Tlf.:

Transkript

1 Regionshuset Viborg Anmeldt tilsyn på Elbæk Højskole, Yding Gl. Skole Udført den 11. februar 2010 Regionssekretariatet Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Dato Ellen Brunebjerg Tel Side 1 Elbæk Højskole Elbækvej 47, Elbæk 8700 Horsens Målgruppe Tlf.: hans.mikkelsen@ps.rm.dk Forstander: Hans Hølvig Mikkelsen Elbæk Højskole er et bo- og aktivitetstilbud til voksne med ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder, dvs. forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet). Elbæk Højskole har 24 pladser fordelt på 3 afdelinger. Botilbuddet drives efter 107 i Lov om Social Service, aktivitetstilbuddet efter 104 og støtte i eget hjem ydes efter Afdelinger Driftscenter Elbæk Højskole, 9 pladser Opgangsfællesskabet Odder, 7 pladser Yding Gl. Skole, 8 pladser Center for Voksensocial Tingvej 15B, 3. sal 8800 Viborg VSA@rm.dk Afdelingsleder: Jens Olsen Afdelingsleder: Pia Algren Afdelingsleder: Morten Randløv

2 Tidligere tilsyn Anmeldt Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt Yding Odder Elbæk Elbæk Yding Aktuelt tilsyn Grundlag for tilsynet Anmeldt tilsyn på Yding Gl. Skole, Skovhøjvej 10A, Yding, 8753 Østbirk Udført den 11. februar 2010 Tilsynsbesøget var varslet jf. vejledningen minimum 6 uger før besøget. Forud for tilsynsbesøget havde botilbuddet fremsendt relevante bilag til tilsynsteamet, som desuden har søgt informationer i ESDH (elektrosnisk journalsystem) og på hjemmesiden. Seneste tilsynsrapport fra afdelingen i Elbæk ligger ikke på tilbuddets hjemmeside, og tilsynet er ikke bekendt med en handleplan for opmærksomhedspunkterne: Revision af medicininstruks: Medicininstruksen i tilbuddets interne personalehåndbog skal revideres og være i overensstemmelse med gældende praksis på Elbæk Højskole. Benævnelse af den individuelle plan: Den interne personalehåndbog bør revideres i afsnit 8, hvorunder den individuelle plan benævnes 141 planen. Fysiske rammer: De nuværende boliger er ikke understøttende for opgaveløsningen og begrænser tilbuddets mulighed for at tilbyde beboerne med en ADHD-lidelse en individualiseret og differentieret botræning med behov for skærmning i forhold til den øvrige beboergruppe. Fokusområder for tilsynet Deltagere i tilsynet Metoder Individuelle planer Brugerinddragelse Medicinhåndtering Kost Arbejdsmiljø Ledelse: Hans Hølvig Mikkelsen, forstander Morten Randløv, afdelingsleder, Yding Gl. Skole Medarbejdere: Alle medarbejdere var orienterede om tilsynet, og deltagerne var udvalgt som medlemmer af MED. Menige medarbejdere havde meldt sig selv til at deltage. SR er sikkerhedsrepræsentant, TR er tillidsrepræsentant. MED er udvalget for medindflydelse og medbestemmelse. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rap- Pædagog, TR for alle 3 afdelinger (arbejder i Elbæk) SR, Huset Omsorgshjælper, Aktivitetsdelen Socialpædagogassistent, Huset Side 2

3 Program for tilsynet Tilsynet er udført af Tilsynets samlede vurdering porten Brugere/beboere: Alle beboerne var orienterede og deltageren havde meldt sig til at deltage efter opfordring fra ledelsen. Navnet er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. Pårørende: Alle pårørende var orienteret om tilsynet. Kvindelig beboer, Huset Ingen pårørende havde meldt sig til at deltage i tilsynet. Tilsynet ankom kl og forlod tilbuddet igen kl. 14. Ledelsen og sikkerhedsrepræsentanten forestod en rundvisning i alle bygninger i Yding Gl. Skole. Afslutningsvist var der en opsamling med ledelsen. Ellen Brunebjerg Tlf.: Tilsynskonsulent ellen.brunebjerg@stab.rm.dk Camilla Rebekka Rask Tilsynskonsulent Tlf.: camilla.rask@stab.rm.dk Elbæk Højskole har på få år udviklet sig fra et tilbud med 12 medarbejdere til flere afdelingen med ca. 65 medarbejdere. Yding Gl. Skole arbejder med metodeudvikling, blandt andet gennem et planlagt kursusforløb for medarbejderne i KRAP (kognitiv ressourcefokuseret anerkendende pædagogik). Der er god overensstemmelse mellem ledelsens og medarbejdernes beskrivelse af udviklingen, og ledelsen har god opmærksomhed på evaluering af indsatsen med henblik på at fremme læring og vidensdeling. I lighed med ledelsen er det også tilsynets vurdering, at det er hensigtsmæssigt at anvende en intern ressourceperson til metodeudvikling for at fastholde og videreudvikle viden efterfølgende. Metoderne er efter tilsynets vurdering sparsomt beskrevet i det tilgængelige materiale på internettet, navnlig på Tilbudsportalen, som generelt trænger til en opdatering. Arbejdet med individuelle planer er i gang, og der dokumenteres både i dagbøger og under delmål i Bosted System. Det er tilsynets vurdering at dokumentationsrutinerne kan prioriteres højere for at understøtte opgaveløsningen og målrette indsatsen yderligere. Beboerne inddrages i udformning af de individuelle planer og i hverdagen ved ugesamtaler, hvor der følges op på delmålene. Kollektivt inddrages beboerne ved ugentlige beboermøder, hvor der mest drøftes praktiske forhold som fx fælles aktiviteter eller ture. Beboerne støttes ved møderne af medarbejdere efter en individuel vurdering. Pårørende inddrages efter aftale med beboerne. Beboerrepræsentanten, som tilsynet talte med, er generelt ikke tilfreds med sit ophold på Yding Gl. Skole, hvor hun savner støtte fra personalet og synes, at reglerne er for stramme. Hun er tilfreds med kontaktpersonordningen, inddragelse af forældrene og synes afdelingslederen er imødekommende. Der forekommer få magtanvendelser på Yding Gl. Skole, hvor medarbejderne som udgangspunkt forlader en konflikt, som ikke kan nedtrappes, eller hvor beboeren ikke kan afledes. Medarbejderne Side 3

4 efterspørger løbende drøftelse af reglerne for magtanvendelser, registrering og dilemmaer. Efter tilsynets vurdering bør alle afdelinger af Elbæk Højskole deltage i et kommende informationsmøde om magtanvendelser. De fysiske rammer vurderes at være egnede til opgaven. Elbæk Højskole har revideret medicininstruksen, som er implementeret i hverdagen. Procedurerne synes tilstrækkelige og sikre, dog mangler der en procedure for samlet drøftelse af fejl og utilsigtede hændelser med medicinhåndtering med henblik på læring og forebyggelse. Organisationen udfordres af vægring mod medicinindtagelse, hvilket har været i særligt fokus i en periode. Afdelingen har arbejdet med sund kost med særligt fokus på morgenmad i en periode, men beboerne har ikke været interesserede i at videreføre morgenmadsordningen med egenbetaling. Arbejdsmiljøet er særligt udfordret af vold og trusler fra beboerne, hvilket registreres og følges op i organisationen ved overlap samt ved team- og personalemøde. Ledelsen planlægger et forløb om Ånden i Yding, som skal fremme sammenhængskraft og anerkendelse mellem medarbejderne. Ledelsen og medarbejderne anvender Bosted System til kommunikation, men der er behov for at drøfte hvordan viden deles mest hensigtsmæssigt, så det understøtter opgaveløsningen og bidrager til den interne trivsel. Opmærksomhedspunkter Metoder: Tilbuddet kan med fordel arbejde med tydeliggørelse af beskrivelser af metoder, herunder beskrive metoderne på Tilbudsportalen, samt en generel opdatering af informationer samme sted. Dokumentation: Dokumentation bør opprioriteres i det daglige arbejde, som understøttende for opgaveløsningen, herunder individuelle planer og delmål, dagbogsnotater versus delmålsbeskrivelser. Medicinhåndtering: Tilbuddet bør have en samlet registrering og bearbejdning af fejl og utilsigtede hændelser med henblik på læring og forebyggelse. Proceduren bør fremgå af medicininstruksen. Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Ledelse Målgruppe: Der er otte pladser i Huset samt pt. to personer i enkeltmandsprojekter i den tidligere skolebygning. Individuelle planer: Medarbejderne støtter de unges håb for fremtiden ved at anerkende deres ønsker om karriere, og med hensyntagen til de udfordringer, som ADHD Side 4

5 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen giver de unge, at rette drømmene mod realistiske mål. Hvis ønsket er at blive mekaniker, så støttes den unge først i at komme i praktik hos en mekaniker, men samtidig arbejdes med at give indsigt i behovet for skolegang for at målet bliver realistisk. I de individuelle planer sættes fokus på beboernes ønsker og drømme, og der arbejdes med refleksion og indlæring. Refleksionerne støttes ved ugesamtalerne, hvor medarbejderen spørger beboeren om dennes tanker om episoder og hændelser i ugens løb, for at få dem til at reflektere over det skete. De individuelle planer opdeles i mindre, praktiske delmål, fx at vaske hænder efter toiletbesøg eller gennem flere trin at lære at håndtere egen medicin ved hjælp af alarm på mobiltelefonen. Der arbejdes med et begrænset antal delmål samtidig, da det ellers vil være for stor en udfordring for de unge. Indsatsen dokumenteres mest i ugesamtalerne, hvor der også samles op på delmålene. De individuelle planer er synlige i hverdagen, hvor mål og delmål er aktive i Bosted System, men der dokumenteres ikke under delmålene. Metodisk/pædagogisk tilgang og omsætning: Ifølge ledelsen er anerkendelse, accept og forståelse for beboernes problemer centralt i medarbejdernes tilgang. Anerkendelse kommer til udtryk i omgangen med beboerne, hvor medarbejderne gennem anerkendelse af beboernes ideer bakker dem op i opfyldelsen. Der anvendes kognitive metoder, hvilket blandt andet afspejler sig i anvendelse af skemaer til strukturering af aktiviteter. Medarbejderne opkvalificeres fra foråret med et KRAP-kursus (KRAP er kognitiv ressourcefokuseret anerkendende pædagogik), hvilket ledelsen forventer vil give større sikkerhed for valg af metode og navnlig mere afklaring af ressourcefokusering og anerkendelse. Beboerne forventes at få større effekt af målarbejdet med opdeling i delmål, når medarbejderne får flere redskaber til at inddrage beboerne i arbejdet. Samtidig vil forbindelserne mellem planarbejde, ugesamtaler og dokumentation blive mere tydelig for både beboere og medarbejdere. Ledelsen på Elbæk Højskole har udpeget en intern ressourceperson til at generere metodeudviklingen, da denne kan overføre viden til organisationen efterfølgende. Brugerinddragelse: Beboerne inddrages kollektivt ved ugentlige husmøder, hvor emner til drøftelse ifølge ledelsen skal være interessante med mulighed for reel indflydelse, fx socialt samvær, aktiviteter ud af huset eller mad til fællesspisning. Ledelsen vurderer at beboernes ønsker har indflydelse på indsatsen, fx er organisering af dagtilbud ændret, fordi beboerne gerne vil have mulighed for at gå i edb-værkstedet om aftenen. Medarbejderne støtter den enkelte beboer i at fremkomme med sin mening, og der forsøges opnået enighed ved møderne. Maden ved fællesspisning skal være sund, hvilket medarbejderne motiverer til. Side 5

6 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Målgruppen har særlige udfordringer med impulsivitet og udsættelse af behov, hvilket kan udfordre kollektiv brugerinddragelse. Beboerne inddrages individuelt ved ugesamtalerne, som tilrettelægges efter de enkeltes behov blandt andet med hensyn til form og struktur med dagsorden. Medarbejderne vurderer, i samarbejde med beboeren, hvad der virker bedst for denne. Det har været kontaktpersonerne, som har gennemført ugesamtalerne, men som forsøg har alle medarbejdere ugesamtaler i en periode for at få erfaring med dette. Dagtilbuddets medarbejdere har for nylig fået en anden arbejdsplan med hele dage, hvilket kan give længere relationer i de daglige aktiviteter, og kontaktpersonordningen skal ændres, så også medarbejderne i dagtilbuddet bliver kontaktpersoner. Samarbejdsrelationer Samarbejdet med kommunerne udfordres af kommunernes begrænsede behov for information, når der ikke er store ændringer på vej, såsom flytning. Medarbejdere Lederne samarbejder om dansk kvalitetsmodel for det sociale område på tværs af regionens tilbud. Tillidsrepræsentanten skal sammen med sikkerhedsrepræsentanten besøge tilbuddene for inspiration til samarbejde og udvikling i forbindelse med kvalitetsmodellen og implementering af Sociale Indikator Projekt. På Yding Gl. Skole er arbejdet med at beskrive individuelle planer i gang. Planarbejdet starter ved forsamtalerne med de unge, hvor kontaktpersonen møder dem første gang. De unge udfylder en ADHD-profil med afkrydsning, hvilket de er motiverede for i starten, samt underskriver en samarbejdsaftale. Medarbejderne skriver dagbogsnotater hver dag, og ved ugesamtalerne tages konkrete episoder op, for at understøtte beboernes ønsker om udvikling. Alle beslutninger, som træffes, sker i forhold til beboernes ønsker. Den individuelle plan afspejler, hvad der sker i praksis, om end det er en foranderlig verden de unge er i. Medarbejderne forventer at den daglige indsats vil kunne synliggøres yderligere med KRAP-kurset. Delmålene, som ligger i Bosted System, er gode at drøfte ved ugesamtalerne, og kan også anvendes ved revision af den individuelle plan. Der dokumenteres under delmålene, hvilket giver god mening, også som supplement til mundtlig overlevering ved overlap. De individuelle planer er styrende i hverdagen, men også dagbogsnotater er væsentlige, og ledelsen pointerer på personalemøderne at dokumentation er vigtig. Medarbejderne vurderer, at relationer har stor betydning for arbejdet med de unge og søger at understøtte den gode relation. Medarbejderne skal holde tråden fra sidste samtale, og samtidig møde de unge, hvor de er, med anerkendelse af det som fungerer godt. Medarbejderne søger at bakke de unge op, også selvom de har handlet uhensigtsmæssigt. Ifølge medarbejderne er en forudsætning for indsatsen en grundviden om Side 6

7 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen ADHD, samt en anerkendende tilgang, der beskrives sådan: Du er ok, som du er, men det er ikke sikkert dine handlinger er ok. Den kognitive tilgang understøtter indsatsen med struktur og skemaer. Medarbejderne forventer at KRAP-kurset vil stemme godt overens med tilgangen på Elbæk Højskole med yderligere fokusering på ressourcebeskrivelser. Medarbejderne fortæller om mange unge, som er flyttet fra Yding Gl. Skole, som har haft glæde af friheden, og at de ikke er blevet mødt med fordømmelse. Det har give dem mulighed for at se livet i et andet og større perspektiv. Det er vigtigt at medarbejderne støtter de unge i deres ønsker og drømme og tør gå med, men samtidig bevidstgør dem om konsekvenser og forudsætninger for valgene. Medarbejderne synes der går for lang tid fra observationer, til der kan ske ændringer i samarbejde med en psykiater. Samarbejdet med pårørende sker ud fra beboernes ønsker, og medarbejderne har tavshedspligt, medmindre beboerne giver deres tilladelse. Det kan stille medarbejderne i et dilemma om information. Det er individuelt hvor meget kontakt der er med de pårørende, men hvis de unge besøger forældrene i weekender, kan der fx aftales støtte til medicingivning, eller at medarbejderne sender en sms til den unge om at tage sin medicin. Medarbejderne anerkender at forældrene ofte er eksperter i forhold til deres børn, hvilket også kan være en videnskilde for medarbejderne. Nogle pårørende efterspørger viden om ADHD, og det overvejes at tilbyde undervisning for forældre om ADHD, men det afhænger af om beboerne ønsker det. Brugere/ vurdering Beboerrepræsentanten, som har boet næsten to år på Yding Gl. Skole, synes ikke tilbuddet har levet op til hendes forventninger og vil gerne flytte. Hun er utilfreds med mange ting, fx at procedurer ændres efter hvilke medarbejdere, der er på arbejde. Hun kan ikke altid få kontakt med en medarbejder om natten, hvis hun har behov for det, og hun synes ikke hun får tilstrækkelig støtte. Lejligheden er lille, og køkkenet er for småt til madlavning. Hun har fået afslag på at flytte til en stor lejlighed. Hun er tilfreds med den ene af de to kontaktpersoner, men har ikke indflydelse på valg af kontaktperson. Beboeren har været med til at lave den individuelle plan og har nogle gange ugesamtaler, hvoraf nogle aflyses, da de kolliderer med hendes skolegang. Hun snakker med kontaktpersonerne, men kan godt have behov for flere samtaler om ugen. Beboeren kunne godt tænke sig at have tættere kontakt til afdelingslederen, som mest er på arbejde i skoletiden. Hun oplever ham som en god leder, der tager hendes henvendelser alvorligt. Hun synes det er i orden at forældrene inddrages i hendes ophold, men ikke i alt. Beboeren ved ikke hvor god kontakt der er mellem forældrene og Side 7

8 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Yding Gl. Skole. Beboeren styrer selv indkøb, økonomi og rengøring, og kan få hjælp, hvis hun har behov for det. Eksempelvis har en medarbejder lavet en kogebog til hende. Fælles aktiviteter bestemmes af flertallet af beboerne, som er mænd, og dermed bliver der sjældent taget hensyn til pigernes ønsker, selvom de også betaler til aktiviteterne. Rygning er tilladt i egne boliger, mens alkohol og stoffer ikke er tilladt på Yding Gl. Skole. Beboeren har forgæves bragt reglen om alkohol op ved et beboermøde, hvor ønsket var at tillade alkohol i weekender og til fester. Tilbagemeldingen var at det kun kan ændres ved at drøfte den med driftscentret i Region Midtjylland. Den generelle faglige indsats Magtanvendelser Ledelsen Magtanvendelser Afdelingslederen gennemgår forskelligt materialet på introduktionsdag for nye medarbejdere, herunder information om konfliktnedtrapning og reglerne for magtanvendelse. Der følges løbende op. Der har været tilbagesendt en indberettet magtanvendelse til Elbæk pga. ufuldstændig beskrivelse, underskrifter mv. Det skete på et tidspunkt, hvor alle ledere var på kursus, og medarbejderne indsendte registreringen uden at afvente afklaring af formalia. Ledelsen tilkendegiver at procedurerne for indberetning af magtanvendelser skal være bedre kendt i organisationen. Forstanderen vil bruge driftscentrets konsulent som underviser om reglerne og drøftelse af dilemmaer om hvad, der er magt. Han vil overveje om ressourcepersoner fra afdelingerne i Odder og Yding, fx sikkerhedsrepræsentanter og afdelingsledere kan deltage. Medarbejdere Medarbejderne kan være usikre på, hvornår det er en magtanvendelse, herunder hvordan indberetning og registrering skal ske. De synes der er behov for at drøfte emnet løbende, også med nye medarbejdere i organisationen. Proceduren på Elbæk Højskole er beskrevet i håndbogen og formidles ved intern undervisning efter kort tids ansættelse: Hvis der ikke er fare for liv og helbred, så forlader medarbejderne en konflikt. Medarbejderne anvender afledning som fx skifte af medarbejder i konflikten. Dialog med beboere er vigtig efter en magtanvendelse, hvor beboerne kan føle sig hørt. Side 8

9 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer Rundvisning/ Tilsynets beskrivelse Tilsynet fik en rundvisning i alle bygninger på Yding Gl. Skole: Administrationsbygningen rummer ud over mødelokaler og kontorer et medicinrum på første sal. Kælderen indrettes til depot mv. Barakken anvendes til beboeraktiviteter, fx computerværksted og kreative aktiviteter som syning og maling. Der er desuden et rum til ugesamtaler og til massage. Barakken bærer præg af at det tidligere var boliger, og der er koldt, støvet og slidt overalt. Kun edb-værkstedet bærer præg af at blive brugt regelmæssigt. Skolen indeholder tre lejligheder, hvor der pt. bor to i enkeltmandsprojekter. Lejlighederne indeholder køkken, stue og soveafdeling i et rum med eget badeværelse. Der er en fælles stue og køkken/alrum. Der indrettes et vaskerum i tilknytning til køkkenet. Den tidligere gymnastiksal ligger i tilknytning til skolen og anvendes bl.a. til bordtennis, badminton og musik. Ovenpå er der et mødelokale og disponible rum. De nye boliger består af to fløje med hver 4 to-rums lejligheder med eget bad. Lejlighedernes størrelse varierer: i de mindste har køkkenet to kogeplader, men der er hverken ovn eller emhætte. De store lejligheder har fuldt komfur og emhætte. Der er fælles opholdsstue og køkken/alrum i hver fløj. På gangen er der et ugeskema over medarbejderne, og i entreen er der en oversigt over tilstedeværende beboerne, som opdateres hver aften. De to fløje kan adskilles fra hinanden med døre. Der er et personalekontor centralt i bygningen, hvor der også er to rum for sovende nattevagter. Ud over medicinskab er der et pengeskab til kostpenge. Der indgås kostpengekontrakter med beboerne. Lokalerne, som indeholder boliger og kontorer, fremstår rene og velholdte. Der pågår renovering flere steder. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Medicinadministration Ledelse Den reviderede medicininstruks er fremsendt til tilsynet. Der forekommer utilsigtede hændelser eller vægring mod at tage medicin i tilbuddet. To medarbejdere har deltaget i et projekt om medicinhåndtering og vægring. Der anvendes forskellige redskaber til at håndtere medicingivning, så det også bliver synligt for beboeren, at medicinen er givet. Der er ikke procedurer for at drøfte fejl og utilsigtede hændelser samlet for Elbæk Højskole. Medarbejdere På kontoret i boafdelingen registreres medicingivning, og der er et aflåst skab til beboernes medicin. Der opbevares maximalt doseret medicin til en uge af gangen. Doseringsæskerne med navn, cpr-nummer og ordinationsli- Side 9

10 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Medicinadministration ste ligger på en hylde med navn for hver beboer. De medicinansvarlige doserer i medicinrummet i administrationsbygningen for at holde større mængder medicin væk fra boligerne. Medicinrummet er aflåst. Der er en kasse med navn for hver beboers medicin og en mappe med ordinationer for hver beboer. Der er computer med adgang til Bosted System, og der er håndvask på etagen. 4 til 5 af medarbejderne har medicinkursus og dermed lov til at dosere, men de medicinansvarlige doserer normalt for en uge af gangen. Der sker sjældent fejl, men ofte utilsigtede hændelser, hvor beboere nægter at tage medicinen. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Kost/motion Ledelse Medarbejderne har arbejdet med sund kost, og som introduktion i tre måneder sørgede de for et sundt morgenmåltid til beboerne uden brugerbetaling. Det havde en rimelig effekt mens det kørte, men beboerne ønskede ikke at fortsætte ordningen med egenbetaling. I beboernes ugeskema indgår planlægning af indkøb af mad i forhold til madplanen, hvilket nogle beboere kan håndtere, mens andre ikke finder det væsentligt at planlægge. Hvis indkøb ikke er planlagt, så bliver maden ofte dyrere og mindre sund. Beboerne får om morgenen tilbudt en indkøbstur, og medarbejderne vejleder om kost efter behov. Fællesspisning, som beboerne står for på skift sammen med en medarbejder, skal bestå af en sund og billig kost. Beboere, som ønsker det, kan få opskrifterne, som samles i en mappe. Medarbejdere og medarbejderforhold Faglig udvikling Ledelse Alle medarbejdere skal på KRAP-kursus (kognitiv, ressourceforkuseret, anerkendende pædagogik) i løbet af Alle får et basisforløb på fire dage. Halvdelen af gruppen får 13 kursusdage, og niveau 3 får et årskursus på 20 dage, som giver ansvar for undervisning af nye medarbejdere. Forstanderen forventer at medarbejderne med fælles pædagogiske redskaber fra KRAP-kurset i højere omfang kan bidrage til en fælles indsats. Side 10

11 Medarbejdere og medarbejderforhold Arbejdsmiljø og internt samarbejde Ledelse Elbæk Højskole er udfordret et en vækst fra 12 medarbejdere til 65 på få år. Tilpasning af mødestrukturer mv. drøftes løbende i ledergruppen. Ledelsen har ændret mødefunktionen ved enkeltmandsprojekterne, hvor der er en personalegruppe på personer. Nu handler hvert andet møde om fælles strategi og pædagogik, mens de øvrige møder er beboerrelaterede. Det giver mulighed for at komme i dybden med emnerne. De vigtigste udfordringer med arbejdsmiljøet er ifølge ledelsen uddraget fra arbejdspladsvurderingen, som blev gennemført i efteråret Der har været en intern konflikt mellem medarbejdere, men efter en opsigelse er konflikterne reduceret. Ledelsen har igangsat et projekt Ånden i Yding, som starter i marts 2010 med konsulenthjælp fra driftscentret i regionen. Projektet går ud på at skabe sammenhængskraft og tillid mellem medarbejderne til at være undersøgende overfor hinanden på en anerkendende måde, så det skaber udvikling i forhold til opgaveløsningen. Det ligger godt i tråd med den anerkendende tilgang fra KRAP-kurset. Medarbejdere har forskellige grænser overfor beboernes grænseoverskridende adfærd. Det er ifølge ledelsen væsentligt at medarbejderne formår at støtte hinanden i hverdagen, hvilket blandt andet kan ske ved kollegial debriefing i overlap. Derfor er det vigtigt at medarbejderne mestrer teknikker til debriefing. På alle teammøder er der en trivselsrunde, hvor deltagerne kan bringe det, som fylder for dem, op. Desuden er der en aftale om psykologhjælp indenfor 24 timer. Medarbejdere Medarbejderne mener der kontinuerligt er behov for at være opmærksom på belastningen fra vold og trusler, som er en del af dagligdagen på Yding Gl. Skole. Medarbejderne mener ikke trusler og nedværdigende tale skal accepteres. Medarbejderne har behov for kollegial støtte, også for at få registreret vold og trusler, hvilket kan ske i Bosted System. Der er nylig strammet op på registreringen af hændelserne, hvilket både sker for at registrere adfærden, men også belastningen i forhold til den takst, som kommunen betaler. Hændelserne drøftes på teammøder og tages op ved ugesamtalerne med de enkelte beboere, så de får mulighed for at tage et medansvar. Alle registreringer drøftes desuden på personalemøderne under det faste punkt fra tillids- og sikkerhedsrepræsentanten. Arbejdsklimaundersøgelsen for Gl. Yding Skole viste blandt andet udviklingsfelter vedrørende medarbejderinddragelse, mødevirksomhed og omgangstone. Der er afholdt nogle møder mellem medarbejdere, tillidsrepræsentanten og afdelingslederen, hvilket har forbedret situationen. Medarbejderne synes der er en fri og ligefrem tone med respekt og anerkendelse for den enkelte medarbejder. En medarbejder synes der bør arbejdes med kollegial feedback og kommunikation, da drøftelser i fora på Bosted System af og til kan være grænseoverskridende. Medarbejderen synes ledelsen skal tage stilling til hvordan kommunikation og vidensdeling skal ske i Bosted System. Ved næste personalemøde i huset skal drøftes, hvordan tidsplanen kan til- Side 11

12 Medarbejdere og medarbejderforhold Arbejdsmiljø og internt samarbejde passes, så medarbejderne i arbejdstiden kan modtage og overlevere viden til kollegaer i den efterfølgende vagt. Det kan ske i overlap eller i dagbogsnotater i Bosted System, men for nuværende føler sikkerhedsrepræsentanten at medarbejderne ikke er tilstrækkeligt forud for beboerne. Afdelingslederen tager altid medarbejdernes henvendelser alvorligt og inddrager medarbejderne relevant. Medarbejderne er udfordret af omstruktureringen mellem dag- og bodelen og etableringen af den nye afdeling med enkeltmandsprojekter, hvilket også giver udfordringer mellem beboerne. I en foranderlig tid, hvor medarbejderne er i spil i forhold til beboerne, er der behov for et højt informationsniveau. Side 12