ARKITEKTERNES ORGANISATIONER

Transkript

1 KOMMENTAR 24 TEMA 25 Sketches A Tribute to Jørn Utzon Ved et to døgns topmøde til november mødes den samlede arkitektfamilie' for at diskutere, hvordan samarbejdet kan styrkes. Som optakt til mødet tegner Arkitekten et portræt af de organisationer, som engang var en del af Danske Arkitekters Landsforbund og som i nyere fortid boede under samme tag i Arkitekternes Hus i København. Journalist Marie Preisler interviewer fire direktører. ARKITEKTERNES ORGANISATIONER Arkitektens Forlag - The Danish Architectural Press Plakat 100 x 45 cm cm 170 grams Munken Polar Polar papir papir kr. ARKITEKTENS FORLAG Pasteursvej 14, 4. sal (6. etage) 1799 København V eksp@arkfo.dk

2 26 ARKITEKTEN OKTOBER Arkitekter elsker at tale fag, og helst med hinanden, men fortælleglæden skal også omfatte resten af verden. Derfor arbejder Akademisk Arkitektforening for at gøre arkitekturdebatten større end faget STANDSFORENINGEN NOGEN SKAL PASSE PÅ ARKITEKTUREN Jane Sandberg. Foto: Nana Reimers. Akademisk Arkitektforening i daglig tale Arkitektforeningen er en såkaldt standsforening med 135 år på bagen, men trods alderen er der ikke noget gammeldags over foreningens virke, forsikrer adm. direktør Jane Sandberg. Vi er en faglig forening drevet af frivilligt engagement, lyst til gensidig inspiration mellem arkitekter og ambition om at tale fagets stemme i den brede offentlighed. Vi blev sat på jorden for at fremme gode rammevilkår for, at arkitektur og arkitekter kan udfolde sig, og det er stadig udgangspunktet for vores virke, men med skarpere fokus på politisk arbejde og kommunikation end tidligere, siger hun. KONKURRENCERÅDGIVNING OG EFTERUDDANNELSE I over 100 år har Akademisk Arkitektforening ydet konkurrenceteknisk rådgivning til bygherrer i forbindelse med arkitektkonkurrencer, og det er stadig en central aktivitet, selvom foreningen har mistet sit tidligere monopol på den ydelse. Vores konkurrencetekniske rådgivning er med til at sikre, at arkitektkonkurrencer foregår på ordentlige vilkår for arkitekterne, og at slutproduktet har den højst mulige arkitektoniske kvalitet uden unødigt ressourcespild for arkitektfirmaerne, der bruger formuer på konkurrencer, siger Jane Sandberg. Når en bygherre ønsker at udskrive en arkitektkonkurrence, kan Akademisk Arkitektforening hyres til at skrive programmet for konkurrencen, at rådgive under konkurrenceprocessen og at udpege fagdommere. I dag er Akademisk Arkitektforening kun en af mange udbydere, men ene om at have eget professionelt fagdommerkorps. Efteruddannelse af arkitekter er et andet vigtigt indsatsområde i Akademisk Arkitektforening også med det overordnede mål at sikre højst mulig arkitektonisk kvalitet og de bedste arkitekter, understreger direktøren: Vi ser det som vores opgave hele tiden at udbyde kurser, der sikrer arkitekterne den størst mulige faglighed. Kurserne har to spor: dels tekniske kurser i eksempelvis brandsikkerhed og bygningsreglement, dels mere bløde kurser af typen sådan leder du en kreativ virksomhed. Derudover driver foreningen en række faglige netværk landet over. Foreningen har syv lokalafdelinger, baseret på frivilligt engagement. De skaber faglige tilbud til arkitekter i alle dele af faget. Der er flere arrangementer hver uge i hele landet. Hertil kommer et stort frivilligt arbejde i lokalledelser, repræsentantskab og blandt de medlemmer, som er udpegede repræsentanter for standen i råd og nævn. ARKITEKTURENS BETYDNING I SAMFUNDET At tale arkitekturens sag på det politiske niveau er en tredje og opprioriteret opgave for Akademisk Arkitektforening. Public affairs kalder Jane Sandberg foreningens politiske arbejde, der bl.a. indebærer udarbejdelse af ca. 20 høringssvar årligt i forbindelse med ny lovgivning og løbende dialog med beslutningstagere lokalt og nationalt om arkitekturens betydning for samfundsudviklingen. Vi minder politikerne om, at arkitektur er mere end æstetik og kultur. Det er også den fysiske ramme om hele vores samfund og velfærden, og derfor lønner det sig at prioritere arkitektoniske værdier, når et byråd beslutter at bygge en skole og, når regionerne bygger sygehuse. Det mest håndgribelige medlemsgode i Akademisk Arkitektforening er retten til at benytte titlen arkitekt MAA. MAA er en forkortelse for Medlem af Akademisk Arkitektforening og en beskyttet titel, som, ifølge Jane Sandberg, sender et klart signal til omverdenen om, at her er en arkitekt, som udvikler sig fagligt og underlægger sig kontrol. Medlemmer af Arkitektforeningen er forpligtet til at udvikle deres faglighed svarende til 20 timer om året, og foreningen udtager stikprøver blandt samtlige medlemmer. Akademisk Arkitektforening har 6800 medlemmer, men har ambitioner om flere medlemmer, og medlemstallet har tidligere været højere. Dog kniber det med at fastholde de midaldrende medlemmer. Vi har en svag medlemsfremgang i modsætning til den generelle tendens for foreninger i Danmark, og det er vi meget stolte af. En del arkitekter i 40 erne vælger os fra. Til gengæld har vi fået flere studentermedlemmer, og de ser ud til at blive hos os efter endt uddannelse. Tilgangen blandt de studerende tilskriver Jane Sandberg, at foreningen er blevet bedre til at formidle, hvorfor det er vigtigt at engagere sig fagligt, og at foreningen samarbejder med studerende i mange forskellige sammenhænge. Hun ser store muligheder for arkitektstanden. Den største trussel er standen selv. Hele verden har tungen ud af halsen over danske arkitekter, men faget har tendens til at lukke sig om sig selv, og dermed bliver det svært at overbevise andre brancher om, at arkitekter har meget at give til andre brancher. Lukketheden hæmmer også arkitekturdebatten, mener hun: Arkitekter elsker at tale fag og helst med hinanden, men debatten om arkitektur er nødt til at række langt ud over faget, hvis vi skal passe på arkitekturen. Akademisk Arkitektforening, Strandgade 27 A, 1401 København K. Foto: Johan Rosenmunthe AKADEMISK ARKITEKTFORENING KORT FORTALT At sikre inspiration mellem arkitekter, og at arkitekternes stemme bliver hørt i offentligheden Udbyder efteruddannelseskurser til arkitekter Rådgiver bygherrer ved arkitektkonkurrencer Arbejder politisk for gode rammevilkår til arkitektur og arkitekter 6800 Hvor stor en andel af arkitekterne er medlemmer? Ca. 60% 21 mio. kr. Antal ansatte 20 årsværk En stærk stemme i den offentlige debat både nationalt og lokalt. Sikrer kvalitet og gode vilkår for arkitekter i arkitektkonkurrencer. Har svært ved at engagere midaldrende arkitekter. Rollen i forhold til den øvrige arkitektfamilie er ikke skarpt nok defineret. Endnu flere strategiske partnerskaber, også med nye partnere. Endnu stærkere kommunikation af arkitekturens betydning, fx i kommunalpolitik. At arkitektfaget lukker sig om sig selv og glemmer, at arkitekturdebatten er større end faget. Medlemstallet kan falde. Arkitekter i 40 erne melder sig ud.

3 28 ARKITEKTEN OKTOBER Stort set alle arkitekter læser tidsskriftet Arkitekten branchens primære faglige medie. Men Arkitektens Forlag, der udgiver tidsskriftet og en række andre arkitektfaglige publikationer, er økonomisk stækket. Det kan få betydning for alle arkitektorganisationerne, forudser forlagets direktør, Sanne Wall-Gremstrup FORLAGET VÆRN OM FAGLIGHEDEN Sanne Wall-Gremstrup. Foto: Bogdan Szymczyk For hovedparten af danske arkitekter er det en selvfølge at læse tidsskriftet Arkitekten. Det udkommer en gang om måneden i et oplag på , og dermed når udgiveren, Arkitektens Forlag, bredere ud i arkitektfaget end nogen anden organisation i arkitektfamilien. Det skyldes den høje faglighed blandt arkitekterne og i tidsskriftet, vurderer forlagets direktør: Arkitekter er særlige ved at have en ekstremt høj faglig bevidsthed, og tidsskriftet Arkitekten er et af fagets hovedmedier. Der er nogle steder en opfattelse af, at det kun er de arkitekter, der arbejder på tegnestuer, der er optagede af det arkitektfaglige stof, men vore læserundersøgelser viser noget helt andet. Langt de fleste arkitekter, uanset arbejdssted, følger med i den faglige udvikling gennem Arkitekten, fortæller Sanne Wall-Gremstrup: Hun oplever, at de fleste arkitekter har et næsten personligt forhold til Arkitekten. Alle læser det og alle har holdninger til det grafiske udtryk, og til hvilke faglige temaer vi behandler og hvordan. Så der uddeles altid både ris og ros. Men heldigvis er det forbundet med prestige at få omtale i tidsskriftet." "Tidsskriftet har særligt godt fat i den unge generation af arkitekter. Unge under 30 år er den målgruppe, der sætter størst pris på Arkitekten, og de unge vil have tidsskriftet på papir, hvilket måske kan overraske." FAGLIGHEDEN UNDER PRES Arkitektens Forlag producerer også en række andre fagtidsskrifter: Byg et annoncefinansieret indstik til Arkitekten med fokus på bæredygtigt byggeri Det internationale tidsskrift Nordic Journal of Architecture, som udgives i samarbejde med arkitektskolerne i Norden Det nordiske tidsskrift Landskab, som udgives i samarbejde med Dansk Landskabsarkitektforening Twentyfirst et nyt internationalt tidsskrift om velfærdsdesign Ud over tidsskrifter udgiver forlaget også bøger om arkitektur, byplanlægning, landskab, havekunst og design. Forlaget er imidlertid kommet under pres, efter at der i år blev indgået en ny aftale mellem Arkitektens Forlag og Akademisk Arkitektforening, der medfører, at foreningens betaling pr. abonnement på Arkitekten nu er 400 kr. plus moms for 12 numre om året. Den pris er, ifølge Sanne Wall-Gremstrup, et godt stykke under det generelle prisniveau for arkitekturtidsskrifter nationalt og internationalt. Samtidig er annonceomsætningen faldet som følge af usikkerheden om Arkitektens fremtid. Begge dele har haft store konsekvenser: Forlaget var i sommeren 2014 tvunget til at halvere sin stab fra 14 til syv medarbejdere. Det er problematisk, idet vores læsere forventer et indhold på højeste faglige niveau en arkitektfaglig pendant til Ugeskrift for Læger. Arkitekten skal være et uafhængigt medie, hvor man kan holde sig ajour med den aktuelle faglige udvikling i hele fagets bredde. Det kræver ressourcer og højt kvalificerede medarbejdere". Forlagsdirektøren peger på, at de fleste arkitekter får abonnementet på Arkitekten som del af deres medlemskontingent; læserne vurderer tidsskriftets kvalitet i forhold til kontingentet, ikke abonnementsprisen. MERE FOKUS PÅ FORSKNING OG SAMARBEJDE Arkitektens Forlag er en erhvervsdrivende fond, som blev oprettet i 1949 med det erklærede formål at fremme arkitekturens og den danske arkitektstands anseelse. Forlagets aktiviteter begrænser sig derfor ikke til udgivelse af publikationer, men involverer også deltagelse i diverse samarbejder i og uden for arkitektfamilien, bl.a. arkitekt- og designskolerne og universiteterne, fx RUC, hvor forlaget samarbejder om en erhvervs-ph.d., der forsker i velfærdsdesign. At understøtte og formidle forskning i arkitektur og design ser Sanne Wall-Gremstrup som en vigtig opgave for forlaget og faget. Hun ser gerne arkitektfamilien samarbejde langt tættere og foreslår at udvide kredsen: Designorganisationerne er naturlige partnere, lad os indlede en samtale med dem. Samtidig skal vi i den eksisterende kreds blive meget bedre til at samarbejde og konsolidere os. Det er alt for ressourcekrævende, at der er så mange arkitektorganisationer, som hver især forsøger at løfte de samme opgaver. Arkitektens Forlag, Pasteursvej 14, 4. sal etage 6, 1799 København V. Foto: Adrian Täckmann ARKITEKTENS FORLAG KORT FORTALT At opsøge, udgive og distribuere arkitektfaglig viden og information på højeste faglige niveau Antal abonnenter/læsere Arkitekten udkommer i eksemplarer. Forlagets magasiner udkommer samlet i hen ved eksemplarer årligt Hvor stor en andel af arkitekterne modtager forlagets produkter? Ca. 90% 17 mio. kr. i 2014 er den 3 mio. kr. mindre. Godt en tredjedel af omsætningen går til tryk og porto Antal ansatte i årsværk. Fra august 2014 halveret til 7 årsværk Tidsskriftet Arkitekten er et fagligt flagskib, som næsten alle arkitekter og arkitektstuderende læser og bruger. Forlaget dokumenterer den faglige udvikling og har gjort det gennem mere end hundrede år. Stor økonomisk sårbarhed som konsekvens af en ændret relation til Akademisk Arkitektforening fra 2004 ved opsplitning af DAL. Manglende kapital til at udvikle nye forretningsområder. Nye partnerskabsmodeller i arkitektfamilien kan lede til ny udvikling af fagets medier. En digital platform, med både aktuelt stof og arkivadgang. Internationalisering, i takt med branchens internationalisering. Fagligheden i udgivelserne kan dale, fordi dårlig økonomi dræner forlaget for kompetencer. Der er risiko for, at færre læser udgivelserne, hvis fagligheden daler.

4 30 ARKITEKTEN OKTOBER DANSKE ARK er for nylig blevet del af DI for at få større muskelkraft, men ønsker samtidig tættere samarbejde i arkitektfamilien om eksisterende og nye aktiviteter, fælles fortællinger, rammevilkår og eksportfremstød. ARBEJDSGIVER- FORENINGEN FLERE ALLIANCER OG STØRRE SYNLIGHED Pia Wiberg. Foto: Carsten Ingemann I arkitektfaget er Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, en central aktør som fagets branche- og arbejdsgiverforening. Men på det samlede arbejdsmarked er DANSKE ARK en meget lille spiller og satser derfor på alliancer både i og uden for arkitektfamilien. For nylig flyttede DANSKE ARK ind i DIs nye bygning på Rådhuspladsen, og det er fremover DI, som forhandler overenskomst og rådgiver DANSKE ARKs medlemsvirksomheder i personalespørgsmål. Det vil markant styrke arkitektvirksomhedernes forhandlingskraft og indflydelse, forventer DANSKE ARKs konstituerede direktør, Pia Wiberg: Vi er gået ind i DI, fordi det giver arkitektvirksomhederne bredere skuldre, at DI fører overenskomstforhandlingerne, og fordi vores medlemmer dermed kan trække på DIs mange ressourcer, når de behøver rådgivning i konkrete personalesager. Alliancen betyder samtidig, at DANSKE ARKs sekretariat nu kan koncentrere kræfterne om foreningens to øvrige kerneopgaver: at arbejde for gode rammevilkår for medlemmerne og at yde juridisk rådgivning, når medlemsvirksomheder oplever problemer i forbindelse med indgåelser af kontrakter. STØRRE POWER INTERNATIONALT Beslutningen om konsolidering tog DANSKE ARK for et årti siden i lyset af globaliseringen og den økonomiske krise. Som lille organisation med begrænsede ressourcer havde DANSKE ARK behov for at samle kræfterne og få en større organisation i ryggen, forklarer Pia Wiberg. Den øgede konkurrence har betydet, at vi skal være skarpere på at hjælpe vores medlemmer til at drive forretning. En del arkitektvirksomheder har den selvforståelse, at de er til i verden for at gøre noget for andre, og at det bærer lønnen i sig selv. De er nødt til at lære at se sig selv som arbejdsgivere med ansatte og en forretning, som det ikke er odiøst at tjene penge på. DANSKE ARK ser det også som en vigtig opgave at inspirere og støtte organisationens egne medlemmer i at indgå flere og nye alliancer og at vinde opgaver i udlandet. Arkitekter beklager sig ofte over, at andre fag overtager deres opgaver, men vi er nødt til at se og tale om det på en anden måde og også se mulighederne for nye alliancer og samarbejder både herhjemme og internationalt. At støtte virksomhederne i den proces kræver bl.a. international power til at fremhæve danske arkitektvirksomheders unikke kompetencer inden for områder som arkitektonisk værdiskabelse og bæredygtighed. Og DI har både power og et værdifuldt internationalt netværk, pointerer direktøren. TÆTTERE SAMARBEJDE I ARKITEKTFAMILIEN En del medlemmer har udtrykt frygt for, at arkitektvirksomhedernes røst drukner i koret af stemmer i DI. Hvis vi forstår at udnytte vores enestående position, er den frygt ubegrundet, mener Pia Wiberg, og hun understreger, at DANSKE ARK samtidig ser potentiale og er meget interesseret i at skabe et meget tættere samarbejde inden for arkitektfamilien. DANSKE ARK har derfor inviteret arkitekternes og arkitekturens øvrige organisationer og institutioner til topmøde. Pia Wiberg håber, det vil føre til konkrete aftaler om alliancer på områder, hvor familiemedlemmerne har fælles interesser. Formålet med topmødet er at gøre det mere klart for alle, hvilket fundament hvert af medlemmerne af arkitektfamilien står på, og hvor vi med fordel kan samarbejde eller gå sammen om at løse opgaver. Der er områder i dag, hvor opgavefordelingen mellem os er uhensigtsmæssig, og hvor vi kan tjene faget bedre ved at slå kræfterne sammen. Eksempelvis vil DANSKE ARK og Akademisk Arkitektforening med fordel kunne samarbejde tættere om at rådgive bygherrer om arkitektkonkurrencer, mener hun. Rådgivningen til bygherren i de indledende faser af et byggeri er helt afgørende for, om der bliver taget tilstrækkelige hensyn til de arkitektoniske værdier, så vi anser det for meget vigtigt, at branchen kan levere en bygherrerådgivning med stor faglig tyngde, og det kan vi med fordel samarbejde om. Hun håber også inderligt, at det snart lykkes at skabe en overbygning på arkitektuddannelsen et projekt, som DANSKE ARK, Akademisk Arkitektforening og Forbundet Arkitekter og Designere har arbejdet sammen om i en årrække. DANSKE ARKs topmøde og samarbejdsopfordring er en opfølgning på DANSKE ARKs branchestrategi for danske arkitektvirksomheder Den definerer tre indsatsområder, hvoraf det ene er at indgå flere og bedre alliancer. De to øvrige indsatsområder er at udvikle stærkere forretninger og at synliggøre danske arkitekters værdi i Danmark og verden. Strategien identificerer også syv nøglemarkeder for vækst og profilering af danske arkitektvirksomheder de kommende 5-10 år: urbanisering, bæredygtige samfund, aldring, sundhed, boliger, infrastruktur og uddannelse. Danske Arkitektvirksomheder, Vesterbrogade 1E, 2. sal 1620 København V DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER KORT FORTALT Arbejder politisk for gode rammevilkår for arkitektvirksomheder Arbejder for høj faglig kvalitet i arkitekterhvervet Fremmer og udvikler nye forretningsmuligheder Rådgiver medlemsvirksomheder med kontraktproblemer Forhandler overenskomst og rådgiver medlemmer om personaleledelse. Denne del varetager DI. 730 arkitektvirksomheder, der beskæftiger ca arkitekter, bygningskonstruktører og landskabsarkitekter Hvor stor en andel af arkitektvirksomhederne er medlemmer? Medlemsvirksomhederne tegner sig for 90% af omsætningen i branchen 15 mio. kr. Falder til 11 mio. i 2015 pga. medlemskabet i DI Antal ansatte 10 medarbejdere. Reduceret fra 14 pga. medlemskab af DI Repræsenterer et bredt udsnit af virksomhederne i branchen. Har opnået større forhandlingskraft via medlemskab af DI. Har ydelser med stor relevans for arkitektvirksomhederne. Er lige nu i en omstillingsfase med ny branchestrategi, implementering i DI, etablering samt ansættelse af flere nøglemedarbejdere. Flere alliancer både i og uden for arkitektfamilien, fx om forretningsudvikling, fælles værdifortælling, forbedring af rammevilkår, eksportfremstød og arkitektkonkurrencerådgivning. Medlemsskaren udhules, hvis arkitektvirksomhederne mister opgaver til andre fag.

5 32 ARKITEKTEN OKTOBER Arkitekter og arkitektvirksomheder skal åbne sig mere mod verden, lyder opfordringen fra arkitektfagets fagforening, der selv åbner sig mod designere og derfor netop har skiftet navn til Forbundet Arkitekter og Designere FAGFORENINGEN ARKITEKTER, KIK UD Arne Ennegaard Jørgensen. Foto: Anne Mie Dreves Arkitektur og design er tæt beslægtede fag, og derfor har arkitektfagets fagforening åbnet dørene for designere og skiftet navn fra Arkitektforbundet til Forbundet Arkitekter og Designere. Vi har fået nyt navn for at signalere, at vi fremover også er et forbund for designere,. Arkitekter og designere arbejder på mange måder ens. Begge fag analyserer rumlige problemstillinger og kommer med kreative, visuelle løsninger. Det tager vi konsekvensen af, og det samme gør de to fags uddannelsesinstitutioner i København, der nu er slået sammen, siger Arne Ennegaard Jørgensen, direktør i Forbundet Arkitekter og Designere. Trods navneskiftet er Forbundet Arkitekter og Designere stadig en fagforening for arkitekter. Designere udgør indtil videre kun en lille andel af medlemmerne, mens arkitekter udgør den dominerende medlemsgruppe. Arkitekter er relativt tro over for deres fagforening: Mere end fire ud af fem erhvervsaktive arkitekter, der ikke er partnere i en arkitektvirksomhed, er medlemmer af Forbundet Arkitekter og Designere, og i modsætning til mange andre fagforeninger, der mister medlemmer, er medlemstallet stabilt. Vi er ret gode til at holde på vores medlemmer. Den eneste undtagelse er mandlige arkitekter i 40erne, som har tendens til at opgive deres fagforeningsmedlemskab. Det kan ske, når de bliver partnere eller har gode jobs, men de melder sig ofte ind igen, når de ikke længere er partnere. Forbundet Arkitekter og Designere er, ifølge direktøren, en klassisk fagforening, der forhandler overenskomst og tilbyder sine medlemmer juridisk rådgivning. Medlemmerne kan derudover også få karrierecoaching, og det er særdeles populært. Forbundet Arkitekter og Designere har ansat en coach til opgaven og kunne godt bruge to, vurderer Arne Ennegaard Jørgensen: Næsten hver tredje af vores medlemmer bruger aktivt deres medlemskab hos os enten i form af juridisk rådgivning om eksempelvis løn- eller ansættelsesvilkår, eller de gør brug af vores tilbud om karrierecoaching. Det er der stor efterspørgsel efter. FOKUS PÅ DEN ENKELTE ARKITEKT At Forbundet Arkitekter og Designere er med til at sikre en god overenskomst for privatansatte arkitekter, er også en af forklaringerne på, at de fleste arkitekter er medlem, vurderer Arne Ennegaard Jørgensen. Et af vores vigtigste aktiver er, at vi har forhandlet en attraktiv overenskomst for privatansatte arkitekter. På arbejdspladser, der er dækket af den overenskomst, vælger næsten samtlige arkitekter at være medlemmer hos os. Det signalerer klart, at vores overenskomst er god. Forbundet Arkitekter og Designere adskiller sig fra de øvrige organisationer og foreninger i arkitektfamilien ved alene at beskæftige sig med den enkelte arkitekts interesser på arbejdsmarkedet og slet ikke med arkitektur: Arkitekturen lader vi andre organisationer om. Vi har eksempelvis ikke et arkitekturudvalg. Vores fokus er at støtte den enkelte arkitekt i at få de bedst mulige vilkår i arbejdslivet, siger direktøren. Forbundet er derfor optaget af at bidrage til at sikre gode efteruddannelsesmuligheder for arkitekter. Forbundet udbyder ikke selv efteruddannelseskurser, men har en løbende og tæt dialog med især Akademisk Arkitektforening og arkitektskolerne om efteruddannelse og har i en årrække samarbejdet konkret med disse to parter og DANSKE ARK om at forsøge at skabe en toårig overbygning på arkitektuddannelsen. Tidligere delte Forbundet Arkitekter og Designere fysisk adresse med Akademisk Arkitektforening i Arkitekternes Hus på Christianshavn, og forbundet blev ikke sjældent kontaktet af arkitekter, der var usikre på forskellen mellem de to organisationer. I dag bor forbundet i egne lokaler på Frederiksberg, og Arne Ennegaard Jørgensen håber og forventer, at både flytningen og navneskiftet bidrager til at skabe større klarhed over, hvem der er hvem. DROP LUKKETHEDEN Han ser lyst på fremtiden for både arkitekterne og for Forbundet Arkitekter og Designere forudsat at faget åbner sig endnu mere mod omverdenen: Globaliseringen øger konkurrencen, men hvis vi spiller kortene rigtigt, giver det også store muligheder, idet danske arkitekter og arkitektvirksomheder er meget anerkendte og efterspurgte ude i verden. Men arkitektbranchen er nødt til at blive mindre indesluttet og åbne sig mere for samarbejde. Både med andre aktører i branchen og med andre brancher. Som eksempel peger han på, at et arkitektfirma fortrinsvis ansætter arkitekter, mens ingeniør- og entreprenørvirksomheder er meget åbne for at ansætte arkitekter. Han mener også, at arkitektbranchen spreder ressourcerne på for mange organisationer og vil stå langt stærkere ved at stå eller gå sammen. Forbundet Arkitekter og Designere: Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg. FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERE KORT FORTALT Rådgiver og forhandler for medlemmerne om løn- og ansættelsesvilkår og a-kassespørgsmål Karrierecoaching Dialog med arkitektskolerne om grund- og efteruddannelse. 5200, heraf 1000 studentermedlemmer Hvor stor en andel af arkitekterne er medlemmer? Ca. 85% af de erhvervsaktive arkitekter, der ikke er partnere i en virksomhed. Omsætning: 19 mio. kr. Antal ansatte: 16 årsværk fordelt på 18 personer Høj organisationsgrad. En attraktiv overenskomst for privatansatte arkitekter. Populære medlemstilbud, især stor tilfredshed med rådgivning. Er en lille organisation med sårbar økonomi og en stærk faglig modpart. Arkitekter er svære at aktivere til fagligt arbejde. Trussel Mandlige arkitekter i 40erne føler ikke behov for en fagforening. At færre arkitekter vil være dækket af en overenskomst. At andre faggrupper kan tage job fra arkitekterne. Styrket samarbejde i arkitektfamilien og med nye aktører på fx designområdet. International efterspørgsel efter danske arkitektkompetencer kan give job til flere arkitekter og flere medlemmer af Forbundet Arkitekter og Designere.