DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER"

Transkript

1 Rekommandationer Ved akut colonileus bør der, hvis muligt, foretages T-skanning med i.v. kontrast Behandling af colon ileus bør om muligt foregå i dagtiden og med deltagelse af kolorektalkirurg Der er fire behandlingsmodaliteter ved behandling af colonileus og -obstruktion: Anlæggelse af stent, anlæggelse af aflastende stomi, resektion med eller uden primær anastomose og damage control surgery Er tumorstadiet ikke fastlagt, anbefales anlæggelse af stent eller aflastende stomi ved venstresidig colontumor (akut obstruerende tumorer i eller analt for venstre fleksur) og resektion ved højresidig colontumor (akut obstruerende tumorer oralt for venstre fleksur) Stent anlægges kun, hvis der ikke er mistanke om perforation Ved fækulent peritonit anbefales resektion med stomianlæggelse eller evt. damage control kirurgi D B D Mekanisk colonileus og -obstruktion Mekanisk ileus som debut symptom ses hos ca. 14 % af danske KR patienter jf. tidligere DG årsrapporter og stemmer overens med hvad der ses i andre lande. Venstresidig colon obstruktion er hyppigst forekommende og udgør ca. 70 % af alle med colonileus [1]. Ved komplet obstruktion er der tale om manifest colon ileus. Risikoen for perforation af coecum ved colon ileus stiger ved radiologisk fund af coecums diameter 12 cm, og akut aflastning anbefales [2]. Diagnosen colonileus kan stilles ved T oversigt med en høj sensitivitet (91%) og specificitet (91%) [3]. T oversigt kan identificere den anatomiske lokalisation af obstruktionen og vurdere sværhedsgraden af ileus ud fra coecums diameter. T scanning med intravenøs kontrast kan herudover ofte afklare årsagen til ileus, påvise evt. tegn på iskæmi og tumorstadiet kan fastlægges. Herved kan behandlingsstrategien og dens timing planlægges mere effektivt [4]. T scanning kan suppleres med rektal indhældning med vandig kontrast, hvorved kompletheden af stenosen kan afklares nærmere. T scanning synes derfor at være konventionel røntgenindhældning overlegen [3]. Alternativt kan den radiologiske diagnose colonileus stilles ved colon indhældning med vandopløselig kontrast. Undersøgelsen har 96 % sensitivitet og 98 % specificitet [5]. Behandlingsstrategien ved obstruerende coloncancer er afhængig af bl.a. den kliniske tilstand og lokalisation af den obstruerende tumor. Behandlingsmodaliteterne udgøres af aflastning med stent eller stomi, akut operation, herunder resektion, og damage control surgery Akut operation for coloncancer er i Danmark fortsat forbundet med en ganske høj 30-dages mortalitet på 16,3 % [6,7]. Ved akut resektion er såvel morbiditet

2 som mortalitet højere sammenlignet med elektiv resektion [6] og med højere risiko for kolostomianlæggelse [8]. I behandlingen af akut colonobstruktion, uden perforation, synes det derfor ønskeligt at konvertere fra akut til elektiv operation, hvilket også vil muliggøre stadieinddeling. Herved kan patienter med metastaserende cancer uden tegn på perforation skånes for et operativt indgreb. Behandling af colonileus bør om muligt foregå i dagtiden og med deltagelse af en kolorektalkirurg [9]. Morbiditet, mortalitet og anastomoselækageraten er sandsynligvis højere, når operationen foretages af en kirurg uden subspecialisering i kolorektal kirurgi [10, 11-16]. Langtidsoverlevelse efter akut kolorektal resektion for cancer er sandsynligvis også relateret til kirurgens subspecialisering [13, 16]. Schuster et al. har dog vist i et retrospektivt studie, at 30-dages mortaliteten ved akut kolorektal kirurgi ikke var højere, når indgrebet blev udført af en ikke-kolorektal kirurg [17]. Aflastning med stent Der er i de seneste år et stigende antal af publikationer som omhandler anlæggelse af selvekspanderende metalstent i colon. I en metaanalyse fra 2013 med 14 randomiserede og retrospektive studier, hvor stent anlæggelse som bridge to surgery og akut colon resektion for venstresidig colon cancer blev sammenlignet, havde stentgruppen højere rate af primær anastomose, lavere rate af anastomoselækage og lavere morbiditet, men der fandtes ingen forskel i indlæggelsestid, mortalitet eller langtidsoverlevelse [18]. Denne metaanalyse viste høj teknisk og klinisk succesrate af stentanlæggelse på henholdsvis 97 % og 94 %. Succesraterne var dog henholdsvis 76 % og 73 % ved analyse af kun randomiserede studier. Stentgruppen havde højere anastomoserate og lavere stomirate på 25 %. Denne forskel var dog også mindre ved analyse af kun randomiserede studier. En anden metaanalyse viste tilsvarende fordele af stent frem for akut resektion [19]. En ochrane metaanalyse af stent versus akut colon resektion hos 207 patienter, viste højere klinisk succesrate i gruppen, der var akut reseceret, men kortere indlæggelsestid og lavere blodtab i stent-gruppen. Stentrelaterede komplikationer blev beskrevet som acceptable (stentrelateret perforation 5.8 %, stentmigration 2.1 % og stentobstruktion 2.1 %) [20]. I et retrospektivt studie, der sammenlignede stent med aflastende stomianlæggelse, fandt man økonomisk besparelse og kortere indlæggelsestid i stent-gruppen, men ingen forskel i klinisk succesrate [21]. I en metaanalyse omfattende 197 patienter fra 3 randomiserede studier, fandt irocchi et al. [22] en signifikant højere klinisk succesrate i akut resektions-gruppen end i stent-gruppen. Der var højere rate af primær anastomose i stent-gruppen. Teknisk succesrate varierer i litteraturen mellem %. Der henvises til tabellen med oversigt over de forskellige metaanalyser og randomiserede studier (link). Der er i litteraturen beskrevet varierende rater af tarmperforation i forbindelse med stentanlæggelse [23-28]. (se tabel (link)). De fleste stent-relaterede perforationer opstår i de første dage efter anlæggelsen [19]. Perforation opstår på grund af selve stent-indføring eller forudgående ballon-dilatation af

3 strikturen. Der kan også være perforation af det dilaterede tarmsegment oralt for tumoren [28]. Risikoen er muligvis ikke relateret til typen af stenten [29]. I en systematisk gennemgang af 82 studier (2287 patienter) kunne Datye et al [30] ikke vise signifikant forskel i perforationsraten mellem stent som palliation eller bridge to surgery. Den totale perforationsrate var 4,9 %, hvoraf ca. halvdelen skete i det første døgn. Risikofaktorer for perforation var kemoterapi, stråleterapi og steroider. Mortalitet blandt patienter med perforation var 16,2 %. Graden af obstruktion bør tages i betragtning ved analyse af perforationsrisiko. I en netop publiceret retrospektiv opgørelse med 130 patienter rapporteres, at perforationsraten er associeret med vinklingen af stenosen [29], et forhold, som også bør tages i betragtning inden evt. stentanlæggelse. Et randomiseret, hollandsk multicenter-studie, der sammenlignede stent med palliativ kirurgi for metastaserende colon cancer, blev lukket før tid på grund af høj perforationsrate i stent-gruppen. I dette studie, fik seks ud af 11 patienter tarmperforation, og yderligere tre havde asymptomatisk perforation [23]. En vellykket stentanlæggelse stiller store krav til både teknisk færdighed, apparatur og organisation - især i den akutte situation. Behandlingen bør derfor kun udføres på afdelinger, som besidder dette set-up. På den enkelte afdeling bør stent-behandling holdes på få hænder af hensyn opretholdelse af rutinen. Lee et al. [31] har beskrevet en learning curve efter at have analyseret resultater af stent-behandling hos 120 patienter udført af en enkelt endoskopør. Den tekniske og kliniske succesrate steg, og komplikationer faldt i takt med stigende antal procedurer. De konkluderede, at en erfaren endoskopør kunne udføre stentanlæggelse mere effektivt efter 30 procedurer. I et retrospektivt dansk studie [32], hvor proceduren blev udført eller superviseret af en erfaren kolorektal kirurg, rapporteres høj teknisk og klinisk succesrate, henholdsvis 100 % og 88%. Behandling med kurativ intention Hos patienter uden fjernmetastaser muliggør stentanlæggelse præoperativ optimering og stenten danner bridge to surgery. Proceduren har høj teknisk og klinisk succesrate og er associeret med lav stomirate [33]. Anlæggelse af stent i en malign tumor kan teoretisk set forringe langtidsprognosen gennem en øget risiko for fjernmetastasering og lokal invasion på grund af mikroperforation eller manifest perforation. Denne risiko er utilstrækkeligt belyst endnu. Kim et al. [34] har i et case control studie fundet signifikant lavere overall- og cancerfri 5-års overlevelse hos stent-behandlede patienter. Et retrospektivt dansk studie af 34 stent-behandlede patienter, som bridge to surgery, har dog vist en kumuleret 30 dages mortalitet på 3% og 3-års overlevelse på 74 % [32]. I dette studie blev stentprocedurerne foretaget eller superviseret af erfarne kolorektal kirurger. Tung et al. [35] har vist i et studie med 48 patienter, der var randomiseret til stent versus resektion, ingen signifikant forskel i recidiv-frekvens, 5-års overlevelse eller cancer-specifik overlevelse. Opfølgningsperioden for stent-behandlede patienter var 65 måneder. Zhang et al [36] fandt i deres metaanalyse af otte studier (601 patienter) ingen signifikant forskel i 1-, 2- eller 3-års overlevelse mellem stent-

4 behandlede patienter og opererede patienter. Flere retrospektive opgørelser [37-40] viste ingen forskel i 5-overlevelse mellem stent- og ikkestentbehandlede patienter med colon cancer. Palliativ behandling Stent-behandlingen muliggør stadieinddeling; således undgår patienter med metastaserede sygdom stomi og forringet livskvalitet forbundet med at have en stomi. Meisner et al. [41] har i et prospektivt multicenter-studie af stent som palliation demonstreret en teknisk succesrate på 98,4 %, en klinisk succesrate på 87,8 % og lav komplikationsrate (perforation 5,1 %, migration 5,5 %). Mortaliteten var under 2 % (to patienter døde, en efter 24 dage og en efter 34 dage). Perforationsrisikoen synes at være et endnu uafklaret problem. Et hollandsk randomiseret studie, der sammenlignede akut resektion med stent til palliation af mekanisk ileus hos patienter med metastaserende colon cancer blev stoppet før tid grundet høj frekvens af stent-relaterede perforationer (6 perforationer ud af 11 anlagte stent) [23]. Et andet problem ved stent som palliation er migration. Stent migration har en incidens på op til 10,5% [18]. Migration kan relateres til behandling af pallierende kemoterapi (idet den af behandlingen udløste respons kan resultere i tumorskrumpning), eller til stent type og diameter. Migrationsraten forventes at øges i takt med længere overlevelse pga. mere effektiv pallierende kemoterapi. Aflastning med stomi Der er sparsom evidens for aflastende stomi som en initial procedure ved colonileus. I det randomiserede danske studie fra 1995 med aflastende stomi versus akut resektion var der samme mortalitet i grupperne, men længere indlæggelsestid i stomigruppen [42]. Stomi anlæggelse har stadig en plads i den akutte behandling af mekanisk colon ileus, især ved mislykket stentanlæggelse, manglende ekspertise eller hos patienter med svær komorbiditet [43]. héreau et al.[44] har publiceret et retrospektivt studie af 83 patienter med akut kirurgi for colon ileus, hvor 61 patienter havde fået anlagt aflastende sigmoideostomi. Efterfølgende elektiv colon resektion var mulig hos 74 % med median 11 indlæggelsesdage og 30-dags mortalitet på 5 %. Loop-transversostomi (i højre side af abdomen og uden deling af kar), eller loop-ileostomi anbefales som alternativ ved stor gennemvokset tumor, hvor neoadjuverendet kemoterapi mhp. downstaging ofte er indiceret [45]. Akut operation med resektion Der foreligger kun få prospektive opgørelser af metodevalg ved kirurgisk behandling af mekanisk colon ileus. Et ældre ochrane review [46] kunne ikke påvise forskelle i resultaterne mellem resektion og primær anastomose versus aflastning med stomi og efterfølgende resektion og anastomose. Der er rapporteret anastomoselækage med en frekvens på 2,5-5,2 % i retrospektive studier af akut højresidig colon resektion [47, 48]. Ved venstresidig colonobstruktion (akut obstruerende tumorer i eller analt for venstre fleksur) kan der foretages primær resektion med anlæggelse af

5 anastomose forud gået af en peroperativ antegrad skylning eller manual tømning af den dilaterede colon oralt for tumor. Kam et al. viste i deres systematiske gennemgang signifikant højere anastomoselækagefrekvens på 7 %, hvis der var foretaget antegrad skylning mod 1% efter manual tømning. Der var signifikant højere 30-dages mortalitet efter antegrad skylning (7.2 % vs 1%) [49]. Hartmanns operation er en foretrukken operativ strategi hos patienter med høj risiko for anastomoselækage [50]. Subtotal kolektomi med samtidig anlæggelse af ileo-sigmoidal eller ileorektal anastomose kan foretages som et alternativ til en primær resektion og har en 30-dages mortalitet på under 10 % [51] og en lavere anastomoselækage-rate sammenlignet med resektion [52]. I det nationale DG studie var lækageraten dog 18 % efter akut kolektomi med ileorektal anastomose [6]. Et randomiseret studie sammenlignede subtotal kolektomi med primær resektion og peroperativ antegrad skylning [53] og fandt ingen signifikant forskel i morbiditet og mortalitet. I Danmark er lækageraten efter akut colon resektion 4,5 % ifølge en DG rapport [54]. Ved venstresidig colonileus bør aflastning tilstræbes enten ved anlæggelse af aflastende (transverso- eller ileo-) stomi eller ved anlæggelse af selvekspanderende metalstent; begge med henblik på evt. senere kurativ kirurgi. Ved fund af dissemineret sygdom kan såvel aflastende stomi som stent være definitiv kirurgisk behandling. Der bør udvises forsigtighed ved anlæggelse af stent i tilfælde af komplet obstruktion og muligvis ved betydelig vinkling af stenosen. Ved højresidig colonobstruktion (akut obstruerende tumorer oralt for venstre fleksur) uden fækulent peritonit kan (udvidet)højresidig hemikolektomi med primær ileo-kolisk anastomose foretages. Perforation Akut laparotomi er indiceret ved mistanke om perforation eller ved mislykket stent-anlæggelse. Perforation har en relativt høj mortalitet, især ved samtidig komorbiditet eller høj alder [55,56]. Ved resektion af perforeret højresidig colon tumor med fækulent peritonit anbefales at lægge den orale tarmende eller evt. begge tarmende frem som stomi(er). Perforation ved obstruerende venstresidig colon tumor kan opstå enten ved/i selve tumoren eller i coecum. Primær anastomose anbefales ikke ved resektion af en perforeret venstresidig colon tumor. Resektion med anlæggelse af kolostomi (Hartmanns operation) bør foretrækkes [56]. Subtotal kolektomi og anlæggelse af en ileostomi kan være indiceret ved venstresidig colon tumor og coecum perforation. Ved samtidige perforation og septisk shock, kan damage control kirurgi foretages (der henvises til afsnittet om damage control kirurgi (link)).

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Cytoreduktiv kirurgi (CRS) kombineret med hyperterm intraperitoneal kemoterapi (HIPEC) er en behandling af peritoneal karcinose med kurativ intention CRS+HIPEC bør udføres, såfremt komplet

Læs mere

Laparoskopisk kirurgi. Implementering. Metoder

Laparoskopisk kirurgi. Implementering. Metoder 64 Laparoskopisk kirurgi Siden den første laparoskopiske colonresektion blev udført i 1991 er antallet af udførte procedurer steget rapidt. Midt i 1990 erne var der en vis tilbageholdenhed med proceduren

Læs mere

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat

Læs mere

Dansk Kolorektalcancer Databases kvalitetsindikatorer fra 2013, algoritmer

Dansk Kolorektalcancer Databases kvalitetsindikatorer fra 2013, algoritmer Dansk Kolorektalcancer Databases kvalitetsindikatorer fra 2013, algoritmer 1. Afholdt MDT konference ved nydiagnosticeret rektumcancer 2. Ekstramural venøs invasion 3. Lækage af rektumanastomose ved elektiv

Læs mere

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater

Læs mere

S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per

S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per Side 1 af 16 S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per 01.11.2015 02. Tidsperiode Diagnosedato 02. Tidsperiode År 02. Tidsperiode Kvartal 02. Tidsperiode Måned 03. Basisinformation CPR status

Læs mere

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Baggrund I takt med en øget specialisering inden for kirurgien og et øget krav om kvalitet i behandlingen, er der

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i

Læs mere

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk afdelingskode (indberettet) x x x x x x x x x x x x x x x x 01.

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Ved kurativt intenderet resektion anbefales det, at der som minimum foretages resektion med deling af tumorbærende kar svarende til D2-lymfeknuderesektion Ved compromised resection kan

Læs mere

CT og oversigt over abdomen. Lektion 2. CT af abdomen

CT og oversigt over abdomen. Lektion 2. CT af abdomen CT og oversigt over abdomen. Lektion 2 CT af abdomen Systematisk gennemgang CT af abdomen ved akutte abdominale smerter CT scanningen består af 2-300 axiale billeder 2 Systematisk gennemgang CT af abdomen

Læs mere

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder

Læs mere

Testeksempel CT thorax

Testeksempel CT thorax CT og oversigt over abdomen. Lektion 2 CT af abdomen ved akutte abdominale smerter CT af abdomen CT scanningen består af 2-300 axiale billeder 2 CT af abdomen ved akutte abdominale smerter Testeksempel

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012. 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012. 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering

Læs mere

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group DMCG.dk Repræsentantskabsmøde 4. marts 2015 DMCG.dk Benchmarking Consortium Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Colons anatomi Forfattere: CAB, LBU Gælder fra: -- Gælder til:

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Colons anatomi Forfattere: CAB, LBU Gælder fra: -- Gælder til: Forståelse for colons anatomi er essentiel for at kunne foretage cancerkirurgi. For at opnå en ensartet registrering af operationsdata i DCCG er en så præcis definition som muligt af de anatomiske strukturer

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Baggrund Anastomoselækage er fortsat en hyppig og alvorlig komplikation til kolorektal cancerkirurgi og er karakteriseret ved en stor heterogenitet. Dette gælder hyppighed, klinisk manifestation og konsekvenser

Læs mere

DCCG Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm PERIOPERATIVT SKEMA

DCCG Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm PERIOPERATIVT SKEMA DCCG Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm PERIOPERATIVT SKEMA (vejledning i udfyldelse side 9) DCCG SKEMA II indtastningsbilag 1 PERIOPERATIVT SKEMA CPR Efternavn Fornavn Hvis patienten

Læs mere

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi. Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere

Læs mere

DCCG kirurgiskema basis skema

DCCG kirurgiskema basis skema DCCG kirurgiskema basis skema 01. Cancertype Kolon Rektum Skal ikke registreres i DCCG (angiv årsag) 02. Årsag til ingen registrering Ikke klinisk primær tarmkræft Metakron tarmkræft Behandlet i privat

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014 Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

DCCG kirurgiskema basis skema

DCCG kirurgiskema basis skema 01. Cancertype DCCG kirurgiskema basis skema Kolon Rektum Skal ikke registreres i DCCG (angiv årsag) 02. Årsag til ingen registrering Ikke klinisk primær tarmkræft Metakron tarmkræft Behandlet i privat

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Stomidatabasen i Region Hovedstaden. Årsrapport 2011

Stomidatabasen i Region Hovedstaden. Årsrapport 2011 Stomidatabasen i Region Hovedstaden Årsrapport 2011...... Stomidatabasen i Region Hovedstaden Stomidatabasen i Region Hovedstaden. Regional database for patienter opereret med stomi i Region Hovedstaden

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Cases A-kursus 2014. Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox

Cases A-kursus 2014. Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox Cases A-kursus 2014 Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox Case 1 67-årig mand Sigmoideum-opereret for 1½ måned siden Oplæg til CT: Kvalme, opkastninger og stomistop gennem 2 døgn

Læs mere

CT og oversigt over abdomen

CT og oversigt over abdomen CT og oversigt over abdomen Akut abdomen Akutte abdominale smerter 1 Billeddiagnostiske muligheder Oversigt over abdomen Akut i. v. urografi Ultralydsundersøgelse af abdomen CT af abdomen 2 Billeddiagnostiske

Læs mere

CT og oversigt over abdomen

CT og oversigt over abdomen CT og oversigt over abdomen Billeddiagnostiske muligheder Oversigt over abdomen Akut abdomen Akutte abdominale smerter Akut i. v. urografi Ultralydsundersøgelse af abdomen CT af abdomen 1 2 Billeddiagnostiske

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning

Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom Behandlingsvejledning August 2009 Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom Definition Symptomgivende kompression af medulla spinalis eller cauda equina fra metastaserende

Læs mere

DMCG.dk Benchmarking Consortium Kapitel 3: Tyktarm- og endetarmkræft 2001-2012

DMCG.dk Benchmarking Consortium Kapitel 3: Tyktarm- og endetarmkræft 2001-2012 1 DMCG.dk Benchmarking Consortium: Tyktarm- og endetarmkræft DMCG.dk Benchmarking Consortium Kapitel 3: Tyktarm- og endetarmkræft 2001-2012 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Danish Colorectal

Læs mere

DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT

DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT DNOR Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT Indikatorer Side 1 af 12 INDIKATOR: Ia Overlevelse, generel Ia DNOR_01_001 Andel patienter der er i live 1 år efter operationsdato for

Læs mere

Nationale danske guidelines for behandling af divertikelsygdom

Nationale danske guidelines for behandling af divertikelsygdom Nationale danske guidelines for behandling af divertikelsygdom Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Dansk Kirurgisk Selskab Maj 2011 1 Forord Guidelines for behandling af divertikelsygdom og divertikulit

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm

Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Årsr apport 2004 Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Dansk Kolorektal Cancer Database Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Årsrapport 2004 Dansk Kolorektal Cancer Database

Læs mere

Årsrapport 2011. Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen. Dansk Kolorektalcancer Database

Årsrapport 2011. Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen. Dansk Kolorektalcancer Database Årsrapport 2011 Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen Dansk Kolorektalcancer Database Side 2 Baggrund Årsrapport 2011 fra Dansk Kolorektalcancer Database vedrørende kræft i tyktarm og endetarm,

Læs mere

Traume - abdomen. Damage Control

Traume - abdomen. Damage Control Traume - abdomen Damage Control En del af den resucitative procedure, hvor der opnås initial kirurgisk kontrol af blødning og kontaminering efterfulgt af en hurtig lukning, der er med til at sikre genetablering

Læs mere

Introduktion. 1. Organisation

Introduktion. 1. Organisation Variabelbeskrivelse, Kirurgidatasæt 2014 Side 1 Introduktion Datasættet er opbygget af variable fra det kirurgiske registreringsskema indført i 2014, fra patologernes registreringsskema og fra et datasæt

Læs mere

Robot assisteret radikal cystectomy (RARC) Herlev University Hospital Copenhagen, Denmark Gitte Lam,MD

Robot assisteret radikal cystectomy (RARC) Herlev University Hospital Copenhagen, Denmark Gitte Lam,MD Robot assisteret radikal cystectomy (RARC) Herlev University Hospital Copenhagen, Denmark Gitte Lam,MD. Kirurgisk evolution Åben kirurgi 1850 Kikkertoperation 1980 Robotassisteret kirurgi 2000 Evolution

Læs mere

Behandling af tarmkræft. i Danmark med fokus på den kirurgiske behandling

Behandling af tarmkræft. i Danmark med fokus på den kirurgiske behandling Behandling af tarmkræft i Danmark med fokus på den kirurgiske behandling August 2004 Indholdsfortegnelse 1 Faktiske forhold i Danmark 10 1.1 Baggrund 10 1.2 Patientforløb 10 1.2.1 Henvisning 11 1.2.2 Endoskopi

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR)

Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) Arbejdet med at samle alle danske børnecancerpatienter i Dansk Børnecancer Register (DBCR) blev påbegyndt 1/9 2004 ved stud. med. Agnethe Vale Nielsen (under

Læs mere

Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år. Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde

Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år. Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde Torsdag d. 30. Januar 2014, Odense Erik Jakobsen, Behandlingsresultater lungecancer DK 2003-2012

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT

DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT DNOR Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT Indikatorer Side 1 af 11 INDIKATOR: Ia Overlevelse, generel Ia DNOR_01_001 Andel patienter der er i live 1 år efter operationsdato for

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2011 Data opdateret 1 april 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende Kliniske

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm

Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Årsr apport 2006 Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Dansk Kolorektal Cancer Database Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Årsrapport 2006 Dansk Kolorektal Cancer Database

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 2. 2011 Data opdateret 12. Juli 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende

Læs mere

Præsentation af DECV

Præsentation af DECV Præsentation af DECV v/overlæge Lone S. Jensen Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. L, Århus Sygehus DECV Styregruppe Stående Udvalg Ad-hoc grupper Lokale grupper Forskning o.a. DECV-styregruppe Hvert Center

Læs mere

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm

Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Årsr apport 2007-2008 Revideret udgave Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Dansk Kolorektal Cancer Database Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Årsrapport 2007-2008

Læs mere

Vejledning til DCCG s KMS-skema 2017

Vejledning til DCCG s KMS-skema 2017 Side 1 af 9 Vejledning til DCCG s KMS-skema 2017 Basisskema Punkt 1. - 2. Cancertype Patienter med tyk- og endetarmskræft skal registreres i databasen. Endetarmskræft defineres som en cancer med anale

Læs mere

CT og oversigt over abdomen

CT og oversigt over abdomen CT og oversigt over abdomen Akut abdomen Akutte abdominale smerter Billeddiagnostiske muligheder Oversigt over abdomen Akut i. v. urografi Ultralydsundersøgelse af abdomen CT af abdomen 2 Billeddiagnostiske

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 4. kvartal 2012 DNOR data frosset 7. januar 2013. Data fra Landspatientregisteret modtaget 16. januar 2013. Rapport færdiggjort

Læs mere

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940

Læs mere

Ileus. Paralytisk ileus. Anders Tøttrup. Postoperativ paralyse

Ileus. Paralytisk ileus. Anders Tøttrup. Postoperativ paralyse Ileus Anders Tøttrup Der findes forskellige klinisk relevante inddelinger af. I dette kapitel er det valgt at foretage en primær inddeling i paralytisk og mekanisk, idet disse former behandlingsmæssigt

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 6-12 uger CRF 1. Dags Dato åå mm- dd 2. Patientens studieløbenummer 3.

Læs mere

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D.

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D. LUMBAL DISCUSPROLAPS Peter Helmig Overlæge Ph.D. Forekomst af rygsmerter Prolaps genese Prolaps genese Objektiv undersøgelse Tensionstegn ( SBT, Laseque) Refleksundersøgelse Rectaleksploration Ryggens

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II 1 Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 D Tarmkræft Overlæge Steffen Bülow, Hvidovre Hospital Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling af kolorektal cancer (KRC) bør samles i 10-15 kolorektale enheder med

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2013 DNOR data frosset april 201 Data fra Landspatientregisteret modtaget 16. april. Rapport færdiggjort 30. april. Rapport

Læs mere

Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen

Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen Erfaringer med opfølgning af fynske patienter efter kurativt intenderet behandling af første tilfælde af lungecancer fundet ved udredning i perioden 2007 2013 (opgjort november 2014) Rapport udarbejdet

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2012 DNOR data frosset april 201 Data fra Landspatientregisteret modtaget 26. april. Rapport færdiggjort maj. Rapport udarbejdet

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler

Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler 1 AKUT KIRURGIDATABASEN Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle patienter, der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter, som opfylder indikatoren. Uoplyst: Patienter

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 12 måneder CRF 1. Dags dato åå mm-dd 2. Patientens studieløbenummer

Læs mere

Stomidatabasen i Region Hovedstaden

Stomidatabasen i Region Hovedstaden Stomidatabasen i Region Hovedstaden Årsrapport 2010 Stomidatabasen i Region Hovedstaden Stomidatabasen Regional database for patienter opereret med stomi i Region Hovedstaden Årsrapport for 2010 Udgivet

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm

Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Årsrapport 2009 Dansk Kolorektal Cancer Database Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Årsrapport 2009 DCCG, 2011 Grafisk produktion:

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling

Læs mere

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR Dansk Lunge Cancer Register Årsmøde 2013 Erik Jakobsen, Leder Årets Highlights 1.Markant stigende overlevelse totalt 2.Markant stigende overlevelse efter kirurgi 3.Patobank nu med data 4.Forløbstider

Læs mere

KOLO-REKTALE METASTASER I LEVEREN

KOLO-REKTALE METASTASER I LEVEREN Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for KOLO-REKTALE METASTASER I LEVEREN Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Kræftstyregruppen, august 2008 Det faglige

Læs mere

Cancer og ernæring. Benedicte Wilson, overlæge, afd S, OUH

Cancer og ernæring. Benedicte Wilson, overlæge, afd S, OUH Cancer og ernæring Benedicte Wilson, overlæge, afd S, OUH 1 ASPEN guidelines A major distinction between therapeutic trial of efficacy of a drug or a procedure and the feeding of nutrients known to be

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Patienter opereret radikalt for kolorektal cancer bør som minimum følges op med CT-scanning af lever og lunger efter 12 og 36 måneder Der bør koloskoperes for metakron cancer hvert 5.

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HJERNEMETASTASER

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HJERNEMETASTASER NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HJERNEMETASTASER Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter

Læs mere

Den kirurgiske behandling af peniscancer. 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa

Den kirurgiske behandling af peniscancer. 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa Den kirurgiske behandling af peniscancer 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa Disposition Penisbiopsi hvor og hvordan Peniskirurgi Tumortilpasset Lymfeknudekirurgi morbiditet Organbevarende

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere

Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase. Diagnose. Peniscancerdatabasen. Patientoverblik. CPR-nr.

Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase. Diagnose. Peniscancerdatabasen. Patientoverblik. CPR-nr. Peniscancerdatabasen Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Patientoverblik CPR-nr. Navn: Diagnose Dato for biopsitagning: dd-mm-åååå Er patienten set på højt specialiseret

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Dansk Lungemedicinsk Selskab

Dansk Lungemedicinsk Selskab 1 Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Stadieinddeling af lungecancer med fokus på endoskopisk ultralyd. Dato: Juli 2014 Retningslinje nummer: Udarbejdet af: Paul Frost Clementsen, Torben Riis Rasmussen.

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9 Sundhedsanalyser Sagsnr: 14/15288 30. november 2015 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) Pakkeforløb for kræftområdet (organspecifik kræfttype) Dokumentet indeholder svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i. tyk- og endetarm. (DCCG.dk) National årsrapport januar december Version 7.

Landsdækkende database for kræft i. tyk- og endetarm. (DCCG.dk) National årsrapport januar december Version 7. Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG.dk) National årsrapport 2016 1. januar 2016 31. december 2016 Version 7.0 Side 2 af 213 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de

Læs mere

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende

Læs mere

Gynækologisk afdeling

Gynækologisk afdeling Slutrapport Gynækologisk afdeling Februar 2014 Enhed for Akut Smertebehandling 1 Indholdsfortegnelse Baggrund s. 3 Patientforløb-COVA s. 4 Patientforløb-tarmendometriose s. 6 Tiltag s. 8 Forslag til gynækologisk

Læs mere

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Medicinsk Forskningsårsstuderende Anne Gisselmann Egekvist Lektor, Overlæge,

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Mammaradiologi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Lene Hjerrild Iversen

Lene Hjerrild Iversen Kvaliteten af den iske behandling for colorectal cancer relateret til antallet af udførte operationer og isk uddannelse En litteratur gennemgang Lene Hjerrild Iversen 1 Anvendte forkortelser: HVH: Highvolume

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Onkologisk behandling af patienter med nedre GI cancer. Helle A. Jensen Onkologisk afd. R Odense Universitetshospital

Onkologisk behandling af patienter med nedre GI cancer. Helle A. Jensen Onkologisk afd. R Odense Universitetshospital Onkologisk behandling af patienter med nedre GI cancer Helle A. Jensen Onkologisk afd. R Odense Universitetshospital Agenda Baggrund incidens og prævalens Baggrund generel onkologi Generelt kolorektal

Læs mere

Volumen og kvalitet i cancerkirurgi. Peer Wille-Jørgensen, overlæge, dr. med. Kirurgisk afdeling K Bispebjerg Hospital, DANMARK

Volumen og kvalitet i cancerkirurgi. Peer Wille-Jørgensen, overlæge, dr. med. Kirurgisk afdeling K Bispebjerg Hospital, DANMARK Volumen og kvalitet i cancerkirurgi Peer Wille-Jørgensen, overlæge, dr. med. Kirurgisk afdeling K Bispebjerg Hospital, DANMARK IS BIG BEAUTIFUL???? Eller: Er antallet af indgreb ligefrem proportional med

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG)

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Side 2 af 182 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser inkl. overlevelsesanalyser

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres?

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres? Årehinde Retinalt pigmentepitel (RPE) Sanseceller (Neuroretina) Glaslegeme Nethinden består af neuroretina og det retinale pigmentepitel (RPE) 1 Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation

Læs mere

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af

Læs mere