Kvalitetsudvikling i ledelsesperspektiv. Til at arbejde mod klinikkens mål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsudvikling i ledelsesperspektiv. Til at arbejde mod klinikkens mål"

Transkript

1 Kvalitetsudvikling i ledelsesperspektiv. Til at arbejde mod klinikkens mål For mange læger er ord som data-fangst og kvalitetsudvikling en rød klud. Lægerne i Korsør viser her, hvordan de har vendt det til en stor styrke og en forbedring af praksisdriften. Af: Berit Lassen, Helge Madsen og Søren Gottlieb I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge vi ekspederer tingene på, ikke altid sikrer en optimal udnyttelse af vores tid og kompetencer. Ofte er det de små og større akutte helbredsproblemer, der stjæler vores tid og opmærksomhed. Måske er der også en tendens til, at det er de mest resursestærke patienter, der sikrer sig en tid i vores, ofte overbookede, kalender. Så hvordan sikrer vi i en hektisk hverdag, at de mest sårbare og syge patienter og dem med størst risiko for at udvikle sygdom og komplikationer til eksisterende sygdom også er dem, vi bruger en stor del af vores tid på? Hvordan sikrer vi rationel klinikdrift, hvordan frigøres tid til f.eks. forebyggende og opsøgende hjemmebesøg? Hvordan implementerer vi ny viden? Denne artikel forsøger at give et bud på, hvordan arbejdet med kvalitetsudvikling kan organiseres, prioriteres og systematiseres, så vi løbende sikrer en optimering af læger og klinikpersonalets viden og indsats. Den proces kræver ledelse. Omdrejningspunktet for ledelsesopgaven er målsætningsarbejdet f.eks med udgangspunkt i datafangstrapporterne. Erkendelsesprocessen Kvalitetsudvikling forudsætter en erkendelsesproces, der undervejs udløser spørgsmålet om, vi i praksis kan og vil gøre det endnu bedre, og at spørgsmålet så besvares med et klart ja. Det der åbner erkendelses-vinduet er, at vi undrer os - at vi søger at udforske, hvad vi gør, hvordan vores kvalitet er og måske også sammenligner os med andre praksis. Analysen af hvorfor vi gør som vi gør og en målsætning om, hvad vi gerne vil opnå, er udgangspunktet for den forandringsproces, der fører til, at vi på udvalgte områder forbedrer klinikdriften og patientarbejdet. Vi har et godt redskab i datafangst, men der findes også andre måder at søge viden og sætte spot på, om vi gør det, vi tror vi gør.(fig 1).

2 Figur 1 / Det kræver både ledelse, tid og resurser at opbygge en læringskultur og organisere de forandringer, der fører til fornyelse af behandling, arbejdsgange og arbejdsmetoder. (fig.2) Hvis en eller flere af disse elementer ikke er stede, og der udvikles "fejlfindings-kultur", uro og kaos, vil der helt naturligt udvikle sig modstand i både læge og personalegruppen mod kvalitets udviklings opgaver. Et eksempel på spørgsmål til klinikkens data der kan åbne for erkendelsesprocessen vedr. egen kvalitet kan findes i datafangstrapporten diabetes ved at åbne knappen " fra data til kvalitet". Værdier og visioner Uanset størrelsen på praksis og om ledelsen består af en eller flere læger er grundlaget for arbejdet med egen kvalitet en ambition om at gøre det godt. Når vi vurderer, hvor meget tid og hvor mange resurser vi vil bruge på at udvikle praksis, kan det godt betale sig at starte med at overveje, hvilke grundlæggende værdier arbejdet skal bygge på og formulere nogle visioner for arbejdet. Hvis en praksis ønsker at organisere kontrollerne for patienterne med kronisk sygdom, er det vigtigt at stille sig selv spørgsmålet - Hvad ønsker vi, vores lægehus skal være kendt for i forhold til kroniker indsatsen? I en flermandspraksis kan det være nødvendigt først at se på, om der eksisterer et godt partnerskab, der kan udvikle fælles visioner og mål. Hvis ikke - er det klogt at starte kvalitetsudviklingen her. Mange regioner har konsulenter, der kan facilitere processen med at opbygge en god samarbejdsrelation. Figur 2 / Prioritering Kvalitetsarbejde er ligesom alt andet arbejde - det kræver øvelse og erfaring at blive god til det. Det er vigtigt at starte med et nemt og overskueligt projekt. Hvis en klinik har været igennem mange små vellykkede kvalitetsudviklingsprojekter, vil større forandringer og omlægning af arbejdet ikke virke skræmmende. Det er ideelt, hvis den generelle erfaring i klinikken er, at ledelsen kan og vil navigere sikkert igennem forandringsprocesser og den uro og konflikter, der kan opstå undervejs. Trygheden er væsentlig, fordi det kan betyde mindre modstand mod fornyelse af samarbejdsformer og udsigten til nye opgaver, når velintegrerede rutiner skal fjernes og nye implementeres. Eksempler på mulige prioriteringskriterier, når klinikken f.eks arbejder med datafangst, kan ses i figur 3. Eksempel på prioriteringsområder/skema kan ses på Dak-e's hjemmeside under hjælpeskemaer til kvalitetsudvikling

3 Figur 3 / Målsætningsarbejdet Målsætningsarbejdet i klinikken er ikke et fejlfindingsprojekt. Vi ser fremad og ikke bagud. Vi vælger at se mulighederne for udvikling, i stedet for at bruge energi på at finde en ansvarlig for og en forklaring på at måltal ikke er optimale aktuelt. Her er i punktform hovedprincipperne i målsætningsarbejdet. Mål skal være realistiske, målbare og kunne evalueres Der skal sættes en dato for målopfyldelse Det kan være nødvendig med et pilotprojekt i mindre målestok ved større reorganiseringer Der skal findes en overordnet ansvarlig og tovholdere for delopgaverne i projektet Vi skal se på mulige barrierer, svagheder, styrker og muligheder, der kan få betydning for vores muligheder for at nå målet Vi skal hente og bruge gode erfaringer fra tidligere omstillingsprocesser, der kan gavne os i nuværende projekt Ved at knytte nye rutiner til gamle velfungerende rutiner, øges chancerne for, at implementering af nyt tiltag lykkes Vi skal kunne justere målet og metoderne til at nå dem undervejs Legaliser at forandring i en kortere periode vil kunne medføre stress og frustrationer, indtil forandringerne omsættes til gode rutiner. I en presset periode vil der forekomme flere små og større konflikter Fra starten italesættes forandringsarbejdet som anledning til også at træne god konflikthåndtering Vi skal anderkende processen og det fælles arbejde med at nå målet, uanset om det lykkes eller ej Vi skal fejre det, når vi når mål og delmål. Det at anerkende og fejre indsatsen er drivkraften og energien i næste projekt og næste målsætning Alle der er involveret, skal føle sig ansvarlige for at nå målet Det kræver, at alle får ejerskab til og dermed også indflydelse på processen Indsatsen skal give mening, og alle skal kunne forstå, hvorfor det er vigtigt at nå målet. Hjælpeskemaer til brug for målsætningsarbejdet kan findes på Dak-e's hjemmeside under hjælpeskemaer til kvalitetsudvikling (Til box) Ejerskab til mål

4 F.eks er det væsentligt, at personalet ved, hvorfor måling af mikroalbuminurin er vigtig, hvis klinikken har et ambitiøst mål for andelen af diabetespatienterne, der skal have foretaget målingen mindst en gang årligt. Hvis sygeplejersker, sekretærer og laboranter er opdaterede i forbindelse med intern undervisning, kan de formidle den indsigt videre til patienten. De kan informere om, at mikroalbuminuri er tegn på småkarskade i nyren, og at det er første skridt i retning af mere udbredt atheroslerose, og om vigtigheden af en tidlig indsats der både bedrer prognosen og livskvaliteten. Personalet kan også få opgaven at lave informationsmateriale til patienterne omkring måling af mikroalbuminuri. Hvis det giver mening for både patienter og klinikpersonalet, at prøven skal tages, så er det også mere sandsynligt, at urinprøven bliver afleveret og testet. Men hvis lægerne så efterfølgende ikke ofrer prøvesvaret opmærksomhed, og ikke handler på en forhøjet mikroalbuminuri, så forsvinder motivationen for at sikre at, den bliver målt. Det kan så give anledning til næste kvalitetssikringsprojekt - at øge andelen af patienter med mikroalbuminuri, der får optimal behandling. Læring i klinikken Ovenstående eksempel med mikroalbuminuri viser, at fælles vidensgrundlag og læring i klinikken kan være en fordel. Opdatering af viden i fællesskab, ved enten selv at varetage undervisningen eller ved at invitere en ekstern resurse, er også en rationel måde at opdatere viden på, frem for at sende alle af sted på hver sit kursus. Det giver en nemmere vej fra viden til mål, at klinikken i fællesskab, allerede i forlængelse af undervisningen, kan lave en handlingsplan. Et kursus kun for klinikken giver underviseren mulighed for at skræddersy undervisningen, så relevansen er tilpasset de faglige udfordringer, læger og personale står med i det daglige. Gennemgang af patientcases understøtter, at viden udvikles i relation til den daglige praksis og de erfaringer og den viden, der findes i forvejen. Når læring skabes i klinikken, i stedet for at være noget, der bringes med hjem fra eksterne kurser, opstår der en anden form for seriøsitet og forpligtelse til at anvende og implementere viden. Resultatet bliver en læringskultur, hvor alle byder ind med viden og undervisning. Det giver medansvar for, at fagligheden følger med tiden og at viden omsættes til handling. Årshjul En del af ledelsesopgaven er at sikre en realistisk planlægning og prioritering af kvalitetsudviklingsopgaven f.eks ved hjælp af et årshjul. Se fig. 4. Datafangst bruges her som udgangspunktet for planlægning af kvalitetstiltag i en praksis. Til MUS samtalerne byder personalet ind med, hvilke interesser og ønsker de har til ansvarsområder og kompetenceudvikling. En gang om året lægges der i ledelsesgruppen en strategi for, hvilke indsatsområder, der overordnet skal satses på, hvor læringsbehovet ligger og hvor mange resurser, der skal bruges på det. Allerede på det tidpunkt aftales der datoer, hvor der skal bookes tid til undervisning, temadage, gennemgang af rapporter og implementeringsmøder. I et årshjul vil der ofte være både faste kvalitetssikringsopgaver og mere behovsbestemte opgaver. Farverne symboliserer tidsforbruget og tidspunkt på året, hvor opgaverne skal løses.

5 Figur 4 / Eksempel på årshjul til brug for planlægning og prioritering af kvalitetsudviklings-opgaven. Kvalitetssikring Når praksis første gang sætter fokus på f.eks diabetes rapporten, vil det ofte være en resursekrævende opgave at "rydde op". Fagligt og organisatorisk vil det typisk tage to til fire år at få styr på både kontrollerne samt få optimeret omsorgen og behandlingen. Men gevinsten er dels, at det går meget nemmere når praksis efterfølgende skal igennem samme proces med øvrige kroniske sygdomme, og dels tager det relativt kort tid at foretage opfølgende kvalitetssikring, når det er gennemarbejdet første gang. Typisk vil opgaven blive uddelegeret til personalet, der har ansvaret for en eller to gange om året at gennemgå en eller flere rapporter i samarbejde med en læge og afrapportere til øvrige kollegaer om mål for at indsatsen nås. Årshjulet vil derfor helt naturligt efterhånden som praksis er fortrolig og øvet med processen omkring datafangstrapporterne, fyldes mere og mere ud med løbende faste kvalitetssikringsopgaver, der har faste tovholdere på opgaverne. Ud over de faste kvalitetssikringsopgaver, som personalet og lægerne har, vil også reservelægerne kunne involveres i kvalitetssikring. Typisk vil reservelægerne se flest patientgrupper med øvre luftvejsinfektioner og flere med bevægeapparatsklager i modsætning til de faste læger, der ser flere patienter med kroniske lidelser. Det er hensigtsmæssigt, at især fase 3 læger i højere grad også ser mere komplicerede problemstillinger. Til det formål vil det være naturligt, at de får en fast opgave med at gennemgå polyfarmaci patienter og indkalde patienter til årskontroller eller medicingennemgang som en fast del af årshjulet. Nogle af de mere behovsbestemte opgaver kan f.eks være, når der kommer nye medicintilskudsregler eller nye retningslinier for f.eks. AK-behandlingen. Hvordan lægger vi f.eks en strategi for AK behandling af patienter med atrieflimmer, som får hjertemagnyl, når det nu er blevet obsolet? Allokering af resurser En af de væsentlige styrker ved datafangstrapporterne er, at vi får mulighed for at sikre, at de mest sårbare patientgrupper får den nødvendige omsorg. Et konkret eksempel er børn, der udebliver fra børneundersøgelserne. De familier, som tidsmæssigt og socialt er mest pressede, er ofte også de familier, der forsømmer at bestille tid til vaccination og børneundersøgelserne. Til gengæld er der en stor gruppe af børn, som kommer næsten præcist på datoen for den planlagte undersøgelse og vaccination. De kommer ofte sammen med både mor og far, og som forventet er disse børn af forældre med overskud altid raske og sunde, udvikler sig normalt og trives socialt. En mulighed er derfor, at differentiere det profylakse tilbud og via datafangstrapporterne indkalde de børn, der enten ikke har fået foretaget én eller flere planlagte børneundersøgelser eller manglede vaccinationer i forhold til børnevaccinationsprogrammet.

6 Klinikpersonalet kan indkalde familierne og sikrer at der bliver afsagt god tid til disse børneundersøgelser, hvor vi hyppigere finder helbredsproblemer som overvægt, enurisis og dårlig trivsel. Omvendt kan der måske spares tid på de børneundersøgelser, hvor vi erfaringsmæssigt ved, at vi ikke finder større helbredsproblemer. Praksispersonalet kan afsætte en fast tid i kalenderen til denne opgave to gange årligt og sørger for at planlægge det sådan, at indkaldelserne ligger i de mindre travle perioder. Et mål for indsatsen kunne være at sikre, at alle børn der starter i skolen, har været til 5 års undersøgelsen og fået opdateret deres vaccinationsprogram. Hvordan kommer vi i gang Selvom den enkelte praksis måske er uvant med at systematisere kvaligtetsudviklingen, vil de fleste have erfaringer fra flere kvalitetsudviklingsprojekter f.eks.i APO regi som der kan bygges videre på. Det er afgørende, at praksis tager initiativ til at gennemføre egne små projekter og udvikler sin egen metode til at gennemføre såvel små som store forandringer i praksisdrift. Der findes ikke en færdig model for kvalitetsudvikling, som alle kan implementere i egen praksis, da vi er forskellige både med hensyn til størrelse, patientsammensætning, demografiske forhold og økonomiske vilkår. Inspiration til denne proces kan med fordel findes hos kollegaer, der er længere fremme i processen, og som på flest mulige parametre ligner egen praksis. Den største barriere er nok tiden. Især for praksis, der tidligere har været uvante med kvalitetsudvikling, er det tidskrævende at opbygge den nødvendige selvevalueringskultur og arbejdsmetode. Perspektiv Vi har ikke tidligere i praksis været vant til at se på vores kvalitet i populationsperspektiv. Vi er trænet i at evaluere på konsultationsprocessen, tilliden og den enkelte patients tilfredshed med lægen og konsultationen. Det skal vi selvfølgelig fortsat have fokus på, men vi skal i langt højere grad bedømme og udvikle os selv som ledere, samarbejdspartnere og proaktive læger. Den udvikling skal understøttes både politisk, økonomisk og it-mæssigt. Vi har allerede datafangst, som er et vigtigt it-ledelsesredskab til at drive klinikken i den retning som klinikkens værdier og visioner peger. En politisk og økonomisk prioritering af kvalitetsudviklingsopgaven, der afspejles i vores overenskomst, vil fremover styrke brugen af datafangst og målsætningsarbejdet i almen praksis. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet Biografi Alle tre forfattere er praktiserende læger i Lægecenter Korsør. Berit Lassen er endvidere lægefaglig udviklings- og implementeringskonsulent hos DAK-E. Helge Madsen arbejder sideløbende med lægers efteruddannelse som almenmedicinsk uddannelseskonsulent i Region Sjælland. Forfatter Berit Lassen: bl@lc-k.dk (mailto:bl@lc-k.dk) Helge Madsen: hm@lc-k.dk (mailto:hm@lc-k.dk) Søren Gottlieb: søgonobody@editee.dk (mailto:sã gonobody@editee.dk) Kommentar Navn:

7 (Din vises ikke offentligt.) Besked: Skriv venligst bogstaverne og tallene præcist som vist på billedet. Indtast teksten Send kommentar Månedsskrift For Almen Praksis Stockholmsgade Kbh. Ø Tlf.: Fax:

Kvalitetsudvikling i ledelsesperspektiv

Kvalitetsudvikling i ledelsesperspektiv Ledelse og organisation Kvalitetsudvikling i ledelsesperspektiv Til at arbejde frem mod klinikkens mål. Af Berit Lassen, Helge Madsen og Søren Gottlieb For mange læger er ord som data-fangst og kvalitetsudvikling

Læs mere

Kvalitesudvikling i ledelsesperspektiv

Kvalitesudvikling i ledelsesperspektiv Artikel: 10822 Ledelse og organisation Kvalitesudvikling i ledelsesperspektiv Hvordan ledelsen aktivt kan bruge kvalitetsudvikling herunder datafangst, til at arbejde mod klinikkens mål. Der mangler et

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart og Køge 2014. "Giv os tiden tilbage"

Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart og Køge 2014. Giv os tiden tilbage Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart og Køge 2014 "Giv os tiden tilbage" Vi kan gøre en forskel ved at gøre forskel. Dårligere uddannelse, mere sygdom kilde: Den Nationale sundhedsprofil 2013 Dårligere

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

Datafangst Orienteringsmøde om den nye overenskomst

Datafangst Orienteringsmøde om den nye overenskomst Datafangst Orienteringsmøde om den nye overenskomst Henrik Schroll Chef for DAK-E www.dak-e.dk SentinelDatafangst Program, der indsamler praksis strukturerede data og efterfølgende leveres disse tilbage

Læs mere

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

MEDICINGENNEMGANG HOS ÆLDRE VED LÆGERNE I OKSBØL

MEDICINGENNEMGANG HOS ÆLDRE VED LÆGERNE I OKSBØL 4. marts 2019 Jytte Møller, Oksbøl 1 MEDICINGENNEMGANG HOS ÆLDRE VED LÆGERNE I OKSBØL Gå hjem møde om demens og antipsykotisk medicin 27. februar 2019 Jytte Møller, praktiserende læge Oksbøl 4. marts 2019

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Forløb på tværs. Set fra primærsektoren

Forløb på tværs. Set fra primærsektoren Forløb på tværs Set fra primærsektoren Min baggrund Praktiserende læge Korsør siden 2001 Målrettet arbejde med at organisere kronikerkontrollerne. Underviser i teamarbejde og strukturering af diabeteskontroller

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Program Fredag den 7. marts. 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg

Program Fredag den 7. marts. 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg KEU Drifter nogle ting Nyudvikler Program Fredag den 7. marts Koordinerer Samarbejder 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg APU Institut DAK-E APO Forskningsenheden PKODet almenmedicinske hus

Læs mere

Nytænkning og udvikling

Nytænkning og udvikling Køb bøgerne i dag Nytænkning og udvikling D. 10. nov. 2014 Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC?

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Amukvalitet Skolemøde 4. oktober 2004, Taastrup Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Temaer 1. Mål for fremtiden. 2. Struktur på kvalitetssikring. Klarere arbejdsgange. 3. Mere og

Læs mere

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig

Læs mere

Lægecenter Korsør

Lægecenter Korsør Lægecenter Korsør www.lc-k.dk Læge Jørgen Andersen Læge Berit Lassen Læge Helge Madsen Reservelæger Lotte Andersen, sygeplejerske Anne Louise Holm, sygeplejerske Pia Jonassen, sygeplejerske Tina Lindberg,

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Derfor taler vi om robusthed

Derfor taler vi om robusthed Side 1 I dette hæfte fortæller vi, hvad vi i Gentofte kommune mener med robusthed. Både når det gælder kommunen som organisation, og når det gælder arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Hæftet udtrykker

Læs mere

Strategien understøtter i høj grad den røde tråd

Strategien understøtter i høj grad den røde tråd Høringssvar vedr. Strategi for Uddannelse og Job Fra: Sendes senest 9/12 2016 - på mail: cbltb@herning.dk 1. Strategien og handleplanen samlende bidrag til understøtte den røde tråd i børn læring om erhvervslivet

Læs mere

Model til forandringer i almen praksis

Model til forandringer i almen praksis Model til forandringer i almen praksis Kom godt i gang Det afklarende møde Målsætnings- og planlægningsmøde Udviklingsarbejdet Tydelige tovholdere med klare beføjelser Brug af projektets værktøjer og konsulenter

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Evalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud

Evalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Evalueringsnotat Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Udarbejdet juni 2018 af partner Andreas Lindemann, Promentum A/S, for INDHOLD

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg R A P P O R T Marker denne tekst og indsæt billede her Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg Sundhedscenter Vest januar 2014 h j e m m e b e s ø g S i d e 2 I N D H O L D S F O R T

Læs mere

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >

Læs mere

Vision og værdier for SydPOL

Vision og værdier for SydPOL Vision og værdier for SydPOL Vision Vi skal gøre det sjovt og attraktivt at udvikle praksis! Værdigrundlag Arbejdsglæde og engagement Åbenhed og holdånd Troværdighed og kompetence Tre overordnede indsatsområder

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Kommunikationsplan for Projekt Velfærdsteknologi

Kommunikationsplan for Projekt Velfærdsteknologi Kommunikationsplan for Projekt Velfærdsteknologi Sundhedsafdelingen, Lemvig Kommune, Maj 2018 Implementeringskonsulent, Anders Bagger Hvad er målet? Målene: - At få kommunikeret Lemvig Kommunes opfattelse

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Plejehjemslæge. Hands-on kursus om det at være plejehjemslæge Få ideer til samarbejde med dit plejehjem

Plejehjemslæge. Hands-on kursus om det at være plejehjemslæge Få ideer til samarbejde med dit plejehjem Plejehjemslæge Hands-on kursus om det at være plejehjemslæge Få ideer til samarbejde med dit plejehjem Program Velkomst Hvad gør I jeres praksis Praktisk eksempel fra Odense Værktøj til gennemgang af medicinlister

Læs mere

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12

Læs mere

Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisation September 2009 GRUS-koncept GRUS er en organiseret gruppesamtale af nogle timers varighed, der kan sikre sammenhæng mellem enhedens

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Dialogbaseret styring

Dialogbaseret styring Dialogbaseret styring Indledning Furesø er kendetegnet ved aktive, kreative borgere og velfungerende stærke lokalsamfund. Den politiske styring afspejler en tradition og kultur i Furesø, der bygger på

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Frivillige og et godt arbejdsmiljø

Frivillige og et godt arbejdsmiljø Køb bøgerne i dag Frivillige og et godt arbejdsmiljø V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen. TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen

Læs mere

1. Onboarding og uddannelse

1. Onboarding og uddannelse Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for

Vejledning om retningslinjer for Inspirationsnotat nr. 9a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 9. november 2009 Vejledning om retningslinjer for APV-handlingsplaner Alle arbejdspladser skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) mindst hver tredje

Læs mere

Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Idèkatalog.

Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Idèkatalog. Koncern Praksis Udviklingsenheden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok D, stuen Direkte 38665315 Dato: 12. april 2012 Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed

Læs mere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 1 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Bliv en helstøbt leder og få det bedste frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 2 Tip 1: Vær

Læs mere

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet. Ungdomsmedicinsk Videnscenter Rigshospitalet, Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø Afsnit 4101 Tlf: 35454433 www.ungdomsmedicin.dk Mail: ungdomsmedicin.rigshospitalet@regionh.dk eller pernille.hertz@regionh.dk Ungeambassadør

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og kompleksiteten i arbejdsopgaver stiger,

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune

Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune De senere år har kommunerne fået større fokus på borgerinddragelse. Tidligere var mange borgere medlem af et politisk parti og deltog via partimedlemskabet

Læs mere

Datafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk

Datafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Learning Pipeline sammen om læring og ledelse

Learning Pipeline sammen om læring og ledelse MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

ARBEJDSMILJØSTRATEGI

ARBEJDSMILJØSTRATEGI ARBEJDSMILJØSTRATEGI 2018-2020 ARBEJDSMILJØPOLITIKKENS VISION Vi skaber effektivitet og kvalitet i løsningen af kerneopgaven gennem høj social kapital samt sikre og sunde rammer. 2 Sådan er arbejdsmiljøstrategien

Læs mere

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET

Læs mere

1.Indledning... 3. 1.1 Reorganisering af KE- projektkontoret... 3 1.2 Handleplanens indsatsområder... 3 1.3 Hvordan måler vi kvalitet?...

1.Indledning... 3. 1.1 Reorganisering af KE- projektkontoret... 3 1.2 Handleplanens indsatsområder... 3 1.3 Hvordan måler vi kvalitet?... Indhold 1.Indledning... 3 1.1 Reorganisering af KE- projektkontoret... 3 1.2 Handleplanens indsatsområder... 3 1.3 Hvordan måler vi kvalitet?... 4 2. De 7 indsatsområder... 4 2.1 Medicinordination... 4

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Ledelse af frivillige i folkekirken

Ledelse af frivillige i folkekirken Køb bøgerne i dag 239 kr. (grøn) / 180 kr. (hvid) Ledelse af frivillige i folkekirken V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning

Læs mere

Kursus for Afdelingsformænd K U R S U S

Kursus for Afdelingsformænd K U R S U S Kursus for Afdelingsformænd Afdelingsformandens ansvarsområder Motivation og socialt samspil med de frivillige Det skal være attraktivt at være frivillig i afdelingen, overvej hvordan du kan fremme fællesskab

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Trivselsundersøgelsen

Trivselsundersøgelsen Trivselsundersøgelsen Fra rapport til handling Staben, HR-afdelingen 2014 Revideret, september 2016 Aabenraa Kommunes trivselsundersøgelse er et værktøj til at arbejde med det psykiske på arbejdspladsen,

Læs mere

Team Funktion. Få hjælp til implementering af nye tiltag via

Team Funktion. Få hjælp til implementering af nye tiltag via Få hjælp til implementering af nye tiltag via Team Funktion Er din/jeres praksis gearet til at overtage flere KOL og diabetes patienter fra sygehuset? Lærke Thomsen Praktiserende læge og Konsulent i Team

Læs mere

Frivillige ledere...

Frivillige ledere... Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Fase 2: Vejledning & Spørgeskema Vasketoiletter Parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der hjælper til at tydeliggøre konkrete udfordringer,

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte

Læs mere

Efteruddannelse for konsultationssygeplejersker med fokus på sygeplejen i almen praksis

Efteruddannelse for konsultationssygeplejersker med fokus på sygeplejen i almen praksis Efteruddannelse for konsultationssygeplejersker med fokus på sygeplejen i almen praksis 2018-2019 ucsyd.dk Efterudannelse for konsultationssygeplejersker BAGGRUND Den demografiske udvikling viser, at antallet

Læs mere

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Ledelse af dagtilbud 2017 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Indhold Om undersøgelsen Side 3 Hovedkonklusioner Side 4 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 5 Behov for kompetenceudvikling

Læs mere

PLO Analyse Behov for praktiserende læger i 2030

PLO Analyse Behov for praktiserende læger i 2030 PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Behov for 5.000 praktiserende læger i 2030 Hovedbudskaber Antallet af kontakter til den praktiserende læge vil stige som følge af, at befolkningssammensætningen

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Realiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.

Realiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød. Realiseringsplan 1 I 2019 får Allerød Kommune en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces. Det er sket i løbet af 2018, hvor byrådet har involveret borgere, børn og unge, foreningslivet,

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og kompleksiteten i arbejdsopgaver stiger,

Læs mere

Information og drøftelse

Information og drøftelse Information og drøftelse Budgetbehandlingen i MED-organisationen skal følge de generelle krav om information og drøftelse i henhold til MED-rammeaftalens 7. Budgetbehandlingen skal desuden leve op til

Læs mere

Evaluering af organisering af rehabiliteringsteam Januar 2015

Evaluering af organisering af rehabiliteringsteam Januar 2015 Referencegruppe: Ledelse, medarbejdere og beboere. Mål 1: At der etableres 3 rehabiliteringsteams, hvor beboerne inddeles i henholdsvis rehabiliteringsteam 1, 2 og 3 med udgangspunktet i beboernes aktuelle

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Frivillige - opstart mm.

Frivillige - opstart mm. Køb bøgerne i dag Frivillige - opstart mm. V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret på

Læs mere

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen

Læs mere

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Workshop: Ledelsesrummet - I spidsen for forandringer Ledelsesrummet er tænkt som et tilbud til lederne af de arbejdspladser, som deltager i projekt

Læs mere