Følgende opgaver kan bruges alene eller før eller efter et besøg i Aalborg Historiske Museums udstilling om C.W. Obels Tobaksfabrik

Transkript

1 Til underviseren Følgende opgaver kan bruges alene eller før eller efter et besøg i Aalborg Historiske Museums udstilling om C.W. Obels Tobaksfabrik

2 1. Klip kilderne ud og bland dem sammen i en pose el. lign. En stor del af opgavens formål er, at eleverne skal hælde alle kilderne ud på bordet i ét stort rod, for derefter at sætte dem i orden. Måden hvorpå de inddeler kilderne, efter kronologi eller første- og andenhåndskilder, er for så vidt underordnet. Ideen er, at de visualiserer skabelsen af historien om drengen Oscar gennem opdeling af kilderne, fylder hullerne i historien ud og ser sig selv som en brik i denne proces. Dette skulle gerne udmønte sig i en samtale på klassen eller museet om historiske kilder, kildekritik og elevernes egen bevidstgørelse om deres rolle i skabelsen af historien, samt udvikle deres evne til at begå sig med historiske kilder. Hvem var Oscar? Hvad lavede han? Hvordan var hans barndom? Udover de mange hænder på tobaksfabrikken beskæftigede C.W. Obel også en række hjemmerullere, der fra eget hus eller lejlighed håndrullede de eftertragtede cigarer. Den første lov om børnearbejde kom i Den sagde, at børnene minimum skulle være 10 år, før de måtte arbejde på en fabrik. Mænd: 131, kvinder: 41, børn: 69 - optælling af ansatte på C.W. Obel anno Mænd: 150, kvinder: 125, børn: 90 optælling af ansatte på C.W. Obel anno Det fremgår, at arbejdsmænd og daglejere som regel boede enten i deciderede fattiggader som Doktorens Gyde eller også i gader som Kattesundet - fra folketællingen fra Aalborg i Fra min Kvistlejlighed i Tiendeladen så jeg ofte Familien Christensens ældste slæbe Tobaksblade hjem til Faderen. Traditionen for, at man som ældre blev på sin arbejdsplads, også selvom man ikke længere kunne arbejde på fuld kraft, eksisterede godt og vel frem til indførelsen af folkepensionen i på nogle afdelinger kunne de yngste være 14, de ældste kunne være over 80 år. Traditionen for, at have hele familier holdt også ved frem til slutningen af 1950 erne. Man sagde De til de ældre cigarmagere. Det gjorde man jo dengang. De var vældig flinke, men det er lidt underligt at tænke på, at de som 70-Årige stadig arbejdede på akkord. Mens jeg var arbejdsdreng i 1960 erne arbejdede jeg sammen med en 83-årig mand, der havde 70-års jubilæum hos Obel

3 I forbindelse med Børnearbejderstrejken på C.W. Obels Fabrik i Aalborg, saa undertegnede, hvordan en af Mødrene til de strejkende kom farende inde fra Fabrikken og gav Sønnen et par Lussinger, så det sang, da hun hørte, at Drengene var gået på Gaden. - fra avisen Nordjyllands Socialdemokrat, Vi havde et lille Loftsrum til at arbejde i og der sad vi alle 4. Fader, Moder og vi 2 ældste Drenge. Margrethe kom til et par år senere. Da Margrethe fyldte 11 Aar kom hun også ind på Fabrikken og arbejdede i etiketteafdelingen. Fader begyndte sit Arbejde kl Kl spiste vi Middagsmad, 2 retter som oftest var Mælkemad og god Fisk ( ) søndag fik vi altid Steg. Efter maden var spist gik Fader ned paa Værkstedet for at tage sig en Middagslur og Arbejdet blev genoptaget kl og varede til kl Ved tiden fik vi Kaffe på Værkstedet, men der var ingen Pause i den Forstand. Man havde at genoptage Arbejdet, naar Kaffen var indtaget. Jeg husker, at jeg kunne rulle Cigarer i Aars Alderen, selvom jeg ikke fik Lov. Læretiden var 4 Aar. Lønnen var ca. 3 kr. om Ugen, men grundet min gode Indsigt i Arbejdet og af Hensyn til Familieskabet beløb min Ugeløn sig som Regel til 5-6 kr. Paa en Søndag kunne vi lave omtrent 200 Cigarer derhjemme og fik 2 kr. derfor. Arbejdets Art var det samme, som jeg som Dreng havde beskæftiget mig med, dog at jeg nu selv arbejdede Tobakken færdig. Barneaarenes Tvang til at arbejde med Tobakken havde skabt Modvilje mod at fortsætte. Da jeg troppede op på Fabrikken første Dag, kiggede mester Caspersen mig og de andre Drenge, der var mødt op, ud. Man sagde, at han kun udvalgte de drenge han havde en fidus til. Jeg tror nu også, at det hjalp, at Fader allerede arbejdede indenfor Industrien. Første gang jeg kom hjem med en Ugeløn og lagde den foran Fader, var jeg umanerlig stolt. Nu var jeg en Mand. Én der hjalp med at forsørge sin Familie. Jeg stod ikke mere end to meter fra selveste Chr. Winther Obel, da han afslørede Jubilæumsbrønden Gåsepigen, som vi arbejdere kaldte for en god cigar uden dæksblad. Statsminister Stauning var også til stede. Der blev holdt mange taler den dag.

4 Da jeg i 1893 kom i lære, tjente jeg 5 kr. om Ugen. Det var mange Penge for en Lærling dengang. Min kone fødte vor ældste Søn, Oscar, i Jeg kunne ikke se noget galt i, at Oscar arbejdede på Fabrikken. Nærmest tværtimod. Mester Caspersen kom hen til mig en Dag jeg var inde paa Fabrikken og spurgte, om ikke også min søn ville være Cigarsorterer. Jeg var selv ikke en Dag over 6 Aar, da jeg løb Ærinder for min Far, mens han sad hjemme og rullede Cigarer. Hvorfor skulle min søn ikke også hjælpe til med de daglige omkostninger?

5 Artikelserie omkring C. W. Obels tobaksfabrikker i Aalborg Et undervisningsforløb Udarbejdet af studerende på hold 10.4, UCN s læreruddannelse i Aalborg C.W. Obels Tobaksfabrikker startede produktionen i 1787 med skrå, snus og pibetobak. Fabrikken udviklede sig til at blive Nordeuropas største tobaksfabrik og Aalborgs største virksomhed. Fabrikken er et godt billede på industrisamfundets opbygning og udvikling. Aalborg Historiske Museum viser gennem udstillingen; Nyd cigaren et nuanceret billede på fabrikkens produktion, arbejdsforhold og historie. Efter gruppedelingen skal gruppen udvælge et af de følgende emner, som I gerne vil skrive en artikel om. Snak følgende igennem inden I starter skriveprocessen: 1. Hvad skal jeres artikel have som tema, synsvinkel, hensigt, problem og oplysning? 2. Tidsplan og research; lave aftaler, hvem finder litteratur etc. 3. Overblik over informationer, udvælg evt. billeder og info. 4. Fortællevinkel i artiklen, hvem er fortælleren, synsvinkel, undergenre.

6 Emne 1: Før i tiden arbejdede børn som en nødvendighed for at familien fik mad på bordet. I dag har børn fritidsjob for at få ekstra lommepenge. Skriv en artikel der beskriver og fortæller omkring børnearbejdet før og nu, med fokus på børns lønarbejde i det danske industrisamfund Lav en konkret beskrivelse af et barns vilkår på arbejdsmarkedet i starten af 1900 tallet - f. eks en beretning om stripperdrengens arbejde, liv og vilkår på C.W. Obels tobaksfabrik Hvordan ser børns og unges arbejde, liv og vilkår ud i 2012 i Danmark? Hvad og hvordan har det ændret sig i gennem det sidste århundrede? Dan paralleller mellem det børnearbejde, der fandt sted i Danmark for 100 år siden og det der i dag finder sted i mange tredjeverdenslande i dag. Hvad kan vi gøre ved børnearbejde? o Madsen, Agnete Birger: Barnepiger og stripperdrenge o Rostgaard, Marianne: Aalborgbogen 2004 Tobakken og byen o Hansen, Anette Eklund: Børnearbejde, en antologi om 1900-tallets børn og arbejde o Søg informationer på nettet Emne 2: Udannelsesvilkårene ser i dag helt anderledes ud, end de gjorde for hundrede år siden og heldigvis for det. Lav en artikel der beskriver uddannelsesvilkår dengang og nu Hvordan så skoledagen ud for f.eks. en stripperdreng eller en mælkedreng? Hvor længe var der skolepligt - skolelovgivningen Var der forskel på piger og drenge? Hvordan så skolen på børnearbejdet som jo tog en meget stor tid af børnenes tid og kræfter. F. eks mælkedrengene? Sammenlign med de uddannelsesvilkår og muligheder vi har i dag. Ser det anderledes ud i den tredje verden? o Madsen, Agnete Birger: Barnepiger og stripperdrenge o Bladt, Inger og Marianne Rostgaard: Aalborgbogen 2004 Tobakken og byen o Hansen, Anette Eklund: Børnearbejde, en antologi om 1900-tallets børn og arbejde o Søg informationer på nettet

7 Emne 3: Livet som barn og ung i Danmark har ændret sig enormt siden stripperdrengenes tid Skriv en artikel med udgangspunkt i bydrengen Adolfs og bypigen Idas beretninger om opvæksten for hundrede år siden, samt Andreas og Niels beretning om livet som børnearbejder på C.W. Obels Tobaksfabrik Se på Jeres eget liv i forhold til deres fortællinger. Hvilke væsentlige ændringer og holdninger ser I? Kan disse meget forskellige opvækstvilkår sammenlignes på nogen måde? o Madsen, Agnete Birger: Barnepiger og stripperdrenge o Bladt, Inger og Marianne Rostgaard: Aalborgbogen 2004 Tobakken og byen o Hansen, Anette Eklund: Børnearbejde, en antologi om 1900-tallets børn og arbejde o Søg informationer på nettet Emne 4: Sensationsartikel C. W. Obels Tobaksfabrikker brændte to gange, udarbejd et fiktivt interview med f.eks. en arbejder, ledelsen eller en brandmand. Brug eks. overskriften: Tobakken brænder Påsat? Tilskadekomne? Konsekvenser? Søg informationer på nettet omkring brandene. Eller: Stripperdrengene forsøgte i 1898 at organisere en strejke, da de ønskede med i løn; deres forældre og mestrene tvang dem tilbage til arbejdet. Skriv en artikel ud fra drengenes, forældrenes eller ledelsens synsvinkel, brug eksempelvis følgende overskrift; stripperdrengen strejker Konsekvenser af strejken? Faktabokse omkring løn, krav og virkning af strejken o o o Madsen, Agnete Birger: Barnepiger og stripperdrenge

8 Emne 5: Artikel omkring familien Obel og Den Obelske Familiefond Skriv en artikel hvor der redegøres for familiens Obels historie (ejerskab af fabrikken mm.) samt den Obelske Familiefond Fabrikkens historie fra 1787 til 1996 (tidslinje eller faktabokse) Faktabokse omkring vigtige personer og årstal; hvem er familien Obel (vælg centrale personer ud) Informationer omkring fonden o Rostgaard, Marianne: Aalborgbogen 2004 Tobakken og byen o Samt søg information på nettet. Emne 6: Artikel omkring Peter Sabroe og datidens samfundskritiske journalistik Hvem var Peter Sabroe? Hvilken rolle spillede han i forhold til fattige folks vilkår? søg informationer på nettet, eksempelvis: eller Beskriv evt. FN's Børnekonventioner (søg informationer på nettet) Emne 7: Artikel omkring livet som fabriksarbejder på Obels Tobaksfabrik omkring 1900 Fakta omkring fabrikken omkring 1900, antal arbejdere (mænd, kvinder og børn), funktioner, lønforhold mm. Overblik over antal arbejdere over tiden Digt evt. øjenvidneberetning o Bladt, Inger og Marianne Rostgaard: Aalborgbogen 2004 Tobakken og byen o Filmen Farvel til tobakken

9 Emne 8: Artikel omkring barndommen som rig og fattig omkring 1900 Der var stor forskel på opvæksten som rig eller fattig. Børn i fattige familier måtte eksempelvis arbejde for at opretholde familiens eksistens. Beskriv en almindelig dagligdag for børn i forskellige sociale klasser Lav evt. tegneserie, skema over døgnrytme eller dagbog o Find inspiration på eller find litteratur, eksempelvis: Født til gås eller grød (fra serien Børn i historien), Stripperdrenge og barnepiger af Agnete Birger Madsen eller Børn på arbejde af Anne-Dorte Jørgensen Emne 9: Fagforeningernes historie og arbejdernes vilkår Undersøg hvordan fagforeningen har udviklet sig. Kom f.eks. ind på hvem, hvor, hvorfor og hvornår fagforeningen blev startet. Undersøg også hvordan fagforeningen er opbygget i dagens Danmark. Beskriv arbejdernes arbejdsforhold i tiden omkring 1900-tallet. F.eks. arbejdstid, løn, arbejdsnedlæggelser. Se også på forskellene mellem mænd, kvinder og børn. o Ole Hyldtoft m.fl. Det industrielle Danmark kap. 9 o Samt info på Aalborg Historiske Museum Emne 10: Tobaksindustrien før og nu Skriv en artikel om hvordan tobaksindustrien har udviklet sig i tidens løb. Se på datidens reklamer og sammenlign dem med nutidens. Undersøg også om der er sket en holdningsændring til det at ryge. o o piber/cigaret o omheder/c.w._obel_as

10 Emne 11: Jeg arbejder som stripperdreng I skal skrive et læserbrev til avisen, hvor I beskriver en typisk arbejdsdag for en stripperdreng. Læserbrevet skal vinkles så det tydeligt fremgår at stripperdrengen kæmper for bedre arbejdsforhold. Derfor kan der indgå informationer om f.eks. arbejdsforhold, løn, arbejdsopgaver, arbejdstid o.s.v. o Bladt, Inger og Marianne Rostgaard: Aalborgbogen 2004 Tobakken og byen o Barnepiger og stripperdrenge Om børns arbejde i det danske industrisamfund Supplerende litteratur s links og ideer til artikler Fremlæggelse af artiklerne: Her er det vigtigt at I fortæller om, hvad I har skrevet, hvorfor I har valgt at gøre det sådan og redegør for, hvad I har lært (vis artiklen, billeder og andet på PowerPoint). Overvej følgende; skal artiklen læses op og/eller udleveres? Overvej følgende omkring artiklen Artiklens tema; hvad handler artiklen egentlig om? Artiklens historie; belyser den temaet, giv eksempler, hvad er godt, er der noget der ikke fungerer godt? Opbygning; hvordan hænger indledning og afslutning sammen? Brug af faktabokse, manchet mm? Kildehenvisning og brug af kilder; redegørelse for research, er der nok dokumentation? Kildekritik? Relevant info? Fokus på sproget; passer sproget til historien og evt. fortæller? Brug af billeder, hvorfor/hvorfor ikke? Hvad har I lært af at skrive artiklen? Respons til andre: Kommentarer til ovenstående punkter Troværdighed; virker artiklen troværdig, indhold, form? Relevans i forhold til emnet; hvad har I lært af at læse artiklen? Næste side: Artikel om Skejbyulykken, Demokraten 24/

11