DPL kursusdag 2. Det personlige lederskab er jeg værd at følge?
|
|
- Tilde Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DPL kursusdag 2 Det personlige lederskab er jeg værd at følge?
2 Det er i dag et vejr Det er i dag et vejr, et solskinsvejr! O søde vår, så er du atter nær! Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter, nu vil jeg gå og købe hyacinter og bringe dem til én, som jeg har kær. Hun købte af de hvide og de blå hun købte af de smukkeste, hun så. Det er i dag et vejr! Og solen skinner! Og om mig svæver lutter lyse minder, dem ta'r jeg med til den, jeg tænker på.
3 Og de kom svævende i ring og rad., Hun gik imellem dem og var så glad. Det er idag et solskin uden mage! Og jeg har solskin nok til mange dage, og jeg må kysse hvert et lille blad. Hun kyssede dem alle, hver især, hun bragte dem til den, hun havde kær. Min ven, her kommer jeg med hyacinter! Min ven, nu glemmer vi, at det er vinter! Det er idag et vejr, et solskinsvejr-!
4 Program Kl Lederkvaliteter, Vilkår og kontekst for ledelse i dag, Ledelsesparadigmer Pause Krydspres, paradokser og dilemmaer Følelser i ledelse Frokost Walk and talk om følelser i ledelse Lederrollen Biografilinien individuelt og i netværksgrupper incl.kaffe og kage Hjemmeopgaver
5 Lederkvaliteter
6 Krav til den offentlige ledere New public management Professionalisering af ledelsen Klare kommandoveje, klare mål og succesindikatorer Konkurrence (eks bestiller-udfører model) Omkostningsbevidsthed (udgifter og personale) Styringstænkning (central styring - decentral ledelse) Værdigrundlag og ledelsesgrundlag Dokumentationskrav Borger- og brugerinddragelse Ledelse som et relationelt begreb/leadership Coachende samtaler Teamudvikling Ledelse af udviklings- og forandringsprocesser
7 Management vs Leadership Management afspejler den professionelle dimension, hvilke færdigheder en effektiv leder bør besidde Managers lægger i overvejende grad vægt på opgaver med relation til effektiv drift af organisationen Leadership refererer til de personlige egenskaber en leder bør besidder Leaders har fokus rettet mod at udvikle potentialet hos medarbejderne og organisationens sociale relationer
8 Managers præferencer En lav præference for at delegere En stor præference for detailstyring og kontrol over beslutningsprocesser Agerer reaktivt og har fokus rettet mod at bevare en effektiv drift Træffer beslutninger med en relativ kort tidshorisont En ringe risikovillighed Forsøger typisk at opnå en effektiv styring gennem brug af avancerede kontrolsystemer frem for forsøg på at fremme motivation og involvere medarbejdere
9 Leaders præferencer En stor præference for at delegere En lav præference for detailindsigt og kontrol over beslutningsprocesser Proaktivitet og stærk fokus rettet mod organisationens udviklingsmuligheder Beslutninger med en relativ lang tidshorisont En relativ stor risikovillighed Forsøger at opnå en effektiv styring gennem forskellige former for motivationsfremmende tiltag og en høj medarbejderinvolvering
10 Hvad er god ledelse så? Burton og Obels når i undersøgelsen frem til at ledere i mekanistiske organisationer bør være managers og ledere i mere organiske organisationer bør være leaders Schein, Adizes og Quinn er uenige og anfører at det er problematisk at knytte spørgsmålet om effektiv ledelse på den enkelte leder. Fokus bør rettes mod ledelsen som en samlet gruppe.
11 Hvad er god ledelse så? Enhver organisation bør være i stand til at fokusere på: Effektiviteten i form af mere kortsigtede bundlinje krav Bæredygtigheden af strategien eller forretningsmodellen Mulighederne for og evnen til at kunne tiltrække de nødvendige materielle og immaterielle ressourcer og udnytte disse på den mest hensigtsmæssige måde At skabe et fundament i form af systemer og processer som sikrer en effektiv drift
12 Samhørighed Mangement vs Leadership Udvikling og fornyelse Leadership Management Orden og stabilitet Effektivitet
13 Management og Leadership Hvis ledelse anskues ud fra et organisatorisk perspektiv kan der argumenteres for, at det er problematisk at anskue leaders og managers adfærdstræk som modsætninger i betydningen en dikotomi, men at de snarere bør betragtes som komplementære modsætninger en dualitet.
14 Dit ledelsesrum Kontekst : Politisk ledet organisation medarbejdere og forskellige fagligheder, dokumentationskrav m.m. Det lederen kommer med Uddannelse, viden, kunnen, erfaringer, ambitioner, personlighed m.m. Ledelsesmagt: Mandat, råderum, ansvar, instrukser, styringsværktøj Ledelseskraft: Opgaver (hvilke/ hvordan), træde i karakter, bringe sig i spil Output/Resultater: Produktivitet, udvikl., faglig kvalitet, engagement, medarbejdertrivsel, brugertilfredshed m.m. Resultat for lederen: Arbejdsglæde, udvikling, overskud m.m.
15 Vilkår og kontekst for ledelse i dag
16 Kodeks for offentlig ledelse Offentlige topledere Du afklarer dit ledelsesrum med den politiske leder Du påtager dig ansvaret for, at de politiske mål efterleves i hele organisationen Du skaber en organisation, der er lydhør, og som kan påvirke omverdenen Du skaber en organisation, der handler som en del af en sammenhængende offentlig sektor Du kræver, at organisationen har fokus på resultater og effekter Du har udsyn og arbejder strategisk med udviklingen af din organisations opgaveløsning Du bruger din ret og pligt til at lede organisationen Du udviser personlig integritet Du værner om den offentlige sektors legitimitet og de demokratiske værdier (mellem)ledere region og kommune Du påtager dig dit lederskab Du er bevidst om dit ledelsesrum og den politiske kontekst, du er en del af Du har viden og forståelse for den faglige kontekst du er en del af Du skaber en organisation, der møder borgeren i øjenhøjde Du kommunikerer klart om politiske og administrative beslutninger Du udøver meningsfuld styring for at skabe bedre resultater Du skaber fællesskab på arbejdspladsen og profilerer arbejdspladsen i omverdenen Du skaber trivsel og godt arbejdsliv for den enkelte Du skaber rum for refleksion og innovation Du reflekterer over og udvikler dit lederskab Du ser din organisation som en del af en mangfoldig verden
17 Kodeks for offentlig ledelse Lederen skal selv udfylde sit ledelsesrum, oversætte forventninger til medarbejderne og sammen med medarbejderne finde motivation og værdier, der giver mening for hele gruppen og som har tæt sammenhæng med de mål, som topledelsen har stillet op for organisationen
18 Vilkår og kontekst for ledelse En organisation er et beslutningssystem, der behøver en beslutningstager, der altid kan drages til ansvar en beslutningsadressat. Ledelse bliver organisationens redskab til at repræsentere sig selv i sig selv, så den kan iagttage og beslutte som en helhed. Ledelsen er både en del af organisationen og samtidig et symbolsk udtryk for dens helhed
19 Vilkår og kontekst for ledelse Helheden forventes at blive repræsenteret på tre særegne måder Sagligt forskellige helheder/anskuelser der betyder forskellig udfald og formning af en beslutning kræver prioritering og disponering imellem de forskellige helheder Socialt - lederen repræsenterer helheden ved at give medarbejderen mulighed for medledelse, hvorved medarbejderen så repræsenterer helheden lederen som facilitator og garant for procedurer Tidsligt ledelsen repræsentere ikke en given virkelighed, men er aktivt skabende af helheden organisationen holdes åben og forandringsklar
20 Udfordringerne i det sen moderne lederskab Skabe resultater levere varen (hver dag) Udvikle og udnytte ressourcer optimalt uden rovdrift, hverken på egne eller andres ressourcer Håndtere stor kompleksitet, høj forandringshastighed og skiftende politiske dagsordener (skabe mening) Manøvrere i krydspres og dilemmaer (dømmekraft) Bygge bro (ideer (ord) menneske, menneske menneske, teknologi menneske, organisation - menneske) Lede fagligt stærke individualister (mellem frihed og forpligtelse) Være rollemodel Bygge kultur Genoverveje sin rolle
21 Mod et nyt styringsparadigme? New Public Management Offentligt ansatte er egennyttemaksimerende Problemet er det offentlige monopol Løsningen er offentlig-privat konkurrence gennem privatisering og udlicitering Intraorganisatorisk ledelse med fokus på input og output New Public Governance Mixed motives: egeninteresse og Public Service Motivation Problemet er voksende kompleksitet Løsningen er offentlig-privat samarbejde gennem netværk og partnerskaber Interorganisatorisk samarbejde med fokus på proces og outcome Målet er at skabe effektivitet gennem rationalisering Borgere som kunder i fritvalgsordninger Målet er at skabe effektivitet og kvalitet gennem innovation Borgere og frivillige som medproducenter af velfærd Jacob Torfing
22 Ledelsesparadigmer
23 Ledelsesparadigmer Lineær ledelse Samskabelse Dialogbaseret ledelse
24 De fem ledelsesparadigmer Konkurrenceparadigmet: konkurrencefremmende elementer eks. kontrakter, bonusløn m.m. Økonomiparadigmet: krav om overholdelse af budgetter og at nå økonomiske mål Værdiparadigmet: overensstemmelse mellem organisationens og medarbejdernes værdier (eks i mødet med borgerne) Selvledelsesparadigmet: ledelsen skaber et tilpas råderum for medarbejderne til at lede sig selv Samskabelsesparadigmet: lederen koordinerer de mange interessenters meninger og opgaveløsninger og indbyrdes relationer. Ledelse skabes ikke af lederen alene, men kun sammen med andre
25 De fem ledelsesparadigmer Hvilke af de fem paradigmer er de mest tydelige hos jer hver især? Hvilke dilemmaer giver paradigmerne dig i hverdagen? Hvordan skaber du ledelse sammen med andre? Hvilke paradigmer ønsker du skal fylde mere i din daglige ledelse?
26 Samskabelsesparadigmet Paradigmet lukker sig ikke om sin egen beslutningslogik men åbner op for eksperimenter med, hvordan nye perspektiver kan involveres Åbner op for gensidige forbindelser med de andre paradigmer inkluderer dem som anderledes mulige positioneringer Det handler om at kunne være i paradokserne kunne være i kompleksiteten som mulighed for at kunne se det nye anderledes mulige
27 Samskabelsesparadigmet Offentlige ledere og ansatte kan via reflekterende kommunikation skabe eksperimenter og udfordre de eksisterende paradigmers grænser Det handler om at skabe nye åbninger på grænsen mellem system og omverden.
28 Øvelse
29 Dobbeltcirkel om begrebet ledelse Hvilke metaforer vil du bruge om din ledelsesfunktion? Leder og/eller manager (hvor mange % er du af det ene og det andet?). Er du tilfreds med balancen? Hvad er essensen af begrebet ledelse for dig? Hjælpespørgsmål: Hvad sker der i en org. hvis vi fjerner ledelse fra den? Hvornår er du lykkedes med din ledelsesfunktion?
30 Siden sidst Hjemmeopgaver (se næste slide) Netværksgrupper Aktionslærings fokus Evalueringen
31 Hjemmeopgaver Læse litteratur Notere pointer/spørgsmål i din logbog Nedskrive oplevelser hvor du udfordres, kommer i klemme, forundres som leder (logbog) Forbered samtale med din leder Gøre dig overvejelser om hvilket aktionslæringsprojekt (praksisprojekt), du vil arbejde med i dette modul del det med din leder
32 Samtale med din leder Mellem undervisningsdag 1 og 2 beder vi dig planlægge en samtale med din nærmeste leder, hvor du interviewer vedkommende med afsæt i følgende spørgsmål: Hvilke styrker har du som leder? Og hvilke effekter har disse? Hvilke udviklingsområder har du i dit personlige lederskab? Hvordan kan din leder og uddannelsen hjælpe dig til at udvikle dit personlige lederskab?
33 Krydspres, paradokser og dilemmaer
34 De mange logikker Den logisk rationelle logik (Budgettet skal holde) Den faglige logik (Den faglige stolthed) Den sociale logik (Trivsel, klima for medarbejdere og brugere) Den politiske logik (Hvad står der på den politiske dagsorden?) Og så systemets helt egen logik!
35 Krydspres Faglige diskurser Fagets logik og løsninger baseret på erfaring og forskning i faget Politiske diskurser Hierarkisk magt, bureaukratisk styring baseret på formelle love, regler og politisk logik Lederen som fortolker af det organisatoriske krydspres Rationelle diskurser Økonomisk og rationel styring og planlægning baseret på rationelle beslutninger og valg Sociale diskurser Værdiledelse, sociale relationer, følelser, trivsel og motivation baseret på viden om psykologi
36 At forstå hinandens forskellighed Fra univers til multivers Maturana - systemisk teori
37 Lederen som fortolker Lederens opgave er at forbinde det lille og det store fællesskab Lederen skal forholde sig til forskellige interessenter og håndtere dilemmaerne: medarbejdere, borgere, brugere, direktion, samarbejdspartnere, fagforening mm! Det vil sige at på baggrund af de mange logikker, må lederen træffe en beslutning som er i overensstemmelse med den overordnede politik, og besluttede værdier og sund fornuft! Anden ordens ledelse
38 Anden ordens ledelse
39 Relationsskabte organisationer Anden ordens ledelse Lederen skal kunne være i en deltagerposition og i en observatørposition samtidig Lederen skal være i en konstant indre dialog med sig selv om denne dobbeltrolle Lederen skaber præmisserne for handling i stedet for at foreslå specifikke handlinger Lederen er mere optaget af at udfordre betydningsmarkører holdninger og fastlåste opfattelser end at, hvad der er rigtigt og forkert i en given situation Lederen skaber præmisser og rammer for forandringer, sammen med organisationen frem for at dikterer bestemte forandringer
40 Luhmann som teoretisk afsæt System definerer sig selv ift. omverden (andre systemer) Autopoietiske, lukkede og selvreferentielle Kommunikation skaber verden Hvert system har sit eget sprog
41 Følelser på jobbet Har du styr på dit ledelsesrum (dine følelser) Fra: Dorte Cohr Lützen og Birgitte Lønborg Dit Personlige Ledelsesum Kap 5 og 6 (Grundbogen)
42 Følelser på jobbet Succesen af lederens opgaveløsning afhænger af lederens processuelle og følelsesmæssige håndtering Ressonans (følgeskab)><dissonans(modstand) Den dygtige leder have kompetence til dels at forstå både sine egne og andres følelser og samtidig skabe bevægelse
43 Følelser på jobbet Enhver kan blive vred det er let. Men at blive vred på den rette person, i det rette omfang, på det rette tidspunkt, med det rette formål og på den rette måde det er ikke let (Aristoteles). Mange forskere peger på at høj følelsesmæssig intelligens giver bedre mulighed for succes i jobbet som leder Lederens følelsesmæssige hjerne må spille sammen med den rationelle hjerne, for at hendes potentiale udnyttes bedst.
44 Kendetegn ved følelser Det er vigtigt at kunne identificere og kende egne følelsesmæssige signaler, udtryk og reaktioner som leder Følelser svinger i intensitet Som underlægningsmusik der er høj eller lav Følelser er udtryk for en socialt og kulturelt skabt adfærd Vi udtrykke følelser på en måde, der er acceptable i en bestemt kontekst Balance mellem faglighed og følelser Følelser som kommunikation o Følelserne opfattes som signaler, der skal iagttages, fortolkes og vurderes. o At kunne gå i dialog om koordinering af fx en bestemt hændelse. Følelserne ændre karakter efter perspektiv o Følelser har et personligt udtryk
45 Kendetegn ved følelser fortsat Følelser har et personligt udtryk Vi er autopoetiske systemer og forstår derfor verden gennem vores egen referenceramme og forforståelse. Vi bestemmer selv, hvad der tages ind i systemet : minus instruktion Vi har hver vores rygsæk af værdier, viden, erfaringer, følelser og beretninger som vi kommunikere ud fra.(hylder) Ved at gå på opdagelse i vores egne fortællinger kan vi blive klogere på vores egne værdier og vores følelsesmæssige klangbund. Vi kan undersøge, hvad der giver energi og glæde, og hvad der tapper os for energi og mindsker engagementet.
46 Øvelse
47 Følelsesmæssig kapring (s. 112 i grundbogen) Vælg en situation fra dit arbejdsliv, hvor du oplevede at være følelsesmæssigt kapret, dvs. overmandet af dine følelser 1. Beskriv situationen 2. Beskriv den eller de følelser, der var i spil 3. Hvad blev tydeligt for dig? 4. Hvordan kom du videre? 5. Tal med din læringsmakker om, hvad du er blevet opmærksom på, og hvad du bringer med ind i dit personlige lederskab.
48 Følelserne i lederjobbet Som leder skal du bidrage til den positive stemning, men også skabe den tilpasse forstyrrelse og udfordre, når der skal forandres, gives vanskelige beskeder, gives feed-back, foretages afskedigelser og løses konflikter. Der er følelser på spil, og her har lederen brug for sin følelsesmæssige intelligens. Følelsesmæssig intelligens: (Goleman) 1. At kende sine egne følelser selvopmærksomhed 2. At kunne styre sine egne følelser selvkontrol 3. At kunne genkende følelser hos andre empati 4. At kunne omgås andre sociale evner
49 Fire dimensioner i følelsesmæssig intelligens Personlig kompetence/intrapersonel Selverkendelse -Kende sine egne følelser, intentioner og præferencer Sociale kompetencer/interpersonlig Social bevidsthed - Bevidsthed om andres følelser og behov Selvkontrol -Håndtering af egne følelser Relationer - Evnen til at påvirke andre og indgå i relationer Lønborg & Lützen frit efter Goleman
50 Lederroller og positioner
51 Lederrollen Ledelsesrollen er at finde en justering af styrkerne, som gør systemets svagheder irrelevante ( Peter Drucker)
52 Definition af ledelsesopgaven: Lederrollen Den afgørende forskel ved at blive leder er at løse opgave gennem mennesker i stedet for selv at løse dem. Man skal påtage sig ansvaret for de resultater eller mangel på samme, som andre har præsteret Mange bliver overrasket over de opgaver, der ligger som leder og andres forventninger Lederens personlighed er afgørende for succes som leder.. VIGTIGT personlighed er ikke statisk Optonen og nedtone og justering
53 Lederrollen Chefers forventninger til ledere er ifølge amerikansk undersøgelsen at lederne er dagsordensættende og netværksopbyggere Nye leder definerer ledelse som en magtbase Nye ledere bruger tiden på først at gøre deres medarbejdere tilfredse og siden deres chefer Konklusion på undersøgelsen var at lederne ikke var gode nok til at definere deres rolle præcist og derfor i for høj grad lod andre definere rollen løbende.
54 Lederrollen Ifølge Annemette Digmann så gør ledere ofte ikke det de siger de gør! Men har deres egen udgave af, hvad ledelse er. Ledere i det offentlige træder ofte ind i en ikke så klar og veldefineret rolle, hvilket blandt andet skyldes at mange rekrutteres internt og at der derfor ikke er udarbejdet en funktionsbeskrivelse Det bevirker at lederen selv definerer rollen i samspil med chef og medarbejdere.
55 Lederrollen Paradigmeskift: Lederne skal ikke i så høj grad længere være faglig vejleder, eksempelvis pædagogiske ledere, men i meget højere grad være ledere med stort L og lede processer og tværfaglige projekter, så medarbejdernes faglige kompetencer udnyttes bedst muligt. Hvordan oplever I det?
56 Ledelsesmagt Ledelseskraft
57 Lederrollen En rolle er et sæt forventninger til en bestemt adfærd Man er ikke sin rolle, men på den anden side kan man heller ikke tage den af! Forventningerne til lederen er både eksplicit og implicit formuleret Hvornår og hvordan oplever du det?
58 Lederrollen Rollen Rollen Mig Mig
59 Kompetencer i spil i lederrollen Disse kompetencer har du bruge for, som supplement til din faglighed og viden om administrative processer Tydelighed Mod Empati Nysgerrighed, Coachende Involverede Sætter diskursen
60 Positioner versus rollen En position er et perspektiv En rolle er mere statisk Det at kunne skifte position og positionere sig i et krydspres mellem politik, faglighed, sociale og faglige hensyn, er afgørende for ledernes succes og mulighed for at få opbakning fra både medarbejdere og øverste ledelse. En position er et udsigtspunkt. Et problem kan anskues fra forskellige vinkler.
61 Ledelsesrummet Magt og kraft Kap. 3: Undersøgelsen 2007
62 Hvad er den væsentligste motivation i dit lederskab? Væsentligste motivation i lederskabet Faglighed 40 Magt og indflydelse 29 Sociale relationer 31
63 Hvad er lederens væsentligste resultater? Især statslige ledere, der også pegede på arbejdsglæde Især regionale og kommunale ledere, der også pegede på kvalitet (Kvalitetsreform)
64 Hvad udvikler lederen? Kilder til ledelsesfaglig udvikling Feedback fra medarbejderne 67 Fra min ledergruppe 52 Forandringsprocesser 41 Netværksgruppe 35 Fra min leder 28 Af en coach 16
65 Hvilke lederegenskaber er de vigtigste? Være troværdig 75 Være Nærværende 59 Være udviklende 48 kunne begejstre 39 Have dømmekraft 38 Udvise rettidig omhu 22
66 Hvad skal du træne indenfor det personlige lederskab? Coache/give feedback 57 Personaleudvikling/motivation 52 Kommunikation/præsentationsteknik 41 Delegering/situationsbestemt ledelse 37 Håndtering af stress 31 Konflikthåndtering 25 At være tro mod egen værdier 26 Modtage feedback 5
67 Øvelse
68 Se på undersøgelsens resultater, hvad falder du over? Hvad er interessant? Snak med din skuldermakker til den anden side!
69 Øvelse
70 Din vej til og gennem lederjobbet Lav en tegning en biografilinie (med små tekstfelter og gerne små tegninger) - der fortæller noget om det, som har formet dig som leder. Det kunne være: Plads i søskendeflokken, opvækstmiljø, livsbegivenheder osv Betydningsfulde menneskemøder, forbilleder, mod-(skræmme-)billeder Oplevelser, erfaringer (før og efter du blev leder) Uddannelser, jobs osv Op- og nedture, kriser (som du vil fortælle om!) Det skal også fremgå: Hvornår tog du beslutningen om at blive leder?
71 Samtale om Din vej til/i lederjobbet Hvilke mønstre/livstemaer kan du se i din biografi? Hvilken betydning har de for dit lederskab i dag? Hvilke styrker gir de dig hvilke opmærksomhedspunkter? Hvilke værdier bygger dit lederskab på? Hvad er din mission/dit credo som leder? Hvad er dine primære drivkræfter i dit lederskab?
72 Hjemmeopgaver
73 Læse litteratur Hjemmeopgaver Notere pointer/spørgsmål i din logbog Besvare refleksionsspørgsmål (kommer på link) Planlægge, introducere og gennemføre en feedback proces med dine medarbejdere og lederkolleger (hvis relevant) Forklar baggrund for og formål med undersøgelsen Uddele skemaer (min. 8) Tælle sammen finde mønstre tænke over mulige udviklingsområder Kvittere for modtagelsen og dine overvejelser Medbringe resultater til kursusdag 3.
74 Personlige lederkvaliteter (1) Hvilke personlige kvaliteter er det særlig vigtigt at dine omgivelser oplever hos dig i dit lederskab? Scor dig selv på en skala fra 1 (lav) til 10 (høj). Udform et skema til udlevering til medarbejdere og evt lederkolleger. Lederkvalitet Forstået som Oplevelse Ex: lydhør Jeg tager mig tid til at lytte på og mellem linjerne. Jeg stiller åbne og nysgerrige spørgsmål osv Kommentarer
75 Personlige lederkvaliteter (2) Scor din leder med tallene fra 1 10 i feltet oplevelse og skriv gerne en uddybende/præciserende kommentar i kommentar feltet. Lederkvalitet Forstået som Oplevelse Kommentarer
Kodeks for god ledelse
Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg
Læs mereLedelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Vejledning til selvevaluering
Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Vejledning til selvevaluering Senest revideret 8. februar 2013 Selvevaluering Nærmeste leder Medarbejdere Lederkolleger Selvevaluering Udviklingsplan Selvevalueringen
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereKodeks for god ledelse i kommuner og regioner
Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs mereLedelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV
Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereGod ledelse i Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god
Læs mereLedelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør
Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereForandring, udvikling og Innovation
Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger
Læs mereSelvevalueringsmetode
Selvevalueringsmetode XX 79 Selvevalueringsmetode Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, hører vi op med at være gode. Oliver Cromwell (1599-1658) Konkretiseringen af kodeks repræsenterer ikke mindst
Læs mereJob- og personprofil for områdechefer
Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereGod ledelse i Haderslev Kommune
God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte
Læs mereBYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE
BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereStyring og Måling M Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid?
Styring og Måling M i Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid? Jacob Torfing Workshop i Region Syddanmark 21. Marts, 2013 Øget fokus påp forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan
Læs mereEn innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar
En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar Jacob Torfing Debatoplæg om dansk forvaltningspolitik Videnscenter for Velfærdsledelse, 28. Juni, 2012 Baggrund for vores debatoplæg
Læs mereEffekt for hvem? Årsmøde Liv og ledelse i myndigheden Fredericia, den 2. juni 2015
Effekt for hvem? Årsmøde Liv og ledelse i myndigheden Fredericia, den 2. juni 2015 Balanceret ledelse i myndigheden? Trivsel og arbejdsglæde Effektivitet i opgaveløsningen Kvalitet i opgaveløsningen Balanceret
Læs mereBibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer
Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Chefkonsulent Center for Ledelse og Styring 4. juni 2010 Side 1 Ledelse OP Afklaring af ledelsesrum helst den direkte vej
Læs mereFra kollega til leder
Fra kollega til leder At træde ind i rollen og få følgeskab De har valgt dig så selvfølgelig bliver du en god leder! Ledelse er på den ene side ikke svært, på den anden side skal du være ydmyg overfor
Læs mereDOL grundmodul: Det personlige lederskab. er jeg værd at følge?
DOL grundmodul: Det personlige lederskab er jeg værd at følge? Den senmoderne leder? Hvad har du at gøre godt med i en sådan situation? Det personlige lederskab balance? Ressourcer: Viden Erfaringer Færdigheder
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereOverordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Læs mereDilemmaer i og med Kodeks for god ledelse
Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller
Læs mereKvalitetsreform i den offentlige sektor
Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,
Læs mereDet nordfynske ledelsesgrundlag
Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereLederuddannelsen Den Bevidste Leder
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst
Læs mereLederens værktøjskasse - MBK A/S
Vil du have praktiske ledelsesværktøjer til den daglige kommunikation? Vil du have redskaber til at takle de udfordringer, du møder som leder? Vil du have mere styr på din egen ledelse og få mere gennemslagskraft?
Læs mereKvalitet og Måling M Sundhedssystemet
Kvalitet og Måling M i Sundhedssystemet Jacob Torfing Kvalitetsdag Region Syddanmark 5. November, 2013 Indtryk fra dagen Underliggende præmis: at måling m er et MUST og et middel til at øge kvaliteten
Læs mereLedelsesgrundlaget i Region Nordjylland
Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Ledelsesgrundlaget 1 Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland God ledelse hvad er det? 4-5 Ledelsesgrundlaget 6-7 Ledelse op 8-9 Ledelse ned 10-13 Ledelse på tværs
Læs mereFAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING
Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,
Læs mereDin læringsrejse. En guide til lederafklaringsforløbet Leder på spring. i Østjysk LedelsesAkademi
Din læringsrejse En guide til lederafklaringsforløbet Leder på spring i Østjysk LedelsesAkademi Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Samtale med nærmeste leder 4 3. Skabelon for samtale med nærmeste
Læs mereBørn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer
Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre
Læs mereOPLÆG TIL EN KOMMUNES SYGEPLEJERSKER Uddannelse af sygeplejersken frem mod konsulent- og udviklerrollen
OPLÆG TIL EN KOMMUNES SYGEPLEJERSKER Uddannelse af sygeplejersken frem mod konsulent- og udviklerrollen KORT OM BAGGRUNDEN Nuværende situation NN Kommunes ca.?? sygeplejersker har rigtig mange opgaver
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering
Læs mereledelsesgrundlag kolding kommune Kompetencekataloget
ledelsesgrundlag kolding kommune Kompetencekataloget Ledelsesgrundlag Kolding Kommune 6 kompetencer Med ledelsesprincipperne viser vi den retning, organisationen skal udvikle sig i og knytter værdier til
Læs mereSOSU Nord. Fælles ledelsesgrundlag. Januar 2018
SOSU Nord Fælles ledelsesgrundlag Januar 2018 1 God ledelse på SOSU Nord Introduktion / forord Ledelsesgrundlaget beskriver ledergruppens fælles forståelse af, hvad der er god ledelse på SOSU Nord. Ledelsesgrundlaget
Læs mereSkatteministeriets ledelsespolitik
Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre
Læs mereFører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker
Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Grundlag Elektronisk spørgeskema Mere end 80 spørgsmål 310 kommunale
Læs mereSamtaleskema (anklager)
Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår
Læs mereKODEKS TIL EFTERTANKE...
KODEKS TIL EFTERTANKE... KODEKS FOR GOD SKOLELEDELSE god skoleledelse er... Kodeks til eftertanke Kodeks for god skoleledelse er et udviklingsarbejde, der sætter ramme om det samlede ledelsesmæssige ansvar
Læs mereCENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE
LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed
Læs mereMELLEMLEDERUDDANNELSE TIL?-OMRÅDET
MELLEMLEDERUDDANNELSE TIL?-OMRÅDET BAGGRUNDEN Der er et ønske om en kompetencegivende uddannelse for mellemlederne på?? i kommunen. Mellemlederne på de respektive afdelinger er dygtige specialister og
Læs mereLedelsesgrundlag FOKUS
sgrundlag FOKUS udøves i relationer I Gladsaxe Kommune har vi høje ambitioner Borgere og virksomheder skal opleve mødet med os som top professionelt. De skal opleve, at vores indsats er båret af energi
Læs mereSBH, d. 4. okt v/janne Seemann, Aalborg Universitet
SBH, d. 4. okt. 2018 v/janne Seemann, Aalborg Universitet Der findes ikke én sektor eller én Afdeling for Menneskebehandling. Vores velfærdsorganisationer er præget af specialisering og arbejdsdeling,
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereFører kommunal ledelse til velfærd?
Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale
Læs mereTeams 7 bevidsthedsniveauer
Teams 7 bevidsthedsniveauer Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Teams vækster og udvikler sig ved at mestre de syv niveauer af team bevidsthed. De syv forskellige
Læs mereLedelsesgrundlag. Maj 2016
Ledelsesgrundlag Maj 2016 1 Indledning I efteråret 2015 blev det besluttet at igangsætte arbejdet med et nyt ledelsesgrundlag for Trekantområdets Brandvæsen Alle afdelingschefer og sektionsledere har udarbejdet
Læs mereJob- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune
Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference
Læs mereGod ledelse i Psykiatrien Region H
God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning
Læs mereForslag ledera rsmøde 7. september 2018
1 Forslag ledera rsmøde 7. september 2018 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 Forslagsstiller: Den lokale lederforenings bestyrelse
Læs merenorddjurs kommunes ledelsesgrundlag
norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område
Læs mereLedere og Chefer 31.08.07
Ledere og Chefer 31.08.07 Information Jeg har adgang til den information, som jeg har brug for i mit arbejde. Mine lederkolleger er gode til at give information. Min chef er god til at informere. Mine
Læs mereSelvevaluering. dine erfaringer med ledelse
Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion
Læs mereGOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer
GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er
Læs mereLedelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland
Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009 Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Kære leder i Region
Læs mereLedelses- og medarbejdergrundlag
Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være
Læs mereMorgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse
1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse
Læs mereSAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder
SAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder Kursus v. EnviNa v. Marie Baad Holdt, NGO Academy Program Hvad er samskabelse? Forskellige former for samarbejder Hvorfor samarbejde og
Læs mereNye Tider, Nye Skikke - Ny ledelse. Jacob Torfing FSD Årsmøde Crown Plaza, 23. Oktober, 2013
Nye Tider, Nye Skikke - Ny ledelse Jacob Torfing FSD Årsmøde Crown Plaza, 23. Oktober, 2013 Tillykke med jeres 100 års Jubilæum Kagen kommer senere. Oversigt over oplæg Starte med lidt generel snak om,
Læs mereLeder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller
Læs mereLedelsesgrundlag SAMSKABELSE
Ledelsesgrundlag SAMSKABELSE - er et samskabende team - understøtter organisationen i at samskabe med borgere og virksomheder - understøtter tværgående politikker og samarbejder - understøtter politisk
Læs mereGOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen
GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et
Læs mereWorkshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Læs mereudvikling af menneskelige ressourcer
Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at
Læs mereUDVIKLINGSFORLØB FOR FORSKNINGSLEDERE PÅ AU
AU HR Udvikling og Arbejdsmiljø 2019 AARHUS UNIVERSITET 2 Baggrund Som led i AU s strategiske fokus på ledelse tilbyder AU HR udviklingsforløb, målrettet forskningsledere på AU. Der oprettes løbende hold,
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
Læs mereMission, vision og værdier
Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med
Læs mereGo Morgenmøde Ledelse af frivillige
Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring
Læs mereLeder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet
Læs mereLedelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser
Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs mereMedarbejder og leder i nærværs organisationen
Medarbejder og leder i nærværs organisationen 2017 FORORD Medarbejderog ledelsesgrundlag Du sidder med Vallensbæk Kommunes medarbejder- og ledelsesgrundlag i hånden og dermed en beskrivelse af forventningerne
Læs mereJob- og personprofil for viceområdechefer
Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,
Læs mereLEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6
LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6 Dagens program Opsamling Quiz Forandringsledelse Eksamens projekt Page 2 Page 3 QUIZ HVAD SIDDER FAST FRA SIDST? Page 5 Page 6 http://www.youtube.com/watch?v=u6xapnufjjc&n
Læs mereUdfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation
Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation Finn Rønholt Ledende overlæge ph.d. MPA Medicinsk afdeling O Herlev Universitetshospital København Baggrund Læge i 1983. Speciallæge i intern-medicin
Læs mereLeder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse
SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende
Læs mereGod ledelse i Viborg Kommune
God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske
Læs mereKommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
Læs mereDet Nordfynske Ledelsesgrundlag
Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e
ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN K a l u n d b o r g K o m m u n e 2 0 1 5 Undervisningen TEORI + COACHING I PRAKSIS REFLEKSION EGEN TILSTAND KONSTRUKTIV FEEDBACK Definitionen Coaching er en udforskende
Læs mereStrategiplan
Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.
Læs mereLEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.
v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereBørn & Unges leadership pipeline. Direktør
Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde
Læs mereLederkompetencer - Skanderborg Kommune
Lederkompetencer - Skanderborg Kommune Medarbejderprofilen er inddraget i samme oversigt som lederprofilerne her er hovedvægten på ns deltagelse i opnåelse af målet indenfor hver lederkompetence. Tekst
Læs mereLedelses- og værdigrundlag
Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mere