Hvorfor nedtoner vismændene det danske fattigdomsproblem?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor nedtoner vismændene det danske fattigdomsproblem?"

Transkript

1 En artikel fra KRITISK DEBAT Hvorfor nedtoner vismændene det danske fattigdomsproblem? Skrevet af: Kasper Vieland Nielsen Offentliggjort: 01. februar 2007 Den 5. december 2006 kl. 10 blev der afholdt et møde i Det Økonomiske Råd. På mødet blev den seneste vismandsrapport fremlagt. Et af de to emner, som rapporten indeholdt, var "Fattigdom i Danmark". Kl. 11 samme dag havde Statistisches Bundesamt i Tyskland indbudt til en pressekonference, hvor de fremlagde resultaterne fra en undersøgelse i Tyskland "Neue Daten zu Armut und Lebensbedingungen - Ergebnisse aus LEBEN IN EUROPA 2005". Den fælles dato var givetvis et tilfælde, men det forskellige indhold i de to rapporter giver anledning til nogle spørgsmål. Den danske vismandsrapport er kendt og har medført en omfattende debat i medierne om fattigdom i Danmark. Den tyske rapport har ikke været kommenteret i danske medier, så i det følgende vil jeg kort referere den og dernæst formulere nogle spørgsmål, som jeg synes den rejser i forhold til dels den danske vismandsrapport dels til den fattigdomsdebat, der har foregået i de danske medier. Den tyske undersøgelse er en del af det fælles EU-projekt: EU-SILC, Statistic on Income and Living Conditions, som er en ny standardiseret undersøgelse til at måle og sammenligne udviklingen i indkomst, fattigdom og livsbetingelser i alle medlemsstater i den Europæiske Union. Hovedformålet med den nye statistik er at stille indikatorer til disposition, som dels kan måle succesen med fattigdomsbekæmpelsen i de enkelte medlemsstater dels understøtte fattigdomsbekæmpelsen på EU niveau og i de enkelte medlemsstater. EU-SILC, Statistic on Income and Living Conditions er en "panel survey" undersøgelse, hvor man følger de samme mennesker over flere år. På Europæisk plan indgår i alt personer i undersøgelsen, som belyser dels objektive forhold som indkomst, uddannelse, sundhed, boligforhold, arbejdssituation osv. dels subjektive forhold som, hvordan vurderer de adspurgte selv deres finansielle situation, deres sundhed osv. (1). Hvor skal man sætte grænsen for fattigdom Omfanget af fattigdomsproblemet i samfund er selvfølgelig afhængigt af, hvor man lægger grænset for, hvornår en person er fattig. Vismændene vælger i deres rapport, at med en disponibel indkomst på 50 % af medianindkomsten er man fattig. Valget af 50 % grænsen begrundes med, at det er det mest almindelige i internationale studier, og det er også den grænse OECD anvender. I den tyske undersøgelse sætter man grænsen for fattigdom højere nemlig ved 60 % af medianindkomsten. I begrundelsen for dette valg påpeger man, at "dybest set kan grænsen for fattigdom ikke begrundes empirisk. Det er et politisk valg, som Europarådet har besluttet i 2001" (2). Forskellen mellem den danske og den tyske fattigdomsdefinition har grundlæggende at gøre med, hvilket syn man har på økonomisk ulighed. Hvor sætter vi i vores samfund grænsen for, hvad vi vil acceptere, og hvorfra vi så må begynde at handle politisk. Det er det afgørende spørgsmål. Og her er det da mærkeligt, at Vismændene har valgt Europa fra til fordel for det angelsaksiske syn på ulighed og fattigdom, som præger OECD. Absolut og relativ fattigdom I den debat, som har været i den danske offentlighed siden vismændenes rapport blev offentliggjort, 1 / 6

2 har man kredset meget om fattigdomsbegrebet, ikke mindst absolut kontra relativ fattigdom. Det virker lidt, som om mange har en tendens til at se fattigdom i et absolut perspektiv og vanskeligt ved at forstå eller acceptere begrebet relativ fattigdom. Lad os derfor se lidt nærmere på begreberne. Absolut fattigdom taler man om, når mennesker mangler det livsnødvendige, altså mad, tøj, bolig eller sundhedsforsorg i et omfang, som er ensbetydende med, at deres fysiske eksistens er umiddelbar truet. Absolut fattigdom kan man (i nogen grad) fastlægge på baggrund af empiriske data. I udviklingslandene taler man om et eksistensminimum og en grænse for fattigdom på en eller to dollars om dagen. I velfærdsstater er mennesker grundlæggende beskyttet imod absolut fattigdom af sociale sikkerhedssystemer. Undtagelser herfra kan være boligløse, psykisk syge og misbrugere, som af forskellige grunde ikke opfanges af det sociale system og derfor kan ende med at blive absolut fattige. Relativ fattigdom er et noget mere kompliceret. Begrebet relaterer sig til livsbetingelserne i et bestemt samfund og forholder sig til to forskellige (politiske) spørgsmål. Det første spørgsmål har at gøre med "økonomisk ulighed". Hvad anser man i et bestemt samfund som en acceptabel levestandard, hvor under ingen af samfundets medlemmer bør leve. Det andet spørgsmål har at gøre med "social eksklusion". Her handler det både om materielle ressourcer som økonomi og immaterielle ressourcer som uddannelse og sociale relationer. Og spørgsmålet er, hvilken mængde af ressourcer en person skal have til rådighed for at være (og forblive) et fuldgyldigt medlem af samfundet. Eller med andre ord, hvor ligger grænsen for, at personer og familier begynder at blive koblet af med hensyn til uddannelse, arbejde og deltagelse i det politiske liv. Dette aspekt relaterer sig både til økonomisk effektivitet og demokrati. Fattigdomsbegrebet rummer altså flere aspekter. Et moralsk - vil vi acceptere sult og materiel nød. Et økonomisk - hvor stor ulighed vil vi acceptere (og herunder, hvad er økonomisk effektivt). Et politisk - hvad er betingelserne for demokratiets fortsatte beståen. Forskellige positioner i den danske fattigdomsdebat I den debat, som har været i medierne efter offentliggørelsen af Vismændenes rapport, har der været en del uklarheder. Forklaringen herpå er, at deltagerne i debatten ofte har taget udgangspunkt i forskellige fattigdomssyn (de mener ikke det samme, men noget forskelligt, når de taler om fattigdom). Martin Ågerup fra Cepos har i en artikel i Politiken stillet spørgsmålet "om samfundsforskningen skal blive ved med at betragte relativ fattigdom i et velstående samfund som et socialt problem. Ved at brede fokus ud på de relativt fattige fjerner man det fra den langt mindre gruppe af personer, som reelt har behov for hjælp". Martin Ågerups knytter alene sit fattigdomsbegreb til den absolutte fattigdom, kun i forhold til de absolut fattige det nødvendigt at gøre noget. (3) De mange, bl.a. Preben Brandt "Rådet for socialt udsatte", der argumenterer for, at vi har brug for en national fattigdomsgrænse i Danmark, tager alle afsæt i den absolutte fattigdom, men går i forskellig grad ud over et egentligt eksistensminimum i retning af relativt fattigdom. Udgangspunktet for vismændene er det relative fattigdomsbegreb, men der er tale om en discountudgave i og med, at man har valgt en 50 % frem for en 60 % grænse. Det forekommer lidt underligt, at vi i Danmark har et mere accepterende syn på social ulighed end Europarådets norm. Det er mærkeligt, at man har valgt at lægge OECDs fattigdomsbegreb til grund for undersøgelsen og ikke Europarådets. På længere sigt må det også give nogle problemer. Som EU-medlemsland er vi også parthavere i den større EU-undersøgelse, og på et eller andet tidspunkt må der komme nogle offentliggørelser fra den danske del af undersøgelsen med deraf følgende debat, som er tvunget til at tage udgangspunkt i 60 % grænsen. 2 / 6

3 En mulig forklaring på Vismændenes valg af en 50 % grænse kunne være, at man har søgt at tilpasse rapporten til det niveau, hvor på samfundsdebatten befinder sig. Hvis man ser på den debat, som er foregået de seneste år, så er det omstridt, om vi overhovedet har fattigdom i Danmark. Og på det seneste har forfatterne bag vismandsrapporten følt det nødvendigt at gå i medierne for at argumentere imod den udbredte forestilling, at såfremt vi har fattigdom, så er den selvvalgt. Et andet forhold er, at det demokratiske aspekt i fattigdomsbegrebet stort set har været fraværende i den danske debat. Fattigdom i Danmark sammenlignet med andre lande I følge vismændene så har vi fattigdom i Danmark, men ikke ret meget, kun 4 % eller personer er fattige. Vi er en slags verdensmestre med hensyn til lighed og fattigdomsbekæmpelse. Vismandsrapporten s. 182 Det er lidt underligt at man har valgt nogle gamle tal fra år 2000, når man kunne have fået nogle nyere. I den tyske undersøgelse har man også foretaget internationale sammenligninger på baggrund af tal fra / 6

4 Armut und Lebensbedingungen, s.28 Det er også mærkeligt, hvor forskellige de to fremstillinger er. I den tyske EU fremstilling fremtræder fattigdomsproblemet i Danmark betydeligt større, næsten 3 gange så stort nemlig 11 %. Danmark er heller ikke længere unik. Vi er stadig i toppen, men på linje med lande som Finland og Sverige. Og der er ikke særlig langt til den næste gruppe af lande Tyskland, Østrig og Frankrig. Forskellen mellem Danmark og Tyskland er nu 2 procentpoint. Og hvis man tog de tidligere østtyske Bundesländer ud af undersøgelsen, ville forskellen kun være 1 procentpoint. Den tyske undersøgelse ligner i høj grad Vismændenes danske undersøgelse. Der er dog tre områder, hvor på de to undersøgelser adskiller sig. Den tyske undersøgelse beskæftiger sig ikke som Vismandsrapporten med forskellige løsningsforslag. Til gengæld viser den tyske undersøgelse i modsætning til den danske, i hvilket omfang sociale overførsler mindsker fattigdommen. Hvis man fjernede alle sociale overførsler for den undersøgte gruppe (som stort set svarer til de erhvervsaktive årgange), så ville fattigdomskvoten stige fra 13 til 24 %, altså en fordobling og ensbetydende med at en fjerdedel af befolkningen ville være fattig. Hvis man tog de ældre med, og inddrog hele den tyske befolkning, så ville 44 % (næsten hver anden person) være fattig. Velfærdsstaten er så afgjort ikke nogen ligegyldig foreteelse. Desuden belyser den tyske undersøgelse også (i modsætning til Vismandsrapporten), hvordan de fattige lever, og hvorledes de selv opfatter deres livsvilkår. Og kendetegnende er, at fattige i hverdagen må give afkald på mange grundlæggende forbrugsgoder. De lever i dårligere boliger, i kvarterer med højere støj og mere kriminalitet end den øvrige del af befolkningen. Halvdelen af dem magter ikke uventede udgifter (f.eks. at erstatte en defekt vaskemaskine) og kan ikke tillade sig at 4 / 6

5 holde en uges ferie om året uden for hjemmets fire vægge. 14 % er nød til at undlade at opvarme deres bolig tilstrækkeligt om vinteren og 26 % kan ikke tillade sig et værdigt måltid (indeholdende kød eller fisk) hver anden dag. Fattigdom mindsker også adgangen til sundhedsgoder. En femtedel af de fattige afholder sig af økonomiske grunde fra at gå til læge og tandlæge, de vurderer deres sundhedstilstand som væsentlig dårligere og betragter sig oftere som kronisk syge end resten af befolkningen. (4) Hvorfor hører vi ikke mere fra EU-SILC undersøgelsen? Danmark har deltaget i EU-SILC undersøgelsen siden Siden da har man samlet oplysninger fra en lang række af Danmarks Statistiks registre og interviewet 6000 private husholdninger med formålet, "at belyse den danske befolknings levevilkår, omfanget og sammensætningen af fattigdom og risiko for social eksklusion. (5) Det er blevet nævnt, at det er forunderligt, at vismændene ikke har brugt undersøgelsen i deres rapport om fattigdom i Danmark. Men måske endnu mere mærkeligt er Danmarks Statistiks udgivelser fra undersøgelsen. Første og eneste gang de har offentliggjort resultater fra undersøgelsen var den 20.dec. 2006, hvor der i "Nyt fra Danmarks Statistik" blev bragt en artikel på 2 sider med overskriften "Hver fjortende har pengeproblemer". Næste gang der vil blive offentliggjort fra studiet er uge Det er ikke særlig meget eller specielt interessant, hvad man har kunnet bruge fra, hvad man selv kalder "en stor undersøgelse". (6) Man kan ikke lade være med at få en fornemmelse af, at forskerne i Danmark bevidst eller ubevidst nedtoner fattigdomsproblemet, og det er i høj grad problematisk. Det kan godt være, at Danmarks udgangspunkt med hensyn til fattigdom er bedre end de fleste andre landes, men vi er også en del af en international udvikling. Hvis man ser på de gamle industrinationer, så har udviklingen i det 20. århundrede været kendetegnet ved øget social integration og økonomisk fremgang for alle. I slutningen af århundredet, fra omkring 1980, vender denne udvikling. Med svækkelsen af nationalstaten, fagforeningernes tilbagegang, globaliseringens og den neoliberale ideologis fremmarch er uligheden stigende og fattigdomsproblemet voksende. At det forholder sig sådan er ved at være accepteret blandt de fleste internationale økonomer, og politikerne i mange lande debatterer for øjeblikket heftigt, hvad man skal gøre i forhold til disse nye problemer. I Tyskland f.eks. (og de er altså ikke så forskellige fra os med hensyn til omfanget af fattigdom, ifølge den omtalte EU-undersøgelse ligger forskellen på en til to procentpoint) diskuteres problemet voldsomt. Man debatterer fremvæksten af et nyt prekariat (folk som lever under usikre, fattige forhold og har mistet troen på at det kan blive bedre i fremtiden), man diskuterer "Niedriglohn" (at næsten en femtedel af de fuldtidsbeskæftigede tjener mindre en 66 % af medianlønnen) og er på vej med et forslag om en statslig mindsteløn samt indførelse af en negativ indkomstskat for de lavestlønnede. På det seneste er man også begyndt at diskutere, om demokratiet overhovedet kan overleve på længere sigt, hvis ikke man får løst problemerne med stigende fattigdom, stigende social ulighed og stigende social eksklusion (7) Det er selvfølgelig positivt, at vismændene har taget hul på fattigdomsproblemet, og det er godt, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på det seneste har offentliggjort, at antallet af fattige danskere er steget med under Fogh-regeringen. Men det virker lidt, som om vi i Danmark ikke for alvor har erkendt hverken problemets omfang, dets årsager eller konsekvenser. Der er meget vi mangler at få diskuteret. LITTERATUR 5 / 6

6 1. Armut und Lebensbedingungen - Ergebnisse aus LEBEN IN EUROPA für Deutschland 2005", Statitisches Bundesamt 2. Armut und lebensbedingungen" s Poltiken, 19.dec Armut und Lebensbedingungen" 5. Danmarks Statistik: Emnegruppe: Indkomst, forbrug og priser, indikatorer for velfærd 6. Nyt fra Danmarks Statistik nr Die Zeit, 18. jan / 6

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Undervisning i brugen af Cornell-noten

Undervisning i brugen af Cornell-noten Undervisning i brugen af Cornell-noten I denne lektion arbejder I med at skrive for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge Cornell-noten til at Eleverne får et Cornell-noteark og udfylder det

Læs mere

CEPOS Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster. Resumé Af direktør Martin Ågerup ( )

CEPOS Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster. Resumé Af direktør Martin Ågerup ( ) Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster 17-5-217 Af direktør Martin Ågerup (4 51 39 29) Resumé Personer med lav indkomst i 1987 fik den største indkomstfremgang af alle indkomstgrupper frem

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

atypisk ansat

atypisk ansat 1 Midlertidige stillinger og deltidsstillinger kan give frihed og mulighed for en anden balance mellem familie og arbejdsliv end regulære fuldtidsstillinger. Men de kan også være forbundet med en stor

Læs mere

Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen

Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkassere en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkasserede en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?

Læs mere

Forslag til forløb om ulighed

Forslag til forløb om ulighed Forslag til forløb om ulighed Udarbejdet af Maria Bruun Bundgård, en af forfatterne til Sociologisk SET Det overordnede formål med forløbet er at få indblik i, hvordan man kan måle ulighed/lighed samt

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

Fattigdom i EU-landene

Fattigdom i EU-landene Fattigdom i EU-landene EU har en lang tradition for at sætte fokus på fattigdom og social eksklusion. Fattigdomsbilledet i EU-landene er meget forskelligt, det gælder udbredelsen og niveauet. En forklaring

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Eurobarometers standardundersøgelse fra efteråret 2018: Flertallet har et positivt billede af EU forud for valget til Europa-Parlamentet

Eurobarometers standardundersøgelse fra efteråret 2018: Flertallet har et positivt billede af EU forud for valget til Europa-Parlamentet Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Eurobarometers standardundersøgelse fra efteråret 2018: Flertallet har et positivt billede af EU forud for valget til Europa-Parlamentet Bruxelles, den 21. december

Læs mere

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Seminar: Øget Ulighed hvorfor? Fredag 26/9-2014, kl. 9-15. Netværk

Læs mere

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn Christina Schnohr, Sissel Lea Nielsen og Steen Wulff

Læs mere

Indkomstforskelle og vækst

Indkomstforskelle og vækst Indkomstforskelle og vækst OECD har analyseret sammenhængen mellem indkomstforskelle og vækst og fundet, at ind-komstforskelle i nogle tilfælde kan være skadelige for den økonomiske vækst. I den danske

Læs mere

Om usikkerhed i EU-SILCs målinger af indkomstfordelingen

Om usikkerhed i EU-SILCs målinger af indkomstfordelingen 9. december 2013 Jarl Quitzau (JAQ@dst.dk) Velfærd Om usikkerhed i EU-SILCs målinger af indkomstfordelingen Til brugere af indkomststatistikken Samme mål, forskellige resultater Internationale sammenligninger

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Vareeksporten trodser dyk i salget til Storbritannien

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Vareeksporten trodser dyk i salget til Storbritannien NØGLETAL UGE 23 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Vareeksporten trodser dyk i salget til Storbritannien Af: Katrine Ellersgaard Nielsen, chef for analyse og samfundsøkonomi og Kristian Skriver, økonom De forgangne

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - maj 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: juli 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: maj 2017

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer for EU, migration og den økonomiske og sociale situation

Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer for EU, migration og den økonomiske og sociale situation Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Bruxelles, 14. oktober 2015 Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer

Læs mere

Museumslæring til udstillingen FATTIG DO M. En udstilling om fattigdom før og nu. Lærervejledning

Museumslæring til udstillingen FATTIG DO M. En udstilling om fattigdom før og nu. Lærervejledning Museumslæring til udstillingen FATTIG DO M En udstilling om fattigdom før og nu Lærervejledning FATTIGDOM PÅ TVÆRS Museumslæring Fattigdom på tværs er en ny debatudstilling på Forsorgsmuseet, der sætter

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

Af Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO

Af Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2010/2039(INI) 7.4.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om mindsteindkomstens betydning for bekæmpelse af fattigdom og fremme af et samfund

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Siden murens fald har Vesttyskland oplevet en radikal omfordeling fra fattig til rig. Den rigeste tiendedel vesttyskere har fået en samlet vækst i indkomst

Læs mere

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse.

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 11. juni 2014 Ny fattigdomsgrænse for Aarhus Kommune Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning

Læs mere

Bilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber

Bilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Bilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Til Socialudvalget 1. Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Dette notat gennemgår fordele og ulemper ved forskellige definitioner

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Flere fattige og udsigt til stor stigning

Flere fattige og udsigt til stor stigning Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Børnefattigdom i Grønland

Børnefattigdom i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold, Socialudvalget UGF alm. del - Bilag 143,SOU alm. del - Bilag 417 Offentligt Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Børnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år

Børnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år Børnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år Børnefattigdommen i København, Århus og Odense koncentreres i stigende grad i bestemte områder. Hårdest ramt er Gellerup i Århus, hvor hvert

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Børns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer

Børns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer Børns Levestandard i Grønland Familieudvalg og Landstingsmedlemmer 6.nov. 2007 / Nuuk Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn 6. november 2007 Christina

Læs mere

Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm

Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm 18. maj 2016 PET Privatøkonomi og Velfærd Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm I september 2016 offentliggør Danmarks Statistik en lang række indikatorer, som måler livskvaliteten i de danske

Læs mere

Emner. Fattigdom og andre fordelingskriterier. Velfærdsmålet. Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre mål

Emner. Fattigdom og andre fordelingskriterier. Velfærdsmålet. Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre mål Emner Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - april 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: juni 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: april

Læs mere

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen Hvad skal der ske fremover? Det næste der skal ske med 50+ i Europa, er at tidligere interviewede personers livshistorie skal tilføjes den

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Af Maria Jepsen Forskningschef ved europæisk fagbevægelses forskningsinstitut ETUI

Af Maria Jepsen Forskningschef ved europæisk fagbevægelses forskningsinstitut ETUI ANALYSE På vej mod fuld beskæftigelse? Tirsdag den 8. maj 2018 Der er stor glæde over stigende beskæftigelse i EU, og at krisen er ved at være lagt bag os. Men under overskrifterne gemmer sig blandt andet,

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn

Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn 1 Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet trådte i kraft i 2015 og 2016 og har reduceret indkomsten for nogle af landets svageste

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Rapport September 2016

Rapport September 2016 Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

SUPPLERENDE NOTAT: DIMITTENDER, STUDIEJOBS OG PRAKTIK

SUPPLERENDE NOTAT: DIMITTENDER, STUDIEJOBS OG PRAKTIK SUPPLERENDE NOTAT: DIMITTENDER, STUDIEJOBS OG PRAKTIK Nærværende notat er tænkt som et supplement til forståelse af politikpapiret. Notatet har ingen politisk indflydelse, og bliver ikke opdateret efter

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -december 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juli 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juli

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Pæn start på 2019 for vareeksporten

Pæn start på 2019 for vareeksporten 2018M02 2018M06 2018M08 2018M12 2019M02 NØGLETAL UGE 15 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Pæn start på 2019 for vareeksporten Af: Katrine Ellersgaard Nielsen, chef for analyse og samfundsøkonomi og Kristian

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-marts 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse 2 Udgivet af VisitDenmark Opdateret: maj 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: marts

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

DANMARK. Standard Eurobarometer 88 MENINGSMÅLING I EU. National rapport.

DANMARK. Standard Eurobarometer 88 MENINGSMÅLING I EU. National rapport. MENINGSMÅLING I EU DANMARK http://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -november VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -november VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -november 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2019 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Marts 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar

Læs mere

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Nils Holtug Centre for Advanced Migration Studies Afdeling for filosofi Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Dias 1 Hvilke etiske

Læs mere

GLOBAL CORRUPTION BAROMETER 2016 HOVEDKONKLUSIONER FRA GRØNLAND

GLOBAL CORRUPTION BAROMETER 2016 HOVEDKONKLUSIONER FRA GRØNLAND GLOBAL CORRUPTION BAROMETER 2016 HOVEDKONKLUSIONER FRA GRØNLAND TRANSPARENCY INTERNATIONAL GREENLAND KORT OM TI OG TIG Transparency International er en global bevægelse med én vision: En verden hvor politik,

Læs mere