Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Furesø ADHD- og Autismecenters kvalitetsrapport

Transkript

1 Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Furesø ADHD- og Autismecenters kvalitetsrapport

2 Indhold FORORD... 3 INDLEDNING - SKOLENS VISION OG VÆRDIER... 6 HANDLEPLAN: RESULTATER AF ELEVERNES TRIVSELSMÅLINGER HANDLEPLAN: RESULTATER AF ELEVERNES FRAVÆR HANDLEPLAN: LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 1. OG 3. KLASSE HANDLEPLAN: DE TOSPROGEDE ELEVERS RESULTATER DRENGENES KARAKTERGENNEMSNIT DE DYGTIGSTE ELEVER ATTRAKTIVE KOMMUNALE TILBUD FOR ALLE BØRN OG UNGE UNDERVISNINGSEFFEKTEN

3 Forord I henhold til Folkeskolelovens 40a og bekendtgørelsen om kvalitetsrapport skal kommunen udarbejde en kvalitetsrapport med det formål at styrke Byrådets mulighed for at varetage dets ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen. Rapporten skal herved give Byrådet mulighed for at vurdere det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgende initiativer. Kvalitetsrapporten er således et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungerer som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. I tråd med de tidligere år består kvalitetsrapporten af tre dele: 1. En hovedrapport for Furesø Kommunes Skolevæsen 2. En bilagsdel med de oplysninger som skal gives i henhold til bekendtgørelsen 3. Skolernes egne kvalitetsrapporter Alle rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside: I hovedrapporten for Furesø Kommunes Skolevæsen redegøres for de nationale fastsatte mål og måltal (jf. bekendtgørelsen for kvalitetsrapporter) og for Furesø Skolevæsens indfrielse af de fastsatte kommunale resultatmål og resultatindikatorer samlet set. Skolernes egne kvalitetsrapporter indeholder skolernes afrapportering og redegørelser for indsatser i indfrielsen af de kommunalt fastsatte resultatmål og nationale resultatmål. Skolerne har i løbet af skoleåret afrapporteret på data og resultatmål og udarbejdet handleplaner, hvor de har redegjort for, hvordan de følger op på resultatmålene. Resultaterne og handleplanerne drøftes efterfølgende på skoleledermøderne og på statusmøderne mellem de strategiske skoleledere og Centerchefen for Center for Dagtilbud og Skole (CDS) og statusmøderne på skolerne med skoleledelserne og CDS. data A DE NATIONALE OG KOMMUNALE RESULTATMÅL De overordnede nationale mål og resultatmål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan - Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test - Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater - Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis - Elevernes trivsel skal øges. 3

4 Byrådet har med inspiration fra vedtagne politikker vedtaget følgende fælles resultatmål og resultatindikatorer for skolevæsnet i Furesø Kommune: Læsning ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskole er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere ved udgangen af 1. klasse og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse. Målet for Furesø Kommune er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 3. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere, og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse. Resultatindikator: Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse Folkeskolens afgangsprøve Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede elever skal forbedres med 0,2 karakterpoint/årligt. Ved folkeskolens afgangsprøve i var karaktergennemsnittet for de tosprogede elever 5,1 Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede drenge skal forbedres med 0,33 karakterpoint/årligt Drengenes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve skal forbedres med henblik på at reducere forskellen i karakterne mellem drenge og piger. Drengenes karaktergennemsnit skal forbedres med 0,1 karakterpoint/årligt De dygtigste elever (10 %) karakterer skal hæves og der fastlægges en årlig resultatindikator på denne del på basis af erfaringer fra skoleåret Resultatindikator: Resultater ved folkeskolens afgangsprøve Elevernes trivsel fravær Fravær kan være en indikator for trivsel, og skolerne har siden 2009 arbejdet med en målsætning om at nedbring elevernes fravær. Målet for Furesø Kommunes skolevæsen er, at: Elevernes fravær nedbringes til 5,5% ved udgangen af skoleåret , og derefter fastholdes. Resultatindikator: Alle børn og unge skal trives Attraktive tilbud for alle børn og unge undervisningseffekten Målet er at alle skoler skal løfte eleverne mere end 1,0 % point, svarende til undervisningseffekten er højere end i andre kommuner. Der vil blive udarbejdet en årlig resultatindikator på denne del baseret på erfaringer fra skoleåret Resultatindikator: Attraktive kommunale tilbud for alle børn og unge 4

5 God læselyst Center for Dagtilbud og Skole 5

6 Indledning - Skolens vision og værdier Hovedkontor Skovløbervangen Værløse Overordnet leder: Ulla Andersen tlf: uda@furesoe.dk Afdelinger: Syvstjerneskolen Skovløbervangen Værløse Afdelingsleder: Dorthe Barsøe tlf.: doba@furesoe.dk Ll. Værløse Skole Ryetvej Værløse Afdelingsleder: Thomas Eliot Nielsen tlf.: ten@furesoe.dk 6

7 Furesø ADHD- og Autismecenter (FAAC) er Furesø Kommunes tilbud til børn og unge i den skolepligtige alder med diagnosen ADHD og diagnoser inden for autismespektrummet (ASF). Vi har to afdelinger, der er placeret på Lille Værløse skole og Syvstjerneskolen. Vi har ADHD-grupper i begge afdelinger, og afdelingen for elever med autisme er placeret på Lille Værløse Centret har pr i alt 71 elever fordelt på de to afdelinger med 37 elever i ADHD-centret (hvoraf de 5 er tilknyttet Lille Værløseafdelingen) og 34 elever i Autismecenteret. På Syvstjerneskolen udgør ADHD-centeret i skoleåret 15/ g, 3.-4.g, 4.-5.g, 6.g, 7.g. På Lille Værløse skole udgør autismecenteret 0.-1.a, 2.-3.a, 3.-5.a, 6.-7.a og 8.-9.a. Desuden en ADHD-gruppe, som hedder 9.g. Centret har tilsammen 50 lærere og pædagoger ansat. Herudover er tilknyttet ufaglærte vikarer, der hjælper til ved sygdom og andet fravær. I hver afdeling er tilknyttet en afdelingsleder, og den overordnede ledelse af centret er hos Ulla Andersen, som også er skoleleder på Syvstjerneskolen. For at understøtte udfoldelsen af elevernes potentiale har vi behov for at anlægge et dobbelt perspektiv på vores professionelle praksis, så vi både medtænker det faglige og det specialpædagogiske perspektiv. Alle vores elever har særlige behov, som vi via dette dobbelte mestringsperspektiv skal søge at imødekomme i vores tilrettelæggelse af vores læringsmiljøer. Medarbejderne er organiseret i selvstyrende teams, der har tilknyttet et bredt tværfagligt netværk af samarbejdsparter (psykologer, specialkonsulenter, talepædagoger, fysioterapeut, sundhedsplejerske mv.). Vision for Furesø ADHD- og Autismecenter Anerkendelse, ambitioner og fællesskaber Furesø ADHD- og Autismecenter skal være et specialtilbud, hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer og behov og involverer eleven, når vi opstiller faglige og sociale læringsmål. Vi vil være et sammenhængende skole- og fritidstilbud, der hele tiden orienterer sig mod, at eleverne hver især bliver så dygtige, de kan. I et inspirerende og udviklende miljø skal alle elever lære at beherske kompenserende strategier, der gør dem i stand til at være en del af passende fællesskaber. Aktuelle temaer og tiltag i specialtilbuddet FAAC På grund af lille elevtal på de enkelte klassetrin er det af hensyn til anonymitet ikke muligt at udfylde Kvalitetsrapporten på flere områder. Desuden har mange af eleverne udfordringer med at forholde sig til eksempelvis egen trivsel, hvilket gør, at resultaterne ikke kan udmøntes i en egentlig og fælles handleplan. Vi har derfor valgt at sætte fokus på udvalgte temaer, som er centrale i Centrets arbejde, hvor hovedudfordringen er at beskrive vores opgave eller tilpasse den i forhold til et meget ændret elevgrundlag. Det er vigtigt for os at skabe klarhed over, hvori opgaven består dels for at opnå så gode resultater som muligt og også for at definere opgaven og forventningerne tydeligt og sikre et arbejdsmiljø, hvor man i højere grad oplever at lykkes. Elevgrundlag. Vores elevgrundlag har ændret karakter blandt andet som følge af inklusionsindsatsen og inklusionssamarbejdet på almenområdet. Reformens krav til længere skoledag og fokus på fagfaglighed har formentlig også en indflydelse 7

8 på elevernes faglige og sociale funktionsniveau, da det på den baggrund er blevet vanskeligere at møde dem der hvor de er. De elever, vi tidligere havde i centeret, er nu inkluderet i almenskolen. Det betyder, at vi modtager elever med langt større og mere komplekse vanskeligheder. Mange af vores nuværende elever vil ikke aktuelt eller på sigt profitere af at være inkluderet i en almenklasse, men er i stedet tænkt ind i individuelle løsninger. Tema: Dobbelt mestringsperspektiv Status I Centrets handleplan opererer vi med begrebet "dobbelt mestringsperspektiv", et fagfagligt og et specialpædagogisk. Det betyder, at lærere og pædagoger skal fungere i et samarbejde, der kræver høj fagfaglighed, samtidig med at en specialpædagogisk/behandlingsmæssig og ofte meget differentieret tilgang bliver mere og mere aktuel. Det opleves ofte som et krydspres og kan medvirke til, at de fagprofessionelles forskellige læringssyn udfordres. Behovet for at fravige reformens fagfaglige mål opleves som stigende til fordel for behovet for særlige personlige og sociale indsatser for eleverne. Det medfører brug for intensiveret samarbejde med eksterne instanser i form af sparring, vejledning og supervision fra psykologer, specialkonsulenter, skolesocialrådgivere og sagsbehandlere. Tiltag Specielt tilrettelagt pædagogisk og didaktisk hverdag med individuelt tilpassede handleplaner Udvidet samarbejde med eksterne samarbejdspartnere (psykologer, psykiatere, sagsbehandlere, konsulenter etc.) Ekstraordinære hensyn og ressourcetildeling til en række elever for at holde dem i læring og udvikling (f.eks. skærme dem ved at have dem i egne rum med egne voksne, lave indkøring med nye elever over lange perioder, hvor der arbejdes med eleverne i deres hjem) Udviklingspotentiale Udvidet samarbejde omkring udfordringer i familie/behandlingsmæssige sammenhænge Mulighed for at tilrettelægge didaktiske og pædagogiske tilgange mere fleksibelt (i forhold til reformkrav) Skabe bedre muligheder tværfagligt for at observere/afdække nye elever med henblik på den rette skoleplacering inden eller uden for Centret Øget mulighed for at arbejde med udgangspunkt i børnenes funktionsniveau 8

9 Evaluering / Tegn på Færre elever har behov for 1:1 indsatser Flere elever får øget deres faglige niveau I kraft af en mere helhedsorienteret indsats bruges flere ressourcer på kerneopgaven (skoletilbud) Ledelsen opgør, i samarbejde med medarbejdere og eksterne samarbejdsparter, data (Baseline) for skoleåret 14/15, og disse danner baggrund for evaluering Tema: Inklusion Status Vi ser inklusion som en intention om at skabe passende fællesskaber for alle vores elever. Vi har mulighed for at samarbejde med almenskolerne, men vi er også optaget af at arbejde med udvikling af inkluderende praksis i fritidsregi og indenfor egne rækker. Vores elever har vidt forskellige behov og forudsætninger for at udvikle sig i fællesskaber. Det er nødvendigt at tage ekstraordinære hensyn og prioritere ressourcer til de af vores elever, der er udfordret på blot at fungere i Centrets nuværende rammer, på grund af deres mange og sammensatte vanskeligheder. Dette medfører, at vi som Center er stærkt udfordret på at arbejde med inklusion af vores mere ressourcestærke elever i almentilbud. Tiltag Udviklingspotentiale Evaluering / Tegn på Prioritering af ressourcer til tæt samarbejde med værtsklasse og indkøring/opfølgning Prioritering af ressourcer til specialpædagogisk/faglig indsats, der har til hensigt at inkludere elever i centrets egne rammer Oprettelse af et ressourceteam, der har til opgave under særlige rammer at skabe trivsel og udvikling for vores mest udfordrede elever Skabe bedre muligheder tværfagligt for at observere/afdække nye elever med henblik på at kunne tilbyde passende fællesskaber. Færre af vores elever bliver visiteret til mere vidtgående specialtilbud Færre elever har brug for 1:1 løsninger Flere elever inkluderes helt eller delvist i almenklasser Ledelsen opgør, i samarbejde med medarbejdere og eksterne samarbejdsparter, data (Baseline) for skoleåret 14/15, og disse danner baggrund for evaluering Tema: Efterværn Vi har gennem årene haft en del elever til afgangsprøve både i inklusionsklasser 9

10 Status og i eget regi. Vi har haft succes med, at elevernes læseferie afholdes på skolen med særligt tilrettelagt program for alle dage. Blandt andet via prøveeksaminer og udvidet vejledning. Vi har i perioder haft elever med vanskeligheder i forhold til kriminalitet og misbrug. Nogle af dem har vi ved hjælp af særlige skoleaftaler og intensiv pædagogisk indsats haft held til at fastholde, så de helt eller delvist har gennemført afgangsprøven. Vi har et godt samarbejde med UU-vejlederen og har formået at have vores elever i praktik i mange forskellige sammenhænge. Dette har blandt andet medført, at de fleste af eleverne har vidst, hvad de skulle efter endt skolegang hos os enten i form af praktikplads eller ungdomsuddannelse. Centret har prioriteret at yde en særlig indsats for bedst muligt at sikre elevernes videre færd, på trods af at vi ikke har deciderede ressourcer hertil. Det samme gælder i forhold til særligt fritidstilbud for de ældste i ADHD afdelingen. Tiltag Håndholdt læseferie Tæt samarbejde med UU-vejleder Høj prioritering af pædagogisk indsats på ungeniveau Tæt forældresamarbejde Udviklingspotentiale At samarbejdet i forhold til brobygning styrkes At overgangen fra skolen til det omgivende samfund smidiggøres for eksempel via mentorordning At Centeret prioriterer at have et særligt ungeteam, der også kan foranstalte efterværn Evaluering / Tegn på Flere elever afslutter deres skolegang med afgangsprøve Karaktergennemsnittet øges Eleverne får en ungdomsuddannelse Eleverne holdes ude af kriminalitet/misbrug Ledelsen opgør, i samarbejde med medarbejdere og eksterne samarbejdsparter, data (Baseline) for skoleåret 14/15, og disse danner baggrund for evaluering Tema: Arbejdsmiljø Status Centret har en meget dygtig og kompetent medarbejderstab, der yder en stor indsats i hverdagen for bedst muligt at sikre elevernes trivsel og udvikling. Vi kan dog konstatere et bekymrende højt sygefravær blandt medarbejderne, også af længere varighed. 10

11 Medarbejderne er ofte udsat for udadreagerende børn i en sammenhæng, hvor der ikke er mulighed for at møde dem og arbejde målrettet. Magtanvendelse, trusler og fysiske skader er for hyppigt forekommende, og det gør medarbejdende utrygge, hvilket ofte vil have en selvforstærkende indvirkning på børnene. Mængden af opgaver, der relaterer til de stadig mere komplekse udfordringer, vores elever har, er støt stigende og tager meget tid og fokus fra den beskrevne opgave. Det er vores opfattelse, at usikkerheden på opgavens karakter og stadige omdefinering gør, at medarbejderne kan blive i tvivl, om de er kvalificerede til at løse den. Tiltag 1:1 tilbud virker som oftest for de børn, der er i det (men tid og personale tages fra de andre elever) Intensivt tværfagligt samarbejde Tidlig/forebyggende indsats Ledelsesmæssigt fokus på at tilpasse rammerne til den virkelighed medarbejderne står i Udviklingspotentiale (Re) definition af Centrets opgave/ tilpasning i forhold til ændret elevgrundlag Ressourceteam/satellit til midlertidige opgaver og ressourceafdækning af særligt udsatte elever Ressourceteam/satellit med mere behandlingslignende tilgang i samarbejde med andre fagpersoner, elever og forældre Evaluering / Tegn på Fald i sygefravær blandt medarbejderne Fald i antallet af magtanvendelser Højere arbejdsglæden afspejlet i trivselsmåling Tilnærmet ligevægt i det dobbelte mestringsperspektiv Ledelsen opgør, i samarbejde med medarbejdere og eksterne samarbejdsparter, data (Baseline) for skoleåret 14/15, og disse danner baggrund for evaluering 11

12 Handleplan: Resultater af elevernes trivselsmålinger Nationale resultatmål Elevernes trivsel skal øges Trivselsmålingen i skoleåret er gennemført som en baselineundersøgelse, der blev gennemført fra den 26. januar til den 20. marts 2015 blandt alle elever fra klasse på alle folkeskoler, herunder også specialskoler. Baselineundersøgelsen blev gennemført på skolerne som en digital spørgeskemaundersøgelse forestået af TNS Gallup. Overordnet vurdering af skolens resultat Der har været store vanskeligheder ved gennemførelse af trivselsmålingen i vores elevgrupper. Flere elever har ikke været i stand til at formidle deres besvarelse på en måde, så der kunne skabes mulighed for konkret opfølgning. Der har kun i en klasse været tilstrækkeligt materiale til at kunne lave opfølgning på resultatet. Det drejer sig om en ADHD-gruppe med 5 elever. Opfølgning er foregået med tilstedeværelse af afdelingsleder og team, og efterfølgende er processen bragt ind i klasserummet, hvor eleverne har været med til at drøfte resultater og pege på handlinger og tiltag. På den baggrund er der valgt nogle fokusområder, som forældrene informeres om på klasseforældremøde ultimo september. Formulering af resultater og iværksatte tiltag er ikke formidlet i kvalitetsrapporten, da de udelukkende er knyttet til trivselsspørgsmål i en enkelt klasse og derfor ikke kan være repræsentative for hele centeret. 12

13 Handleplan: Resultater af elevernes fravær Kommunale resultatmål Alle børn og unge skal trives Elevernes fravær skal nedbringes til 5,5 % ved udgangen af skoleåret Skolens status på elevernes fravær Elevernes fravær er sammensat af: 1. fravær på grund af elevernes sygdom eller lignende, 2. ulovligt fravær og 3. fravær med skolens tilladelse (ekstraordinær frihed) Sygefravær 2,59% 2,04% 1,07% 3,91% Lovligt fravær 0,92% 1,50% 0,07% 0,08% Ulovligt fravær 0,21% 0,40% 0,50% 1,77% Samlet fravær 3,72% 3,94% 1,64% 5,76% Overordnet vurdering af skolens resultat Vi har mange typer af fravær blandt vores elever, som ikke entydigt kan forbindes til deres trivsel i skolen. Det kan f.eks. være årsager relateret til forældrenes situation, indlæggelser i psykiatrien i længere perioder og andre forhold, som kan påvirke et stabilt fremmøde. Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet Udviklingspotentialet i tiltagene Evaluering af de iværksatte tiltag Tæt samarbejde med og støtte til familierne omkring trivsel, rutiner mm. i dagligdagen. Vi har et udvidet skole-hjemsamarbejde. Familierne oplever at have overblik over hverdagen og kan bedre tage ansvar for at sende deres børn i skole På samarbejdsmøder foretager tværprofessionelle vurderinger af, om eleverne er i trivsel og har stabilt fremmøde i skolen. Møderne afholdes efter behov og på planlagte revisitationsmøder. Kørselsordninger, hvor der er behov for det Træning af selvtransport til skole Tryg, forudsigelig og indrammet start og slut på hverdagen for eleverne På blandt andet revisitationsmøder evalueres kørselsordning og mulighed for selvtransport. Fokus på relationsarbejde med eleverne (og forældrene), så de oplever skolen tryg og genkendelig og har mod på og oplever glæde ved deres skolegang Tæt kontakt omkring trivsel og fravær sikrer hurtige afklaringer og handlemuligheder og evt. behov for at identificere en særlig indsats Sparring i teams og med konsulenter/psykologer om, hvordan den enkelte elevs behov bedst forstås og imødekommes. I forbindelse hermed justeres indsatsen, hvis den ikke har haft ønsket effekt. 13

14 Handleplan: Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse Kommunale resultatmål Målet for Furesø Kommunes folkeskole er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere ved udgangen af 1. klasse og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse. Kommunale resultatmål Målet for Furesø Kommunes folkeskole er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 3. klasse, hvor mindre end 4% er usikre læsere, og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. Klasse Overordnet vurdering af skolens resultat Vores elever er efter 1. og 3. klassetrin (med en enkelt undtagelse) testet som langsomme, men delvis sikre læsere. Resultatet er forventeligt ift. elevernes indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser, der typisk forsinker udviklingen både fagligt og socialt. Da vi ofte kun har ganske få børn på en årgang, er resultaterne meget gennemsigtige og derfor ikke offentliggjort i rapporten. (der er f.eks. kun testet 3 elever på 1. klassetrin i 2015). Data er kendt og danner udgangspunkt for tiltag og videre handling. Nedenstående tiltag gælder for hele centret, med særlig indsats for klasse Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålene Udviklingspotentialet i tiltagene Evaluering af de iværksatte tiltag Centret har egen læsevejleder med specialpædagogisk indsigt. Systematisering af Læsevejleders funktion i centerets afdelinger. Opstartsmøde med dansklærere/læsevejleder. Øget brug af individuelle mål, så eleverne hele tiden befinder sig i nærmeste udviklingszone ift. læseudvikling. IT og hjælpemidler i undervisningen. IT-udvalget gennemfører obligatoriske kurser i inddragelse af IT i undervisningen på hhv. lærerog pædagogmøder gennem hele året. Teamenes mulighed for understøttelse af og sparring til handleplaner ift. den enkelte elevs læseudvikling. Større bevidsthed om og anvendelse af løbende evaluering gennem hele skoleforløbet. Fokus på elevens egen læreproces og læseudvikling blandt andet ved øget brug af synlige mål Eleverne møder metoder, der understøtter deres læseudvikling og tager hensyn til særlige behov. Læsevejleder og ledelse evaluerer. Tæt opfølgning fra ledelsen på læsevejleders funktion. Individuelle elevsamtaler min. hver 14. dag. Evalueringsformer i undervisningen. Kurserne evalueres i IT-udvalget og i ledelsen med henblik på justering af niveau og videre indsats. 14

15 Handleplan: De tosprogede elevers resultater Drengenes karaktergennemsnit De dygtigste elever Attraktive kommunale tilbud for alle børn og unge undervisningseffekten Overordnet vurdering af skolens resultat I FAAC har vi i perioden haft 10 elever helt eller delvist til afgangsprøve fordelt således: 2012: 1 elev 2013: 2 elever 2014: 3 elever 2015: 4 elever I perioden har vi desuden haft en del elever til afgangsprøve, som helt eller delvist har været inkluderet i almenklasse. Alle resultater er indregnet i Syvstjerneskolens data. Det samme gælder resultatet for måling af undervisningseffekt. En opgørelse, som særskilt data i denne rapport vil være for gennemsigtigt. Data for de afgangselever, vi har haft, er kendt og danner udgangspunkt for vores iværksatte tiltag i udskolingen generelt. For FAAC er det ikke relevant at se på eleverne under disse overskrifter, da vi arbejder med særlige faglige og sociale indsatser på meget individuelt plan. 15