I det følgende præsenteres nogle opdaterede og regionale resultater vedr.;

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I det følgende præsenteres nogle opdaterede og regionale resultater vedr.;"

Transkript

1 Ulighed i uddannelsessystemet. Nogle opdaterede tal Den hvidbog om ulighed, LO udgav i forbindelse med sin kongres efteråret 2007, har naturligt givet anledning til debat. Det gælder navnlig påvisningen af den sociale skævhed, der gør sig gældende i forhold til risikoen for at klare sig mindre godt i uddannelsessystemet. Der har derfor været et naturligt ønske om at få opdateret analyserne og for at få belyst, om der evt. er geografiske forskelle i forhold til disse problemer. I det følgende præsenteres nogle opdaterede og regionale resultater vedr.; - Sammenhængen mellem baggrundsforhold i familien og risikoen for at droppe ud inden 9. klasses afgangsprøve - Sammenhængen mellem skolekarakterer og forældrenes uddannelse/etniske baggrund - Sammenhængen mellem risikoen for ikke at få en erhvervsuddannelse og forældrenes uddannelse m.v. Bagest i bilaget findes en fordeling af børn efter de vigtigste baggrundsparametre. Risikoen for at droppe ud inden 9. klasses afgangsprøve Selv om vi har 9 års undervisningspligt, kan man konstatere, at en del unge ikke får taget afgangsprøve fra 9. klasse og heller ikke kommer videre i uddannelsessystemet. Gruppen er lidt svær at afgrænse. De enkelte skoler indrapporterer data vedr. 9. klasses prøveresultater til Undervisningsministeriet, men skolerne opsporer ikke de elever, som evt. er droppet ud inden - for fx at finde ud af, om de er begyndt på en anden skole eller et andet uddannelsestilbud. De, der dropper ud, må derfor indkredses på den måde, at man undersøger, om man kan finde dem på andre skoler eller i andre registre. Og så må man håbe, at registrene er rimeligt komplette. I det følgende tages udgangspunkt i personer, der fyldte 18 år i løbet af Der er herefter set på, om disse personer har taget 9. klasses eller 10. klasses afgangsprøve enten i 2007 eller i 2006 eller i 2005 eller i På baggrund af Tabel 1 nedenfor kan det nemlig beregnes, at 99,85 pct. af dem, der tager 9. klasses afgangsprøve, gør det det år, hvor de fylder enten 15, 16, 17 eller 18 år. Tabel 1. Aldersfordeling for personer, der faktisk tog 9. Klasses afgangsprøve i 2007 Alder ved udgangen af 2007 Antal elever Pct. 14 år 8 0,01 15 år ,40 16 år ,40 17 år ,16 18 år 524 0,86 19 år 73 0,12 20 eller mere 28 0,02 I alt ,01

2 De personer, der i denne tabel har taget 9. klasses afgangsprøve, er personer, der har opnået en karakter i mindst ét af følgende fag: - Dansk mundtlig standpunktkarakter - Dansk mundtlig årsprøve - Dansk skriftlig fremstilling standpunktkarakter - Dansk skriftlig fremstilling årsprøve - Matematik færdighedsregning standpunktkarakter - Matematik færdighedsregning årsprøve - Matematik problemregning standpunktkarakter - Matematik problemregning årsprøve Kun hvis der mangler en karakter i alle otte fag, regnes eleven ikke med til dem, der har taget 9. klasses prøve. En mindre gruppe elever går videre med fx en håndværksmæssig uddannelse eller i gymnasiet uden at have taget årsprøve fra 9. eller 10. klasse. Det er derfor undersøgt, om de elever, der ikke har taget 9./10. klasse evt. forekommer i registre for igangværende ungdomsuddannelse i ét af årene Det er også undersøgt, om de findes i registre vedr. elever på produktionsskoler, daghøjskoler mv. Endelig er unge, der ikke havde bopæl i Danmark i starten af 2003, taget fra. Disse unge kan jo have gået i skole i et andet land, uden at det fremgår af de danske registre. Det bemærkes, at afgrænsningen er lidt anderledes end i ulighedsrapporten. Det skyldes, at metoden kræver, at man inddrager karakterdata fra fire på hinanden følgende år. Det er først nu, AEraadet har fået adgang til sådanne data. Den ændrede metode betyder også, at andelen af unge, der ikke når frem til 9. klasses afgangsprøve, bliver lidt højere end i ulighedsrapporten. I rapporten tog beregningen nemlig udgangspunkt i unge, der gik i klasse. Men en del unge kommer ikke i disse klasser, fx fordi de har Downs syndrom eller et andet handicap. Nærværende notat har disse unge med. 1 Tabel 2 viser herefter, hvordan de 18-årige fordeler sig m.h.t. afgangsprøve fra folkeskolen mv., hvis vi ser på de unges etniske baggrund. 1 Dermed giver dette notat også et mere præcist billede af, hvor stor en del af den manglende målopfyldelse i forhold til ønsket om, at 95 pct. Af en ungdomsårgang skal have en uddannelse, der kan henføres til det tidlige frafald.

3 Tabel 2. Unge der fyldte 18 år i 2007 fordelt efter afgangsprøve fra folkeskolen mv. og etnisk baggrund. Har taget 9. elle 10. klasses afgang Ikke afgang, men har været tilmeldt anden uddannelse Tilmeldt produktionsskole, daghøjskole m.v. Ingen af delene Antal 18- årige I alt Pct. af 18 årige Dansk 93 1,5 0 5, Europa/vesten 91 2,2 0 6, verden 87,4 2,5 0 10, I alt 92,6 1,6 0 5, Note: Gruppen tilmeldt produktionsskole m.v. omfatter kun unge, der ikke er med i nogle af de to forudgående grupper. Det ses, at 5,7 pct. af de 18-årige tilsyneladende ikke har magtet af fuldføre folkeskolen. Andelen er højst for unge fra de etniske minoriteter, men også for unge med dansk etnisk baggrund svarer tallet til, at der i gennemsnit mangler en elev for hver klasse, der går til afgangsprøve. I de følgende tabeller er unge med etnisk baggrund i 3. verden udeladt. Tabel 3 viser herefter de regionale forskelle. Tabel 3. Unge der fyldte 18 år i 2007 fordelt efter afgangsprøve fra folkeskolen mv. og bopælsregion. Ikke unge med etnisk baggrund i 3. verden. Har taget 9. elle 10. klasses afgang Ikke afgang, men har været tilmeldt anden uddannelse Tilmeldt produktionsskole, daghøjskole m.v. Ingen af delene Antal 18- årige I alt Pct. af 18 årige Nordjylland 92,7 1,5 0 5, Midtjylland 93,1 1,5 0 5, Syddanmark 92,7 1,7 0 5, Hovedstaden 92,8 1,5 0 5, Sjælland 91,5 1,9 0,1 6, Hele landet 92,6 1,6 0 5,

4 Det ses, at Region Sjælland tilsyneladende har en lidt højere andel af unge, der ikke fuldfører folkeskolen end de øvrige regioner. Tabel 4 viser, hvor stor en andel af de unge, der blev 18 år i 2007, som hverken havde 9. eller 10. klasses afgangseksamen eller havde været i gang med en ungdomsuddannelse. Tabel 4. Andel af unge der fyldte 18 år i 2007, der hverken havde afgangsprøve fra folkeskolen eller havde været i gang med en ungdomsuddannelse, fordelt på baggrundsforhold i familien. Ikke unge med etnisk baggrund i 3. Verden. Frafald før 9. klasse Antal 18 årige Pct. af 18 årige Drenge 7, Piger 4, Forældre bor ikke sammen 8, Forældre bor sammen Forældre har ingen erhvervsuddannelse 15, Studentereksamen 6, Erhvervsfaglig 5, Kort/mellemlang videregående/bachelor Lang videregående/forsker 2, Over 50 pct. af indkomst fra kontanthjælp/pension 13, pct. af indkomst fra kontanthjælp/pension 11,4 713 Modtaget kontanthjælp/pension i øvrigt 11, Ingen modtagelse af kontanthjælp/pension 3, Det ses, at navnlig familiens uddannelsesbaggrund slår stærkt igennem i forhold til risikoen for at droppe ud uden afgangsprøve. 2 I bilaget findes tilsvarende tabeller for de enkelte regioner. Gennemsnitskarakter ved 9. klasses afgangsprøve Det store flertal mere end 90 pct. når naturligvis frem til 9. klasses afgangsprøve, men også her spores den negative sociale arv, idet især forældrenes uddannelsesbaggrund og den etniske baggrund slår igennem i forhold til de opnåede karakterer. Tabel 5 viser gennemsnitskarakteren ved 9. klasses afgangsprøve sammenholdt med familiens uddannelsemæssige og etniske baggrund. 2 Omvendt er andelen, der dropper ud, hvis forældrene har en videregående uddannelse, så lav, at man må regne med, at metoden er rimeligt dækkende.

5

6 Tabel 5. Gennemsnitskarakterer ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve 2007 for elever med forskellig etnisk og uddannelsesmæssig baggrund i familien Etnisk baggrund Højeste uddannelse I alt blandt forældrene Dansk Europa/vesten 3. Verden Antal elever Gennemsnitskarakter Ingen kendt 7,32 7,09 6,99 7, Student 8,33 7,52 7,16 7, Erhvervsfaglig 7,91 7,54 7,43 7, KVU/MVU/bachelor 8,5 7,97 7,66 8, LVU/forsker 9,09 8,52 7,81 9, I alt 8,2 7,66 7,27 8, Karaktergennemsnittet er gennemsnittet af de otte karakterer, som er nævnt ovenfor. Det ses, at såvel familiens uddannelsesmæssige som etniske baggrund spiller en rolle. Tabel 6 viser de tilsvarende gennemsnitstal for Tabel 6. Gennemsnitskarakterer ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve 2004 for elever med forskellig etnisk og uddannelsesmæssig baggrund i familien Etnisk baggrund Højeste uddannelse I alt blandt forældrene Dansk Europa/vesten 3. Verden Antal elever Gennemsnitskarakter Ingen kendt 7,4 7,1 6,97 7, Student 7,96 7,24 6,97 7, Erhvervsfaglig 7,85 7,46 7,25 7, KVU/MVU/bachelor 8,46 7,88 7,49 8, LVU/forsker 8,99 8,08 7,6 8, I alt 8,11 7,57 7,15 8, Ser vi på unge med dansk etnisk baggrund, ses det, at der i 2004 var en afstand i karaktergennemsnit på 1,59 mellem en 18-årig med to forældre uden uddannelse og en 18-årig, hvor en af forældrene har en videregående uddannelse. I 2007 er denne afstand vokset til 1,77. Det skal dog samtidig bemærkes, at andelen af 18-årige med dansk etnisk baggrund og to forældre uden uddannelse er faldet fra 12,8 pct. i 2004 til 9,0 pct. i Samtidig er andelen af 18-årige, der har en forælder med lang videregående uddannelse, vokset fra 9,9 til 11,9 pct. Dette skyldes den udjævning på uddannelsesområdet, som er sket tidligere. Eftersom gruppen uden kendt

7 uddannelse således er blevet snævrere, er der større risiko end tidligere for, at man finder andre belastninger end manglende uddannelse i denne gruppe. Chancen for at få en erhvervskompetencegivende uddannelse De ulige livschancer slår endelig klart igennem, hvis vi ser på risikoen for, at unge ikke får en uddannelse ud over folkeskolen. Dette spørgsmål er i Tabel 7 belyst med udgangspunkt i unge, der var 25 år ved udgangen af Tabel 7. Uddannelsesmæssig status for 25-årige i 2007 fordelt efter højeste uddannelse blandt forældrene. Kun unge, der boede i Danmark Højeste uddannelse blandt forældre Under uddann else Kortere videreg ående/ melleml ang/bac helor Længer e videreg ående/f orsker Ingen kendt Student Erhverv sfaglig I alt Antal 25 årige Uoplyst 30,4 27,4 5,3 18,9 16,4 1, Ingen 37,1 15,1 5,1 33,4 9 0, Student 21,3 25,4 10,4 22,3 18,8 1, Erhvervsfaglig 19 19,9 5,9 38,2 16,3 0, KVU/MVU/ Bachelor 11,3 32,3 7,8 21,7 25,6 1, LVU/forsker 6,8 38,2 6,8 8 36,9 3, I alt 19,2 24,2 6,4 29,7 19, Den gruppe for hvem, der ikke foreligger uddannelsesmæssige oplysninger vedr. forældrene, består overvejende af indvandrere/efterkommere, hvis forældre evt. kan have en udenlandsk uddannelse. Desuden er der en mindre gruppe dansk-etniske unge, der har mistet begge forældre, i denne gruppe. Det ses, at hvis ingen af forældrene har en uddannelse ud over folkeskolen, så er der 37,1 pct. af de 25-årige, som heller ikke har en uddannelse og som heller ikke er i færd med at tage én. Hvis en af forældrene har en længerevarende uddannelse, er andelen 6,8 pct. Sammenhængen fremgår også af Figur 1. I bilaget findes tilsvarende figurer for de fem regioner.

8 De 25-åriges erhvervsuddannelse og familiens hjemmebaggrund Selv om forældrenes uddannelsesniveau synes at være den vigtigste faktor for, om de unge senere får en uddannelse, spiller også andre forhold i familien ind. Tabel 8 illustrerer en række af disse sammenhænge.

9 Tabel 8. Andel af unge, der var uden uddannelse i 2007, fordelt efter forældrenes uddannelsesniveau og 1997-oplysninger vedr. forældrenes samlivsforhold, boligforhold og modtagelse af kontanthjælp/pension. Kun etnisk danske unge. Højeste uddannelse blandt forældrene Uoplyst Ingen Student Erhvervsfaglig KVU/MVU/bach elor Forældrenes samlivsforhold 1997 Ingen af forældrene levede overvejende af kontanthjælp/pens ion i 1997 Ikke socialt boligb yggeri 1997 Socialt boligbyg geri 1997 Mindst en af forældrene levede overvejende af kontanthjælp/pension i 1997 Ikke socialt boligbygg eri 1997 Socialt boligbygg eri 1997 Pct. af 25-årige, der ikke havde nogen uddannelse ud over folkeskolen, og som ikke var under uddannelse Antal 25 årige Forældre boede sammen 15,6 341 Forældre boede ikke sammen 21, Forældre boede sammen 22,8 36,7 39,9 55, Forældre boede ikke sammen 33, ,6 51, Forældre boede sammen 9,6 383 Forældre boede ikke sammen 15,1 21,3 285 Forældre boede sammen 12,7 27, , Forældre boede ikke sammen 22,8 28,9 36,7 39, Forældre boede sammen 7 15,5 12, Forældre boede ikke sammen 13,5 22,2 28,7 33, Forældre boede sammen 4 2, Forældre boede ikke sammen 9,2 9 10, LVU/forsker Note: I tabellen er felter, der repræsenterer mindre end 50 individer, blanket af. I tabellen er socialt boligbyggeri afgrænset som etagebyggeri, hvor ejeren er et almennyttigt boligselskab. Det ses, at hvis en af forældrene fx har en længerevarende uddannelse, forældrene boede sammen i 1997 (da den unge var 15 år), ingen af forældrene levede af kontanthjælp/pension og familien ikke

10 boede i socialt boligbyggeri så er der kun 4 pct. af de unge, der ikke har en uddannelse ud over folkeskolen. Hvis derimod ingen af forældrene har en længerevarende uddannelse, forældrene ikke boede sammen i 1997 (da den unge var 15 år), en af forældrene overvejende levede af kontanthjælp/pension og familien boede i socialt boligbyggeri så er der 52 pct. af de unge, der ikke har en uddannelse ud over folkeskolen. På den baggrund kan man inddele de unge efter antallet af risikofaktorer i barndomsmiljøet. I analysen i det følgende er der regnet med følgende risikofaktorer : - Ingen af forældrene har en uddannelse ud over folkeskolen - Forældrene boede ikke sammen, da den unge var 15 år - En af forældrene levede overvejende af kontanthjælp/førtidspension, da den unge var 15 år - Familien boede i socialt boligbyggeri i form af almennyttigt etagebyggeri, da den unge var 15 år. Herefter kan man sammenholde udviklingen i uddannelseschancer med antallet af risikofaktorer. Hovedresultaterne fremgår af Figur 2. I bilaget findes tilsvarende figurer for de enkelte regioner. 3 3 Metoden er lidt anderledes end i Rapporten om ulighed fra 2007, idet risikofaktorerne omkring boligforhold, samlivsforhold og modtagelse af sociale ydelser er bedømt ud fra den unges forhold som 15 årig. Dermed bliver tallene en smule anderledes end i rapporten, men nærværende notat giver et mere præcist billede. Fordelingen på regioner i bilaget sker også ud fra den unges bopælsregion som 15 årig.

11

12 Bilag. Regionsfordelte tabeller og figurer Frafald før 9. klasses afgangsprøve Bilagstabel 1. Andel af unge i Region Nordjylland der fyldte 18 år i 2007, der hverken havde afgangsprøve fra folkeskolen eller havde været i gang med en ungdomsuddannelse, fordelt på baggrundsforhold i familien. Ikke unge med etnisk baggrund i 3. Verden. Frafald før 9. klasse Pct. af 18 årige Drenge 7,0 Piger 4,5 Forældre bor ikke sammen 9,6 Forældre bor sammen 3,9 Forældre har ingen erhvervsuddannelse 17,7 Studentereksamen 5,2 Erhvervsfaglig 5,3 Kort/mellemlang videregående/bachelor 2,8 Lang videregående/forsker 1,7 Over 50 pct. af indkomst fra kontanthjælp/pension 15, pct. af indkomst fra kontanthjælp/pension 12,4 Modtaget kontanthjælp/pension i øvrigt 14,6 Ingen modtagelse af kontanthjælp/pension 3,6

13 Bilagstabel 2. Andel af unge i Region Midtjylland der fyldte 18 år i 2007, der hverken havde afgangsprøve fra folkeskolen eller havde været i gang med en ungdomsuddannelse, fordelt på baggrundsforhold i familien. Ikke unge med etnisk baggrund i 3. Verden. Frafald før 9. klasse Pct. af 18 årige Drenge 7,0 Piger 4,5 Forældre bor ikke sammen 9,6 Forældre bor sammen 3,9 Forældre har ingen erhvervsuddannelse 17,7 Studentereksamen 5,2 Erhvervsfaglig 5,3 Kort/mellemlang videregående/bachelor 2,8 Lang videregående/forsker 1,7 Over 50 pct. af indkomst fra kontanthjælp/pension 13, pct. af indkomst fra kontanthjælp/pension 10,9 Modtaget kontanthjælp/pension i øvrigt 13,3 Ingen modtagelse af kontanthjælp/pension 3,4 Bilagstabel 3. Andel af unge i Region Syddanmark, der fyldte 18 år i 2007, der hverken havde afgangsprøve fra folkeskolen eller havde været i gang med en ungdomsuddannelse, fordelt på baggrundsforhold i familien. Ikke unge med etnisk baggrund i 3. Verden. Frafald før 9. klasse Pct. af 18 årige Drenge 7,1 Piger 3,9 Forældre bor ikke sammen 8,5 Forældre bor sammen 4 Forældre har ingen erhvervsuddannelse 15,1 Studentereksamen 7,3 Erhvervsfaglig 4,9 Kort/mellemlang videregående/bachelor 2,5 Lang videregående/forsker 2,5 Over 50 pct. af indkomst fra kontanthjælp/pension 13, pct. af indkomst fra kontanthjælp/pension 7,5 Modtaget kontanthjælp/pension i øvrigt 11,5

14 Ingen modtagelse af kontanthjælp/pension 3,8 Bilagstabel 4. Andel af unge i Region Hovedstaden, der fyldte 18 år i 2007, der hverken havde afgangsprøve fra folkeskolen eller havde været i gang med en ungdomsuddannelse, fordelt på baggrundsforhold i familien. Ikke unge med etnisk baggrund i 3. Verden. Frafald før 9. klasse Pct. af 18 årige Drenge 7,1 Piger 4,1 Forældre bor ikke sammen 7,9 Forældre bor sammen 4,1 Forældre har ingen erhvervsuddannelse 13,9 Studentereksamen 6,8 Erhvervsfaglig 5,5 Kort/mellemlang videregående/bachelor 3,7 Lang videregående/forsker 2,2 Over 50 pct. af indkomst fra kontanthjælp/pension 13, pct. af indkomst fra kontanthjælp/pension 12,0 Modtaget kontanthjælp/pension i øvrigt 10,9 Ingen modtagelse af kontanthjælp/pension 3,8 Bilagstabel 5. Andel af unge i Region Sjælland, der fyldte 18 år i 2007, der hverken havde afgangsprøve fra folkeskolen eller havde været i gang med en ungdomsuddannelse, fordelt på baggrundsforhold i familien. Ikke unge med etnisk baggrund i 3. Verden. Frafald før 9. klasse Pct. af 18 årige Drenge 8,3 Piger 4,7 Forældre bor ikke sammen 9,4 Forældre bor sammen 4,7 Forældre har ingen erhvervsuddannelse 16,3 Studentereksamen 5,6 Erhvervsfaglig 6,0 Kort/mellemlang videregående/bachelor 3,5 Lang videregående/forsker 2,6 Over 50 pct. af indkomst fra kontanthjælp/pension 13, pct. af indkomst fra kontanthjælp/pension 10,3

15 Modtaget kontanthjælp/pension i øvrigt 13,3 Ingen modtagelse af kontanthjælp/pension 5,0 Gennemsnitskarakter ved 9. klasses afgangsprøve

16

17

18 Risiko for ikke at få en uddannelse og forældrenes uddannelsesbaggrund

19

20

21 Risiko for at mangle uddannelse ud over folkeskolen og antal risikofaktorer i opvækstmiljøet.

22

23

24

25 Bilagstabel årige fordelt efter højeste uddannelse blandt forældrene, familiens modtagelse af sociale ydelser og forældrenes samlivsforhold. Hele landet og de enkelte regioner Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Forældrenes uddannelsesniveau Pct. af 0-17 årige Uoplyst 1,3 1,1 1,4 1,5 1 1,3 Ingen 10,2 9,8 10,8 9,8 11,3 10,3 Student 3 2,8 2, ,5 Erhvervsfaglig 39,8 43,3 42,1 31,6 43,5 39 Kortere/mellemlang/bachelor 33,3 34,7 34,5 29,6 31,4 32,4 Videreg./forsker 12,5 8,3 8,4 22,5 9,8 13,5 I alt Familiens modtagelse af kontganthjælp/førtidspension Ingen modtagelse af sociale ydelser 80, ,6 81,6 80,1 80,7 Under 25 pct. Af indkomsten fra kontanthjælp/pension 9,1 9,1 9,3 7,9 9,2 8, pct. Af indkomsten fra kontakthjælp/pension 4 3,9 4,3 3,2 4,1 3,8 Over 50 pct. Af indkomsten fra kontanthjælp/pension 6,6 4,9 6,8 7,3 6,6 6,6 I alt Familieforhold Bor sammen med far og mor 74,6 75,9 73, ,4 72,8 Bor ikke sammen med far og mor 25,4 24,1 26, ,6 27,2 I alt Antal 0-17 årige

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer Bilagsfigur Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus A blandt studenterne fra hf*, Gns.inkl. bonus A:,,,,,,,,, 3, 3,,, 5, 5,,, 7,,, 9, 9,,,,, Note

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået?

Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået? Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået? Indholdsfortegnelse Side Hovedresultater og perspektiver 2 Afgrænsning 6 Hvem kom i restgruppen 2001? - de enkelte baggrundsfaktorer 8 Udviklingen 1981-2001

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Leger lige børn bedst? Ulighed og adskillelse i daginstitutioner og skoler

Leger lige børn bedst? Ulighed og adskillelse i daginstitutioner og skoler Leger lige børn bedst? Ulighed og adskillelse i daginstitutioner og skoler November 2015 Leger lige børn bedst? Undersøgelsen er udført af seniorkonsulent Niels Glavind og seniorkonsulent Susanne Pade,

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Segmentering af daginstitutioner i forhold til andel af socialt udsatte børn - sampling til HPA-projektet

Segmentering af daginstitutioner i forhold til andel af socialt udsatte børn - sampling til HPA-projektet HPA-projektet - Arbejdspapir nr. 1 Bilagsmateriale Niels Glavind (2006) Segmentering af daginstitutioner i forhold til andel af socialt udsatte børn - sampling til HPA-projektet www.dpu.dk/hpa ISBN 978-87-7430-014-4

Læs mere

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet Lars Olsen, journalist og forfatter Disposition: En fortælling fra Nordjylland Hvad skal Danmark leve af og hvad skal de unge mestre?

Læs mere

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom i opvæksten og forældre, der står uden for arbejdsmarkedet store dele af opvæksten, sætter tydelige spor i børns chancer

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU)

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU) på forberedende voksenundervisning (FVU) Undervisningsene 2004/05-2006/07 Af Jens Andersen og Asger Hyldebrandt Pedersen Et stigende antal voksne (over 18 ) deltager i forberedende voksenundervisning (FVU).

Læs mere

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE 28. april 2008 Af Niels Glavind DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE Resumé: SUNDHEDSFORSIKRINGER Behandling på privat sygehus af en sundheds omfatter sjældent de svage grupper. Også når det gælder

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Baggrundsrapport II En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Bjørg Colding, AKF Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 363 2.

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse

Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse Dato 21. juni 2010 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse Undervisningsministeriet har med stor

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 UNI C Statistik & Analyse, 7. februar 2011 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning... 4 9. klasse... 4 Fag med bundne prøver...

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk 2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Sociale investeringer i udsatte boligområder Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Politiske perspektiver (Længere på literen) Offentlige udgifter Offentligt forbrug 513 mia. kr. Indkomstoverførsler

Læs mere

Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007

Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007 Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007 Kommunerne og den regionale læringsstrategi Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune Udfordringer i Sjælland Uddannelsesniveauet

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen Analyse 3. maj 2017 Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder Af Rasmus Bisgaard Larsen Den nye gymnasiereform indebærer, at adgangskravene til gymnasiale

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere