen, da åen er rørlagt gennem Lerknolden. Påvirkning af vandkvaliteten i åen er beskrevet og vurderet i kapitlet Overfladevand (tabel 6). Muligheden for at fritlægge Harrestrup Å er den samme som i Grundløsningen. Flytning af Vigerslev Alle, hvorved der fjernes en barriere (da der laves en faunapassage i Vigerslev Allé af samme type som i jernbanen), gør det endnu mere oplagt at genoprette Harrestrup Å end i Grundløsningen. Alternativt kan Vigerslev Alle bevares, som beskrevet under Grundløsningen. Forslag til afværgeforanstaltninger i driftsfasen Faunapassager De faunapassager, der er indarbejdet i projektet for Løsningsmulighed Tunnel ved Kulbanevej og Smallere motorvej i Hvidovre, kan ses i tabel 4. I forhold til Grundløsningen er der ikke behov for faunapassager på det grønne areal ved Kulbanevej, da de grønne arealer retableres efter anlæg af jernbanen. Ved Harrestrup Å anlægges den samme passage som i Grundløsningen. Det er af stor vigtighed, at en lignende passage (B-våd) anlægges under den omlagte Vigerslev Allé. Tørre banketter langs vandløb, min. 1,5 m på hver side af vandløb, og med en frihøjde på min. 1,5 m til padder og ræv, grævling og mindre pattedyr. B-våd. Stipassagen gennem Lerknolden graves ned og vil i mindre grad end i Grundløsningen være anvendelig for ræv, grævling og mindre pattedyr. Tabel 4. Faunapassager i delområdet Vigerslev for Tunnel ved Kulbanevej og Smallere motorvej i Hvidovre. Hvor faunapassagen er beliggende indenfor en undersøgt lokalitet, er lokalitetens nummer angivet i parentes. Stationering Placering Forventet fauna Type/ Dimension Kommentar Lerknolden (3) Ræv, grævling Stipassage

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia Vejdirektoratet 21. december 2010 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Amphi Consult Kontrolleret af LRM/MAC Godkendt af MXJ VURDERINGSRAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

Læs mere

Høringssvar København-Ringsted projektet Valby Lokaludvalg har modtaget Trafikstyrelsens Miljøredegørelse for København-Ringsted.

Høringssvar København-Ringsted projektet Valby Lokaludvalg har modtaget Trafikstyrelsens Miljøredegørelse for København-Ringsted. Trafikstyrelsen Adelgade 13 1304 København K Høringssvar København-Ringsted projektet har modtaget Trafikstyrelsens Miljøredegørelse for København-Ringsted. har behandlet høringssvaret på lokaludvalgets

Læs mere

Kulturhistoriske interesser Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet

Kulturhistoriske interesser Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet Kulturhistoriske interesser Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 29. august 2008 3 Kulturhistoriske interesser Forord Forord Dette fagnotat omhandler kulturhistoriske interesser for Nybygningsløsningen

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

faktaark om 5. sporets og nybygningens påvirkning af natur og kultur

faktaark om 5. sporets og nybygningens påvirkning af natur og kultur greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune kalundborg kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om 5. sporets og nybygningens

Læs mere

Trafikale gener i anlægsfasen Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet

Trafikale gener i anlægsfasen Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet Trafikale gener i anlægsfasen Havnevej Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 30. maj 2008 3 Trafikale gener i anlægsfasen Havnevej Forord Forord Dette fagnotat omhandler trafikale gener i anlægsfasen

Læs mere

Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017

Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Indhold Metode... 3 Screening... 3 Feltarbejde... 3 Registrering af beskyttet natur... 3 Registrering af bilag IV-arter -

Læs mere

Naturforhold og overfladevand Baldersbæk-Havbogårdsvej Nybygningsløsningen

Naturforhold og overfladevand Baldersbæk-Havbogårdsvej Nybygningsløsningen og overfladevand Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 29. august 2008 3 og overfladevand Baldersbæk- Havbogårdsvej Forord Forord Dette fagnotat omhandler naturforhold og overfladevand for

Læs mere

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1 ASSENS KOMMUNE MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MIJØSCREENING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Lovgrundlag

Læs mere

Beskrivelse af projektet. Berørte beskyttede naturtyper BY & MILJØ NOTAT

Beskrivelse af projektet. Berørte beskyttede naturtyper BY & MILJØ NOTAT BY & MILJØ NOTAT Sagsnr.: 18/11627 Dato: 07-08-2018 Sagsbehandler: Marianne Brink Sørensen Emne: Etablering af stitunnel under Hillerødvejen - screening i henhold til miljøvurderingsloven Hillerød Kommune

Læs mere

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.

Læs mere

Natur og overfladevand Ny Ellebjerg Station-Vestvolden Vestvolden-Baldersbrønde. 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Natur og overfladevand Ny Ellebjerg Station-Vestvolden Vestvolden-Baldersbrønde. 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet Natur og overfladevand 5. sporsløsningen København-Ringsted projektet 29. august 2008 3 Natur og overfladevand Forord Forord Dette fagnotat omhandler natur og overfladevand for 5. sporsløsningen mellem

Læs mere

Kap Biologiske Interesser

Kap Biologiske Interesser Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår

Læs mere

Udvidelse af det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild

Udvidelse af det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild Udvidelse af det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild Projektbeskrivelse 9 standpladser (2 nye) Max højde 330 m (+ 80) 2 yderste dog fortsat max 250 m Ny offentlig adgangsvej Yderligere skovrydning

Læs mere

Indhold. Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus

Indhold. Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus 13. juni 2019 Notat Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz (mikkel.holmberg.stolz@albertslund.dk) Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus Projekt nr.: 10402932-002 Dokument nr.: Version

Læs mere

Supplerende høring forslag til VVM-redegørelse og miljørapport for omfartsvej syd om Aars. Høringsrunde fra 25. marts til 21. maj 2013.

Supplerende høring forslag til VVM-redegørelse og miljørapport for omfartsvej syd om Aars. Høringsrunde fra 25. marts til 21. maj 2013. Supplerende høring forslag til VVM-redegørelse og miljørapport for omfartsvej syd om Aars Høringsrunde fra 25. marts til 21. maj 2013 Bilag 1-11 Vesthimmerlands Kommune - VVM-redegørelse og miljørapport

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Erfaringer med VVM og Natur

Erfaringer med VVM og Natur Erfaringer med VVM og Natur Hvad sker der fra VVM til færdigt projekt Anne B. Hansen, Banedanmark 14. april 2015 1 Fra VVM til virkelighedens anlægsarbejde når der skabes nye landskaber og ny natur Hvorvidt

Læs mere

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi.

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi. Ingen Ikke væsentlig Væsentlig Miljøvurdering af planer og programmer Screeningsskema iht. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/9 2009. Screeningen (forundersøgelsen) omfatter sandsynlige væsentlige påvirkning

Læs mere

Planforhold og lovgrundlag, landskab, rekreative interesser Avedøre Havnevej-Baldersbæk Nybygningsløsningen

Planforhold og lovgrundlag, landskab, rekreative interesser Avedøre Havnevej-Baldersbæk Nybygningsløsningen Planforhold og lovgrundlag, landskab, rekreative interesser Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 29. august 2008 3 Planforhold og lovgrundlag, Forord Forord Dette fagnotat omhandler planforhold

Læs mere

Indsats for. særligt beskyttede padder 10 TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI

Indsats for. særligt beskyttede padder 10 TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI MOTORVEJSÅBNING: ODENSE-SVENDBORG Indsats for særligt beskyttede padder Motorveje medfører generelt konflikter mellem den tætte trafik og dyrearters vandring og behov for beskyttede levesteder. I 2004

Læs mere

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter Af Bo Levesen, Vejle Kommune NATURA2000 netværket Internationale naturbeskyttelsesområder habitatområder fuglebeskyttelsesområder Ramsarområder Habitatdirektivets

Læs mere

Energinet.dk FORUNDERSØGELSER, KABELLÆGNING V. LILLEBÆLT Notat vedr. beskyttet natur, bilag IV-arter og rødlistede arter på land T:

Energinet.dk FORUNDERSØGELSER, KABELLÆGNING V. LILLEBÆLT Notat vedr. beskyttet natur, bilag IV-arter og rødlistede arter på land T: Notat Energinet.dk FORUNDERSØGELSER, KABELLÆGNING V. LILLEBÆLT Notat vedr. beskyttet natur, bilag IV-arter og rødlistede arter på land 10. november 2011 INDLEDNING I november 2008 indgik de partier i folketinget,

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

KALUNDBORG NY VESTHAVN

KALUNDBORG NY VESTHAVN Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Kommune KALUNDBORG NY VESTHAVN Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Naturforhold

Læs mere

Flagermusundersøgelser og vurdering af sænket vandstand i Allinggård Sø-systemet

Flagermusundersøgelser og vurdering af sænket vandstand i Allinggård Sø-systemet 1 Flagermusundersøgelser og vurdering af sænket vandstand i Allinggård Sø-systemet Hermed fremsendes et notat som beskriver den foretagne registrering af flagermus ved Alling Sø, Alling Å og Allinggård

Læs mere

Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet

Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet 20. maj 2010 Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet EU s habitatdirektiv udpeger en række

Læs mere

Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø!

Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø! Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø! Udarbejdet af Rana-Consult v. Peer Ravn 2011 Forslag til oprettelse af kommunal naturpark på arealer

Læs mere

KIRKBI A/S Koldingvej Billund

KIRKBI A/S Koldingvej Billund KIRKBI A/S Koldingvej 2 7190 Billund Afgørelse om ikke VVM-pligt og ændring af vilkår i VVM-tilladelse for LEGO administrationsbygning på Åstvej med P-huse på Højmarksvej samt adgangsvej hertil Dato: 24.

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane. VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard

Læs mere

Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen

Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen Silkeborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen RESUMÉ AF FULD KONSEKVENSVURDERING Rekvirent Silkeborg Kommune Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer

Læs mere

5. Midlertidig omlægning af Møllebækken på en ca. 20-25 meter strækning i forbindelse med etableringen af den midlertidige bro (øst for motorvejen).

5. Midlertidig omlægning af Møllebækken på en ca. 20-25 meter strækning i forbindelse med etableringen af den midlertidige bro (øst for motorvejen). Greve Kommune Teknik & Miljø Vejdirektoratet Gladsaxe Ringvej 51 2730 Herlev Att.: Michael Kenneth Quist vd@vd.dk, ptp@vd.dk; mq@vd.dk; umj@vd.dk; bjer@vd.dk; Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3

Læs mere

Afgørelse om at etablering af nyt jernbanespor ved Hjørring Station ikke er VVM-pligtigt

Afgørelse om at etablering af nyt jernbanespor ved Hjørring Station ikke er VVM-pligtigt Banedanmark Att. Jimi Okstoft Amerikas Plads 15 2100 København Ø Sendt elektronisk til: JOFT@bane.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41 78 01 78 Fax 7262 6790 bts@trafikstyrelsen www.trafikstyrelsen.dk

Læs mere

Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Natur og overfladevand - Fagnotat, februar 2012 Udgivet: Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Februar 2012 Martin Hesselsøe, Per Klit Christensen, John Frisenvænge, Amphi Consult ApS, og Maria Christensen,

Læs mere

Erstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen.

Erstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen. Erstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen Kort om Silkeborgmotorvejen Ca. 24 km i Silkeborg Kommune Ca. 22 beskyttede naturområder ( 3) berøres Ca. 20 ha. erstatningsnatur

Læs mere

Området er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå

Området er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø

Læs mere

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde. Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Januar 2010 Tekst: W. Vries & Lars Briggs Feltarbejde: L. Briggs, W. de Vries, W. Lenschow & P. Ravn Figurer og billeder:

Læs mere

Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre om der er VVM-pligt, jf. kriterier iht. bilag 6 i lovbekendtgørelse nr af 25/10/2018

Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre om der er VVM-pligt, jf. kriterier iht. bilag 6 i lovbekendtgørelse nr af 25/10/2018 Bilag 1. Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre om der er VVM-pligt, jf. kriterier iht. bilag 6 i lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25/10/2018 VVM Myndighed Fredericia Kommune Basis oplysninger

Læs mere

Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune

Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Dispensation til

Læs mere

Landzonetilladelse. DJURSLAND LANDBOFORENING Føllevej Rønde / P

Landzonetilladelse. DJURSLAND LANDBOFORENING Føllevej Rønde / P DJURSLAND LANDBOFORENING Føllevej 5 8410 Rønde Miljø og Teknik Plan Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 plan@randers.dk www.randers.dk 05-10-2016 / 01.03.03-P19-13-16 Landzonetilladelse Du

Læs mere

Regstrup-Kalundborg VVM-Undersøgelse. Borgermøde 21. august 2012

Regstrup-Kalundborg VVM-Undersøgelse. Borgermøde 21. august 2012 Regstrup-Kalundborg VVM-Undersøgelse Borgermøde 21. august 2012 PROGRAM 19.00 Velkomst Kommunalbestyrelsesmedlem i Kalundborg Kommune Allan Oris 19.10 Introduktion Planlægningschef Birgitte Henriksen,

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation til at pleje en mindre sø, kaldet Christianshøj Grusgravsø, ved Kirke Værløsevej 101, matr.nr.13al Kirke Værløse By, Værløse. Furesø Kommune har besluttet

Læs mere

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Erhverv m.m., Lufthavnsvej og Thistedvej, Lindholm (2. forelæggelse)

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Erhverv m.m., Lufthavnsvej og Thistedvej, Lindholm (2. forelæggelse) Punkt 7. Godkendelse af Kommuneplantillæg 2.016 og Lokalplan 2-4-106 Erhverv m.m., Lufthavnsvej og Thistedvej, Lindholm (2. forelæggelse) 2016-002310 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet

Læs mere

Favrskov Kommune, Trafik og Veje. Skovvej Hinnerup

Favrskov Kommune, Trafik og Veje. Skovvej Hinnerup Favrskov Kommune, Trafik og Veje Skovvej 20 8382 Hinnerup Favrskov Kommune Plan Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Strækningsanlægstilladelse til forlængelse af

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 7

Kommuneplantillæg nr. 7 Kommuneplantillæg nr. 7 Indholdsfortegnelse Redegørelse 3 Rammer 5 Kommuneplanramme 08.B54 - Boligområde 6 2 Redegørelse Baggrund Planområdet er den nordligste del af rammeområderne i Skørping. Det indsendte

Læs mere

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter September 2016 1 Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Anne Villadsgaard, Kystdirektoratet Hvad er Natura 2000? Natura 2000-områder kaldes

Læs mere

Arbejdsplan for Krebseklovandhullet Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune. Arbejdsplan for Krebseklovandhullet

Arbejdsplan for Krebseklovandhullet Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune. Arbejdsplan for Krebseklovandhullet Hørsholm Kommune Arbejdsplan for Krebseklovandhullet April 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund og formål... 3 2. INDSATS... 5 2.1 Formål... 5 2.2 Levested for grøn mosaikguldsmed...

Læs mere

dyr i skoven - se på pattedyr

dyr i skoven - se på pattedyr o te t dyr i skoven - se på pattedyr Brud Dværgspidsmus Dværgmus Dådyr Egern Flagermus Grævling Halsbåndsmus Hare Husmår Ilder Krondyr Lækat Markmus Muldvarp Pindsvin Ræv Rødmus Rådyr Skovmus Spidsmus

Læs mere

Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre

Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og  på bygherre Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Plejeplan for markfirben ved Solbjerggaard Ørredfiskeri, Strølille

Plejeplan for markfirben ved Solbjerggaard Ørredfiskeri, Strølille Plejeplan for markfirben ved Solbjerggaard Ørredfiskeri, Strølille Markfirben-han, Solbjerggaard Ørredfiskeri, 2013. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af

Læs mere

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2009

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2009 Overvågning af padder Silkeborg kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for

Læs mere

VEDR. KLAGE TIL NATUR- OG MILJØKLAGENÆVNET

VEDR. KLAGE TIL NATUR- OG MILJØKLAGENÆVNET Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV VEDR. KLAGE TIL NATUR- OG MILJØKLAGENÆVNET 15. AUGUST 2013 Kommunens bemærkninger til retlig klage over Lokalplan 167 og Kommuneplantillæg

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Eksempel på præsentation (borgermøde) Udvikling i præsentationer (animationer)

Eksempel på præsentation (borgermøde) Udvikling i præsentationer (animationer) Eksempler på en præsentationer ved borgermøder Eksempel på præsentation (borgermøde) Udvikling i præsentationer (animationer) Tendenser (miljø) Eksempler på en præsentationer ved borgermøder VVM-redegørelsens

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Dispensation til at pleje en sø på matr.nr. 15dr, beliggende i Værløse. Furesø Kommune påtænker at pleje en sø på et grønt

Læs mere

Harrestrup Å i Vigerslevparken Den nye bane København Ringsted, Banedanmark Dato

Harrestrup Å i Vigerslevparken Den nye bane København Ringsted, Banedanmark Dato Harrestrup Å i Vigerslevparken Den nye bane København Ringsted, Banedanmark Dato 23.04.2018 VVM-anmeldelse (BEK nr. 447 af 10/05/2017) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Tekst I miljøredegørelsen

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT

KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 19. marts 2019 Bilag 3 - Dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3 til oprensning af regnvandsbassin Københavns Kommune meddeler

Læs mere

Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby Sø.

Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby Sø. J. nr. LIFE02/ef.: LCA Lyngby-Tårbæk Kommune Att1: Gert Juhl og Att2: Lone Güldner Kolenda Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby

Læs mere

Reintroduktion af arter Tivoli eller hjælp til selvhjælp? DN s Overvejelser

Reintroduktion af arter Tivoli eller hjælp til selvhjælp? DN s Overvejelser Reintroduktion af arter Tivoli eller hjælp til selvhjælp? DN s Overvejelser Oplæg 12: Udsåning af vilde planter og reintroduktion af dyrearter. Er det en hjælpende hånd eller tivolisering af naturen? I

Læs mere

Idefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev

Idefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-225-4 Forord Med den politiske aftale

Læs mere

Resultater ift. dyrenes brug af faunapassager langs Ring Øst

Resultater ift. dyrenes brug af faunapassager langs Ring Øst Resultater ift. dyrenes brug af faunapassager langs Ring Øst I forbindelse med en specialeafhandling på uddannelsen Naturforvaltning på Københavns Universitet blev effekten af ni faunapassager langs vejen

Læs mere

Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke!

Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Billede 1: Markfirben Kilde: Colourbox For Danmarks største øgle, markfirbenet, udgør de solbeskinnede skråninger langs Fodsporet

Læs mere

Hvad er Grønt Danmarkskort?

Hvad er Grønt Danmarkskort? Hvad er Grønt Danmarkskort? Kommunerne skal jf. planlovens 11a stk. 2. foretage en række udpegninger i kommuneplanen, som skal sikre sammenhæng i naturen på tværs af kommunegrænser. Samlet vil disse udpegninger

Læs mere

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Vejdirektoratet 26. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Grontmij Carl Bro A/S Kontrolleret af MAC Godkendt af MXJ RAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Flagermus

Læs mere

Birgitte Finks Tegnestue Nybyvej Tølløse Nordmarks Alle Att: Birgitte Finkt.: Keld Andersen

Birgitte Finks Tegnestue Nybyvej Tølløse Nordmarks Alle Att: Birgitte Finkt.: Keld Andersen Birgitte Finks Tegnestue Nybyvej 45 4340 Tølløse Nordmarks Alle Att: Birgitte Finkt.: Keld Andersen NOTAT Titel: Bidrag til miljøscreening af lokalplanområde syd for Tølløse vedrørende bilag IV arter.

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park

VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park - Ikke teknisk resumé Gladsaxe Kommune 24.10.2012 Ikke teknisk resume Gladsaxe Kommune har som et af de vigtigste indsatsområder i spildevandsplanlægningen,

Læs mere

Stabilisering af eksisterende jernbanedæmning ved Remkolde

Stabilisering af eksisterende jernbanedæmning ved Remkolde Stabilisering af eksisterende jernbanedæmning ved Remkolde Screeningsnotat Journalnummer: NST-130-00102 December 2011 1 Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i Bekendtgørelse nr af 23. november 2016.]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i Bekendtgørelse nr af 23. november 2016.] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i Bekendtgørelse nr. 1440 af 23. november 2016.] VVM Myndighed Skive Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:

Læs mere

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående Storstrømsbroen - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Helsingør Sjælland Kalundborg København Roskilde Sverige Ringsted Odense Køge Slagelse Næstved Storstrømsbroen Rødby

Læs mere

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Rekvirent: Københavns Kommune Dato: 2. udgave 16. august 2005 Feltarbejde: John Frisenvænge og

Læs mere

VELKOMMEN BORGERMØDE OM FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ MOD ØST. NORDSKOVVEJ 22. november

VELKOMMEN BORGERMØDE OM FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ MOD ØST. NORDSKOVVEJ 22. november VELKOMMEN BORGERMØDE OM FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ MOD ØST NORDSKOVVEJ 22. november 2012 1 PROGRAM 19.00-19.45 Overordnet trafikafvikling Naturhensyn Vejens forløb og stiforbindelser VVM-redegørelse Pause

Læs mere

Naturforhold og overfladevand. - Fagnotat

Naturforhold og overfladevand. - Fagnotat Naturforhold og overfladevand - Fagnotat Opgradering Hobro-Aalborg Oktober 2012 Naturforhold og overfladevand Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-083-0

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 11. Ændring af byvækstsgrænsen for Vemb

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 11. Ændring af byvækstsgrænsen for Vemb Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø DDO, Copyright COWI Regionplan 2005 Tillæg nr. 11 Januar 2006 Datablad Udgiver: Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Damstrædet 2 6950 Ringkøbing Udgivelsestidspunkt: Januar

Læs mere

Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort

Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notatark Sagsnr. 01.02.15-P16-1-18 Sagsbehandler Lene Kofoed 8.11.2018 Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notat over bemærkninger fra Naturråd

Læs mere

Kongerslev Kalk A/S Aalborg Kommune

Kongerslev Kalk A/S Aalborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering i forbindelse med forsat indvinding af kalk på Kongerslev Kalk samt udvidelse af graveområdet mod nord og vest Debatfase 18. december 2014 til 16. februar 2015 Kongerslev Kalk

Læs mere

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø. 1/8 Screening for miljøvurdering af planforslag Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af skemaet Skemaet er udfyldt

Læs mere

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2 FANØ KOMMUNE OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 Kort Kort 1: Den tidligere udstrækning af den økologiske forbindelse

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene. Sammenfattende redegørelse. Februar 2019

Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene. Sammenfattende redegørelse. Februar 2019 Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene Sammenfattende redegørelse Februar 2019 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Offentlig høring af planforslagene... 3 2.1

Læs mere

Notat. Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD. 1 Baggrund...

Notat. Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD. 1 Baggrund... Notat Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD 29. Oktober 2015 Projekt nr. 220849 Dokument nr. 1217667297 Version 1 Udarbejdet

Læs mere

VURDERING OG ANBEFALINGER...

VURDERING OG ANBEFALINGER... Hillerød Kommune Trollesmindeallé 27 3400 Hillerød Att: Kristian Søgaard NOTAT Titel: Registrering af bilag IV arter i byudviklingsområdet Ullerød Nord. Feltarbejde: John Frisenvænge. Tekst: John Frisenvænge

Læs mere

Naturgruppens svar: Hej Lotte Hermed mit samlede svar:

Naturgruppens svar: Hej Lotte Hermed mit samlede svar: From: Lars Dyhrberg Bruun Sent: Mon, 18 Dec 2017 12:18:40 +0100 To: Lotte Asving Donslund;Peter Sandell;Mille Maria Louise Rasch;Trine-Lee Wincentz Jensen Subject: SV: Bemærkninger til Forslag til tillæg

Læs mere

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer. 1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

1 Baggrund for omlægning af Valmosegrøften. 2 Projektbeskrivelse for omlægningen VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

1 Baggrund for omlægning af Valmosegrøften. 2 Projektbeskrivelse for omlægningen VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT BANEDANMARK OMLÆGNING AF VALMOSEGRØFTEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTBESKRIVELSE INDHOLD 1 Baggrund for omlægning af Valmosegrøften

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV. Aalborg Kommune. - Natur og kultur - Egnsplanvej og Ny Dallvej.

Indholdsfortegnelse. Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV. Aalborg Kommune. - Natur og kultur - Egnsplanvej og Ny Dallvej. Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Natur og kultur - Egnsplanvej og Ny Dallvej Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere