Tillidsrepræsentanten i spændingsfeltet mellem ledelse, kollegaer og fagforening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tillidsrepræsentanten i spændingsfeltet mellem ledelse, kollegaer og fagforening"

Transkript

1 Tillidsrepræsentanten i spændingsfeltet mellem ledelse, kollegaer og fagforening - En undersøgelse af hvorfor socialpædagogernes tillidsrepræsentanter forlader tillidshvervet Projektgruppe: Mikkel Feldstedt Brandrup, Esben Noël Hjort, Jeppe Hammer Larsen og Jens Peter Houe. Vejleder: Søren Juul. Socialvidenskab, RUC, SV1-SV2,

2 1. INDLEDNING Problemfelt Problemformulering Kapitelstruktur METODE Motivation Forforståelser Valg af teori Valget af Bourdieus teoretiske ramme Valg af empiri Kvalitative interview Fokusgruppeinterview PIERRE BOURDIEUS TEORIER Bourdieus videnskabsteoretiske perspektiver Bourdieu en analyseramme: Felt, socialt rum, kapital, habitus, doxa, illusio Felt Socialt rum Kapital Habitus Doxa Illusio Kritik af Bourdieus teorier OPERATIONALISERING AF BOURDIEUS TEORIER Strukturel-historisk feltanalyse Konstruktivistisk-fænomenologisk feltanalyse

3 4.3 Sammenspillet mellem analyseniveauerne STRUKTUREL-HISTORISK FELTANALYSE AF DET SOCIALPÆDAGOGISKE FELT Kapitalformer Den danske model strukturen for det danske arbejdsmarked De socialpædagogiske tillidsrepræsentanters arbejdsvilkår Den nødvendige og tilstrækkelige tid Samarbejdsforpligtelsen Øget decentralisering i 1990 erne Ny løn individuelle lønforhandlinger Øget indflydelse eller øgede byrder? Kommunalreformen sætter turbo på udliciteringen, decentraliseringen og kravene til tillidsrepræsentanterne Markedsgørelse på socialområdet Nye opgaver for tillidsrepræsentanten Øget individualisering De gule og de uorganiserede Delkonklusion FELTANALYSE AF HVORFOR SL S TILLIDSREPRÆSENTANTER STOPPER Tillidsrepræsentanternes motivation Tillidsrepræsentanternes forståelse af rollen som tillidsrepræsentant Tillidsrepræsentanternes relation til kollegaerne Tillidsrepræsentanternes relation til ledelsen Tillidsrepræsentanten mellem ledelse og kollegaerne Fagforeningens indflydelse på tillidsrepræsentanten Tillidsrepræsentantens opgaver: Tidspres og Ny Løn

4 6.8 Delkonklusion KONKLUSION PERSPEKTIVERING: UDVIKLINGSMULIGHEDER OG NYE PERSPEKTIVER PÅ TILLIDSHVERVET Problematikken omkring mangel på tid Den ny tillidsrepræsentant-rolle: Et dilemma: Mellem ledelse, kollegaer, fagforeninger, familie og brugerne på institutionen Mindre solidaritet i samfundet - fra kollektivisme til individualisme Den myndige tillidsrepræsentant Fagbevægelsen står ved en skillevej: mere eller mindre decentralisering? LITTERATURLISTE PENSUMOPGIVELSER Bilag (vedlagt i separat hæfte). 4

5 1. Indledning 1.1 Problemfelt Tillidsrepræsentanterne har altid spillet en central og vigtig rolle på det danske arbejdsmarked, og deres betydning er ikke blevet mindre i de seneste år, hvor tillidsrepræsentanten i øget omfang bliver en central samarbejdspartner for ledelsen, når nye initiativer og ændringer skal gennemføres på de lokale arbejdspladser. Tillidsrepræsentanten er samtidig fagforeningernes repræsentant på arbejdspladserne, når det gælder organisering af nye medlemmer og ikke mindst indgåelse af lokale aftaler og overholdelse af allerede centralt indgåede aftaler og overenskomster. Kravene til dagens tillidsrepræsentanter er derfor store. Samtidig har mange LO-forbund oplevet en faldende interesse for hvervet samt en hyppig udskiftning af tillidsrepræsentanter. Medarbejderne orker ikke at tage slæbet med det faglige arbejde, brok fra kollegerne, og samtidig er nogle bange for ikke at leve op til de store krav, der stilles til en moderne tillidsrepræsentant (Kudahl & Redder 2002). Disse tendenser kan til dels genkendes hos LO-forbundet Socialpædagogernes Landsforbund (SL), men SL ved ikke præcist, hvad den hyppige udskiftning af tillidsrepræsentanter skyldes. SL ved dog med sikkerhed, at der hvert år nyvælges cirka 250 tillidsrepræsentanter, men knapt hver anden af dem forlader posten igen inden for blot to år. SL brugte ca. 15,5 mio. kr. på tillidsrepræsentanternes kompetenceudvikling i Heraf gik 5 mio. kr. til at uddanne nyvalgte tillidsrepræsentanter (SL s hjemmeside om tillidsrepræsentanten ). At hver anden forlader tillidshvervet efter blot to år, og SL derfor er nødt til at bruge 5 mio. kr. hvert år til at uddanne nye, er ikke tilfredsstillende for nogen parter. Hverken for SL, lederne eller medarbejderne. Dels forsvinder meget viden og erfaring hver gang der foretages et nyvalg. Dels er det forbundet med store omkostninger at uddanne 250 nye tillidsrepræsentanter hvert år. Der foreligger en hel del forskning på området. Især forskning foretaget på baggrund af forespørgsler fra LO og de enkelte fagforeninger. Denne forskning har fungeret som 5

6 pejlemærke for vores egen undersøgelse og har været med til at målrette vores søgning mod aktuelle og centrale problemstillinger vedrørende tillidsrepræsentantens rolle. En gennemgående tendens i de mange akademiske rapporter på området er, at en række samfundsmæssige strukturelle ændringer påvirker tillidserhvervet. På det offentlige område er det især decentraliseringen af overenskomst- og aftalesystemet, Ny Løn, implementeringen af den nye kommunalreform og en generel individualisering i samfundet, der står som klare udfordringer for fremtidens tillidsrepræsentant (Nielsen mfl. 2006:83-88). Som konsekvens af decentraliseringen af kompetencer mangler tillidsrepræsentanterne tid. Dette er et centralt område, som de mange forskningsrapporter berører. Tillidsrepræsentanten har sværere og sværere ved at få tiden til at harmonere med arbejdsbyrden, og hele 52 % mener ikke at have den tilstrækkelige tid til tillidshvervet (Navrbjerg, Lubanski, Strøby Jensen 1998 (A): ). En anden problemstilling, der blandt andet også er udledt af decentraliseringen af kompetencer, er tillidsrepræsentanternes svære position mellem ledelse og kollega. Mange tillidsrepræsentanter påpeger det vanskelige i både at skulle samarbejde med lederne og samtidig varetage kollegaernes sag (Strøby Jensen 2002:18-20). I den forbindelse bliver mange tillidsrepræsentanter til en slags med- og mellemleder, der langt hen af vejen har vidtgående samarbejde med og forståelse for ledernes synspunkter. Denne mellemlederrolle, som mange tillidsrepræsentanter udfylder, vanskeliggør deres arbejde og deres funktion overfor dem de repræsenterer - kollegaerne (Nielsen mfl. 2006: ). Det videnskabelige arbejde med tillidsrepræsentanternes rolle er altså ganske omfangsrigt. På baggrund af dette og i lyset af den løbende debat omkring fagforeningernes aktuelle og fremtidige rolle, anser vi også vores projekt, for at være aldeles relevant og aktuelt, i forhold til hvordan fagbevægelsen fremover skal bibeholde og styrke deres indflydelse og legitimitet. Vi ønsker at undersøge det socialpædagogiske felt, og via empiriske studier og samfundsvidenskabelig teori at undersøge, hvorfor SL s tillidsrepræsentanter bliver relativt 1 Undersøgelsen er gennemført for LO af Steen E. Navrbjerg, Nikolaj Lubanski, Carsten Strøby Jensen, alle forskere i FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. 2 Nielsen, Kurt Aagaard; Nielsen, Birger Steen; Sommer, Finn M.; Warring, Niels og Gregersen, Camilla: Den myndige tillidsrepræsentant tillidsrepræsentantens læring, Roskilde Universitetscenter og Fagbevægelsens Kompetencecenter, 2005, i samarbejde med en række LO-forbund. 6

7 kort tid i hvervet. Efter at have analyseret de aktuelle årsager til frafaldet, ønsker vi i perspektiveringen at se på hvilke konkrete initiativer, der kan tænkes at forbedre tillidsrepræsentanternes arbejdsvilkår. 1.2 Problemformulering Hvad skyldes den hyppige udskiftning af SL s tillidsrepræsentanter? Hvad er den struktur-historiske baggrund for det socialpædagogiske felt og SL s tillidsrepræsentanter? Hvordan har tillidsrepræsentantens rolle ændret sig i forhold til ledelsen og kollegaer? Hvordan oplever SL s tillidsrepræsentanter spændingsfeltet mellem ledelse, kollegaer, SL og brugerne på institutionerne, og hvordan påvirker dette forhold deres beslutning om at stoppe som tillidsrepræsentanter? 7

8 1.3 Kapitelstruktur I kapitel 1 præsenteres problemfeltet og problemformuleringen samt projektets design. I kapitel 2 redegøres for vores motivation og forforståelser. Derefter præsenteres baggrunden for valg af teori (Bourdieu) og valg af metode (interview og fokusgruppe mv.). I kapitel 3 forklares Pierre Bourdieus videnskabsteoretiske forståelse, dernæst hans teori og til sidst præsenteres hans strategi for en feltanalyse. Derefter diskuterer vi den kritik, der har været af Bourdieus teorier. Kritikken leder op til en forklaring af, hvordan vi anvender Bourdieu. I kapitel 4 operationaliseres Bourdieus teorier i forhold til de valgte metoder. Der redegøres for, hvilke overvejelser der ligger til grund for vores valg af teori, og hvorfor det valgte teoriapparat er et brugbart redskab i forsøget på at forstå de problemstillinger, der behandles i projektet. I kapitel 5 indleder vi med at redegøre for de identificerede kapitalformer. Derefter anskueliggøres de strukturelle positioner mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Den strukturel-historiske feltanalyse vil således tage udgangspunkt i den danske model og derefter overenskomsterne og tillidsmandsreglerne for socialpædagogerne med særligt fokus på tillidsrepræsentantens opgaver. Således undersøges analysegenstanden, det socialpædagogiske felt, og herunder rummet af sociale positioner, som befinder sig heri: arbejdsgiverne (fortrinsvis kommunerne), ledelsen, kollegaerne og tillidsrepræsentanter. Analysen vil redegøre for, hvordan opgavevaretagelsen har ændret sig over tid og hvilke samfundsmæssige strukturelle udviklingstendenser, der har påvirket denne udvikling. Den strukturel historiske feltanalyse er således afgørende for forståelsen af de valg og positioneringer, som de socialpædagogiske tillidsrepræsentanter foretager. Kapitel 6. På baggrund af det foregående kapitels feltanalyse af den historiske udvikling i tillidsrepræsentantens rolle undersøges det i dette kapitel, hvorfor SL s tillidsrepræsentanter stopper. Her vil vi ligeledes trække på Bourdieus analyseramme. Analyserne baserer sig på vores egen indsamlede empiri: seks kvalitative interview og 8

9 vores fokusgruppeinterview med otte tidligere SL-tillidsrepræsentanter. Desuden anvendes SL s tidligere undersøgelser og rapporter samt andres undersøgelser om tillidsrepræsentanter. I kapitel 7 konkluderes der og samles op på rapportens resultater. I kapitel 8 perspektiverer vi vores resultater og forsøger at finde potentielle forbedringer og udviklingsmuligheder, der kan få tillidsrepræsentanterne til at fortsætte. 9

10 2. Metode I undersøgelserne anvender vi Pierre Bourdieus teorier og metoder, hvilket vi kommer ind på i dette metodekapitel og i teorikapitel 3. Bourdieu opstiller en række krav om selvrefleksivitet jf. afsnit om Bourdieus videnskabsteoretiske position (afsnit 3.1). Han betoner på samme måde som Steinar Kvale (Kvale 1997:102), at det er nødvendigt at redegøre for, hvilke forudfattede meninger undersøgeren har i forhold til feltet. Indledningsvis vil vi derfor reflektere over vores motivation for valg af undersøgelsesfelt samt vore egne forforståelser. 2.1 Motivation Som det formuleres i den projektbeskrivelse som Socialpædagogernes Landsforbunds fik opslået i RUC s Videnskabsbutik, var udgangspunktet for dette projekt at undersøge hvilke faktorer, der påvirker tillidsrepræsentanters motivation i hvervet (se bilag 1). Dette er en vigtig målsætning for alle faglige organisationer og deres medlemmer. Vi mener dog, at velfungerende og kompetente tillidsrepræsentanter ikke blot er vigtige for sikringen af ordentlige forhold for medarbejderne, men også er en afgørende brik i et stabilt velfærdssamfund. Tillidsrepræsentanterne sørger for ro på de danske arbejdspladser ikke mindst i den offentlige sektor og på det pædagogiske område, hvor der i disse år sker store forandringer i forbindelse med kommunalreformen. I denne situation er det vigtigt med fagligt veludrustede tillidsrepræsentanter, der sammen med ledelse, medarbejdere, borgere og brugere kan hjælpe til med at skabe de ideelle rammer for velfærden. Vi mener derfor, at det er vigtigt at sikre gode forhold for tillidsrepræsentanterne fremover. Vi afgrænser os derfor grundlæggende fra den antagelse, at fagforeninger og tillidsrepræsentanter har udspillet deres rolle i det danske velfærdssamfund. Vi arbejder med den præmis, at det kollektivt funderede faglige forhandlingssystem er en grundbrik i det danske samfund og den danske velfærdsmodel. Samarbejdet med SL har været baseret på en lige dialog, og dette er derfor ikke en konsulent-rapport finansieret af SL. Vores undersøgelser er udtryk for en studiemæssig, 10

11 faglig og socialvidenskabelig interesse for velfærdssamfundet og de socioøkonomiske forhold, der gør sig gældende. 2.2 Forforståelser Vores motivation for at skrive dette projekt er også styret af vores respektive forforståelser. To af gruppens medlemmer har selv en faglig- og politisk-baggrund i elev- og studenterbevægelsen, hvilket ikke mindst skyldes deres familiers tætte kontakt til politik og fagbevægelse. Begge har samtidig overvejet at arbejde i fagbevægelsen, og de har derfor en interesse i at få en større viden og kontakt med feltet. De er dog begge bevidste omkring deres baggrund og motivation og mener stadig, at det er vigtigt med et kritisk blik på fagbevægelsen, og at der i store dele af organisationerne er brug for fornyelse. De to andre af gruppens medlemmer har en mere skeptisk grundholdning i forhold til fagforeninger og fagligt arbejde. De har ikke haft den samme praktiske berøringsflade med fagforeningernes virke. Det, der ansporer dem til at kaste sig ud i dette projekt, er interessen i at undersøge tillidsrepræsentanternes og fagforeningernes vilkår i dag: At få be- eller afkræftet diverse fordomme og se, om den generelle kritik af fagbevægelsen er på sin plads eller malplaceret. Vores forskellige forforståelser har betydning for graden af sympati, vi har for fagforeninger og dermed vores forståelse af tillidshvervet. Det kan overordnet anføres, at vi alle er habituelt disponeret for at vælge dette projekt. Vi er alle opvokset i en velfærdstatslig diskurs og har fra barnsben fået internaliseret den kollektive tankegang, der præger velfærdssamfundet. Vores projektvalg er udtryk for en støtte og interesse for fagbevægelsen og velfærdssamfundet. Hvis vi ikke støttede en kollektiv faglig organisering, ville vi ikke vælge at undersøge, hvorfor tillidsrepræsentanterne stopper, og hvad der kan gøres for at forbedre deres arbejdsvilkår. Med den erkendelse in mente mener vi, at en kritisk stillingtagen er vigtig og mulig. Eksempelvis er vi i gruppen enige om, at velfærdssamfundet og fagbevægelsen også kan være mere eller mindre bureaukratiske, passiviserende og ineffektive. Dermed indtager vi ikke en betingelsesløs opbakning til fagbevægelsen og velfærdssamfundet. Der skal altid være plads til nytænkning og kritik. 11

12 Rent metodisk ser vi projektet som todelt. Rapporten henvender sig både til SL og til RUC. Dette stiller krav til vores position som uafhængige og kritiske studerende forpligtet af videnskabelige regler/normer i forhold til RUC. Samtidig har SL, som rekvirent via videnskabsbutikken, en række ønsker (se bilag 1), vi i dialog er blevet enige om at opfylde. Så længe denne dualisme er erkendt fra starten, mener vi ikke, det er noget problem og ser en mediering mellem de to institutioner som mulig. Denne struktur muliggør, at vi både kan lave et praksis-nært projekt, hvor vi kommer i dybden med en konkret og aktuel problemstilling. Samtidig gør de videnskabelige paradigmer det muligt at hæve os op over commen-sense forklaringer, da et teoretisk og metodisk fundament kvalificerer vores analyserede problemstillinger/resultater. 2.3 Valg af teori I det følgende afsnit vil vi redegøre for, hvilke overvejelser der ligger til grund for vores valg af teori, og hvorfor det valgte teoriapparat er et brugbart redskab i forsøget på at forstå de problemstillinger, der behandles i projektet. Teorivalget i dette projekt er baseret på de centrale problemstillinger, som blev nævnt i problemfeltet: tillidsrepræsentantens tættere tilknytning til ledelsen (Nielsen mfl. 2006:53-60, Strøby Jensen 2002:18-20), decentraliseringen af forhandlingskompetencer og den deraf afledte mangel på tid til hvervets udførelse (Navrbjerg, Lubanski, Strøby Jensen 1998 (A):135-7). Problemstillingerne har igennem processen fungeret som vejledende rettesnore i forhold til vores overvejelser om, hvilke forståelsesmæssige egenskaber potentielle teorier kan bidrage med. Dermed har problemstillingernes indhold været væsentlige i relation til vores teoretiske orientering. De centrale problemstillinger, som er blevet beskrevet i problemfeltet, er et resultat af en orienteringsproces i den eksisterende forskning på området. Socialpædagogiske tillidsrepræsentanters virke indeholder således flere problemstillinger end dem, vi har skitseret, men disse er blevet sorteret fra igennem en selektionsproces. Dette gælder eksempelvis i forhold til jobskifte, der er en generel tendens på nutidens arbejdsmarked. Det har været afgørende for de centrale problemstillinger, at de har været gennemgående i en betragtelig del af den eksisterende forskning. Dermed har vi forsøgt at opnå en vis grad 12

13 af sikkerhed for, at problemstillingerne bliver oplevet bredt indenfor feltet, og at de ikke er baseret på tilfældigheder Valget af Bourdieus teoretiske ramme På baggrund af de i problemfeltet skitserede problemstillinger; decentralisering af kompetencer, mangel på tid og tættere tilknytning til ledelsen, valgte vi at benytte Pierre Bourdieus teoretiske ramme i forhold til at opnå en øget forståelse for disse problematikker. Vi vil i dette afsnit ikke redegøre fyldestgørende for Bourdieus teoretiske begreber, men nøjes med at skitsere, hvorfor vi mener, at teoriens tilgang er anvendelig i forhold til vores problemstillinger og projektets formål. Den yderligere udfoldelse af de analytiske begreber og redskaber vil således blive gemt til teoriredegørelsen i kapitel 3. Først og fremmest tilbyder Bourdieus teori en mulighed for at etablere en analyseramme, der kan begribe forskellige positioners konfliktfyldte kamp om magten til at fastsætte et felts indhold, og dermed hvem der kan deltage. Vi mener, at den tilgang er særdeles anvendelig i relation til tillidsrepræsentanthvervet. Det skyldes, at hvervet og funktionen som sådan er skabt i et konfliktpræget spændingsfelt mellem fagforening og arbejdsgiver på makroniveau og mellem medarbejdere og ledelse på mikroniveau. Tillidshvervets eksistens er dermed betinget af det relationelle forhold mellem arbejdsgiver, fagforening, medarbejdere og ledelse. I Bourdieus vokabularium kan denne relation siges at være forholdet mellem forskellige positioner indenfor et felt. Vi har i valget af Bourdieu forestillet os, at feltet, vi undersøger, kan kaldes det socialpædagogiske felt. Det socialpædagogiske felt er ikke fuldstændig autonomt, da feltets indhold er påvirket af et fagpolitisk felt, der primært udspilles indenfor rammerne af overenskomsterne. Det socialpædagogiske felt indeholder en række positioner, der som nævnt eksisterer i et relationelt forhold til hinanden. Fagforeningen og arbejdsgiverne er således de afgørende positioner på makroniveau. På dette niveau fastsættes de overordnede rammer for, hvad det socialpædagogiske felt indeholder. Disse positioner står i relation til positionerne på mikroniveau medarbejdere og ledelse. Disse positioner kæmper således i praksis om, hvad feltet indeholder eller med andre ord feltets logik. I vores øjne eksisterer der en kamp indenfor det socialpædagogiske felt nemlig kampen om at definere tillidsrepræsentantens position og rolle. Det interessante ved denne kamp er, 13

14 at den er betinget af de øvrige positioner. Kampen om tillidsrepræsentanterne er således en kamp mellem positionerne om, hvilken logik der skal have valør for tillidsrepræsentanterne. I relation til projektets ambition om at opnå forståelse for, hvorfor SL s tillidsrepræsentanter stopper, er det centralt at undersøge tillidsrepræsentanthvervets indhold. Dette skyldes, at gennem en feltanalyse, der kan anskueliggøre hvervets indhold og logik, kan vi opnå en forståelse for, hvilke egenskaber og ressourcer der kræves for, at man kan deltage i feltet. I den konkrete sammenhæng betyder det, at vi kan opnå forståelse for hvilke faktorer, der er afgørende for, om en person bliver i hvervet som tillidsrepræsentant eller forlader det. En sådan tilgang er ligeledes tidligere blevet benyttet i forhold til at forstå, hvordan et hverv er indholdsmæssigt konstrueret. Et eksempel på en sådan tilgang er Sigtona Halrynjos analyse af, hvem der bliver ledere i en industrivirksomhed, og hvilke forståelsesmæssige kategorier lederne er indlejret i (Halrynjo i Hviid Jacobsen & Tonboe (red.) 2004: ). Set ud fra denne optik kan Bourdieus teoretiske opbygning med to gensidigt afhængige analyseniveauer den strukturel-historiske feltanalyse og den konstruktivistiskfænomenologiske analyse - være en adækvat tilgang. Den strukturel-historiske analyse kan bistå os i forsøget på at få greb om kampene på makroniveauet, mens den komplementære konstruktivistisk-fænomenologiske feltanalyse kan benyttes på mikroniveau. Først og fremmest har den strukturel-historiske feltanalyse forklaringskraft i forhold til de strukturelle forudsætninger i et historisk perspektiv. Dermed kan denne analyse benyttes i forhold til at opnå forståelse for tillidsrepræsentanternes overordnede vilkår. Yderligere kan den konstruktivistisk-fænomenologiske analyse tilbyde en analyseramme for undersøgelsen af feltet på mikroniveau og dermed den praktiske kontekst, hvori tillidsrepræsentanterne agerer. Årsagen til at begge niveauer er interessante at inkorporere i disse to komplementære analyser er, at den praktiske virkelighed, som tillidsrepræsentanterne agerer i, ikke er betinget fuldstændigt af de rammer, som er fastsat gennem overenskomsterne. Der ligger et 14

15 betydeligt handlerum, der kan realiseres på mange forskellige måder, og som er åbent for fortolkning. I forhold til den første centrale problemstilling omkring tillidsrepræsentantens øgede tilknytning til ledelsen, forestillede vi os, at det kunne være en konsekvens af kampen om feltet for tillidsrepræsentanter. Det vil sige, at den logik, som ledelsen repræsenterer, har vundet indpas på feltet og dermed ændret feltets indhold i ledelsens retning. For at forstå en eventuel bevægelse i retning mod ledelsen, er det ikke nok udelukkende at registrere den. Derfor tilbyder Bourdieus analyseramme en mulighed for at analysere, hvorledes logikken er konstrueret, samt hvordan og hvorfor bevægelsen har fundet sted. Bourdieus teori er ligeledes brugbar i forhold til problemstillingen om tillidsrepræsentanten som mellemleder. Tillidsrepræsentantens nye rolle, der i højere grad minder om en mellemleder end en medarbejderrepræsentant, er et kvalitativt og kvantitativt skift for hvervet. Det kvantitative skift kan eventuelt ses som en forøget opgavebyrde, mens det kvalitative skift skyldes, at opgavernes karakter er i forandring. I den sammenhæng kan en Bourdieu-inspireret strukturel-historisk feltanalyse give et greb om hvilke kampe, der historisk har været på feltet og dermed, hvordan hvervets vilkår er blevet skabt over tid både hvad angår indhold og udformning. Denne analyse kan hjælpe os til at forstå, hvordan det er gået til, at tillidshvervet har udviklet sig, og hvilke kræfter der kan siges at have influeret på udviklingen. Teorien tilbyder således en analyseramme, der kan hjælpe os til at forstå, hvordan tillidsrepræsentanthvervet har ændret sig, og hvorfor det netop har den udformning, som det har i dag. Problemstillingen om mangel på tid kan ligeledes ses i sammenhæng med begge ovennævnte problematikker. Først og fremmest som en del af den historiske udvikling for hvervet. En øget opgavebyrde kan naturligvis havde influeret på behovet for tid, hvis de øvrige strukturelle forudsætninger ikke ændres. Derudover kan tid ses som oplevet behov for tid. Oplevet behov for tid kan have en sammenhæng med de kompetencer, eller med Bourdieus ord kapitalbeholdning, som den enkelte tillidsrepræsentant er i besiddelse af. Sammenhængen kan eventuelt ses ved, at de tillidsrepræsentanter, der ikke er i besiddelse af den på feltet nødvendige kapitalbeholdning og sammensætning, skal bruge forholdsvis 15

16 mere tid på opgaverne end tillidsrepræsentanter, der er i besiddelse af den nødvendige kapital Overordnet mente vi, på baggrund af ovenstående overvejelser, at Bourdieus teori kunne bidrage med en analyseramme, der kunne skabe forståelse for det komplicerede tillidshverv. Endvidere var valget baseret på teoriens evne til at beskrive de stratifikationsmekanismer, som positionerne skaber. Denne evne er vigtig i forhold til projektets formål at skabe basis for, at tillidsrepræsentanterne bliver i hvervet. Hvis der skal tages tiltag i denne retning, er det vigtigt at kende udelukkelsesbarriererne, og netop den viden håber vi, at dette projekt kan bidrage med. 2.4 Valg af empiri I det følgende vil vores valg af metode med hensyn til produktion af empiri blive beskrevet. Empiriproduktionen har bestået af tre forskellige metoder; dels har vi benyttet os af allerede eksisterende kvantitative undersøgelser om emnet, dels har vi lavet seks kvalitative interview, og sidst har vi afholdt en fokusgruppe. Nedenfor vil det blive forklaret på hvilken måde, de valgte metoder er brugbare i forhold til problemstillingen, samt hvorledes de valgte metoder komplementerer hinanden i undersøgelsen. Der er tidligere blevet lavet adskillige undersøgelser af tillidshvervet i forskellige fagforeninger, således også omhandlende SL s tillidsrepræsentanter. Carsten Strøby Jensen lavede i 2002 en omfattende undersøgelse af SL s tillidsrepræsentanter, der skulle bruges som indspark til SL s kongres i 2002, og som senere er blevet brugt i SL s politiske arbejde (Strøby Jensen 2002:2). Undersøgelsen bygger i langt overvejende grad på en omfattende kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt tillidsrepræsentanter, socialpædagogiske ledere og socialpædagoger. Netop på grund af at der forelå omfattende kvantitative data på området, har vi, i vores undersøgelse af, hvorfor SL s tillidsrepræsentanter stopper, valgt at gribe problemfeltet an fra en anden vinkel. Vi har valgt yderligere at benytte os af to forskellige kvalitative metoder. Grunden til at vi har valgt at gå kvalitativt til værks er, at vi på den måde kan dykke ned i de forskellige kampe og positioner på feltet, og derved blive præsenteret for nogle af agenternes egne subjektive erfaringer. 16

17 2.4.1 Kvalitative interview Efter at have undersøgt allerede eksisterende kvantitativ og kvalitativ empiri, anså vi det for essentielt at få et øget kendskab til feltet og de dertilhørende problemstillinger. Derfor valgte vi at tage udgangspunkt i en kvalitativ interviewundersøgelse, der havde til formål at tilvejebringe viden om, hvilke problemer SL-tillidsrepræsentanter møder i arbejdet. Denne undersøgelse var vigtig i forhold til at forstå, hvilke hverdagsproblematikker vi med fordel kunne adressere i forbindelse med fokusgruppen. Formålet med interviewene var således at forstå og beskrive de centrale problemstillinger, som informanterne oplever og på den måde åbne for deres livsverden (Kvale 1997:40). SL var i den forbindelse behjælpelig med at finde informanterne via en søgning i deres database. Efterfølgende havde SL postal korrespondance med de mulige informanter, og da de seks informanter var fundet, rettede vi selv telefonisk henvendelse til dem for at aftale de sidste detaljer omkring interviewet. Dermed kan udvælgelseskriteriet siges at være baseret på strategisk udvalg (Thagaard 2004:56). Valget af både tidligere og nuværende tillidsrepræsentanter med forskellig anciennitet og køn skyldtes, at vi ikke ønskede at udelukke mulige perspektiver for tidligt i processen, da vi vurderede, at der potentielt kunne være forskel på deres perspektiver og hverdagsoplevelser. I interviewsituationerne valgte vi at lade det ene gruppemedlem stå for selve interviewet, mens den anden lyttede indgående til interviewets indhold, noterede undervejs og stillede supplerende spørgsmål, hvis han mente, at det blev nødvendigt. Denne rollefordeling havde til formål at sikre, at alle spørgsmål blev stillet korrekt, og at eventuelle interessante problemstillinger blev uddybet under interviewet (Kvale 1997: ). I forbindelse med hvor interviewene skulle finde sted, valgte vi at gennemføre dem på SL s hovedkontor i København. Dette var dels en fordel for os som interviewere, da vi derfor ikke skulle bruge unødig tid på transport, men det var også en fordel for informanterne, da alle var bekendte med stedet, og det derfor var med til at skabe en tryg ramme omkring interviewene. Et enkelt interview blev dog gennemført på den pågældende informants arbejdsplads, da dette passede bedst ind i informantens kalender. Alle informanter fik selv valget om, hvor de helst ville interviewes, således at vi sikrede os, at interviewet foregik i en tryg ramme. 17

18 Interviewene er gennemført som semistrukturerede/halvstrukturerede interview (Kvale 1997:133). Dette medførte, at vi lavede en interviewguide, der både indeholdt forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål (for samlet interviewguide se bilag 2). Forskningsspørgsmålene er meget brede og overordnede tematiserede spørgsmål, der havde til formål at få os sporet ind på emnet og problematikkerne. Interviewspørgsmålene er renset for teoretiseringer og består i stedet af hverdagssprog, som giver interviewet en mere dynamisk karakter, og som åbner for, at informanterne kommer frem med deres egne personlige erfaringer. Denne fremgangsmåde indebærer, at interviewguiden ikke må være determinerende, da intervieweren derved får mulighed for at forfølge informantens beretninger, hvis de indeholder interessante temaer (Andersen 2003:212 & Kvale 1997:129). Netop hverdagssproget åbner op for de dagligdagsdagsberetninger, som vi ved hjælp af Bourdieus begrebsramme vil benytte i forhold til at bestemme tillidsrepræsentanternes habitus Fokusgruppeinterview For at bygge videre på vores kvalitative interview, valgte vi at afholde en fokusgruppe med otte tidligere SL-tillidsrepræsentanter. Formålet med at afholde en fokusgruppe var at skabe interaktion mellem tillidsrepræsentanterne og dermed komme et spadestik dybere ned i det socialpædagogiske felt. Denne interaktion skulle stimulere deltagerne til mere nuancerede og dybtgående udsagn end ved de seks kvalitative enkeltinterview (Andersen 2003:213). Derfor kan den interaktionsform, som en fokusgruppe skaber, være en god mulighed for deltagerne til at reflektere over nogle af de problemstillinger, som har været en stor del af deres hverdag. Ved udvælgelsen af informanter til fokusgruppen undersøgelsens hvem - har vi benyttet os af samme fremgangsmåde som ved udvælgelsen af informanter til de individuelle kvalitative interview, og igen var SL behjælpelig med at finde informanter, hvorefter vi selv rettede telefonisk henvendelse. Alle deltagerne i gruppen er tidligere SL-tillidsrepræsentanter, og de er alle stoppet i tillidshvervet efter et-fem år. Yderligere har vi tilstræbt at få stor geografisk spredning på deltagerne, således at personerne ikke havde personligt kendskab til hinanden på forhånd. Derudover var et af kriterierne, at de helst skulle være under 40 år. Dette blev et kriterium, 18

19 da vi ikke havde stiftet bekendtskab med denne gruppe i forbindelse med den kvalitative interviewundersøgelse. Denne divergerende gruppe af tillidsrepræsentanter, gjorde det muligt at identificere de forskellige kapitalsammensætninger og positioner på det socialpædagogiske felt. Dette anskueliggjorde hvilke kapitalsammensætninger, der er de fremherskende på feltet, og hvorledes kampene i feltet udspiller sig. I forbindelse med undersøgelsens hvor, valgte vi at afholde fokusgruppen i SL s lokaler i Odense, da vi anså dette for det mest centrale sted, når deltagere fra mange forskellige egne af landet skal bringes sammen. Dette er gjort for at sikre, at deltagernes transporttid ikke blev uoverskuelig, og at fremmødet på denne måde blev større. I fokusgruppen har vi valgt at benytte tragtmodellen. Tragtmodellen kan siges at være en blanding mellem en løst og stramt struktureret fokusgruppe. I tragtmodellen begynder med nogle få åbne spørgsmål, som giver mulighed for, at deltagerne selv fortæller, hvad der optager dem, og på denne måde kan undersøgeren opnå ny viden. Derefter sluttes der af med en del afgrænsede spørgsmål, hvor undersøgeren sikrer sig, at alle forskningsinteresser bliver berørt og belyst (Halkier 2002:43-45) (Se bilag 3 for spørgeramme til fokusgruppen). Denne model er valgt, da vi ønsker, at det er deltagerne, der selv formulerer problemstillingerne indenfor feltet i den første del af fokusgruppen, hvorefter vi slutter af med at spørge mere konkret ind til nogle af de emner/problemstillinger, vi har fundet frem til i de seks kvalitative interview. Den blandede tragtmodel fordrer som udgangspunkt en lav moderator-involvering. Det er deltagernes indbyrdes interaktion og kommunikation, der er i centrum, og ikke kommunikationen mellem moderator og deltagerne. Moderatorens vigtigste opgave er derfor at lave en introduktion, hvor deltagerne bliver gjort bekendt med emnet for fokusgruppen og fokusgruppens struktur samt at sørge for, at interaktionen i gruppen fungerer, således at alle deltagerne er med i diskussionerne (Halkier 2002:55-58). Ligesom vi i de individuelle kvalitative interviews havde to interviewere, har vi også to moderatorer på fokusgruppen. Den ene er hovedmoderator, der sørger for at holde introduktionen, og som følger spørgerammen, samt holder øje med interaktionen i gruppen. 19

20 Den anden (bi-moderatoren) er med for at stille opfølgende spørgsmål, dels hvis et eller flere af emnerne i spørgeguiden ikke er blevet fyldestgørende belyst, og dels hvis deltagerne kommer ud i interessante diskussioner, der kræver yderligere belysning. Det var vigtigt for os, at alle gruppens medlemmer var til stede under fokusgruppen, så alle kunne få et direkte indblik i fokusgruppen til hjælp for den senere bearbejdning af fokusgruppens resultater. Empirien, der skal danne baggrund for feltanalysen af det socialpædagogiske felt, består således både af kvantitative (Strøby Jensen 2002) og kvalitative (de kvalitative interview og fokusgruppeinterview) komponenter. Disse forskellige metoder indgår i et gensidigt afhængigt samspil i denne undersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen er blevet brugt til at læse os ind på feltet, men den er også blevet brugt til at kvalificere vores interviewspørgsmål til den kvalitative interviewundersøgelse. Undersøgelsen peger på nogle mulige kampe i feltet (eksempelvis forholdet mellem leder og tillidsrepræsentant), samt hvilke opgaver tillidsrepræsentanterne vægter i tillidshvervet. Disse resultater har vi brugt til at udforme interviewguiden til vores kvalitative undersøgelse. Ligesom Strøby Jensens undersøgelse har været med til at danne baggrund for udformningen af interviewguiden til den kvalitative interviewundersøgelse, har den kvalitative interviewundersøgelse også været med til at danne baggrund for spørgerammen til fokusgruppeinterviewet med de otte tidligere tillidsrepræsentanter. 20

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

At konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund

At konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund At konstruere et socialt rum Annick Prieur og Lennart Rosenlund Vort sigte Vise hvorledes vi er gået frem, når vi har konstrueret et socialt rum ud fra surveydata fra en dansk by Aalborg efter de samme

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode

Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Undersøgelsens informanter I alt 28 børn i alderen 11-12 år deltog i undersøgelsen, 14 piger og 14

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment

Læs mere

Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET

Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET Fællesskab kræver fællesskab Fagligt engagement kræver mulighed for fælles diskussioner

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4 Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Indholdsfortegnelse.

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

AI som metode i relationsarbejde

AI som metode i relationsarbejde AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Indledning...2. Begrebsafklaring...3. Afgrænsning...3. Metode...3. Teori...4. Empiri...5. Diskussion og analyse...6. Konklusion og handleforslag...

Indledning...2. Begrebsafklaring...3. Afgrænsning...3. Metode...3. Teori...4. Empiri...5. Diskussion og analyse...6. Konklusion og handleforslag... Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Problemformulering...3 Begrebsafklaring...3 Afgrænsning...3 Metode...3 Teori...4 Empiri...5 Diskussion og analyse...6 Konklusion og handleforslag...7

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? 1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Nye styringsformer i skolen

Nye styringsformer i skolen Nye styringsformer i skolen Jens H. Lund Nye styringsformer 1 s pædagogiske faglighed 2 s pædagogiske faglighed i den organisationsmæssige ramme s pædagogiske diskurs i den organisationsmæssige ramme 3

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

KULTUREL BETYDNING. Fiktionsdag

KULTUREL BETYDNING. Fiktionsdag KULTUREL BETYDNING Fiktionsdag 11.06.18 HVORFOR? Hvorfor pludselig så manisk optaget af kulturel betydning? vigtigt med fokus på dansk films værdi for samfundet og den enkelte forudsætning for at kunne

Læs mere

Den endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter.

Den endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter. PBL i studieordningen på KSA referat af 3 udgave - procespapir. Papiret indeholder: 1. en kort præsentation af PBL akademiets forståelse af PBL, og dermed hvad der skal indeholdes 2. en overordnet præsentation

Læs mere

Kreativt projekt i SFO

Kreativt projekt i SFO Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering

Læs mere

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig

Læs mere

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017 INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Titelblad. Modul 12 Socialt arbejde Vidensbasering og udvikling. Opgavetitel: Tværprofessionelt samarbejde på tværs af professioner

Titelblad. Modul 12 Socialt arbejde Vidensbasering og udvikling. Opgavetitel: Tværprofessionelt samarbejde på tværs af professioner Titelblad Modul 12 Socialt arbejde Vidensbasering og udvikling Opgavetitel: Tværprofessionelt samarbejde på tværs af professioner Omfang: 21.943 anslag Afleveringsdato: Torsdag den 24. september 2015 Vejleder:

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 1. Opsamling fra sidst. Hvilke typer empirisk materiale egner sig til hvilke metoder? Hvad kan vi få belyst gennem forskellige former for statistik? a) Hvad er kvantitativ

Læs mere

Magt iflg. Bourdieu og Foucault

Magt iflg. Bourdieu og Foucault Ved ANDERS FOGH JENSEN Magt iflg. Bourdieu og Foucault Kære Anders Først og fremmest vil jeg gerne rose siden, som jeg finder stor anvendelsesværdi. Jeg har derfor også draget nytte af den i henhold til

Læs mere

Metoder og produktion af data

Metoder og produktion af data Metoder og produktion af data Kvalitative metoder Kvantitative metoder Ikke-empiriske metoder Data er fortolkninger og erfaringer indblik i behov og holdninger Feltundersøgelser Fokusgrupper Det kontrollerede

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE

POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE POLITIK POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,

Læs mere

VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g

VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g - 2018 Til sommereksamen i 3.g - 2018 skal du op i AT (almen studieforberedelse). Det er en mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i din afleverede synopsis (er

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 25. april 2007 Undersøgelse af den sociale polarisering mellem indbyggerne i Århus Århus Kommune Sociale Forhold og

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 , bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis

Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis Indledning Side Indhold:

Læs mere

Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen

Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen INDLEDNING Jeg har valgt at gøre brug af anerkendende relationer, da jeg mener at mennesker altid udvikler sig i

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning

Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2003 1 Indledning COWI har anvendt interviews i forbindelse med mange

Læs mere

Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN

Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN Skriv opgave Håndbog til succesfuld opgaveskrivning 2. udgave 1. oplag, 2017 ISBN: 978-87-998675-2-3 Forfatter Peter Skjold Mogensen Forlaget Retail

Læs mere