Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august Af Kristian Thor Jakobsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen"

Transkript

1 Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort, at man politisk ønsker, at unge færdiggør deres videregående uddannelser hurtigere. Dette notat ser på, hvordan længden af studietiden har udviklet sig for unge, der har fuldført en lang videregående uddannelser siden år. Den gennemsnitlige studietid for dimittender fra de lange videregående uddannelser er faldet fra godt, år i til godt 5,9 år i. Den gennemsnitlige studietid er således faldet inden for samtlige uddannelsesretninger. Dimittender fra de humanistiske uddannelser har den længste gennemsnitlige studietid med godt år i, mens dimittender fra de tekniske uddannelser havde den korteste med godt 5,5 år. Faldet i studietiden skyldes primært et fald i studietiden på kandidatdelen af uddannelserne. Dimittender fra henholdsvis Københavns og Roskilde Universitet var i typisk længst tid om at fuldføre deres uddannelse, mens dimittender fra Aalborg Universitet havde den klart korteste studietid. Dimittender fra de samfundsvidenskabelige uddannelser fra har arbejdet mest ved siden af deres kandidatuddannelse med ca.,5 ugentlige løntimer, mens dimittender fra tekniske og sundhedsvidenskabelige studier kun havde godt 5,5 ugentlige løntimer. Flere løntimer ved siden af studiet ser dog ikke ud til at forlænge studietiden på kandidatdelen for dimittender fra. De nuværende mange ordninger, fx karakterbonus ved tidlig studiestart, fremdriftsreform og begrænsning i antallet af SU-klip har karakter af kludetæppe, hvor effekten af det enkelte tiltag i forhold til dimittendalder kan være tvivlsom. Anbefaling: Det er samfundsøkonomisk attraktivt, at unge opnår en kompetencegivende uddannelse i en ung alder, og reguleringen bør rettes mod dette mål. Omvendt er det vigtigt, at en øget tilskyndelse til at fuldføre sin uddannelse hurtigere ikke fører til større frafald eller lavere uddannelseskvalitet. Området bør underkastes en samlet evaluering med henblik på at erstatte de mange nuværende regler med en mere enkel og målrettet regulering. I forbindelse

2 hermed bør effekterne af at erstatte SU en med lån og skatterabat ved lav dimittendalder undersøges. Endelig bør værdien af at en del studerende forbedrer deres kompetencer via studierelevant arbejde evalueres. Det gælder i særlig grad inden for samfundsvidenskabelige uddannelser. Kontakt Forskningschef Kristian Thor Jakobsen Tlf. 79 Klik her for at angive tekst.

3 . Baggrund Fokus på at nedbringe alderen for dimittender Seneste reform fra Der har i de seneste år fra politisk hold været fokus på at mindske antallet af år, der går fra, at unge fuldfører en gymnasial uddannelse til, at de unge fuldfører en videregående uddannelse. I den forbindelse er der indført en række reformer, som sigter mod at øge tilskyndelsen for unge til hurtigere at påbegynde og gennemføre en videregående uddannelse (Boks beskriver de centrale reformer). Siden midten af 99 erne har en række af SU-reformer bl.a. fokuseret på at give unge tilskyndelse til hurtigere at fuldføre en uddannelse ved bl.a. at reducere perioden, hvor man er berettiget til SU. Ved den seneste SU-reform i blev antallet af SU-klip for senstartere reduceret. Derudover blev der indført krav til, at de enkelte universiteter ved egen hjælp skulle mindske gennemførselstiden. Det er dog endnu for tidligt at evaluere effekterne af disse tiltag. Boks Centrale reformer, der bl.a. har haft til formål at sænke gennemsnitsalderen for dimittender fra de videregående uddannelser I 99 blev det såkaldte SU-klippekort indført, hvor de studerende kun fik ret til SU i, hvad der svarede til den normerede studietid på deres pågældende studie plus måneder. Den maksimale længde på klippekortet udgjorde seks år. I blev der med virkning fra 9 indført en bonus for tidlig studiestart i form af, at de unge kunne få deres adgangskvotient forhøjet med,, hvis de søgte ind inden for to år efter den adgangsgivende eksamen. Desuden blev der indført såkaldte specialekontrakter, der specificerede, hvor lang tid den enkelte studerende kunne bruge på deres speciale. I 9 blev der indført færdiggørelsesbonus på universitetsområdet, hvor universiteterne modtager et ekstra beløb for de studerende, der fuldfører enten deres bachelor- eller kandidatuddannelse inden for given tidsperiode (normeret tid for kandidatdelen og normeret tid plus et år for bachelordelen). I blev den seneste SU-reform vedtaget. Denne indeholdt bl.a. en bestemmelse om, at antallet af klip på SU-klippekortet bliver afkortet for de unge, der ikke starter på en videregående uddannelse senest to år efter færdiggørelsen af den adgangsgivende eksamen. Derudover blev kravene om fremdrift for de studerende skærpet, hvilket bl.a. indebærer, at unge hurtigere kan skæres i SU, hvis de ikke består et vist antal fag per semester. Samtidig blev mulighederne for at afmelde eksaminer fjernet. Samtidig skulle reformen også gøre det nemmere at lave studieskift og opnå merit ved udvekslingsophold. Samtidig skulle mulighederne for at tage sommerkurser forbedres. Udviklingen i studietid Med indførelsen af den såkaldte fremdriftsreform blev der givet yderligere tilskyndelser til at de studerende fuldfører deres pågældende uddannelse så hurtigt som muligt. Men hvordan har udviklingen i forhold til studietid været for dimittenderne fra de lange videregående uddannelser (LVU) indtil nu? En tidligere Krakaanalyse viste, at udviklingen i antallet af sabbatår før studiestart har fx været faldende siden uden at det kan forklares med konkrete politiske tiltag før 9. Dette notat ser nærmere på, hvor lang tid dimittender fra LVU har været om at fuldføre Jf. Jakobsen og Tofthøj (5): Antallet af sabbatår blandt studerende har været faldende gennem de seneste år.

4 deres studier siden. Desuden ses der kort på sammenhængen mellem længden af studiet og den studerendes erhvervsarbejde i årene op til dimission. Den tid, som de studerende er om at fuldføre deres LVU, kaldes i dette notat studietiden.. Udviklingen i den gennemsnitlige studietid Studietiden har været faldende siden Fra til steg antallet år som de enkelte dimittendårgange havde været om at fuldføre deres LVU fra ca., år til omkring,5 år, jf. Figur. Siden er studietiden for dimittenderne faldet til godt 5,9 år, og den gennemsnitlige studietid har således været faldende for praktisk taget alle dimittendårgange siden. Figur Udviklingen i antallet af studieår for dimittender fra LVU, - År,5,,,, 5,9 5, 5,7 5, på grund- eller kandidatdelen. En evt. periode mellem disse to forløb er ikke medtaget. Fald i studietid på tværs af uddannelsesretninger Humanistiske dimittender havde den længste studietid i Frem til var det dimittender fra de sundhedsvidenskabelige uddannelser, der havde haft den længste studietid med mere end 7 års studietid, jf. Figur. En del af forklaringen er at fx medicinstudiet havde og stadig har en længere normeret studietid end mange andre LVU er. Samtidig skyldes faldet i studietiden for de sundhedsvidenskabelige uddannelser fra til delvist, at den normerede studietid er blevet forkortet, men faldet i studietiden fremstår stadig markant for denne uddannelsesretning. I var det blandt de øvrige uddannelsesretninger dimittender fra de humanistiske uddannelser, der havde haft den længste studietid med godt år. Studietid for dimittender fra de humanistiske uddannelser er dog faldet med knap et år siden. Alle uddannelsesretninger har således oplevet et fald studietiden for deres dimittender frem mod, og i var det dimittender fra de tekniske uddannelser, der havde den korteste studietid med ca. 5,5 år. Det generelle fald i den gennemsnitlige studietid er således ikke kun et udtryk for sammensætningseffekt, hvor den generelle studietid falder, fordi unge i højere grad end tidligere søger mod uddannelser med typisk kortete studietid, men også unge basalt set bliver hurtigere færdige med deres LVU på tværs af uddannelsesretningerne.

5 År Figur Udviklingen i antallet af studieår for dimittender fra LVU fordelt efter studieretning, Hum. Nat. Samf. Sund. Tek. på grund- eller kandidatdelen. En evt. periode mellem disse to forløb er ikke medtaget. Primært studietiden på kandidatdelen, der er faldet Reduktionen i studietid fra til er primært sket på kandidatdelen jf. Figur. Fx faldt studietiden på bachelordelen af de humanistiske uddannelser kun med knap, år, mens studietiden på kandidatdelen var blevet nedbragt mere end et halvt år, når dimittender fra henholdsvis og sammenlignes. På de samfundsvidenskabelige uddannelser er praktisk taget hele faldet i studietiden sket på kandidatdelen, da studietiden på bachelordelen i forvejen var meget tæt på den normerede studietid. Indførelsen af specialekontrakterne i kan have bidraget til faldet på kandidatdelen. Samtidig er det dog tydeligt, at det stadig er på kandidatdelen, at det største potentiale for at forkorte studietiden ligger. Figuren inkluderer kun på de uddannelsesretninger, hvor det giver mening at opdele tiden på henholdsvis en bachelor- og kandidatdel, 5

6 Figur Ændring i studietid på henholdsvis bachelor- og kandidatdelen opdelt efter uddannelsesretning, - År,5 Bachelordelen År,5 Kandidatdelen,5,5,5,5,5,5 Hum. Nat. Samf. Hum. Nat. Samf. på grund- eller kandidatdelen. En evt. periode mellem disse to forløb er ikke medtaget. De stiplede linjer viser den forventelige normerede studietid på de forskellige dele af studiet Højeste dimittendalder blandt humanistiske dimittender Faldet i studietiden har også været medvirkende til at dimittendalderen har været faldende siden på samtlige uddannelsesretninger undtagen de tekniske, hvor den i forvejen var relativt lav, jf. Figur. Samlet set er dimittendalder blevet reduceret med ca. et halvt år. I var det ligesom i dimittender fra de humanistiske uddannelser, der havde den højeste gennemsnitsalder ved dimission med ca. år. Omvendt var dimittender fra de tekniske uddannelser ca. 7,5 år ved dimission. Figur År Ændring i den gennemsnitlige alder for dimittender på dimissionstidspunktet opdelt efter uddannelsesretning, Hum. Nat. Samf. Sund. Tek. Typisk havde dimittender fra Københavns og Roskilde Universitet i de længste studietider på tværs af uddannelsesretningerne, jf. Figur 5. Fx var dimittender fra de humanistiske

7 uddannelser på KU ca.,5 år om at fuldføre deres studier, mens dimittender fra Aarhus Universitet (AU) var omkring år om det samme. Dimittender fra Aalborg Universitet havde klart de korteste studietider for alle tre uddannelsesretninger. Figur 5 Gennemsnitlig studietid for dimittender opdelt efter uddannelsesretning og institution, Antal år 7 5 Hum. Nat. Samf. Kbh. Aarhus Syddansk RUC Aalborg CBS på grund- eller kandidatdelen. En evt. periode mellem disse to forløb er ikke medtaget. Det medvirker til at forklare, at den opgjorte studietid for naturvidenskab i Aalborg er kortere end fem år.. Sammenhæng mellem studietid på kandidatdelen og mængden af erhvervsarbejde Forskelle i studietid på tværs af uddannelsesinstitutionerne Mulighed for arbejde ved siden af studierne Samfundsvidenskabelige dimittender har arbejdet mest ved siden af studiet Studerende har mulighed for at supplere deres indkomst fra SU ved at arbejde ved siden af studiet. Nogle studerende kan derved komme til at bruge for meget tid på deres erhvervsarbejde, således at indsatsen på studierne må sættes ned, og studietiden derved risikeres at blive forlænget. Omvendt kan studierelevant arbejde også give de unge praktisk erfaring, der gør dem til mere attraktive kandidater efter dimission. Mængden af erhvervsarbejde ved siden af studierne bliver delvist begrænset via det fastsatte maksimale beløb som en studerende må have i lønindkomst for stadig at være berettiget til fuld SU. Dimittender fra de samfundsvidenskabelige uddannelser havde det højeste antal løntimer ved siden af studierne i med ca.,5 ugentlige løntimer, jf. Figur. Omvendt havde dimittender fra de sundhedsvidenskabelige og tekniske uddannelser knap ugentlige løntimer i gennemsnit. At dimittender fra LVU kan have en studietid, der er lavere end 5 år skyldes, at der ses på den effektive studietid, dvs. den periode hvor den enkelte studerende har været indskrevet på grund- eller kandidatdelen. En evt. periode mellem disse to forløb er ikke medtaget. Eksempelvis vil en studerende, der opnår en bachelorgrad på normeret tid, have en observeret studietid på ca.,75 år. 7

8 Figur Gennemsnitlige antal løntimer i - for LVU-dimittender, Timer Hum. Nat. Samf. Sund. Tek. [Tekst] Humanistiske dimittender fra RUC arbejder mest Dimittender fra RUC havde som udgangspunkt det højeste antal ugentlige løntimer i gennemsnit i årene op til dimission, jf. Figur 7. Fx havde dimittender fra de humanistiske uddannelser på RUC arbejdet godt timer om ugen i gennemsnit over de seneste tre år, mens tilsvarende dimittender fra Aarhus kun havde arbejdet omkring timer om ugen. På de samfundsvidenskabelige studier var det dog dimittender fra Københavns Universitet og Handelshøjskole (CBS), der havde det højeste snit i ugentlige antal løntimer med 9- timer. Dimittender fra henholdsvis Aarhus og Aalborg Universitet havde igen de laveste antal timer.

9 Figur 7 Ugentlige antal løntimer i gennemsnit for årene - for dimittender opdelt efter uddannelsesretning- og institution, Antal løntimer Hum. Nat. Samf. Kbh. Aarhus Syddansk Ruc Aalborg CBS Umiddelbart er der dog ingen sammenhæng mellem antallet af løntimer i årene op til dimission og tiden brugt på kandidatdelen af deres uddannelse for dimittenderne fra, jf. Figur. Der er altså ikke en tendens til, at erhvervsarbejde forlænger studietiden. 5 En grund til den manglende sammenhæng kan fx være, at de dygtigste studerende også er dem, der arbejder mest ved siden af studierne, og derfor påvirkes studietiden ikke i samme grad, som hvis knap så dygtige studerende vælger at arbejde mere ved siden af studierne. Omvendt kunne de dygtigste studerende måske også have gennemført deres studier endnu hurtigere, hvis de ikke havde haft studiearbejde. 5 Dette gælder også, hvis der ses på lønkroner i stedet for timer eller kun på fx dimittender fra de samfundsvidenskabelige uddannelser (se bilag for figurer). 9

10 Antal år Figur Sammenhængen mellem antal løntimer de seneste tre år og studietid på kandidatdelen for LVU-dimittender, Antal løntimer, - på kandidatdelen.

11 Titel Antal år Bilag Figur 9 Sammenhængen mellem skattepligtig løn fra de seneste tre år og studietid på kandidatdelen for LVU-dimittender, Skattepligtig løn, - på kandidatdelen. Figur Sammenhængen mellem antal løntimer de seneste tre år og studietid på kandidatdelen for LVU-dimittender fra de samfundsvidenskabelige udd., Titel på kandidatdelen.

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer

Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer Studenterundersøgelsen, notat 2 Universitetsstuderendes tidsforbrug på undervisning, selvstudium og arbejde Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer Studerende på

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER OG DETS PÆDAGOGISKE KONSEKVENSER Symposium om universitetspolitik og universitetspædagogik g DUNK 2011 Palle Rasmussen Aalborg Universitet UNIVERSITETSPOLITIK

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146 Feltperiode: Den 19.-20. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.004 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

SU-reform. Sammenfatningsrapport

SU-reform. Sammenfatningsrapport SU-reform Sammenfatningsrapport Er du studerende? Svarprocent: 1% (N=63)Spørgsmålstype: Vælg en Ja 65 Nej 25 Svar i alt 63 7 Er du studerende? 6 5 4 3 65 2 1 Ja 25 Nej Hvor langt er du på dit studie? Svarprocent:

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

NOTAT OM FREMDRIFTSREFORMEN

NOTAT OM FREMDRIFTSREFORMEN NOTAT OM FREMDRIFTSREFORMEN Dette notat giver et overblik over fremdriftsreformen, dens konsekvenser og giver nogle råd til, hvordan man kan arbejde med den. Notatet består af følgende dele: Den politiske

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Hurtigt gennem uddannelsessystemet

Hurtigt gennem uddannelsessystemet december 2010 Hurtigt gennem uddannelsessystemet Resume IDA har gennemført en analyse blandt de studerende medlemmer for at nuancere og perspektivere debatten om SU-reformer og incitamenter for hurtig

Læs mere

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk.

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk. Studiefremdriftsreformen på SDU I begyndelsen af 2013 præsenterede regeringen den nye SU-reform: Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet. Reformen blev senere på foråret 2013 vedtaget af folketinget,

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2013 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er jobbet

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistik for studerende 2015 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Formål. Bl.a. en del af vækstpakke 2014 (initiativ 77) Side 2

Formål. Bl.a. en del af vækstpakke 2014 (initiativ 77) Side 2 Modelbeskrivelse Formål Lavere optag på uddannelsesgrupper/uddannelser med systematisk overledighed, ingen ændringer på uddannelsesgrupper/uddannelser, der ikke har systematisk overledighed, gerne øget

Læs mere

Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse

Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse Den 18. april 2013 AFTALETEKST Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse A. Et SU-system der fremmer tidligere færdiggørelse Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet God gennemførsel Danske Studerendes Fællesråds bud på tiltag, der kan bidrage til hurtigere og bedre gennemførsel og et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Danske Studerendes Fællesråd

Læs mere

HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN (STU- DIEFREMDRIFT)

HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN (STU- DIEFREMDRIFT) Styrelsen for Videregående Uddannelser Att. Gertie Lund Bredgade 43 1260 København K sagsnr. 13/027901-01 12. november 2013 HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende 2014 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2014 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

Undersøgelse om studiekultur. Sammenfatningsrapport

Undersøgelse om studiekultur. Sammenfatningsrapport Undersøgelse om studiekultur Sammenfatningsrapport Er du: Svarprocent: 97% (N=393)Spørgsmålstype: Vælg en Mand 94 Kvinde 299 Svar i alt 393 35 Er du: 3 25 2 15 299 1 5 94 Mand Kvinde Hvor gammel er du?

Læs mere

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmaterialet er bygget op om 4 kapitler: 1) Demografi og mobilitet 2) Offentlig transport fra bopæl til studiested 3) Udbud

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Pitstop-undersøgelse 2014:

Pitstop-undersøgelse 2014: Pitstop-undersøgelse 2014: Statusbillede på pitstop-elever på de danske folkehøjskoler fra årgangene E11 til F14 Af Sofie Dragsted og Marie Ørbæk Christensen, FFD 1. Konklusioner Ud fra besvarelser på

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL. RESUME Med udsigt til

Læs mere

STADS-DANS ANSØGNINGSVEJLEDNING

STADS-DANS ANSØGNINGSVEJLEDNING STADS-DANS ANSØGNINGSVEJLEDNING Login til STADS-DANS: www.stadsdans.aau.dk Et godt tip Tryk på F11 for at få STADS-DANS til at fylde hele skærmen. FANEBLADENE Den side, du starter på, når du er logget

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

Udgift pr. Elev/STÅ/Årselev 10) Udgift normeret forløb Udgift til udd. omr. 2004 (mio. kr.) Taxameter. Samlet offentlig udd.

Udgift pr. Elev/STÅ/Årselev 10) Udgift normeret forløb Udgift til udd. omr. 2004 (mio. kr.) Taxameter. Samlet offentlig udd. DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag 1 - Uddannelseser fordelt på uddannelseskategorier Tabel

Læs mere

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske Oversigt over adgangskrav til it-uddannelser på de danske universiteter Senest opdateret 23. april 2012 af it-vest samarbejdende universiteter. Se også www.futurepeople.dk Aalborg Universitet Datalogi

Læs mere

SU-støttemodtagere i udlandet

SU-støttemodtagere i udlandet ANALYSE SU-støttemodtagere i udlandet Hvor mange støttemodtagere læser på hele videregående uddannelser i udlandet? Hvad læser de, og hvor læser de? Hvor mange fuldfører uddannelsen, og hvor mange afbryder?

Læs mere

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet.

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet. Samarbejde i studiemiljøet Kim Lefmann, Niels Bohr Institutet Københavns Universitet MBU konference om teknikfag og gruppeeksamen Roskilde, 24/1-2013 Dias 1 Bestyrelse Rektorsekretariatet Direktion Uddannelsesservice

Læs mere

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Bilag B Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Uddannelsesprogrammer og fri kombination af kurser i Sverige I 1993 afskaffedes det såkaldte linjesystem i Sverige. Universiteter og högskoler fik herefter

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Nyt kapitel Indledning

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Dansk A, Engelsk B og Matematik B. Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller

Dansk A, Engelsk B og Matematik B. Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller Aalborg Universitet Datalogi Datalogi (bachelor og kandidat) Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende) samt Dansk A, Engelsk B og Matematik A. Datalogi

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret.

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret. Forskningsåret Medicinstuderende og tandlægestuderende ved Health på Aarhus Universitet kan søge om indskrivning på forskningsåret, et 1-årig prægraduat forløb i sundhedsvidenskabelig forskning, der afsluttes

Læs mere

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Aalborghus Gymnasium & HF Onsdag den 8. april 2015 Vita Schou, Vejleder Studievalg Nordjylland vas@studievalg.dk Emner Adgangskrav til videregående uddannelser Adgangsbegrænsning

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Søg videregående uddannelse på Optagelse.dk - KOT ansøgning

Søg videregående uddannelse på Optagelse.dk - KOT ansøgning Søg videregående uddannelse på Optagelse.dk - KOT ansøgning Denne vejledning omhandler ansøgning til videregående uddannelser og beskriver, hvordan du skal udfylde felterne i din uddannelsesansøgning på

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

www.gsdanmark.dk 2009 / 2010 Gymnasial Supplering

www.gsdanmark.dk 2009 / 2010 Gymnasial Supplering www.gsdanmark.dk 2009 / 2010 Gymnasial Supplering Gymnasial Supplering Mangler du ét eller flere fag på bestemte niveauer for at komme ind på ønskestudiet, eller skal du have forbedret karakteren i et

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Gældende fra 1. september 2014 Arkitektskolen Aarhus. Juni 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Adgang og indskrivning...

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012 Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne August 2012 BERETNING OM UNDERVISNINGEN PÅ UNIVERSITETERNE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 6

Læs mere

Optagelsen 2010 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i "minsu" 2. Information om SU, herunder krav til dig

Optagelsen 2010 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i minsu 2. Information om SU, herunder krav til dig K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T V E J L E D N I N G & O P T A G E L S E S U - K O N T O R E T Optagelsen 2010 på Københavns Universitet 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i "minsu" 2. Information

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

ANSØGNING OG OPTAGELSE

ANSØGNING OG OPTAGELSE 1 ANSØGNING OG OPTAGELSE Program www.optagelse.dk Kvote 1 og kvote 2 Adgangskvotienter Tidslinje Suppleringskurser Økonomi og bolig FAQ Åbent hus 2 www.optagelse.dk søg online med NemID søg uden NemID

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på Kommunikation Forår 2015 på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole JANUAR 2015 UDARBEJDET AF JEANNI JUHL ANDERSEN

Undersøgelse af nye studerende på Kommunikation Forår 2015 på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole JANUAR 2015 UDARBEJDET AF JEANNI JUHL ANDERSEN Undersøgelse af nye studerende på Kommunikation Forår 215 på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole JANUAR 215 UDARBEJDET AF JEANNI JUHL ANDERSEN 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Søg videregående uddannelse på Optagelse.dk - KOT ansøgning med digital signatur

Søg videregående uddannelse på Optagelse.dk - KOT ansøgning med digital signatur Søg videregående uddannelse på Optagelse.dk - KOT ansøgning med digital signatur Denne vejledning omhandler ansøgning til videregående uddannelser og beskriver, hvordan du skal udfylde felterne i din uddannelsesansøgning

Læs mere

TILFREDSHED STUDERENDE 2013

TILFREDSHED STUDERENDE 2013 HUM beelser: 77 TILFREDSHED STUDERENDE 2013 Svarprocent: 30% SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 214 28 Kandidat 44 41 0 25 50 75 100 Inviterede

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Vejledning til studerende om orlov på UCN

Vejledning til studerende om orlov på UCN Orientering til: Dokumentdato: 18. november 2014 Dokumentansvarlig: asn Senest revideret: 16. januar 2015 Senest revideret af: Sagsnr.: asn Vejledning til studerende om orlov på UCN Dette er en vejledning

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

I højre side af skærmbilledet finder du i ansøgningssystemet en guide til at udfylde den del af

I højre side af skærmbilledet finder du i ansøgningssystemet en guide til at udfylde den del af Sa dan udfylder du ansøgningen om optagelse pa en 2-faglig kandidatuddannelse med kandidattilvalg i Russisk eller Religionsvidenskab - Vinteroptag Hvis din bacheloruddannelse er blevet forlænget med et

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Giv os uddannelser, vi kan bruge. FA s anbefalinger til forbedring af kvalitet og relevans i de videregående uddannelser

Giv os uddannelser, vi kan bruge. FA s anbefalinger til forbedring af kvalitet og relevans i de videregående uddannelser Giv os uddannelser, vi kan bruge FA s anbefalinger til forbedring af kvalitet og relevans i de videregående uddannelser Indledning Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) fremlægger her en række bud

Læs mere

Uddannelse og innovation

Uddannelse og innovation Uddannelse og innovation Om denne folder // Hvordan indretter vi skoler og uddannelser, så unge opnår kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet? Og hvordan sørger vi for, at virksomheder har

Læs mere

Faglig og økonomisk mobilitet blandt nyuddannede akademikere

Faglig og økonomisk mobilitet blandt nyuddannede akademikere Faglig og økonomisk mobilitet blandt nyuddannede akademikere AE har undersøgt den faglige og økonomiske mobilitet for nyuddannede akademikere. Alle nyuddannede akademikere, der færdiggjorde deres uddannelse

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse

Studievalg og videregående uddannelse Studievalg og videregående uddannelse VUC v. Vejledernavn Vejleder, Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

HD optag. Vejledning til ansøgning på ansøgningsportalen

HD optag. Vejledning til ansøgning på ansøgningsportalen HD optag Vejledning til ansøgning på ansøgningsportalen 1 Login til ansøgningsportalen (STADS-DANS): http://www.cbs.dk/efteruddannelse/hduddannelse/hd-tilmelding Se desuden Vejledning til login på ansøgningsportalen

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

OECD s evaluering af det danske universitetssystem

OECD s evaluering af det danske universitetssystem OECD s evaluering af det danske universitetssystem Notatet giver en gennemgang af OECD-ekspertpanelets anbefalinger inden for de forskellige temaer. National strategi samt universiteternes formålsparagraf

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere