SKIFT STIL 1 Tidere Skifter-Skift stil 1 29/04/2004, 14:10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKIFT STIL 1 Tidere Skifter-Skift stil 1 29/04/2004, 14:10"

Transkript

1 SKIFT STIL 1 Tidere Skifter-Skift stil 1

2 Af samme forfatter; Klondike & Karaoke Dansk medie- og populærkultur i 90 erne (Red. Erik Harr, Camilla Kjærsgaard og Erik Hansen, 1998) 2 Tidere Skifter-Skift stil 2

3 ERIK HARR Skift stil nye veje for centrum-venstre og fagbevægelsen TIDERNE SKIFTER 3 Tidere Skifter-Skift stil 3

4 Skift stil nye veje for centrum-venstre og fagbevægelsen 2004 Erik Harr/Tiderne Skifter Sat med Baskerville hos An:Sats, Espergærde og trykt hos Clemenstrykkeriet, Århus Forlagsredaktion: Claus Clausen ISBN Printed in Denmark 2004 Tiderne Skifter Forlag Læderstræde 5, 1. sal 1201 København K Tlf.: Fax: Tidere Skifter-Skift stil 4

5 INDHOLD Forord 7 DEL I 11 Dialogen der forsvandt 13 DEL II 31 Den vitale organisation 33 Den politiske dimension 41 Den faglige dimension 53 Den analytiske dimension 60 Den organisatoriske dimension 67 Den udadvendte kommunikation 79 DEL III 105 Et forum for forandring Tidere Skifter-Skift stil 5

6 Nøgleord Kommunikation: samkvem, trafik; forbindelse, udveksling af meddelelser; indbyrdes forståelse. Vital: livskraftig, frodig Dialog: samtale (modsat monolog ); i videre anvendelse om udveksling af synspunkter. Kilde: Politikens Nudansk Ordbog 6 Tidere Skifter-Skift stil 6

7 FORORD Politik med fokus på dialog Da Anders Fogh Rasmussen på valgaftenen den 20. november 2001 lod sig hylde som Danmarks nye statsminister af sine partifæller, kunne det borgerligt-liberale Danmark ikke blot fejre, at det havde vundet regeringsmagten, og at Venstre nu var blevet landets største parti. Højrefløjen kunne også fornøje sig ved tanken om, at regeringsskiftet blot var kulminationen på flere års reel tilbagegang for hovedfjenden: Socialdemokraterne og fagbevægelsen. For selvom Poul Nyrup Rasmussen i de foregående knap ni år havde været statsminister og i flere sammenhænge havde arbejdet tæt sammen med især LO-fagbevægelsen om nogle af de store arbejdsmarkedspolitiske reformer, var det i den samme periode, at både socialdemokraterne og fagbevægelsen oplevede medlemstilbagegang og mistede opbakning hos brede dele af befolkningen. Regeringsskiftet var også et stort tilbageslag for Det Radikale Venstre og et af SR-regeringens støttepartier, SF. Denne bog handler om det, der skal til, for at de politiske partier omkring centrum-venstre 1 og fagbevægelsen 2 for al- 1. Centrum-venstre-betegnelsen er international og bruges normalt om de partier omkring og til venstre for den politiske midte. I dansk sammenhæng drejer det sig om Socialdemokraterne, de radikale og SF. Når jeg i bogen refererer til centrum-venstre tænker jeg på de tre partier, men betegnelsen er også relevant for de interesseorganisationer og humanitære organisationer, der har et værdigrundlag, som minder om centrum-venstres. 2. Når jeg taler om fagbevægelsen tænker jeg på de organisationer, der ligger under LO (Landsorganisationen i Danmark), FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd) og AC (Akademikernes Centralorganisation). Kun LO har socialdemokratiske traditioner, mens både FTF og AC er partipolitisk uafhængige. De faglige organisationer omtales ofte fælles med de politiske partier som politiske organisationer, hvilket ikke er ensbetydende med, at de faglige organisationer er partipolitiske. 7 Tidere Skifter-Skift stil 7

8 vor kan vende udviklingen og få større indflydelse på danskernes holdningsdannelse og dermed blive bedre i stand til at påvirke hele samfundsudviklingen. Afsættet for bogen er politisk: Efter min opfattelse er Danmark bedst tjent med, at mange af de ideer, holdninger og det menneskesyn, der ligger til grund for både centrumvenstre og fagbevægelsen, bliver udviklet og brugt til at videreføre et velfungerende og humanistisk velfærdssamfund i Danmark såvel som globalt. Men mit udgangspunkt er også, at hverken centrum-venstre eller fagbevægelsen gør det godt nok i dag. Afstanden mellem organisationerne og omverdenen er for stor. Det skal der laves om på, hvis centrum-venstre og fagbevægelsen også fremover ønsker opbakning til at sætte de afgørende fingeraftryk på samfundsudviklingen. Centrum-venstre og fagbevægelsen har langt fra altid noget til fælles og kan på ingen måde betragtes som et samlet hele der er f.eks. ofte milevidt fra de radikale til mange af LO s forbund. Alligevel har de forskellige organisationer uafhængigt af hinanden skabt mange af de vigtigste politiske og humanistiske værdier og forandringer, der har formet det danske velfærdssamfund i årtier. Centrum-venstre og fagbevægelsen har også det til fælles, at de på hver deres måde er sat under pres fra forskellige fronter i disse år. Mere om det i bogens første del: Dialogen der forsvandt. Selvom afsættet for denne bog er politisk, har mine løsninger på de politiske organisationers problemer ikke noget at gøre med det, vi normalt forbinder med politik: At tage beslutninger på baggrund af politiske holdninger. Mit budskab er, at centrum-venstre og fagbevægelsen aldrig for alvor bliver stærke, hvis organisationerne tror, at politisk indflydelse udelukkende bestemmes af politiske holdninger eller magten på de bonede gulve. Politiske holdninger er afgørende, og den formelle magt er væsentlig, men ikke nok i sig 8 Tidere Skifter-Skift stil 8

9 selv. Organisationerne skal derimod bruge langt flere kræfter på at styrke og vinde det politiske liv. Kun ad den vej bliver organisationerne interessante for omverdenen. Som bogens anden del gennemgår, er det ikke nok for centrum-venstre og fagbevægelsen at hyre flere spindoktorer eller bruge millioner på annoncekampagner. Det kan fungere som lappeløsninger, men vil ikke af sig selv give bæredygtige forbedringer på langt sigt hverken for organisationerne, deres medlemmer eller for resten af den danske befolkning, der har brug for et stærkt centrum-venstre og en velfungerende fagbevægelse. Indsatsen for centrum-venstre og fagbevægelsen skal være langt mere omfattende og gennemgribende. Udfordringen er ikke blot at få politisk magt, men at skabe et politisk liv, der er relevant for folks hverdag. Det kræver kort sagt, at organisationerne bliver langt bedre til at være i konstruktiv dialog med deres medlemmer og den øvrige del af befolkningen. Organisationerne skal åbne op og for alvor styrke kommunikationen og dialogen med omverdenen, da almindelige danskere udgør de politiske organisationers vigtigste åndelige bagland. Den tætte dialog i bred forstand er forudsætningen for, at de politiske organisationer sammen med den danske befolkning kan skabe fundamentale forandringer i det nuværende politiske liv i Danmark. Håbet er, at organisationerne ser sig selv dybt i øjnene, skaber nogle grundlæggende forandringer og redefinerer sig selv som livskraftige vitale organisationer. Denne bog forsøger at give nogle enkle og overskuelige redskaber til nye arbejds- og beslutningsprocesser for de politiske organisationer. Bogen er både en holdningspræget debatbog og en overlevelsespakke, der forhåbentlig vil blive læst af organisationsfolk i partierne og fagbevægelsen samt af medlemmerne af de politiske organisationer. Det er i høj grad medlemmerne, der skal være med til at skabe de 9 Tidere Skifter-Skift stil 9

10 nødvendige forandringer og styrke organisationernes folkelige forankring. Samtidig henvender bogen sig ikke mindst til de politiske og administrative beslutningstagere i de politiske organisationer. De skal vise viljen til og skabe rammerne for, at forandringerne kan lade sig gøre. En stor tak for gode råd og vejledning vedrørende manuskriptet til mine kolleger i Dansk Sygeplejeråd konsulent Anni Christensen, forhandlingschef Josephine Fock samt kommunikationsmedarbejderne Mads Krøll Christensen, Jane Kjærgaard og Troels Nipper Nielsen, til min svigerfar, typograf og tillidsrepræsentant på Nordjyske, Flemming Frederiksen, til Peter Jacques Jensen, lærer ved Esbjerg Højskole og Peter Frederiksen fra konsulentfirmaet Fabel&Faktum. Også en tak til min forlægger Claus Clausen, som har hjulpet med gode råd og vejledning. Ikke mindst en særlig tak til min kone, Mette, der ikke blot er kilde til stor kærlighed, men også til evig inspiration. Erik Harr Ballerup, den 16. marts Tidere Skifter-Skift stil 10

11 I 11 Tidere Skifter-Skift stil 11

12 12 Tidere Skifter-Skift stil 12

13 DIALOGEN DER FORSVANDT Når denne bog læses kan det være, at Danmark igen har en regering ledet af Socialdemokraterne med eller uden de radikale som regeringspartner. Det er også givet, at selvom fagbevægelsen generelt mister medlemmer, så eksisterer den også i morgen, i overmorgen og næste år. Den forsvinder ikke lige med det samme. Dertil er fagbevægelsen en alt for fasttømret del af det danske samfund. Når min påstand er, at de politiske partier omkring centrum-venstre og fagbevægelsen har mistet fodfæste i forhold til danskernes hverdag, handler det ikke om, hvorvidt de har politisk magt eller ej. Organisationerne har magt og indflydelse, og det skulle gå meget galt, hvis ikke de på et vist niveau bliver ved med at have den. Men dermed ikke sagt, at de som enkeltorganisationer er velfungerende og i stand til at udøve den optimale indflydelse på samfundsudviklingen, som danskerne er bedst tjent med. Det er min påstand, at det er organisationerne langt fra. Den enkelte dansker skal se mulighederne i centrumvenstre og fagbevægelsen ellers forsvinder opmærksomheden, og dermed på sigt organisationernes muligheder for at have indflydelse. Fra inaktivitet til inter-aktivitet Mange politiske organisationer oplever, at de får færre og færre medlemmer i forhold til befolkningens størrelse, at medlemmerne bliver ældre og ældre, og at mange af med- 13 Tidere Skifter-Skift stil 13

14 lemmerne er inaktive. Når det sker for centrum-venstre og fagbevægelsen, er det fatalt, fordi de pågældende organisationer skal og bør leve af og med det folkelige engagement. Færre og mere inaktive medlemmer kan ikke undgå at smitte af på det politiske liv i organisationerne: Det politiske liv risikerer at blive uinteressant og uinspirerende. Det vil selvfølgelig igen gå ud over medlemmernes engagement. Organisationer med et svagt medlemsengagement risikerer på sigt at generere dårlige politikere. Og hvis der er dårlige politikere i spidsen for eller på betydelige poster i en organisation, vil det hurtigt gå ud over organisationens muligheder for at skabe interesse blandt resten af omverdenen. I det tilfælde er den negative spiral total. Det demokratiske felt omkring organisationerne den tætte og udvekslende dialog med medlemmerne og befolkningen skal være levende og sprudlende. Ellers forsvinder mulighederne for at rekruttere nye, dygtige og aktive medlemmer. Kan en organisation ikke være i konstruktiv dialog med omverdenen, kommer den heller ikke til at deltage i skabelsen af morgendagens velfærds-danmark. Flere grunde til krise Når centrum-venstre og fagbevægelsen i disse år har det svært med dialogen, betinges det også af nogle helt eksterne samfundstendenser, som i større eller mindre omfang har været med til at fjerne folks opmærksomhed fra organisationernes traditionelle politiske omdrejningspunkter. Nogle af de væsentligste eksterne faktorer, der har været med til at destabilisere centrum-venstre og fagbevægelsens indflydelse skal kort nævnes. Det er tendenser af både national og international karakter, som på den ene eller den anden måde alle er produkter af det moderne mediesamfund. 14 Tidere Skifter-Skift stil 14

15 Højrefløjen har magten og kommunikerer klart Først og fremmest er der den politiske magt, der på den landspolitiske arena siden folketingsvalget i 2001 har ligget hos højrefløjen. Den politiske højrefløj er domineret af højreblokken med partierne Venstre og Det konservative Folkeparti. Den yderste højrefløj er repræsenteret af Dansk Folkeparti. Højreblokken med Venstre som den klareste repræsentant har indtil videre erobret den vigtige midterposition i dansk politik og samtidig fået godt fat i de mange tvivlere, der i høj grad bestemmer, hvem der har den politiske magt i Danmark. Venstre ønsker at udtrykke modernitet og individualisme, og partiets værdigrundlag har frihed som et altoverskyggende nøgleord. Det er en evergreen, for hvem kan være uenig i, at frihed er positivt? Venstre har haft held med næsten at tage patent på begrebet, selvom det i realiteten er centrum-venstre og fagbevægelsen, der via sin indsats på alle centrale velfærdsområder igennem de seneste årtier har været med til at sikre frihed til den brede del af befolkningen. Venstre har givet begrebet en ny betydning og lader det handle om frihed for den enkelte og et opgør med System- Danmark. Med handlekraftige budskaber om mere tryghed i alderdommen, begrænsninger af indvandringen, fjernelse af ventelister på sygehusene, skattestop, nedbringelse af vold og afbureaukratisering af administrationen, har partiet formået at bygge bro mellem traditionelle borgerlige mærkesager og nogle af de moderne udfordringer, som findes i velfærdssamfundet og som optager folk. Samtidig har regeringen med større eller mindre held forsøgt at fremtidssikre og forankre sin politik ved ikke blot at føre borgerlig reguleringspolitik, men også en borgerlig værdipolitik. Værdipolitikken er centreret om borgerlige kerneværdier, og opgøret med de smagsdommere rege- 15 Tidere Skifter-Skift stil 15

16 ringen ikke kan lide ikke deres egne naturligvis! har været et af de konkrete omdrejningspunkter. Den borgerlige regerings politik påvirker folks hverdag meget konkret og nutidigt skattelettelser, højere straf ved kriminalitet osv. mens værdikampen forsøger at bearbejde befolkningen holdningsmæssigt. Hvis regeringens projekt lykkes, vil det påvirke os og vore børn i de kommende mange år. Den yderste højrefløj repræsenteret af Dansk Folkeparti opererer i særlig grad på værdiniveauet. Nøgleordene for dem er tryghed og tradition, og de positionerer sig især i forhold til de fjendebilleder, partiet formår at skabe: Først og fremmest de fremmede, dernæst eliten som især handler om de kulturradikale og de venstreorienterede røde lejesvende. På mange måder udgør eliten en skønsom blanding af de veluddannede, de belæste og så en gruppe samfundskritiske journalister, man ikke kan lide. Med et politisk principprogram der vil forsvare Danmarks selvstændighed, monarkiet, folkekirken, god lov og orden, begrænse indvandring og sikre ældre og handicappedes forhold, har Dansk Folkeparti tilsyneladende især fået tag i den ældre og dårligst uddannede del af befolkningen. Det er ikke blot regeringen og den yderste højrefløjs politik og værdikamp, der er med til at gøre partierne stærke. Det handler i høj grad om den måde de bruger pressen og henvender sig til befolkningen via medierne. Regeringen igen med Venstre i spidsen har med politisk udpegede spindoktorer som rådgivere for ministrene satset på en meget stram pressestyring og markedsføring i medierne. Venstres kampagnestrategi var i valgkampen 2001 meget uforsonlig. Partiet fremstillede en annonce, hvor billedet viser en gruppe andengenerationsindvandrere, der forlader en retsbygning, mens de viser fuck-finger til fotografen. Partiets kortfattede budskab til befolkningen: 16 Tidere Skifter-Skift stil 16

17 Tid til forandring. Det anslås, at partiet ved næste folketingsvalg vil bruge op mod 70 mio. kr. til forskellige typer aktiviteter. 3 Også Dansk Folkeparti har med let forståelige annoncer, direkte sprogbrug, retorisk fængende argumenter, klare og utvetydige politiske budskaber og en evne til især at være i pressen, når det handler om vinder-historier (hvor pressen rejser et problem, og en af partiets politikere går ud og bakker op om, at sagen skal undersøges nærmere!) haft succes med at henvende sig direkte til befolkningen. I høj grad fordi partiet taler til den laveste fællesnævner og stiller tingene så enkelt op, at deres budskaber er velegnede til medierne, og partiet får let ved at spille på folks forargelse. Politisk set er tendenserne i Danmark svarende til dem, der ses mange andre steder i Europa: På bekostning af centrum-venstre vinder højrefløjen frem, ikke kun i kraft af det den vil, men også i kraft af det den ikke vil, og dem partierne ikke kan lide. Pressen er presset og den er blevet mere borgerlig De seneste 10 år har været både gode og dårlige for nyhedspressen og den politiske journalistik. Dagblade er lukket, og endnu flere har været nødsaget til at fyre folk. Omvendt er der flere nyhedsudsendelser end nogensinde før, og både antallet af tv- og radiostationer er i vækst. Den mest gennemgående tendens er, at pressen er blevet presset: På økonomien og på deadlines. Det har fået betydning for journalistikken og for vinklingen af journalisternes historier. Konkurrencen mellem medierne er taget til. Med det øgede antal nyhedsudsendelser på radio og tv samt tidspres- 3. LO s Ugebrev A4, nr. 10, Baseret på skøn fra Berlingskes Nyhedsmagasin. 17 Tidere Skifter-Skift stil 17

18 set på aviserne på grund af den løbende netdækning er kampen om at være først med det sidste taget til. Aktualitet har altid været vigtigt, men nu er hurtighed en dyd. Det er ofte gift for det, der hedder research, dokumentation og perspektiv. De fleste medier påstår, at de i deres nyhedsvalg prioriterer efter, om historierne er nærværende for folk. Det er en sandhed med modifikationer. De fleste redaktionschefer vil altid foretrække en spændende kriminalhistorie eller en celeber nyhed fra kongehuset frem for at dække en afgørende begivenhed i en overenskomstforhandling, der måske vedrører hundredetusinder af danskere. Til fordel for nærværet; det der dybest set er væsentligt for danskernes liv og levned: næppe. Til fordel for sensationen, det overraskende og underholdende; det der kan få folk til at drømme sig hen mod en bedre virkelighed: helt sikkert. Nærvær er et relativt begreb. Det samme er nyhedsbegrebet. De samme historier fortælles igen og igen blot med nye tal, nye udtalelser eller nye vinkler. At pressen i løbet af de seneste ti år også er blevet mere borgerlig gør ikke sagen bedre for centrum-venstre og fagbevægelsen. Månedsmagasinet Press er væk, Aktuelt er lukket, Berlingske Tidende har opkøbt en række medier i provinsen og dermed styrket sin position, og Politiken har indgået samarbejde med Jyllands-Posten. Danmarks Radio har fået et styrket borgerligt mandat i bestyrelsen, som samtidig har fået det overordnede programansvar. Den australske mediebaron Rupert Murdoch har købt den femte landsdækkende radiokanal, og portostøtten til blade og magasiner heriblandt fagbladene og de blade, der kommer fra interesseorganisationerne er blevet fjernet af det borgerlige flertal på Christiansborg. Udviklingen i Danmark er kun et mikrokosmos i forhold til den internationale arena, hvor mediekoncentrationen 18 Tidere Skifter-Skift stil 18

19 styrkes overalt. Uheldige eksempler har der været i f.eks. Venezuela og Italien, hvor mediebilledet taler sit tydelige sprog i Venezuela mod præsident Hugo Chavez, i Italien for Silvio Berlusconi. Men også i USA er der skræmmende eksempler på, at pressen arbejder til fordel for højrefløjen. Fox News var det første medie til at udnævne George W. Bush til USA s nye præsident i november 2000, og det spiller måske ind, at nyhedsdirektøren er fætter til den nuværende præsident. Siden har den Murdoch-ejede tv-kanal, der indgår i hans globale medienetværk, ført en ekstremt patriotisk linje i sin dækning af krigen i Irak. I en vurdering af det samlede globale mediebillede skriver udgiveren af Le Monde Diplomatique, Ignazio Ramonet, i avisens nordiske udgave i oktober 2003, at man dårligt længere kan tale om pressen som den fjerde statsmagt. De store mediekoncerner har så stor økonomisk og ideologisk indflydelse, at de er blevet centrale aktører i den liberalistiske globalisering. Kapitalismen har vundet vi er først og fremmest forbrugere Filosoffen René Descartes skrev engang i 1500-tallet: Jeg tænker, altså er jeg. I dag kunne man omformulere udsagnet til et reelt livsstilsmotto: Jeg forbruger, altså er jeg. Selvom vores arbejde eller studium ofte nævnes som noget af det, der siger mest om, hvem vi er, så skabes vores identitet også ud fra det, vi vælger at lave i fritiden det være sig sport, fritidsinteresser, familieaktiviteter, det vi ser i fjernsynet o.lign. Danskerne bruger i gennemsnit ca. tre timer dagligt på at se tv. På ugebasis svarer det til mere end halvdelen af den tid, der udgør en normal arbejdsuge. Manges arbejdsliv handler om at producere, og de fleste menneskers fritidsliv handler om at forbruge et eller andet som forudsætning for de aktiviteter, de udøver. 19 Tidere Skifter-Skift stil 19

20 Vi er alle sammen forbrugere, og vi er blevet det mere og mere. Det øgede forbrug skaber bevidst eller ubevidst en alliance mellem afsender og modtager. I bred forstand: Erhvervslivet som afsender, og alle os forbrugere som modtagere. Forbrugerkulturen og dermed accepten af kapitalismens herligheder har været med til at fortrænge den politiske kultur og bevidsthed, som var så toneangivende i Danmark og i mange andre vestlige lande i slutningen af 60 erne, i 70 erne og i begyndelsen af 80 erne. Det var en kultur, som både fagbevægelsen, centrum-venstre og den yderste venstrefløj var med til at skabe. I 90 erne er det derimod kapitalismen, der for alvor har sejret ad helvede til for at bruge et udtryk fra den tidligere LO-formand Thomas Nielsen. Kapitalismen har vundet frem både når det gælder vores tids- og pengeforbrug, men også når det gælder påvirkningen af vores holdninger. Det vi gør via vores forbrug, præger hvem vi er, hvad vi mener, og hvordan vi forholder os til omverdenen. Den industrielle kapitalisme er blevet suppleret af en populærkulturel kapitalisme, som vi forbrugere nyder godt af. Vi accepterer kapitalismens spilleregler. Vi køber varer, der er produceret i Asien eller Østeuropa vel vidende, at arbejderne ikke har fået nær den løn, vi selv ville kræve for det samme arbejde. Den såkaldte politiske forbruger, som der er blevet skrevet og snakket meget om, har ikke for alvor vundet indpas. Erhvervslivet er fuldstændig klar over værdien af effektiv markedsføring, og er samlet set en af samfundets mest magtfulde aktører i forhold til at påvirke almindelige menneskers holdningsdannelse. De største danske virksomheder har kommunikationsafdelinger med et trecifret antal ansatte, og det er intet at regne imod, hvad de multinationale virksomheder har og spenderer på PR, markedsføring og kommuni- 20 Tidere Skifter-Skift stil 20

21 kation. Ofte er markedsføringen og produktets image mere vigtigt end produktets kvalitet i sig selv. Som den canadiske journalist og forfatter Naomi Klein beskriver i sin brandingkritiske bog, No Logo, var det i midten af 1980 erne, at managementteoretikerne fastslog, at succesfulde firmaer fremover ikke skal producere produkter, men derimod brands; underforstået produkter, der primært lever af deres image. 4 Når Nike siger Just do it, så lyder det fedt, og vi gør det gerne: Dyrker sport for at vinde. Vi føler os på den måde som en del af et globalt livsstilsfællesskab. Ikonerne kommer ikke fra politik For mange politikere er den politiske tilværelse paradoksalt nok blevet mere kompliceret i dag, hvor politiske statements skal være kortfattede, logiske og fængende. At den tidligere Mr. Universe og actionskuespiller Arnold Schwarzenegger kan blive valgt som guvernør i Californien ved at bruge citater fra sine film som politiske slogans, siger selvfølgelig noget om, hvad vor tids politikere skal konkurrere med! Da den amerikanske skuespiller Sean Penn tog til Irak for at vise sin protest over for koalitionens krig, fik det masser af medieomtale. Hans manifestation har uden tvivl haft mere betydning for almindelige amerikaneres meningsdannelse, end hvad mange politikere har ment om samme sag. Nutidens største ikoner er sjældent politikere eller politiske ledere. Ikonerne kommer især fra sportens, musikkens og filmens verden både herhjemme og internationalt. Danske politikere har understøttet af den moderne politiske journalistik med større eller mindre succes forsøgt at tage kampen op med nutidens ikoner ved at tilføre den politiske verden elementer, der kommer fra sporten og fil- 4 Naomi Klein: No Logo. Klim, Tidere Skifter-Skift stil 21

22 mens verden. Medierne var med til at fremstille de to seneste folketingsvalg i 1998 og 2001 som et valg, ikke blot mellem henholdsvis Nyrup og Ellemann, og Nyrup og Fogh, men som en boksekamp i sværvægtsklassen. Det rykker dog ikke ved, at nutidens politikere ikke for alvor har de unges interesse. På bagsiden af Ekstra Bladet i september 2003 kunne man læse tre skoleelevers bedømmelse af Mogens Lykketoft: Den mest markante association var, at han ligner en ged. En ung gymnasielærer har fortalt mig, at i hendes 3.g.-klasse var der ikke én, der vidste hvem Søren Krarup er! At de danske politikere heller ikke altid selv er de bedste til at forvalte deres eget omdømme, gør ikke sagen bedre. Når kulturminister Brian Mikkelsen taler usandt i sagen om en tidligere DR-direktør, der i 70 erne tilsyneladende ville klynge udenrigsminister Per Stig Møller op i en lygtepæl, svækker han ikke blot sin egen og de konservatives troværdighed. Det går ud over hele befolkningens bedømmelse af politikere som helhed. Når tidligere trafikminister Jakob Buksti bliver taget af politiet for at køre 173 km/t på motorvejen, er det ikke kun udtryk for et øjebliks dumhed, som han selv udtrykte det til pressen. Det er langtidsholdbar idioti og årsag til vedblivende manglende troværdighed ikke bare for ham selv, men desværre for politikerstanden generelt. Fagbevægelsen har også sine problemer. Misèren med formanden for SID s industrigruppe, Willy Strube, der snød for 1,2 mio. kr. er blot et af eksemplerne, der er med til at skabe et billede af, at moralen blandt fagbevægelsens spidser ikke altid er i top. Nye sager fra 2004 er også med til at svække fagbevægelsens image. Der var sagen fra BUPL (Forbundet for pædagoger og klubfolk), hvor tre ansatte fik et gyldent håndtryk på i alt 4,4 mio. kr. uden at blive afskediget. Dertil kom, at den tidligere BUPL-formand i første omgang accepterede en fra- 22 Tidere Skifter-Skift stil 22

23 trædelsesordning på over kr. fra BUPL, efter hun var blevet formand for hovedorganisationen FTF. Hun afstod dog senere fra fratrædelsesordningen. Der var også sagen fra HK, hvor de ledige medlemmer i første omgang blev frataget retten til at stemme om den kommende overenskomst. Beslutningen blev siden omstødt efter flere dages dårlig presse. Alle de nævnte sager er af gode grunde med til at svække ikke blot de pågældende organisationers popularitet, men hele fagbevægelsens omdømme. Kollektiviteten er under pres til fordel for egoismen Jeg har engang hørt det formuleret på denne måde: Solidariteten forsvandt, da arbejderne fik parcelhus og egen bil. Nu skal man passe på med at idyllisere arbejderklassens solidaritet, for klassekampen også dengang, den var i sin vorden og spæde begyndelse har jo hele tiden handlet om at stå sammen for at opnå mere til sig selv. Den højere løn, de bedre arbejdsforhold og den øgede fritid var de første resultater, arbejderklassen var med til at skabe. Siden kom parcelhusene og privatbilismen. Og så kom det øgede interessefællesskab mellem lønmodtagere og arbejdsgivere centreret omkring den private ejendomsret og det øgede forbrug. At det kollektive, ansvaret over for fællesskabet, i disse år er under pres, ses overalt: Forældre hiver deres børn ud af folkeskolen for i stedet at sende dem i privatskole. Almindelige lønmodtagere tegner sundhedsforsikringer af angst for, at det offentlige sundhedsvæsen ikke kan hjælpe dem, hvis uheldet er ude. Interessen for kollektive sportsgrene er vigende til fordel for de mere individprægede sportsgrene, måske fordi de passer bedre ind i en fortravlet hverdag end den ugentlige kamp i klubben og en efterfølgende håndbajer. 23 Tidere Skifter-Skift stil 23

24 Debatkulturen har ændret fokus vi lever i et mediesamfund Avisernes ledere hører ikke til blandt det mest læste stof i avisen. Og ser vi bort fra de ret kortfattede debatindlæg forfattet af gud og hver mand, er det primært de veluddannede og beslutningstagerne, der leverer kronikkerne og de lange indlæg og dermed primært skriver til hinanden. Betydningen af den debat der foregår i avisernes spalter er i løbet af de senere år dalet til fordel for andre debatformer. For det er jo ikke, fordi vi danskere ikke interesserer os for, hvad andre mener. Antallet af shows i enten radio eller tv, eller mængden af interviews i aviserne, hvor både kendte og mindre kendte fortæller om alt mellem himmel og jord, er eksploderet. Talkshows på radio og tv og de bløde interviews i de forskellige medier handler sjældent om emner, der ligger inden for den klassiske politiske dagsorden: Uddannelse, udenrigspolitik, arbejdsmarked eller retspolitik, for at nævne nogle eksempler. De emner opfattes generelt som kedelige og kan groft sagt placeres på fornufts-skalaen. Som læsere eller seere vil vi hellere have eller deltage i debatter, der ligger inden for lyst-området : sex, parforhold, madlavning, tøjdesign el. lign. Det livet i virkeligheden handler om. Påstanden om at vi lever i et informationssamfund, er ikke helt præcis, for tusindvis af danskere er stadig beskæftiget inden for erhverv, der også fandtes før det såkaldte informationssamfund indtraf. Når det påstås, at Danmark er blevet et multikulturelt samfund, er det heller ikke korrekt, for de fleste danskere oplever ikke Danmark som et multikulturelt samfund de kender ingen indvandrere og er på ingen måde i berøring med indvandrernes kultur. Hvis vi ser bort fra den etniske madkultur, hvilke etniske danskere hører så pakistansk popmusik eller følger med i tyrkiske soap-operas? 24 Tidere Skifter-Skift stil 24

25 Hvad Danmark helt sikkert er blevet er derimod et amerikaniseret mediesamfund. En mental forstad til USA, hvor amerikansk domineret populærkultur på godt og ondt former den musik, vi hører, samt de film og tv-serier, vi følger. Og det slutter jo ikke med det, for vores levevis bliver i ekstrem grad påvirket af de værdier og normer, der formidles via medierne: den amerikansk inspirerede medievirkelighed bliver på den måde hurtigt omsat til dansk hverdag og er med til at bestemme, hvilke holdninger og drømme vi har, hvilke varer vi forbruger, hvordan vi opdrager vores børn osv. Mediekulturen er stærk, for den går lige ind i hjertet på os. Og derind er det jo de færreste politikere, der når. Fra Bermuda-trekant til dynamisk trio Selvom centrum-venstre og fagbevægelsen på mange måder udfordres udefra, rykker det ikke ved, at de som organisationer selv bærer hovedansvaret for, at almindelige danskeres opmærksomhed i disse år vender sig væk fra parti- og fagpolitik. Det er centrum-venstre og fagbevægelsens eget ansvar, hvis deres politik og projekter ikke er interessant nok for resten af omverdenen. Hvis dialogen med medlemmerne og den øvrige del af befolkningen skal fungere bedre, kræver det at den enkelte dansker får en fornemmelse af, at organisationernes arbejde er vedkommende og vigtigt, og at de som medlemmer kan få stor indflydelse på organisationernes udvikling. Især de politiske organisationer omkring centrum-venstre og fagbevægelsen lever af og i spændingsfeltet mellem dem selv, deres medlemmer og ikke mindst befolkningen. Spændingsfeltet er afgørende for organisationernes styrke og gennemslagskraft. Uden en stærk folkelig forankring, ingen bevægelse. 25 Tidere Skifter-Skift stil 25

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

De grønne pigespejderes pressehåndbog

De grønne pigespejderes pressehåndbog PRESSEHÅNDBOG De grønne pigespejderes pressehåndbog - en opslagsbog i pressehåndtering og ekstern kommunikation Indhold: Formål med bogen s. 2 Kommunikationsstrategi s. 3 Hvem kommunikerer om hvad? s.

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Arbejdsprogram 2015-2016

Arbejdsprogram 2015-2016 Arbejdsprogram 2015-2016 safu s mission er på en nærværende og kompetent måde at sikre enkeltmedlemmer sparring og hjælp i arbejdslivet samt styrke foreningers vilkår på arbejdsmarkedet. safu s vision

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Aktuelt om kommunikation. Ny ledelse hos Kreab NYHEDSBREV: JUNI 2014

Aktuelt om kommunikation. Ny ledelse hos Kreab NYHEDSBREV: JUNI 2014 NYHEDSBREV: JUNI 2014 Aktuelt om kommunikation Hensigten er at dele vores viden om kommunikation med dig. Seks gange om året vil du få gode råd og tips - alt fra hvordan du udnytter agurketiden, hvordan

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Adm. direktør. www.odgersberndtson.dk

Adm. direktør. www.odgersberndtson.dk Adm. direktør December 2013/ januar 2014 2 Adm. direktør Situationen Hjerteforeningen står overfor et ledelsesskifte, idet den adm. direktør siden 2010 netop er fratrådt. Ved et ledelsesskifte ønsker bestyrelsen

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Faglige faner i front

Faglige faner i front 14.09.09 Faglige faner i front Side 1 af 8 Notat fra Cevea, 11/9-2009 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Mere end et forsikringsselskab. Folket ønsker

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Tættere på stueren end nogensinde

Tættere på stueren end nogensinde Tættere på stueren end nogensinde Hver femte vælger, som stemte på V eller K ved seneste valg, mener nu, at Dansk Folkeparti (DF) skal have ministerposter. Kristian Thulesen Dahl er favorit og slår Pia

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG

Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG Socialchefforeningens vej til fremtiden UDKAST140612 HB - Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark Juni 2012 Hvorfor et debatoplæg?

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Kommunalpolitisk Topmøde 2013

Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Den 21. - 22. marts Program Fremtidens kommunestyre til debat Velkommen til Kommunalpolitisk Topmøde 2013 På vegne af KL s bestyrelse er det en glæde at byde velkommen til

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1. Strategi- og handlingsplan

STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1. Strategi- og handlingsplan STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1 Strategi- og handlingsplan 2010-2014 STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 2 Forord Bestyrelsen for Forsikring & Pension vedtog i september 2009 en revideret

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Refleks2011. kompetencer der rykker

Refleks2011. kompetencer der rykker Refleks2011 kompetencer der rykker Et kvalitetstilbud til dig der ønsker kompetencer der rykker! Refleks2011 lørdag den 10. september til søndag den 11. september 2011 Refleks2011 Refleks2011 velkommen

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere