- At mærke gennem kroppen, hvor man er, og hvor man gerne vil være i forhold til egen nuværende situation
|
|
- Edith Andreasen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Øvelse 7 Hvor er jeg? - At mærke gennem kroppen, hvor man er, og hvor man gerne vil være i forhold til egen nuværende situation Formålet med øvelsen At hjælpe deltageren med gennem kroppen at mærke efter, bevidstgøre og vurdere, hvor man er, i forhold til egen situation, behov og ønsker. At deltageren får støtte til at sætte (små) mål for, hvor man gerne vil hen (forandring). At komme i dialog med andre i samme situation og få idéer til den ønskede forandring, som kan støtte øget handlekompetence/egenomsorg. Konceptet/Idéen med øvelsen Små ændringer i hverdagen kan have positiv betydning for velvære, trivsel og helbred, ikke mindst når man har en kronisk sygdom. Idéen med øvelsen er, at deltagerne får fokus på deres egen forandringsproces ved at bevæge sig fysisk og mærke deres situation, ønsker og behov gennem kroppen. Øvelsen giver deltagerne mulighed for at tale med andre i samme situation. At dele erfaringer og høre at andre også kan have svært ved at ændre vaner, kan give nye idéer og mulighed for at se egen situation i et nyt lys. Øvelsen lægger op til, at deltagerne viser deres forandringsønsker med både krop og tale, hvorfor den kræver, at deltagerne kender hinanden lidt, samt at der er tillid og tryghed i gruppen. Øvelsen kan gennemføres på to forskellige måder. Man kan enten arbejde med et fælles emne for forandring, eller hver deltager kan vælge deres eget emne for forandring. Tidsramme: Cirka minutter Ti sæt bestående af en glad og en sur smiley. På bagsiden af smileys er der plus/minus-tegn, som man kan bruge i stedet for smileys, hvis man foretrækker det. Hvis emnet er et fællesemne anvendes blot et sæt (en sur og en glad smiley). Hvis man vælger versionen med hver sit emne, har hver deltager sit eget sæt. Øvelsen kræver gulvplads 1:1, Gruppe Kan typisk bruges som opfølgning på anden øvelse for at konkretisere ønsker, mål og plan
2 2 TRIN FOR TRIN 1: Fælles emne - kort version 1. Præsenter formålet med øvelsen og det emne, som er valgt. 2. Placer en sur og en glad smiley på gulvet (eller plus/minus tegnene). 3. Bed deltagerne om at stille sig mellem de to smileys alt efter, hvor de oplever, at de er i forhold til det pågældende emne. 4. Deltagerne placerer sig på det sted, de vil stå. 5. Bed nu deltagerne om, at gå sammen to og to og fortælle hinanden, hvorfor de står, hvor de står (ca. 1½ minut til hver variér tiden efter behov). 6. Bed nu deltagerne om at flytte sig hen til det punkt, hvor de godt kunne tænke sig at være. 7. Deltagerne går igen sammen to og to og fortæller hinanden: Hvordan er det at stå her?. 8. Bed herefter deltagerne om at gå tilbage til startpunktet, og spørg deltagerne om, hvordan det er at være tilbage i startpunktet, og hvad det første skridt for dem kunne være, som ville bringe dem hen mod det sted, de gerne ville være. 9. Deltagerne går sammen to og to og fortæller hinanden om deres tanker og idéer til det første skridt og evt. videre frem mod det ønskede sted. 10. Afslut øvelsen ved, at spørge deltagerne, om de har lyst til at fortælle, hvordan de oplevede øvelsen. TRIN FOR TRIN 2: Selvvalgt emne - kort version 1. Præsenter formålet med øvelsen. 2. Uddel en glad og en sur smiley til hver deltager og bed deltagerne om at vælge det emne, som de vil arbejde med i øvelsen. 3. Bed hver deltager om at placere en sur og en glad smiley på gulvet med god afstand (minimum 2 meter) (eller brug plus/minus tegnene). 4. Bed deltagerne om at stille sig mellem de to smileys alt efter, hvor de oplever, at de er i forhold til det emne, de har valgt at arbejde med at forandre. 5. Spørg deltageren en efter en hvordan de oplever, det er at stå der, hvor de står. Fordele og ulemper. Alle deltagere svarer efter tur, lytter til hinanden, med mulighed for at spejle sig i hinandens overvejelser om forandring (gælder også for punkt 6-8). 6. Bed deltagerne om at flytte sig hen til det punkt, hvor de godt kunne tænke sig at være og spørg, hvordan det er at stå der. Fordele og ulemper. 7. Bed deltagerne om at gå tilbage til udgangspunktet og spørg så, hvordan deltageren kommer derhen, hvor man gerne vil være. 8. Bed deltageren om at tage første skridt mod det sted og spørg, hvordan det er at stå der 9. Afslut øvelsen ved at spørge deltagerne om de vil fortælle, hvordan det var.
3 3 TRIN FOR TRIN 1: Fælles emne detaljeret version Øvelsen kræver grundig forberedelse. Underviseren skal overveje om alle deltagere kan holde ud at stå op under øvelsen. Det er vigtigt, at underviseren på forhånd har gjort sig klart, hvad formålet med øvelsen er. Formålet forklares tydeligt og der skal være mulighed for, at deltagerne kan stille opklarende spørgsmål. 1. Underviseren præsenterer formålet med øvelsen og det fælles emne, som er valgt af underviseren. Underviseren kan sige: Formålet med øvelsen er, at hjælpe jer med, gennem kroppen, at mærke efter, hvor I er, og hvor I gerne vil være i forhold til jeres det valgte emne. 2. Underviseren placerer en sur og en glad smiley på gulvet (eller plus/minus tegnene), så der er god plads i mellem dem (2-4 meter eller mere). 3. Underviseren beder deltagerne om at stille sig mellem de to smileys alt efter, hvor de oplever, at de er i forhold til det valgte emne. Underviseren kan sige: Stil dig mellem de to smileys, der hvor du synes, du er, i forhold til emnet Eksempel: Bevægelse og motion: I hvor høj grad får du rørt dig i hverdagen? Underviser siger: I kan stå på selve smiley eller et sted imellem de to smileys. Mærk godt efter om I står det rigtige sted. Måske skal I prøve at gå lidt frem og tilbage, indtil I føler i kroppen, at I står det helt rigtige sted. 4. Deltagerne placerer sig på det sted hvor, de vil stå. 5. Underviseren beder nu deltagerne om at gå sammen to og to/finde en makker og fortælle hinanden om, hvorfor man står, hvor man står. Spørg f.eks.: Hvordan har du det med at stå her? Hvad er det, der gør, at du står her, og ikke længere henne mod den sure eller den glade smiley? Hver deltager gives 1½ minut til at fortælle (variér tiden efter behov). Underviseren siger til, når det 1½ minut er gået, så begge deltagere prøver både at fortælle og lytte. 6. Underviseren beder nu deltagerne om at flytte sig til det punkt, hvor de godt kunne tænke sig at være ved at spørge: Hvor ville du gerne stå henne? Deltagerne skal nu flytte sig og prøve sig frem, hvor de gerne vil stå. Giv tid til at de mærker efter. Sig f.eks. Det er også tilladt ikke at flytte sig og være tilfreds med der hvor man står. 7. Underviseren beder igen deltagerne om at gå to og to sammen og fortælle hinanden: Hvordan er det at stå her? Hvordan er det anderledes? Hver deltager gives 1½ minut til at fortælle (variér tiden efter behov). Underviseren siger til, når det 1½ minut er gået, så begge deltagere prøver både at fortælle og lytte.
4 4 TRIN FOR TRIN 1: Fælles emne detaljeret version 8. Underviseren beder herefter deltagerne om at gå tilbage til startpunktet ved at sige: Gå nu tilbage til startpunktet. 9. Når alle er tilbage på startpunktet, beder underviseren deltagerne om at mærke efter mht., hvordan det er at være tilbage. Og derefter tage det første skridt mod det ønskede sted mellem de to smileys, der hvor de gerne vil være ved at sige: Overvej nu hvilket første skridt, som vil bringe dig nærmere på det sted, hvor du ønsker at stå. Og tag det FØRSTE skridt mod det ønskede sted. 10. Underviseren beder deltagerne om igen at gå to og to sammen og fortælle hinanden om deres tanker og idéer til, hvad det første skridt er og evt. videre frem mod det ønskede sted. Der gives 1½ minut til hver (variér tiden efter behov). Underviseren siger til, når det 1½ minut er gået, så begge deltagere prøver både at fortælle og lytte. 11. Underviseren afslutter øvelsen ved at spørge deltagerne, om de har lyst til at fortælle, hvordan de oplevede øvelsen. Variationer af øvelsen Øvelsen kan også anvendes som en indledning til den pågældende dags emne med et spørgsmål om, hvor deltagerne er og gerne vil hen i forhold til dagens emne. Min smiley
5 5 TRIN FOR TRIN 2: Selvvalgt emne detaljeret version Øvelsen kræver grundig forberedelse. Underviseren skal overveje, om alle deltagere kan holde ud at stå op under øvelsen. Det er vigtigt, at underviseren på forhånd har gjort sig klart, hvad formålet med øvelsen er. Formålet forklares tydeligt, og der skal være mulighed for, at deltagerne kan stille opklarende spørgsmål. Deltagerne vælger tidligere på dagen eller i starten af øvelsen et emne, som de ønsker at arbejde med i øvelsen. De kan også blive bedt om på forhånd hjemmefra at vælge et emne. 1. Underviseren forklarer formålet med øvelsen og siger: Formålet med øvelsen er, at hjælpe med, gennem kroppen at mærke efter, hvor man er og hvor man gerne vil være i forhold til ens nuværende situation, behov og ønsker. 2. Deltagerne får hver en glad og en sur smiley - eller man kan bruge plus minus tegnene på bagsiden. Og underviseren beder deltagerne om, at placere smiley på gulvet, så der er god plads i mellem - og siger: I skal nu vælge et emne hver især, som I vil arbejde med i denne øvelse. Emnet skal handle om noget, I ønsker at forandre; noget der irriterer jer, som I gerne vil lave om. Det kan f.eks. være, at I ønsker at spise mindre slik, få mere motion eller at være i bedre humør, på trods af sygdommen. Hvis det er svært at finde et emne så sig til, for så kan jeg måske hjælpe med at finde frem til det. 3. Underviser giver lidt tid, f.eks. 1 min. 4. Når alle har valgt et emne, spørger underviseren alle deltagere: Hvad er dit emne? 5. Underviseren stiller herefter åbne/aktivt lyttende spørgsmål i tre runder. Alle deltagere svarer efter tur. Deltagerne lytter til hinanden. Det er vigtigt, at det ikke opleves som en konkurrence, men at forandring er i fokus, så deltagerne kan spejle sig i hinandens overvejelser om forandring. 6. Derefter siger underviser: I skal om lidt stille jer mellem de to smileys der, hvor I hver især oplever, at I er, i forhold til det spørgsmål, jeg stiller om det emne, som I har valgt at arbejde med og forandre. Jo mere positivt I oplever jeres situation jo tættere på den glade smiley. I kan stå på selve en smiley eller et sted imellem de to smileys. 7. Stil jer nu mellem de to smileys, der hvor I oplever, at I er. Mærk godt efter om I står det rigtige sted for jer. Måske skal I prøve at gå lidt frem og tilbage, indtil I føler, at I står det helt rigtige sted. Hvordan har du det med at stå der, hvor du står? Hvad er det, der gør, at du står der, hvor du står, og ikke lidt den ene eller den anden vej? Hvad er (f.eks. motion) for dig? Hvad er sund/usundt for dig? Du kan spørge: Hvad gør det ved dig, at du står her?
6 6 TRIN FOR TRIN 2: Selvvalgt emne detaljeret version 8. Underviseren stiller det næste spørgsmål: Hvor vil du gerne være? Underviseren beder deltagerne placere sig imellem de to smileys der, hvor de gerne vil hen. Og guider deltagerne ved f.eks. at sige: Prøv at gå lidt frem og tilbage, tag både små og store skridt hen imod det sted, I gerne vil være? Mærk godt efter, om I står det rigtige sted for jer. Måske skal I prøve at gå lidt frem og tilbage, indtil I føler, at I står det helt rigtige sted. 9. Underviseren spørger deltagerne en efter en; Hvordan er det at stå her? 11. Underviseren spørger derefter deltagerne en efter en: Hvilke tanker gør du dig? Hvad kan du gøre for at komme til at stå der? Hvad kunne det første skridt være for dig? 12. Underviseren beder deltageren tage det første (lille) skridt derhen, hvor han/hun gerne vil være og spørger: Hvordan er det at stå her? 13. Underviseren afslutter øvelsen ved at spørge deltagerne, om de har lyst til at fortælle, hvordan det var. Hvilke fordele er der? Hvilke ulemper er der? 10. Underviseren beder deltagerne gå tilbage til udgangspunktet og spørger: Hvordan kan du komme derhen, hvor du gerne vil være; hvor du stod lige før? Deltagerne får lidt tid til at overveje og mærke efter.
- At få fokus på mål, muligheder og handling på en legende måde
1 Øvelse 8 Vi rykker - At få fokus på mål, muligheder og handling på en legende måde Formål med øvelsen At deltagerne på en anderledes måde får fokus på og italesat ønsker, behov og muligheder for forandring
Læs mere- At skabe overblik over familie og venners hjælp og støtte
1 Øvelse 4 Min nære verden - At skabe overblik over familie og venners hjælp og støtte Formål med øvelsen At give indsigt i betydningen af sociale netværk i livet med kronisk sygdom. At skabe overblik
Læs mereINSTRUKTØRKURSUS ØV DIG TIL HVER ENESTE GANG LAD VÆRE AT REGNE MED, AT DET HELE SIDDER PÅ RYGRADEN.
UNDERVISNING 1 Forberedelse. 2 Musikken. 3 Step Sheet. 4 Program for en danseaften. 5 Evaluering. 6 Vær altid opmærksom på. 7 Planlægning af en sæson. 8 Etik på dansegulvet. 9 Mine gode råd. 1 Forberedelse
Læs mereSpilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:
Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder
Læs mereRusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 7. Tanker, følelser og handlinger
Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 7 MODUL 7 Aktiviteter Læreroplæg: Tanker, følelser, handlinger og deres sammenhæng. Samtale på klassen: En situation fra jeres eget liv. Læreroplæg: Om modtanker.
Læs mereVedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer?
3. OPFØLGNING Afslutning Vedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer? At støtte af livsstilsforandring At afslutte forløbet At etablere forstærkning ved
Læs mereFællesskabsDiagrammer
1a - Drejebog - Fællesskabsdiagrammer - s1 FællesskabsDiagrammer Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Fællesskabsdiagrammer Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække handler om fællesskaber og deres
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereHvordan har du det i børnehaven?
Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej 40. DK -
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke
Læs mereGør møder til vigtige samtaler og opnå bedre resultater
Gør møder til vigtige samtaler og opnå bedre resultater Vejen til gode møder og bedre resultater HVORNÅR ER DU SIDST GÅET FRA ENDNU ET NYTTELØST MØDE? Slukøret, fordi I egentlig ikke kom frem til noget.
Læs merePROGRAM FOR DAGEN ONE-DAY FILM MAKER. Lav jeres egen kortfilm på en dag. Tirsdag den 10. januar. Tirsdag den 10. januar
ONE-DAY FILM MAKER Lav jeres egen kortfilm på en dag Tirsdag den 10. januar Jeres egne fiktions- eller dokumetarfilm På workshoppen skal I lave film i grupper. Hver gruppe skal skrive, optage og klippe
Læs mereSÅDAN RUSTER VI DEN ENKELTE OG FÆLLESSKABET -TIL AT BLIVE I FORM TIL FREMTIDEN PSYKIATRIFONDEN METTE KYRPØ
SÅDAN RUSTER VI DEN ENKELTE OG FÆLLESSKABET -TIL AT BLIVE I FORM TIL FREMTIDEN PSYKIATRIFONDEN METTE KYRPØ PROGRAM Mental sundhed hvad er vigtigt Opkvalificering af viden omkring sårbare unge Beredskabsplaner
Læs mereRELATIONER TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse
Målgruppe Mål Varighed Forberedelse Proces Opfølgning OBS KONTAKT Målgruppe Mål Varighed Forberedelse Proces Opfølgning OBS KONTAKT KANIN, MUR, PISTOL Målgruppe En klasse, der deles i to grupper. Mål -
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereGRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer
Læs mereHvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø
i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereForløbsplan for jordemoderkonsultationer for gravide i Hjørring Kommune
Forløbsplan for jordemoderkonsultationer for gravide i Hjørring Kommune I denne forløbsplan for jordemoderkonsultationer kan I læse en beskrivelse af det generelle tilbud til gravide og par i forbindelse
Læs mereSPØRGESKEMAETS OPBYGNING
SPØRGESKEMAETS OPBYGNING Konference 14. april 2010, Forskerparken i Odense ASPEKT R&D Anne Wieth-Knudsen Fra tilfredshed til trivsel 50 år siden Eleven skulle reproducere underviserens viden 1998 Eleven
Læs mereFarvel til kedelige møder
Workshop om effektive og lærende møder v/ Nanna Munk Summemøde to og to Tre minutter til hver Spørg hinanden: Hvorfor har du valgt denne workshop? Hvad forventer du at blive klogere på? 1 Det kedelige
Læs mereNogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen
Gøre/Røre Kort Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres
Læs mereForberedelse - Husk inden:
Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereGuide til mentorforløb
Guide til mentorforløb Guide til mentorforløb Oktober 2008 ISBN: 978-87-92403-01-8 Oplag: 1.000 stk. Redaktion: Susie Skov Nørregård Layout: Helle Thorbøl Møller Tryk: one2one Yderligere information kan
Læs mereSamtalehjulet et værktøj til personcentreret samtale om livet med demens
Samtalehjulet et værktøj til personcentreret samtale om livet med demens Undervisere: Karin Juul Viuff, leder af Videnscenter for Demens, Esbjerg Kommune Jette Kallehauge, uddannelseskonsulent, Nationalt
Læs mereINTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?
INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og
Læs mereRusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 5. Værdier (ikke-spilversion)
Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 5 Værdier (ikke-spilversion) MODUL 5 Aktiviteter Læreroplæg: Hvad er værdier? Individuel opgave: Prioritering af værdier. Gruppearbejde: Sæt ord på værdierne. Konkurrence:
Læs mereMotion på arbejdspladsen
Motion på arbejdspladsen En analyse af Brøndbyøster Skoles træningsforløb hos palmfriisnaes og forløbets effekt på fysiske, psykiske og sociale aspekter af arbejdslivet. Uddrag. brøndbyøster skole case
Læs mereKapitel 4. Livshistorie og hverdagsliv
Kapitel 4. Livshistorie og hverdagsliv Underviseropgave 4.1. Livshistorie walk and talk Forklarende tekst, evt. formål Walk and talk kan bruges til både at motionere i skoletiden og samtidig arbejde med
Læs mereForløbsplan for jordemoderkonsultationer
I denne forløbsplan for jordemoderkonsultationer kan I læse en beskrivelse af det generelle tilbud til gravide og par i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Formålet med forløbsplanen er at informere
Læs mereSnak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe
Læs mereSund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk
Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med
Læs merePisken kan give dig noget energi på kort sigt, men den energi er kostbar i det lange løb.
Øvelse - Motivation Når du er i gang med dit vægttab, kommer du til at være meget fokuseret på, om din vægt går nedad. Din vægt får dermed en stor rolle for din motivation. Det er meget motiverende, når
Læs mereMin diabetesdagbog. Livsstilsændring skridt for skridt. Få overblik over hverdagen. Din egen diabetesdagbog
Min diabetesdagbog For at leve et godt liv med din diabetes, er det vigtigt, at du passer godt på dig selv. Ud over at tage din medicin, er der fire vigtige veje, du bør følge: Sund mad Fysisk aktivitet
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereAKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk
Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen
Læs mereEleverne lærer at måle puls samt at formidle, hvordan det føles at have KOL gennem en kort film på mobil eller tablet.
Lærerark Hvordan føles det at have KOL? Læringsmål på forløbet Eleverne lærer at måle puls samt at formidle, hvordan det føles at have KOL gennem en kort film på mobil eller tablet. Kort om opgaven Læreren
Læs mereINTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?
INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og
Læs mereTRIN 1 EN NY BEGYNDELSE
TRIN 1 EN NY BEGYNDELSE TRIN 1 Vurdér din krops tilstand lige nu: På en skala fra 1-10, hvor 10 er bedst, hvordan har du det med din krop? Din fordøjelse? 1 10 Din hud? 1 10 Dit energiniveau? 1 10 Din
Læs mereMAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.
MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.
Læs mereUndervisningsmateriale til indskolingen
Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereFolkeuniversitetet. LynTeser. samtaler om fremtiden
Folkeuniversitetet LynTeser samtaler om fremtiden LynTeser har to dele. Del 1 sætter tanker i gang, når I fortæller og lytter til hinanden. I Del 2 bruger I tankerne til at lave LynTeser om, hvordan man
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs mereForebyggende Selvmonitorering BRUGERINDSIGTER OG KONCEPTUDVIKLING PÅ ÆLDREOMRÅDET
Forebyggende Selvmonitorering BRUGERINDSIGTER OG KONCEPTUDVIKLING PÅ ÆLDREOMRÅDET Forebyggende selvmonitorering Det bærende spørgsmål Brugergruppens udfordringer Mo8va8on Forebyggelses- og monitoreringsmuligheder
Læs mereStatus over og tilpasning af forandringsmål Hvad vil jeg arbejde videre med og hvordan?
14. MØDEGANG Afslutning Status over og tilpasning af forandringsmål Hvad vil jeg arbejde videre med og hvordan? At deltagerne gør status over forandringsprocessen At deltagerne bliver klædt på til at arbejde
Læs mereHvad vil jeg gerne ændre nu og på længere sigt? Ambivalens og mål
5. MØDEGANG Bevægelse Introduktion Hvad vil jeg gerne ændre nu og på længere sigt? Ambivalens og mål At hver enkelt sætter et konkret mål At den enkelte bevidstgøres om det, der påvirkede er i hjemmeopgaven
Læs mereTrin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher
Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe
Læs mereInternt trænings- & repetitionsprogram. Indvendinger. En-til-en træning med indvendinger
Internt trænings- & repetitionsprogram Indvendinger En-til-en træning med indvendinger To kolleger træner sammen En af jer træner som kunden. En af jer træner som sælgeren. Næste gang I træner, bytter
Læs mereJeg kender Jesus -4. Jesus hører mig
Jeg kender Jesus -4 Jesus hører mig Mål: Målet er, at børnene ved, at når de beder til Jesus, så hører Jesus dem. De behøver ikke være i tvivl, om Jesus nu også hører dem, for Jesus hører alle. Børnene
Læs merePatienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden
Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden 01-05-2018-01-08-2018 Patientdeltagelse i procent 35% Kønsfordeling 59% 39% 30,0 22,5 15,0 Hvor mange år har du benyttet den læge, du vurderer
Læs mereEVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.
EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset
Læs mereTitel Udgiver Redaktion/forfatter Salg
Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 66,7%
Område Horsensvej Skoler beelser: 196 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 66,7% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I april og maj 2018 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse
Læs mereRELATIONER TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse
LIGESIDET TREKANT Målgruppe Elever og undervisere. Mål Ingen begrænsning af størrelse - dog gerne mere end 10 deltagere. - At skabe en forståelse for, hvordan hele gruppen påvirker hinanden gensidigt -
Læs mere12-12-2012 FEDME CELF. Fedme rapport Peter Lærke og Jim Gislinge
12-12-2012 CELF FEDME Fedme rapport Peter Lærke og Jim Gislinge Indledning Fedmeepidemien er et stort problem i Danmark. Vi har tænkt os til nogle forslag der kan hjælpe overvægtige med at tabe sig og
Læs mereTrivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger
Trivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger Formålet med workshoppen Alle trives i min forening eller gør de? De sårbare unge Inkluderende idrætsfællesskab Next step 2 Peter Bennett Inklusionskonsulent
Læs mereDin tilfredshed med institutionen
Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 91,7%
Område Grenåvej Vest Skoler beelser: 747 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 91,7% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse
Læs mereTrivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017
Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017 Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i et spørgeskema af en medarbejder i skolen, og der er hentet inspiration fra andre trivselsundersøgelser
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 83,3%
Område Grenåvej Øst Skoler beelser: 667 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 83,3% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i.
Læs mereNu bliver det seriøst!
1 Hej, jeg hedder Lotte og er datter til Lars og Mona. Jeg har haft MCADD siden, jeg var helt lille, hvor jeg blev syg og fik det diagnosticeret. Jeg har en storesøster Mai, som også har MCADD, så vi har
Læs mereINDFLYDELSE PÅ EGEN SUNDHED. Sundhedsguider
INDFLYDELSE PÅ EGEN SUNDHED Sundhedsguider Indflydelse på egen sundhed Tekst: Cathrine Hørdum Foto: Tobias Lybech Bojesen Layout: Lotte Jørgensen Redaktør: René Buch Nielsen Tryk: Grafisk Service CFK Folkesundhed
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser FÆLLES GRUNDREGLER LEKTION #1 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 1 Fælles grundregler Digitale Sexkrænkelser Fælles grundregler INTRODUKTION 3
Læs mereOpsummering af introducerede metoder. Kubix, februar 2016
Opsummering af introducerede metoder Kubix, februar 2016 Anvendte metoder 1. Dilemmaspil 2. Faglige udfordringer belyst ved den pædagogiske model 3. Fra fiasko til succes 4. Knastbehandling 5. Notatark
Læs mereKejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse
Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 94,3%
Område Grenåvej Øst Skoler beelser: 1.139 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 94,3% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 69,9%
Område Horsensvej Skoler beelser: 712 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 69,9% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i.
Læs mereForløbsplan for jordemoderkonsultationer
Hvis du har blodtype Rh negativ, er det meget vigtigt, at du i forbindelse med lægeundersøgelse i graviditetsuge 25 får taget en blodprøve. I denne forløbsplan for jordemoderkonsultationer kan I læse en
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 VISITATION
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 VISITATION Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016: Visitation 1 Brugerundersøgelse 2016 Visitation Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling
Læs mereTIL FORÆLDRE MED BØRN DER SKAL BEGYNDE I SKOLE OG FRITIDSINSTITUTION. En god skolestart
TIL FORÆLDRE MED BØRN DER SKAL BEGYNDE I SKOLE OG FRITIDSINSTITUTION En god skolestart Jeres barn skal begynde i skole og fritidsinstitution Det er stort at begynde i skole og fritidsinstitution. Det er
Læs mereINTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?
INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og
Læs mereBatteriøvelse klasse. Introduktion til underviser
Batteriøvelse 5.-7. klasse Børn med sygdom har ofte ikke så meget energi som deres klassekammerater. Det betyder, at de ofte må prioritere og fravælge aktiviteter i frikvarteret og i timerne, og det kan
Læs merePatientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører
Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Når man er instruktør på en patientuddannelse, skal man arbejde sammen med en anden frivillig instruktør om at give deltagerne den bedst
Læs mereGratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det. coaching.dk
Gratis e pixibog Få mere glæde og overskud i hverdagen 5 steps til et positivt mindset Programmér din hjerne til at fokusere på det positive Find glæden i hverdagen Hvad er det første, du tænker, når du
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereForløbsplan for jordemoderkonsultationer for gravide i Hjørring Kommune
Forløbsplan for jordemoderkonsultationer for gravide i Hjørring Kommune I denne forløbsplan for jordemoderkonsultationer kan I læse en beskrivelse af det generelle tilbud til gravide og par i forbindelse
Læs mereBekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik.
Bekymringssamtalen Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik Hav det overordnede formål med samtalen for øje: Tidlig/rettidig indsats Forandring Mobilisering af den unges egne og familiens
Læs mereEn ny vej til større overskud, trivsel og velvære. Mandag den 24. september
En ny vej til større overskud, trivsel og velvære Mandag den 24. september 2 Godt med målrettet program til SoSu ere Bedre fællesskab og samhørighed Rigtig sjovt Godt med helbredstjek Mere opmærksomhed
Læs mereHvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen?
Navn: Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen? Dato: Kapitel 7: Øvelsesark 1 Side 1 af 2 I kapitel 7 i Børnenes lærebog ser vi på, hvad det betyder at være en del af en gruppe,
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereEleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereRobotter, automatisering og effektiv produktion
Robotter, automatisering og effektiv produktion Vejledning til virksomheden Et undervisningsforløb udviklet til 7. klassetrin 8. maj 2019 Vejledning til virksomheden Robotter, automatisering og effektiv
Læs mereSpørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse
Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88%
beelser: 3.13 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 88% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i. klasse i. Denne rapport viser resultaterne
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereHvordan håndterer jeg risikosituationer? At have rygrad og balance
13. MØDEGANG Bevægelse Hvordan håndterer jeg risikosituationer? At have rygrad og balance At øge bevidstheden om egen livsstil, livssituation og forandringsproces At øge kropsbevidstheden og evnen til
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,1%
beelser: 3.682 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 88,1% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne rapport viser resultaterne
Læs mereLANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER. indledning
00 UNDERVISNINGSEKSEMPLER Velkomst og LANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER indledning Introduktion til kursets formål og fokusområder Velkomst, herunder anerkendelse af forældrenes beslutning om
Læs mereINTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?
INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og
Læs merefokus på sundhed kost & motion sex & kærester
fokus på sundhed Temadag 1: kost & motion EFTER DEN FØRSTE TEMADAG arbejder I med opgaver, som dels giver større fastholdelse af tema og dels bygger op til den næste temadag. Temadag 2: sex & kærester
Læs mereBevægelse ud fra deltagernes ønsker Hvordan fastholder jeg mine forandringer?
11. MØDEGANG Bevægelse Bevægelse ud fra deltagernes ønsker Hvordan fastholder jeg mine forandringer? At få en god bevægelsesoplevelse ud fra deltagernes eget valg At den enkelte får opmærksomhed på muligheder
Læs mereKostCoach dag 2. Den motiverende samtale (coaching) Kostråd vs coaching Om at føre en konstruktiv dialog med sin kunde Praktiske redskaber
KostCoach dag 2 Den motiverende samtale (coaching) Kostråd vs coaching Om at føre en konstruktiv dialog med sin kunde Praktiske redskaber Praktiske Øvelser Øvelser i par og gruppe Øvelser ud fra registrering
Læs merepatientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører
patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Indhold 1 Guide til det gode samarbejde mellem instruktører 2 Forventningsafklaring 4 Forberedelsesskemaer 5 Evaluering (udover vejledning)
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 85,4%
Område Grenåvej Vest Skoler beelser: 554 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 85,4% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i. klasse i.
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,3%
Område Grenåvej Vest Skoler beelser: 573 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 88,3% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i. klasse i.
Læs mere