evægelsespolitik Fysisk aktivitet er en naturlig del af skolens hverdag... Vi er sammen Vi trives Vi sprudler Vi lærer Vi leger med andre børn, når vi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "evægelsespolitik Fysisk aktivitet er en naturlig del af skolens hverdag... Vi er sammen Vi trives Vi sprudler Vi lærer Vi leger med andre børn, når vi"

Transkript

1 evægelsespolitik Fysisk aktivitet er en naturlig del af skolens hverdag... Vi leger med andre børn, når vi bevæger os Vi er sammen Vi trives Vi sprudler Vi lærer meget, når vi bevæger os Bevægelse er sjovt Vi er mere friske, når vi bevæger os Vi lærer

2 Børn og Bevægelse lidt baggrund Leg og bevægelse er afgørende for en sund livsstil og fysisk aktive unge er mere livsglade, trives bedre socialt, har mere selvværd og selvtillid, desuden giver bevægelse mere læringsparathed hos børnene. Fysisk aktivitet styrker både motorik, koncentrationsevne og skolepræstationer, og undersøgelser viser, at børn og unge, der bruger mere tid på fysisk aktivitet end gennemsnittet, klarer sig godt i de boglige fag. Derudover har fysisk aktive børn og unge mindre risiko for at udvikle livsstilssygdomme som voksne, og fysisk aktivitet er også med til at forebygge overvægt blandt børn og unge. Fysisk aktivitet er dog ikke kun et spørgsmål om mental og fysisk sundhed. Det handler i lige så høj grad om, at børn og unge har det sjovt med hinanden, at de mærker glæden ved at bevæge kroppen og at de gør det sammen med andre, gerne deres forældre. Sct. Jacobi skole ønsker at bidrage til elevernes sundhed på flere måder. Bevægelse er en af måderne og bevægelsespolitikken skal ud fra et bevægelsesperspektiv sætte fokus på bevægelse i såvel undervisning, frikvartererne som i fritiden. Der er mange gode grunde til at være fysisk aktiv, og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn og unge er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen med moderat intensitet, som gerne må deles op i mindre intervaller af mindst 10 minutters varighed. (Kilde: To ud af tre årige lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at bevæge sig mindst 60 minutter om dagen.

3 Bevægelsespolitikken Vision og Formål Visionen På Sct. Jacobi Skole har vi en vision om, at fysisk aktivitet bliver en naturlig del af skolens hverdag. Formålet Fysisk aktivitet medvirker til at børn trives og er læringsparate, og politikken sætter rammen for hvordan For at politikken bliver en naturlig del af hverdagen, skal vi have fokus på 3 indsatsområder: Socialt samvær og trivsel, indlæring samt sundhed. Socialt samvær og trivsel Bevægelsespolitikken bidrager til, at det sociale samvær og dermed trivslen mellem elever og lærere bliver bedre. Indlæring Bevægelsespolitikken bidrager til bedre indlæring blandt eleverne Sundhed Bevægelsespolitikken bidrager til øget sundhed hos eleverne

4 Hvorfor er det lige social samvær, trivsel, indlæring og sundhed, der er det vigtigste? - og hvordan hænger det sammen med bevægelse? Det sociale samvær og trivsel Det sociale samvær bliver bedre, når vi bevæger os, det er både, når vi leger i skolegården, når vi spiller bold på multibanen, og når vi har idræt. Når vi bevæger os, kommer vi let til at grine og det er sjovt. Bevægelse er også med til at skabe fællesskab, vi er sammen om en leg eller vi spiller sammen på et hold. Det at være sammen om noget skaber respekt for hinanden. Når vi bevæger os, kommer vi ikke så let til at kede os, når vi ikke keder os, så er der ingen, som har lyst til at drille og mobbe hinanden. Det betyder også, at alle har lyst til at deltage i legen eller i spillet. Det betyder at vi kan få et godt sammenhold i klasserne og på tværs af klasserne. (Kilde: Elevernes, lærernes og skolebestyrelsens egne udsagn) Bevægelse og det sociale samvær er derfor med til at styrke børns selvværd og trivsel. Selvværd har stor betydning for barnets psykiske velvære og dermed stor betydning for barnets indlæringsevne. Et barn med et godt selvværd er desuden bedre til at håndtere oplevelser af succes og nederlag, hvilket øger barnets livskvalitet og trivsel. Trivslen blandt både elever og lærere bliver bedre, når vi bevæger os. (Kilde: Indlæring Nye undersøgelser peger på, at bevægelse styrker de kognitive processer, som forudsætter læring. Det kommer tydeligst til udtryk i de yngste klasser. Bevægelse styrker både motorik, koncentrationsevne og skolepræstationer. Især børn, der har store motoriske problemer ved skolestart, vil have glæde af den motoriske træning, som de får ved at bevæge sig mere. Når vi bevæger os i frikvartererne, får vi brugt vores krop, og vi får en masse frisk luft, det betyder, at vi bedre kan koncentrerer os i timerne. Når vi koncentrere os, har vi nemmere ved at

5 lære noget nyt, også selv om det er svært. Bevægelse som en del af undervisningen betyder, at vi kan lære på en anden måde, det er rigtig godt, specielt for dem, som ikke er så gode til at sidde stille og koncentrere sig. Bevægelse som en del af undervisningen kan være udfordrende både for vores hjerne og for vores krop, når noget er udfordrende, bliver det tit mere spændende og sjovt, og vi får lyst til at deltage mere aktivt. (Kilde: Elevernes, lærernes og skolebestyrelsens egne udsagn) Sundhed Bevægelse har direkte indflydelse på fysisk sundhed i forhold til livsstilssygdomme, men sundhed og bevægelse er mere og bredere end det. Skolen er det sted, hvor børnene og de unge mødes, leger, lærer og udvikler sig. Skolen er derfor vigtig, både når det gælder den fysiske, den psykiske og den sociale sundhed. Sundhed i denne brede forståelse udgør en grundlæggende ballast for et godt liv. Skolens rolle i forhold til sundhed er på nogle områder lovbestemt, det gælder fx i sundhedsundervisningen, som er beskrevet i faghæfte 21. Et centralt begreb i sundhedsundervisningen er handlekompetence. Når lærerne arbejder med handlekompetence, skal der ifølge undervisningsvejledningen bl.a. arbejdes med elevernes indsigt, - en handlingsrettet forståelse af sundhed, engagement, - lysten til at involvere sig og handleerfaringer, -erfaringer med forandringsstrategier og processer. Bevægelsesaktiviteter kan understøtte arbejdet med disse begreber både i undervisningen og i frikvartererne. Det skyldes bl.a., at når eleverne får erfaringer med bevægelse i forskellige sammenhænge, kan kroppen huske det lærte fremover. For eksempel husker kroppen at cykle, selvom det er længe siden, den sidst har gjort det. Sundhed og bevægelse hænger således sammen på flere fronter. Bevægelsespolitikken skal derfor være med til at understøtte skolens rammer, så bevægelse bliver en integreret del af skolens hverdag, så eleverne oplever det let tilgængeligt og attraktivt at bevæge sig.

6 Indsatsområder Hvad skal vi arbejde med? Udeområder De fysiske rammer er en væsentlig faktor for, om børn leger og er fysisk aktive i skoletiden. Bedre fysiske rammer, indendørs som udendørs, er en forudsætning for at eleverne kan stimuleres, inspireres og er med til at øge deres fysiske aktivitetsniveau. Skolen arbejder med at etablere et playspot, som især målrettes de ældste elever, idet erfaringer og viden på området viser, at jo ældre eleverne er, jo mindre bevæger de sig. Desuden er der indtil nu arbejdet mest med at etablere gode bevægelsesrammer for indskolingen og mellemtrinnet. Vi sætter fokus på skolens udeområder Det skal ske ved at Der opføres et playspot på skolens grund o Det inspirerer de ældste elever til fysisk aktivitet i frikvartererne Der arbejdes med at udbygge skolens udeområder o Så de tager højde for skolens målgruppe o Så de kan understøtte undervisningen o Så skolens rammer for fysisk aktivitet er alsidige og tilgængelige efter skoledagen. Aktiv transport I løbet af de sidste 30 år er andelen af børn, der køres i bil til og fra skole, steget næsten 200 % på alle alderstrin. Bare inden for de sidste år er antallet af børn, der cykler, faldet næsten 30 %. Jo yngre børnene er, jo oftere bliver de kørt i bil til skole. Danske undersøgelser viser, at børn, der går eller cykler til skole generelt er mere aktive end dem, som bliver kørt til skole i bil. Børn, der i dag bliver kørt til og fra skole af forældrene, går ofte glip af daglig fysisk aktivitet ved at gå eller cykle til og fra skole. Samtidig lærer børnene ikke selv at færdes sikkert i trafikken, og derved opnår de heller ikke den glæde og det selvværd, det giver at kunne begå sig i trafikken i en ung alder.

7 Det paradoksale er, at mange forældre kører deres børn i skole, fordi skolevejen er trafikeret og farlig for børnene at færdes på. Forældrene bidrager dog selv til en farligere trafikeret skolevej ved selv at køre deres børn til og fra skoledøren. (Kilde: Sundhedsstyrelsen, Fakta - Børn og bevægelse) Varde kommunes trafikundersøgelse viser at mange børn cykler i skole. Den viser også at der sker et lille fald, når det handler om at cykle i fritiden til fritidsaktiviteter. For Sct. Jacobi skole handler det om, at fastholde at mange børn cykler til skole, og at børnene får gode oplevelser og erfaringer med, hvad det betyder selv at være aktiv transporterende. Vi sætter fokus på aktiv transport til og fra skole Det skal ske ved at Vi har en skolepatrulje o Det øger trafiksikkerheden Vi har trafikundervisning o Emneuge om trafik for indskolingen o For 0. årgang afvikles der gå-prøve, hvilket medfører større sikkerhed i trafikken o En årlig cyklistprøve for 6 årgang, der medvirker til sikkerhed og klare rammer for brug af cyklen som transportmiddel i skoletiden Vi vil analysere skolevejen Vi vil udbygge forældresamarbejdet i forhold til at børn i høj grad bliver aktivt transporterende o Så der er fælles fodslag for at aktiv transport prioriteres Skolen vil i videst mulig omfang gøre brug af aktiv transport som transportmiddel i nærområdet. o Eks. kan de ældste elever selv kan transportere sig til og fra idræt/svømning. o Vi vil arbejde for indkøb af cykler, GeoCacher /GPS til brug i undervisningen.

8 Frikvarter Skolegården skal tiltrække alle klassetrin på skolen. Den skal give børn udfordringer og rumme variation. Man ved, at forskellige og mange bevægelse/spille/legemuligheder øger børns fysiske aktivitetsniveau. Derfor sætter skolen fokus på forskellige og alsidige lege- og aktivitetsområder og aktiviteter. Vi sætter fokus på frikvartererne Det skal ske ved at Vi har legepatrulje o Så de store børn inspirerer de mindre børn o Der skabes relationer på tværs af klassetrin Vi har Kickstartere o Motivere eleverne til fysisk aktivitet i frikvartererne målgruppen er eleverne i udskolingen og mellemtrinnet. Dette sker ved organisering af mangeartede tilbud der fordrer fysisk aktivitet. o Lave aktivitetsplaner og synliggøre disse. Vi har regler om udefrikvarterer for o kl. er ude hvert frikvarter o kl. er ude min. ½ time dagligt i perioden sommer-efterår og påske-sommer o 7. kl. er ude i mindst 20 min. dagligt o I skoleåret har 8. kl også udefrikvarterer o Om vinteren skal hallen/multihallen være åben, så vi kan bruge hallerne i frikvartererne

9 Fordybelsesuge Skolen ønsker i skoleåret for klasse og skoleåret for klasse at afholde en fordybelsesuge om fysisk aktivitet. Formålet er at sætte fokus på flere aspekter af fysisk aktivitet, herunder øge elevernes viden om det gavnlige ved fysisk aktivitet og øge deres motivation til at være fysisk aktive. Undervisningen bliver i denne uge 2-delt. For det første skal ugen indeholde praktisk fysisk aktivitet, således alle involverede elever er fysisk aktive hver dag, heraf mindst én time med moderat til høj puls. For det andet skal ugen indeholde undervisning om fysisk aktivitet og sundhed med sigte på, at eleverne får øget bevidsthed om betydningen af fysisk aktivitet og livsstil for sundhed og trivsel. Vi har en årlig fordybelsesuge med fokus på fysisk aktivitet for klasse i 2010 og 2011 Det skal ske ved at Der skal nedsættes et udvalg o Skal planlægge ugen for klasse Erfaringerne for 2010 o Erfaringerne fra 2010 skal give grundlag for beslutningen om flere årgange skal deltage i fordybelsesugen næste år

10 Bevægelse som en naturlig del af undervisningen Sundhedsundervisningen er i flg. Folkeskoleloven obligatorisk i kl. Undervisningen er beskrevet i faghæfte 21, og det er vigtigt, at hverdagen og miljøet på skolen understøtter en sundhedsfremmende tænkning, så den ikke kommer til at stå i kontrast til undervisningen. Da bevægelse på flere områder har betydning for elevernes indlæring, vil det formentlig være gavnligt at integrere bevægelse i undervisningen. Vi ønsker derfor at sætte fokus på opsamling af forskellige erfaringer lærergruppen har på området. Vi udvikler et koncept for, hvordan bevægelse kan indgå som en naturlig del af undervisningen Det skal ske ved at Der gøres erfaringer med, hvornår udendørs arealerne med fordel kan inddrages i undervisningen. o Udvikle brugbare og let tilgængelige metoder til at inddrage bevægelse i undervisningen 5. klasse kører et udeskole forsøgsprojekt i skoleåret o Vurdere, om udeskole skal være en fast integreret undervisningsform Det fremgår af årsplanen hvordan teamet vil arbejde med faghæfte 21. o Udvikle brugbare og let tilgængelige metoder til at inddrage bevægelse i undervisningen

11 Samarbejde med foreningslivet Bevægelse på tværs af institutioner og foreninger. Trygge og kontinuerlige rammer og indhold om leg og idrætsaktiviteter skaber bedre betingelser for at stimulere og inspirere, såvel aktive som inaktive børn, til øget fysisk aktivitet. Et samarbejde på tværs af institutioner; skolen, SFO er, klubber og idrætsforeninger kan fremme sådanne forhold ved at lade de forskellige aktivitetssammenhænge smelte sammen. Vi sætter fokus på samarbejdet med foreningslivet Det skal ske ved at Udarbejde en plan for hvordan samarbejdet med foreningslivet kan udvikles Have en repræsentant i foreningfitness-gruppen o Evt. en person med tilknytning til skolen. Repræsentationen har det formål, at der sker en udvikling hen mod at skolen og foreningen arbejder for et tættere samarbejde Sende lærere på teenfitness kurser i 2011

12 Hvem gør hvad, hvornår og hvordan? Indsats/ delmål Hvem - har ansvaret? Hvad - gør vi? Hvornår - starter det op? Hvordan - gør vi det? Succeskriterier Målemetoder Vi vil undersøge det ved at måle på Skolens udeområder Der opføres et play spot på skolen, som skal stimulere og inspirere den ældste gruppe af elever, til at blive mere fysisk aktive i frikvartererne. Jes, Thomas Proces: 1. vidensopsamling (januar-juni 2010) 2. ideudvikling (juli september 2010) Lokalområdet analyseres for at kortlægge barriere og potentialer for fysisk aktivitet i det eksisterende område. Baseres på GIS analyser, fokusgruppeinterview samt ekspertvurderinger. Der udarbejdes en landskabsarkitektonisk forslag for området. Flere af de store elever har lyst til at komme ud og bruge kroppen i frikvartererne Eleverne udfordrer deres fysiske kunnen Sundhedsrådet og kickstarterne opsamler løbende informationer om i, i hvor høj grad succeskriterierne opnås. Informationerne vurderes 2 gange årligt med henblik på at justere bevægelsespolitikken, så den passer til skolens behov. Denne undersøgelsesmetode anvendes i forhold til alle øvrige indsatser med mindre andet er anført. 3. beslutning, planlægning og anlægsarbejde (oktober 2010 juni 2011) Der træffes beslutning om hvilket playspot, der skal realiseres, og der udarbejdes en tidsplan for, hvordan det igangsættes og implementeres. Vi indgår i workshop hos LOA. Landskabsarkitekt Peter Holst er involveret i udviklingen og skabelsen af næraktivitetsanlæg. Workshop 1 hos LOA d. 9/ Deltager konstruktivt i møderne Torleif Schack og Jes Nyboe Laursen udarbejdede følgende: visioner, primære målgruppe, nye potentielle målgrupper, eksisterende faciliteter og aktivitetsmuligheder, ideer til nye aktiviteter samt placering af anlæg. Besøg på skolen af Peter Holst og LOA d. 11/ Torleif Schack viste rundt ved skolen og fortalte om lokale forhold. Skolen beskriver hvilke overvejelser der er i forbindelse med etablering af playspot i lokalområdet. Workshop 2 hos LOA d. 23/ Deltager konstruktivt i mødet. Afsluttende workshop i regionhuset Vejle d. 27/11

13 Indsats/ delmål Skolens udeområder - fortsat Der arbejdes med at udbygge skolens udeområder - Så de tager højde for skolens fremtidige målgruppe - Så de kan understøtte undervisningen - Så skolens rammer for fysisk aktivitet er alsidige Hvem - har ansvaret? Jes Hvad - gør vi? Udskolingseleverne deltager i workshop i regionshuset i december. Udvalgte elever og lærere tager sammen med Jes på inspirationstur for at indsamle idéer. Hvornår - starter det op? Proces. 1. vidensopsamling oktober-december 2010): 2. idéudvikling december feb 2011 Hvordan - gør vi det? Kortlægge barrierer og potentialer i det eksisterende område. Baseres på fokusgruppeinterview med 8. klasse og ekspertvurderinger af området. På baggrund af vidensopsamlingen udarbejdes en landskabsarkitektonisk helhedsplan for benyttelsen af skolens udeareal. Succeskriterier Flere af de store elever har lyst til at komme ud og bruge kroppen i frikvartererne og at eleverne anvender både multibanen, playspot og skolens øvrige rammer for fysisk aktivitet. Eleverne udfordrer deres fysiske kunnen Skolens udeområde bliver brugt i undervisningen Målemetoder Vi vil undersøge det ved at måle på Antallet af elever der er ude i frikvartererne og alle aktiviteter bliver brugt Antallet af de ældste elever der er fysisk aktive i frikvartererne Antal af elever og lærere der bruger faciliteterne i undervisningen 3. beslutning, planlægning og etablering. (martsjuni 2011) Der træffes beslutning om hvilke tiltag, der skal realiseres og tidsplan for hvordan de igangsættes. Vi sætter fokus på aktiv transport ved hjælp af Skolepatruljen Der medvirker til øget trafiksikkerhed En årlig cyklistprøve i Indskolingen 6. årgang der medvirker til Tanja Tanja Vi uddanner 15 elever fra årgang Skolepatruljen hjælper ved den årlige cyklistprøve. Eleverne på 6. årgang modtager teoriundervisning om sikkerhed i trafikken. Fra skolestart til sommerferie. Hvert år Der bliver i fællesskab med skolepatruljen udarbejdet en vagtplan. Der bliver løbende afholdt møder med skolepatruljen. Der afvikles cyklistprøve i foråret for 6. årgang. De 2 bedste går videre til landsdelsfinale i august, hvor de er blevet til 7. årgang. Eleverne og forældre føler, der er en sikker skolevej Lærerne føler sig trygge ved at tage eleverne med ud trafikken Trafiklæreren følger skolepatruljen tæt Trafiklæreren vurderer antallet af selvtransporterende elever sikkerhed og klare rammer for brug af cyklen som transportmiddel i skoletiden

14 Indsats/ delmål Hvem - har ansvaret? Hvad - gør vi? Vi sætter fokus på aktiv transport ved hjælp af - fortsat Analyse af skolevej Thomas Proces: Hvornår - starter det op? 1. vidensopsamling (januar maj 2010) Hvordan - gør vi det? På baggrund af en trafik og færdselsanalyse udarbejdes en plan for at fremme aktiv transport i lokalområdet. Baseres på fokusgruppeinterview, GIS-analyser, spørgeskemabesvarelser fra baselinemålinger og ekspertvurderinger. Succeskriterier At opnå viden om trafikale problemstillinger, der har betydning for skolevejen Målemetoder Vi vil undersøge det ved at måle på 2. Idéudvikling (juni september 2010) Vidensopsamlingen konkretiseres i et notat skal munde ud i en trafikhandleplan med fokus på aktiv transport. 3. beslutning, planlægning og etablering (oktober 2010-marts 2011) Der træffes beslutning om hvilke trafikløsninger, der skal realiseres og tidsplan for hvordan de igangsættes og implementeres. Arbejde for indkøb af o Cykler, således at skolen i videst mulig omfang kan gøre brug af aktiv transport som transportmiddel i nærområdet. Eks kan de ældste elever selv kan transportere sig til og fra idræt/svømning. o Geocathere til brug i undervisningen Jes Ansøger om midler til indkøb af cykler, hjelme, veste, cykelanhængere og monteringsgrej gennem Cykelpuljen Endvidere er der ansøgt om midler til etablering af cykelskur, luftpumpe samt Garmin målere og Geo-cachere. Samlet budget: kr. Ansøgeningen er i mødekommet med 60% medfinansiering i stedet for 100% som forventet. Der arbejdes derfor med hvilke indsatser skal forfølges ud fra den givne ramme. Projektmatrice er udarbejdet og afsendt. Afhænger af de valgte indsatsområder

15 Indsats/ delmål Hvem - har ansvaret? Hvad - gør vi? Vi sætter fokus på frikvartererne ved hjælp af Legepatrulje Jytte Tovholder og Jes Nyboe Larusen informerer årgang om muligheden for at blive legepatrulje Vi uddanner 15 elever fra årgang til at være legepatrulje. Hvornår - starter det op? Information i uge 33 ansøgning afleveres i uge 34 afholdelse af samtaler i uge 35. Kursus afholdes i Vejle d. 22/ Hvordan - gør vi det? Eleverne + tovholder sendes på kursus op Englystskolen i Vejle Succeskriterier At øge kendskab og venskaber mellem klassetrinene At indskolingselever leger i frikvartererne Målemetoder Vi vil undersøge det ved at måle på Kickstarter Regler om udefrikvarterer og åben hal i vinterperioden o I 2010: for 0-6 kl. o for 7 kl. For skoleåret Fordybelsesuge o Der nedsættes et udvalg som planlægger ugen for 6-7 kl. o Erfaringerne for 2010 skal give grundlag for beslutningen omflere årgange skal deltage i fordybelseugen næste år Tanja Jeppe Ole Anne Jes Jes Thomas 6-7 årgangs team Jes Thomas Igangsætning af aktiviteter Igangsætte forskellige fysiske aktiviteter i frikvartererne. Informere eleverne om aktiviteterne igennem en informationstavle på mellemtrinnet og i udskolingen, igennem klasselærerne og igennem fællessamlinger. Få de mindre fysiske elever til at deltage i frikvartersaktiviterne. Reglerne indføres i skoleåret 2010 I uge 41 afholdes en fordybelsesuge om fysisk aktivitet for 6. og 7. årgang. Skoleledelse bruger erfaringerne til at vurdere om fordybelsesugen skal udviden til at omfatte flere årgange i skoleåret Mandag i uge 39 Opstart i starten af skoleåret. Firkvartersaktiviteter i et frikvarter hver dag hele skoleåret. Skoleåret Planlægningen afsluttes senest 30/9. Uge 41 gennemføres aktiviteterne. Beslutningen udmeldes i april 2011 Jytte Bollerup udarbejder i samarbejde med legepatruljen vagtplaner samt aktivitetsplaner. Kickstartergruppen mødes jævnligt og planlægger den kommende tids frikvartersaktiviteter. Kickstartergruppen deltager i et SPACE-kursus. Der er fremstillet tavler med dagens aktiviteter. 2 kickstartere er aktive sammen i hvert frikvarter Indskoling og mellemtrinnet skal være ude i de to lange frikvarterer. Udskolingen skal være ude i et af de lange frikvarterer. Lærerteamet på årgangene planlægger ugen. Der afrapporteres skriftligt til ledelsen i forbindelse med planlægning, gennemførelse samt evalueringen af ugen. Deadline ultimo uge 44 Flere elever er aktive i frikvartererne igennem kickstarteraktiviteterne. Eleverne igangsætter selv aktiviteter i frikvartererne. De tidligere inaktive elever er mere aktive i frikvartererne. Der er færre konflikter i frikvartererne, og færre elever som går rundt alene At det føles attraktivt for eleverne at være ude i frikvartererne Eleverne opnår teoretisk og praktisk viden, der bidrager til handleerfaring og i forhold til fysisk aktivitet og sundhed Antallet af elever som er aktive og ude i frikvartererne. Antallet af konflikter i frikvartererne. Lærerteamet evaluerer fordybelsesugen og videregiver evalueringen til ledelsen

16 Indsats/ delmål Vi udvikler et koncept for, hvordan bevægelse kan indgå som en naturlig del af undervisningen o 5. klasse kører udeskole som forsøgsprojekt i skoleåret mhp. at vurdere, om udeskole skal være en fast integreret undervisningsform fremover. Hvem - har ansvaret? Tanja, Ellen Hvad - gør vi? Klassen er ude fra kl Den tværfaglige undervisningen foregår ved skolen eller i Sdr. plantage Samarbejde med Ole Holdgaard fra PUST Hvornår - starter det op? Fra skolestart til efterårsferien. Fra påske til sommerferien. Hvordan - gør vi det? Fælles planlægningsmøder. Evalueringsmøder med Ole Holdgaard og Lasse Frøkjær. Succeskriterier At eleverne bliver bedre til at samarbejde. Eleverne bliver præsenteret for flere læringsstile, hvilket medfører at den enkelte bliver tilgodeset. Mindre uro Målemetoder Vi vil undersøge det ved at måle på Ved løbende evalueringer. o Erfaringerne med at inddrage udeområder i undervisningen, udeskole og arbejdet med elevernes kinestetiske sans samles i et inspirationsmateriale og formidles til alle lærere på skolen Hvordan opsamles erfaringerne? Vi sætter fokus for samarbejdet med foreningslivet Udarbejde en plan for hvordan samarbejdet udvikles Lærere får et teenfitnesskursus i 2011 Skoleledelsen i samarbejde med sundhedsområdet Arbejder med at formulere skolens mål for samarbejdet. Deltager i arbejdet med etablering af foreningsfitness Jes Lærerne tilmeldes kurset Skoleåret Planlægges senere, når foreningen er etableret At opnå et konstruktivt samarbejde for skole og foreningslivet

Fysisk aktivitet er en naturlig del af skolens hverdag...

Fysisk aktivitet er en naturlig del af skolens hverdag... e v æ g e l s e s p o l i t i k Fysisk aktivitet er en naturlig del af skolens hverdag... Vi leger med andre børn, når vi bevæger os Vi er sammen Vi sprudler Vi trives Vi lærer meget, når vi bevæger os

Læs mere

Indsatsbeskrivelser til Space rum til fysisk aktivitet

Indsatsbeskrivelser til Space rum til fysisk aktivitet Indsatsbeskrivelser til Space rum til fysisk aktivitet 3. marts 2010 Indledning Dette dokument om indsatserne i forskningsprojektet Space rum til fysisk aktivitet beskriver kort det nærmere formål med

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Mål for trafikpolitikken

Mål for trafikpolitikken Mål for trafikpolitikken Det er trafikpolitikkens mål er at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene ved Sct. Jacobi Skole ved: At så mange børn som muligt cykler eller går til skole, så vi kan minimere

Læs mere

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre

Læs mere

Handleplan til forbedring af trivsel

Handleplan til forbedring af trivsel Handleplan til forbedring af trivsel Den forbyggende indsats For at skolen kan være et sted, hvor det er rart at opholde sig, er det nødvendigt, at eleven både i skolen og på vej til og fra skole, viser

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed. Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Augustenborg Skoles Bevægelsespolitik 2011/2012. Værdier og mål for Augustenborg Skoles Bevægelsespolitik

Augustenborg Skoles Bevægelsespolitik 2011/2012. Værdier og mål for Augustenborg Skoles Bevægelsespolitik Augustenborgs Bevægelsespolitik for skoleåret 2011-2012 (28/04/2011 -TSG) Anbefalet i PR og vedtaget i SB maj 2011 Værdier og mål for Augustenborg Skoles Bevægelsespolitik Eleverne på Augustenborg Skole

Læs mere

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August 2017 1 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi - fremme elevernes læring, sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

1. Princip om skolen som et fælles projekt

1. Princip om skolen som et fælles projekt 1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del

Læs mere

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for

Læs mere

Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen

Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Vi ved, at der er en sammenhæng mellem læring, trivsel og sundhed. Det må derfor være i alles interesse (elevernes, forældrenes og lærernes), at der bliver

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke på Fysisk aktivitet

Tjekliste for forebyggelsespakke på Fysisk aktivitet Tjekliste for forebyggelsespakke på Fysisk aktivitet G: Grundniveau U: Udviklingsniveau Anbefalinger til kommunerne Niveau Ansvarlig Ja Delvis Nej Bemærkninger forvaltning Undervejs 1. Rammer Kommunal

Læs mere

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre Velkommen på Hældagerskolen Informationsfolder til nye forældre Kære forældre At starte i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men også for dig som forælder. Vi har derfor lavet denne folder, da

Læs mere

Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole

Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole Sunde unger hele vejen - Kolding s børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MAD MÅL 1 MÅL 2 MÅL 3 MÅL 4 BEVÆGELSE TRIVSEL ruster vi børnene og de unge til selv at træffe sunde valg har vi en rød

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG I Sundhedspolitikken 2014-2018 har Byrådet opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for bevægelse

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2

Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2 Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skoles sundhedsplan Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op

Læs mere

Trafikpolitik ved Bogense Skole

Trafikpolitik ved Bogense Skole Trafikpolitik ved Bogense Skole Bogense Skole vil arbejde for, at alle elever får gode forudsætninger og muligheder for at færdes sikkert i trafikken, hvorfor skolen aktivt arbejder for, at så mange elever

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil

Idræts- og bevægelsesprofil Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Indhold... 2 Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Brændgårdskolen...

Læs mere

Trafikpolitik Herstedøster Skole

Trafikpolitik Herstedøster Skole Trafikpolitik Herstedøster Skole Trafikpolitik Hvorfor? Derfor! På Herstedøster Skole vil vi meget gerne være med til at gøre noget for at skabe mere sikker trafik for vores børn og unge, men det kræver

Læs mere

Kirsebærhavens Skole

Kirsebærhavens Skole Kirsebærhavens Skole Mit barn skal i skole Information til kommende forældre www.kir.kk.dk Kirsebærhavens Skole din lokale folkeskole På Kirsebærhavens Skole arbejder vi målrettet med: TRYGHED En skole

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen Sundhed generelt Forventninger at institutionslederen har ansvaret for, at institutionen opsamler og formidler

Læs mere

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

Dagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt

Dagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt Mødetidspunkt 16-09-2019 17:00 Mødeafholdelse Restaurant Sejlklubberne, Skovshoved Havn 9, 2920 Charlottenlund Indholdsfortegnelse

Læs mere

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale

Læs mere

2. I hvilken grad anvender du Fælles Mål for idræt (2014) -...når du laver årsplaner til idrætstimerne?

2. I hvilken grad anvender du Fælles Mål for idræt (2014) -...når du laver årsplaner til idrætstimerne? 1. Bidrager Fælles Mål (2014) positivt til dine idrætstimer? Ja, i høj grad 60 12,4% Ja, i nogen grad 198 40,8% Ja, lidt 163 33,6% Nej, mine timer påvirkes ikke af Fælles Mål 50 10,3% Nej, mine idrætstimer

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er

Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen Derfor samordnet indskoling På Sønderlandsskolen i Holstebro har vi samordnet indskoling. Det betyder, at børnene, i det der svarer til 0., 1. og 2. klasse, arbejder

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger

Læs mere

Idræt-leg-bevægelses-SFO

Idræt-leg-bevægelses-SFO Idræt-leg-bevægelses-SFO Vi har vores opmærksomhed rettet imod den kropslige udfoldelse og bevægelsesglæde i hverdagens aktiviteter. Hver dag tilbyder vi børnene aktiviteter i festsalen, tumlesalen, skoven

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1) Beskrivelse af Korning SFO... 3 2) Helhed for barnet brobygning fra børnehave skole SFO... 4 Mål for brobygning... 4 Metoden til

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED, GOD TRIVSEL, FÆLLESSKAB OG BEVÆGELSE Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en

Læs mere

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1 Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles

Læs mere

Antimobbestrategi. Målsætninger. Begreber

Antimobbestrategi. Målsætninger. Begreber Antimobbestrategi Formål Hvad er formålet med jeres antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er, at skolen forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst mulige omfang og

Læs mere

Høringssvar fra personalet på Horne Skole

Høringssvar fra personalet på Horne Skole Høringssvar fra personalet på Horne Skole Horne Skole Den gode historie Udeskole i indskolingen. Skolens rammer er ikke kun det indendørs rum. Skolens rum strækker sig ud over fortovskanten. Ved implementeringen

Læs mere

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017 Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale

Læs mere

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider. Skoleåret 2015-16

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider. Skoleåret 2015-16 1 - Ansøgning understøttende undervisning marts 2015 ( Understøttende undervisning Vi ønsker at inddrage det omgivende samfund i den daglige undervisning. Det handler både om det rige foreningsliv, de

Læs mere

Trafikpolitik for Ødsted Skole Indhold:

Trafikpolitik for Ødsted Skole Indhold: Trafikpolitik for Ødsted Skole Indhold: På vej Undervisning Rollemodeller Samarbejde Husk hjelmen På vej Selvtransporterende børn Træning giver rutine og overblik, og er den bedste vej til sikre trafikanter.

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Vores sted TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Formål Antimobbestrategien har til formål at understøtte vores daglige trivselsarbejde med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle elever kan trives

Læs mere

En fælles bestræbelse

En fælles bestræbelse Læring i bevægelse Sammen skaber vi nye rammer, bevægelse og udvikling i skolen En fælles bestræbelse Indhold i skolen Helhedsskole på Ørkildskolen Lærere og pædagoger supplerer hinanden med deres fagligheder

Læs mere

Trafikpolitik for Haldum-Hinnerup Skolen

Trafikpolitik for Haldum-Hinnerup Skolen Trafikpolitik for Haldum-Hinnerup Denne trafikpolitik er udarbejdet af Haldum-Hinnerup skolen i samarbejde med Trafik & Veje, Favrskov Kommune. Baggrunden for udarbejdelsen af politikken er et ønske om

Læs mere

Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne

Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne Baggrund Ifølge Sundhedsstyrelsen skal børn være fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet.

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at en trafikpolitik indeholder emnerne:

Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at en trafikpolitik indeholder emnerne: Trafikpolitik Trafikpolitik anbefaler, at en trafikpolitik indeholder emnerne: På vej Undervisning Rollemodeller Samarbejde. Skolens trafikpolitik skal være: klar og enkel forankret i ledelsen, blandt

Læs mere

Kristrup Skoles trafikpolitik

Kristrup Skoles trafikpolitik Kristrup Skoles trafikpolitik Vores ambitioner er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og skolens personale kan færdes sikkert til og fra skole samt omkring skolen og i lokalområdet

Læs mere

Trivselsplan for Charlotteskolen

Trivselsplan for Charlotteskolen Trivselsplan for Charlotteskolen Redigeret i 2017 Trivsel på Charlotteskolen Charlotteskolen ønsker at fremstå som en skole, hvor vi alle mødes med anerkendelse og respekt og ligeværd. Vi betragter os

Læs mere

Formål med forløbet. Struktur

Formål med forløbet. Struktur Formål med forløbet Projektet Trivsel og Bevægelse i Skolen skal øge børns motivation for og glæde ved bevægelse for på den måde at styrke deres fysiske selvopfattelse og generelle trivsel. Rigtig mange

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-

Læs mere

Et nyt samarbejde efter Folkeskolereformen 2013

Et nyt samarbejde efter Folkeskolereformen 2013 HG SPORTSFRITIDSKLUB NÆSTVED DANMARKS SUNDESTE KOMMUNE. FORSLAG TIL FRITIDSTILBUD TIL ALLE BØRN I NÆSTVED Et nyt samarbejde efter Folkeskolereformen 2013 HG Fritidsklub 11. september2013, version 2.0 UDFORDRINGER

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

Korsvejens Skoles Vision

Korsvejens Skoles Vision Korsvejens Skoles Vision Det er Korsvejens skole ønsker at tænke som en samlet institution anerkende og respekterer medarbejderes opgaver og kompetencer ligeværdigt alle skolens børn udvikler deres faglige,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet. Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen

Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen 06-05-2013 Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Forord Vi vil i denne indholdsbeskrivelse benytte Den Logiske Model som metode

Læs mere

Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2

Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2 Sunde unger hele vejen - Kolding s børne- og ungesundhedspolitik Skabelon til institutionernes sundhedsplan Ifølge politikken skal alle institutioner udarbejde en sundhedsplan for alle tre temaer i skoleåret

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Kickstarter v/ Lene Bruun Cand. Scient. San. Børnefysioterapeut Leder af Sundhedsplejen, Esbjerg Kommune

Kickstarter v/ Lene Bruun Cand. Scient. San. Børnefysioterapeut Leder af Sundhedsplejen, Esbjerg Kommune Parallelsession: Få gang i skolegården Erfaringer fra SPACE projektet Kickstarter v/ Cand. Scient. San. Børnefysioterapeut Leder af Sundhedsplejen, Esbjerg Kommune Hvad er en kickstarter? En særligt uddannet

Læs mere

Trivselsmålingen 2016 Nivå Skole på 1. pladsen!

Trivselsmålingen 2016 Nivå Skole på 1. pladsen! Trivselsmålingen 2016 Nivå Skole på 1. pladsen! På Nivå Skole besvarede eleverne i løbet af marts 2016 spørgsmål vedrørende deres trivsel og deres undervisningsmiljø i årets nationale obligatoriske Trivselsmåling.

Læs mere

Allerslev Skole SFO Bevægelsespolitik

Allerslev Skole SFO Bevægelsespolitik Allerslev Skole SFO Bevægelsespolitik Allerslev Skole Bispegårdsvej 2, 4320 Lejre > tlf.nr: 46470020 > mail: mailto:allerslev-skole@lejre.dk Indholdsfortegnelse BEVÆGELSESPOLITIK 3 Vision 3 Værdigrundlag

Læs mere

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup. Indholdsfortegnelse Sundhedsvisioner for børn og unge i Mejrup.....side 2 Handleplan Mejrup Skole Kost..side 3 Handleplan Mejrup Skole Bevægelse..side 4 Handleplan Mejrup Skole Naturen side 5 Handleplan

Læs mere

Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole

Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole Jette Hansen Skoleleder Herningvej Skole Tryg skolestart Gode legepladser Forpligtende forældresamarbejde En sikker skolevej Sammenhæng i skolestarten

Læs mere

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker Fælles mål for DUS Vester Hassing Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker 1.Indledning DUS står for d et u dvidede s amarbejde. Vi er optaget af at skabe helheder

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017

Undervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017 Undervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017 Skolen har denne gang valgt at gennemføre undervisningsmiljøvurderingen, som en længere fælles evaluering gennem samtaler mellem elever og lærere

Læs mere

Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres?

Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres? Gør tanke til handling VIA University College Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres? Anders Halling Innovationslaboratoriet for Pædagogik og Bevægelse, VIA Hvad skal der til...

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 Indholdsfortegnelse En sund skole. side 3 Sund krop... side 5 Sund kost... side 7 Daglig motion side 7 Sund medarbejder.. side 9 Økonomi side 10 2 EN SUND SKOLE Hvorfor et

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MÅL 1 MÅL 4 MÅL 2 MÅL 3

Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MÅL 1 MÅL 4 MÅL 2 MÅL 3 Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MAD MÅL 1 MÅL 2 MÅL 3 MÅL 4 BEVÆGELSE TRIVSEL Kommune ruster vi børnene og de unge til selv at træffe sunde valg

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Kære forældre på Spurvelundskolen

Kære forældre på Spurvelundskolen Kære forældre på Spurvelundskolen Så er Spurvelundskolen klar til Den Sammenhængende Skoledag pr. 1. august 2013. Derfor har vi sammensat denne skrivelse, hvori vi vil fortælle jer, hvordan jeres barns

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

Mål og handleplan SFO Højvangskolen

Mål og handleplan SFO Højvangskolen Mål og handleplan SFO Højvangskolen Overskrift MEDINDFLYDELSE Sammenhæng SFO tid er børnenes frie tid og skal derfor opleve en SFO, hvor de har stor indflydelse på hvad de vil udfylde dagen med. Mål Børnene

Læs mere

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020

Læs mere