Industrialisering i England og individet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Industrialisering i England og individet"

Transkript

1 Industrialisering i England og individet En tværfaglig opgave i historie og engelsk Studieretningsprojekt 2007 Rasmus Graversen 3i Fredericia Gymnasium

2 RasmusGraversen3i 10 Ind holdsfortegnelse Indlednin9 2 Forskellige opfattelser af industriaiiseringen 3 T.S.Ashton: Industrialiseringenbrødfødte en stigende befolkning 3 E.P.Thompson: Industrialiseringenfremmedgjorde arbejderen 4 Forskelligeudgangspunkter 4 Forskelligeopfattelser 5 H ard Times... u u u. u u. u u 6 Følelse og fornuft 7 Arbejder og arbejdsgiver 9 Den fremmedgjorte arbejder og Dickens neutrale samfundssyn 10 Fantasien sejrer """""'" 12 Formidlingen - fortæller og medie """""..o."" o.o.13 Dickens som samfundsdebattør o o.o o 14 Opsummering...o o....o o. o o...'" "'o.o...o o..o.o... "o."'..o 15 Diskussion: Industrialiseringens indflydelse på individet 16 Referencerammen præger fortolkningen...o. ""'o.....o """'..o 16 Samtidensbevidsthed: Den idylliske hjemmeindustri o o...o 16 Reglement fra spinderi - et eksempel på fremmedgørelsen 17 Historikerensudgangspunkt er afgørende o.'o."" o.. " o. 18 Industrialiseringenog det individuelle menneske 19 Konkjusion """""'."".."'.""""""""""""".."".""""" u u 21 Litteratu riiste.u.. u u u 22 Fredericia Gymnasium Side l af 22

3 Indledning Når samfundets grundlæggende struktur ændres, reagerer mennesket. Litteraturen er ofte enten en reaktion på eller en afspejling af det samfund, den opstår i. Menneskets forståelse af historiske og samtidshistoriske begivenheder formes af den referenceramme mennesket har, i sit opfattelse af virkeligheden. Perioden omtales ofte som den industrielle revolution i England. England oplevede i denne periode som det første land i verden at gennemgå en industrialiseringsproces, der betød at en traditionel familie- og landsbybaseret produktion blev erstattet af fabrikssystemets masseproduktion. Den ændrede produktionsstruktur betød ændrede vilkår for individet i samfundet. I nyere tid har det været til diskussion, om industrialiseringen havde positiv eller negativ indflydelse på individet, og dette spørgsmål er hovedtemaet for denne opgave. Med udgangspunkt i en sammenlignende analyseaf de to historikere T.S.Ashoton og E.P.Thompsonsopfattelser af den industrielle revolution, vil jeg give en analyseog fortolkning af CharlesDickens,Hard Times Med inddragelse af en sammenligning af to billeder af hhv. hjemmeindustri fra 1791 og et moderne industrialiseretspinderi fra 1835 samt en vurdering af det menneskesyn,der ligger bag et reglement fra et engelsk spinderi 1851, vil jeg, med inddragelseaf analysenaf Hard Times,diskutere industrialiseringensindvirkning på individet. Hvor Ashton og Thompsons vurderinger af Den industrielle Revolutions historiske rolle er moderne/ forholdsvis nutidige fortolkninger af datiden, er Dickens roman Hard Times skrevet i samtiden. Der vil foretages en skelnen mellem den historiske analyse, anvendt på de historiske kilder, og den litterære analyse, anvendt på Hard Times, men analysen af Hard Times vil også i høj grad blive set i et bevidsthedshistorisk perspektiv. Der vil i opgaven argumenteres for, hvordan opfattelsen af historien athænger af den individuelle referenceramme og af hvor stor betydning man tillægger forskellige faktorer, der vedrører industrialiseringsprocessen. Da opgaven retter sit fokus på industrialiseringens betydning for individet, vil den tekniske og politiske del af den industrielle revolutionen ikke blive berørt i andet omt1mg,end det cr nødvendigt for forståelsen af resten af opgaven. Fokus vil desuden hovedsageligt være på industrialiseringens indt1ydelse på arbejderen. Diskussionen om arbejdernes levestandard bedrede s eller ej under industrialiseringen drejer sig hovedsageligt om industrialiseringens første fase fra Efter 1850 er de t1este historikere enige om at levestandarden gradvist forbedredes for den engelske befolkning. England oplevede fra midten af 1700-tallet en kraftig befolkningstilvækst som accelererede i 1800-tallet. Således steg befolkningstallet i FredericiaGymnasium Side2 af 22

4 Studieretningsprojektet i 39 England og Wales fra 8,9 mio. i 1801 til 17,9 mio. i Der er blandt historikere i dag enighed om den antagelse, at den øgede efterspørgsel befolkningstilvæksten skabte, har været afgørende i udviklingen af nye produktionsmetoder. Den industrielle udvikling er blevet fremskyndet, da en mere effektiv produktion har været nødvendig, for at udbudet af livsfornødener har kunnet følge med efterspørgslen.2 Industrialiseringen betød en ændret samfundsstruktur, hvor den økonomiske aktivitet skiftede tra familie- og landsbyniveau til masseproduktion for et nationalt og internationalt marked,3 og netop vurderingen af betydningen af denne ændrede produktionsstruktur, er omdrejningspunktet for debatten om industrialiseringen indflydelse på individet. Forskellige opfattelser af industrialiseringen Følgende er en sammenlignende analyse af de to historikere T.S. Ashton og KP. Thompsons opfattelser af den industrielle revolution, som de to på forskellig vis belyser i forhold til betydningen for individet. Sidetal henviser til bogen Denførste industrielle revolution (se litteraturlisten). T.S. Ashton: Industrialiseringen brødfødte en voksende befolkning Ashtons hovedargument er, at en industriel revolution er den eneste måde et samtund kan imødegå en krattig befolkningsstigning uden at lide velfærdstab. Han bruger Kina og Indien (s.161) som eksempler på lande, hvor befolkningsvækst uden industrialisering har ført til social elendighed (Ashtons tekst er fra 1948). Vurderingen er, at en industrialiseret arbejdsproces er nødvendig, for at produktiviteten kan nå en størrelse, der gør det muligt at dække den øgede efterspørgsel, en befolkningstilvækst medfører. I lyset af den ændrede produktionsstruktur mener Ashton, at det er usandsynligt, at arbejderne i industrialiseringens England havde en.fczldendelevestandard. Han peger på, at den øgede produktivitet sænkede priserne på almindelige forbrugsvarer:.....de varer. den (industrielle revolution) producerede, var ikke i almindelighed luksusartikler. men livsfornodenheder og kapitalvarer" (.<;.160) Ashton peger på, at udbudet af livsfornødenheder som tøj og madvarer øgedes så meget, at priserne faldt, hvilket giver en reallønstigning for arbejderne. Ashton fremhæver at en almindelig arbejderfamilie i løbet af industrialiseringen fik råd til en forbedret kost: "hvede erstattede rug og havremel: og kad....blev nu sammen med kar((~flerenfast ret på håndværkerens bord" (ihjd) Ashton beskæftiger sig ikke med i hvor stort omfang arbejdere tik del i den sam-, STATISTIK:Befolkningstalleti UK , kilde taget fra: Jensenog Kledal: Den industriellerevolution,5.117 Fraoplysningstid til imperialisme Ibid Fredericia Gymnasium Side 3 af 22

5 lede velfærdsstigning at de blev fattigere. industrialiseringen medførte, men hæfter sig ved usandsynligheden for, E.P. Thompson: Industrialiseringen fremmedgjorde arbejderen Thompson anlægger et andet fokus på konsekvenserne for individet. Han fokuserer ikke på om arbejderens materielle levestandard hævedes eller sænkedes, men hæfter sig ved forholdet mellem arbejder og arbejdsgiver, hvor han mener, at industrialiseringen førte til "en skærpelse qfto utåleligeforhold: Økonomisk udbytning og politisk undertrykkelse "(s.163}. Thompson peger på, at der med industrialiseringen opstod enfåbriksherreklasse, der ikke var moralsk forpligtet overfor arbejderne, og at disse arbejdere derfor blev politisk undertrykt. I industrialiseringens første fase var arbejderne ikke organiserede, og Thompson peger på, at hvor der var overskud af uorganiserede arbejdere, "fremstod udbytningen i sin rene form" (ibid). Thompson ser dog også, at en forbedring af arbejdernes vilkår nogle steder kom naturligt, som et led i at øge produktiviteten, hvor en sund og rask arbejdsstyrke var mere produktiv og ønskelig for industriherren. Den industrielle produktion var ifølge Ashton positiv for individet, da han ser 'fjernelsen af industriarbejdet fra hjemmet" som en "velfærdsmæssig landvinding" (s.160). Thompson derimod ser ændringen som hovedårsagen til den industrielle revolutions negative konsekvenser tor arbejderen: Da produktionsapparatet nu var tabriksherrernes ejendom, førte det til arbejderens "reduktion til total afhængighed affabrikantens produktionsapparat;... oplosningen afden traditionellefamilieøkonomi; tabet qffritid og behageligheder: menneskets nedværdigelsetil blot at væreet»redskab«." (s.163).thompsonmenerat den ændredeproduktionsstruktur førte til en fremmedgørelse af arbejderen, ligesom han tabte status i samfundet. Samtidig led han også et identitetstab, da han ikke længere kunne se sig selv som fribåren arbejder, men var henvist til en produktionshal kategoriseret som en "hånd". Forskellige udgangspunkter Ashton og Thompson har torskellige udgangspunkter for deres fortolkning af historien: Ashton beskriver iværksætterne under den industrielle revolution (kapitalejerne, bomuldstabrikanterne) som.,kaptqjner "(s.159) for revolutionen. Han anerkender at "ikke alle tog tilstrækkeligt hemyn til besætningens ve og vel" (ibid). men ender alligevel med den positive omtale "pionerer" (ibid). Ashtons tekst er udgivet i 1948, hvilket skal tages med i betragtningen af hans synspunkter. Det vestlige kapitalistiske samfunds modsætningstorhold til det FredericiaGymnasium Side 4 af 22

6 RasmusGraversen3i 10 kommunistiske, var i denne periode stærkt (i 1948 underskrives fx Bruxelles-traktaten4), og Ashtons indirekte positive omtale af den økonomiske kapitalisme kan læses som en afstandtagen til en klassebetonet samfundsopfattelse. Om den historiske kontekst har været afgørende, skal ikke kunne siges, men Ashton frikender i store træk industriherreme i diskussionen om industrialiseringens indflydelse på arbejdernes vilkår. Thompsons tekst er udgivet i 1963, som et led i værket "The }Vlakingofthe English Working Class". Thompson var tidligere intellektuelt medlem af det kommunistiske parti i England, men forlod dette i 1956 i protest mod Sovjetunionens invasion af Ungarn. Han var herefter en af drivkræfterne i en ny reformistisk venstreorienteret bevægelse i England: New Lefl.5 Thompson har et socialistisk udgangspunkt i sin historieskrivning, og han fokuserer derfor meget på forholdet mellem arbejder og arbejdsgiver, hvilket kan ses som et udtryk for en materialistisk historieopfattelse, hvor netop ændrede produktionsforhold i industrialiseringens tilfælde driver historien.6 Forskellige opfattelser Ashton mener at de negative beretninger vedr. sociale vilkår, der findes fra de første år af den industrielle revolution, skyldes konjunktursvingninger i forbindelse med Englands krige på kontinenterne7. Negative konjunktursvingninger vil altid være til skade for de lavtlønnede klasser, da udbudsrigt arbejde er det første, der rationaliseres væk, når efterspørgslen falder. Thompson ser i højere grad industriherrernes udbytning af arbejderen som kilden til den manglende velstandsstigning i arbejderklassen. Han inkluderer også befolkningsvæksten og efterkrigstidens det1ation, men som udgangspunkt mener han at arbejderklassen under den industrielle revolution måtte" ofre deres mulighederfor øget forbrug (fremtiden" (s. 163), med henvisning til de langsigtede investeringer i en ordentlig infrastruktur, der er nødvendig i et industrialiseret samfund. Han mener at disse investeringer skete på bekostning af arbejdernes løbende forbrug, og han udpeger det som et generelt problem ved selve industrialiseringsprocessen: Værdsatte livsformer (hjemmeindustrien) nedbrydes, og nød (arbejderens nye ufrie rolle i den tabriksproduktionsmetoden) opstår. Overordnet fokuserer Ashton mere på målbare og eksterne faktorer (krig, befolkningsudvikling, fødevaresituation) hvor Thomp- -IBruxelles-traktaten: alliance af 17. marts 1948 indgået mellem UK, Frankrig, og Benelux-Iandene. Traktaten var en forsvarspagt mod Sovjetunionen og denned forløber til NATO. Den store danske encyklopædi 1995 bd. 3 Wklpedia: Thompson (, Materialistisk historieopfattelse: Det materielle indhold og ikke den menneskelige tanke bestemmer grundlaget og grænserne i historien. Denstoredanskeencyklopædi1999,bd perioden var England impliceret i en række krige: Syvårskrigen ( ), Den amerikanske uatl1ængighedskrig ( ) og Frankrigskrigene ( /5), mod forst det revolutionære Frankrig, der havde erklæret partneren Belgien krig, siden Napoleon -endte med sejren ved Waterloo Kilde: Ditlevsen, Den forste Industrielle revolution, 5.84 Fredericia Gymnasium Side 5 af 22

7 Industrialisering i Englandog individet son fokuserer på menneskelige faktorer og generelle svagheder ved industrialiseringen som proces (polarisering af samfundet, udbytnning af arbejdere, nedbrydning af gamle værdier). Ashton og Thompson er enige om at se industrialiseringen i sammenhæng med den betolkningsvækst og følgende efterspørgselsstigning, der satte ind omkring 17508, samt med den teknologiske innovation. Ashton fokuserer meget på produktivitetsforøgelsen som et essentielt led i det at brødføde den voksende befolkning, og har et positivt syn på fabriksejerne under industrialiseringen. Thompson ser på den samfundsændring industrialiseringen medførte, som gjorde at arbejderens frihed blev indskrænket af et afhængighedsforhold til industriherren. Forholdet mellem arbejder og arbejdsgiver berøres ikke hos Ashton, der hæfter sig ved mere direkte målbare faktorer. Heri ligger grunden for deres forskellige syn på industrialiseringen: Deres opfattelse af begrebet levestandard er forskellig. Hard Times Et er, hvordan eftertiden har fortolket industrialiseringen, noget andet er, hvordan samtiden oplevede den. Charles Dickens var en af de forfattere, der i tiden under den industrielle revolution i England beskrev og kritiserede de sociale og kulturelle konsekvenser, industrialiseringen medførte. Hard Timeser en af periodenssåkaldte "ConditionofEngland Novels,,9. Disse romaner kendetegnedes ved at skildre bagsiden af industrialiseringen med tokus på konsekvenserne tor individet. I midten af 1800-tallet, hvor Dickens udgav Hard Times var samfundsdebatten i England præget af Chartisme1o,en bevægelse, der arbejde for stemmeret til et større udsnit af befolkningen, samt spørgsmålet om nødvendigheden af sociale reformer. Rapporterfra de nye industriellevækstcentrei Nordenglandhavdeafsløret rystendeforholdi slumkvarterene. Især tekstilindustrien var fremherskende i Nordengland i byer som Manchesteril, og Dickens, der selv havde arbejdet på en fabrik som barn, 12blevherfra inspireret til at skrive Hard Times. Følgende cr en litterær analyseog tortolkningaf Hard Times.Derbenyttesen hermeneutisk metode, hvor novellens budskab udledes på baggrund af analyse og fortolkning. Som i resten af opgaven bruges fodnoter ved almindelige henvisninger, men når der citeres direkte fra Hard Times, vil sidetallet noteres i parentes efter citatet. Bogens udgave fremgår af litteraturlisten.analysenvil fokuserepå de modsætninger, der opstillesi Hard Timesi forholdtil Dickens syn på industrialiseringen, herigennem hvordan budskabet direkte og indirekte [or- ; From: Fraoplysningstid til Imperialisme. s.141, Sanders, Andrew: Short Oxford History af En<]lish Litterature s. 408ff. C8rtes 0<] Kjeldsen: The Victoria n Age, s.40 II From: Fra oplysningstid til imperialisme, s.146, Cortes og Kjeldsen: The VictorliJn Age, s.24 Fredericia Gymnasium Side 6 af 22

8 midles.romanenspersongallerier omfattende,og derfor inkluderesikke alle karaktereri denne analyse, ligesom handlingsforløbet kun berøres perifert, i det omfang, det er nødvendigt for forståelsen af analysens fokuspunkter. I Hard Times følger vi livet i Coketown, en fiktiv nordengelsk victoriansk'3 industriby hvor spindeindustrien er det tremtrædende erhverv. Den tortalte tid strækker sig over t1ere år, fra den vigtige karakter, Louisa Gradgrind, er en 14-årig pige, til hun er i starten af20'erne. Handlingen koncentrerer sig om den velhavende Familie Gradgrid, industriherren Mr. Bounderby og arbejderen Stephen Blackpools skæbner, som på forskellig vis t1ettes sammen. Dickens benytter i Hard Times en åbenlys, alvidende tortæller, som vedgår sin tilstedeværelse med kommentarer, vurderinger, retleksioner og sågar læserhenvendelser. Desuden har tortælleren indvendigt syn, og kendskab til personernes tanker og følelser. Dette gør romanens overordnede handlingstorløb og budskab umiddelbart let at torstå. Personerne i Hard Times er enten karikerede repræsentanter for torskellige samfundslag eller bærere af særlige funktioner i romanen, hvilket vil tremgå af de følgende karakteriseringer af de vigtigste personer l romanen. Følelse og fornuft Mr. Thomas Gradgrind er en velhavende tidligere isenkræmmer, der nu sidder i det engelske parlament for Coketown. Han lever efter en utilitaristiskl4 livs- og samfundsopfattelse men vel at mærke hans egen form for utilitarisme: Mr. Gradgrind bekender sig en objektiv afvejning af det målbare resultat ved ethvert forhold i livet, hvorfor en handling eller et valg kun kan retfærdiggøres, hvis det har målbare logiske resultater. Gradgrinds rationelle menneskesyn kommer til udtryk i stort set alle beskrivelser af ham og hans omgivelser. Gradgrind ejer fx en skole, hvor undervisningen er en realisering af hans principper, og romanens første kapitel er en scene fra et klasseværelse, hvor han taler til den nyansatte lærer M'Choakumchild: 'Wow, what l want is, Facts. Teach these boys and girls nothing but Facts. Facts alone are wanted in l[le. Plant nothing else, and root out everything else... " (s.47) Sprogligt understreger Dickens Mr. Gradgrinds materialistiske, faktabaserede livssyn ved at tillægge ham ikke-humane, geometriske adjektiver: Gradgrind fx en square tinger: "...the speaker's squarefårejinger emphasized his observations by underscoring every sentence with a line on lhe schoolmaster's sleeve... " (ibid) 13 Victoriatiden: Dronning Victorias regeringsperiode I. I denne periode manifesterede Storbritannien sig som verdens førende mangt: Britiske Imperium. samt verdens industrielle og økonomiske centrum. l~ Utilitarisme: Moralsk etisk tilasafi. Klassisk utilitarisme bygger på en forestilling om "mest mulig lykke til flest mulige mennesker". Mr. Gradgrinds udgave afutiiitaristismen er imidlertid anderledes overdrevent og materielt orienteret. Hos ~ickens skal utilitarismen snarere forstås som en merkantil anskuelse på ethvert forhold i rivet. Kilde: Denstore danskeencyklopædi Fredericia Gymnasium Side 7 af 22

9 21. december 2007 Gradgrinds livsfilosofi er materialistisk og kommercielt orienteret, da idealet er, at enhver handling må have et positivt målbart afkast. Af samme grund må menneskelige kvaliteter som følelse, empati og irrationel tornøjeise undertrykkes. Mr. Gradgrind og læreren M'Choakumchild anerkender derfor ikke elevernes individualitet, selvstændighed og torestillingsevne, hvilket kommer til udtryk i deres syn på dem: "The speaker, and the schoolmaster,...backed a!ittle, and swept with their eyes the inclined plane o[ little vessels then and there arranged in order, ready to have imperial gallonsolfacts poured into themuntil they were.lillito the brim." (ibid) Eleverne, der er indordnet på række, beskrives som beholdere, der skal fyldes til randen med kendsgerninger. Lærens navn M'Choakumchild - "Choke them children" er en humoristisk, sarkastisk reference til Gradgrinds menneskesyn og skolesystemets indretning, ligesom Gradgrinds eget navn også er en sproglig markering af hans egne principper. Grad kan stå for graduate, gradually, mens grind kan betyde terpe, undertrykke, tilslibe. Dickens valg af navne er et eksempel på hvordan han karikerer personerne i sin roman. Mr. Gradgrinds ældste datter Louisa er opdraget efter faderens principper, hvilket har haft stor indflydelse på hendes personlighed, da hun er vænnet til at undertrykke sine følelser. Da Louisa er fyldt 19 år, arrangerer hendes far, at hun skal giftes med industriherren Mr. Bounderby, der er mindst 20 år ældre end hende. Louisa accepterer, selvom hun ved, hun ikke elsker Bounderby. I sit svar til sin far angående giftermålet, udtrykker Louisa direkte, at hun er bevidst om den undertrykkelse af fantasi og følelse, der har gjort at hun ikke er i stand til at glædes over livet: "You have been so care.lidto me. that l never had a child's heart. You have trained me so well. that 1 never dreamed a child 's dream. "{c<;. 137) Efter giftermålet med Bounderby vender Louisa sin længsel efter at føle indad, og kommer til at fremstå følelseskold:.. From that moment she was impassive, proud, and cold... "(.<;.138) Den eneste, Louisa elsker, er sin lillebror Tom. Tom er ligesom Louisa træt af faderens faktaorienterede tilværelsesopfattelse, men hos ham udvikler manglen på medmenneskelig stimulans sig til en ekstrem egoisme. Denne egoisme bliver tydelig idet det er Tom, der overtaler sin storesøster til at gifte sig med Bounderby for hans egen vindings skyld. Hvor den overdrevent rationelle tankegang hos Louisa har udviklet sig til eksistentiel desillusion, kommer den hos Tom til udtryk i ligegyldighed overfor menneskelige følelser og almindelig social moral. Fredericia Gymnasium Side 8 af 22

10 Industrialisering i Englandog individet I modsætning til Louisa og Tom, hvis sjæleliv er blevet ødelagt af den utilitaristiske opdragelse, står Sissy, som er datter af en cirkusklovn, der i romanens begyndelse forlader hende at et godt hjerte, fordi han skammer sig over at være blevet for gammel til manegen. Sissys far har forinden indmeldt hende i Mr. Gradgrinds skole, og Gradgrind adopterer hende i sit hus med det formål at omforme hendessind i overensstemmelsemed sin egen lære og dermed statuere et eksempel overfor sine egne børn ud fra devisen: "Sissy's miserable skæbne skyldes cirkusfolkenes hang til forestillinger, fantasi og deres manglende skoling." Sissy er romanen igennem et symbol på den menneskelighed, fantasi og livsglæde Gradgrindskolen ikke er i stand til at give. På trods af Gradgrinds anstrengelser kan Sissy på ingen måde tilegne sig hans lidenskabsløse, materialistiske og kommercielle tankegang. Den grundlæggende modsætning mellem de to viser sig fx da Gradgrind stiller spørgsmået: "What is thefirst principle ofthis science?" hvortil Sissy giver det "absurde svar": "To do unto others as l would that they should do unto me. "(s.95). Med den kristne reference, "at gøre mod andre, som du ønsker,de skal gøremod dig", markererdickensat hans sympati ligger hos Sissy. Svaret er uintelligent, men intentionen er god. Desuden er "det at gøre mod andre - som man ønsker de skal gøre mod en" ikke bare i modstrid med det korrekte svar på spørgsmålet, men også med Gradgrindsgrundlæggendesyn på livet:man kan aldrig udføre en irrationel handling med henvisning til følelse. En grundlæggende konflikt i 'Hard Times' er altså modsætningen mellem fakta, på den ene side repræsenteret ved Gradgrind, og fantasi, følelse og medmenneskelighed på den anden side, repræsenteret ved Sissy og cirkustolkene i hendes oprindelige trup. Gradgrindbørneneer ofrene for dennekonnikt: Louisabliver følelseskoldog indelukket,mens Tom omvender sin fars læreformer til egoisme. Gradgrind-bømenes psykiske frustrationer tydeliggør at Dickens vil fremhæve, at den utilitaristiske livsfilosofi hæmmer menneskets evne til at føle og svækker medmenneskelige kompetencer. Arbejder og arbejdsgiver En andenog mere håndfastkonflikti Hard Timeser forholdetmellemarbejderog arbejdsgiver. SomsymbolpåarbejdsgiverenstårMr. Bounderby,som er fabriksejerog bankdirektør. Bounderby hævder at have kæmpet sig op fra forladt gadedreng til sin nuværende velstående position. Han er selvglad og fremhæver gerne, tor alle han møder, at han er sell-made'5, i modsætning til lvirs.sparsit, som er en adelig kvinde, der er faldet socialt. Mrs. Sparsit er ansat hos Bounderbysomfrue i huset, indtilhan gifter sig med Louisa Gradgrind. Gennem MI'., Fx Hard Times. s.58 Fredericia Gymnasium Side 9 af 22

11 RasmusGraversen3i 10 BounderbysatirisererDickensdet nyrige borgerskab,der opstod medindustrialiseringen. Han er en karikatur, hvilket også fremgår i beskrivelsen af ham: "A big, laud man, with a stare and a metallic laugh. A man made out af a coarse material, which seemed to have been stretched to make so much out ofhim"(s.58} Bounderby er bogstavelig talt en oppustet herre. Han er den karakter, der, mere end nogen anden, skildres negativt hele romanen igennem. Bounderby er Mr. Gradgrinds nære ven og samtidig en udfoldelse af Gradgrinds principper i en industriel kontekst. Som modsætning til Bounderby står arbejderen Stephen Blackpool, som er ansat som væver på Bounderbys spinderi. Stephen er ulykkeligt gift med en alkoholiseret, psykisk ustabil kvinde, der forpester hans liv, men han kan ikke skilles fra hende, da dette koster dyr advokatbistand. Da han klager sin nød til Bounderby, bliver han betragtet som en forkælet arbejder, der klager over sine forhold: "! see traces af the turtle spoup and gold spoon in this. Yes, I do! ' cried lvfr Bounderby... "(s. l 1-1) Bounderbys syn på Stephen afslører hans arrogante attitude overtor arbejderne. Hans karakteristik af Stephen som en utaknemmelig og grådig person, der "vil fodres med skildpaddesuppe og guldske" er en ironisk kontrast til de egentlige forhold for arbejderne i Coketown og ingenlunde retfærdig. Stephen, karakteriseres derimod af fortælleren som en meget ydmyg, nøjsom og hæderlig arbejder: "He was a good power-loom weaver, and a man qf'perfect integrity. "(s.103) En anden grundlæggende modsætning i Hard Times er altså modsætningen mellem arbejder og arbejdsgiver, hvor arbejderens fastlåste rolle i samfundet skildres gennem Stephens fastlåste ægteskabelige situation og Bounderbys manglende forståelse for problematikken. Den fremmedgjorte arbejder og Dickens neutrale samfundssyn Selvom Dickens med sin fremstilling af Mr. Bounderby stiller fabriksherreklassen i et dårligt lys, er han ikke åbenlyst partisk i den forstand, at arbejderne som gruppe skildres udelukkende positivt. Stephen cr en hæderlig mand, der er kommet i klemme i det statiske industrielle system, men denne sympatiske figur vælger ikke at tilslutte sig fagforeningen og bliver udstødt af sine arbejdskolleger. Fortaleren for sammenslutning af arbejderne, Slackbrige, fremstilles som en forførende agitator, der vækker og udnytter cn opildnet indignation hos ellers hæderlige og besindige arbejdere: "(Slackbrh~e;e)had declaimed himsellinto a violent heat, and was a hoarse as he was hot "(.<;.170) Fredericia Gymnasium Side 1O af 22

12 21. december2007 RasmusGraversen3i 10 "...see this crowd ofearnestfåces, whose honesty in the main no eompetent observer fi-ee.from bias eauld doubt, so agitated by sueh a leader. "(ibid) Dickens er altså ikke radikal i sin kritik af arbejdernes forhold. Han angriber ikke de samfundsinstitutioner, der eksisterer, og han forholder sig ikke kritisk til industrialiseringen som fænomen. Men han problematiserer dens konsekvenser, og den måde institutionerne bliver forvalte!. Den før nævnte konnikt mellem følelse, fantasi og fakta, fornuft, der udspillede sig hos Gradgrind-børnene, bliver et symbol den kont1ikt, der udspiller sig mellem industriherrernes interesse i at øge profitten og arbejdernes interesse i et værdigt og lykkeligt liv. Dickens mener, at Gradgrind-tilosofien fører til et anonymiseret forhold mellem arbejder og arbejdsgiver. Arbejdernes forhold beskrives indirekte gennem Coketowns monotoni, som netop er en manifestation af den fantasiløse protitorienterede Gradgrind-skoles tilosoti eller, om man vil, rendyrket industriel kapitalisme: "Coketown, to whieh Messrs Bmmderby and Gradgrind now walked, was a triumph of faet: il had no greater taint offancy in il that lvlrsgradgrindherself "(s.65) "Yousay nothingi Coketownbut what was severely worlifill." (ibid).. The Bank ojlered no violence to the whole.wme monotony ofthe town "(s.147) Coketown er monoton, arbejdsom og en "triumf for fakta", men følelse og fantasi er totalt fraværende. Coketowns miljø og fabrikken som metafor, bruges gennemgående i romanen til at beskrive den sjælelige degradering, Gradgrind-tilosotien medfører. Et eksempel hvor begge aspekter skrives sammen, er da Louisa som ung pige opslugt af eksistentielle tanker betragter ilden i sin kamin: "... she tried to diseover what kind ofwoofold Time, that greatest and longestestablished Spinner (~lall, would weave.from the threads he had already spun into a woman.but, hisfåetory is a seere!plaee, his work is noiseless,and his Handsare mlltes.., (s.131) Her ses hvordan Louisas psykologi kobles sammen med modsætningen mellem arbejder og arbejdsgiver. Skæbnen personiticeret i form af"old Time" fremstilles som en direktør for en spinderifabrik. At hans "hænder"( arbejdere) er stumme, symboliserer livets uforudsigelighed, men samtidig ses koblingen til industrisamfundet, hvor de anonymiserede "Hands" ikke kan ytre sig men kun være en del en masse. Arbejderne ses som et stykke statistik og ikke som individer. Dette forhold bliver tydeligt, da Louisa, som, selvom hun græmmes ved det, er vant til at se verden i sin faders optik, opsøger Stephens hjem: Fredericia Gymnasium Side 11 af 22

13 "For thejirst time in her l(le, Louisa had come into one ofthe dwellings ofthe Coketown Hands: for thefirst time in her life, she wasfåce toface wuh anything like individually in connexion wuh them. " Gfj.187) Det at arbejderen rent faktisk er et individ, er aldrig blevet behandlet som kendsgerning af Mr. Gradgrind. Louisa har været vant til at se arbejderne som en ensartet masse "something lo be injållibly settled by laws (~lsllpply and demand"(ibid). Dickens problematiserer at arbejderen reduceres til et stykke statistik, og ud over Stephen er der ikke andre beskrivelser af den individuelle arbejder i Coketown. Disse skildres som før beskrevet gennem Coketowns monotoni, hvilket symboliserer fremmedgørelsen. Det forhold at arbejder og arbejdsgiver ikke længere kender hinanden, er i Hard Times anledning til komplikationer: I anden bog beskylder Bounderby Stephen for et bankrøveri, der i virkeligheden er begået af Tom Gradgrind, som har spillegæld. Stephen er uskyldig, og han forklarer, da han efter lang tids jagt bliver fundet, at misforståelsen skyldes det anonymiserede forhold mellem arbejder og arbejdsgiver: "If Mr Bounderbyhadever know'dme right- (l he 'd ever know 'd rne at aw - he would 'n ha' took 'n ollence wi 'rne. He would'd ha ' su5pect 'n rne. "(.'1.290) Coketowns monotoni, Grandgrind-skolens autoritære opfattelse af eleverne, arbejdernes anonymisering, og Louisa og Toms manglende evne til at leve et lykkeligt liv skal alle ses i sammenhæng. Det er meningen at vi som læsere skal se en analogi mellem klasseværelse og fabrik, hvor roden til den uhensigtsmæssige forvaltning af samfundsinstitutionerne ligger i et generelt menneskesyn, utilitarismen, som hos Dickens symboliserer den rendyrkede uregulerede industrielle kapitalisme. En grundlæggende modsætning mellem arbejder og arbejdsgiver, bliver i Hard Times nedtonet i forhold til kont1ikten mellem på den ene side fakta, statistik og kalkuleringer, og på den anden side: følelse, fornuft og fantasi. Fantasien sejrer Hard Times er som den klassiskeromaninddelt i tre bøger:sowing,reapingog Garnering. Bag landbrugsreferencen ligger en gengivelse af Gradgrindsskolens handlemåde: I den første bog plantes/sås der facts, og alt andet "luges væk". I anden bog høstes der: Louisa er blevet giftet væk, og alt er på overt1aden godt, selvom der opstår komplikationer bag facaderne (jf bankrøveriet). I tredje bog er høstudbyttet kommet i lade, klar til forædling (garnering). Mr. Gradgrind må dog erkende, at han har høstet som fortjent: Han må nemlig se sit verdensbillede bryde sammen: Louisa har i sidste kapital af anden bog, gjort sig fri af ægteskabet med Bounderby. I kapitlet "Down ", afslører Louisa sin sjælelige smerte, og hun udtrykker desudcn direkte, at roden til hendes ulykke er undertrykte menneskelige følelser: Fredericia Gymnasium Side 12 af 22

14 Industrialisering i Englandog individet 21. december2007 RasmusGraversen3i 10.,'I never knew you were unhappy, my ehild. ' 'Father, [always knew it. In this strife I have almost repulsed and erushed my better angel into a demon... "(.'1.240) Gradgrind skifter herefter standpunkt. Han erkender og forsvarer nu de menneskelige kvaliteter, han tør benægtede vigtigheden af. At det viser sig at Mr. Gradgrinds søn Tom, er den skyldige i det før omtalte bankrøveri, giver nådestød et til Gradgrinds selvforståelse. Bounderbys hykleri afsløres ligeledes da det kommer frem, at han slet ikke er "se(f~made" (s.281}), og den før så selvsikre duo Gradgrind-Bounderby må erkende sit nederlag, hvilket sidstnævnte i øvrigt ikke er i stand til. [sidste ende har Sissy og cirkusfolkene, som i starten blev betragtet med største foragt af Mr. Gradgrind, sejret moralsk. Dermed forstærkes Dickens kritik af de værdier, Gradgrind og Bounderby i karikeret form symboliserer. Formidlingen - fortæller og medie Hard Timesblev udgiveti serieformati Dickenseget magasinhouseholdwordsi 1854,og hvert kapitel er altså blevet bragt som led i en føljeton. Da romanen har en åbenlys alvidende fortæller, fremstår hovedbudskabet meget klart - fortælleren påpeger fx i bogen, at der er en sammenhæng mellem Gradgrinds faktabaserede skole og Coketowns følelsesløse monotoni.16den kommenterendefortællerharhjulpet læsernetil en samletforståelseog er brugt bevidst, fordi Dickens også har haft et politisk sigte med sin roman. På trods af at bogen tager udgangspunkt i en fiktiv, karikeret verden, tager temaet afsæt i virkeligheden og Dickens læserhenvendelser kan, parallelt med kommentarer af den fiktive handling, læses som generelle kommentarer til det samfund, Dickens befandt sig i, da han skrev Hard Times:.,Utilitarian economist.'i.skeletonsofsehoolmasters. Commissioners af Faet, genteel and llsed-up injidels, gabbiers af many little dog 's-eared ereeds, the pool' you will always have 'with you. Cultivate them, while there is yet time, the litmost graces ofthe fcmdes and (!/Jeetionsto adam their lives so mueh in need of ornament,' Ol',in the day oltriwnph, when romance is utterly driven out oftheir.'louis, and they and a bare exis- {ence stand/clce to face. Realitywill take a wo(fish {um, and make the end (~fyou!" (.\'.192) Denne passage kan man vælge at læse som en metakommentar til det fiktive handlingsforløb. Mr. Gradgrid rammes af nemesis idet hans livsfilosoti til slut i romanen spiller fallit, fordi dcn bevidst har modarbejdet fantasi og følelse. Passagen kan imidlertid også læses som samfundskommentar - en direkte kritik af laissez-filire/7 kapitalisme og, som der direkte står an- 16 Hard Times, Laissez-faire: fransk for "lade gøre" og i økonomisk sammenhæng udtryk for en ureguleret kapitalisme Fredericia Gymnasium Side 13 af 22

15 Industrialisering i England og individet ført, utilitaristiske økonomers menneskesyn. ~ickens var fortaler for sociale reformer l8,og han mente at også de fattige havde ret til at "kultiveres". I ovenstående passage fremkommer holdningen som en advarsel: Hvis fantasi og følelse ikke får lov at opdyrkes og trives, selv hos de fattige, vil det give bagslag. Når dette budskab sammenlignes med Dickens beskrivelse af fagforeningslederen Slackbridge, kan man slutte, at Dickens advarer mod at det kan komme til opstand eller revolution, hvis man fortsat undlader at tilgodese arbejderklassens sociale behov. Med de mange læserhenvendelser og kommentarer tydeliggør Dickens, at hans mål med romanen er en generel påvirkning af læseren, hvem han afslutningsvis appellerer direkte til (efter en gennemgang af de centrale rollers fremtidige skæbner, hvor Sissy, med sin livsbekræftende tilværelsesforståelse, har den lykkeligste fremtid): "Dear reader! It rests with you and me, whether, in our twofields of action, similar things shall be or not. Let them bel We shall sit with lighter bosoms on the hearth, to see the ashes of ourfires tllm gray and cold" (s.314) Det direkte skift til en konnotativ sprogfunktionl9 virker stærkt på læseren i slutningen af romanen. Udensymboliserer livet, og Dickens mener at vi, hvis vi giver følelsen og fornuften lov til at råde, kan betragte vores liv, alderdom og død "lettere om hjertet". Dickens som samfundsdebattør I victoriatiden var der endnu ikke opstået en klar grænse mellem forfatteren som kunstner, forfatteren som intellektuel samfundsdebattør og forfatteren som offentlig entertainer. Derfor var forfatterens autoritet højere end i dag.2odickens direkte l~serhenvendelse i slutningen af romanen, samt hans generelle kampagne mod de uretfærdigheder, han opfattede i samfundet, skal ses i dette lys. Dickens er blevet beskrevet som den mest indflydelsesrige litterære skikkelse i samfundets opinion i victoriatidens England,2! hvilket skal ses i sammenhæng med det brede publikum han skrev til. Dickens blev læst af både Dronning Victoria og læst højt for analfabeter.22atdickens har kunnet appellere så bredt, hænger sammen med hans neutrale forhold til de allerede eksisterende institutioner i det victorianske samfund. Han er forholdsvis upartisk i sin skildring af de problemer, han dog bevidst sætter tokus på. Cokctown er tilmed enfiktiv by og personerne er karikerede, hvilket giver romanen en vis distance fra det virkelige samfund. Selvom inspirationen fra byer som Manchester ses tydeligt 18 Cartes og Kjeldsen:TheVictorianAge, s.24 [9 Fra Roman Jacobsens sprogfunktioner: Konativ funktion: Foreligger når tiltalen eller påvirkningen af modtagerenilæseren er den dominerende..;,""lien, The EnglishNovel, s.145., Sanders,The 5hortOxfordHistoryaf EnglishLiterature,5.411 :: Christensen, Charles Dickens, Cd-romafsnlt: Hard Times Fredencia Gymnasium Side 14af22

16 Industrialiseringi England og individet 21. december2007 RasmusGraversen3i 10 (fx ved Stephensbeskæt1igelsesom væver),kan man ikke sige at Coketownsymbolisereren virkelig by i England. Byen for karikeret i sin endeløse monotoni. Desuden er en grundlæggende sociale konnikt, som før nævnt, underspillet i forhold til kont1ikten mellem fakta og "fornuft"på den ene side, og fantasiog følelsepå den anden- en konfliktalle samfundslag kan relatere til. Mr. Gradgrind er så overdrevet i sin tilgang til den utilitaristiske filosofi, at hans ligemand næppe har eksisteret i virkeligheden. På den måde har romanen appelleret til alle samfundslag. Dickens inkluderer i karikeret form brede dele af det victorianske samfund i sin roman: Arbejderklassen ved Stephen, det nyrige borgerskab ved Mr. Bounderby og dette borgerskabs voksende magt i samfundet ved Mr. Gradgrind, samt adelen, der mister sin afgørende politiske indflydelse, ved Mrs. Sparsit. Romanens endelige helte bliver dog Sissy og cirkusfolkene, som står udenfor den samfundsmæssige orden. På denne måde undgår Dickens at favorisere en enkelt klasse, selvom han kritiserer materialisme han mente prægede i victoriatidens England. Opsummering På trods af sit forholdsvis neutrale ståsted indeholder Hard Times dog en meget målrettet kritik af de konsekvenser, industrialiseringen medfører: l stedet for at kritisere industrialiseringen som fænomen, kritiserer Dickens det menneskesyn, der efter hans opfattelse ligger til grund for den sociale urewerdighed. Argumentationen i romanen kan opsummeres til dette: At den utilitaristiske filosofi, hvor der ikke er plads til følelse og fantasi, specielt når den giver sig til udtryk i uddannelsessystemet, resulterer i at individet hæmmes i sin moralske og følelsesmæssige kapacitet (eksemplificeret ved den nemesis, der rammer Mr. Gradgrind i forhold til hans børn)13.og at dette fører til social og økonomisk uretfærdighed, da individer, der er opdraget eller følger det moralske kodeks fra denne filosofi, er ude af stand til at håndtere de menneskelige problemer, industrialiseringen medfører (eksemplificeret ved Stephens fastlåste situation og miserable skæbne i forhold til Bounderby). Gradgrinds utilitaristiske skole er en parodi på den materialisme, Dickens mente prægede forholdet mellem arbejder og arbejdsgiver i det victoriatidens industrialiserede samfund i England. Man kan desuden ud fra Hard Times udpege den ændrede samfundsstruktur, industrialiseringen medførte: Et nyrigt borgerskab sætter sig på en større politisk indt1ydelse (eksemplificeret ved Gradgrinds parlamentsmed!emskab), arbejderen fastlåses i forhold til arbejdsgive- Lcdge: 'The Rhetaric af Hard Times' i Gray: Twentieth CenttJ(Y lnterpretations of Hard Times, s.86 Fredericia Gymnasium Side 15 af 22

17 Industrialisering i Englandog individet RasmusGraversen3i 10 ren (eksemplificeret ved Stephen), og adelen mister sin indflydelse som naturlige magthavere (eksemplificeret ved Mrs. Sparsits ansættelsesforhold til Bounderby). Diskussion: Industrialiseringens indflydelse på individet Referencerammen præger fortolkningen Det har i nyere moderne tid været genstandfor megen diskussion, om arbejderneslevestandardøgedeseller mindskedesi årene som det fremgik af analysen af Ashton og Thompsons synspunkter, opfatter de indflydelsen på individet forskelligt, fordi de tillægger forskellige faktorer værdi. Dette viser at begrebet levestandard er subjektivt og kan fortolkes på mange måder. [ diskussionen om industrialiseringens indflydelse på individet har det afgørende betydning, hvilket udgangspunkt man betragter netop det forhold, at produktionsstrukturen ændredesfra familie- og landsbybaseretøkonomi til masseproduktion i en industriel økonomi. Ashton peger på de økonomiske forbedringer en industriarbejder må formodes at have oplevet, mens Thompson og Dickens peger på arbejderens indskrænkede frihed, og hans "degradering til hlot at være en Hånd. " 24Dickens var i modsætning til Ashton og Thompson en del af del af samfundet, mens industrialiseringen fandt sted. Han observerede en social uretfærdighed, som han fandt det nødvendigt at skrive om, men Dickens referenceramme har ikke været den samme som Ashton og Thompsons. Hard Times bærer til en vis grad præg af et nostalgisk forhold til "gamle dage" hvor arbejderen kendte arbejdsgiveren, og hvor industribyens "monotone anonymitet" ikke var til stede. Samtidens bevidsthed: Den idylliske hjemmeindustri Bilag 1 viserbilleder af to typer bomuldsindustri England.Figur 17viser et mezzotinteaf W. Hicks, 1791.Billedet viser en hjemmeproduktion, hvor der spindes uld. På billedet ses fire kvinder, tre yngre og en ældre, samt en mindre dreng. Billedet giver et idylliserende billede af hjemmeindustrieni slutningenaf det 18.århundrede:At flerealdersklasserer repræsenteret på billedet,giver indtrykaf familiærebånd.den ældste kvinde,der kunne værefamiliens bedstemor, sidder nærmest ildstedet i baggrunden, ved en spinderok. De tre yngre kvinder hhv. koger mad, spinder og takler garnet. På gulvet i forgrunden leger to katte med et garnnøgle, hvilket, sammen med ildstedets lune, giver indtryk af en hyggelig stemning. Billedet er ovalt, hvilket giver en harmonisk ramme om det lille hjem, vi som beskuere har indtrykket af at kigge ind i. På trods af at familien på ingen måde ser ud til at være velhavende, har de det tydeligvis godt. Kvinderne og den lille dreng er pænt klædt på, og alle ansigtsud-.. Thomp50n: Fredericia Gymnasium Side 16 af 22

18 RasmusGraversen3i 10 tryk udtrykker tilfredshedog glæde.den unge kvinde,der siderved rokkentil venstre,ser smilende ud af billedet og har øjenkontakt med beskueren, hvilket giver et indtryk af ærlighed. Selvom billedet er fremstillet i 1791, hvor industrialiseringen var i sin første fase, illustrerer billedet meget godt, den forestilling mange havde omkring hjemmeindustrien, da først fabrikkerne kom til. Nemlig at hjemmeindustrien prægedes af harmoni i tamilien, og at man havde nære sociale relationer. Et hurtigt kig på Figur 18 viser hvordan den mekaniserede industrialiseringsproces gav spinderierhvervet helt nye rammer. Billedet er et xylopgraji af derviser et spinderi der benytter sig afmulespinding25 i Billedet prøver ikke at give et idylliserende billede af arbejdsprocessen men udtrykker derimod produktivitet. Det tjerne forsvindingspunkt giver et indtryk af en meget lang spindehal, og gentagelsen af de samme maskinmoduler viser tabrikkernes monotoni. Personerne på billedet er travlt beskæftigede og er ikke i positioner, hvor de kan tale med hinanden. Kontrasten til hjemmeindustrien Figur 17 er slående. Hjemmeindustrien har dog højst sandsynligt ikke altid været så hyggelig en beskæftigelse, som billedet Figur. 17 giver indtryk af, men Dickens og andre samtidige skribenter har set industrialiseringens anonymiserede masseproduktion i forhold til en hjemmeproduktion med nær menneskelig kontakt. "Gamle dage" har været Dickens eneste referenceramme, men selv med kendskab til den udvikling af det industrielle samfund, der følger efter 1854, havde hans kritik sandsynligvis ikke være meget anderledes. Hard Times er nemlig først og fremmest en kritik af en inhuman utilitaristisk tankegang, som Dickens mente prægede det victorianske industrielle samfund. Dickens forholder sig ikke til arbejdernes økonomiske eller ernæringsmæssige situation men kritiserer et materialistisk menneskesyn og appellerer til menneskets følelsesmæssige behov. Dickens fokus på den generelle samfundsmoral og medmenneskelighed, Thompsons fokus på klassemodsætninger og Ashtons fokus på målbare økonomiske følger af industrialiseringen tydeliggør at historieoptattelsen præges at~hvilket fokus man anlægger. Når den gamle produktionsmetode idylliseres, hænger det sammen med den optattelse samtidens arbejderne rent taktisk havde af overgangen til fabriksindustri, og selve den individuelle oplevelse af ændringen er nok må betragtes som vigtig, selvom vi i dag kan se ændringen i et større perspektiv. Reglement fra spinderi - et eksempel på fremmedgørelsen Det er flere gange i denne opgave blevet fremhævet, at arbejderen blev fremmedgjort fra sit arbejde ved overgangen til industriel produktion. Bilag 2 viser et reglement fra et spinderi 25 Mulespinding: Spindemaskine opfundet af Samuel Crompton i På mulemaskinen kunne der være flere hundrede spindler. Forbedret i 1820'erne hvor maskinen blev fuldautomatisk med dampmaskinen som drivkraft. Jensen og Kledal: Den industrielle revolution England s49 Fredericia Gymnasium Side 17 af 22

19 Industrialisering i Englandog individet 1851, og er typisk for sin tid.26det er karakteristisk for disse reglementer at arbejderne blev påført bøder, hvis de ikke fulgte strenge retningslinjer. Forbudenes karakter viser ringe tillid til arbejdernes individuelle dømmekraft: "2. Any Person coming too late shall bejined asfollows:for 5 minutes 2d ID minutes.jdand 15 minutes 6d, &c For any oi/ wasted or spil/ed on thefloor 2d each ofjence, besides paying the value l?ltheoi/. " Paragratferne viser hvordan man kan blive idømt bøder for menneskelige fejl, der ikke har været tilsigtede fra arbejderens side. Reglementet afsluttes med følgende kommentar: "The Overlookers are strictly enjoined to attend these Rules, and they wil/ be responsible to the Mastersfor the Workpeople observing them. " Arbejderne var underlagt kontinuerlig kontrol, og reglerne viser med al tydelighed de nedværdigende forhold arbejderne var underlagt i mange af bomuldsspinderierne. Arbejderne beskrives direkte i overskriften som" Hands", som altså var en helt normal betegnelse for arbejdere dengang. Ordet" Hands" viser den fremmedgørelse fra arbejdet, Thompson fremhæver i sin kritik af industrialiseringen, og som Dickens kritiserer i sin beskrivelse af forholdet mellem Mr. Bounderby og Stephen. samt i beskrivelserne af Coketowns endeløse monotoni. Arbejderne bliver betragtet som en arbejdsressource og ikke som selvstændige tænkende og følende individer, hvilket givetvis har ført til et identitetstab overfor det arbejde, der udføres. Man må vurdere at det har været er svært for arbejderen mobilisere stolthed over et arbejde, hvor man hver dag bliver mødt, med en sådan nedladende tone. Historikerens udgangspunkt er afgørende Vi antager at arbejderen, som Ashton argumenterer, under den industrielle revolution øgede sin reelle indkomst pga. faldende forbrugerpriser (en antagelse fleste historikere i dag anser for rigtig).27historikere som Thompson hark i den forbindelse peget på at industrialiseringen ikke nødvendigvis førte til en bedre livskvalitet. Man kan nemlig fortsat hævde at levestandarden faldt, ved at tillægge, det, der tabtes ved den industrielle produktionsmetode, større værdi. De førindustrielle samfunds stabilitet med familier begrænset til et lille geogratisk område, blev helt sikkert forstyrret af den nye urbanisering, og for nogle har dette meget vel opvejet en stigning i materiel levestandard.18, Fra oplysningstid til imperialisme, s. 147., Fremgår af bl.a. af bøgerne: 'The industrial revolution and British sociely"1993 og Fra oplysningstid til imperialisme Hawke, Gray: "Reinterpretations" fra bogen" The Industrial Revolution and British sociely"s. 72 Fredericia Gymnasium Side 18 af 22

20 For den enkelte arbejder betød industrialiseringen at den viden, han før skulle bruge for at fremstille varen, blev erstattet af maskinen. Industrialiseringen medførte en fremmedgørelse overfor og følgende identitetstab i forhold til, det arbejde der udføres. Thompson mener at dette forværredes af en "fabriks-herreklasse uden traditionel autoritet ellerforpligtelse ". Historikerens syn på den industrielle kapitalisme har betydning for hvordan man opfatter industrialiseringens indflydelse på individet. Ashtons historieforståelse hyldes i magasiner som "Captialism Magazine,,29og Thompson var i sin tid aktiv først i Englands kommunistiske parti, siden i mere moderat socialistisk bevægelse, men det politiske udgangspunkt for hans historieskrivning er klart, Laissez-faire kapitalisme har højst sandsynligt ikke gavnet arbejdernes vilkår: Behovet for meget strenge regler for arbejderne, som det ses på reglementet fra Manchester-fabrikken, er ikke kun et udtryk for en grådig industriklasses udnyttelse af arbejderne, men også i høj grad et udtryk for at fabrikkerne i starten af industrialiseringen, hvor der i England herskede en forholdsvis ureguleret industriel kapitalisme, var i en evig konkurrencesituation med andre fabrikker, hvilket øgede behovet for en rationaliseret og optimeret produktion. Når industrialiseringens indflydelse på individet diskuteres, er det derfor afgørende om man har et positivt eller negativt syn på den industrielle kapitalisme, hvilket igen er en bekræftelse af, at historieskrivningen præges at: hvem der fortolker den. Industrialiseringen og det individuelle menneske [ndustrialiseringens produktivitetsforøgelse har været ganske afgørende for at England har været i stand til at brødføde en hurtigtvoksende befolkning i starten af 1800-tallet. Selve industrialiseringen virkede til at afhjælpe den øgede efterspørgsel på fødevarer og livsfornødenheder, men den industrielle kapitalisme, der herskede i viktoriatidens England, og som ~ickens kritiserede, har ikke hjulpet til at afvikle de sociale misforhold. Dette understøttes af den statsligeindgriben,der har været nødvendigfor at bedre arbejdernes vilkår. Der blev i 1800-tallet gennemført en række sociale reformer3o.nødvendigheden af disse reformer kan man vælge at se som et udtryk for at den udvikling og tordeling af samfundets goder, industrialiseringen naturligt medførte, ikke har været tilfredsstillende for samtundet. Men netop det faktum at forholdene ikke har været tilfredsstillende for samfundet, er måske i højere."artikel:marriott,alexander:t.5.ashton on TheIndustrialRevolution- findes på httpj/www.capmag.comlarticle.asp?id=3480 JOEksempler på arbejdsmiljølove: Kilde:Ditlevsen,Den forste industrialisering,s.134f 1802: Lov om 21 timers arbejdstid for retsløse fattiggårdslærlinge 1819: 12 timersregel for børn i tekstilindustiren samt børnearbejdsgrænse på 9 år 1833: Fabriksinspektører ansættes af staten, for at holde opsyn med forholdene på arbejdspladserne 1842: Forbud mod beskæftigelse af kvinder og drenge yngre end 10 år i kulminerne 1847: 10 timers loven for tekstil industriens kvinder og børn (de facto også for mænd) Fredericia Gymnasium Side 19 af 22

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012 Lukkede døre (Det forbydes ved offentlig gengivelse af kendelsen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet) HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Det 4. byrum: mellemrummet! Eksempler fra Malmø og København Hvad er kultur- og værdibaseret boligbyggeri? Betydningen af den franske revolution for den moderne samfundsudvikilng?

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Marie Bartholdy, Cand.jur., De videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Et informeret samtykke 2, nr. 10:

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Strategisk arbejdsmiljøledelse

Strategisk arbejdsmiljøledelse Jan Lorentzen Chefkonsulent, DI Cand.merc. strategi, organisation og ledelse 2 3 Krav-ressource modellen S A L U T O G E N E RESSOURCER Kontrol Autonomi Mening Belønning Social støtte og samarbejde Ergonomiske

Læs mere

Projekt Døgnrytme. v/ kinesiologistuderende Anne Mette Jensen. Vejleder: Kinesiolog Birgit Nielsen Medejer af Kinesiologi Akademiet

Projekt Døgnrytme. v/ kinesiologistuderende Anne Mette Jensen. Vejleder: Kinesiolog Birgit Nielsen Medejer af Kinesiologi Akademiet Projekt Døgnrytme En kinesiologisk metode der støtter kroppen til at vende tilbage i en normal døgnrytme og reducere generne i forbindelse med nattevagter. v/ kinesiologistuderende Anne Mette Jensen Vejleder:

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Engelsk grammatik for begyndere. Grundregler for navneord, tillægsord og udsagnsord.

Engelsk grammatik for begyndere. Grundregler for navneord, tillægsord og udsagnsord. Engelsk grammatik for begyndere. Grundregler for navneord, tillægsord og udsagnsord. Meningen med disse sider, som du kan printe ud og bruge, er at slå nogle ganske få regler fast. Engelsk grammatik har,

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet.

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Fast ekstern konsulent i Seahealth og for Mærsk training. Speciale i ledertræning, stresshåndtering, konflikthåndtering, psykisk

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid

Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid Hans Erik Stolten Hvorfor er Sydafrikas historie vigtig? Fascinerende mikrokosmos, der kan give svar på globale problemer i forbindelse

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

FØRTIDERNE. På dansk kan vi danne førtider med både at have og at være! Verber der betegner bevægelse, begyndelse og ophør bøjes med at være.

FØRTIDERNE. På dansk kan vi danne førtider med både at have og at være! Verber der betegner bevægelse, begyndelse og ophør bøjes med at være. FØRTIDERNE FORM Nutid (præsens) og datid (imperfektum) er simple tider, men førnutid (perfektum) og førdatid (pluskvamperfektum) er sammensatte tider. Det vil sige at de dannes ved hjælp af et hjælpeudsagnsord

Læs mere

ANALYSE AF FRIVILLIGES VÆRTSKAB UNDER EUROVISION SONG CONTEST KØBENHAVN 2014. Mille Marcussen, Senior Advisor, Wonderful Copenhagen.

ANALYSE AF FRIVILLIGES VÆRTSKAB UNDER EUROVISION SONG CONTEST KØBENHAVN 2014. Mille Marcussen, Senior Advisor, Wonderful Copenhagen. ANALYSE AF FRIVILLIGES VÆRTSKAB UNDER EUROVISION SONG CONTEST KØBENHAVN 2014 Mille Marcussen, Senior Advisor, Wonderful Copenhagen Juni 2014 INDHOLD Baggrund og formål... Hvem har vi talt med?... NICE

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Ledelsens Dag 2006 KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Intrapersonel Interpersonel Struktur Konflikthåndtering samarbejde eller kaos Enig Uenig Tillid Harmoni Statisk Dynamisk Mistillid

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

TINA MONBERG MED MARIE KRAUL OG GITTE LARSEN. Den bedst tjenende. Vækst og bæredygtighed. virksomhed GYLDENDAL BUSINESS

TINA MONBERG MED MARIE KRAUL OG GITTE LARSEN. Den bedst tjenende. Vækst og bæredygtighed. virksomhed GYLDENDAL BUSINESS TINA MONBERG MED MARIE KRAUL OG GITTE LARSEN Den bedst tjenende virksomhed Vækst og bæredygtighed GYLDENDAL BUSINESS Indhold Forord 9 DEL I: Riv siloerne ned 15 Kapitel 1: Isoleret i siloer 17 Jan Carlzon:

Læs mere

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Det er min plan, at arbejde med følgende tekster på følgende måder:

Det er min plan, at arbejde med følgende tekster på følgende måder: At Risk Målsætning Det er min plan, at arbejde med følgende tekster på følgende måder: Too Little The Rally Princess Tomorrow When the War Began West Side Story Jeg har gennemset afsnittet i Workmate og

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Hvad er et menneske? Om at leve med sig selv, andre og livets smerte. Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd www.mickeygjerris.

Hvad er et menneske? Om at leve med sig selv, andre og livets smerte. Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd www.mickeygjerris. Hvad er et menneske? Om at leve med sig selv, andre og livets smerte Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd www.mickeygjerris.dk Ansvar Stærkt foruroligende Fællesskab Mellem egoisme og offer

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning 1 Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar af Chris Poole Indledning "Velma the swift; Velma the elusive; Velma who had never mastered the kicks, punches and defense blocks, but

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Engelsk G Opgaveark. Maj 2012

Engelsk G Opgaveark. Maj 2012 Engelsk G Opgaveark Maj 2012 Eksaminandens navn Nummer Prøveafholdende institution Tilsynsførende Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt

Læs mere

beskrivelser Snitker & Co. Lene Nielsen Snitker & Co. November 2008 www.snitker.com

beskrivelser Snitker & Co. Lene Nielsen Snitker & Co. November 2008 www.snitker.com Hvordan opfatter vi personas beskrivelser Lene Nielsen Snitker & Co. I have always found it difficult to visualize or understand the characters illustrated in the books of P. G. Woodhouse because all are

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere