JURIDISK NYHEDSBREV FOR KOMMUNALE FORSYNINGSSELSKABER

Transkript

1 JURIDISK NYHEDSBREV FOR KOMMUNALE FORSYNINGSSELSKABER VARME, VAND OG SPILDEVAND 31. JANUAR 2014 / NR. 1 INDHOLD En kort gennemgang af udvalgte nye love og bekendtgørelser. VARME Energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder VARME Projektbekendtgørelsen VAND og SPILDEVAND Vandplanlægningsloven VAND Udførelse og sløjfning af boringer og brønde VARME ENERGISPAREYDELSER I NET- OG DISTRIBUTIONSVIRKSOMHEDER Bekendtgørelsen om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder fra 2010 er blevet erstattet af en ny bekendtgørelse. Den forrige bekendtgørelse dækkede perioden Den nye bekendtgørelse trådte i kraft den 1. januar 2014 og gælder for besparelsesindsatsen fra den 1. januar I modsætning til de forrige bekendtgørelser om ener- gispareydelser er bekendtgørelsen ikke begrænset til VAND OG SPILDEVAND Luftkorrektion ved prislofter og individuelle effektiviseringsmål SPILDEVAND Overløbsregistrering var ikke miljømål kun at dække en treårig periode. Bekendtgørelsens bilag 1 om de årlige målsætninger dækker dog kun Hensigten må være, at det som udgangspunkt kun skal være bilag 1 og ikke hele bekendtgørelsen, der revideres efter Målsætningen for de gennemsnitlige årlige energibesparelser for varmedistributionsvirksomheder er forhøjet fra 1,9 PJ til 3,7 PJ i 2013 og 2014 og 4,3 PJ i 2015.

2 Som noget nyt skal virksomhedernes energispareindsats primært målrettes mod eksisterende bygninger og erhverv. Bekendtgørelsen præciserer endvidere, at ved projekter, der modtager tilskud fra tilskudsordningen for vedvarende energi, kan virksomhederne kun medregne opnåede energibesparelser, der medvirker til energieffektiviseringer på anden måde end ved tilskud udbetalt til slutforbrugeren. Bekendtgørelsen udbygger kravene om gennemsigtig og åbenhed. Det følger således nu af bekendtgørelsen, at virksomhederne skal skabe rammer, som giver eksterne aktører mulighed for at afgive konkurrencedygtige tilbud og for at blive inddraget i realiseringen af energispareindsatsen. Endvidere skal virksomhederne synliggøre deres energisparemål, deres realiserede energibesparelser og deres omkostninger til opnåelse af besparelserne over for aktører og forbrugere. I tilknytning hertil indeholder bekendtgørelsen et nyt bilag 3 om kvalitetssikring af virksomhedernes dokumentation. Kvalitetssikringen skal indebære en årlig audit, som hvert andet år skal gennemføres af en uafhængig ekstern part. Energistyrelsen har med bekendtgørelsen fået mulighed for at anmode virksomheder med omkostninger, der ligger blandt de højeste 5 pct. per indberettet kwh eller op til 25 virksomheder om at redegøre for deres omkostningseffektivitet og markedsmæssighed. Energistyrelsen kan efterfølgende indgå aftaler med virksomhederne om sikring af omkostningseffektiviteten fremover, og hvis enighed ikke kan opnås, kan Energistyrelsen fastlægge vilkårene ved påbud. Energistyrelsen kan endvidere anmode de 25 virksomheder med laveste omkostninger om en redegørelse for deres indsatsområder, metoder og omkostningsopgørelse. Bekendtgørelsen indeholder herudover i forhold til den forrige bekendtgørelse enkelte præciseringer af principper og begreber. Bekendtgørelse nr af 16/ om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder VARME PROJEKTBEKENDTGØRELSEN Der er pr. 20. november 2013 foretaget enkelte småændringer i projektbekendtgørelsen (nr. 374 af 15. april 2013). Bekendtgørelse nr af 15/ om ændring af bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg VAND OG SPILDEVAND VANDPLANLÆGNINGSLO- VEN Folketinget har vedtaget en lov om vandplanlægning, der erstatter bestemmelserne om vandplanlægning i miljømålsloven (miljømålslovens afsnit II). 2

3 Reglerne om vandplanlægning udspringer af vandrammedirektivet, og vandplanlægningsloven søger en mere direktivnær implementering af reglerne end den hidtidige i miljømålsloven. Således ophæves de danske særbestemmelser om idéfase, teknisk forhøring, supplerende høring, kommunale vandhandleplaner og klageadgang over statslige planer. Formålet er at gøre beslutningsprocessen simplere, hurtigere og mere hensigtsmæssig. Miljøministeren skal udarbejde en basisanalyse af hvert vandområdedistrikt og fastsætte konkrete miljømål. På denne baggrund fastsætter miljøministeren et indsatsprogram bestående af grundlæggende og supplerende foranstaltninger til opnåelse af målene. I forslaget til loven fremhæves, at et formål med loven er større fokus på lokal forankring og medejerskab til vandplanerne. Derfor får kommunalbestyrelserne mulighed for at udarbejde forslag til indsatsprogrammernes supplerende foranstaltninger. Kommunalbestyrelserne kan rådføre sig hos særligt oprettede regionale vandråd med repræsentanter fra interesseorganisationer. Med afskaffelsen af idéfasen, teknisk forhøring og kommunale vandhandleplaner mister vand- og spildevandsforsyningsselskaberne deres umiddelbare mulighed for at deltage direkte i planlægningsarbejdet. Bidrag til planlægningsarbejdet vil fremover først kunne ske senere i planlægningsprocessen og kun indirekte via repræsentanter i vandrådene og ved de generelle offentlige høringer af vandområdeplaner og bekendtgørelser af miljømål og indsatser. I tilknytning til vandplanlægningsloven er der vedtaget en lov om konsekvensændringer i en række love (lov nr af 26. december 2013). Denne lov indfører også en hjemmel i vandforsyningsloven til, at drikkevandsforekomster fremover udpeges af miljøministeren ved udstedelse af bekendtgørelser, når der løbende er behov, og ikke som hidtil som en del af vandplanen. Naturstyrelsen har sendt en række bekendtgørelser i høring i forlængelse af vandplanlægningslovens vedtagelse. Lov nr af 26/ om vandplanlægning og lov nr af 26/ om konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning VAND UDFØRELSE OG SLØJFNING AF BORINGER OG BRØNDE Der er udstedt en ny bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land. Bekendtgørelsen, der trådte i kraft den 1. december 2013, indeholder ikke væsentlige ændringer i forhold til den hidtil gældende bekendtgørelse. Bekendtgørelse nr af 28/ om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land 3

4 En kort gennemgang af udvalgte nye afgørelser. VAND OG SPILDEVAND LUFTKORREKTION VED PRISLOFTER OG INDIVIDUELLE EFFEKTIVISERINGS- KRAV Konkurrenceankenævnet hjemviste i maj 2012 Forsyningssekretariatets afgørelser om fastsættelse af prislofter for 2012, fordi den anvendte model til beregning af individuelle effektiviseringskrav ikke i tilstrækkelig grad tog højde for selskabernes reelle driftsomkostninger. Forsyningssekretariatet traf herefter afgørelser om reviderede prislofter for 2012 ud fra en ny beregningsmodel, hvor der blev anvendt såkaldt luftkorrektion. Luftkorrektion indebar, at selskaber, hvis faktiske driftsomkostninger i 2010 var lavere end de beregnede driftsomkostninger i prisloftet for 2011, fik fratrukket differencen i deres prisloft. DANVA indbragte på vegne af en række vand- og spildevandsselskaber de reviderede prisloftsafgørelser for Konkurrenceankenævnet, som ved kendelse af 19. september 2013 fandt, at fremgangsmåden med luftkorrektion var ulovhjemlet og hjemviste afgørelserne til Forsyningssekretariatet. Konkurrenceankenævnet afviste imidlertid, at det forhold, at Forsyningssekretariatet havde vurderet, at over halvdelen af alle selskaber havde et særligt stort effektiviseringspotentiale og derfor fik fastsat individuelle effektiviseringskrav, i sig selv indebærer, at Forsyningssekretariatet ikke har taget tilstrækkelig højde for individuelle forhold. Kendelsen indeholder endvidere konkrete vurderinger af de individuelle effektiviseringskrav for de selskaber, hvis prisloftsafgørelser var indbragt. Kendelsen giver indtryk af, at Konkurrenceankenævnet stiller ganske høje krav til, hvornår selskaberne på tilstrækkelig vis har dokumenteret at have særlige forhold, som der skal tages højde for ved benchmarkingen. Forsyningssekretariatet har i forlængelse af kendelsen frem mod årsskiftet udsendt udkast til afgørelser med nye prislofter for 2012 og 2013 for 136 selskaber, hvis prislofter var blevet fastsat med luftkorrektion. Konkurrenceankenævnets kendelse af 19. september 2013 i sag VFL (DANVA-sagen) SPILDEVAND OVERLØBSRGISTERING VAR IKKE MILJØMÅL Konkurrenceankenævnet har stadfæstet Forsyningssekretariatets afvisning af, at Hørsholm Vand ApS prisloft for 2013 skulle forhøjes med tillæg for driftsomkostninger til servicemål som følge af selskabets udgift til overløbsregistrering. Overløbsregistreringen 4

5 var pålagt af Hørsholm Kommune med det formål at igangsætte et måle- og kontrolprogram for kloakudløb. Afvisning af tillægget blev begrundet med, at overløbsregistreringen ikke indebærer iværksættelse af aktuelle tiltag ved de enkelte overløb, som kan medvirke til en miljøforbedring. Det afgørende var således, at overløbsregistreringen ikke var koblet sammen med konkrete tiltag, men alene var til indledende information til kommunens prioritering af indsatsområder. Det kan bemærkes, at sagen derved adskilte sig fra Konkurrenceankenævnets kendelse af 23. september 2011 Kolding Spildevand A/S, hvor Kolding Kommune havde fastsat konkrete servicemål om det tilladte omfang af oversvømmelser af fælleskloaker, som forudsatte, at Kolding Spildevand A/S foretog en omfattende registrering af ledningsnettet. Kolding Spildevand A/S fik derfor tillæg for servicemål. I kendelsen vedrørende Hørsholm Vand ApS stadfæstede Konkurrenceankenævnet endvidere Forsyningssekretariatets afvisning af, at forbedringer af arbejdsmiljøet kunne give grundlag for et tillæg for servicemål, idet Konkurrenceankenævnet ikke fandt, at tiltagene omkring arbejdsmiljø gik ud over, hvad kunderne kan forvente. Konkurrenceankenævnets kendelse af 8/ i sag nr.vfl ( ) Hørsholm Vand ApS 5

6 KONTAKTPERSONER Hvis du ikke kender os i forvejen, er du måske interesseret i at vide, at: Vi er et full-service mellemstort advokatkontor, der arbejder løsningsorienteret og ressourcebevidst. Vi har mange års erfaring med rådgivning om forsyningsvirksomhed og de juridiske problemstillinger, som forsyningsvirksomheder kan møde. Vi har kontor i centrum af København, men har klienter i hele landet, og vi kommer gerne forbi hos jer. Du kan finde mere information på vores hjemmeside Vi står naturligvis til din rådighed såfremt der måtte være spørgsmål til dette nyhedsbrevs indhold. JAKOB MOSEGAARD LARSEN PARTNER, ADVOKAT, MBA JML@NNLAW.DK TLF REBECCA VIKJÆR-ANDRESEN ADVOKAT RVA@NNLAW.DK TLF Til og framelding af nyhedsbrev på Design og opsætning af Kamilla Egefelt Billedmateriale fra NNLAW og 123RF DETTE NYHEDSBREV KAN IKKE ERSTATTE JURIDISK RÅDGIVNING. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB OG DE OVENNÆVNTE JURISTER PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR TAB SOM DIREKTE ELLER INDIREKTE FØLGE AF BRUG AF NYHEDSBREVET, HERUNDER FOR TAB SOM FØLGE AF UTILSTRÆKKELIGE ELLER FEJLAGTIGE INFORMATIONER, VURDERINGER ELLER ANDRE FORHOLD I FORBINDELSE MED NYHEDSBREVET. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB YDER RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED KONKRETE SPØRGSMÅL I OVERENSSTEMMELSE MED DE ADVOKAT- ETISKE REGLER. 6