Nordvand A/S. Analyse af muligheder for central blødgøring. Teknisk økonomisk analyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordvand A/S. Analyse af muligheder for central blødgøring. Teknisk økonomisk analyse"

Transkript

1

2 Udarbejdet af: Kontrolleret af: Peter B. Nielsen og Sonsoles Quinzanos, Liselotte Clausen Udgave/dato: 04/ Krüger A/S ISO 9001 CERTIFIED CVR Gladsaxevej 363 DK-2860 Søborg T Indkildevej 6C DK-9210 Aalborg SØ T Haslegårdsvænget 18 DK-8210 Aarhus V T Fabriksparken 50 DK-2600 Glostrup T SØBORG AALBORG AARHUS GLOSTRUP U:\PEN\Kunder DK\gentofte\Blødgøring\Blødgøring_Teknisk_økonomisk analyse_040215_krg.docx\liselotte Clausen

3 Side: 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Blødgøring og reduktion af kalkudfældning Teknologier Kalkpille (Pellet) metoden Membranfiltrering Traditionel ionbytning CARIX ionbytning Vurdering af relevante blødgøringsteknikker til Nordvand Behandlingsmængder Rentvandskvalitet Afløbskvalitet Forudsætninger for økonomiske beregninger Anlægs- og driftsøkonomi Samlet vurdering... 25

4 Side: 2 1 Indledning For at undersøge mulighederne for at implementere blødgøring af vandet har Nordvand A/S anmodet Krüger om at gennemføre en teknisk-økonomisk analyse af teknologierne, der kan benyttes til central blødgøring indenfor Nordvands forsyningsområde. Analysen omfatter de 5 hovedvandværker indenfor forsyningsområdet hhv. Bagsværd, Søborg, Ermelunden, Sjælsø 1 og Sjælsø 2 Vandværker jf. figur 1.1. Indledningsvis er de mest almindelige blødgøringsteknikker gennemgået, og der er herefter udført en analyse af, hvilke metoder der er egnet til vandkvaliteten på de 5 vandværker. Fordele og ulemper ved hver metode er beskrevet og for de relevante teknologier er der beregnet anlægs- og driftsøkonomi. Figur 1.1 Nordvands forsyningsområder og vandværker.

5 Side: 3 2 Blødgøring og reduktion af kalkudfældning Ved blødgøring af vand foretages en reduktion af vandets hårdhed ved at fjerne calcium og magnesium ioner fra vandet. Vandets totale hårdhed er defineret som: + =hå h,,, hvor [Ca] = koncentrationen af calcium (mg/l) [Mg] = koncentrationen af magnesium (mg/l) Typisk reduceres vandets totale hårdhed til 8 12 dh inden det pumpes ud på ledningsnettet. Ved en blødgøring opnås flere positive effekter som: Reduktion af belægninger i varmevekslere og lign. Mindre lokalt forbrug af detergenter/sæbe/rengøringskemikalier. Generelt færre belægninger i rør, armaturer og på overflader. Ændring i vandkemi: Reduktion af nikkel for nogle teknologier Der kan dog også forekomme negative effekter afhængig af den valgte teknologi så som: Ændring af vandkemi: Tilførsel af natrium, reduktion af magnesium og calcium. Korrosion på rørmaterialer Øget vandspild. Øget energiforbrug. De potentielle sundhedsproblemer, der er relateret til blødgøring, skyldes hovedsagelig ændringer i vandets indhold af natrium, calcium og magnesium 1. Nogle studier har vist en sammenhæng mellem højt indtag af natrium og højt blodtryk, men sammenhængen er ikke entydig. Calciummangel er tæt knyttet til knogleskørhed, og magnesium beskytter mod sukkersyge og hjerte-kar sygdomme. Det typiske bidrag af calcium og magnesium fra vand ligger på 5 til 20% af det samlede indtag 1. Der findes flere veldokumenterede centrale blødgøringsteknologier, som er i drift på udenlandske vandværker i bl.a. Sverige, Tyskland, Frankrig og Holland, og teorien bag de mest benyttede teknikker er kort beskrevet i det følgende. 1 Naturstyrelsen Central blødgøring af drikkevand. Rapport udarbejdet af COWI

6 Side: 4 3 Teknologier 3.1 Kalkpille (Pellet) metoden Ved kalkpille metoden udfældes calcium som calciumkarbonat ved at øge vandets ph med tilsætning af et basisk kemikalie som f.eks. natriumhydroxid (1) eller calciumhydroxid (2). (1): Ca 2+ + HCO NaOH --> CaCO 3 (s) + Na + + H 2 O (2): Ca HCO Ca(OH) 2 --> 2CaCO 3 (s) + 2H 2 O Indholdet af magnesium ændres ikke ved processen. Ved dosering af natriumhydroxid øges vandets indhold af natrium (eks. 1), hvilket kan være problematisk for nogle vandtyper. Calciumindholdet kan kun reduceres til minimalt mg/l ved processen. Indhold af magnesium over ca. 25 mg/l kan derudover forstyrre fældningsprocessen. Natriumhydroxid leveres som et flydende produkt typisk som 27 eller 50 % natriumhydroxid. Det kan doseres direkte til processen, men opblandes ofte med en lille mængde fuldstændigt blødgjort vand for at opnå en bedre fordeling i kolonnen ved tilsætningen. I Tyskland er det tilladt at tilsætte op til 100 mg/l natriumhydroxid (100%) til vandet. Calciumhydroxid leveres som et pulverprodukt, som skal opslemmes i vand inden det tilsættes. Typisk benyttes en 5 10 % opslemning. Oftest anvendes natriumhydroxid, idet processen med opslemning af calciumhydroxid gør det driftsteknisk mere kompliceret. Det blødgjorte vands ph værdi er normalt 8,5 9,5, og ph skal reduceres inden udpumpning til forbrugerne enten ved opblanding med ikke blødgjort vand og/eller ved dosering af f.eks. kuldioxid. På grund af den høje ph værdi i processen udfældes der også tungmetaller fra vandet, så det blødgjorte vand indeholder færre tungmetaller. Figur 3.1 og 3.2 viser en principskitse af processen og billeder af en pellet kolonne med en kapacitet på m 3 /time. Kolonnen indeholder finkornet kvarts sand. Ved at tilføre vand i bunden af kolonnen med en høj overfladehastighed på typisk m 3 /m 2 /time fluidiseres sandet. Kemikaliet tilsættes i bunden af kolonnen, hvorved kalken udfælder på sandkornene og der dannes faste kalkpiller (pellets). Efterhånden som sandkornene med kalkbelægninger vokser, falder de mod bunden af kolonnen. De største korn udtages automatisk dagligt til en container, og der tilføres nyt sand til kolonnens top. Kalkpillerne kan bortskaffes f.eks. til udspredning på landbrugsjord, kyllingefoder, bygningsmateriale eller deponi afhængigt af indholdet af tungmetaller.

7 Side: 5 Pellet kolonne Blødgjort vand Fluidiseret kvarts sand Kvarts sand Basisk kemikalie Hårdt vand Kalkpiller Figur 3.1 Principskitse af kalkpille metoden og tegning af pellet kolonnen. Figur 3.2 Billede af Veolia s Actina kalkpille kolonne og tilhørende filtre samt producerede kalkpiller.

8 Side: 6 Det blødgjorte vand indeholder restpartikler af kalk og skal derfor efterfiltreres i et traditionelt sandfilter, inden det kan udpumpes på ledningsnettet. Vandspildet ved pellet metoden er typisk omkring 1 %. Pellet kolonnen kan placeres både før og efter den traditionelle vandbehandling på vandværket. Ved placering før vil en del af råvandets jernindhold udfældes på kalkpartiklerne, hvilket medfører lavere produktion af okkerslam på vandværket men en lidt større produktion af kalkpiller. Større jernindhold i indløbsvandet kan i nogle tilfælde medføre, at kalkpillerne bliver mere porøse, og turbiditeten ud af kolonnen stiger. I disse tilfælde skal behandlingen placeres efter den eksisterende filtrering med jernfjernelse. HOFOR har evalueret forskellige blødgøringsmetoder og konkluderet, at pellet metoden med tilsætning af NaOH er den optimale til blødgøring af vandet i deres forsyningsområde. I 2016 skal det første pellet anlæg idriftsættes på Brøndbyvester Vandværk. Derudover er der i nærområdet også 2 vandværker med pellet blødgøring i drift i Malmø. 3.2 Membranfiltrering Ved membranfiltrering fjernes hårdheden fra vandet rent fysisk ved at filtrere vandet gennem en membran, der tilbageholder både calcium og magnesium. Andre komponenter i vandet vil samtidig blive tilbageholdt i større eller mindre grad afhængigt af membranens tæthed. Membranfiltrering producerer således en konstant god vandkvalitet. Filtrering gennem membraner giver et tryktab, som bliver større, jo tættere membranen er dvs. energiforbruget stiger med tættere membraner. Der bør derfor vælges en membrantype, der primært fjerner hårdhed fra vandet og ikke alle salte. Såkaldte nanofiltrering- eller LPRO (Low Pressure Reverse Osmosis) membraner vil være passende at anvende, da de typisk tilbageholder ladede ioner som calcium, magnesium og sulfat. Derudover tilbageholdes også en mindre del af andre ioner som natrium, klorid og hydrogenkarbonat samt organisk stof. Tilbageholdelsen af hydrogenkarbonat medfører et ph fald i det rensede vand, og dermed er vandet aggressivt efter behandlingen. Det skal derfor enten opblandes med andet vand til neutralisering af aggressiviteten, eller der skal tilføres et basisk kemikalie, eller kuldioxid skal afblæses inden det kan udpumpes. Forud for en nanofiltrering skal råvand gennemgå en traditionel vandbehandling for bl.a. at fjerne suspenderet stof som okker, der ellers hurtigt vil tilstoppe membranoverfladen. Derudover skal vandet forfiltreres i et 1 5 µm filter. Alligevel vil der ved vandets passage af membranoverfladen være stoffer, der ikke kan passere, og som opkoncentreres. Herved udfældes partikler, som tilstopper membranoverfladen. For at reducere dette og samtidig opnå en passende stor udnyttelsesgrad af tilløbsvandet, skal der tilsættes såkaldte antiscaling

9 Side: 7 kemikalier og eventuelt syre til tilløbsvandet. Det er bl.a. fosfatholdige kemikalier, som er godkendt til brug i drikkevand i udlandet. Antiscaling kemikalierne passerer ikke membranen og kommer derfor ikke i drikkevandet men i rejectet (spild), som også er stærkt kalkfældende. Vandspildet ved membranfiltrering er stort og udgør typisk % af indløbsvandet og skal udledes til afløb. Spildet varierer afhængig af membrantypen og opbygningen af anlægget. Med mellemrum skal membranoverfladen rengøres kemisk for at fjerne belægninger, som ikke helt kan undgås selv ved tilsætning af antiscaling kemikalier og syre. Det gøres ved at recirkulere sure og/eller basiske kemikalier gennem membranen. Disse kemikalier skal neutraliseres før udledning til afløb. Levetiden af selve membranerne er typisk 5-10 år afhængigt af driften og rengøringen. Figur 3.3 viser en principskitse af en membranproces og figur 3.4 viser et billede af et nanofiltreringsanlæg. Nanofiltreringsmembraner er opbygget af komposit materialer, og der eksisterer ikke pt. drikkevandsgodkendte nanofiltreringsmembraner i Tyskland. Godkendelse af metoden i Danmark kan derfor muligvis blive problematisk. Figur 3.3 Principskitse af membranproces.

10 Side: 8 Figur 3.4 Billede af nanofiltreringsmembraner til blødgøring. 3.3 Traditionel ionbytning Ved blødgøring med traditionel ionbytning fjernes calcium og magnesium ved at det adsorberes til et specialfremstillet organisk granuleret ionbyttermateriale under samtidig frigivelse af natrium fra ionbytteren: Principeksempel: Ca Na + - ionbytter --> 2 Na + + Ca 2+ - ionbytter Dvs. efter blødgøringen indeholder det producerede vand et forhøjet indhold af natrium, mens andre vandkvalitetsparametre ikke ændres. For at overholde drikkevandskravet til natrium kan det være nødvendigt at opblande med andet vand med lavere natriumindhold. Ionbyttermassen udvælges specifikt til blødgøring og er ilagt et traditionelt lukket filter. Det hårde vand filtreres gennem ionbyttermassen med en filterhastighed på typisk m 3 /m 2 /time. Ionbytteren er forholdsvis finkornet og for at undgå tilstopning af materialet, skal tilløbsvandet være forfiltreret i et traditionelt sandfilter. Når alt natrium er udskiftet med calcium og magnesium skal ionbytteren regenereres med nyt natrium. Dette sker ved en speciel skylleproces, hvor der bl.a. tilføres nyt natrium fra en saltopløsning. Samtidig skylles de bundne calcium- og magnesiumioner ud af ionbyttermassen. Regenereringen tager typisk op til 2 timer og skal udføres dagligt. Det er derfor nødvendigt med flere ionbytter filtre i parallel drift, hvor ét filter konstant står i regenerering/vente position. Vandspildet fra regenereringen udgør typisk 2-4 % og er stærkt saltholdigt vand. Levetiden af selve ionbyttermassen er typisk 5 10 år. Figur 3.5 viser en principskitse af en ionbytter proces.

11 Side: 9 Ionbytter Eluat (spild) Saltopløsning Blødgjort vand Hårdt vand Salt Figur 3.5 Principskitse af ionbytterproces og billede af ionbytter filter. 3.4 CARIX ionbytning Ionbytning ved CARIX metoden adskiller sig fra den traditionelle ionbytning, ved, at der benyttes ionbyttermaterialer, som både kan fjerne calcium, magnesium, sulfat, klorid og nitrat efter en specifik valgt opbygning med 2 forskellige ionbyttermaterialer; reaktionsligningen for processen er vist i figur 3.6. Figur 3.6 Reaktionsligning for CARIX ionbytningsproces. K: kationbytter, A:anionbytter. Driftssituation vist til venstre og regenerering til højre. Ionbytteren er svagere end den traditionelle ionbytter, hvorfor blødgøringen er mindre effektiv, og der skal benyttes et større ionbyttervolumen. Fordelen ved denne specielt miljøvenlige proces er, at den ikke benytter natriumklorid (salt) til regenereringen, men i stedet kuldioxidgas. Herved øges indholdet af natrium ikke i det behandlede vand, og spildvandet til afledning (eluat et) indeholder kun de ioner, der er fjernet

12 Side: 10 fra indløbsvandet. Ved ionbytningen dannes der kulsyre/kuldioxid gas i vandet, som afblæses efterfølgende i en kuldioxid afgasser for at undgå levering af aggressivt vand til ledningsnettet. Ved regenereringen vendes processen, således der tilføres kuldioxid, og de bundne ioner frigives til vandfasen og skylles ud se reaktionsligning figur 3.6. Dvs. der tilføres ikke ekstra grundstoffer til vandet end de eksisterende i råvandet. Op til 95 % af den benyttede kuldioxid genbruges, hvorved kuldioxid forbruget til regenereringen bliver lavt. Vandspildet ved processen er dog højere end ved den traditionelle ionbytningsproces og udgør ca. 10 %. Et princip for CARIX ionbytningen er vist i figur 3.7, og billeder af et anlæg er vist i figur 3.8. Figur 3.7 Principeksempel af CARIX ionbytningsproces. Figur 3.8 Billede af CARIX ionbytter anlæg

13 Side: 11 4 Vurdering af relevante blødgøringsteknikker til Nordvand For at vurdere, hvilke blødgøringsmetoder, der er egnet til de 5 vandværker i Nordvands forsyningsområde, er de betydende driftsdata for de 5 vandværker gennemgået. Endvidere er der for de forskellige blødgøringsteknikker beregnet rentvandskvalitet, afløbskvalitet, forbrug af kemikalier samt anlægs- og driftsudgifter. For sammenligning af teknikkerne er der generelt benyttet en blødgøring til 10 dh. Til beregningerne er benyttet en behandlingsproces som angivet i nedenstående blokdiagrammer for vandflowet. Råvand Kalkpilleanlæg Ionbytning Bundfældning/ udligningsbassin Udpumpning Rentvandstank Sandfiltrering Sandvask Recipient Figur 4.1 Principdiagram for vandflow for kalkpilleanlæg Sandfiltrering Finfilter Råvand/boringer Membranfilter Bundfældning/ udligningsbassin Udpumpning Rentvandstank ph justering Recipient Figur 4.2 Principdiagram for vandflow for membranfiltreringsanlæg

14 Side: 12 Sandfiltrering Råvand/boringer Ionbytning Bundfældning/ udligningsbassin Udpumpning Rentvandstank ph justering Recipient Figur 4.3 Principdiagram for vandflow for ionbytnings-/carix anlæg 4.1 Behandlingsmængder Nordvand har oplyst de ønskede producerede vandmængder for de 5 vandværker som angivet i tabel 4.1. Tabel 4.1 Kapacitetsforudsætninger for beregninger af blødgøringsmetoder Enhed Bagsværd Søborg Ermelund Sjælsø 1 Sjælsø 2 Årsproduktion Q år m 3 /år Døgnproduktion Q døgn,mid m 3 /døgn Maks. timeproduktion Q time, max m 3 /time I praksis begrænset af en maksimal tilladt indvinding på m 3 /år 2 I praksis begrænset af en maksimal tilladt indvinding på m 3 /år De forskellige blødgøringsmetoder har forskellige belastningsgrænser som vejledende er: Kalkpille: % CARIX: % Membran: % Ionbytning: % Membran filtrering og kalkpille metoderne har et forholdsvist snævert driftsinterval, mens CARIX og ionbytning er mere fleksible metoder med hensyn til et eventuelt behov for varierende driftsflow. Vandspildet ved blødgøringen varierer betydeligt imellem de enkelte teknikker men er forholdsvis ensartet fra vandværk til vandværk. I tabel 4.2 er opstillet det beregnede samlede

15 Side: 13 vandspild fra rensningsprocesserne incl. vandspildet fra den nødvendige for- og/eller efterbehandling til det specifikke blødgøringsanlæg. Tabel 4.2 Samlet vandspild fra rensningsprocessen incl. for- og/eller efterbehandling til blødgøringen. Bagsværd Vandværk, 10 dh Kalkpille CARIX Membran Ionbytning Samlet vandspild af prod. % 2, ,3 Q vandspild, middel m 3 /år Indvinding m 3 /år Ermelundsværket, 10 dh Kalkpille CARIX Membran Ionbytning Samlet vandspild af prod. % 2, ,9 Q vandspild, middel m 3 /år Indvinding m 3 /år Sjælsø anlæg 1, 10 dh Kalkpille CARIX Membran Ionbytning Samlet vandspild af prod. % 2, ,7 Q vandspild, middel m 3 /år Indvinding m 3 /år Sjælsø anlæg 2, 10 dh Kalkpille CARIX Membran Ionbytning Samlet vandspild af prod. % 2, ,6 Q vandspild, middel m 3 /år Indvinding m 3 /år Søborg Vandværk, 8 dh Kalkpille CARIX Membran Ionbytning Samlet vandspild af prod. % 3, ,0 Q vandspild, middel m 3 /år Indvinding m 3 /år Søborg Vandværk, 10 dh Kalkpille CARIX Membran Ionbytning Samlet vandspild af prod. % 2, ,8 Q vandspild, middel m 3 /år Indvinding m 3 /år Søborg Vandværk, 12 dh Kalkpille CARIX Membran Ionbytning Samlet vandspild af prod. % 2, ,5 Q vandspild, middel m 3 /år Indvinding m 3 /år Generelt gælder det for blødgøring til 10 dh, at membranfiltrering giver det største vandspild på %. CARIX metodens vandspild er tilsvarende stort på omkring 11 % mens traditionel ionbytning og kalkpille metoderne ligger noget lavere på 2 3 %. Som et eksempel til at illustrere den generelle variation, er vandspildet udregnet på Søborg Vandværk ved blødgøring til 8 dh og 12 dh. Vandspildet ved kalkpille og ionbytning øges generelt med 0,2 % for hver faldende 2 dh. For CARIX øges det tilsvarende med ca. 1,5 % og for

16 Side: 14 membrananlæg med ca. 2 %. Det er ikke muligt at reducere hårdheden til under 8 dh med kalkpillemetoden. 4.2 Rentvandskvalitet Vandkvaliteten af det blødgjorte vand er beregnet med den gennemsnitlige råvandskvalitet som inputdata. Resultatet af beregningerne er opsummeret i tabel 4.3. For Bagsværd vandværk er der udover beregninger for de 4 teknikker også udført beregninger for blødgøring med både hydratkalk og natriumhydroxid i en kalkpille kolonne. Generelt gælder det, at indholdet af hydrogenkarbonat og natrium vil være lavere ved benyttelse af hydratkalk, mens ph vil være højere. For Søborg vandværk er der som eksempel udført beregninger for blødgøring til både 8, 10 og 12 dh. Tabel 4.3 Beregnet vejledende rentvandskvalitet efter blødgøring med tilhørende for- og efterbehandling. Bagsværd Vandværk, 10 dh Parameter Enhed Råvand Kalkpille NaOH Kalkpille CaOH2 CARIX Membran Ionbytning Drikkevandskriterie ph - 7,4 7,5 7,7 7,6 7,6 7,4 7-8,5 Calcium mg/l <200 Magnesium mg/l 8,0 8,0 8,0 5,0 5,2 5,1 50 Bikarbonat mg/l > 100 Natrium mg/l Hårdhed dh 15, Klorid mg/l Nitrat mg/l 0,3 0,6 0,6 0,2 0,4 0,6 50 Sulfat mg/l Fluorid mg/l 0,2 0,1 0,1 0,2 0,1 0,2 1,5 Arsen µg/l 1,3 0,5 0,5 0,5 0,3 0,5 5 Ermelundsværket, 10 dh Parameter Enhed Råvand Kalkpille NaOH CARIX Membran Ionbytning Drikkevandskriterie ph - 7,3 7,7 7,7 7,7 7,4 7-8,5 Calcium mg/l <200 Magnesium mg/l Bikarbonat mg/l > 100 Natrium mg/l Hårdhed dh 20, Klorid mg/l Nitrat mg/l 0,6 1,0 0,5 0,5 1,0 50 Sulfat mg/l Flourid mg/l 0,5 0,3 0,5 0,2 0,5 1,5 Arsen µg/l 0,3 0,1 0,1 0,1 0,1 5

17 Side: 15 Søborg Vandværk, 8 dh Parameter Enhed Råvand Kalkpille NaOH CARIX Membran Ionbytning Drikkevandskriterie ph - 7,3 7,9 7,7 7,9 7,5 7-8,5 Calcium mg/l <200 Magnesium mg/l Bikarbonat mg/l > 100 Natrium mg/l Hårdhed dh 19, Klorid mg/l Nitrat mg/l 0,0 0,2 0,0 0,1 0,2 50 Sulfat mg/l Flourid mg/l 0,5 0,3 0,5 0,2 0,5 1,5 Arsen µg/l 1,9 0,5 0,5 0,2 0,5 5 Søborg Vandværk, 10 dh Parameter Enhed Råvand Kalkpille NaOH CARIX Membran Ionbytning Drikkevandskriterie ph - 7,3 7,6 7,7 7,7 7,4 7-8,5 Calcium mg/l <200 Magnesium mg/l Bikarbonat mg/l > 100 Natrium mg/l Hårdhed dh 19, Klorid mg/l Nitrat mg/l 0,0 0,2 0,0 0,1 0,2 50 Sulfat mg/l Flourid mg/l 0,5 0,3 0,5 0,3 0,5 1,5 Arsen µg/l 1,9 0,5 0,5 0,3 0,5 5 Søborg Vandværk, 12 dh Parameter Enhed Råvand Kalkpille NaOH CARIX Membran Ionbytning Drikkevandskriterie ph - 7,3 7,5 7,7 7,5 7,4 7-8,5 Calcium mg/l <200 Magnesium mg/l Bikarbonat mg/l > 100 Natrium mg/l Hårdhed dh 19, Klorid mg/l Nitrat mg/l 0,0 0,2 0,0 0,1 0,2 50 Sulfat mg/l Flourid mg/l 0,5 0,3 0,5 0,3 0,5 1,5 Arsen µg/l 1,9 0,6 0,5 0,3 0,5 5

18 Side: 16 Sjælsø 1, 10 dh Parameter Enhed Råvand Kalkpille NaOH CARIX Membran Ionbytning Drikkevandskriterie ph - 7,3 7,5 7,6 7,6 7,4 7-8,5 Calcium mg/l <200 Magnesium mg/l Bikarbonat mg/l > 100 Natrium mg/l Hårdhed dh 18, Klorid mg/l Nitrat mg/l 0,7 1,1 0,5 0,6 1,1 50 Sulfat mg/l Flourid mg/l 0,4 0,3 0,4 0,2 0,4 1,5 Sjælsø 2, 10 dh Parameter Enhed Råvand Kalkpille NaOH CARIX Membran Ionbytning Drikkevandskriterie ph - 7,4 7,6 7,6 7,6 7,4 7-8,5 Calcium mg/l <200 Magnesium mg/l Bikarbonat mg/l > 100 Natrium mg/l Hårdhed dh 16, Klorid mg/l Nitrat mg/l 0,8 1,7 0,6 1,0 1,7 50 Sulfat mg/l Flourid mg/l 1,0 0,6 1 0,6 1,0 1,5 Arsen µg/l 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Alle teknikker giver en rentvandskvalitet, der overholder gældende krav til drikkevandet med god margen. Tilsvarende er tilfældet for blødgøring til de 3 forskellige hårdhedsgrader for Søborg Vandværk. Korrosionspotentialet af det blødgjorte vand er vurderet ud fra Miljøstyrelsens arbejdsrapport nr. 12 af 2005 samt DS 439, og resultaterne af vurderingen for de 5 vandværker er vist i tabel 4.4. Hvis ét krav af flere mulige viser, at materialet er uegnet til den pågældende vandtype vil dette være gældende. Traditionel ionbytning medfører generelt en øget risiko for korrosion på varmforzinket stål og kobber. Kalkpillemetoden reducerer generelt korrosionsrisikoen for varmtforzinket stål i forhold til den nuværende vandkvalitet, mens kobbermaterialer fortsat er problematisk. Vand produceret med CARIX og membraner overholder generelt alle de opstillede krav og giver således den bedste vandkvalitet set ud fra korrosionsbetragtninger.

19 Side: 17 Tabel 4.4 Korrosionsvurdering af vand i kontakt med rørmaterialer ved blødgøring til 10 dh Materiale Krav Rentvand Varmforzinket stål Bagsværd Vandværk nuværende Kalkpille NaOH/CaOH2 CARIX Membran Ionbytning 100<HCO 3 - <300 OK OK OK OK OK (Cl+2*SO 2-4 )/HCO - 3 <1 OK OK/ Problematisk OK OK OK Ca 2+ >20 OK OK OK OK OK ph>7 OK OK OK OK OK Agg. CO 2 <2 OK OK OK OK OK Kobber 100<HCO - 3 <240 problematisk Problematisk /OK OK OK Problematisk 7,5<pH<9 OK OK OK OK problematisk Rustfrit stål Cl - <150 OK OK OK OK OK PEX/PVC Ingen krav nævnt OK OK OK OK OK Støbejern Ingen krav nævnt OK OK OK OK OK Materiale Krav Rentvand Varmforzinket stål Søborg Vandværk nuværende Kalkpille CARIX Membran Ionbytning 100<HCO 3 - <300 OK OK OK OK problematisk (Cl+2*SO 4 2- )/HCO 3 - <1 OK OK OK OK OK Ca 2+ >20 OK OK OK OK OK ph>7 OK OK OK OK OK Agg. CO 2 <2 OK OK OK OK OK Kobber 100<HCO 3 - <240 Problematisk problematisk OK OK Problematisk 7,5<pH<9 Problematisk OK OK OK problematisk Rustfrit stål Cl - <150 OK OK OK OK OK PEX/PVC Ingen krav nævnt OK OK OK OK OK Støbejern Ingen krav nævnt OK OK OK OK OK Materiale Krav Rentvand Varmforzinket stål Ermelundsværket nuværende Kalkpille CARIX Membran Ionbytning 100<HCO 3 - <300 Problematisk OK OK OK problematisk (Cl+2*SO 4 2- )/HCO 3 - <1 OK OK OK OK OK Ca 2+ >20 OK OK OK OK OK ph>7 OK OK OK OK OK Agg. CO 2 <2 OK OK OK OK OK Kobber 100<HCO 3 - <240 Problematisk problematisk OK OK Problematisk 7,5<pH<9 OK OK OK OK problematisk Rustfrit stål Cl - <150 OK OK OK OK OK PEX/PVC Ingen krav nævnt OK OK OK OK OK Støbejern Ingen krav nævnt OK OK OK OK OK

20 Side: 18 Materiale Krav Rentvand Varmforzinket stål nuværende Sjælsø 1 Kalkpille CARIX Membran Ionbytning 100<HCO 3 - <300 Problematisk OK OK OK problematisk (Cl+2*SO 4 2- )/HCO 3 - <1 OK OK OK OK OK Ca 2+ >20 OK OK OK OK OK ph>7 OK OK OK OK OK Agg. CO 2 <2 OK OK OK OK OK Kobber 100<HCO 3 - <240 Problematisk problematisk OK OK Problematisk 7,5<pH<9 OK OK OK OK problematisk Rustfrit stål Cl - <150 OK OK OK OK OK PEX/PVC Ingen krav nævnt OK OK OK OK OK Støbejern Ingen krav nævnt OK OK OK OK OK Materiale Krav Rentvand nuværende Varmforzinket stål Sjælsø 2 Kalkpille CARIX Membran Ionbytning 100<HCO - 3 <300 Problematisk OK OK OK problematisk 2- (Cl+2*SO 4 )/HCO - 3 <1 OK OK OK OK OK Ca 2+ >20 OK OK OK OK OK ph>7 OK OK OK OK OK Agg. CO 2 <2 OK OK OK OK OK Kobber 100<HCO 3 - <240 Problematisk problematisk Problematisk Problematisk Problematisk 7,5<pH<9 OK OK OK OK problematisk Rustfrit stål Cl - <150 OK OK OK OK OK PEX/PVC Støbejern Ingen krav nævnt Ingen krav nævnt OK OK OK OK OK OK OK OK OK OK 4.3 Afløbskvalitet Kvaliteten af det producerede restprodukt i form af afløbsvand kan være afgørende for, om det kan afledes til recipient eller skal afledes til kloak. Specielt for membran og CARIX processerne, der har de højeste spildprocenter, vil dette være økonomisk af stor betydning. Den beregnede vandkvalitet i afløbsvandet fra de forskellige blødgøringsmetoder er vist i tabel 4.5. Afløbsvandet fra membrananlægget indeholder forholdsvist meget fosfor, hvilket kan være af negativ betydning for en eventuel afledning til recipient. Ved ionbytning vil klorid og natriumindholdet i afløbsvandet være væsentligt forhøjet.

21 Side: 19 Tabel 4.5 Beregnet vejledende kvalitet af afløbsvand fra blødgøringsprocesser Parameter Enhed Kalkpille NaOH 1 CARIX Membran Ionbytning ph - 7,4 6,6 8,4 6,6 Calcium mg/l Magnesium mg/l Bikarbonat mg/l Natrium mg/l Klorid mg/l Nitrat mg/l < < 1 Sulfat mg/l Fosfor mg/l < 0,1 < 0,1 0,8 1,0 < 0,1 Bor µg/l Barium µg/l Ikke medregnet et mindre flow fra ionbytningsanlæg til kemikaliespædning af natriumhydroxid. Dette eluat har en sammensætning svarende til angivet ved ionbytningsprocessen.

22 Side: Forudsætninger for økonomiske beregninger Som forudsætning for de økonomiske beregninger er der benyttet data som angivet i tabel 4.7. Tabel 4.7 Vejledende forbrug og enhedspriser benyttet til de økonomiske beregninger for blødgøringsanlæg. Parameter Bygningsareal for blødgøringsanlæg Enhedspris Kalkpille NaOH ,6 + tkr/m 2 startareal Membran CARIX Ionbytning Kommentar 0,7 + startareal 0,7 + startareal 0,7 + startareal Bygningshøjde m m 2 /m 3 /time, for procesanlæg og Levetid, anlæg (M/B) - 25/40 25/40 25/40 25/40 År Energiforbrug 0,67 kr/kwh 0,1 0,4 0,3 0,1 kwh/m 3 Timeforbrug til pasning 425 kr/time Timer/uge Natriumhydroxid (27%) 1,4 kr/kg 0,3 0, Kg/m 3 kemikalie lager/område Kuldioxid (lavt forbrug) 1,4 kr/kg 0,03 0, ,02 Kg/m 3 (+ tankleje 3000 kr/mdr) Kuldioxid (højt forbrug) 0,75 kr/kg 0 0 0,3 0 Kg/m 3 (+ tankleje 3000 kr/mdr) Natriumklorid 2 kr/kg 0, ,7 0,9 Kg/m 3 Afgift spildevand 22 kr/m 3 Spild fra blødgøring < m 3 afledt/år Kalkpiller 13,2 kr/m 3 > m 3 afledt/år 0,3 kr/kg 0, Kg/m 3, kun transport, ex. (bortskaffelse) evt. deponi Kvarts sand 1,4 kr/kg 0, Kg/m 3 Antiscaling kemi 40 kr/kg 0 0, Kg/m 3 CIP kemi 40 kr/kg Kg/år Membraner 200 kr/m Levetid år Ionbyttermateriale 5000 kr/t Levetid år Indvinding af ekstra råvand 0,12 kwh/m 3 Spild fra blødgøring m 3 /år Vejledende bygningsareal for blødgøringsanlæggene er beregnet og vist i tabel 4.8. Der er ikke medtaget udendørs arealer til tankbiler og kuldioxid tanke, men overdækkede og indendørs arealer incl. tankarealer til NaOH og NaCl er medregnet. Tabel 4.8 Beregnede overslag på bygningsarealer for blødgøringsanlæg. Bygningsareal (m 2 ) Kalkpille Membran CARIX Ionbytning Bagsværd Søborg Ermelunden Sjælsø Sjælsø Generelt kræver membran- og ionbytningsanlæg det mindste bygningsareal, mens CARIX har det største arealbehov.

23 Side: 21 De beregnede absolutte mængder af forbrugsstoffer til selve driften af blødgøringsprocesserne på de enkelte vandværker er vist i tabel 4.9 sammen med produktionen af kalkpiller. Tabel 4.9 Forbrugsmaterialer til blødgøringsprocesser samt produktion af kalkpiller Anlæg Bagsværd Metode Kalk pille Membran CARIX Ionbytning NaOH CaOH2 Enhed NaOH 27,60% 722 kg/d CaOH2 92% 355 kg/d CO2 100% kg/d NaCl 100% 847 kg/d Antiscalant kg/år CIP kemi 567 kg/år Kvarts sand kg/d Membraner 12 elementer/år Ionbytter 1,5 m3/år Kalkpiller produktion kg/d El kwh/år Anlæg Søborg Metode Kalk pille Membran CARIX Ionbytning NaOH CaOH2 Enhed NaOH 27,60% 755 kg/d CaOH2 92% 372 kg/d CO2 100% kg/d NaCl 100% 877 kg/d Antiscalant 949 kg/år CIP kemi 475 kg/år Kvarts sand kg/d Membraner 10 elementer/år Ionbytter 1,2 m3/år Kalkpiller produktion kg/d El kwh/år Anlæg Ermelundsværket Metode Kalk pille Membran CARIX Ionbytning NaOH CaOH2 Enhed NaOH 27,60% kg/d CaOH2 92% kg/d CO2 100% kg/d NaCl 100% kg/d Antiscalant kg/år CIP kemi kg/år Kvarts sand kg/d Membraner 61 elementer/år Ionbytter 7,2 m3/år Kalkpiller produktion kg/d El kwh/år

24 Side: 22 Anlæg Sjælsø 1 Metode Kalk pille Membran CARIX Ionbytning NaOH CaOH2 Enhed NaOH 27,60% kg/d CaOH2 92% kg/d CO2 100% kg/d NaCl 100% kg/d Antiscalant kg/år CIP kemi kg/år Kvarts sand kg/d Membraner 105 elementer/år Ionbytter 12,5 m3/år Kalkpiller produktion kg/d El kwh/år Anlæg Sjælsø 2 Metode Kalk pille Membran CARIX Ionbytning NaOH CaOH2 Enhed NaOH 27,60% kg/d CaOH2 92% kg/d CO2 100% kg/d NaCl 100% kg/d Antiscalant kg/år CIP kemi kg/år Kvarts sand kg/d Membraner 89 elementer/år Ionbytter 10,3 m3/år Kalkpiller produktion kg/d El kwh/år 4.5 Anlægs- og driftsøkonomi Ved beregning af overslagspriser på anlægs- og driftsudgifter er der kun medtaget omkostninger til selve blødgøringsanlægget med tilhørende bygning dvs. udenomsarealer er ikke inkluderet. Anlægsomkostninger og den tilhørende anlægsstørrelse er beregnet ud fra det maksimale døgnflow (jf. tabel 4.1) og behandling af en delstrøm af vandet, svarende til at der opnås en resulterende hårdhed i det samlede rentvand på 10 dh. Der er taget udgangspunkt i standard anlægs- og bygningsløsninger. Anlægsomkostningerne vil øges, såfremt der forekommer specielle ønsker eller forhold vedrørende f.eks. materialer, placering, arkitektur osv. Driftsomkostningerne for blødgøringsanlægget er beregnet ud fra middel døgnflow (jf. tabel 4.1). De specifikke driftsudgifter for blødgøringen er angivet per m 3 produceret rentvand fra vandværket, mens de totale driftsudgifter er for selve driften af blødgøringsanlægget. Det er antaget, at det eksisterende vandbehandlingsanlæg kan benyttes til enten for- eller efterfiltrering til blødgøringsanlægget uden ombygninger og at den eksisterende udpumpning med rentvandsbeholdere benyttes uden ændringer. I tabel 4.10 er angivet de beregnede

25 Side: 23 overslagspriser. Da beregningerne er udført ud fra generelle forudsætninger vurderes usikkerheden til 20 % udover ovenstående kommentarer. Tabel 4.10 Beregnede overslag på anlægs- og driftsudgifter for blødgøringsanlæg. Bagsværd Kalkpille Membran CARIX Ionbytning Kommentar Anlægsudgifter tkr Incl. rådgivning, projektering etc. Lån og afdrag af tkr/år Ved 3% rente og 25/40år løbetid anlægsudgifter Driftsudgifter Total/år tkr Uden spildevandsafgift Kr/m 3 0,9 0,6 0,7 0,6 Drifts- og Total/år tkr kapitaludgifter Kr/m 3 1,3 1,0 1,4 1,0 Driftsudgifter Total/år tkr Med spildevandsafgift Kr/m 3 1,0 2,0 2,1 0,7 Drifts- og Total/år tkr kapitaludgifter Kr/m 3 1,4 2,4 2,8 1,1 Søborg Kalkpille Membran CARIX Ionbytning Kommentar Anlægsudgifter tkr Incl. rådgivning, projektering etc. Lån og afdrag af tkr/år Ved 3% rente og 25/40år løbetid anlægsudgifter Driftsudgifter Total/år tkr Uden spildevandsafgift Kr/m 3 1,4 0,9 0,8 1,0 Drifts- og Total/år tkr kapitaludgifter Kr/m 3 2,1 1,5 1,8 1,6 Driftsudgifter Total/år tkr Med spildevandsafgift Kr/m 3 1,7 2,8 2,2 1,3 Drifts- og Total/år tkr kapitaludgifter Kr/m 3 2,4 3,4 3,2 1,9 Ermelundsværket Kalkpille Membran CARIX Ionbytning Kommentar Anlægsudgifter tkr Incl. rådgivning, projektering etc. Lån og afdrag af tkr/år Ved 3% rente og 25/40år løbetid anlægsudgifter Driftsudgifter Total/år tkr Uden spildevandsafgift Kr/m 3 1,0 0,6 0,5 0,8 Drifts- og Total/år tkr kapitaludgifter Kr/m 3 1,3 0,9 0,9 1,0 Driftsudgifter Total/år tkr Med spildevandsafgift Kr/m 3 1,1 2,4 1,7 1,0 Drifts- og Total/år tkr kapitaludgifter Kr/m 3 1,4 2,7 2,1 1,2

26 Side: 24 Sjælsø 1 Kalkpille Membran CARIX Ionbytning Kommentar Anlægsudgifter tkr Incl. rådgivning, projektering etc. Lån og afdrag af tkr/år Ved 3% rente og 25/40år løbetid anlægsudgifter Driftsudgifter Total/år tkr Uden spildevandsafgift Kr/m 3 0,9 0,5 0,5 0,7 Drifts- og Total/år tkr kapitaludgifter Kr/m 3 1,4 1,0 1,2 1,0 Driftsudgifter Total/år tkr Med spildevandsafgift Kr/m 3 1,0 2,1 1,7 0,9 Drifts- og Total/år tkr kapitaludgifter Kr/m 3 1,4 2,6 2,4 1,2 Sjælsø 2 Kalkpille Membran CARIX Ionbytning Kommentar Anlægsudgifter tkr Incl. rådgivning, projektering etc. Lån og afdrag af tkr/år Ved 3% rente og 25/40år løbetid anlægsudgifter Driftsudgifter Total/år tkr Uden spildevandsafgift Kr/m 3 0,8 0,5 0,5 0,6 Drifts- og Total/år tkr kapitaludgifter Kr/m 3 1,3 0,9 1,1 0,9 Driftsudgifter Total/år tkr Med spildevandsafgift Kr/m 3 0,9 1,9 1,7 0,7 Drifts- og Total/år tkr kapitaludgifter Kr/m 3 1,4 2,3 2,3 1,0 For anlægsudgifterne for de 2 mindre vandværker: Bagsværd og Søborg gælder: CARIX > kalkpille > ionbytning > membran For de 3 store vandværker gælder tilsvarende: CARIX > membran, kalkpille > ionbytning For driftsudgifterne angivet uden spildevandsafgift men med kapitaludgifter gælder generelt: Kalkpille > CARIX > membran, ionbytning Hvis driftsudgifterne for spildevandsafgift også medtages ændres fordelingen til: Membran > CARIX > kalkpille > ionbytning Dvs. at traditionel ionbytning i begge tilfælde ligger økonomisk set bedst. Membrananlæg er kun økonomisk attraktivt hvis der ikke skal betales spildevandsafgift.

27 Side: 25 5 Samlet vurdering Med baggrund i gennemgangen af behandlingsmængder, beregnet rentvandskvalitet, beregnet afløbskvalitet og økonomi er fordele og ulemper samt økonomiske nøgletal for de fire blødgøringsmetoder opsummeret i tabel 5.1 og 5.2. Tabel 5.1 Fordele Opsummering af fordele og ulemper ved blødgøringsprocesser til Nordvands vandværker Kalkpille CARIX Membran Ionbytning Lavt vandspild Lavt energiforbrug Korrosionsrisiko reduceres for varmtforzinket stål Forholdsvis lav driftsudgift hvis vandspildet ledes til kloak Forholdsvist lav anlægsudgift for større anlæg Fleksibelt driftsinterval Reduceret risiko for korrosion af både kobber og varmtforzinket stål Kun tilsætning af kuldioxid God afløbskvalitet Ikke tilsvarende risici for øget kimvækst som ved traditionel ionbytning Kun kemikalietilsætning til renholdelse af membraner Reduceret risiko for korrosion af både kobber og varmtforzinket stål Laveste anlægsudgift for de mindre vandværker Lav driftsudgift hvis spild kan afledes til recipient Barriere for mikrobiel forurening Fleksibelt driftsinterval Lavt vandspild Lavt energiforbrug Laveste driftsudgifter Lav anlægsudgift Mindre fleksibelt Stort vandspild. Mindre fleksibelt Kemikalie tilsætning Ulemper driftsinterval Kemikalie tilsætning i form af kuldioxid og stor mængde stærkt basisk natriumhydroxid eller calciumhydroxid. Tung transport til og fra anlæg Stort energiforbrug. Størst anlægsudgift driftsinterval Meget stort vandspild Stort energiforbrug Afledning til recipient kan være problematisk (fosfor) i form af kuldioxid og stor mængde natriumklorid Tung transport til og fra anlæg Øget korrosionsrisiko generelt Risiko for øget kimtal efter anlægget kræver Pasningskrævende desinfektion af Drikkevands- udløbsvandet. sikkerhedsmæssig mere kompliceret

28 Side: 26 Tabel 5.2 Beregnede overslag på anlægs- og driftsudgifter for blødgøringsanlæg. Bagsværd Kalkpille Membran CARIX Ionbytning Kommentar Anlægsudgifter tkr Incl. rådgivning, projektering etc. Drifts- og Kr/m 3 1,3 1,0 1,4 1,0 Uden spildevandsafgift kapitaludgifter Kr/m 3 1,4 2,4 2,8 1,1 Med spildevandsafgift Søborg Kalkpille Membran CARIX Ionbytning Kommentar Anlægsudgifter tkr Incl. rådgivning, projektering etc. Drifts- og Kr/m 3 2,1 1,5 1,8 1,6 Uden spildevandsafgift kapitaludgifter Kr/m 3 2,4 3,4 3,2 1,9 Med spildevandsafgift Ermelundsværket Kalkpille Membran CARIX Ionbytning Kommentar Anlægsudgifter tkr Incl. rådgivning, projektering etc. Drifts- og Kr/m 3 1,3 0,9 0,9 1,0 Uden spildevandsafgift kapitaludgifter Kr/m 3 1,4 2,7 2,1 1,2 Med spildevandsafgift Sjælsø 1 Kalkpille Membran CARIX Ionbytning Kommentar Anlægsudgifter tkr Incl. rådgivning, projektering etc. Drifts- og Kr/m 3 1,4 1,0 1,2 1,0 Uden spildevandsafgift kapitaludgifter Kr/m 3 1,4 2,6 2,4 1,2 Med spildevandsafgift Sjælsø 2 Kalkpille Membran CARIX Ionbytning Kommentar Anlægsudgifter tkr Incl. rådgivning, projektering etc. Driftsudgifter Kr/m 3 1,3 0,9 1,1 0,9 Uden spildevandsafgift Kr/m 3 1,4 2,3 2,3 1,0 Med spildevandsafgift

Forsyning Ballerup A/S

Forsyning Ballerup A/S Juli 2015 Udarbejdet af: Kontrolleret af: Peter B. Nielsen og Sonsoles Quinzanos, Liselotte Clausen Udgave/dato: 9. juli 2015 Krüger A/S ISO 9001 CERTIFIED CVR 57446412 www.kruger.dk Gladsaxevej 363 DK-2860

Læs mere

Vallensbæk Strands Vandforsyning Amba.

Vallensbæk Strands Vandforsyning Amba. Vallensbæk Strands Vandforsyning Amba. Blødgøring af drikkevand Dato: Mandag d. 19. marts 2018 Baggrund Vandets hårdhed i Danmark 25 dh Vandets totale hårdhed er defineret ved vandets indhold af calcium

Læs mere

Central blødgøring af drikkevand Teknologier og udfordringer

Central blødgøring af drikkevand Teknologier og udfordringer Central blødgøring af drikkevand Teknologier og udfordringer v. Chefingeniør Peter Borch Nielsen / Krüger Vandets hårdhed og kalkfældnings-potentiale Total hårdhed ( dh) dh = [Ca] / 7,13 + [Mg] / 4,35

Læs mere

Central blødgøring Teknologi og Tendens. IDA Miljø 7/3 2017

Central blødgøring Teknologi og Tendens. IDA Miljø 7/3 2017 Central blødgøring Teknologi og Tendens IDA Miljø 7/3 2017 Lidt Baggrund Vandets hårdhed i Danmark Total hårdhed: I Danmark ønskes typisk blødgøring til 8 12 dh Størst potentiale for blødgøring i øst /GEUS

Læs mere

Kvaliteten af grund og drikkevand i forhold til sundhed og økonomi

Kvaliteten af grund og drikkevand i forhold til sundhed og økonomi Kvaliteten af grund og drikkevand i forhold til sundhed og økonomi > Hvilke metoder bruges til vandbehandling i Danmark og hvordan påvirkes drikkevandskvaliteten. Christian Stamer, Krüger A/S CS@kruger.dk

Læs mere

Blødgøring af drikkevand en kort guide til implementering af pille reaktoren på dit vandværk. Januar 2017

Blødgøring af drikkevand en kort guide til implementering af pille reaktoren på dit vandværk. Januar 2017 Blødgøring af drikkevand en kort guide til implementering af pille reaktoren på dit vandværk. Januar 2017 Hvorfor taler vi om blødgøring af drikkevand og hvad kan du selv gøre? I Danmark lever mere end

Læs mere

Redegørelse for foranstaltninger til sikring mod at tilførte stoffer ikke kan ledes til forbrugerne

Redegørelse for foranstaltninger til sikring mod at tilførte stoffer ikke kan ledes til forbrugerne Notat Dato: 12.02.2018 Afsender: Modtager: Roskilde Kommune, Miljø Vandressourcer & Miljø Direkte tlf. 2795 4016 E-mail nebu@hofor.dk Redegørelse for foranstaltninger til sikring mod at tilførte stoffer

Læs mere

Blødgøring hos Nordvand - Muligheder og perspektiv

Blødgøring hos Nordvand - Muligheder og perspektiv Blødgøring hos Nordvand - Muligheder og perspektiv Bo Lindhardt, Nordvand IDA Miljø 7. marts 2017 Kompleks problemstilling Teknik Samfunds effekt Interessenter Hårdhed? Kravværdierne til drikkevand er

Læs mere

Vejledning i valg af metalliske materialer i vandinstallationer baseret på vandkemien i Frederikshavn Vand A/S' forsyningsområde

Vejledning i valg af metalliske materialer i vandinstallationer baseret på vandkemien i Frederikshavn Vand A/S' forsyningsområde Vejledning i valg af metalliske materialer i vandinstallationer baseret på vandkemien i Frederikshavn Vand A/S' forsyningsområde Frederikshavn Vand A/S har lavet en vurdering af, hvilke materialer der

Læs mere

Blødgøring af drikkevand

Blødgøring af drikkevand Roskilde 4-5-2017 Blødgøring af drikkevand Henrik Blomhøj Teknisk Rådgiver Kalk i drikkevandet Hvor i landet 60 % af Danmarks vandmængde er hårdt ( + 12 dh o ) Kalk i drikkevandet Gener i husstanden Fordele

Læs mere

Blødgøring af drikkevand centralt på vandforsyningerne

Blødgøring af drikkevand centralt på vandforsyningerne Blødgøring af drikkevand centralt på vandforsyningerne DANVA's Årsmøde 27. maj 2011 Lizzi Andersen 1 Baggrund Hårdhed 1000 m 3 % af sum 5-10 30.896 19,7 10-15 29.159 18,5 15-20 37.347 23,8 20-25 59.148

Læs mere

Blødgøring af drikkevand. Juni 2016 Henrik Juul

Blødgøring af drikkevand. Juni 2016 Henrik Juul STØTTET AF VTU -FONDEN OG MILJØMINISTERIETS PULJE FOR GRØN TEKNOL OGI Blødgøring af drikkevand Juni 2016 Henrik Juul Fordele og ulemper Fordele Næsten halvering af sæbeforbrug Reduceret fosforbelastning

Læs mere

Blødgøring af drikkevand

Blødgøring af drikkevand Maribo d. 23.09.17 Blødgøring af drikkevand Kalkreduktion Adoptering af pelletreaktor-metoden til Danske Vandværk, Danwatec 16 slides Fordele ved at blødgøre drikkevand Beskyttelse af husholdningsapparater

Læs mere

Fordele og ulemper ved forskellige blødgøringsteknologier på vandværket

Fordele og ulemper ved forskellige blødgøringsteknologier på vandværket Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 06, 2017 Fordele og ulemper ved forskellige blødgøringsteknologier på værket Albrechtsen, Hans-Jørgen Publication date: 2016 Document Version Forlagets udgivne version

Læs mere

Katalog om Blødgøring af drikkevand

Katalog om Blødgøring af drikkevand Katalog om Blødgøring af drikkevand Udarbejdet af Teknisk Forum, Danske Vandværker Oktober 2019 Danske Vandværker Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Katalog om Blødgøring af drikkevand... 4 Emner,

Læs mere

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands

Læs mere

Blødgøring af drikkevand ved brug af pellet-metoden

Blødgøring af drikkevand ved brug af pellet-metoden Blødgøring af drikkevand ved brug af pellet-metoden Erfaring med adoptering af pelletreaktoren til danske vandværker ved Karsten Jensen Danwatec Oversigt Pille reaktor Hvorfor pellet reaktor? Vores erfaringer

Læs mere

5. Indkomne forslag.

5. Indkomne forslag. På vandværkets generalforsamling den 25. februar 2019 var der et punkt om blødgøring af vandet. Der orienteres nedenstående om vandværkets / generalforsamlingens beslutning til dette; herunder oplysninger

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

Notat om HOFORs ansøgning om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved Søndersø ved hjælp af kalkfældning

Notat om HOFORs ansøgning om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved Søndersø ved hjælp af kalkfældning D. 1. april 2015 Notat om HOFORs ansøgning om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved Søndersø ved hjælp af kalkfældning Indhold 1. Udrulning af blødgøring på HOFORs vandværker og ansøgning

Læs mere

Informationsmøde om blødgøring

Informationsmøde om blødgøring Informationsmøde om blødgøring Roskilde Kommune, Rådhuset, 28. juni 2018 Blødgøring med kalk pellet metoden med indledning om normal vandbehandling & central blødgøring Henrik Aktor AKTOR innovation og

Læs mere

Dato: TEKNISK FORVALTNING BRØNDBY RÅDHUS Park Allé 160, 2605 Brøndby Tlf.: Fax: Mail:

Dato: TEKNISK FORVALTNING BRØNDBY RÅDHUS Park Allé 160, 2605 Brøndby Tlf.: Fax: Mail: Dato: 23-02-2015 Notat vedrørende tilladelse til blødgøring af drikkevand - ændring af vandbehandlingsanlæg på Brøndbyvester Vandværk, Sydgårdsvej 25, Brøndby. Matr.nr. 116-a, Brøndbyvester By, Brøndbyvester

Læs mere

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020.

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Lyngs Vandværk Indvindingstilladelse Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Organisationsform Vandværket er et

Læs mere

Notat Side 1 af februar 2017 Ref.: PEN

Notat Side 1 af februar 2017 Ref.: PEN Vedr.: Sjælsø Vandværk, Nye skyllevands- slamkoncentrerings- og Notat Side 1 af 9 03. februar 2017 Ref.: PEN Til: Mette Pil Christiansen Bo Lindhardt Ib Ambrosiussen Nordvand Fra: Peter Borch Nielsen Kopi

Læs mere

Blødgøring fordele og ulemper Bo Lindhardt, Chef for Vand, Novafos

Blødgøring fordele og ulemper Bo Lindhardt, Chef for Vand, Novafos Blødgøring fordele og ulemper Bo Lindhardt, Chef for Vand, Novafos Bestyrelsesmøde Novafos, den 14. september 2018 Hvad er hårdhed? Vandets hårdhed er et udtryk for indholdet af calcium ioner (Ca 2+ )

Læs mere

MINDRE KALK I VANDET. Blødere vand til forbrugerne

MINDRE KALK I VANDET. Blødere vand til forbrugerne MINDRE KALK I VANDET Blødere vand til forbrugerne 2 Mindre kalk i vandet betyder lavere energiforbrug til husholdningsapparater og varmeanlæg. Det giver fx en årlig besparelse på 18,3 mio. kwh for hele

Læs mere

Rensning for salte. Nikolaj Bjerring Jensen

Rensning for salte. Nikolaj Bjerring Jensen Rensning for salte Nikolaj Bjerring Jensen Opkoncentrering af salte Opkoncentrering af salte kan være et problem hvis man bruger boringsvand og recirkulering Opkoncentrering af salte - Vand - Næringssalte

Læs mere

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG 1 GAVNLIGT FOR ØKONOMIEN, MILJØET OG DIN DAGLIGDAG HOFOR vil trække kalken ud af vandet gøre det blødt fordi forbrugerne ønsker det. Blødt vand indebærer nemlig store fordele

Læs mere

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG 1 2 GAVNLIGT FOR ØKONOMIEN, MILJØET OG DIN DAGLIGDAG HOFOR vil trække kalken ud af vandet gøre det blødt fordi forbrugerne ønsker det. Blødt vand indebærer nemlig store fordele

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010

Dansk Vand Konference 2010 Dansk Vand Konference 2010 DANVA, Århus 12-13. oktober 2010 Kalkudfældning i PE ledninger De problemer det kan medføre Og løsninger Henrik Aktor Lad os lige få det på plads! Hvad er problemet Kalkudfældninger

Læs mere

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Foredrag på VTU-fondens seminar den 11. juni 2013 ved civilingeniør Flemming Dahl, COWI A/S Karlstrup Kalkgrav 1 Projektsamarbejde om nikkelrensning

Læs mere

Fordele og ulemper ved forskellige blødgøringsteknologier på vandværket

Fordele og ulemper ved forskellige blødgøringsteknologier på vandværket Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 22, 2017 Fordele og ulemper ved forskellige blødgøringsteknologier på værket Albrechtsen, Hans-Jørgen Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Fordele og ulemper ved blødgjort vand. Glennie Olsen og Maria Ammentorp Sørensen, Miljø og Byggesag, Roskilde Kommune.

Fordele og ulemper ved blødgjort vand. Glennie Olsen og Maria Ammentorp Sørensen, Miljø og Byggesag, Roskilde Kommune. Fordele og ulemper ved blødgjort vand Glennie Olsen og Maria Ammentorp Sørensen, Miljø og Byggesag, Roskilde Kommune. Disposition Påvirkning af sundhedseffekter, herunder udtalelse fra Styrelsen fra Patientsikkerhed

Læs mere

Thyholm Private Fælles Vandværk

Thyholm Private Fælles Vandværk Thyholm Private Fælles Vandværk Indvindingstilladelse Thyholm Private Fælles Vandværk ligger Kalkværksvej 4 B, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 275.000 m³/år gældende til juni 2012. Organisationsform

Læs mere

Københavns Energi. Disposition. Forarbejdet. Vandkvalitet. Pilotprojekt - Sandfilter. Delkonklusion. Pilotprojekt Blødgøring

Københavns Energi. Disposition. Forarbejdet. Vandkvalitet. Pilotprojekt - Sandfilter. Delkonklusion. Pilotprojekt Blødgøring Dansk Bestyrelsesmøde Vand Konference 25. August 1-2. november 28 211 Københavns Energi Pilotanlæg ved renovering af Værket ved Marbjerg 1 Disposition Forarbejdet Vandkvalitet Pilotprojekt - Sandfilter

Læs mere

Central blødgøring af drikkevand i Danmark?

Central blødgøring af drikkevand i Danmark? Central blødgøring af drikkevand i Danmark? Henrik Aktor (AKTOR innovation) INDLEDNING Hvad er blødgøring? Blødgøring er i dagligdagen velkendt fra almindelige husholdningsmaskiner som opvaskemaskiner,

Læs mere

Temadag om vandbehandling og korrosion

Temadag om vandbehandling og korrosion Konditionering og delstrømsrensning af fjernvarmevand Hvorfor konditionering? Overblik over delstrømsrensning Kemikaliedosering Delstrømsrensning Massebalancer Anlæg til delstrømsrensning Temadag om vandbehandling

Læs mere

Besøg. Fredensborgværket

Besøg. Fredensborgværket Besøg Fredensborgværket Indhold Historien om Fredensborgværket 3 Data på vandværket 4 Vandets kredsløb 6 Fra grundvand til drikkevand 8 Kontrol af dit drikkevand 11 Historien om Fredensborgværket Fredensborgværket

Læs mere

Blødgøring af drikkevand

Blødgøring af drikkevand Blødgøring af drikkevand Kalkreduktion Adoptering af pelletmetoden (Crystalactor ) til danske vandværker Store Heddinge Vandværk Danske Vandværker Region Øst 13. Marts 2018 23 sider Fordele ved at blødgøre

Læs mere

Endelig tilladelse til ændring af behandlingsanlæg (nyt vandværk) for: Horbelev Vandværk

Endelig tilladelse til ændring af behandlingsanlæg (nyt vandværk) for: Horbelev Vandværk Endelig tilladelse til ændring af behandlingsanlæg (nyt vandværk) for: Horbelev Vandværk Gyldighedsperiode for ombygning: 20-08-2019 til 20-08-2019 Afgørelse Guldborgsund Kommune giver Horbelev Vandværk

Læs mere

Selektiv ionbytning af phosphat

Selektiv ionbytning af phosphat Selektiv ionbytning af phosphat Ved civilingeniør Flemming Dahl, COWI A/S 1 Almindelig ionbytning: Her fjernes alle ioner i vandet 2 Ionbytningsprincip 3 Hvad er selektiv ionbytning? Ved selektiv ionbytning

Læs mere

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er

Læs mere

CENTRAL BLØDGØRING I HOVEDSTADSOMRÅDET

CENTRAL BLØDGØRING I HOVEDSTADSOMRÅDET CENTRAL BLØDGØRING I HOVEDSTADSOMRÅDET (SUSANNE LYKKE JAKOBSEN (SUJA@HOFOR.DK) TOVE BEYER (TBEY@HOFOR.DK)) OPLÆG FOR DANVAK, 25. SEPTEMBER 2018 AGENDA Del 1: Hvorfor blødgøring? Hvordan blødgøring? Erfaringerne

Læs mere

Tissøværket I Nuværende overfladevandværk

Tissøværket I Nuværende overfladevandværk Udfordringer med koagulering og UF membranfiltrering af overfladevand fra Tissø Peter Borch Nielsen, Krüger Veolia Pernille Ingildsen, Kalundborg Forsyning Terese Skov Engelrud, Kalundborg Forsyning Erling

Læs mere

Vand parameter beskrivelse

Vand parameter beskrivelse Vand parameter beskrivelse Farve Vandets farve har ikke i sig selv en sundhedsmæssig betydning, men har selvfølgelig en betydning for indtrykket af drikkevandets kvalitet - se også jern, mangan og NVOC.

Læs mere

Bilag 1. Projektbeskrivelse

Bilag 1. Projektbeskrivelse ilag nlæg og Teknik :. marts 07 E-mail: fhar@hofor.dk beskrivelse har besluttet at igangsætte arbejdet med levering af blødere vand til vores forbrugere. Det betyder at der skal etableres blødgøringsanlæg

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved Thorsbro ved hjælp af kalkfældning

Ansøgning om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved Thorsbro ved hjælp af kalkfældning Ishøj Kommune Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj Att.: Lone Annbritt Jacobsen Vandressourcer & Miljø Direkte tlf. 2795 4016 E-mail nebu@hofor.dk Dato 29.04.2016 Ansøgning om tilladelse til blødgøring af vandet

Læs mere

Oddesund Nord Vandværk

Oddesund Nord Vandværk Oddesund Nord Vandværk Indvindingstilladelse Oddesund Nord Vandværk ligger Gammel Landevej 12A, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 3 VANDBEHANDLING 3.1 Procesidentifikation Vand anvendt til fremstilling af færdigt produkt skal være af drikkevandskvalitet. Vandbehandling har til formål at bibringe vandet denne kvalitet samt eventuelt

Læs mere

REVIDERET ANSØGNING OM UDLEDNINGSTILLADELSE FRA SJÆLSØ VANDVÆRK TIL USSERØD Å

REVIDERET ANSØGNING OM UDLEDNINGSTILLADELSE FRA SJÆLSØ VANDVÆRK TIL USSERØD Å 1. marts 2017 REVIDERET ANSØGNING OM UDLEDNINGSTILLADELSE FRA SJÆLSØ VANDVÆRK TIL USSERØD Å Nordvand ansøgte den 26. august 2016 om udledningstilladelse af filterskyllevand fra Sjælsø Vandværk til Usserød

Læs mere

Krüger a/s Veolia Water Technologies, Danmark. AARHUS Haslegårdsvænget 18 DK-8210 Aarhus V T

Krüger a/s Veolia Water Technologies, Danmark. AARHUS Haslegårdsvænget 18 DK-8210 Aarhus V T Effektiv mikrobiologisk egenkontrol med TECTA Med TECTA er det enkelt selv at udtage prøver og analysere dem. For at få maksimalt ud af egenkontrollen kræves derudover et velgennemtænkt kontrolprogram,

Læs mere

Metalafgivelse til drikkevand. Frank Fontenay, FORCE Technology

Metalafgivelse til drikkevand. Frank Fontenay, FORCE Technology Metalafgivelse til drikkevand Frank Fontenay, FORCE Technology Temadag om sikre systemer til brugsvand TI Århus 25 februar 2008 Krav til drikkevand og materialer Drikkevand er et levnedsmiddel Krav til

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016. Hjerm Vandværk Indvindingstilladelse Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på 225.000 m³/år gældende til 14. August 2016. Grundvandet ved Hjerm Vandværk

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015.

Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015. Humlum Vandværk Indvindingstilladelse Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015. Organisationsform Vandværket

Læs mere

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt.

Læs mere

Drikkevand fra DIN Forsyning i 2017

Drikkevand fra DIN Forsyning i 2017 Drikkevand fra DIN Forsyning i 2017 I Esbjerg Kommune er der i 2017 udpumpet og distribueret 7,0 mio. m 3 drikkevand til vores kunder. I Varde Kommune er der tilsvarende udpumpet 1,7 mio. m 3. Vandet indvindes

Læs mere

Hvor kommer snavs i ledningsnettet fra. Af Kate Wieck-Hansen, Dansk Fjernvarme

Hvor kommer snavs i ledningsnettet fra. Af Kate Wieck-Hansen, Dansk Fjernvarme Hvor kommer snavs i ledningsnettet fra ERFA-træf om ledningsnettet d. 22/1-18 Af Kate Wieck-Hansen, Dansk Fjernvarme Anders B. Jensen, Driftslaboratoriet ApS Snavstyper Hårdhed Korrosionsprodukter Organisk

Læs mere

Uglev Vandværk ligger Mølletoften 2A, Uglev 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til oktober 2013.

Uglev Vandværk ligger Mølletoften 2A, Uglev 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til oktober 2013. Uglev Vandværk Indvindingstilladelse Uglev Vandværk ligger Mølletoften 2A, Uglev 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 25.000 m³/år gældende til oktober 2013. Organisationsform Vandværket er

Læs mere

Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg

Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg APRIL 2015 NORDVAND Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Materialevalg til vandinstallationer i Rønne

Materialevalg til vandinstallationer i Rønne Rønne Vand- og Varmeforsyning A.m.b.a. marts 2010 Materialevalg til vandinstallationer i Rønne Vand fra værk til forbruger Det er målet for Rønne Vand- og Varmeforsyning (RVV) at producere drikkevand af

Læs mere

ANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE

ANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE 123032/12 Udtaget: 12122012 9.30 Modtaget: 12122012 Påbegyndt: 12122012 Rynkebjerggårds Forsyningsnet, Ældrecentret, Bispegårdsvej 1,, Lejre Køkken RESULTATER FOR PRØVE 123032/12 Parameter Grænseværdi

Læs mere

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarmeværk Att.: Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk

Læs mere

Drikkevand fra DIN Forsyning i 2018

Drikkevand fra DIN Forsyning i 2018 Drikkevand fra DIN Forsyning i 2018 DIN Forsyning har i 2018 udpumpet og distribueret 8,7 mio. m 3 drikkevand til vores kunder. Vandet indvindes fra 12 kildepladser og behandles på 10 vandværker. To af

Læs mere

7. Vinding Vandværk Side 7.1 OVERSIGTSKORT

7. Vinding Vandværk Side 7.1 OVERSIGTSKORT 7. Vinding Vandværk Side 7.1 OVERSIGTSKORT 7. Vinding Vandværk Side 7.2 BYGNINGSFOTO PRINCIPSKITSE 7. Vinding Vandværk Side 7.3 INSTALLATIONSFOTOS Filter Rentvandpumper 7. Vinding Vandværk Side 7.4 REGISTRERINGSSKEMA

Læs mere

Tabel 1: De årlige udpumped vandmængder er hårdhed fra det enkelt vandværk Scenarie 1 Scenarie 2

Tabel 1: De årlige udpumped vandmængder er hårdhed fra det enkelt vandværk Scenarie 1 Scenarie 2 NOTAT Projekt Fra Til Kopi til Blødgøring i Nordvand Bo Lindhardt / Jesper Holm Jørgensen Nordvand BEREGNINGER AF VARIATION AF HÅRDHED I DISTRIBUTIONSNETTET (Side 1+2 er indput fra Nordvand) Der ønskes

Læs mere

Pilotprojektet (Trin 1) er gennemført og viste, at pelletmetoden er en egnet metode til at blødgøre vandet på Brøndbyvester Vandværk.

Pilotprojektet (Trin 1) er gennemført og viste, at pelletmetoden er en egnet metode til at blødgøre vandet på Brøndbyvester Vandværk. N HOFOR Ørestads Boulevard 35 2300 København S Att. Søren Lind, soli@hofor.dk Dato: 18-03-2015 Tilladelse til blødgøring af drikkevand - ændring af vandbehandlingsanlæg på Brøndbyvester Vandværk, Sydgårdsvej

Læs mere

DANSK FJERNVARME. Glykol systemer korrosion m.m.

DANSK FJERNVARME. Glykol systemer korrosion m.m. DANSK FJERNVARME Glykol systemer korrosion m.m. OVERSIGT Korrosion Betingelser for korrosion Korrosionsformer Glycol Nedbrydning Inhibitorer Analyser Hvad analyseres der for Tolkning af analyser VANDKVALITETSKRAV

Læs mere

Ikast Vandforsyning Kildevej Ikast 8. juni 2017

Ikast Vandforsyning Kildevej Ikast 8. juni 2017 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Ikast Vandforsyning A.m.b.A Kildevej 40 7430 Ikast 8. juni 2017 Tilladelse til udvidet vandbehandling med kobber (Cu) elektroder på Bøgildværket (Ikast

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2018

Bestyrelsens beretning 2018 Bestyrelsens beretning 2018 Vandkvalitet Vi har både godt og rigeligt vand fra vores boringer i Store Fuglede, ved Svallerup Strand og i Bjerge. Alle kvalitetskrav til drikkevandet har i 2018 været opfyldt.

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2017

Bestyrelsens beretning 2017 Bestyrelsens beretning 2017 Vandkvalitet Vi har både godt og rigeligt vand fra vores boringer i Store Fuglede, ved Svallerup Strand og i Bjerge. Der blev i 2017 konstateret forekomst af desphenylchloridazon

Læs mere

1 Indledning. Status og registrering

1 Indledning. Status og registrering 1 Indledning Som et led i udarbejdelsen af den nye vandforsyningsplan for Hillerød Kommune, er der udarbejdet denne status- og registreringsdel, som omhandler samtlige almene vandværker i kommunen. Status-

Læs mere

Vandets beskaffenhed. Til varmekilder af jernmaterialer med driftstemperaturer op til 100 C. Driftsprotokol 6 720 802 010 (2012/02) DK

Vandets beskaffenhed. Til varmekilder af jernmaterialer med driftstemperaturer op til 100 C. Driftsprotokol 6 720 802 010 (2012/02) DK Driftsprotokol Vandets beskaffenhed 6 720 801 305-00.1T Til varmekilder af jernmaterialer med driftstemperaturer op til 100 C 6 720 802 010 (2012/02) DK Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Vandkvalitet............................

Læs mere

Annoncering på SK Forsynings hjemmeside i henhold til 28 i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Annoncering på SK Forsynings hjemmeside i henhold til 28 i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Annoncering på SK Forsynings hjemmeside i henhold til 28 i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Vandforsyningsselskaber skal i medfør af 28 i Bekendtgørelse 1024 af 31-10-2011

Læs mere

Drikkevandets hovedbestanddele

Drikkevandets hovedbestanddele Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst,men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldessom regel et højt indhold af organisk stof (humus)

Læs mere

EnwaMatic Vandbehandling i lukkede, vandbårne køle- og centralvarmeanlæg.

EnwaMatic Vandbehandling i lukkede, vandbårne køle- og centralvarmeanlæg. EnwaMatic Vandbehandling i lukkede, vandbårne køle- og centralvarmeanlæg. Udfordringer og problemer med lukkede vandkredsløb Løsningen o Hvorfor o Hvordan Hvem har vi løst problemer for? Udfordringerne

Læs mere

Tilladelse til installation af omvendt osmoseanlæg på Yderby Lyng Vandværk

Tilladelse til installation af omvendt osmoseanlæg på Yderby Lyng Vandværk Yderby Lyng Vandværk a.m.b.a Oddenvej 354 Yderby Lyng 4583 Sjællands Odde Formanden@ybl.dk Den 9. oktober 2015 Tilladelse til installation af omvendt osmoseanlæg på Yderby Lyng Vandværk Odsherred Kommune

Læs mere

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024 BILAG Vandforsyningsplan 2012-2024 1-1 1. GEOLOGISKE FORHOLD De geologiske forhold i Gladsaxe Kommune kan kort beskrives som kvartære aflejringer af varierende udbredelse underlejret af kalk og kridt.

Læs mere

Notat Side 1 af 8 3. oktober 2015 Ref.: MTN

Notat Side 1 af 8 3. oktober 2015 Ref.: MTN Vedr.: Hydrauliske beregninger, Kastellet Notat Side 1 af 8 3. oktober 2015 Ref.: MTN Til: Martin Funch Strunge Jensen A/S Fra: Mathias Lassen Nørlem Kopi til: 1 Baggrund I forbindelse med en planlagt

Læs mere

Kirke Eskilstrup Vandværk

Kirke Eskilstrup Vandværk Distributionsnettet for rent vand Ebberup supplerende modelberegninger Distributionsnettet for rent vand Ebberup supplerende modelberegninger Udarbejdet af: Kontrolleret af: Ole Holst Andersen Henrik Korsgaard

Læs mere

Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg

Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg 31. oktober 2005 Udført for Gartneri eksempel 1 Kemi- og Vandteknik Undersøgelsesrapport Baggrund Mange gartnerier oplever alt for

Læs mere

Bilag 1: Kontrolprogram for Visse Vandværk

Bilag 1: Kontrolprogram for Visse Vandværk Dok.nr.: 2018-025071-4 Revideret den 24-04-2018 Bilag 1: Kontrolprogram for Visse Vandværk Jupiter ID: 70206 Næste inspektion af rentvandstank: Ikke relevant Produceret/distribueret i 2017: 64.940/66.709

Læs mere

Anvendelse af ren ilt på vandværket. Dansk Vand Konference 2014 Af Sonsoles Quinzaños. Indhold. Teknologi og udfordringer

Anvendelse af ren ilt på vandværket. Dansk Vand Konference 2014 Af Sonsoles Quinzaños. Indhold. Teknologi og udfordringer Anvendelse af ren ilt på vandværket Teknologi og udfordringer Dansk Vand Konference 2014 Af Sonsoles Quinzaños Indhold 1. Baggrund 2. Ren ilt produktion 3. Erfaring fra de nye ren ilt anlæg 4. Fordele

Læs mere

Tilladelse til midlertidig ændring af vandbehandling med tilsætning af CO 2 på

Tilladelse til midlertidig ændring af vandbehandling med tilsætning af CO 2 på Bakkebølle vandværk v/ Vordingborg Forsyning Færgegårdsvej 3 4760 Vordingborg Rådhuset Postboks 200 4760 Vordingborg T. 55 36 36 36 F. 55 36 25 00 www.vordingborg.dk Journal nr. 2012-3400 Erik Rasmussen/jmsa

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Blødgøring af drikkevand

Blødgøring af drikkevand Blødgøring af drikkevand Kalkreduktion Adoptering af pelletmetoden (Crystalactor ) til danske vandværker Store Heddinge Vandværk Danske Vandværker Region Øst 13. Marts 2018 23 sider Pellet metoden Sådan

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: 1. marts QA: Emne: Naturstyrelsen om krav Returskyllevand Vandkvalitetskravv Bassinvand Turbiditet NVOC 0,2 FNU 4 mg C/L

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: 1. marts QA: Emne: Naturstyrelsen om krav Returskyllevand Vandkvalitetskravv Bassinvand Turbiditet NVOC 0,2 FNU 4 mg C/L Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Naturstyrelsen cc: Fra: Dato: Ulla Lund. marts 0 QA: Emne: Genanvendelse aff fra svømmebadee forslag til til analysekvalitet I

Læs mere

Sådan læses en vandanalyse

Sådan læses en vandanalyse Sådan læses en vandanalyse Drikkevandets hovedbestanddele: Drikkevandets hovedbestanddele: Farvetal Jern, Fe Turbiditet Mangan, Mn Lugt og smag Bikarbonat, HCO 3 Temperatur Klorid, Cl ph 2 Sulfat, SO 4

Læs mere

BILAGSHÆFTE. Besparelse på energivandssystemet. Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole

BILAGSHÆFTE. Besparelse på energivandssystemet. Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole BILAGSHÆFTE Besparelse på energivandssystemet Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole Indhold Bilag 1 - Projektskabelon... 2 Bilag 2 - Anlægstegning af EV tanken... 5 Bilag 3 - Anlægstegning

Læs mere

SAMN FORSYNING DRIKKEVAND. Samn passer vi på dit drikkevand og renser dit spildevand til gavn for dig og dine børnebørn.

SAMN FORSYNING DRIKKEVAND. Samn passer vi på dit drikkevand og renser dit spildevand til gavn for dig og dine børnebørn. SAMN FORSYNING DRIKKEVAND Samn passer vi på dit drikkevand og renser dit spildevand til gavn for dig og dine børnebørn. VAND - EN VIGTIG RESSOURCE Samn Forsyning varetager årligt indvindning, behandling

Læs mere

SAMN FORSYNING DRIKKEVAND. Samn passer vi på dit drikkevand og renser dit spildevand til gavn for dig og dine børnebørn.

SAMN FORSYNING DRIKKEVAND. Samn passer vi på dit drikkevand og renser dit spildevand til gavn for dig og dine børnebørn. SAMN FORSYNING DRIKKEVAND Samn passer vi på dit drikkevand og renser dit spildevand til gavn for dig og dine børnebørn. Version 31-05-2018 VAND - EN VIGTIG RESSOURCE SAMN FORSYNING APS Samn Forsyning varetager

Læs mere

Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Vejledning nr. 317 06/2008 Emne: Sådan læses en vandanalyse fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Min første artikel om, hvordan en vandanalyse læses,

Læs mere

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarme Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 09.07.2015

Læs mere

Uddrag fra Sådan læses en vandanalyse - revideret 2008

Uddrag fra Sådan læses en vandanalyse - revideret 2008 Uddrag fra Sådan læses en vandanalyse - revideret 2008 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele: Farvetal Et højt farvetal er udtryk for,

Læs mere

Rensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Rensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Rensning af vejvand Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret 1 Hvorfor skal regnvand renses? Regnvand fra veje indeholder bl.a.: PAH

Læs mere

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015 Kenneth Johansen khj@liqtech.com LiqTech virksomheds profil Grundlagt 1999 Ca. 100 medarbejdere (inklusiv Provital) Salgskontorer

Læs mere

Selektiv ionbytning kan fjerne nikkel i drikkevand

Selektiv ionbytning kan fjerne nikkel i drikkevand Selektiv ionbytning kan fjerne nikkel i drikkevand Ved civilingeniør Flemming Dahl, COWI Dansk Vandkonference DANVA, 2. november 2011 1 Karlstrup Vandværk af 1959 Grænseværdi for nikkel i drikkevand er

Læs mere

Annoncering på SK Forsynings hjemmeside i henhold til 29 i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Annoncering på SK Forsynings hjemmeside i henhold til 29 i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Annoncering på SK Forsynings hjemmeside i henhold til 29 i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Vandforsyningsselskaber skal i medfør af 29 i Bekendtgørelse 1584 af 10-12-2015

Læs mere