Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august Af Kristian Thor Jakobsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen"

Transkript

1 Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort, at man politisk ønsker, at unge færdiggør deres videregående uddannelser hurtigere. Dette notat ser på, hvordan længden af studietiden har udviklet sig for unge, der har fuldført en lang videregående uddannelser siden år. Den gennemsnitlige studietid for dimittender fra de lange videregående uddannelser er faldet fra godt, år i til godt 5,9 år i. Den gennemsnitlige studietid er således faldet inden for samtlige uddannelsesretninger. Dimittender fra de humanistiske uddannelser har den længste gennemsnitlige studietid med godt år i, mens dimittender fra de tekniske uddannelser havde den korteste med godt 5,5 år. Faldet i studietiden skyldes primært et fald i studietiden på kandidatdelen af uddannelserne. Dimittender fra henholdsvis Københavns og Roskilde Universitet var i typisk længst tid om at fuldføre deres uddannelse, mens dimittender fra Aalborg Universitet havde den klart korteste studietid. Dimittender fra de samfundsvidenskabelige uddannelser fra har arbejdet mest ved siden af deres kandidatuddannelse med ca.,5 ugentlige løntimer, mens dimittender fra tekniske og sundhedsvidenskabelige studier kun havde godt 5,5 ugentlige løntimer. Flere løntimer ved siden af studiet ser dog ikke ud til at forlænge studietiden på kandidatdelen for dimittender fra. De nuværende mange ordninger, fx karakterbonus ved tidlig studiestart, fremdriftsreform og begrænsning i antallet af SU-klip har karakter af kludetæppe, hvor effekten af det enkelte tiltag i forhold til dimittendalder kan være tvivlsom. Anbefaling: Det er samfundsøkonomisk attraktivt, at unge opnår en kompetencegivende uddannelse i en ung alder, og reguleringen bør rettes mod dette mål. Omvendt er det vigtigt, at en øget tilskyndelse til at fuldføre sin uddannelse hurtigere ikke fører til større frafald eller lavere uddannelseskvalitet. Området bør underkastes en samlet evaluering med henblik på at erstatte de mange nuværende regler med en mere enkel og målrettet regulering. I forbindelse

2 hermed bør effekterne af at erstatte SU en med lån og skatterabat ved lav dimittendalder undersøges. Endelig bør værdien af at en del studerende forbedrer deres kompetencer via studierelevant arbejde evalueres. Det gælder i særlig grad inden for samfundsvidenskabelige uddannelser. Kontakt Forskningschef Kristian Thor Jakobsen Tlf. 79 Klik her for at angive tekst.

3 . Baggrund Fokus på at nedbringe alderen for dimittender Seneste reform fra Der har i de seneste år fra politisk hold været fokus på at mindske antallet af år, der går fra, at unge fuldfører en gymnasial uddannelse til, at de unge fuldfører en videregående uddannelse. I den forbindelse er der indført en række reformer, som sigter mod at øge tilskyndelsen for unge til hurtigere at påbegynde og gennemføre en videregående uddannelse (Boks beskriver de centrale reformer). Siden midten af 99 erne har en række af SU-reformer bl.a. fokuseret på at give unge tilskyndelse til hurtigere at fuldføre en uddannelse ved bl.a. at reducere perioden, hvor man er berettiget til SU. Ved den seneste SU-reform i blev antallet af SU-klip for senstartere reduceret. Derudover blev der indført krav til, at de enkelte universiteter ved egen hjælp skulle mindske gennemførselstiden. Det er dog endnu for tidligt at evaluere effekterne af disse tiltag. Boks Centrale reformer, der bl.a. har haft til formål at sænke gennemsnitsalderen for dimittender fra de videregående uddannelser I 99 blev det såkaldte SU-klippekort indført, hvor de studerende kun fik ret til SU i, hvad der svarede til den normerede studietid på deres pågældende studie plus måneder. Den maksimale længde på klippekortet udgjorde seks år. I blev der med virkning fra 9 indført en bonus for tidlig studiestart i form af, at de unge kunne få deres adgangskvotient forhøjet med,, hvis de søgte ind inden for to år efter den adgangsgivende eksamen. Desuden blev der indført såkaldte specialekontrakter, der specificerede, hvor lang tid den enkelte studerende kunne bruge på deres speciale. I 9 blev der indført færdiggørelsesbonus på universitetsområdet, hvor universiteterne modtager et ekstra beløb for de studerende, der fuldfører enten deres bachelor- eller kandidatuddannelse inden for given tidsperiode (normeret tid for kandidatdelen og normeret tid plus et år for bachelordelen). I blev den seneste SU-reform vedtaget. Denne indeholdt bl.a. en bestemmelse om, at antallet af klip på SU-klippekortet bliver afkortet for de unge, der ikke starter på en videregående uddannelse senest to år efter færdiggørelsen af den adgangsgivende eksamen. Derudover blev kravene om fremdrift for de studerende skærpet, hvilket bl.a. indebærer, at unge hurtigere kan skæres i SU, hvis de ikke består et vist antal fag per semester. Samtidig blev mulighederne for at afmelde eksaminer fjernet. Samtidig skulle reformen også gøre det nemmere at lave studieskift og opnå merit ved udvekslingsophold. Samtidig skulle mulighederne for at tage sommerkurser forbedres. Udviklingen i studietid Med indførelsen af den såkaldte fremdriftsreform blev der givet yderligere tilskyndelser til at de studerende fuldfører deres pågældende uddannelse så hurtigt som muligt. Men hvordan har udviklingen i forhold til studietid været for dimittenderne fra de lange videregående uddannelser (LVU) indtil nu? En tidligere Krakaanalyse viste, at udviklingen i antallet af sabbatår før studiestart har fx været faldende siden uden at det kan forklares med konkrete politiske tiltag før 9. Dette notat ser nærmere på, hvor lang tid dimittender fra LVU har været om at fuldføre Jf. Jakobsen og Tofthøj (5): Antallet af sabbatår blandt studerende har været faldende gennem de seneste år.

4 deres studier siden. Desuden ses der kort på sammenhængen mellem længden af studiet og den studerendes erhvervsarbejde i årene op til dimission. Den tid, som de studerende er om at fuldføre deres LVU, kaldes i dette notat studietiden.. Udviklingen i den gennemsnitlige studietid Studietiden har været faldende siden Fra til steg antallet år som de enkelte dimittendårgange havde været om at fuldføre deres LVU fra ca., år til omkring,5 år, jf. Figur. Siden er studietiden for dimittenderne faldet til godt 5,9 år, og den gennemsnitlige studietid har således været faldende for praktisk taget alle dimittendårgange siden. Figur Udviklingen i antallet af studieår for dimittender fra LVU, - År,5,,,, 5,9 5, 5,7 5, på grund- eller kandidatdelen. En evt. periode mellem disse to forløb er ikke medtaget. Fald i studietid på tværs af uddannelsesretninger Humanistiske dimittender havde den længste studietid i Frem til var det dimittender fra de sundhedsvidenskabelige uddannelser, der havde haft den længste studietid med mere end 7 års studietid, jf. Figur. En del af forklaringen er at fx medicinstudiet havde og stadig har en længere normeret studietid end mange andre LVU er. Samtidig skyldes faldet i studietiden for de sundhedsvidenskabelige uddannelser fra til delvist, at den normerede studietid er blevet forkortet, men faldet i studietiden fremstår stadig markant for denne uddannelsesretning. I var det blandt de øvrige uddannelsesretninger dimittender fra de humanistiske uddannelser, der havde haft den længste studietid med godt år. Studietid for dimittender fra de humanistiske uddannelser er dog faldet med knap et år siden. Alle uddannelsesretninger har således oplevet et fald studietiden for deres dimittender frem mod, og i var det dimittender fra de tekniske uddannelser, der havde den korteste studietid med ca. 5,5 år. Det generelle fald i den gennemsnitlige studietid er således ikke kun et udtryk for sammensætningseffekt, hvor den generelle studietid falder, fordi unge i højere grad end tidligere søger mod uddannelser med typisk kortete studietid, men også unge basalt set bliver hurtigere færdige med deres LVU på tværs af uddannelsesretningerne.

5 År Figur Udviklingen i antallet af studieår for dimittender fra LVU fordelt efter studieretning, Hum. Nat. Samf. Sund. Tek. på grund- eller kandidatdelen. En evt. periode mellem disse to forløb er ikke medtaget. Primært studietiden på kandidatdelen, der er faldet Reduktionen i studietid fra til er primært sket på kandidatdelen jf. Figur. Fx faldt studietiden på bachelordelen af de humanistiske uddannelser kun med knap, år, mens studietiden på kandidatdelen var blevet nedbragt mere end et halvt år, når dimittender fra henholdsvis og sammenlignes. På de samfundsvidenskabelige uddannelser er praktisk taget hele faldet i studietiden sket på kandidatdelen, da studietiden på bachelordelen i forvejen var meget tæt på den normerede studietid. Indførelsen af specialekontrakterne i kan have bidraget til faldet på kandidatdelen. Samtidig er det dog tydeligt, at det stadig er på kandidatdelen, at det største potentiale for at forkorte studietiden ligger. Figuren inkluderer kun på de uddannelsesretninger, hvor det giver mening at opdele tiden på henholdsvis en bachelor- og kandidatdel, 5

6 Figur Ændring i studietid på henholdsvis bachelor- og kandidatdelen opdelt efter uddannelsesretning, - År,5 Bachelordelen År,5 Kandidatdelen,5,5,5,5,5,5 Hum. Nat. Samf. Hum. Nat. Samf. på grund- eller kandidatdelen. En evt. periode mellem disse to forløb er ikke medtaget. De stiplede linjer viser den forventelige normerede studietid på de forskellige dele af studiet Højeste dimittendalder blandt humanistiske dimittender Faldet i studietiden har også været medvirkende til at dimittendalderen har været faldende siden på samtlige uddannelsesretninger undtagen de tekniske, hvor den i forvejen var relativt lav, jf. Figur. Samlet set er dimittendalder blevet reduceret med ca. et halvt år. I var det ligesom i dimittender fra de humanistiske uddannelser, der havde den højeste gennemsnitsalder ved dimission med ca. år. Omvendt var dimittender fra de tekniske uddannelser ca. 7,5 år ved dimission. Figur År Ændring i den gennemsnitlige alder for dimittender på dimissionstidspunktet opdelt efter uddannelsesretning, Hum. Nat. Samf. Sund. Tek. Typisk havde dimittender fra Københavns og Roskilde Universitet i de længste studietider på tværs af uddannelsesretningerne, jf. Figur 5. Fx var dimittender fra de humanistiske

7 uddannelser på KU ca.,5 år om at fuldføre deres studier, mens dimittender fra Aarhus Universitet (AU) var omkring år om det samme. Dimittender fra Aalborg Universitet havde klart de korteste studietider for alle tre uddannelsesretninger. Figur 5 Gennemsnitlig studietid for dimittender opdelt efter uddannelsesretning og institution, Antal år 7 5 Hum. Nat. Samf. Kbh. Aarhus Syddansk RUC Aalborg CBS på grund- eller kandidatdelen. En evt. periode mellem disse to forløb er ikke medtaget. Det medvirker til at forklare, at den opgjorte studietid for naturvidenskab i Aalborg er kortere end fem år.. Sammenhæng mellem studietid på kandidatdelen og mængden af erhvervsarbejde Forskelle i studietid på tværs af uddannelsesinstitutionerne Mulighed for arbejde ved siden af studierne Samfundsvidenskabelige dimittender har arbejdet mest ved siden af studiet Studerende har mulighed for at supplere deres indkomst fra SU ved at arbejde ved siden af studiet. Nogle studerende kan derved komme til at bruge for meget tid på deres erhvervsarbejde, således at indsatsen på studierne må sættes ned, og studietiden derved risikeres at blive forlænget. Omvendt kan studierelevant arbejde også give de unge praktisk erfaring, der gør dem til mere attraktive kandidater efter dimission. Mængden af erhvervsarbejde ved siden af studierne bliver delvist begrænset via det fastsatte maksimale beløb som en studerende må have i lønindkomst for stadig at være berettiget til fuld SU. Dimittender fra de samfundsvidenskabelige uddannelser havde det højeste antal løntimer ved siden af studierne i med ca.,5 ugentlige løntimer, jf. Figur. Omvendt havde dimittender fra de sundhedsvidenskabelige og tekniske uddannelser knap ugentlige løntimer i gennemsnit. At dimittender fra LVU kan have en studietid, der er lavere end 5 år skyldes, at der ses på den effektive studietid, dvs. den periode hvor den enkelte studerende har været indskrevet på grund- eller kandidatdelen. En evt. periode mellem disse to forløb er ikke medtaget. Eksempelvis vil en studerende, der opnår en bachelorgrad på normeret tid, have en observeret studietid på ca.,75 år. 7

8 Figur Gennemsnitlige antal løntimer i - for LVU-dimittender, Timer Hum. Nat. Samf. Sund. Tek. [Tekst] Humanistiske dimittender fra RUC arbejder mest Dimittender fra RUC havde som udgangspunkt det højeste antal ugentlige løntimer i gennemsnit i årene op til dimission, jf. Figur 7. Fx havde dimittender fra de humanistiske uddannelser på RUC arbejdet godt timer om ugen i gennemsnit over de seneste tre år, mens tilsvarende dimittender fra Aarhus kun havde arbejdet omkring timer om ugen. På de samfundsvidenskabelige studier var det dog dimittender fra Københavns Universitet og Handelshøjskole (CBS), der havde det højeste snit i ugentlige antal løntimer med 9- timer. Dimittender fra henholdsvis Aarhus og Aalborg Universitet havde igen de laveste antal timer.

9 Figur 7 Ugentlige antal løntimer i gennemsnit for årene - for dimittender opdelt efter uddannelsesretning- og institution, Antal løntimer Hum. Nat. Samf. Kbh. Aarhus Syddansk Ruc Aalborg CBS Umiddelbart er der dog ingen sammenhæng mellem antallet af løntimer i årene op til dimission og tiden brugt på kandidatdelen af deres uddannelse for dimittenderne fra, jf. Figur. Der er altså ikke en tendens til, at erhvervsarbejde forlænger studietiden. 5 En grund til den manglende sammenhæng kan fx være, at de dygtigste studerende også er dem, der arbejder mest ved siden af studierne, og derfor påvirkes studietiden ikke i samme grad, som hvis knap så dygtige studerende vælger at arbejde mere ved siden af studierne. Omvendt kunne de dygtigste studerende måske også have gennemført deres studier endnu hurtigere, hvis de ikke havde haft studiearbejde. 5 Dette gælder også, hvis der ses på lønkroner i stedet for timer eller kun på fx dimittender fra de samfundsvidenskabelige uddannelser (se bilag for figurer). 9

10 Antal år Figur Sammenhængen mellem antal løntimer de seneste tre år og studietid på kandidatdelen for LVU-dimittender, Antal løntimer, - på kandidatdelen.

11 Titel Antal år Bilag Figur 9 Sammenhængen mellem skattepligtig løn fra de seneste tre år og studietid på kandidatdelen for LVU-dimittender, Skattepligtig løn, - på kandidatdelen. Figur Sammenhængen mellem antal løntimer de seneste tre år og studietid på kandidatdelen for LVU-dimittender fra de samfundsvidenskabelige udd., Titel på kandidatdelen.

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende

Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende Denne undersøgelse viser de danske universitetsstuderendes vurdering af deres uddannelse, dels hvor meget undervisning de får, dels kvaliteten af

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Semesterstartsundersøgelse. Sammenfatningsrapport

Semesterstartsundersøgelse. Sammenfatningsrapport Semesterstartsundersøgelse Sammenfatningsrapport På hvilket universitet studerer du? Svarprocent: 99% (N=67)Spørgsmålstype: Vælg en Københavns Universitet 29 Aarhus Universitet 256 Aalborg Universitet

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE SU

STUDIELIVSUNDERSØGELSE SU STUDIELIVSUNDERSØGELSE 2016 - SU Ref. PIL/- Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler 25.05.2016 primært resultaterne vedrørende en mulig SU-reform, hvor

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Notat Modtager(e): Kopi: Dispensationer i forhold til opfyldelse af specifikke adgangskrav optagelsen 2008 Resumé Med hjemmel i adgangsbekendtgørelsens

Læs mere

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER OG DETS PÆDAGOGISKE KONSEKVENSER Symposium om universitetspolitik og universitetspædagogik g DUNK 2011 Palle Rasmussen Aalborg Universitet UNIVERSITETSPOLITIK

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV

Læs mere

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54a 02.09.2016 BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer

Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer Studenterundersøgelsen, notat 2 Universitetsstuderendes tidsforbrug på undervisning, selvstudium og arbejde Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer Studerende på

Læs mere

10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere

10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere 1/1/14 RUC Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD

Læs mere

15. maj 2013. Ændring i reglerne om støttetid

15. maj 2013. Ændring i reglerne om støttetid Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Att.: Marianne Gjevert Petersen Bredgade 43 1260 København K 15. maj 2013 Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat

Læs mere

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed December 2013 Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling December 2013 Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for dette

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 15. marts 2017 J.nr. 16/46704/283 MZ Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2016 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016 Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser August 2016-1 - Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016

Læs mere

Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013

Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013 Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013 Præambel Regeringen vedtog den 18. april 2013 SU-reformen kaldet Bedre gennem uddannelserne. I dette dokument vil vi forholde os til reformen i sin

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Regeringens model for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser opgør ikke antallet af dimittender konsistent på tværs af årgange Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Djøf undersøgelse - SU-reform 2013

Djøf undersøgelse - SU-reform 2013 Djøf undersøgelse - SU-reform 2013 Indhold 1. Metode... 3 2. Undersøgelsens deltagere... 3 3. Undersøgelsens resultater... 4 2 1. Metode Djøf udsendt i januar 2013 en e-mail med en invitation til et internetbaseret

Læs mere

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf.: 33 37 50 80 Enhedslistens udspil til SU-forhandingerne HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

Læs mere

Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1

Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 Det ekstra

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet

Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet Studenterundersøgelsen, notat 3 Erhvervsrettethed blandt universitetsstuderende Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet De

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, 212 1. Ph.d.-bestand 1.1 Nuværende bestand på Samf.-AAU Nedenstående er udtryk for den samlede ph.d.-bestand pr. 31.12 212. Program 1 : SOC STATS I

Læs mere

Udformning af studietidsmodellen

Udformning af studietidsmodellen Notat Udformning af studietidsmodellen 27. august 2013 I forbindelse med den politiske aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse blev det aftalt, at sektoren skal levere et finansieringsbidrag

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Notat AARHUS UNIVERSITET. Modtager(e): Fakulteterne. Vedr. scenarium for studiefremdrift på AU

Notat AARHUS UNIVERSITET. Modtager(e): Fakulteterne. Vedr. scenarium for studiefremdrift på AU Modtager(e): Fakulteterne Notat Vedr. scenarium for studiefremdrift på AU Med lovforslag om justering af studiefremdriftsreformen får AU mere fleksible rammer til at nå målet om studietidsreduktion. Den

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016 Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016 Kvalitetssikring www.kvalitetssikring.aau.dk Dato: 30. oktober 2016 Sags. nr. 2016-412-00072 Notatet er gældende fra oktober 2016 og nøgletallene

Læs mere

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede

Læs mere

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146 Feltperiode: Den 19.-20. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.004 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

Uddannelsesfinansiering for lange videregående uddannelser

Uddannelsesfinansiering for lange videregående uddannelser Uddannelsesfinansiering for lange videregående uddannelser April 2017 Hovedkonklusioner Finansieringen af lang videregående uddannelse er systematisk underprioriteret. En af konsekvenserne har været, at

Læs mere

Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender

Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender 1 Konklusioner Under studiet og i en periode på 8 år efter dimission har den gennemsnitlige internationale dimittend fra DTU bidraget med 1,2

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2017

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2017 Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2017 Kvalitetsenheden www.kvalitetssikring.aau.dk Dato: 15-09-2017 Sagsnr.: nr. 2017-412-00361 Notatet er gældende fra oktober 2017 og nøgletallene

Læs mere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere 09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

SU-reform. Sammenfatningsrapport

SU-reform. Sammenfatningsrapport SU-reform Sammenfatningsrapport Er du studerende? Svarprocent: 1% (N=63)Spørgsmålstype: Vælg en Ja 65 Nej 25 Svar i alt 63 7 Er du studerende? 6 5 4 3 65 2 1 Ja 25 Nej Hvor langt er du på dit studie? Svarprocent:

Læs mere

Orientering vedrørende Studiefremdriftsreformen UDDANNELSESSERVICE

Orientering vedrørende Studiefremdriftsreformen UDDANNELSESSERVICE KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 70, den 10. december 2013 Pkt. 5. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 2. DECEMBER 2013 Vedr.: Orientering vedrørende Studiefremdriftsreformen

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-

De to grupper har dog omtrent samme chance (63- oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 75, den 2. december 2014 Pkt. 12b. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse. Vedr.: KU's aktivitetsindberetning 2014

Bestyrelsesmøde nr. 75, den 2. december 2014 Pkt. 12b. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse. Vedr.: KU's aktivitetsindberetning 2014 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 75, den 2. december 2014 Pkt. 12b. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 19. NOVEMBER 2014 Vedr.: KU's aktivitetsindberetning

Læs mere

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk.

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk. Studiefremdriftsreformen på SDU I begyndelsen af 2013 præsenterede regeringen den nye SU-reform: Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet. Reformen blev senere på foråret 2013 vedtaget af folketinget,

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Studieundersøgelse, Sammenfatningsrapport

Studieundersøgelse, Sammenfatningsrapport Studieundersøgelse, 213 Sammenfatningsrapport Hvor gammel er du? Svarprocent: 98% (N=911)Spørgsmålstype: Vælg en 18 år 1 19 år 3 2 år 35 21 år 139 22 år 171 23 år 135 24 år 9 25 år 8 26 år 73 27 år 31

Læs mere

NOTAT OM FREMDRIFTSREFORMEN

NOTAT OM FREMDRIFTSREFORMEN NOTAT OM FREMDRIFTSREFORMEN Dette notat giver et overblik over fremdriftsreformen, dens konsekvenser og giver nogle råd til, hvordan man kan arbejde med den. Notatet består af følgende dele: Den politiske

Læs mere

Analyse 30. november 2014

Analyse 30. november 2014 . november Ca.. personer skønnes at opbruge deres dagpengeret i Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men vil antallet af dagpengemodtagere,

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

I 2015 indberettede KU STÅ. Til sammenligning indberettede KU STÅ i 2014, så årets indberetning viser en stigning i STÅoptjeningen

I 2015 indberettede KU STÅ. Til sammenligning indberettede KU STÅ i 2014, så årets indberetning viser en stigning i STÅoptjeningen KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 81, den 8. dec. 2015 Pkt. 16 b. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 2. DECEMBER 2015 Vedr.: Aktivitetsindberetning 2015 Sagsbehandler: Uddannelsesservice

Læs mere

Frihed og ansvar for studiefremdrift

Frihed og ansvar for studiefremdrift Frihed og ansvar for studiefremdrift - Regeringens udspil til justering af fremdriftsreformen Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførsel fra april 2013, herunder særligt initiativerne i reformen

Læs mere

Universiteternes statistiske beredskab 2010

Universiteternes statistiske beredskab 2010 Universiteternes statistiske beredskab 2010 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med universiteternes statistiske beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Justering af fremdriftsreformen. Nye regler for studiefremdrift på vej. Bestyrelsesmøde nr. 84, den 8. juni 2016 Pkt. 10b. Bilag 1

Justering af fremdriftsreformen. Nye regler for studiefremdrift på vej. Bestyrelsesmøde nr. 84, den 8. juni 2016 Pkt. 10b. Bilag 1 Bestyrelsesmøde nr. 84, den 8. juni 2016 Pkt. 10b. Bilag 1 Justering af fremdriftsreformen Nye regler for studiefremdrift på vej Dias 1 Nye regler for studiefremdrift på KU Folketinget vedtog 3. maj ændring

Læs mere

Universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler med udbud/uddannelser.

Universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler med udbud/uddannelser. Notat Modtagere: Universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler med udbud/uddannelser. Tillæg til vejledning til uddannelsesakkreditering. Præcisering af nøgletal for gennemførelse. Danmarks

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010

KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010 KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010 KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010 Juli 2010 Kristian Grundvad Kvist Analyse og kvalitetsudvikling, Studiekontoret Syddansk Universitet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Notat. Justeringer i modellen til øget brug af dimensionering på de videregående

Notat. Justeringer i modellen til øget brug af dimensionering på de videregående Notat Justeringer i modellen til øget brug af dimensionering på de videregående uddannelser Initiativet om øget brug af dimensionering på de videregående uddannelser indgik i regeringens vækstudspil Danmark

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb. En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb. En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne 1 UDDANNELSE ARBEJDSMARKED Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Uddannelsen

Læs mere

12 Grundskole Gymnasie Faglært KVU MVU LVU anv. LVU anv. + ikke-anv.

12 Grundskole Gymnasie Faglært KVU MVU LVU anv. LVU anv. + ikke-anv. Måneder over normeret NOTAT 49 16.10.2015 AKADEMIKERNES BØRN BRUGER LÆNGST TID PÅ UNIVERSITETET Studerende med højtuddannede forældre bruger længere tid på deres studier end andre studerende. Deres kulturelle

Læs mere

Til Danske Universiteter. Høring over udkast til en række bekendtgørelser opfølgning på ændring af universitetsloven (studiefremdrift)

Til Danske Universiteter. Høring over udkast til en række bekendtgørelser opfølgning på ændring af universitetsloven (studiefremdrift) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til Danske Universiteter Høring over udkast til en række bekendtgørelser opfølgning på ændring af universitetsloven (studiefremdrift) 1.NOVEMBER 2013 Styrelsen

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014 16. marts 2015 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som

Læs mere

Fælles regler på Københavns Universitet vedr. tilmelding til undervisning og prøver samt krav til studieaktivitet

Fælles regler på Københavns Universitet vedr. tilmelding til undervisning og prøver samt krav til studieaktivitet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Fælles regler på Københavns Universitet vedr. tilmelding til undervisning og prøver samt krav til studieaktivitet Disse regler er fastsat med hjemmel i bekendtgørelse

Læs mere

Iværksætterundersøgelse, studerende, 2014. Sammenfatningsrapport

Iværksætterundersøgelse, studerende, 2014. Sammenfatningsrapport Iværksætterundersøgelse, studerende, 24 Sammenfatningsrapport Er du: Svarprocent: (N=447)Spørgsmålstype: Vælg en Mand 3 Kvinde 344 Svar i alt 447 4 Er du: 35 3 25 2 5 344 5 3 Mand Kvinde Hvor gammel er

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet gennemfører årlige

Læs mere