Kvalitetsstandarder. Beskrivelse af serviceniveauet på det specialiserede socialområde for voksne. Social og Arbejdsmarked - Socialafdelingen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsstandarder. Beskrivelse af serviceniveauet på det specialiserede socialområde for voksne. Social og Arbejdsmarked - Socialafdelingen"

Transkript

1 1 Kvalitetsstandarder Beskrivelse af serviceniveauet på det specialiserede socialområde for voksne oktober 2014

2 2 Indhold Forord 3 Hvad bygger serviceniveauet og kvalitetsstandarder på 4 Borgeren som ekspert i eget liv 4 Udgangspunktet er rehabilitering 4 Borgerens inddragelse 5 Pårørende er nøglepersoner 5 Helhedsorienteret indsats 6 Hvad sker der når borgeren henvender sig? 6 Individuel vurdering 7 Klagevejledning 7 Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte 9 Kvalitetsstandard for kontaktpersonordningen for døvblinde 15 Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse 19 Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud 23 Kvalitetsstandard for længerevarende døgntilbud 25 Kvalitetsstandard for midlertidigt døgn- og botilbud 29 Serviceniveau for tilskud til etablering i botilbud, til boligudgifter og til rådighedsbeløb 33

3 3 Forord Holstebro Kommune tager afsæt i kommunens handicappolitik og de politisk fastsatte mål, herunder budgetmål, når kvalitetsstandarder og dermed serviceniveauet for ydelserne i dette katalog fastsættes. Handicappolitikken siger, at det skal tilstræbes, at borgere med handicap sikres mulighed for at leve et liv med samme forpligtelser, rettigheder, muligheder og ansvar som kommunens øvrige borgere. Det er forventningen at borgeren arbejder med på indsatsen omkring eget liv. Dette skal ses sammen med de helt fundamentale rettigheder, som handler om selvbestemmelse og indflydelse på eget liv. Vi anerkender, at borgeren er ekspert i eget liv. Når borgeren har en betydelige nedsat fysisk eller psykisk funktionevne og/eller sociale problemstillinger og det skønnes, at der er behov for støtte, så vil støtten altid blive givet på baggrund af en individuel vurdering. Den overordnede kvalitetsstandard er en ramme, som tager udgangspunkt i det serviceniveau byrådet fastlægger igennem bl.a. vedtagelsen af budgetter for området. Kvalitetsstandarden beskriver således niveauet af den typiske service begrundet i politiske mål og i den individuelle vurdering af behovet for støtte. Kvalitetsstandarden skal afstemme forventningerne mellem borger og kommune. Dette katalog er samtidig en information til borgere og kommunale medarbejdere om det politisk udmeldte serviceniveau i Holstebro Kommune. Dette synliggør rammerne for det samarbejde der skal være mellem borgeren og medarbejderne i specialområdet for voksne.

4 4 Hvad bygger serviceniveauet og kvalitetsstandarder på? Borgeren som ekspert i eget liv Erfaringen viser, at bruger borgeren de muligheder og evner man selv har, så giver det langt den største tilfredshed og livskvalitet. Begreber som ekspert i eget liv og mestringsevne er ikke blot floskler, som benyttes af eksperter. Det er en erkendt virkelighed igennem mange års erfaring, at netop dette at anerkende borgerens egne muligheder på trods af et handicap, er både respektfuldt og fremmende for et aktivt og indholdsrigere liv. Vi er derfor overbeviste om, at borgeren som ekspert i eget liv selv ved hvordan livet skal indrettes for ham/hende. Støtten som den kommunale medarbejder giver skal være med til at fremme det, som giver borgeren mulighed for at udvikle muligheder for at kunne så meget som muligt selv det kalder vi mestringsevne. Dette gælder både praktisk og socialt. Dette betyder, at der altid vil være fokus på borgerens egne muligheder og medvirken på alle områder i det levede liv. Udgangspunktet er rehabilitering De specialiserede tilbud for voksne er placeret i Socialafdelingen. Socialafdelingen benytter en overordnet tilgang i det pædagogiske arbejde, som kaldes Recovery. Det betyder at komme sig. Vi har det udgangspunkt, at alle mennesker har noget at give, uanset funktionsniveauet. Vi er samtidig klar over, at der er meget stor forskel på det funktionsniveau borgere med et handicap har. Vi tager derfor udgangspunkt i den enkelte og finder, sammen med borgeren, ud af hvor borgeren selv kan deltage og hvor der er en mulighed for at udvikle på de muligheder, som borgeren har. Derfor er den kommunale indsats ikke blot støtte eller hjælp, men et samarbejde med borgeren om at skabe trivsel og udvikle færdigheder, der giver bedst mulige livsbetingelser og muligheder for at mestre et kvalificeret hverdagsliv. Dette sker igennem en rehabiliterende indsats, hvor den kommunale del i så stor udstrækning som muligt gives som træning i en læringsproces.

5 5 Stort set alle forløb gives i begyndelsen som et afklaringsforløb. Det kan have varierende længde, men er oftest mellem 1 til 6 måneders varighed. Borgerens inddragelse I forbindelse med at borgeren får et tilbud skal borgeren tilbydes at der udarbejdes en handleplan Her kan man se hvilke aftaler der er indgået, og hvilken indsats der gives og hvilke mål og fokusområder der opsættes for indsatsen. Handleplan udarbejdes i henhold til Servicelovens 141. For alle borgere, som enten modtager socialpædagogisk støtte, bor i et botilbud eller benytter et dagtilbud, udarbejdes en samarbejdsplan. Denne angiver de daglige mål for borgeren og hvordan der arbejdes hen i mod de mål og fokusområder er der i 141 handleplanen. Mindst én gang om året følger sagsbehandler op på 141 handleplanen, dog hvert andet år ved længerevarende botilbud. Det kan ske ved et møde, hvor borger, pårørende og det personale der udfører støtten inviteres med. Formålet med opfølgningen er at evaluere forløbet og revidere handleplanen. Derved bliver det vurderet, hvilke indsatser der fremadrettet kan bevilges støtte til. Serviceloven, som sætter de lovgivningsmæssige rammer for de kommunale tilbud på det social område, forudsætter, at brugerne har eller kan få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene. Holstebro Kommune lægger stor vægt på, at borgerne i tilbuddene kan inddrages og få indflydelse. Det handler om nærdemokrati og inddragelse i fællesskaber. Dette fremgår mere detaljeret af Retningslinjer for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse, Retningslinjerne kan fås som publikation eller ses på kommunens hjemmeside. Pårørende er nøglepersoner For de fleste mennesker er det sådan, at når der skal træffes større eller vanskelige valg i livet eller når livet gør ondt, så er det afgørende at have andre omkring sig man kan støtte sig til.

6 6 For en stor del af de borgere, som har brug for indsatser på det sociale område er de pårørende derfor ofte nøglepersoner. Vi forstår pårørende som et bredt begreb. Det vil ofte være et familiemedlem, nært eller lidt fjernere, men kan også være et menneske, som man har haft en længere relation til i livet. Det er borgeren selv der afgør i hvilket omfang de pårørende skal involveres i borgerens sag og liv. Skal de pårørende have adgang til borgerens sag eller sagsakter kræver det borgerens samtykke. Dette sker ved at borgeren underskriver en samtykkeerklæring, som også angiver samtykkets omfang. Bor borgeren i et af de kommunale botilbud, er der de fleste steder etableret bruger- og pårørenderåd. Der kan også være tale om brugerråd eller pårørenderåd. Det afhænger helt af borgergruppen og ofte af borgernes funktionsniveau. Dette fremgår mere detaljeret af Retningslinjer for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse, Retningslinjerne kan fås som publikation eller ses på kommunens hjemmeside. Vi anerkender, at det er de pårørende som kender borgeren bedst, uanset om det er en voksen eller ung voksen. Derfor er det en del af målsætningen at understøtte borgerens netværk, så det kan være en blivende ressource og styrke i borgerens liv. Helhedsorienteret indsats Livet er et sammenhængende forløb, og det samme skal den kommunale indsats være overfor borgere med behov for støtte. Derfor er der et formaliseret samarbejde mellem specialområdet for voksne i Socialafdelingen, almenområdet på Sundhedsområdet og Jobcentret. Derudover er der også et formaliseret samarbejde mellem specialområdet for voksne i Socialafdelingen og Familieafdelingen i Børn og Unge. Dette skal sikre en smidig og let overgang fra børne- og ungdomstilbuddene til voksentilbuddene. Der samarbejdes således generelt på tværs af afdelingerne i kommunen.

7 7 Hvad sker der når borgeren henvender sig Når borgeren henvender sig første gang bliver det vurderet om borgeren tilhører Socialafdelingens målgruppe. Herefter vil vedkommende få tildelt en sagsbehandler Sagsbehandleren behandler borgerens sag og skal udrede hvad behovet for støtte er. Her er det væsentligt at få afklaret borgerens funktionsniveau. Til dette benyttes en metode, som kaldes voksenudredningsmetoden. Voksenudredningsmetoden er baseret på en vurdering af en lang række temaer i borgerens liv. Ofte indhentes udtalelser fra læge m.fl., så der kan gives et mere samlet billede af borgerens situation og funktionsniveau. Der opstilles konkrete og meningsfulde mål for borgeren. Disse skal være målbare. Målene opsættes i en individuel handleplan efter Servicelovens 141. Borgeren inddrages, eventuelt sammen med en bisidder, mest muligt i dette forløb. Når borgerens sag er beskrevet og der er sket den nødvendige udredning, tages der stilling til hvilken bevilling borgeren kan få. Ved mere omfattende tilbud behandles borgerens sag i Socialafdelingens Dialog- og visitationsudvalg, som træffer afgørelse om hvilket tilbud og hvilken indsats borgeren kan tilbydes. Der tages udgangspunkt i sagsbehandlerens udredning, i det kommunale serviceniveau og det politisk vedtagne budget. Byrådet har besluttet sagsbehandlingsfrister for de enkelte område. Se kommunens hjemmeside. Når borgeren har fået et tilbud følges der op på bevillingen minimum 1 gang om året, dog hvert andet år i længerevarende botilbud. Individuel vurdering Mennesker er forskellige og vore vilkår er forskellige. Derfor sikrer lovgivningen, at alle tilbud skal gives på baggrund af en individuel vurdering med baggrund i det politiks fastsatte serviceniveau i kommunen. Derfor er det beskrevne serviceniveau i kvalitetsstandarderne retningsgivende for hvad der kan bevilges. Det er en gennemsnitsbetragtning.

8 8 På denne baggrund er udredningen af borgeren og dialogen med borgeren af afgørende betydning, idet dette, sammen med et afklaringsforløb, kan afklare det reelle behov hos den enkelte borger. Klagemulighed og -vejledning Borgeren kan altid klage over den trufne afgørelse. I forbindelse med at borgeren får brev om afgørelsen, udleveres klagevejledning. Her er borgerns klagemulighed beskrevet. Klagefristen er 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen kan være mundtlig eller skriftlig og afgives til Socialafdelingen, Viborgvej 67, 7500 Holstebro, tlf.: , mail: psykiatri.handicap@holstebro.dk eller direkte til sagsbehandler. Når klagen er modtaget tages afgørelsen op til fornyet behandling. Fastholdes afgørelsen sender sagsbehandleren afgørelsen videre til Ankestyrelsen Aalborg, som behandler klagen.

9 9 Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Socialpædagogisk støtte gives efter lov om Social Service(Serviceloven) 85 Hvem kan modtage socialpædagogisk støtte Borgere, som har en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. I vurderingen af om borgeren kan visiteres til støtten og i vurderingen af støttebehovet medtænkes: Om borgeren har et betydeligt behov for støtte og hvordan funktionsnedsættelsen indvirker på borgerens livssituation og evne til at mestre eget hverdagsliv. Hvor og hvordan støtten ydes, herunder borgerens motivation for at modtage ydelsen og borgerens udbytte af indsatsen. Borgerens ønske og motivation vurderes i sammenhæng med formålet med indsatsen. Andre personer i husstanden eller nære pårørende. Disse personers og borgerens ønske om, at de inddrages og hvordan de inddrages. Pårørendes forudsætninger medtænkes ligeledes i vurderingen. Behovet for støtte baseres på en faglig vurdering og under hensyntagen til borgerens egne ønsker og oplevelser af behov. Formålet med socialpædagogisk støtte Formålet med socialpædagogisk støtte er at udvikle og vedligeholde personlige færdigheder, med henblik på at skabe og opretholde struktur i dagligdagen og et socialt netværk. Alle ydelser bliver således bevilget og leveret med henblik på, at borgeren bliver i stand til at gøre brug af samfundets almindelige tilbud. Den konkrete indsats tager afsæt i et rehabiliteringsperspektiv og med en tro på, at alle har mulighed for at opnå et hverdagsliv med balance mellem krav og ressourcer.

10 10 Hvor ydes socialpædagogisk støtte Bevilling af socialpædagogisk støtte opstartes med et afklaringsforløb,hvor det bliver vurderet, hvordan den videre støtte leveres bedst muligt. Støtten tager som udgangspunkt afsæt i gruppeforløb, dog kan det individuelle hensyn betyde, at indsatsen midlertidig leveres i eget hjem, eksempelvis hvis: Borgeren ikke kan fungere i en social kontekst. Borgeren ikke formår at overføre læring fra et træningsmiljø til en konkret kontekst eller eget miljø. Borgeren ikke forlader sit hjem pga. angst og paranoia. Besøg i hjemmet er nødvendigt mht. kontrol af, hvordan boligen ser ud (bortskaffelse af affald, opvask, vasketøj m.m.) Socialpædagogisk støtte i bofællesskaber Et bofællesskab er et bomiljø, hvor flere bor sammen i en opgang/hus eller område. Boligerne er selvstændige boliger. Der er ofte adgang til fællesarealer. Der er tilknyttet fast personale i større eller mindre omfang. Støtten til borgeren vurderes ud fra den enkeltes behov og forudsætninger. Der kan være særlige aftaler om fællesaktiviteter (f.eks. fællesspisning, tilsyn morgen/aften). Holstebro Kommune har følgende bofællesskaber, hvor der ydes socialpædagogisk støtte: Område Bofællesskab Fællesarealer Psykiatriområdet Vesterbo, Holstebro Ja Lokegården, Holstebro Ja Handicapområdet Vesterbrogade, Holstebro Ja Sønderland, Holstebro Ja Fredericiagade, Holstebro Ja Christiansgade, Holstebro Nej Lyksborgvej, Holstebro Nej Grønningen, Vinderup Ja Banevænget, Vinderup Ja Sen-hjerneskadeområdet Skredsande, Knud Rasmussens Ja Vej, Holstebro

11 11 Indhold og omfang Hvilke ydelser indgår i socialpædagogisk støtte Der foretages en individuel vurdering af hvilke indsatser, der skal indgå i den konkrete bevilling af socialpædagogisk støtte (Servicelovens 141) Der kan f.eks. indgå ydelser som: 1. Psykisk støtte: a. planlægning og struktur, støtte til post og økonomi b. Støtte til sociale kontakter og f.eks. jobcenter 2. Rådgivning, vejledning, undervisning: a. vejledning b. oplæring c. undervisning 3. Samarbejde med netværk a. Inddrage netværk i handleplanen i samarbejde med borger 4. Fysisk støtte: a. Påmindelser og evt. ledsagelse til behandling, møder m.v. b. Påmindelser, evt. guidning til personlig pleje 5. ADL(Almindelig Daglig Livsførelse): a. Påmindelser, evt. guidning om ADL funktioner (rengøring, vask, indkøb, madlavning) 6. Hverdagsliv: a. Socialt relaterede opgaver b. At skabe trivsel Indsatserne bliver bevilliget ud fra en individuelt udmålt støtte og gives som udgangspunkt i form af gruppevejledning. Gruppeindsatsen har betydning for den tid der er individuelt udmålt.

12 12 Omfang Der kan tilbydes støtte ud fra forskellige funktionsniveauet. Funktionsniveauet fortæller i hvilket omfang borgeren fungerer i hverdagen. Borgeren kan således godt have fysiske, psykiske eller problemer af social karakter, og alligevel have ubetydelige begrænsninger i forhold til at fungere i hverdagen. A. Borgeren har ingen / ubetydelige begrænsninger Borger kan tage vare på det meste selv. Borger er rimeligt velfungerende og kan med påmindelse klare hverdagen. Svarer til gruppeindsatser på op til 3/4 time ugentligt. B. Borgeren har lette begrænsninger Borgeren er den aktive part, men kan have behov for let støtte og vejledning med henblik på at bevare eller genvinde evnen til selvstændigt at tage vare på sig selv. Borgeren kan have behov for støtte, motivering, vejledning og undervisning for at kunne indfri sine personlige behov. Svarer til gruppeindsatser og evt. individuelle indsatser på op til 3 timer ugentligt. C. Borgeren har moderate begrænsninger Borgeren har vanskeligt ved at tage vare på sig selv. Borgeren kan med hjælp deltage aktivt i varetagelse af egne behov. Borgeren kan have et stort behov for motivation og støtte. Svarer til gruppeindsatser og evt. individuelle indsatser på op til 5½ timer ugentligt. D. Borgeren har svære begrænsninger Borgeren kan kun i meget begrænset omfang tage vare på sig selv. Borgeren kan med megen hjælp deltage lidt i varetagelsen af egne behov. Svarer til gruppeindsatser og evt. individuelle indsatser på over 5½ timer ugentligt. E. Borgeren har totale begrænsninger Borgeren er på grund af fysiske eller psykiske forhold ude af stand til at tage vare på sig selv. Andre må gøre/handle for borgeren. Borgeren har behov for fuldstændig hjælp eller guidning til at varetage egne behov.

13 13 Borgere der har behov for så omfattende støtte, bor i et døgntilbud, hvor der leveres støtte se kvalitetsstandarden for døgntilbud. Tidspunkter for levering af den socialpædagogiske støtte: Socialpædagogisk støtte bliver som udgangspunkt ydet i det tidsrum, hvor borgeren ikke modtager eller deltager i andet tilbud. Den socialpædagogiske støtte kan ydes i et dagtilbud. Det kan ske, når der i borgerens individuelle plan er beskrevet støttebehov, der kan indgå som en naturlig og integreret del af dagtilbuddet. Derudover kan der visiteres til socialpædagogisk støtte i eget hjem fra Udvidet Bostøtte eller Mobilteamet. Her er støtten mere omfattende og kan også gives i aftentimer og i weekenden. Socialpædagogisk støtte er en fleksibel ydelse, så behovet for støtte aftales løbende med borgeren. Det betyder også at den tid der sættes af til socialpædagogisk støtte kan variere, afhængig af hvordan borgeren har det. Ved socialpædagogisk støtte til borgere i bofællesskaber, aftales det mellem borgeren og personalet, i hvor stort omfang den socialpædagogiske støtte skal fastlægges som aftaler. Rammen for den socialpædagogiske støtte besluttes ved visitationen. Der er tilknyttet fast personale til bofællesskabet, men det varierer i hvilket tidsrum personalet er til rådighed. Servicemål Den socialpædagogiske støtte iværksættes hurtigst muligt efter visitation. Indsatserne tilrettelægges i størst mulig udstrækning sammen med borgeren, hvor handleplanen (SEL 141) og samarbejdsplanen er omdrejningspunktet. Der følges løbende op på de mål der er aftalt. Det personale, der leverer socialpædagogisk støtte, skal have en relevant uddannelse primært en pædagoguddannelse eller social- og sundhedsfaglig uddannelse. Hvem leverer socialpædagogisk støtte? (leverandør)

14 14 Holstebro Kommunes medarbejdere, som er ansat i Center for Psykiatri Center for Handicap Center for Socialt Udsatte Uddannelsescenter Mariebjerg leverer de socialpædagogiske indsatser, der bliver bevilget. Information og kontaktmulighed vedrørende ydelsen Yderligere information og ansøgning om socialpædagogisk støtte: Socialafdelingen, Visitation og Rådgivning, Viborgvej 67, 7500 Holstebro. Tlf.: psykiatri.handicap@holstebro.dk

15 15 Kvalitetsstandard for kontaktpersonordning for døvblinde Lov om Social service 98. Hvem kan modtage kontaktpersonordning for døvblinde Kontaktpersonordningen kan tildeles døvblinde borgere over 18 år. Der er ikke nogen øvre aldersgrænse. Kendetegnende for personer, der modtager støtte til kontaktperson til døvblinde, er, at de er diagnosticeret funktionelt døvblinde dvs. at de har en alvorlig grad af kombineret syns - og høreskade. Behovet for støtte baseres på en faglig vurdering under hensyntagen til borgerens egne ønsker og oplevelser af behov. Det vurderes samtidig om borgeren har behov efter andre i Lov om Social Service. I så fald vil støtte efter 98 være subsidiær. I vurderingen indgår om borgeren har pårørende der kan /vil hjælpe. Ligesom hjælpemidler, både bevægelses- og kommunikationshjælpemidler, skal være afprøvet i det omfang det er relevant og muligt. Formålet med kontaktpersonordningen for døvblinde Formålet er at give voksne døvblinde mulighed for at få en særlig form for hjælp, der kan være med til at nedbryde den døvblindes isolation, samt bidrage til at den døvblinde kan leve så normalt som muligt på trods af det svære kommunikationshandicap og massive ledsagebehov. Der tages samtidig afsæt i det generelle formål i Lov om Social Service at fremme borgerens mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten at loven bygger på borgerens ansvar for sig selv og sin familie.

16 16 Indhold og omfang Hvilke indsatser indgår i kontaktpersonordningen for døvblinde Der foretages en individuel vurdering af hvilke indsatser der skal indgå i den konkrete bevilling af kontaktpersonordningen for døvblinde. I denne vurdering ses på en almindelig alderssvarende livsudfoldelse. Indsatserne bliver fortrinsvis leveret i dagtimerne på hverdage, men dele af indsatserne kan placeres i aftentimer og i weekender, såfremt dette skønnes nødvendigt. Dagligdags opgaver for kontaktpersonen er bl.a. at: 1. Besøge og kommunikere med den døvblinde. 2. Orientere om hverdagen (avislæsning m.v.), hvor informationerne ikke kan fås af anden vej. 3. Være bindeled til omgivelserne. 4. Bistå med at oversætte breve, meddelelser, regninger m.v. Punkterne 1, 2, 3 og 4 vurderes individuelt og der kan samlet set bevilges op til 5 timer om ugen til indsatserne. Borgeren kan have særlige ikke-honorerede aktiviteter der har betydning for udmålingen yderligere udmåling af timer. 5. Ledsage til indkøb, besøg, forretninger m.v. Indkøb af dagligvarer kan ske én gang om ugen. 6. Ledsage og være bindeled til myndigheder, posthus, bank m.v. 7. Ledsage til aktiviteter, møder m.v. Ledsagelse til fysiske aktiviteter eller andre fritidsbetonede aktiviteter kan ske op til 3 gange om ugen. Punkterne 5, 6 og 7 vurderes individuelt og der kan samlet set bevilges op til 5 timer om ugen. Borgeren kan have særlige ikke-honorerede aktiviteter der har betydning for udmålingen yderligere udmåling af timer. Ikke dagligdags opgaver for kontaktpersonen Når det drejer sig om aktiviteter, der ikke kan betegnes som dagligdags, som højskoleophold, kurser og familiefester m.v. kan der bevilges en pulje på op til 100 t årligt efter individuel vurdering.

17 17 Borgeren kan have særlige ikke-honorerede aktiviteter der har betydning for udmålingen yderligere udmåling af timer. Støtte til ferie bevilges efter en konkret individuel vurdering, dog max. 3 uger årligt. Servicemål Indsatserne tilrettelægges i størst mulig udstrækning sammen med borgeren, hvor handleplanen (SEL 141) er omdrejningspunktet. Der følges løbende op på de mål der er aftalt. Holstebro Kommune har indgået aftale med Center for Døve om ydelser i forbindelse med kontaktpersonordningen. Kontaktpersonordningen iværksættes hurtigst muligt, efter visitation til ydelsen. Egenbetaling For borgere, der modtager pleje-/bistandstillæg Ved fastsættelse af hjælpen bliver det i hvert enkelt tilfælde vurderet, i hvilket omfang evt. pleje-/bistandstillæg skal anvendes til betaling af en del af hjælpen. Pleje-/bistandstillægget skal dermed anvendes til betaling af de indirekte udgifter forbundet med kontaktpersonordningen. For borgere, der ikke modtager pleje-/bistandstillæg Der kan, i tilfælde hvor kontaktpersonens tilstedeværelse skønnes nødvendig, ansøges om hjælp til dækning af indirekte udgifter i forbindelse med kontaktpersonordningen med et beløb på op til 800 kr. årligt (2011 niveau). Hvad indgår ikke i kontaktpersonordningen for døvblinde Praktisk bistand Personlig pleje Besøgsven Funktion som netværk Ledsagelse efter 97

18 18 Information og kontaktmulighed vedrørende kontaktpersonordning for døvblinde Yderligere information og ansøgning om kontaktpersonordning: Socialafdelingen, Visitation og Rådgivning, Viborgvej 67, 7500 Holstebro. Tlf.:

19 19 Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Lov om Social Service 103. Hvem kan modtage beskyttet beskæftigelse Borgere under 65 år, som har en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemstillinger. Borgere med stort behov for trygge rammer og støtte, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Borgere, som ikke kan benytte et tilbud efter anden lovgivning, f.eks. tilbud om aktivering, fleksjob m.v. Borgerens behov, ønsker og motivation i forhold til at deltage i den beskyttede beskæftigelse indgår i den faglige vurdering af om borgeren kan visiteres til beskyttet beskæftigelse, og hvordan denne beskæftigelse bør tilrettelægges. Formålet med beskyttet beskæftigelse Formålet med beskyttet beskæftigelse er at borgeren får mulighed for at etablere eller bevare en tilknytning til arbejdslivet at borgeren opnår en øget grad af livskvalitet at borgeren får mulighed for at mestre eget arbejdsliv At borgeren får mulighed for at opretholde sociale kompetencer og netværk Indhold og omfang Hvilke indsatser indgår i beskyttet beskæftigelse Den beskyttede beskæftigelse skal i videst mulige omfang minde om almindeligt arbejde. Opgaverne skal være udfordrende og give mening for den enkelte borger. Der er mulighed for at etablere en praktik i forhold til at afprøve beskyttet beskæftigelse. Der følges løbende op på målene for den indsats, der er aftalt for den beskyttede beskæftigelse.

20 20 Omfang Der kan visiteres til beskyttet beskæftigelse til forskellige funktionsniveauer. Funktionsniveauet fortæller om borgerens muligheder for at fungere i hverdagen. Borgeren kan således godt have fysiske, psykiske eller problemer af social karakter, og alligevel have ubetydelige begrænsninger i forhold til at fungere i hverdagen. A. Borgeren har ingen / ubetydelige begrænsninger Borger kan tage vare på det meste selv. Borger er rimeligt velfungerende og kan med påmindelse klare hverdagen. Borgere med dette funktionsniveau kan visiteres til beskyttet beskæftigelse, fortrinsvis på ¼ eller ½ tid. B. Borgeren har lette begrænsninger Borgeren er den aktive part, men kan have behov for let støtte og vejledning med henblik på at bevare eller genvinde evnen til selvstændigt at tage vare på sig selv. Borgeren kan have behov for støtte, motivering, vejledning og undervisning for at kunne indfri sine personlige behov. Borgere med dette funktionsniveau kan visiteres til beskyttet beskæftigelse, fortrinsvis på ¼ eller ½ tid. C. Borgeren har moderate begrænsninger Borgeren har vanskeligt ved at tage vare på sig selv. Borgeren kan med hjælp deltage aktivt i varetagelse af egne behov. Borgeren kan have et stort behov for motivation og støtte. Borgere med dette funktionsniveau kan visiteres til beskyttet beskæftigelse, fortrinsvis på ½ tid eller fuldtid. D. Borgeren har svære begrænsninger Borgeren kan kun i meget begrænset omfang tage vare på sig selv. Borgeren kan med meget hjælp deltage lidt i varetagelsen af egne behov. Borgere med dette funktionsniveau kan visiteres til beskyttet beskæftigelse på ½ tid eller fuldtid. E. Borgeren har totale begrænsninger Borgeren er på grund af fysiske eller psykiske forhold ude af stand til at tage vare på sig selv. Andre må udføre/handle for borgeren. Borgeren har behov for

21 21 fuldstændig hjælp eller guidning til at varetage egne behov. Borgere med dette funktionsniveau visiteres ikke til beskyttet beskæftigelse Servicemål Beskyttet beskæftigelse iværksættes hurtigst muligt efter visitation til tilbuddet. Borgeren kan eventuelt tilbydes et andet tilbud om beskyttet beskæftigelse end det ønskede, indtil der er plads på det sted, der har 1. prioritet. Indsatserne tilrettelægges i størst mulig udstrækning sammen med borgeren, hvor handleplanen (SEL 141) og samarbejdsplanen er omdrejningspunktet. Der følges løbende op på de mål der er aftalt. Information og kontaktmulighed vedrørende beskyttet beskæftigelse Yderligere information og ansøgning om beskyttet beskæftigelse: Socialafdelingen, Visitation og Rådgivning, Viborgvej 67, 7500 Holstebro. Tlf.: psykiatri.handicap@holstebro.dk

22 22 Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud Lov om Social Service 104. Hvem kan modtage aktivitets- og samværstilbud Borgere, som har en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemstillinger. Vurderingen af behovet for et aktivitets- og samværstilbud baserer sig på en helhedsvurdering af borgerens livssituation, herunder borgerens egne ønsker, motivation og evne til selv at skabe rammerne for et liv med aktiviteter og samvær. Formålet med aktivitets- og samværstilbud Formålet med aktivitets- og samværstilbud er: at borgeren får mulighed for at forbedre eller opretholde sine personlige færdigheder og sociale kompetencer at borgeren opnår en øget grad af livskvalitet at borgeren får struktur på hverdagen og kan vedligeholde døgnrytme at give borgeren mulighed for et miljøskifte Indhold og omfang Hvilke indsatser indgår i aktivitets- og samværstilbud Det skal tilstræbes at alle aktiviteter skal være meningsfyldte for borgerne og skal fokusere på borgerens personlige udvikling og vedligeholdelse af færdigheder. Eksempler på aktiviteter kan være sundhedsfremmende aktiviteter såsom gåture, fysiske aktiviteter, kostvejledning proces- og produktrelaterende kurser/aktiviteter, såsom værkstedsarbejde og kreative aktiviteter Læring og træning af hverdagsfunktioner, hvor det at bo indrages. Aktiviteter der fremmer relationer og kommunikation borgerne imellem oplevelser

23 23 Der er mulighed for at etablere en praktik i forhold til at afprøve aktivitets- og samværstilbuddet. Der følges løbende op på målene for den indsats, der er aftalt for aktivitets- og samværstilbuddet. Omfang Der kan visiteres til aktivitets- og samværstilbud til forskellige funktionsniveauer. Funktionsniveauet fortæller om borgerens muligheder for at fungere i hverdagen. Borgeren kan således godt have fysiske, psykiske eller problemer af social karakter, og alligevel have ubetydelige begrænsninger i forhold til at fungere i hverdagen. A. Borgeren har ingen / ubetydelige begrænsninger Borger kan tage vare på det meste selv. Borger er rimeligt velfungerende og kan med påmindelse klare hverdagen. Borgere med dette funktionsniveau kan visiteres til aktivitets- og samværstilbud, fortrinsvis på ¼ eller ½ tid. B. Borgeren har lette begrænsninger Borgeren er den aktive part, men kan have behov for let støtte og vejledning med henblik på at bevare eller genvinde evnen til selvstændigt at tage vare på sig selv. Borgeren kan have behov for støtte, motivering, vejledning og undervisning for at kunne indfri sine personlige behov. Borgere med dette funktionsniveau kan visiteres til aktivitets- og samværstilbud, fortrinsvis på ¼ eller ½ tid. C. Borgeren har moderate begrænsninger Borgeren har vanskeligt ved at tage vare på sig selv. Borgeren kan med hjælp deltage aktivt i varetagelse af egne behov. Borgeren kan have et stort behov for motivation og støtte. Borgere med dette funktionsniveau kan visiteres til aktivitets- og samværstilbud, fortrinsvis på ¼ eller ½ tid. D. Borgeren har svære begrænsninger Borgeren kan kun i meget begrænset omfang tage vare på sig selv. Borgeren kan med meget hjælp deltage lidt i varetagelsen af egne behov.

24 24 Borgere med dette funktionsniveau kan visiteres til aktivitets- og samværstilbud på ½ eller fuldtid. E. Borgeren har totale begrænsninger Borgeren er på grund af fysiske eller psykiske forhold ude af stand til at tage vare på sig selv. Andre må gøre/handle for borgeren. Borgeren har behov for fuldstændig hjælp eller guidning til at varetage egne behov. Borgere med dette funktionsniveau kan visiteres til aktivitets- og samværstilbud på ½ eller fuldtid. Servicemål Aktivitets- og samværstilbud iværksættes hurtigst muligt efter visitation til tilbuddet. Indsatserne tilrettelægges i størst mulig udstrækning sammen med borgeren, hvor handleplanen (SEL 141) og samarbejdsplanen er omdrejningspunktet. Der følges løbende op på de mål der er aftalt. Information og kontaktmulighed vedrørende aktivitets- og samværstilbud Yderligere information og ansøgning om aktivitets- og samværstilbud: Socialafdelingen, Visitation og Rådgivning, Viborgvej 67, 7500 Holstebro. Tlf.: psykiatri.handicap@holstebro.dk

25 25 Kvalitetsstandard for længerevarende døgntilbud Lov om Social Service 108 samt Almenboliglovgivningen med støtte efter Lov om Social Service 83 og 85. Hvem kan modtage længerevarende døgntilbud Borgere, som har en veldokumenteret betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Borgere, som har vedvarende behov for omfattende hjælp til de fleste daglige opgaver hele døgnet, og som på grund af dette ikke er i stand til at bo i eget hjem. Borgerne har således behov for at være i et pædagogisk tæt miljø, hvor personalet er tilgængeligt. Kriterier for tilbud om længerevarende døgntilbud: Omfattende og vedvarende behov for støtte også om natten. Der kan ikke sammensættes et tilstrækkeligt tilbud i hjemmet. Det vil sige, at fællesskabet i bomiljøet udgør et trygheds skabende netværk og derved er det en væsentlig del af indsatsen. Borgere med behov for pleje, støtte og overvågning i de fleste af døgnets timer. Domfældte udviklingshæmmede, som med baggrund i dommen eller kendelsen skal tilbydes et tilbud efter Servicelovens 108. Borgere med voldsom eller udadreagerende adfærd eller dom kombineret med misbrug eller psykisk lidelse. Borgerens almene tilstand, udvikling og sundhed er truet. Borgere med markante psykiske lidelser, afvigende adfærd og manglende egenomsorg med behov for omfattende støtte, pleje og overvågning i de fleste af døgnets timer. Formålet med længerevarende døgntilbud Formålet med det længerevarende døgntilbud er: at borgeren får dækket sit behov for omfattende hjælp hele døgnet at borgeren har de bedst mulige rammer for at udvikle sig mest muligt og mestre mest muligt i eget liv

26 26 at borgeren opnår størst mulig livskvalitet Indhold og omfang Hvilke ydelser indgår i det længerevarende døgntilbud Der foretages en individuel vurdering af hvilke indsatser der skal indgå i støtten til den enkelte borger. Det kan være at yde støtte, vejledning, undervisning og træning i daglig levevis, herunder social færdighedstræning og selvstændighedstræning, der tilpasses borgerens behov at der er meningsfulde aktiviteter i hverdagen samt fritidsaktiviteter at yde støtte til, at borgeren deltager i samfundslivet i den udstrækning det er muligt støtte og hjælp til personlig hygiejne/pleje støtte og hjælp til praktiske opgaver, som rengøring og tøjvask Omfang Der kan visiteres til længerevarende døgntilbud på baggrund af funktionsniveau. Funktionsniveauet fortæller om borgerens muligheder for at fungere i hverdagen. Borgeren kan således godt have fysiske, psykiske eller problemer af social karakter, og alligevel have ubetydelige begrænsninger i forhold til at fungere i hverdagen. A. Borgeren har ingen / ubetydelige begrænsninger Borgeren kan tage vare på det meste selv. Borgeren er rimeligt velfungerende og kan med påmindelse klare hverdagen. Borgere med dette funktionsniveau visiteres ikke til længerevarende døgntilbud. B. Borgeren har lette begrænsninger Borgeren er den aktive part, men kan have behov for let støtte og vejledning med henblik på at bevare eller genvinde evnen til selvstændigt at tage vare på sig selv. Borgeren kan have behov for støtte, motivering, vejledning og undervisning for at kunne indfri sine personlige behov. Borgere med dette funktionsniveau visiteres ikke til længerevarende døgntilbud. C. Borgeren har moderate begrænsninger Borgeren har vanskeligt ved at tage vare på sig selv. Borgeren kan med hjælp deltage aktivt i varetagelse af egne behov. Borgeren kan have et stort behov for

27 27 motivation og støtte. Borgere med dette funktionsniveau visiteres ikke længerevarende døgntilbud. D. Borgeren har svære begrænsninger Borgeren kan kun i meget begrænset omfang tage vare på sig selv. Borgeren kan med meget hjælp deltage lidt i varetagelsen af egne behov. Borgere med dette funktionsniveau kan visiteres til længerevarende døgntilbud. E. Borgeren har totale begrænsninger Borgeren er på grund af fysiske eller psykiske forhold ude af stand til at tage vare på sig selv. Andre må udføre/handle for borgeren. Borgeren har behov for fuldstændig hjælp eller guidning til at varetage egne behov. Borgere med dette funktionsniveau kan visiteres til længerevarende døgntilbud. Hvilke krav stilles til de fysiske rammer Boligerne skal være handicapvenlige. De fysiske rammer skal opfylde de arbejdsmiljømæssige krav. Fællesarealer både ude og inde skal være tilpasset målgruppen. Målsætninger for længerevarende døgntilbud Målsætningerne er at skabe de bedst mulige rammer for, at borgeren kan udvikle sig mest muligt at sikre størst mulig livskvalitet at være med til at skabe de bedst mulige rammer for et godt og meningsfuldt liv for borgeren. Servicemål Det længerevarende døgntilbud iværksættes hurtigst muligt og senest 6 måneder efter der er sket visitation til tilbuddet, med mindre særlige forhold gør sig gældende. Ved ventetid tilbydes støtte i eget hjem (Lov om Social Service 83 og 85).

28 28 Indsatserne tilrettelægges i størst mulig udstrækning sammen med borgeren, hvor handleplanen (SEL 141) og samarbejdsplanen er omdrejningspunktet. Der følges løbende op på de mål der er aftalt. Information og kontaktmulighed vedrørende længerevarende døgntilbud Yderligere information og ansøgning om længerevarende botilbud: Socialafdelingen, Visitation og Rådgivning, Viborgvej 67, 7500 Holstebro. Tlf.: psykiatri.handicap@holstebro.dk

29 29 Kvalitetsstandard for midlertidigt døgn- og botilbud Lov om Social Service 107 samt Almenboligloven med støtte efter Lov om Social Service 83 og 85. Der er forskellige midlertidige botilbud både med og uden personale om natten. Hvem kan modtage midlertidigt døgn- eller botilbud Borgere, som har en veldokumenteret betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemstilliner. Borgere, som er motiveret for at udvikle sig og indgå aktivt i et afklarings- og træningsforløb. Borgere, som har behov for omfattende støtte til almindelige daglige funktioner hele døgnet, og som på grund af dette ikke er i stand til at bo i eget hjem. Borgere, som har behov for omfattende støtte til almindelige daglige funktioner i dag- og aftentimerne, og som på grund af dette ikke er i stand til at bo i eget hjem. Borgere, hvor der er behov for særlige rammer i forbindelse med udredning af støttebehov. Særligt i forhold til midlertidigt døgn- eller botilbud i forbindelse med STU Visitation til midlertidigt døgn- eller botilbud i forbindelse med Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) sker som en særskilt visitation. Bevilling af midlertidigt døgn- eller botilbud i forbindelse med STU kan ske for hele eller dele af STU forløbet. Inden et midlertidigt døgn- eller botilbud kan bevilges Hvis en ung, der ønsker at flytte hjemmefra til et midlertidigt døgn- eller botilbud, har behov for at træne almindelige daglige aktiviteter i et hjem, vil der blive tilbudt et sådant træningsforløb inden der kan bevilges midlertidigt døgn- eller botilbud. Formålet med midlertidige døgn- eller botilbud Formålet med det midlertidigt døgn- eller botilbud er at borgeren bliver bedre til at klare og mestre eget liv i selvstændig bolig

30 30 at borgeren under opholdet profiterer udviklingsmæssigt i forhold til de fastsatte mål Formålet kan også være at udrede borgerens funktionsniveau. Det er helt individuelt hvor længe et ophold i et midlertidigt døgn- eller botilbud varer Der vil være særlig fokus på borgerens udvikling. Heri spiller borgerens motivation en væsentlig rolle. Derfor er der en tæt opfølgning af målene i handleplanen i midlertidige døgneller botilbud. Der er fokus på at borgeren skal videre, efter det midlertidige ophold, evt. med anden støtte, når målene er nået, både for hele tiden at sikre en mindste indgriben og for at undgå stigmatisering. Formålet med et midlertidigt døgn- eller botilbud er at borgeren indenfor en overskuelig fremtid skal videre til en anden bolig. Derfor er det nødvendigt at borgeren melder sig ind i boligselskaber såfremt det ikke allerede er sket. Indhold og omfang Hvilke indsatser indgår i det midlertidige døgn- eller botilbud Der foretages en individuel vurdering af hvilke indsatser, der skal indgå i støtten til borgeren. Det kan være at yde støtte, vejledning, undervisning og træning, som er tilpasset borgerens behov at lære borgeren almindelig daglig levevis i egen bolig. at der sker en afklaring i forhold til borgerens fremtidige behov. Omfang Der kan visiteres til midlertidige døgn- eller botilbud til forskellige funktionsniveauer. Funktionsniveauet fortæller om borgerens muligheder for at fungere i hverdagen. Borgeren kan således godt have fysiske, psykiske eller problemer af social karakter, og alligevel have ubetydelige begrænsninger i forhold til at fungere i hverdagen. A. Borgeren har ingen / ubetydelige begrænsninger Borgeren kan tage vare på det meste selv. Borgeren er rimeligt velfungerende og kan med påmindelse klare hverdagen. Borgere med dette funktionsniveau visiteres ikke til midlertidigt døgn- eller botilbud.

31 31 B. Borgeren har lette begrænsninger Borgeren er den aktive part, men kan have behov for let støtte og vejledning med henblik på at bevare eller genvinde evnen til selvstændigt at tage vare på sig selv. Borgeren kan have behov for støtte, motivering, vejledning og undervisning for at kunne indfri sine personlige behov. Borgere med dette funktionsniveau visiteres ikke til midlertidigt døgn- eller botilbud. C. Borgeren har moderate begrænsninger Borgeren har vanskeligt ved at tage vare på sig selv. Borgeren kan med hjælp deltage aktivt i varetagelse af egne behov. Borgeren kan have et stort behov for motivation og støtte. Borgere med dette funktionsniveau kan visiteres til midlertidigt botilbud. D. Borgeren har svære begrænsninger Borgeren kan kun i meget begrænset omfang tage vare på sig selv. Borgeren kan med meget hjælp deltage lidt i varetagelsen af egne behov. Borgere med dette funktionsniveau kan visiteres til midlertidigt døgn- eller botilbud. E. Borgeren har totale begrænsninger Borgeren er på grund af fysiske eller psykiske forhold ude af stand til at tage vare på sig selv. Andre må gøre/handle for borgeren. Borgeren har behov for fuldstændig hjælp eller guidning til at varetage egne behov. Borgere med dette funktionsniveau kan visiteres til midlertidigt døgn- eller botilbud. Hvilke krav stilles til de fysiske rammer Boligerne skal være handicapvenlige. De fysiske rammer skal opfylde de arbejdsmiljømæssige krav. Fællesarealer både ude og inde skal være tilpasset målgruppen. Målsætninger for midlertidige døgn- eller botilbud Målsætningerne er at skabe de bedst mulige rammer for, at borgeren kan udvikle sig mest muligt

32 32 at være med til at skabe de bedst mulige rammer for et godt og meningsfuldt liv for borgeren. Servicemål I den første måned sker der er afklaring af hvordan støtten bedst muligt tilrettelægges for den enkelte borger Der tilbydes midlertidigt døgn- eller botilbud, så længe borgeren er motiveret for at indgå aktivt i et afklarings- og træningsforløb, og der fortsat sker en udvikling. Det midlertidige døgn- eller botilbud iværksættes hurtigst muligt, efter der er sket visitation hertil, med mindre særlige forhold gør sig gældende. Ved ventetid tilbydes støtte i eget hjem (Lov om social service 83 og 85). Indsatserne tilrettelægges i størst mulig udstrækning sammen med borgeren, hvor handleplanen (SEL 141) og samarbejdsplanen er omdrejningspunktet. Der følges løbende op på de mål der er aftalt. Udflytning Udflytning bliver drøftet når der følges op på handleplanen og planlægges i god tid. En udslusningsperiode er typisk på 3 6 måneder. Det midlertidige døgn- eller botilbudet opsiges 2 måneder før udslusningsperiodens udløb. Hvis en borger ikke medvirker/benytter den socialpædagogiske indsats og dette har været drøftet på et opfølgningsmøde, bliver det midlertidige døgn- eller botilbud opsagt med 1 måneds varsel. Information og kontaktmulighed vedrørende midlertidige døgn- eller botilbud Yderligere information og ansøgning om midlertidigt botilbud: Socialafdelingen, Visitation og Rådgivning, Viborgvej 67, 7500 Holstebro. Tlf.: psykiatri.handicap@holstebro.dk

33 33 Serviceniveau for tilskud til etablering i botilbud og til boligudgifter og til rådighedsbeløb Lov om Aktiv Socialpolitik 81 og Lov om Social Service 100 og 107. Tilskud til etablering i botilbud til unge Når en ung flytter direkte fra et døgntilbud på børneområdet til et døgntilbud på voksenområdet rådgives den unge om, at der kan søges hjælp til etablering og dækning af første måneds udgifter til husleje og udgifter til opholdet. Vurderingen af om der kan gives tilskud sker ud fra en konkret individuel vurdering af den unges økonomiske forhold, herunder sker der en vurdering af om der er mulighed for tilbagebetaling. Tilskud til husleje og kost i længerevarende botilbud Hvis den unge er omfattet af målgruppen som tilkendes førtidspension ved det 18 år, kan det ske at indflytning i længerevarende botilbud på voksenområdet sker inden førtidspensionen bliver udbetalt. Derved kan behovet for en ansøgning om enkeltydelser efter Lov om aktiv socialpolitik 81 være nødvendig i forhold til første måneds husleje og kost. Tilskud til indbo i længerevarende botilbud Hvis den unge ikke har eller kun delvist har indbo kan der søges om tilskud til dette. I vurderingen af om der kan bevilges tilskud indgår en vurdering af om den unge har formue, i hvilket omfang den unge allerede har indbo og hvilket indbo der er nødvendig ved indflytning. Heri indgår også boligens størrelse, hvor det i et længerevarende botilbud oftest vil være en lejlighed med flere rum. I udmåling af tilskudsbeløb benyttes de sociale takster fra børneområdet, hvor en ung anbragt i botilbud ved udskrivning fra det 16 år kan bevilges op til kr. (2014 niveau). Ansøgning om tilskud til indbo behandles som en ansøgning om enkeltydelser efter Lov om aktiv socialpolitik 81.

34 34 Det bliver vurderet i hvilket omfang der er grundlag for tilbagebetaling afhængig af den unges forsørgelsesgrundlag. Ifølge Lov om Aktiv Socialpolitik 93 kan der kræves tilbagebetaling når der på det tidspunkt, der søges om hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen. Husleje og egenbetaling i midlertidige botilbud Hvis den unge ingen forsørgelse har den første måned opkræves den unges egenbetaling ved opholdet ikke, idet den unge skal sikres et rimelig rådighedsbeløb efter at de faste udgifter til opholdet er betalt. Indbo ved indflytning i en midlertidig bolig Som regel er en midlertidig bolig møbleret med det mest nødvendige, hvis borgeren ikke selv har møbler med. Hvis den unge mangler møbler og udstyr, kan det sørges som en enkeltydelse efter Lov om Aktiv Socialpolitik 81. Rammen for møbler og udstyr er kr. svarende til det niveau der er fastsat på kontanthjælpsområdet. Tilskud til husleje Hvis en borger visiteres til en bolig, hvor de tilbud der følger med boligen er en del af hjælpeforanstaltningerne (oftest et bofællesskab indenfor psykiatri eller handicap, men kan også være en ældrebolig), kan en del af huslejen og indskuddet være en merudgift efter Lov om Social Service 100. Hvis en borger visiteres til en bolig og samtidig har forsørgerpligt overfor børn, som fortsat bor i den oprindelige bolig, kan en del af huslejen i den oprindelige bolig være en merudgift efter Lov om Social Service 100. Indskud I en visiteret bolig er det differencen mellem det indskud borgeren har i sin nuværende bolig og i den visiterede bolig, der kan være en merudgift. Det vil sige at borgerne kan søge indskudslån og den del af indskuddet som ikke dækkes af lånet kan dækkes som en merudgift. Hvis borgeren ikke kan få indskudslån, kan den del af indskuddet søges dækkes, som en enkeltydelse efter Lov om Aktiv Socialpolitik 81.

35 35 Husleje Der kan i visse situationer være en merudgift forbundet med huslejen, f.eks. hvis en ung på grund af den nedsatte funktionsevne skal bo i f.eks. et bofællesskab, og derved får en højere boligudgift end jævnaldrende ikke handicappede unge. Merudgiften beregnes her med det beløb der overstiger, hvad en ungdomsbolig normalt koster. Ved beregningen skal boligsikring modregnes. Hvis den unges forsørgelsesgrundlag ændres, skal beregningen af merudgifter ændres, idet det forudsættes, at der er en sammenhæng mellem den boligudgift man vælger og så den livssituation man er i. Niveauet for vurdering af om der er en merudgifter er fastsat til en netto-husleje på ca kr. pr. mdr. excl. forbrug og til en netto-husleje på ca kr. pr. mdr. excl. forbrug, hvis livssituationen ændres. Fællesudgifter I bofællesskaber kan udgifter til fælles lejlighed medtages i merudgiftsberegningen. Dobbelt husleje Der kan komme en dobbelt husleje, når en borger visiteres til en bolig, fordi borgeren får tilbudt en visteret bolig med et kortere varsel, end opsigelsen af den nuværende bolig. Dobbelt husleje kan ikke være en merudgift, idet udgiften ikke er nødvendig. Rådighedsbeløb ved ophold i midlertidige boliger efter Lov om Social Service 107 Borgere der er visiteret til midlertidig botilbud efter Lov om Social Service 107 skal sikres et passende rådighedsbeløb, når de faste udgifter til opholdet er betalt. Beløbet er fastsat til kr. pr. måned (2014 niveau) incl. kost. Kosten udgør kr. (48 kr. pr. dag i 2014 niveau). Ud fra borgerens netto forsørgelsesindtægt sker der en beregning af om borgeren har et rådighedsbeløb på kr. incl. kost. Ellers bevilges en kompensation, så borgeren ikke betaler det hele af de faste udgifter. De faste udgifter indeholder udgifter til:

36 36 Husleje Forbrugsudgifter Udgifter til fællesarealer Kost Udover kost dækker rådighedsbeløbet: Rengørings- og toiletartikler Tøj og tøjvask Frisør Tandlæge Medicin Fritidsaktiviteter Kørsel Telefonabonnement Licens og tv-pakke Lommepenge Information og kontaktmulighed vedrørende tilskud til etablering i botilbud og til boligudgifter Yderligere information og ansøgning om tilskud: Socialafdelingen, Visitation og Rådgivning, Viborgvej 67, 7500 Holstebro. Tlf.: psykiatri.handicap@holstebro.dk

Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen

Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen Side 1 Generelle forhold... 3 Kvalitetsstandarder... 3 Sagsbehandling... 3 Visitation og bevilling... 3 Handleplan... 3 Samarbejdsplan...

Læs mere

Serviceniveau. for Voksen / Handicap

Serviceniveau. for Voksen / Handicap Serviceniveau for Voksen / Handicap Ældre- og Handicapforvaltningen 2012 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 PRINCIPPER FOR INDSATSEN... 3 STØTTE TIL MESTRING AF EGET LIV 3 EN SAMMENHÆNGENDE

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Kvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105)

Kvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105) Social og Sundhed Socialafdelingen Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105) Indhold

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...

Læs mere

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk

Læs mere

107 - midlertidige botilbud

107 - midlertidige botilbud Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 107 - midlertidige botilbud Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Det overordnede formål med et midlertidigt botilbud er at sikre støtte til borgere,

Læs mere

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem Godkendt af Byrådet den xxxx Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Støtte i eget hjem

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede Januar 2012 1 Socialpædagogisk bostøtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Midlertidige botilbud

Midlertidige botilbud Midlertidige botilbud Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for midlertidige botilbud Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af det serviceniveau, som tilbydes i Sønderborg Kommune. Hvem kan få ophold i et

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85

Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 juli 2019 Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 Indledning...3 Værdier

Læs mere

Kvalitetsstandarden for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107

Kvalitetsstandarden for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 Kvalitetsstandarden for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107. Kvalitetsstandarden for

Læs mere

Kvalitetsstandard 107 og 108

Kvalitetsstandard 107 og 108 Baggrund og formål Social- og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har de seneste år arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor Handicap- og Psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Lov om Social Service 85 socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandarder for Lov om Social Service 85 socialpædagogisk støtte Kvalitetsstandarder for Lov om Social Service 85 socialpædagogisk støtte Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarderne for socialpædagogisk

Læs mere

Formålet med den socialpædagogiske støtte er, at borgeren opnår en så selvstændig og meningsfuld tilværelse som muligt.

Formålet med den socialpædagogiske støtte er, at borgeren opnår en så selvstændig og meningsfuld tilværelse som muligt. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem Lovgrundlag Målgruppe 85 i Lov om Social Service Borgere, der er fyldt 18 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 12 Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver

Læs mere

Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold

Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information til

Læs mere

Forslag Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte til hjemmeboende borgere indenfor handicap- og psykiatriområdet

Forslag Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte til hjemmeboende borgere indenfor handicap- og psykiatriområdet Forslag Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte til hjemmeboende borgere indenfor handicap- og psykiatriområdet Februar 2009 mtm Kvalitetsstandard Pædagogisk støtte og

Læs mere

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Botilbud

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Botilbud Allerød Kommune Kvalitetsstandard: Botilbud 2016 Brug for et botilbud? Hvis du eller en pårørende har behov for et botilbud, kan du kontakte koordinatorerne i Social Indsats: Tlf.: 48 100 100 E-mail: kommunen@alleroed.dk

Læs mere

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Lovgrundlag Målgruppe Levering af ydelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108)

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108) Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108) social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...

Læs mere

INFORMATION OM SOCIALPÆDAGOGISK STØTTE I EGET HJEM, OPGANGSBOFÆLLESSKAB OG BOTILBUD I HOLBÆK KOMMUNE. August 2017

INFORMATION OM SOCIALPÆDAGOGISK STØTTE I EGET HJEM, OPGANGSBOFÆLLESSKAB OG BOTILBUD I HOLBÆK KOMMUNE. August 2017 INFORMATION OM SOCIALPÆDAGOGISK STØTTE I EGET HJEM, OPGANGSBOFÆLLESSKAB OG BOTILBUD I HOLBÆK KOMMUNE. August 2017 2 Indhold Indledning og generelle vilkår... 4 Socialpædagogisk støtte i eget hjem (SEL

Læs mere

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104 Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104 Godkendt i Byrådet den 24. januar 2017. 1 Indledning. Kvalitetsstandarder præsenteres hermed og synliggør det politisk godkendte serviceniveau i Horsens

Læs mere

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud 2 Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Formålet med hjælpen Formålet med ophold i længerevarende botilbud er: - at du

Læs mere

Kvalitetsstandarder Botilbud Hjørring Kommune

Kvalitetsstandarder Botilbud Hjørring Kommune Kvalitetsstandarder Botilbud Hjørring Kommune Forord Kvalitetsstandarder for botilbud omhandler Hjørring Kommunes tilbud til borgere over 18 år, der på grund af betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

Læs mere

Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Særlig kontaktperson til døvblinde Servicelovens 98

Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Særlig kontaktperson til døvblinde Servicelovens 98 Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Særlig kontaktperson til døvblinde Servicelovens 98 Acadre dok. 35098-13 Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 20.12.2012 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85

Socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85 Socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85 Handicap, Psykiatri og Misbrug Kvalitetsstandard 2 Indhold Forord... 4 Lovgrundlag... 5 Formålet med hjælpen... 5 Værdigrundlag og grundprincipper... 5 Hvem

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Kvalitetsstandard - Socialpædaogisk støtte

Kvalitetsstandard - Socialpædaogisk støtte Kvalitetsstandard - Socialpædaogisk støtte Lovgrundlag Visitation Hvem kan modtage ydelsen? 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud Serviceloven 107

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud Serviceloven 107 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud Serviceloven 107 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske funktionsevne

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Formålet med indsatsen

Formålet med indsatsen Kvalitetsstandard Overskrift Modtagere Botilbud i almene boliger til borgere med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Handicap, psykiatri og socialt udsatte Lov om almene boliger

Læs mere

Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 19. december Serviceloven 12, 82a, 82b og 85. Lovgrundlag Servicelovens 12:

Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 19. december Serviceloven 12, 82a, 82b og 85. Lovgrundlag Servicelovens 12: Kvalitetsstandard for støtte til et selvstændigt liv Gruppebaseret og individuelt tidsbegrænset forløb efter servicelovens 82a og 82b samt støtte efter servicelovens 85 Kvalitetsstandarden er vedtaget

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til borgere med autisme og andre udviklingsforstyrrelser

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til borgere med autisme og andre udviklingsforstyrrelser Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til borgere med autisme og andre udviklingsforstyrrelser Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Serviceramme Støtte i eget hjem Titel

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende Januar 2012 1 Socialpsykiatrisk støtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal dække Hvad er formålet med

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Social pædagogisk støtte 85 i lov om social service

Kvalitetsstandarder for Social pædagogisk støtte 85 i lov om social service Kvalitetsstandarder for Social pædagogisk støtte 85 i lov om social service Side1 Indholdsfortegnelse: Indledning 3 1. Støtte til økonomi 4 2. Støtte til indkøb 5 3. Støtte til kost 6 4. Støtte til kontakt

Læs mere

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Greve Kommune bevilger ud fra en konkret, individuel vurdering i fornødent omfang støtte i form af en særlig kontaktperson

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Kvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri

Kvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri Kvalitetsstandard Bostøtte Handicap og Psykiatri Forord Kvalitetsstandarden for bostøtte inden for handicap og psykiatri indeholder samlet information til borgere i kommunen omkring de tilbud og ydelser,

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Center for Familie og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Center for Familie og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2019 1 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk

Læs mere

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680.

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680. Indledning I Lov om Social Service 85, er det muligt at søge Handicap- og Psykiatriafdelingen om at få socialpædagogisk støtte i eget hjem. For at blive tildelt socialpædagogisk støtte, skal du have en

Læs mere

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 31 Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2016 1 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Midlertidig botilbud Servicelovens 107. Sådan arbejder vi sammen med dig for at vurdere dit behov for et midlertidigt botilbud.

Midlertidig botilbud Servicelovens 107. Sådan arbejder vi sammen med dig for at vurdere dit behov for et midlertidigt botilbud. Midlertidig botilbud Servicelovens 107 Sådan arbejder vi sammen med dig for at vurdere dit behov for et midlertidigt botilbud Lejre Kommune Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 3 Del 1 -

Læs mere

Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold

Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud 2 Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud Formålet med hjælpen Formålet

Læs mere

Vejledende serviceniveau for. ophold i midlertidige botilbud. på handicap- og psykiatriområdet 2018/19

Vejledende serviceniveau for. ophold i midlertidige botilbud. på handicap- og psykiatriområdet 2018/19 Vejledende serviceniveau for ophold i midlertidige botilbud på handicap- og psykiatriområdet 2018/19 Indholdsfortegnelse Vejledende serviceniveau for midlertidige botilbud på handicap- og psykiatriområdet.

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Bostøtte i eget hjem efter Servicelovens 85 (ikke botilbud) Godkendt: Byrådet, 25. juni Bostøtte

KVALITETSSTANDARD. Bostøtte i eget hjem efter Servicelovens 85 (ikke botilbud) Godkendt: Byrådet, 25. juni Bostøtte KVALITETSSTANDARD 2016 Bostøtte i eget hjem efter Servicelovens 85 (ikke botilbud) Godkendt: Byrådet, 25. juni 2015 Bostøtte Kvalitetsstandard for bostøtte efter Lov om Social Støtte 85 er Hjørring Kommunes

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for visiteret aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for visiteret aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for visiteret aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for visiteret aktivitets-

Læs mere

KVALITETSSTANDARD Aktivitets- og samværstilbud Serviceloven 104

KVALITETSSTANDARD Aktivitets- og samværstilbud Serviceloven 104 KVALITETSSTANDARD Aktivitets- og samværstilbud Serviceloven 104 LOVGRUNDLAG FORMÅL 104. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven.

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven. Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven. Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Servicelovens 85 paragraffens ordlyd Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller

Læs mere

Handicap, psykiatri og socialt udsatte. Borgere med en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer

Handicap, psykiatri og socialt udsatte. Borgere med en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer Kvalitetsstandard Overskrift Bostøtte/hjemmevejledning Handicap, psykiatri og socialt udsatte Servicelovens 85 Lovgrundlag Servicelovens 85 Se lovtekst sidst i kvalitetsstandarden. Modtagere Formål Borgere

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 1. Kvalitetsstandard

Læs mere

Kvalitetsstandarden for aflastning efter Lov om Social Service 84

Kvalitetsstandarden for aflastning efter Lov om Social Service 84 Kvalitetsstandarden for aflastning efter Lov om Social Service 84 Introduktion Greve Kommune bevilger aflastning efter Lov om Social Service 84. Kvalitetsstandarden for aflastning beskriver det politisk

Læs mere

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 108 og lignende boformer (Støtte i boformer efter Almenboliglovens 115) Lovgrundlag

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for socialpædagogisk 2 Kvalitetsstandard for socialpædagogisk Formålet med socialpædagogisk Formålet med n er at give

Læs mere

Center for Familie, Social & Beskæftigelse

Center for Familie, Social & Beskæftigelse Faxe Kommunes kvalitetsstandard for Servicelovens 85 Socialpædagogisk indsats. Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at skabe sammenhæng mellem det politisk

Læs mere

Serviceniveau og kvalitetsstandarder på Lov om social service 85 socialpædagogisk støtte

Serviceniveau og kvalitetsstandarder på Lov om social service 85 socialpædagogisk støtte Serviceniveau og kvalitetsstandarder på Lov om social service 85 socialpædagogisk støtte Overordnet er formålet med socialpædagogisk støtte at udvikle eller bevare borgerens funktionsniveau, så denne kan

Læs mere

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Lov om Social Service 104 Udarbejdelse November 2017 Social- og sundhedsafdelingen samt tilbud og

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Lov om Social Service 104 Udarbejdelse November 2017 Social- og sundhedsafdelingen samt tilbud og Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Lov om Social Service 104 Udarbejdelse November 2017 Social- og sundhedsafdelingen samt tilbud og Godkendelse Revidering Acadre dokument nr. 174406-17 myndighed

Læs mere

7 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud

7 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud 7 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 8 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Hvordan læser jeg

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84 Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for aflastning efter Lov om Social Service 84. Du kan søge

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for botilbud til voksne i henhold til Servicelovens 107 og 108 samt Almenboliglovens

Læs mere

Ydelseskatalog for socialpædagogisk støtte og dag- og botilbud

Ydelseskatalog for socialpædagogisk støtte og dag- og botilbud Ydelseskatalog for socialpædagogisk støtte og dag- og botilbud Indledning Velkommen til Ishøj Kommuners ydelseskatalog for socialpædagogisk støtte og dag- og botilbud. I dette ydelseskatalog har Ishøj

Læs mere

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven.

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven. Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven. Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at

Læs mere

SERVICENIVEAU FOR SERVICELOVENS 103 OG 104

SERVICENIVEAU FOR SERVICELOVENS 103 OG 104 SERVICENIVEAU FOR SERVICELOVENS 103 OG 104 Godkendt i udvalget Aktiv Hele Livet Sundhed og Omsorg den 29. maj 2017 og i udvalget Uddannelse og Job den 31. maj 2017 Indhold Beskyttet beskæftigelse (SEL

Læs mere

ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning

ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Ydelsen i botilbud, der er oprettet i henhold

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Servicelovens 85

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Servicelovens 85 Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Servicelovens 85 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social

Læs mere

Vejledende Serviceniveau Længerevarende ophold i botilbud i henhold til Servicelovens 108

Vejledende Serviceniveau Længerevarende ophold i botilbud i henhold til Servicelovens 108 Aalborg Kommune Specialgruppen Vejledende Serviceniveau Længerevarende ophold i botilbud i henhold til Servicelovens 108 I henhold til Lov om Social Service, skal Kommunalbestyrelsen tilbyde ophold i boformer,

Læs mere

Kvalitetsstandard. Indhold. 1. Rammer

Kvalitetsstandard. Indhold. 1. Rammer Kvalitetsstandard Beskyttet beskæftigelse Lov om Social Service 103 Udarbejdelse November 2017 Social- og sundhedsafdelingen samt tilbud og myndighed på det specialiserede socialområde. Godkendelse Juni

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og handicap. Kvalitetsstandard for 108 botilbud Lindegården

Fredensborg Kommune Ældre og handicap. Kvalitetsstandard for 108 botilbud Lindegården Fredensborg Kommune Ældre og handicap Kvalitetsstandard for 108 botilbud Lindegården 2009 Værdigrundlag Lindegården arbejder ud fra Fredensborg kommunes værdigrundlag. Vi er fokuserede og udadrettede.

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

1 of 17. Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem. Godkendt i byrådet den xx.xx.14

1 of 17. Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem. Godkendt i byrådet den xx.xx.14 1 of 17 Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem Godkendt i byrådet den xx.xx.14 2 of 17 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 BOSTØTTEYDELSER...3 KONTAKTINFORMATION...5 1.AFKLARINGSYDELSE...6

Læs mere

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Udarbejdelse Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Januar 2016 Social og Handicap, Ældre og Handicap, Samstyrken, Lunden og Socialpsykiatrien Godkendelse 19 april 2016 Udvalget

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Støtte- og kontaktpersonordningen. Kvalitetsstandard for støtte- og kontaktperson

Støtte- og kontaktpersonordningen. Kvalitetsstandard for støtte- og kontaktperson Støtte- og kontaktpersonordningen Kvalitetsstandard for støtte- og kontaktperson INTRODUKTION Kommunalbestyrelsen har valgt at udarbejde kvalitetsstandard for støtte- og kontaktpersonordnin- gen. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Bostedet Vangeleddet

Bostedet Vangeleddet Bostedet Vangeleddet Beboerne fremmer deres udvikling, selvstændighed og sundhed gennem velfærdsteknologi og socialpædagogiske tiltag. Vision: Bostedet Vangeleddet er førende i forhold til velfærdsteknologi

Læs mere

Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau. i.h.t. Lov om Social Service 85. Socialpædagogisk bistand/støtte i eget hjem

Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau. i.h.t. Lov om Social Service 85. Socialpædagogisk bistand/støtte i eget hjem Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau i.h.t. Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk bistand/støtte i eget hjem (version 1 af juli 2010) 1. Lovgrundlag og målgruppe Kommunalbestyrelsen

Læs mere

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området. Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

Kvalitetsstandarder - bo, aktivitets- og beskæftigelsestilbud. Handicap og Socialpsykiatri Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandarder - bo, aktivitets- og beskæftigelsestilbud. Handicap og Socialpsykiatri Skanderborg Kommune Kvalitetsstandarder - bo, aktivitets- og beskæftigelsestilbud Handicap og Socialpsykiatri 2016 Skanderborg Kommune Side 1 af 18 Kvalitetsstandard Beskyttet beskæftigelse 103... 4 Kvalitetsstandard Aktivitets-

Læs mere

Kvalitetsstandard Bostøtte Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandard Bostøtte Skanderborg Kommune Kvalitetsstandard Bostøtte 2015 Skanderborg Kommune Indledning - Kvalitetsstandard Bostøtte Skanderborg Kommune Kvalitetsstandarderne i Skanderborg Kommune tager afsæt i lov om social service, og alle

Læs mere

Kvalitetsstandard for særlige plejeboliger

Kvalitetsstandard for særlige plejeboliger Kvalitetsstandard for særlige plejeboliger Godkendt i Byrådet den 15. december 2015 1 Indledning. Formålet med kvalitetsstandarderne er, at Informere borgeren om Horsens Kommunes serviceniveau Velfærd

Læs mere

Kvalitetsstandard. Indhold. 1. Rammer

Kvalitetsstandard. Indhold. 1. Rammer Kvalitetsstandard Afklaringsforløb Lov om Social Service 79 Udarbejdelse November 2017 Social- og sundhedsafdelingen samt tilbud og myndighed på det specialiserede socialområde. Godkendelse Udvalget for

Læs mere

Forslag til Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i boformer Serviceloven 107 Oktober 2015

Forslag til Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i boformer Serviceloven 107 Oktober 2015 Forslag til Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i boformer Serviceloven 107 Oktober 2015 1. Lovgrundlag Servicelovens 107 2. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Kommunalbestyrelsen kan jf. Serviceloven

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85)

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85) Social og Sundhed Socialafdelingen Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

6 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Beskyttet beskæftigelse

6 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Beskyttet beskæftigelse 6 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Beskyttet beskæftigelse Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 8 Kvalitetsstandard for dagtilbud beskyttet beskæftigelse: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard?

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken 4. marts 2015

Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken 4. marts 2015 Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken Leverandør Frederikshavn Kommune Botilbuddet Koktvedparken Koktvedparken 3-11 9900 Frederikshavn Leder: Gitte Hviid Christiansen Faglig funktionsleder: Jens

Læs mere

Handicap, psykiatri og socialt udsatte Serviceloven 108

Handicap, psykiatri og socialt udsatte Serviceloven 108 Kvalitetsstandard Overskrift Modtagere Længerevarende botilbud Handicap, psykiatri og socialt udsatte Serviceloven 108 Længerevarende botilbud efter Servicelovens 108 er for borgere, der på grund af betydelig

Læs mere