Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august Af Kristian Thor Jakobsen
|
|
- Sandra Kristiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort, at man politisk ønsker, at unge færdiggør deres videregående uddannelser hurtigere. Dette notat ser på, hvordan længden af studietiden har udviklet sig for unge, der har fuldført en lang videregående uddannelser siden år. Den gennemsnitlige studietid for dimittender fra de lange videregående uddannelser er faldet fra godt, år i til godt 5,9 år i. Den gennemsnitlige studietid er således faldet inden for samtlige uddannelsesretninger. Dimittender fra de humanistiske uddannelser har den længste gennemsnitlige studietid med godt år i, mens dimittender fra de tekniske uddannelser havde den korteste med godt 5,5 år. Faldet i studietiden skyldes primært et fald i studietiden på kandidatdelen af uddannelserne. Dimittender fra henholdsvis Københavns og Roskilde Universitet var i typisk længst tid om at fuldføre deres uddannelse, mens dimittender fra Aalborg Universitet havde den klart korteste studietid. Dimittender fra de samfundsvidenskabelige uddannelser fra har arbejdet mest ved siden af deres kandidatuddannelse med ca.,5 ugentlige løntimer, mens dimittender fra tekniske og sundhedsvidenskabelige studier kun havde godt 5,5 ugentlige løntimer. Flere løntimer ved siden af studiet ser dog ikke ud til at forlænge studietiden på kandidatdelen for dimittender fra. De nuværende mange ordninger, fx karakterbonus ved tidlig studiestart, fremdriftsreform og begrænsning i antallet af SU-klip har karakter af kludetæppe, hvor effekten af det enkelte tiltag i forhold til dimittendalder kan være tvivlsom. Anbefaling: Det er samfundsøkonomisk attraktivt, at unge opnår en kompetencegivende uddannelse i en ung alder, og reguleringen bør rettes mod dette mål. Omvendt er det vigtigt, at en øget tilskyndelse til at fuldføre sin uddannelse hurtigere ikke fører til større frafald eller lavere uddannelseskvalitet. Området bør underkastes en samlet evaluering med henblik på at erstatte de mange nuværende regler med en mere enkel og målrettet regulering. I forbindelse
2 hermed bør effekterne af at erstatte SU en med lån og skatterabat ved lav dimittendalder undersøges. Endelig bør værdien af at en del studerende forbedrer deres kompetencer via studierelevant arbejde evalueres. Det gælder i særlig grad inden for samfundsvidenskabelige uddannelser. Kontakt Forskningschef Kristian Thor Jakobsen Tlf. 79 krj@kraka.org Klik her for at angive tekst.
3 . Baggrund Fokus på at nedbringe alderen for dimittender Seneste reform fra Der har i de seneste år fra politisk hold været fokus på at mindske antallet af år, der går fra, at unge fuldfører en gymnasial uddannelse til, at de unge fuldfører en videregående uddannelse. I den forbindelse er der indført en række reformer, som sigter mod at øge tilskyndelsen for unge til hurtigere at påbegynde og gennemføre en videregående uddannelse (Boks beskriver de centrale reformer). Siden midten af 99 erne har en række af SU-reformer bl.a. fokuseret på at give unge tilskyndelse til hurtigere at fuldføre en uddannelse ved bl.a. at reducere perioden, hvor man er berettiget til SU. Ved den seneste SU-reform i blev antallet af SU-klip for senstartere reduceret. Derudover blev der indført krav til, at de enkelte universiteter ved egen hjælp skulle mindske gennemførselstiden. Det er dog endnu for tidligt at evaluere effekterne af disse tiltag. Boks Centrale reformer, der bl.a. har haft til formål at sænke gennemsnitsalderen for dimittender fra de videregående uddannelser I 99 blev det såkaldte SU-klippekort indført, hvor de studerende kun fik ret til SU i, hvad der svarede til den normerede studietid på deres pågældende studie plus måneder. Den maksimale længde på klippekortet udgjorde seks år. I blev der med virkning fra 9 indført en bonus for tidlig studiestart i form af, at de unge kunne få deres adgangskvotient forhøjet med,, hvis de søgte ind inden for to år efter den adgangsgivende eksamen. Desuden blev der indført såkaldte specialekontrakter, der specificerede, hvor lang tid den enkelte studerende kunne bruge på deres speciale. I 9 blev der indført færdiggørelsesbonus på universitetsområdet, hvor universiteterne modtager et ekstra beløb for de studerende, der fuldfører enten deres bachelor- eller kandidatuddannelse inden for given tidsperiode (normeret tid for kandidatdelen og normeret tid plus et år for bachelordelen). I blev den seneste SU-reform vedtaget. Denne indeholdt bl.a. en bestemmelse om, at antallet af klip på SU-klippekortet bliver afkortet for de unge, der ikke starter på en videregående uddannelse senest to år efter færdiggørelsen af den adgangsgivende eksamen. Derudover blev kravene om fremdrift for de studerende skærpet, hvilket bl.a. indebærer, at unge hurtigere kan skæres i SU, hvis de ikke består et vist antal fag per semester. Samtidig blev mulighederne for at afmelde eksaminer fjernet. Samtidig skulle reformen også gøre det nemmere at lave studieskift og opnå merit ved udvekslingsophold. Samtidig skulle mulighederne for at tage sommerkurser forbedres. Udviklingen i studietid Med indførelsen af den såkaldte fremdriftsreform blev der givet yderligere tilskyndelser til at de studerende fuldfører deres pågældende uddannelse så hurtigt som muligt. Men hvordan har udviklingen i forhold til studietid været for dimittenderne fra de lange videregående uddannelser (LVU) indtil nu? En tidligere Krakaanalyse viste, at udviklingen i antallet af sabbatår før studiestart har fx været faldende siden uden at det kan forklares med konkrete politiske tiltag før 9. Dette notat ser nærmere på, hvor lang tid dimittender fra LVU har været om at fuldføre Jf. Jakobsen og Tofthøj (5): Antallet af sabbatår blandt studerende har været faldende gennem de seneste år.
4 deres studier siden. Desuden ses der kort på sammenhængen mellem længden af studiet og den studerendes erhvervsarbejde i årene op til dimission. Den tid, som de studerende er om at fuldføre deres LVU, kaldes i dette notat studietiden.. Udviklingen i den gennemsnitlige studietid Studietiden har været faldende siden Fra til steg antallet år som de enkelte dimittendårgange havde været om at fuldføre deres LVU fra ca., år til omkring,5 år, jf. Figur. Siden er studietiden for dimittenderne faldet til godt 5,9 år, og den gennemsnitlige studietid har således været faldende for praktisk taget alle dimittendårgange siden. Figur Udviklingen i antallet af studieår for dimittender fra LVU, - År,5,,,, 5,9 5, 5,7 5, på grund- eller kandidatdelen. En evt. periode mellem disse to forløb er ikke medtaget. Fald i studietid på tværs af uddannelsesretninger Humanistiske dimittender havde den længste studietid i Frem til var det dimittender fra de sundhedsvidenskabelige uddannelser, der havde haft den længste studietid med mere end 7 års studietid, jf. Figur. En del af forklaringen er at fx medicinstudiet havde og stadig har en længere normeret studietid end mange andre LVU er. Samtidig skyldes faldet i studietiden for de sundhedsvidenskabelige uddannelser fra til delvist, at den normerede studietid er blevet forkortet, men faldet i studietiden fremstår stadig markant for denne uddannelsesretning. I var det blandt de øvrige uddannelsesretninger dimittender fra de humanistiske uddannelser, der havde haft den længste studietid med godt år. Studietid for dimittender fra de humanistiske uddannelser er dog faldet med knap et år siden. Alle uddannelsesretninger har således oplevet et fald studietiden for deres dimittender frem mod, og i var det dimittender fra de tekniske uddannelser, der havde den korteste studietid med ca. 5,5 år. Det generelle fald i den gennemsnitlige studietid er således ikke kun et udtryk for sammensætningseffekt, hvor den generelle studietid falder, fordi unge i højere grad end tidligere søger mod uddannelser med typisk kortete studietid, men også unge basalt set bliver hurtigere færdige med deres LVU på tværs af uddannelsesretningerne.
5 År Figur Udviklingen i antallet af studieår for dimittender fra LVU fordelt efter studieretning, Hum. Nat. Samf. Sund. Tek. på grund- eller kandidatdelen. En evt. periode mellem disse to forløb er ikke medtaget. Primært studietiden på kandidatdelen, der er faldet Reduktionen i studietid fra til er primært sket på kandidatdelen jf. Figur. Fx faldt studietiden på bachelordelen af de humanistiske uddannelser kun med knap, år, mens studietiden på kandidatdelen var blevet nedbragt mere end et halvt år, når dimittender fra henholdsvis og sammenlignes. På de samfundsvidenskabelige uddannelser er praktisk taget hele faldet i studietiden sket på kandidatdelen, da studietiden på bachelordelen i forvejen var meget tæt på den normerede studietid. Indførelsen af specialekontrakterne i kan have bidraget til faldet på kandidatdelen. Samtidig er det dog tydeligt, at det stadig er på kandidatdelen, at det største potentiale for at forkorte studietiden ligger. Figuren inkluderer kun på de uddannelsesretninger, hvor det giver mening at opdele tiden på henholdsvis en bachelor- og kandidatdel, 5
6 Figur Ændring i studietid på henholdsvis bachelor- og kandidatdelen opdelt efter uddannelsesretning, - År,5 Bachelordelen År,5 Kandidatdelen,5,5,5,5,5,5 Hum. Nat. Samf. Hum. Nat. Samf. på grund- eller kandidatdelen. En evt. periode mellem disse to forløb er ikke medtaget. De stiplede linjer viser den forventelige normerede studietid på de forskellige dele af studiet Højeste dimittendalder blandt humanistiske dimittender Faldet i studietiden har også været medvirkende til at dimittendalderen har været faldende siden på samtlige uddannelsesretninger undtagen de tekniske, hvor den i forvejen var relativt lav, jf. Figur. Samlet set er dimittendalder blevet reduceret med ca. et halvt år. I var det ligesom i dimittender fra de humanistiske uddannelser, der havde den højeste gennemsnitsalder ved dimission med ca. år. Omvendt var dimittender fra de tekniske uddannelser ca. 7,5 år ved dimission. Figur År Ændring i den gennemsnitlige alder for dimittender på dimissionstidspunktet opdelt efter uddannelsesretning, Hum. Nat. Samf. Sund. Tek. Typisk havde dimittender fra Københavns og Roskilde Universitet i de længste studietider på tværs af uddannelsesretningerne, jf. Figur 5. Fx var dimittender fra de humanistiske
7 uddannelser på KU ca.,5 år om at fuldføre deres studier, mens dimittender fra Aarhus Universitet (AU) var omkring år om det samme. Dimittender fra Aalborg Universitet havde klart de korteste studietider for alle tre uddannelsesretninger. Figur 5 Gennemsnitlig studietid for dimittender opdelt efter uddannelsesretning og institution, Antal år 7 5 Hum. Nat. Samf. Kbh. Aarhus Syddansk RUC Aalborg CBS på grund- eller kandidatdelen. En evt. periode mellem disse to forløb er ikke medtaget. Det medvirker til at forklare, at den opgjorte studietid for naturvidenskab i Aalborg er kortere end fem år.. Sammenhæng mellem studietid på kandidatdelen og mængden af erhvervsarbejde Forskelle i studietid på tværs af uddannelsesinstitutionerne Mulighed for arbejde ved siden af studierne Samfundsvidenskabelige dimittender har arbejdet mest ved siden af studiet Studerende har mulighed for at supplere deres indkomst fra SU ved at arbejde ved siden af studiet. Nogle studerende kan derved komme til at bruge for meget tid på deres erhvervsarbejde, således at indsatsen på studierne må sættes ned, og studietiden derved risikeres at blive forlænget. Omvendt kan studierelevant arbejde også give de unge praktisk erfaring, der gør dem til mere attraktive kandidater efter dimission. Mængden af erhvervsarbejde ved siden af studierne bliver delvist begrænset via det fastsatte maksimale beløb som en studerende må have i lønindkomst for stadig at være berettiget til fuld SU. Dimittender fra de samfundsvidenskabelige uddannelser havde det højeste antal løntimer ved siden af studierne i med ca.,5 ugentlige løntimer, jf. Figur. Omvendt havde dimittender fra de sundhedsvidenskabelige og tekniske uddannelser knap ugentlige løntimer i gennemsnit. At dimittender fra LVU kan have en studietid, der er lavere end 5 år skyldes, at der ses på den effektive studietid, dvs. den periode hvor den enkelte studerende har været indskrevet på grund- eller kandidatdelen. En evt. periode mellem disse to forløb er ikke medtaget. Eksempelvis vil en studerende, der opnår en bachelorgrad på normeret tid, have en observeret studietid på ca.,75 år. 7
8 Figur Gennemsnitlige antal løntimer i - for LVU-dimittender, Timer Hum. Nat. Samf. Sund. Tek. [Tekst] Humanistiske dimittender fra RUC arbejder mest Dimittender fra RUC havde som udgangspunkt det højeste antal ugentlige løntimer i gennemsnit i årene op til dimission, jf. Figur 7. Fx havde dimittender fra de humanistiske uddannelser på RUC arbejdet godt timer om ugen i gennemsnit over de seneste tre år, mens tilsvarende dimittender fra Aarhus kun havde arbejdet omkring timer om ugen. På de samfundsvidenskabelige studier var det dog dimittender fra Københavns Universitet og Handelshøjskole (CBS), der havde det højeste snit i ugentlige antal løntimer med 9- timer. Dimittender fra henholdsvis Aarhus og Aalborg Universitet havde igen de laveste antal timer.
9 Figur 7 Ugentlige antal løntimer i gennemsnit for årene - for dimittender opdelt efter uddannelsesretning- og institution, Antal løntimer Hum. Nat. Samf. Kbh. Aarhus Syddansk Ruc Aalborg CBS Umiddelbart er der dog ingen sammenhæng mellem antallet af løntimer i årene op til dimission og tiden brugt på kandidatdelen af deres uddannelse for dimittenderne fra, jf. Figur. Der er altså ikke en tendens til, at erhvervsarbejde forlænger studietiden. 5 En grund til den manglende sammenhæng kan fx være, at de dygtigste studerende også er dem, der arbejder mest ved siden af studierne, og derfor påvirkes studietiden ikke i samme grad, som hvis knap så dygtige studerende vælger at arbejde mere ved siden af studierne. Omvendt kunne de dygtigste studerende måske også have gennemført deres studier endnu hurtigere, hvis de ikke havde haft studiearbejde. 5 Dette gælder også, hvis der ses på lønkroner i stedet for timer eller kun på fx dimittender fra de samfundsvidenskabelige uddannelser (se bilag for figurer). 9
10 Antal år Figur Sammenhængen mellem antal løntimer de seneste tre år og studietid på kandidatdelen for LVU-dimittender, Antal løntimer, - på kandidatdelen.
11 Titel Antal år Bilag Figur 9 Sammenhængen mellem skattepligtig løn fra de seneste tre år og studietid på kandidatdelen for LVU-dimittender, Skattepligtig løn, - på kandidatdelen. Figur Sammenhængen mellem antal løntimer de seneste tre år og studietid på kandidatdelen for LVU-dimittender fra de samfundsvidenskabelige udd., Titel på kandidatdelen.
Analyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereAktivitetsindberetning 2018 for uddannelsesområdet UDDANNELSESSERVICE
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 97, d. 6. dec. 2018 Pkt.4a. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 31. OKTOBER 2018 Vedr. Aktivitetsindberetning 2018 for uddannelsesområdet UDDANNELSESSERVICE
Læs mereUniversitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende
Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende Denne undersøgelse viser de danske universitetsstuderendes vurdering af deres uddannelse, dels hvor meget undervisning de får, dels kvaliteten af
Læs mereHVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at
Læs mereADGANGSKRAV for Kemi og Matematik
ADGANGSKRAV for Kemi og Matematik ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC i Kemi og Matematik, har du retskrav på at blive optaget
Læs mereOmfang og konsekvenser af studiejobs
Omfang og konsekvenser af studiejobs ns hovedresultater Andelen af de studerende med et studiejob har været forholdsvis konstant over perioden 8-5. Der er således ikke umiddelbart tegn på, at Fremdriftsreformen
Læs mereNOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse
NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen
Læs mereADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Dansk
ADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Dansk ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC i Virksomhedsstudier og Dansk, har du
Læs mereADGANGSKRAV for Informatik og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier
ADGANGSKRAV for Informatik og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller Naturvidenskabelig bacheloruddannelse
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereSAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE
SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,
Læs mereSTUDIELIVSUNDERSØGELSE SU
STUDIELIVSUNDERSØGELSE 2016 - SU Ref. PIL/- Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler 25.05.2016 primært resultaterne vedrørende en mulig SU-reform, hvor
Læs mereSemesterstartsundersøgelse. Sammenfatningsrapport
Semesterstartsundersøgelse Sammenfatningsrapport På hvilket universitet studerer du? Svarprocent: 99% (N=67)Spørgsmålstype: Vælg en Københavns Universitet 29 Aarhus Universitet 256 Aalborg Universitet
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere
Læs mereADGANGSKRAV for Matematisk fysisk modellering
ADGANGSKRAV for Matematisk fysisk modellering CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Fysik og Matematik, har
Læs mereADGANGSKRAV for Kommunikation og Globale studier
ADGANGSKRAV for Kommunikation og Globale studier CAND.COMM. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Kommunikation og Internationale
Læs mereADGANGSKRAV for Filosofi & Videnskabsteori og Dansk
ADGANGSKRAV for Filosofi & Videnskabsteori og Dansk ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistiskbacheloruddannelse på RUC i Filosofi & Videnskabsteori og Dansk, har
Læs mereADGANGSKRAV for Datalogi og Psykologi
ADGANGSKRAV for Datalogi og Psykologi CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller Naturvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Datalogi
Læs mereStuderende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer
Studenterundersøgelsen, notat 2 Universitetsstuderendes tidsforbrug på undervisning, selvstudium og arbejde Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer Studerende på
Læs mereStudieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne
Læs mereNotat om sammenligningsgrundlag
Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV
Læs mereDjøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)
Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser
Læs mereADGANGSKRAV for Politik og administration og Historie
ADGANGSKRAV for Politik og administration og Historie CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Politik og administration
Læs mereADGANGSKRAV for Fysik og Kemi
ADGANGSKRAV for Fysik og Kemi CAND.SCIENT. Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskravav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Fysik
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Notat Modtager(e): Kopi: Dispensationer i forhold til opfyldelse af specifikke adgangskrav optagelsen 2008 Resumé Med hjemmel i adgangsbekendtgørelsens
Læs mereADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Kommunikation
ADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Kommunikation CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Virksomhedsstudier
Læs mereBLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER
BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER OG DETS PÆDAGOGISKE KONSEKVENSER Symposium om universitetspolitik og universitetspædagogik g DUNK 2011 Palle Rasmussen Aalborg Universitet UNIVERSITETSPOLITIK
Læs mereHvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.
Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende
Læs mereADGANGSKRAV for Historie og Dansk
ADGANGSKRAV for Historie og Dansk CAND.MAG. Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskravav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Historie og
Læs mereADGANGSKRAV for Dansk og Psykologi
ADGANGSKRAV for Dansk og Psykologi CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Dansk og Psykologi, har du retskrav på at blive
Læs mereBachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed
December 2013 Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for
Læs mereADGANGSKRAV for Forvaltning
ADGANGSKRAV for Forvaltning CAND.SCIENT.ADM. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Politik og administration (et-faglig)
Læs mereADGANGSKRAV for Informatik og Psykologi
ADGANGSKRAV for Informatik og Psykologi CAND.SCIENT. Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskravav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller Naturvidenskabelig
Læs mereUddannelsesreformen 2013
Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der
Læs mereBILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54a 02.09.2016 BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte
Læs mereAnalyse 8. marts 2015
8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,
Læs mereBachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling
December 2013 Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for dette
Læs mereDe studerendes studiekultur
Side 1 af 9 De studerendes studiekultur STUDIESTARTUNDERSØGELSEN 2018 AUGUST 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Kun hver tredje glæder sig stort set altid til at komme på deres studie... 3 2. Ni ud
Læs merePris og optag på HD-uddannelsen
FSR ANALYSE / DECEMBER 2017 og optag på HD-uddannelsen Indledning Hvert år undersøger FSR danske revisorer prisudviklingen på HD-uddannelsen. En udvidelse i år er, at analysen også ser på udviklingen i
Læs mereADGANGSKRAV for Psykologi og Virksomhedsstudier
ADGANGSKRAV for Psykologi og Virksomhedsstudier CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Psykologi og Virksomhedsstudier,
Læs mereADGANGSKRAV for Medicinalbiologi og Psykologi
ADGANGSKRAV for Medicinalbiologi og Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC i Medicinalbiologi og Psykologi, har du
Læs mere10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere
1/1/14 RUC Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD
Læs mere15. maj 2013. Ændring i reglerne om støttetid
Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Att.: Marianne Gjevert Petersen Bredgade 43 1260 København K 15. maj 2013 Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereVærdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution
Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.
Læs mereNotat om sammenligningsgrundlag
Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016 Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser August 2016-1 - Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016
Læs mereHurtigt i job som dimittend
Side 1 af 11 Hurtigt i job som dimittend DIMITTENDUNDERSØGELSEN 2018 OKTOBER 2018 Side 2 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Dimittendernes karakteristika... 3 1.1. Flertal i job inden seks måneder... 3 1.2.
Læs mereTabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.
15. marts 2017 J.nr. 16/46704/283 MZ Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2016 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som
Læs mereAnalyse 8. marts 2015
8. marts 2015 Regeringens model for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser opgør ikke antallet af dimittender konsistent på tværs af årgange Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede
Læs mereRelevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet
Studenterundersøgelsen, notat 3 Erhvervsrettethed blandt universitetsstuderende Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet De
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 65, den 4. december 2012 Pkt. 10A. Bilag A1. Københavns Universitets bestyrelse. Vedr.: Aktivitetsindberetning 2012
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 65, den 4. december 2012 Pkt. 10A. Bilag A1 Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 9. NOVEMBER 2012 Vedr.: Aktivitetsindberetning
Læs mereINTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT
Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark
Læs mereADGANGSKRAV for Internationale udviklingsstudier og Virksomhedsstudier
ADGANGSKRAV for Internationale udviklingsstudier og Virksomhedsstudier ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Internationale
Læs mereNyuddannede akademikere pendler gerne
Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige
Læs mereADGANGSKRAV for Globale studier og Kommunikation
ADGANGSKRAV for Globale studier og Kommunikation CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Globale studier og Kommunikation
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mereAnalyse 21. marts 2014
21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 94, d. 4. april 2018 Pkt.3b. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 94, d. 4. april 2018 Pkt.3b. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 1. MARTS 2018 Vedr. Studieaktivitet og studietidsoverskridelse på KU efter justering
Læs mereLedelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget
Læs mereStudentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013
Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013 Præambel Regeringen vedtog den 18. april 2013 SU-reformen kaldet Bedre gennem uddannelserne. I dette dokument vil vi forholde os til reformen i sin
Læs mereTabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.
3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,
Læs mereHver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden
Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.
Læs mereDjøf undersøgelse - SU-reform 2013
Djøf undersøgelse - SU-reform 2013 Indhold 1. Metode... 3 2. Undersøgelsens deltagere... 3 3. Undersøgelsens resultater... 4 2 1. Metode Djøf udsendt i januar 2013 en e-mail med en invitation til et internetbaseret
Læs mereFaktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse
Juni 2015 Faktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket
Læs mereADGANGSKRAV for Historie og Kommunikation
ADGANGSKRAV for Historie og Kommunikation CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Historie og Kommunikation, har du retskrav
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereUddannelsesfinansiering for lange videregående uddannelser
Uddannelsesfinansiering for lange videregående uddannelser April 2017 Hovedkonklusioner Finansieringen af lang videregående uddannelse er systematisk underprioriteret. En af konsekvenserne har været, at
Læs mereProduktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet
Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er
Læs mereUdformning af studietidsmodellen
Notat Udformning af studietidsmodellen 27. august 2013 I forbindelse med den politiske aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse blev det aftalt, at sektoren skal levere et finansieringsbidrag
Læs mereADGANGSKRAV for Arbejdslivsstudier og Psykologi
ADGANGSKRAV for Arbejdslivsstudier og CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk eller Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Arbejdslivsstudier
Læs mereBaggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet
17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport
Læs mereDe afviste ansøgere til videregående uddannelser
De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...
Læs mereADGANGSKRAV for Kommunikation og Psykologi
ADGANGSKRAV for Kommunikation og Psykologi CAND.COMM. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Kommunikation og Psykologi, har du
Læs mereProfilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse
Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne
Læs mereBilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 Det ekstra
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer
Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereStudiestartsundersøgelse 1. semester 2014
Studiestartsundersøgelse 1. semester 2014 Notat fra Analyse, udarbejdet februar 2015 Udarbejdet af: Mikkel Seesko (mise@sdu.dk, 6550 9374) Fuldmægtig, Analyse Studieservice Henrik Bahne (hbh@sdu.dk, 6550
Læs mereANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.
Læs mereHURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE
Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf.: 33 37 50 80 Enhedslistens udspil til SU-forhandingerne HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE
Læs mereEffekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb
Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere
Læs mereADGANGSKRAV for Arbejdslivsstudier og Kommunikation
ADGANGSKRAV for Arbejdslivsstudier og Kommunikation CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk eller Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i
Læs mereNøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand
Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, 212 1. Ph.d.-bestand 1.1 Nuværende bestand på Samf.-AAU Nedenstående er udtryk for den samlede ph.d.-bestand pr. 31.12 212. Program 1 : SOC STATS I
Læs mereAnalyse 30. november 2014
. november Ca.. personer skønnes at opbruge deres dagpengeret i Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men vil antallet af dagpengemodtagere,
Læs mereFigur 1. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, gennemsnitlig ledighed, kvartal, kandidatuddannelser 2013/ /15.
Ledighedsnotat 2018 Kvalitetsenheden Fibigerstræde 10 9220 Aalborg Ø Sagsbehandler: Lone Hougaard Telefon: 9940 3945 Email: loho@adm.aau.dk Dato: 04-06-2018 Sagsnr.: xxxx-xxx-xxxxx Det Sundhedsvidenskabelige
Læs merenotat nr. 20 22.08 2013
Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central
Læs mereDe to grupper har dog omtrent samme chance (63-
oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste
Læs mereAnalyse 15. juli 2014
15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i
Læs mereStor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne
Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde
Læs mereNotat AARHUS UNIVERSITET. Modtager(e): Fakulteterne. Vedr. scenarium for studiefremdrift på AU
Modtager(e): Fakulteterne Notat Vedr. scenarium for studiefremdrift på AU Med lovforslag om justering af studiefremdriftsreformen får AU mere fleksible rammer til at nå målet om studietidsreduktion. Den
Læs mereVideregående uddannelser 6
En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 75, den 2. december 2014 Pkt. 12b. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse. Vedr.: KU's aktivitetsindberetning 2014
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 75, den 2. december 2014 Pkt. 12b. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 19. NOVEMBER 2014 Vedr.: KU's aktivitetsindberetning
Læs mereADGANGSKRAV for Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi
ADGANGSKRAV for Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Filosofi & Videnskabsteori
Læs mereFrafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen
14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte
Læs mereGallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146
Feltperiode: Den 19.-20. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.004 personer Stikprøven er vejet
Læs mereFakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012
Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold
Læs mereNyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen
Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2011
Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for bachelordimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.
Læs mereFakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011
Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold
Læs mereEtnicitet, uddannelse og beskæftigelse
Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,
Læs mere