Nedsat funktionsevne og seksualitet SL Østjylland

Transkript

1 Gør tanke til handling VIA University College Nedsat funktionsevne og seksualitet SL Østjylland Torsdag den kl Adjunkt VIA UC, EVU, SOS, cand.pæd.phil og seksualvejleder Marianne Træbing Secher undervisning, konsulentfunktioner og forskningsudviklingsopgaver 1

2 Bring ideas to life VIA University College En etisk seksualpædagogik generelt i socialpædagogik Specifikt i forhold til mennesker med sindslidelser, psykiske sårbarheder og senhjerneskader. 2

3 Program for mødet vi kommer til at veksle mellem nedenstående tematikker - hvad er seksualitet, og hvordan kan vi forstå det i en socialpædagogisk kontekst? - hvad siger lovgivningen? - hvordan og hvorfor skal vi arbejde med seksualitet i socialpædagogisk arbejde? - erfaringer med seksualvejledning af mennesker med nedsat funktionsevne - seksuelle overgreb som en del af det pædagogiske arbejdsfelt. 3

4 Erfaringer med seksualvejledning af mennesker med nedsat funktionsevne Socialstyrelsen film: Længsel efter nærhed - Par seksualitet fungerer ikke efter overgreb senfølge - Vil have hjælp til at udleve parafili - Eksempel medbeboerer på tur med overnatning - At prostituerer sig for naturalier - Senhjerneskade og fysiske handicaps 4

5 Seksualitet som noget privat? Seksualitet som en del af professionen? 5

6 Udpluk af læringsmål den nye pæd. udd. Fællesdelen: Område 1: Pædagogiske miljøer og aktiviteter. Vidensmål: Den studerende har viden om: seksualitet Færdighedsmål: Den studerende kan: formulere faglige mål og midler til skabelse af rum for menneskers mangfoldighed Seksualitet i pædagogiske professioner 6

7 Læringsmål specialiseringen Kompetencemål for specialiseringsdelen: Social- og specialpædagogik - Område 1 mennesker i udsatte positioner: 1.8- vidensmål: sundhedsfremmende og forebyggende arbejde, herunder kost, motion og seksualitet 1.8 færdighedsmål: tilrettelægge, gennemføre og evaluere sundhedspædagogiske og forebyggende indsatser og aktiviteter Seksualitet i socialpædagogogik 7. januar

8 Seksualiteten som et eksempel på Socialpædagogikkens grundlæggende etiske dilemma Borgerens selvbestemmelsesret Personalets omsorgspligt 8

9 Seksualiteten som eksempel på god socialpædagogik Når vi får øje på den Når den forbløffer os Når den overrasker/overvælder Når den kræver flere forskellige handle og interventions strategier Når den kræver, at vi har en faglig analytisk indgangsvinkel Når den kræver at vi tør kikke på os selv, vores normer, etik og faglighed Når vi henviser videre. 9

10 Etisk seksualpædagogik i et socialpædagogisk perspektiv: At socialpædagoger skal kunne håndtere og arbejde med seksuelle problemstillinger, er i tråd med anbefalinger fra Socialstyrelsen i Håndbogen: Seksualitet på dagsordenen. Vigtigt med åbenhed for at definere seksualiteten generelt, samt i et social- og specialpædagogisk perspektiv. Dette som grundlag for at kunne forstå de mangfoldige seksuelle udtryk vi kan møde som socialpædagoger. Herunder hører en forståelse af seksualiteten som sund/normal/uproblematisk overfor seksualiteten som krænkelser/overgreb/problematisk. Forståelsen skal nødvendigvis ligge som basis for at kunne agere etisk forsvarligt - også når det handler om seksualitet. Vi vil sammen analysere forskellige interventioner, handlinger og italesættelser ift. til målgrupperne. Seksualitet i socialpædagogogik 7. januar

11 Hvad er seksualitet, og hvordan kan vi forstå det i en socialpædagogisk kontekst? WHO definition og seksuelle rettigheder: Seksualitet på Dagsordenen Anette Westrup citat: Bogen: Sindslidelser og seksualitet Hvad sker der med seksualiteten, når man har fået en sindslidelse? Fra Freud over Lacan og Laplanche til Zeuthen - synet på børneseksualitet i dag Når man får en senhjerneskade eller sindslidelse hvad så? 11

12 Seksualitet som andet og mere end Seksualitet som noget biologisk, som en drift og nogle behov Seksualiteten er samtidig (måske først og fremmest) noget psykologisk, filosofisk, åndeligt og noget socialt? Seksualitetens overskridende natur et mættet fænomen Noget vi ikke kan kontrollerer og beherske i en rettigheds, forståelses eller behovsdiskurs 12

13 Seksualpædagogisk undersøgelsesmodel - Analysemodel ift. afklaring af seksuelle tematikker hos borgeren - og vores egen tilgang Biologisk og sanseligt Kropslige aspekter Behov og drifter at give den anden lov Lena Nyborg Nansen og Marianne Træbing Secher Sociale kontakter Erkendende/skabende aspekter Etiske rettigheder og kulturelle forhold Forbløffelse og undren Sensuelle og spirituelle aspekter At møde den andens andethed og undlade at ville forstå Psykologisk - tilknytning Følelsesmæssige aspekter At møde den anden med indfølingsevne og etik 13

14 Seksualpædagogisk interventionsmodel - analysemodel i forhold til interventions strategier og muligheder for personalet Marianne Træbing Secher At føle en ro/ afslapning eller frustration At opnå en tilfredsstillelse eller manglel på samme Bio-psyko-social-spirituel tænding/oplevelse/fornemmelse Delelementer når seksuallivet og det erotiske liv udspiller sig At mærke en længsel, et behov eller et begær At vælge hvilken handling man vil udføre ift. dette At udføre denne handling At finde veje og muligheder ift. at udføre denne handling 14

15 Hvad siger lovgivningen? Retsligt: Håndbogens retningslinjer Forebyg overgreb Socialstyrelsen Januscenteret bekymringsbarometeret Retligt: Straffelov Tavshedspligt Oplysningspligt FN standardregler og Handicapkonvention 15

16 Etik i måden at forholde sig på ifølge Håndbogen Hjælperen skal kende egne motiver, baggrunde (fx normer) for at handle hvorfor gør jeg, som jeg gør - overtolker signaler - presser en person til at modtage hjælp - pådutter en person en seksualitet for ikke at handle hvorfor handler jeg ikke - lægger låg på - overser - opfanger ikke signaler Seksualitet i pædagogiske professioner 16

17 Behov for hjælp på forskellige niveauer

18 Opgaver i relation til seksualitet Informere, vejlede, rådgive En hjælpeperson skal være indforstået med at kunne vejlede og støtte den enkelte i forhold til seksualitet Bistand til aktiviteter i relation til seksualitet Oplæring En hjælpeperson kan ikke pålægges at deltage i seksualoplæring Men har pligt til at anvise en anden hjælpeperson eller fagperson Forudsætninger: samtykke beskrivelse (plan for oplæringen) godkendes af leder Seksualitet i pædagogiske professioner 18

19 1: vejledningsopgaver der bør beherskes af alle A. Dialog, information, rådgivning og vejledning Være samtalepartner Generel information Give råd og vejledning B. Bistand til aktiviteter Foretage indkøb Hjælpe så pågældende føler sig attraktiv Hjælpe med forberedende aktiviteter 2: oplæringsopgaver, der, kræver større kompetence C. Seksuelle hjælpemidler Demonstrere og oplære i brug af Give hjælp til afprøvning og tilpasning af hjælpemidler D. Færdighedstræning Give praktisk oplæring i selvtilfredsstillelse E. Særligt specialiseret rådgivning og vejledning: Psykoseksuelle problemstillinger. Terapeutisk forløb. Lægelig behandling. Ulovlig og farlig seksuel adfærd.

20 FN s væsentligste artikler i forhold til seksualitet Handicapkonventionen: Artikel 17: Beskyttelse af personlig integritet. Artikel 22: Respekt for privatlivet. Artikel 23: Respekt for hjemmet og familien. FN s standardregler om lige muligheder for handicappede: Mennesker med handicap ikke må nægtes mulighed for at opleve deres egen seksualitet, have seksuelle forhold og blive forældre. Mennesker med handicap skal have samme adgang som andre til svangerskabsforebyggende midler samt til oplysning i tilgængelig form om deres seksuelle funktion (regel nr. 9, stk. 2). : Seksualitet i pædagogiske professioner 20

21 Straffeloven Det er ikke strafbart : at yde hjælp til onani at yde hjælp til personer, der ønsker samleje med hinanden at yde hjælp til at kontakte en prostitueret Seksualitet i pædagogiske professioner 21

22 Straffeloven Det er strafbart: at give seksualoplæring når en person verbalt eller ved sin adfærd modsætter sig dette at fungere som seksualpartner fx ved at have samleje eller andre former for seksuel samkvem som led i en seksualoplæring at give seksualoplæring til børn under 15 år - for denne gruppe kan der kun gives seksual-vejledning Seksualitet i pædagogiske professioner 22

23 Udvidet tavshedspligt ifm. seksualitet Forvaltningsloven 32 = vi må ikke skaffe os fortrolige oplysninger. hvis oplysningerne ikke har betydning for vores arbejde. = grænse for, hvad vi kan drøfte med kolleger. = dilemma + kræver debat, indsigt og sparring i personalegruppen - hvilke oplysninger skal videregives og hvornår? Seksualitet i pædagogiske professioner 23

24 Seksualoplæring Konkrete anvisninger i forhold til fx onani. Evt. inddrage bøger film, hjælpemidler m.m. OBS! Det kommer an på konteksten om noget anses for oplæring eller vejledning + evnen til abstrakt tænkning Hjælperen fører personens egen hånd, således at vedkommende lærer at onanere Obs! Kun oplæring, ikke hyppigt tilbagevendende m.h.p. stadig seksuel tilfredsstillelse Praktisk hjælp til samleje eller anden fysisk samvær med partner OBS! Vær særlig varsom med mennesker uden sprog og varsom ift. magtbalancer i forholdet Seksualitet i pædagogiske professioner 24

25 Hvordan og hvorfor skal vi arbejde med seksualitet i socialpædagogisk arbejde? Jeres bud 25

26 Seksuelle overgreb som en del af det pædagogiske arbejdsfelt. SUS litteraturstudie: Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap 60-80% af indlagte i psykiatrien har været udsat for vold og/eller seksuelle overgreb: Landsforeningen spor og Lap med støtte fra Socialstyrelsen: At komme sig efter seksuelle overgreb Dagensmedicin om overgreb og skizofreni Sus film: Man skal altid reagere tvivl som metode SEKSUELLE OVERGREB MOD BØRN OG UNGE - En antologi om forebyggelse og behandling - Døgninstitutioner side 75: 18% og 34% har været udsat inden anbringelsen Sjældent at døgninstitutioner med børn/unge med fysisk/psykisk handicap oplyser, at der har været overgreb. Stor risiko for gentraumatisering Børn med handicap har 2-3 gange større risiko 26

27 Fra bogen: Krop, sygdom og seksualitet Hver 10. oplever krænkelser Der er tre gange så stor risiko for kvinder, der har oplevet overgreb som barn Magtesløshed, dødsangst og ydmygelse Lettelse over at være i sikkerhed Overgreb uden fysisk vold = større grad af skyldfølelser Ikke alle får langvarige følgevirkninger 27

28 Fortsat Tidlig og sene dysfunktioner Onanien og ikke-seksuelle kærtegn rammes ikke i samme grad Op til 40 år efter overgreb Tvangspræget fantasiliv Mere kroniske end andre PTSD Typisk: angst for sex, nedsat lyst og evne Mange er senere kun i stand til at opnå orgasme ved onani 28

29 Fra bogen: Sex & Psyke 20 % af krænkelser begås af kvinder Her er drenge 3 gange så ofte udsat Flertallet er: Psykotiske Hjerneskadede Misbrugere Medkrænkere Anvender overtalelse mere end tvang (= mere traumatiserende) 29

30 PTSD Søren Hertz Børne-og ungdomspsykiatri, Kap. 32 Forsinket reaktion på en traumatisk begivenhed To faktorer med betydning for bearbejdelsen: 1. Udrustning/resiliens/tilknytning/fundament 2. Oplevelse af at få hjælp/komme i sikkerhed Det er disse to faktorer vi skal arbejde på at genoprette Seksualitet i pædagogiske professioner 30

31 Pædagogiske interventioner The moment of relief : at fortælle historien ud over traumet for at finde dette moment Genetablere trygge relationer/tilknytningsbånd Genetablere trygge rammer/steder/fænomener At lære af det skete mening? Absurditet og paradoks ift. at en tilknytningsperson er krænker At kunne rumme dobbelthed Undervisning Thisted seksualitet og udviklingshæmning den