Tillidsrepræsentanten i spændingsfeltet mellem ledelse, kollegaer og fagforening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tillidsrepræsentanten i spændingsfeltet mellem ledelse, kollegaer og fagforening"

Transkript

1 Tillidsrepræsentanten i spændingsfeltet mellem ledelse, kollegaer og fagforening - En undersøgelse af hvorfor socialpædagogernes tillidsrepræsentanter forlader tillidshvervet Projektgruppe: Mikkel Feldstedt Brandrup, Esben Noël Hjort, Jeppe Hammer Larsen og Jens Peter Houe. Vejleder: Søren Juul. Socialvidenskab, RUC, SV1-SV2,

2 1. INDLEDNING Problemfelt Problemformulering Kapitelstruktur METODE Motivation Forforståelser Valg af teori Valget af Bourdieus teoretiske ramme Valg af empiri Kvalitative interview Fokusgruppeinterview PIERRE BOURDIEUS TEORIER Bourdieus videnskabsteoretiske perspektiver Bourdieu en analyseramme: Felt, socialt rum, kapital, habitus, doxa, illusio Felt Socialt rum Kapital Habitus Doxa Illusio Kritik af Bourdieus teorier OPERATIONALISERING AF BOURDIEUS TEORIER Strukturel-historisk feltanalyse Konstruktivistisk-fænomenologisk feltanalyse

3 4.3 Sammenspillet mellem analyseniveauerne STRUKTUREL-HISTORISK FELTANALYSE AF DET SOCIALPÆDAGOGISKE FELT Kapitalformer Den danske model strukturen for det danske arbejdsmarked De socialpædagogiske tillidsrepræsentanters arbejdsvilkår Den nødvendige og tilstrækkelige tid Samarbejdsforpligtelsen Øget decentralisering i 1990 erne Ny løn individuelle lønforhandlinger Øget indflydelse eller øgede byrder? Kommunalreformen sætter turbo på udliciteringen, decentraliseringen og kravene til tillidsrepræsentanterne Markedsgørelse på socialområdet Nye opgaver for tillidsrepræsentanten Øget individualisering De gule og de uorganiserede Delkonklusion FELTANALYSE AF HVORFOR SL S TILLIDSREPRÆSENTANTER STOPPER Tillidsrepræsentanternes motivation Tillidsrepræsentanternes forståelse af rollen som tillidsrepræsentant Tillidsrepræsentanternes relation til kollegaerne Tillidsrepræsentanternes relation til ledelsen Tillidsrepræsentanten mellem ledelse og kollegaerne Fagforeningens indflydelse på tillidsrepræsentanten Tillidsrepræsentantens opgaver: Tidspres og Ny Løn

4 6.8 Delkonklusion KONKLUSION PERSPEKTIVERING: UDVIKLINGSMULIGHEDER OG NYE PERSPEKTIVER PÅ TILLIDSHVERVET Problematikken omkring mangel på tid Den ny tillidsrepræsentant-rolle: Et dilemma: Mellem ledelse, kollegaer, fagforeninger, familie og brugerne på institutionen Mindre solidaritet i samfundet - fra kollektivisme til individualisme Den myndige tillidsrepræsentant Fagbevægelsen står ved en skillevej: mere eller mindre decentralisering? LITTERATURLISTE PENSUMOPGIVELSER Bilag (vedlagt i separat hæfte). 4

5 1. Indledning 1.1 Problemfelt Tillidsrepræsentanterne har altid spillet en central og vigtig rolle på det danske arbejdsmarked, og deres betydning er ikke blevet mindre i de seneste år, hvor tillidsrepræsentanten i øget omfang bliver en central samarbejdspartner for ledelsen, når nye initiativer og ændringer skal gennemføres på de lokale arbejdspladser. Tillidsrepræsentanten er samtidig fagforeningernes repræsentant på arbejdspladserne, når det gælder organisering af nye medlemmer og ikke mindst indgåelse af lokale aftaler og overholdelse af allerede centralt indgåede aftaler og overenskomster. Kravene til dagens tillidsrepræsentanter er derfor store. Samtidig har mange LO-forbund oplevet en faldende interesse for hvervet samt en hyppig udskiftning af tillidsrepræsentanter. Medarbejderne orker ikke at tage slæbet med det faglige arbejde, brok fra kollegerne, og samtidig er nogle bange for ikke at leve op til de store krav, der stilles til en moderne tillidsrepræsentant (Kudahl & Redder 2002). Disse tendenser kan til dels genkendes hos LO-forbundet Socialpædagogernes Landsforbund (SL), men SL ved ikke præcist, hvad den hyppige udskiftning af tillidsrepræsentanter skyldes. SL ved dog med sikkerhed, at der hvert år nyvælges cirka 250 tillidsrepræsentanter, men knapt hver anden af dem forlader posten igen inden for blot to år. SL brugte ca. 15,5 mio. kr. på tillidsrepræsentanternes kompetenceudvikling i Heraf gik 5 mio. kr. til at uddanne nyvalgte tillidsrepræsentanter (SL s hjemmeside om tillidsrepræsentanten ). At hver anden forlader tillidshvervet efter blot to år, og SL derfor er nødt til at bruge 5 mio. kr. hvert år til at uddanne nye, er ikke tilfredsstillende for nogen parter. Hverken for SL, lederne eller medarbejderne. Dels forsvinder meget viden og erfaring hver gang der foretages et nyvalg. Dels er det forbundet med store omkostninger at uddanne 250 nye tillidsrepræsentanter hvert år. Der foreligger en hel del forskning på området. Især forskning foretaget på baggrund af forespørgsler fra LO og de enkelte fagforeninger. Denne forskning har fungeret som 5

6 pejlemærke for vores egen undersøgelse og har været med til at målrette vores søgning mod aktuelle og centrale problemstillinger vedrørende tillidsrepræsentantens rolle. En gennemgående tendens i de mange akademiske rapporter på området er, at en række samfundsmæssige strukturelle ændringer påvirker tillidserhvervet. På det offentlige område er det især decentraliseringen af overenskomst- og aftalesystemet, Ny Løn, implementeringen af den nye kommunalreform og en generel individualisering i samfundet, der står som klare udfordringer for fremtidens tillidsrepræsentant (Nielsen mfl. 2006:83-88). Som konsekvens af decentraliseringen af kompetencer mangler tillidsrepræsentanterne tid. Dette er et centralt område, som de mange forskningsrapporter berører. Tillidsrepræsentanten har sværere og sværere ved at få tiden til at harmonere med arbejdsbyrden, og hele 52 % mener ikke at have den tilstrækkelige tid til tillidshvervet (Navrbjerg, Lubanski, Strøby Jensen 1998 (A): ). En anden problemstilling, der blandt andet også er udledt af decentraliseringen af kompetencer, er tillidsrepræsentanternes svære position mellem ledelse og kollega. Mange tillidsrepræsentanter påpeger det vanskelige i både at skulle samarbejde med lederne og samtidig varetage kollegaernes sag (Strøby Jensen 2002:18-20). I den forbindelse bliver mange tillidsrepræsentanter til en slags med- og mellemleder, der langt hen af vejen har vidtgående samarbejde med og forståelse for ledernes synspunkter. Denne mellemlederrolle, som mange tillidsrepræsentanter udfylder, vanskeliggør deres arbejde og deres funktion overfor dem de repræsenterer - kollegaerne (Nielsen mfl. 2006: ). Det videnskabelige arbejde med tillidsrepræsentanternes rolle er altså ganske omfangsrigt. På baggrund af dette og i lyset af den løbende debat omkring fagforeningernes aktuelle og fremtidige rolle, anser vi også vores projekt, for at være aldeles relevant og aktuelt, i forhold til hvordan fagbevægelsen fremover skal bibeholde og styrke deres indflydelse og legitimitet. Vi ønsker at undersøge det socialpædagogiske felt, og via empiriske studier og samfundsvidenskabelig teori at undersøge, hvorfor SL s tillidsrepræsentanter bliver relativt 1 Undersøgelsen er gennemført for LO af Steen E. Navrbjerg, Nikolaj Lubanski, Carsten Strøby Jensen, alle forskere i FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. 2 Nielsen, Kurt Aagaard; Nielsen, Birger Steen; Sommer, Finn M.; Warring, Niels og Gregersen, Camilla: Den myndige tillidsrepræsentant tillidsrepræsentantens læring, Roskilde Universitetscenter og Fagbevægelsens Kompetencecenter, 2005, i samarbejde med en række LO-forbund. 6

7 kort tid i hvervet. Efter at have analyseret de aktuelle årsager til frafaldet, ønsker vi i perspektiveringen at se på hvilke konkrete initiativer, der kan tænkes at forbedre tillidsrepræsentanternes arbejdsvilkår. 1.2 Problemformulering Hvad skyldes den hyppige udskiftning af SL s tillidsrepræsentanter? Hvad er den struktur-historiske baggrund for det socialpædagogiske felt og SL s tillidsrepræsentanter? Hvordan har tillidsrepræsentantens rolle ændret sig i forhold til ledelsen og kollegaer? Hvordan oplever SL s tillidsrepræsentanter spændingsfeltet mellem ledelse, kollegaer, SL og brugerne på institutionerne, og hvordan påvirker dette forhold deres beslutning om at stoppe som tillidsrepræsentanter? 7

8 1.3 Kapitelstruktur I kapitel 1 præsenteres problemfeltet og problemformuleringen samt projektets design. I kapitel 2 redegøres for vores motivation og forforståelser. Derefter præsenteres baggrunden for valg af teori (Bourdieu) og valg af metode (interview og fokusgruppe mv.). I kapitel 3 forklares Pierre Bourdieus videnskabsteoretiske forståelse, dernæst hans teori og til sidst præsenteres hans strategi for en feltanalyse. Derefter diskuterer vi den kritik, der har været af Bourdieus teorier. Kritikken leder op til en forklaring af, hvordan vi anvender Bourdieu. I kapitel 4 operationaliseres Bourdieus teorier i forhold til de valgte metoder. Der redegøres for, hvilke overvejelser der ligger til grund for vores valg af teori, og hvorfor det valgte teoriapparat er et brugbart redskab i forsøget på at forstå de problemstillinger, der behandles i projektet. I kapitel 5 indleder vi med at redegøre for de identificerede kapitalformer. Derefter anskueliggøres de strukturelle positioner mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Den strukturel-historiske feltanalyse vil således tage udgangspunkt i den danske model og derefter overenskomsterne og tillidsmandsreglerne for socialpædagogerne med særligt fokus på tillidsrepræsentantens opgaver. Således undersøges analysegenstanden, det socialpædagogiske felt, og herunder rummet af sociale positioner, som befinder sig heri: arbejdsgiverne (fortrinsvis kommunerne), ledelsen, kollegaerne og tillidsrepræsentanter. Analysen vil redegøre for, hvordan opgavevaretagelsen har ændret sig over tid og hvilke samfundsmæssige strukturelle udviklingstendenser, der har påvirket denne udvikling. Den strukturel historiske feltanalyse er således afgørende for forståelsen af de valg og positioneringer, som de socialpædagogiske tillidsrepræsentanter foretager. Kapitel 6. På baggrund af det foregående kapitels feltanalyse af den historiske udvikling i tillidsrepræsentantens rolle undersøges det i dette kapitel, hvorfor SL s tillidsrepræsentanter stopper. Her vil vi ligeledes trække på Bourdieus analyseramme. Analyserne baserer sig på vores egen indsamlede empiri: seks kvalitative interview og 8

9 vores fokusgruppeinterview med otte tidligere SL-tillidsrepræsentanter. Desuden anvendes SL s tidligere undersøgelser og rapporter samt andres undersøgelser om tillidsrepræsentanter. I kapitel 7 konkluderes der og samles op på rapportens resultater. I kapitel 8 perspektiverer vi vores resultater og forsøger at finde potentielle forbedringer og udviklingsmuligheder, der kan få tillidsrepræsentanterne til at fortsætte. 9

10 2. Metode I undersøgelserne anvender vi Pierre Bourdieus teorier og metoder, hvilket vi kommer ind på i dette metodekapitel og i teorikapitel 3. Bourdieu opstiller en række krav om selvrefleksivitet jf. afsnit om Bourdieus videnskabsteoretiske position (afsnit 3.1). Han betoner på samme måde som Steinar Kvale (Kvale 1997:102), at det er nødvendigt at redegøre for, hvilke forudfattede meninger undersøgeren har i forhold til feltet. Indledningsvis vil vi derfor reflektere over vores motivation for valg af undersøgelsesfelt samt vore egne forforståelser. 2.1 Motivation Som det formuleres i den projektbeskrivelse som Socialpædagogernes Landsforbunds fik opslået i RUC s Videnskabsbutik, var udgangspunktet for dette projekt at undersøge hvilke faktorer, der påvirker tillidsrepræsentanters motivation i hvervet (se bilag 1). Dette er en vigtig målsætning for alle faglige organisationer og deres medlemmer. Vi mener dog, at velfungerende og kompetente tillidsrepræsentanter ikke blot er vigtige for sikringen af ordentlige forhold for medarbejderne, men også er en afgørende brik i et stabilt velfærdssamfund. Tillidsrepræsentanterne sørger for ro på de danske arbejdspladser ikke mindst i den offentlige sektor og på det pædagogiske område, hvor der i disse år sker store forandringer i forbindelse med kommunalreformen. I denne situation er det vigtigt med fagligt veludrustede tillidsrepræsentanter, der sammen med ledelse, medarbejdere, borgere og brugere kan hjælpe til med at skabe de ideelle rammer for velfærden. Vi mener derfor, at det er vigtigt at sikre gode forhold for tillidsrepræsentanterne fremover. Vi afgrænser os derfor grundlæggende fra den antagelse, at fagforeninger og tillidsrepræsentanter har udspillet deres rolle i det danske velfærdssamfund. Vi arbejder med den præmis, at det kollektivt funderede faglige forhandlingssystem er en grundbrik i det danske samfund og den danske velfærdsmodel. Samarbejdet med SL har været baseret på en lige dialog, og dette er derfor ikke en konsulent-rapport finansieret af SL. Vores undersøgelser er udtryk for en studiemæssig, 10

11 faglig og socialvidenskabelig interesse for velfærdssamfundet og de socioøkonomiske forhold, der gør sig gældende. 2.2 Forforståelser Vores motivation for at skrive dette projekt er også styret af vores respektive forforståelser. To af gruppens medlemmer har selv en faglig- og politisk-baggrund i elev- og studenterbevægelsen, hvilket ikke mindst skyldes deres familiers tætte kontakt til politik og fagbevægelse. Begge har samtidig overvejet at arbejde i fagbevægelsen, og de har derfor en interesse i at få en større viden og kontakt med feltet. De er dog begge bevidste omkring deres baggrund og motivation og mener stadig, at det er vigtigt med et kritisk blik på fagbevægelsen, og at der i store dele af organisationerne er brug for fornyelse. De to andre af gruppens medlemmer har en mere skeptisk grundholdning i forhold til fagforeninger og fagligt arbejde. De har ikke haft den samme praktiske berøringsflade med fagforeningernes virke. Det, der ansporer dem til at kaste sig ud i dette projekt, er interessen i at undersøge tillidsrepræsentanternes og fagforeningernes vilkår i dag: At få be- eller afkræftet diverse fordomme og se, om den generelle kritik af fagbevægelsen er på sin plads eller malplaceret. Vores forskellige forforståelser har betydning for graden af sympati, vi har for fagforeninger og dermed vores forståelse af tillidshvervet. Det kan overordnet anføres, at vi alle er habituelt disponeret for at vælge dette projekt. Vi er alle opvokset i en velfærdstatslig diskurs og har fra barnsben fået internaliseret den kollektive tankegang, der præger velfærdssamfundet. Vores projektvalg er udtryk for en støtte og interesse for fagbevægelsen og velfærdssamfundet. Hvis vi ikke støttede en kollektiv faglig organisering, ville vi ikke vælge at undersøge, hvorfor tillidsrepræsentanterne stopper, og hvad der kan gøres for at forbedre deres arbejdsvilkår. Med den erkendelse in mente mener vi, at en kritisk stillingtagen er vigtig og mulig. Eksempelvis er vi i gruppen enige om, at velfærdssamfundet og fagbevægelsen også kan være mere eller mindre bureaukratiske, passiviserende og ineffektive. Dermed indtager vi ikke en betingelsesløs opbakning til fagbevægelsen og velfærdssamfundet. Der skal altid være plads til nytænkning og kritik. 11

12 Rent metodisk ser vi projektet som todelt. Rapporten henvender sig både til SL og til RUC. Dette stiller krav til vores position som uafhængige og kritiske studerende forpligtet af videnskabelige regler/normer i forhold til RUC. Samtidig har SL, som rekvirent via videnskabsbutikken, en række ønsker (se bilag 1), vi i dialog er blevet enige om at opfylde. Så længe denne dualisme er erkendt fra starten, mener vi ikke, det er noget problem og ser en mediering mellem de to institutioner som mulig. Denne struktur muliggør, at vi både kan lave et praksis-nært projekt, hvor vi kommer i dybden med en konkret og aktuel problemstilling. Samtidig gør de videnskabelige paradigmer det muligt at hæve os op over commen-sense forklaringer, da et teoretisk og metodisk fundament kvalificerer vores analyserede problemstillinger/resultater. 2.3 Valg af teori I det følgende afsnit vil vi redegøre for, hvilke overvejelser der ligger til grund for vores valg af teori, og hvorfor det valgte teoriapparat er et brugbart redskab i forsøget på at forstå de problemstillinger, der behandles i projektet. Teorivalget i dette projekt er baseret på de centrale problemstillinger, som blev nævnt i problemfeltet: tillidsrepræsentantens tættere tilknytning til ledelsen (Nielsen mfl. 2006:53-60, Strøby Jensen 2002:18-20), decentraliseringen af forhandlingskompetencer og den deraf afledte mangel på tid til hvervets udførelse (Navrbjerg, Lubanski, Strøby Jensen 1998 (A):135-7). Problemstillingerne har igennem processen fungeret som vejledende rettesnore i forhold til vores overvejelser om, hvilke forståelsesmæssige egenskaber potentielle teorier kan bidrage med. Dermed har problemstillingernes indhold været væsentlige i relation til vores teoretiske orientering. De centrale problemstillinger, som er blevet beskrevet i problemfeltet, er et resultat af en orienteringsproces i den eksisterende forskning på området. Socialpædagogiske tillidsrepræsentanters virke indeholder således flere problemstillinger end dem, vi har skitseret, men disse er blevet sorteret fra igennem en selektionsproces. Dette gælder eksempelvis i forhold til jobskifte, der er en generel tendens på nutidens arbejdsmarked. Det har været afgørende for de centrale problemstillinger, at de har været gennemgående i en betragtelig del af den eksisterende forskning. Dermed har vi forsøgt at opnå en vis grad 12

13 af sikkerhed for, at problemstillingerne bliver oplevet bredt indenfor feltet, og at de ikke er baseret på tilfældigheder Valget af Bourdieus teoretiske ramme På baggrund af de i problemfeltet skitserede problemstillinger; decentralisering af kompetencer, mangel på tid og tættere tilknytning til ledelsen, valgte vi at benytte Pierre Bourdieus teoretiske ramme i forhold til at opnå en øget forståelse for disse problematikker. Vi vil i dette afsnit ikke redegøre fyldestgørende for Bourdieus teoretiske begreber, men nøjes med at skitsere, hvorfor vi mener, at teoriens tilgang er anvendelig i forhold til vores problemstillinger og projektets formål. Den yderligere udfoldelse af de analytiske begreber og redskaber vil således blive gemt til teoriredegørelsen i kapitel 3. Først og fremmest tilbyder Bourdieus teori en mulighed for at etablere en analyseramme, der kan begribe forskellige positioners konfliktfyldte kamp om magten til at fastsætte et felts indhold, og dermed hvem der kan deltage. Vi mener, at den tilgang er særdeles anvendelig i relation til tillidsrepræsentanthvervet. Det skyldes, at hvervet og funktionen som sådan er skabt i et konfliktpræget spændingsfelt mellem fagforening og arbejdsgiver på makroniveau og mellem medarbejdere og ledelse på mikroniveau. Tillidshvervets eksistens er dermed betinget af det relationelle forhold mellem arbejdsgiver, fagforening, medarbejdere og ledelse. I Bourdieus vokabularium kan denne relation siges at være forholdet mellem forskellige positioner indenfor et felt. Vi har i valget af Bourdieu forestillet os, at feltet, vi undersøger, kan kaldes det socialpædagogiske felt. Det socialpædagogiske felt er ikke fuldstændig autonomt, da feltets indhold er påvirket af et fagpolitisk felt, der primært udspilles indenfor rammerne af overenskomsterne. Det socialpædagogiske felt indeholder en række positioner, der som nævnt eksisterer i et relationelt forhold til hinanden. Fagforeningen og arbejdsgiverne er således de afgørende positioner på makroniveau. På dette niveau fastsættes de overordnede rammer for, hvad det socialpædagogiske felt indeholder. Disse positioner står i relation til positionerne på mikroniveau medarbejdere og ledelse. Disse positioner kæmper således i praksis om, hvad feltet indeholder eller med andre ord feltets logik. I vores øjne eksisterer der en kamp indenfor det socialpædagogiske felt nemlig kampen om at definere tillidsrepræsentantens position og rolle. Det interessante ved denne kamp er, 13

14 at den er betinget af de øvrige positioner. Kampen om tillidsrepræsentanterne er således en kamp mellem positionerne om, hvilken logik der skal have valør for tillidsrepræsentanterne. I relation til projektets ambition om at opnå forståelse for, hvorfor SL s tillidsrepræsentanter stopper, er det centralt at undersøge tillidsrepræsentanthvervets indhold. Dette skyldes, at gennem en feltanalyse, der kan anskueliggøre hvervets indhold og logik, kan vi opnå en forståelse for, hvilke egenskaber og ressourcer der kræves for, at man kan deltage i feltet. I den konkrete sammenhæng betyder det, at vi kan opnå forståelse for hvilke faktorer, der er afgørende for, om en person bliver i hvervet som tillidsrepræsentant eller forlader det. En sådan tilgang er ligeledes tidligere blevet benyttet i forhold til at forstå, hvordan et hverv er indholdsmæssigt konstrueret. Et eksempel på en sådan tilgang er Sigtona Halrynjos analyse af, hvem der bliver ledere i en industrivirksomhed, og hvilke forståelsesmæssige kategorier lederne er indlejret i (Halrynjo i Hviid Jacobsen & Tonboe (red.) 2004: ). Set ud fra denne optik kan Bourdieus teoretiske opbygning med to gensidigt afhængige analyseniveauer den strukturel-historiske feltanalyse og den konstruktivistiskfænomenologiske analyse - være en adækvat tilgang. Den strukturel-historiske analyse kan bistå os i forsøget på at få greb om kampene på makroniveauet, mens den komplementære konstruktivistisk-fænomenologiske feltanalyse kan benyttes på mikroniveau. Først og fremmest har den strukturel-historiske feltanalyse forklaringskraft i forhold til de strukturelle forudsætninger i et historisk perspektiv. Dermed kan denne analyse benyttes i forhold til at opnå forståelse for tillidsrepræsentanternes overordnede vilkår. Yderligere kan den konstruktivistisk-fænomenologiske analyse tilbyde en analyseramme for undersøgelsen af feltet på mikroniveau og dermed den praktiske kontekst, hvori tillidsrepræsentanterne agerer. Årsagen til at begge niveauer er interessante at inkorporere i disse to komplementære analyser er, at den praktiske virkelighed, som tillidsrepræsentanterne agerer i, ikke er betinget fuldstændigt af de rammer, som er fastsat gennem overenskomsterne. Der ligger et 14

15 betydeligt handlerum, der kan realiseres på mange forskellige måder, og som er åbent for fortolkning. I forhold til den første centrale problemstilling omkring tillidsrepræsentantens øgede tilknytning til ledelsen, forestillede vi os, at det kunne være en konsekvens af kampen om feltet for tillidsrepræsentanter. Det vil sige, at den logik, som ledelsen repræsenterer, har vundet indpas på feltet og dermed ændret feltets indhold i ledelsens retning. For at forstå en eventuel bevægelse i retning mod ledelsen, er det ikke nok udelukkende at registrere den. Derfor tilbyder Bourdieus analyseramme en mulighed for at analysere, hvorledes logikken er konstrueret, samt hvordan og hvorfor bevægelsen har fundet sted. Bourdieus teori er ligeledes brugbar i forhold til problemstillingen om tillidsrepræsentanten som mellemleder. Tillidsrepræsentantens nye rolle, der i højere grad minder om en mellemleder end en medarbejderrepræsentant, er et kvalitativt og kvantitativt skift for hvervet. Det kvantitative skift kan eventuelt ses som en forøget opgavebyrde, mens det kvalitative skift skyldes, at opgavernes karakter er i forandring. I den sammenhæng kan en Bourdieu-inspireret strukturel-historisk feltanalyse give et greb om hvilke kampe, der historisk har været på feltet og dermed, hvordan hvervets vilkår er blevet skabt over tid både hvad angår indhold og udformning. Denne analyse kan hjælpe os til at forstå, hvordan det er gået til, at tillidshvervet har udviklet sig, og hvilke kræfter der kan siges at have influeret på udviklingen. Teorien tilbyder således en analyseramme, der kan hjælpe os til at forstå, hvordan tillidsrepræsentanthvervet har ændret sig, og hvorfor det netop har den udformning, som det har i dag. Problemstillingen om mangel på tid kan ligeledes ses i sammenhæng med begge ovennævnte problematikker. Først og fremmest som en del af den historiske udvikling for hvervet. En øget opgavebyrde kan naturligvis havde influeret på behovet for tid, hvis de øvrige strukturelle forudsætninger ikke ændres. Derudover kan tid ses som oplevet behov for tid. Oplevet behov for tid kan have en sammenhæng med de kompetencer, eller med Bourdieus ord kapitalbeholdning, som den enkelte tillidsrepræsentant er i besiddelse af. Sammenhængen kan eventuelt ses ved, at de tillidsrepræsentanter, der ikke er i besiddelse af den på feltet nødvendige kapitalbeholdning og sammensætning, skal bruge forholdsvis 15

16 mere tid på opgaverne end tillidsrepræsentanter, der er i besiddelse af den nødvendige kapital Overordnet mente vi, på baggrund af ovenstående overvejelser, at Bourdieus teori kunne bidrage med en analyseramme, der kunne skabe forståelse for det komplicerede tillidshverv. Endvidere var valget baseret på teoriens evne til at beskrive de stratifikationsmekanismer, som positionerne skaber. Denne evne er vigtig i forhold til projektets formål at skabe basis for, at tillidsrepræsentanterne bliver i hvervet. Hvis der skal tages tiltag i denne retning, er det vigtigt at kende udelukkelsesbarriererne, og netop den viden håber vi, at dette projekt kan bidrage med. 2.4 Valg af empiri I det følgende vil vores valg af metode med hensyn til produktion af empiri blive beskrevet. Empiriproduktionen har bestået af tre forskellige metoder; dels har vi benyttet os af allerede eksisterende kvantitative undersøgelser om emnet, dels har vi lavet seks kvalitative interview, og sidst har vi afholdt en fokusgruppe. Nedenfor vil det blive forklaret på hvilken måde, de valgte metoder er brugbare i forhold til problemstillingen, samt hvorledes de valgte metoder komplementerer hinanden i undersøgelsen. Der er tidligere blevet lavet adskillige undersøgelser af tillidshvervet i forskellige fagforeninger, således også omhandlende SL s tillidsrepræsentanter. Carsten Strøby Jensen lavede i 2002 en omfattende undersøgelse af SL s tillidsrepræsentanter, der skulle bruges som indspark til SL s kongres i 2002, og som senere er blevet brugt i SL s politiske arbejde (Strøby Jensen 2002:2). Undersøgelsen bygger i langt overvejende grad på en omfattende kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt tillidsrepræsentanter, socialpædagogiske ledere og socialpædagoger. Netop på grund af at der forelå omfattende kvantitative data på området, har vi, i vores undersøgelse af, hvorfor SL s tillidsrepræsentanter stopper, valgt at gribe problemfeltet an fra en anden vinkel. Vi har valgt yderligere at benytte os af to forskellige kvalitative metoder. Grunden til at vi har valgt at gå kvalitativt til værks er, at vi på den måde kan dykke ned i de forskellige kampe og positioner på feltet, og derved blive præsenteret for nogle af agenternes egne subjektive erfaringer. 16

17 2.4.1 Kvalitative interview Efter at have undersøgt allerede eksisterende kvantitativ og kvalitativ empiri, anså vi det for essentielt at få et øget kendskab til feltet og de dertilhørende problemstillinger. Derfor valgte vi at tage udgangspunkt i en kvalitativ interviewundersøgelse, der havde til formål at tilvejebringe viden om, hvilke problemer SL-tillidsrepræsentanter møder i arbejdet. Denne undersøgelse var vigtig i forhold til at forstå, hvilke hverdagsproblematikker vi med fordel kunne adressere i forbindelse med fokusgruppen. Formålet med interviewene var således at forstå og beskrive de centrale problemstillinger, som informanterne oplever og på den måde åbne for deres livsverden (Kvale 1997:40). SL var i den forbindelse behjælpelig med at finde informanterne via en søgning i deres database. Efterfølgende havde SL postal korrespondance med de mulige informanter, og da de seks informanter var fundet, rettede vi selv telefonisk henvendelse til dem for at aftale de sidste detaljer omkring interviewet. Dermed kan udvælgelseskriteriet siges at være baseret på strategisk udvalg (Thagaard 2004:56). Valget af både tidligere og nuværende tillidsrepræsentanter med forskellig anciennitet og køn skyldtes, at vi ikke ønskede at udelukke mulige perspektiver for tidligt i processen, da vi vurderede, at der potentielt kunne være forskel på deres perspektiver og hverdagsoplevelser. I interviewsituationerne valgte vi at lade det ene gruppemedlem stå for selve interviewet, mens den anden lyttede indgående til interviewets indhold, noterede undervejs og stillede supplerende spørgsmål, hvis han mente, at det blev nødvendigt. Denne rollefordeling havde til formål at sikre, at alle spørgsmål blev stillet korrekt, og at eventuelle interessante problemstillinger blev uddybet under interviewet (Kvale 1997: ). I forbindelse med hvor interviewene skulle finde sted, valgte vi at gennemføre dem på SL s hovedkontor i København. Dette var dels en fordel for os som interviewere, da vi derfor ikke skulle bruge unødig tid på transport, men det var også en fordel for informanterne, da alle var bekendte med stedet, og det derfor var med til at skabe en tryg ramme omkring interviewene. Et enkelt interview blev dog gennemført på den pågældende informants arbejdsplads, da dette passede bedst ind i informantens kalender. Alle informanter fik selv valget om, hvor de helst ville interviewes, således at vi sikrede os, at interviewet foregik i en tryg ramme. 17

18 Interviewene er gennemført som semistrukturerede/halvstrukturerede interview (Kvale 1997:133). Dette medførte, at vi lavede en interviewguide, der både indeholdt forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål (for samlet interviewguide se bilag 2). Forskningsspørgsmålene er meget brede og overordnede tematiserede spørgsmål, der havde til formål at få os sporet ind på emnet og problematikkerne. Interviewspørgsmålene er renset for teoretiseringer og består i stedet af hverdagssprog, som giver interviewet en mere dynamisk karakter, og som åbner for, at informanterne kommer frem med deres egne personlige erfaringer. Denne fremgangsmåde indebærer, at interviewguiden ikke må være determinerende, da intervieweren derved får mulighed for at forfølge informantens beretninger, hvis de indeholder interessante temaer (Andersen 2003:212 & Kvale 1997:129). Netop hverdagssproget åbner op for de dagligdagsdagsberetninger, som vi ved hjælp af Bourdieus begrebsramme vil benytte i forhold til at bestemme tillidsrepræsentanternes habitus Fokusgruppeinterview For at bygge videre på vores kvalitative interview, valgte vi at afholde en fokusgruppe med otte tidligere SL-tillidsrepræsentanter. Formålet med at afholde en fokusgruppe var at skabe interaktion mellem tillidsrepræsentanterne og dermed komme et spadestik dybere ned i det socialpædagogiske felt. Denne interaktion skulle stimulere deltagerne til mere nuancerede og dybtgående udsagn end ved de seks kvalitative enkeltinterview (Andersen 2003:213). Derfor kan den interaktionsform, som en fokusgruppe skaber, være en god mulighed for deltagerne til at reflektere over nogle af de problemstillinger, som har været en stor del af deres hverdag. Ved udvælgelsen af informanter til fokusgruppen undersøgelsens hvem - har vi benyttet os af samme fremgangsmåde som ved udvælgelsen af informanter til de individuelle kvalitative interview, og igen var SL behjælpelig med at finde informanter, hvorefter vi selv rettede telefonisk henvendelse. Alle deltagerne i gruppen er tidligere SL-tillidsrepræsentanter, og de er alle stoppet i tillidshvervet efter et-fem år. Yderligere har vi tilstræbt at få stor geografisk spredning på deltagerne, således at personerne ikke havde personligt kendskab til hinanden på forhånd. Derudover var et af kriterierne, at de helst skulle være under 40 år. Dette blev et kriterium, 18

19 da vi ikke havde stiftet bekendtskab med denne gruppe i forbindelse med den kvalitative interviewundersøgelse. Denne divergerende gruppe af tillidsrepræsentanter, gjorde det muligt at identificere de forskellige kapitalsammensætninger og positioner på det socialpædagogiske felt. Dette anskueliggjorde hvilke kapitalsammensætninger, der er de fremherskende på feltet, og hvorledes kampene i feltet udspiller sig. I forbindelse med undersøgelsens hvor, valgte vi at afholde fokusgruppen i SL s lokaler i Odense, da vi anså dette for det mest centrale sted, når deltagere fra mange forskellige egne af landet skal bringes sammen. Dette er gjort for at sikre, at deltagernes transporttid ikke blev uoverskuelig, og at fremmødet på denne måde blev større. I fokusgruppen har vi valgt at benytte tragtmodellen. Tragtmodellen kan siges at være en blanding mellem en løst og stramt struktureret fokusgruppe. I tragtmodellen begynder med nogle få åbne spørgsmål, som giver mulighed for, at deltagerne selv fortæller, hvad der optager dem, og på denne måde kan undersøgeren opnå ny viden. Derefter sluttes der af med en del afgrænsede spørgsmål, hvor undersøgeren sikrer sig, at alle forskningsinteresser bliver berørt og belyst (Halkier 2002:43-45) (Se bilag 3 for spørgeramme til fokusgruppen). Denne model er valgt, da vi ønsker, at det er deltagerne, der selv formulerer problemstillingerne indenfor feltet i den første del af fokusgruppen, hvorefter vi slutter af med at spørge mere konkret ind til nogle af de emner/problemstillinger, vi har fundet frem til i de seks kvalitative interview. Den blandede tragtmodel fordrer som udgangspunkt en lav moderator-involvering. Det er deltagernes indbyrdes interaktion og kommunikation, der er i centrum, og ikke kommunikationen mellem moderator og deltagerne. Moderatorens vigtigste opgave er derfor at lave en introduktion, hvor deltagerne bliver gjort bekendt med emnet for fokusgruppen og fokusgruppens struktur samt at sørge for, at interaktionen i gruppen fungerer, således at alle deltagerne er med i diskussionerne (Halkier 2002:55-58). Ligesom vi i de individuelle kvalitative interviews havde to interviewere, har vi også to moderatorer på fokusgruppen. Den ene er hovedmoderator, der sørger for at holde introduktionen, og som følger spørgerammen, samt holder øje med interaktionen i gruppen. 19

20 Den anden (bi-moderatoren) er med for at stille opfølgende spørgsmål, dels hvis et eller flere af emnerne i spørgeguiden ikke er blevet fyldestgørende belyst, og dels hvis deltagerne kommer ud i interessante diskussioner, der kræver yderligere belysning. Det var vigtigt for os, at alle gruppens medlemmer var til stede under fokusgruppen, så alle kunne få et direkte indblik i fokusgruppen til hjælp for den senere bearbejdning af fokusgruppens resultater. Empirien, der skal danne baggrund for feltanalysen af det socialpædagogiske felt, består således både af kvantitative (Strøby Jensen 2002) og kvalitative (de kvalitative interview og fokusgruppeinterview) komponenter. Disse forskellige metoder indgår i et gensidigt afhængigt samspil i denne undersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen er blevet brugt til at læse os ind på feltet, men den er også blevet brugt til at kvalificere vores interviewspørgsmål til den kvalitative interviewundersøgelse. Undersøgelsen peger på nogle mulige kampe i feltet (eksempelvis forholdet mellem leder og tillidsrepræsentant), samt hvilke opgaver tillidsrepræsentanterne vægter i tillidshvervet. Disse resultater har vi brugt til at udforme interviewguiden til vores kvalitative undersøgelse. Ligesom Strøby Jensens undersøgelse har været med til at danne baggrund for udformningen af interviewguiden til den kvalitative interviewundersøgelse, har den kvalitative interviewundersøgelse også været med til at danne baggrund for spørgerammen til fokusgruppeinterviewet med de otte tidligere tillidsrepræsentanter. 20

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand!

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! EN FORUNDERLIG, OMSKIFTELIG VERDEN Er du nysgerrig omkring dit brand? Er der ikke altid en vinkel, der kan overraske? Verden forandrer sig hele tiden

Læs mere

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND PÆDAGOGUDDANNELSEN KØBENHAVN 2014 BACHELORPROJEKT UDARBEJDET AF: EMILY MARIA MARSTRAND PETERSEN STUDIENUMMER 10544 LOTTE KLAVSTRUP MATHIASEN STUDIENUMMER 10524 VEJLEDER:

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Lektiecaféen for de mange eller de få?

Lektiecaféen for de mange eller de få? Lektiecaféen for de mange eller de få? The lektiecafe for the many or the few? SAM-Bachelorprojekt 6. semester 2015 Skrevet af; Astrid Andrea Schultz (49692) Oliver Alexander Strube (49678) Sandra Springborg

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Hvad er en fokusgruppe?

Hvad er en fokusgruppe? Hvad er en fokusgruppe? Focused groups, gruppeinterview, gruppe-dybde interview 5-9 personer, der er særligt rekrutterede ud fra nogle fastsatte kriterier, der udveksler erfaringer, holdninger og meninger

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark Lasse Zangenberg Lollike Jannick Olsen Christian Kirkegaard Rasmussen Torben Florup Schytt-Nielsen Vejleder: Erik Gaden Roskilde Universitet

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

1.!Indledning! It$is$now$necessary$to$manufacture$customers$as$well$as$products!X!Steinar!Kvale!

1.!Indledning! It$is$now$necessary$to$manufacture$customers$as$well$as$products!X!Steinar!Kvale! 1.Indledning...2 2.Problemformulering...3 3.Afgrænsning...4 4.Dimensionsforankring...5 5.Metodologiogempiri...5 5.1Teoretikerne...6 5.2Reklamerne...6 5.3Semiotiskanalyse...7 5.4Reklamenversusvidenskaben...8

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet FORORD Med KU s fælles ledelsesgrundlag God Ledelse på KU er kimen lagt

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

There might come a day when emotions can be quantified, but as of now, there s no proof necessary. (Bad Religion)

There might come a day when emotions can be quantified, but as of now, there s no proof necessary. (Bad Religion) Test i folkeskolen af: Kristine Koch Jensen, Julie Abelone Hjejle, Thomas Vraaby Pedersen, Hans Christian Askou og Martin Brødbæk Vejleder: Henrik Hersom Jensen There might come a day when emotions can

Læs mere

AFSLUTTENDE MASTERPROJEKT

AFSLUTTENDE MASTERPROJEKT AFSLUTTENDE MASTERPROJEKT Roskilde Universitet MUL MAJ 2013 DEN KLINISKE VEJLEDERS PROFESSIONSHABITUS Projekt udarbejdet af: Camilla Lindhardt Studienr.: 22463 Gry Tange Studienr.: 48716 Vejleder: Jakob

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi. Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Navn: Rikke Krag Christensen Cpr. Nr.: Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Projektgruppe:

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

FORORD. Desuden vil vi gerne sige Dino Fabrin tak for tegningen til forsiden.

FORORD. Desuden vil vi gerne sige Dino Fabrin tak for tegningen til forsiden. FORORD Dette projekts resultater skyldes i allerhøjeste grad elever, lærere og andre ansatte ved TEC, især elever og lærer ved TEC i Hvidovre. Vi har oplevet en stor velvillighed og hjælpsomhed, hvad end

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Frivilligt arbejde i Frelsens Hær - mellem frivillighed og frelse

Frivilligt arbejde i Frelsens Hær - mellem frivillighed og frelse Frivilligt arbejde i Frelsens Hær - mellem frivillighed og frelse Troels Panduro Petersen 40319 Maya Vestergaard Bidstrup 44168 Pernille Bernth 50649 Vejleder: Marian Nielsen Modul: Psykologi K1 60 normalsider

Læs mere