Ordbog om effektma ling
|
|
- Magnus Klausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling... 3 Effektstigen... 4 Eftermålinger... 4 Etik... 4 Fejlkilder/bias... 5 Forskningsdesign... 5 Forskningsoversigt... 6 Før- og eftermålinger... 6 Indsatsgruppe... 6 Intervention... 6 Kausal sammenhæng... 6 Konfidensinterval... 7 Kontrolgruppe... 7 Kontrollerede forsøg... 7 Kvantitativ og kvalitativ forskning... 7 Lodtrækingsforsøg... 7 Manualbaserede programmer... 8 Metaanalyse... 8 Randomiseret kontrolleret forsøg... 8 Systematisk forskningsoversigt
2 Allokering Allokering (engelsk: allocation ) betyder fordeling. Udtrykket bruges om fordelingen af deltagere i et forsøg med indsats- og kontrolgruppe. Man taler oftest om en tilfældig fordeling af deltagerne (randomisering), hvorved risikoen for bias reduceres og undersøgelsens pålidelighed styrkes. Andre forskningsdesign med kontrolgruppe Hvis man har en gruppe, der har fået en indsats, og en kontrolgruppe, som ikke har fået indsatsen, og det ikke er et tilfældighedsprincip (lodtrækning/randomisering), der har bestemt, hvem der er i hvilken gruppe, er der risiko for, at de to grupper ikke vil være ens (statistisk set). Det gør det svært at måle effekten af indsatsen, dels fordi der kan være forskellig effekt for de to grupper, og dels fordi der kan være andre faktorer, som bidrager til effekten. Fx hvis en gruppe stofmisbrugere, som er særligt motiverede og derfor kommer i behandling, sammenlignes med stofmisbrugere generelt. I det tilfælde vil man forvente, at behandlingen er mere effektiv over for særligt motiverede stofmisbrugere, end over for stofmisbrugere generelt. Hvis man ikke tager højde for det i sin analyse, vil man i dette tilfælde overvurdere effekten af indsatsen. En anden måde at lave en kontrolgruppe kan være via det man kalder et naturligt eksperiment. Det kan fx være, at man anvender indførelsen af ny lovgivning til at konstruere indsats- og kontrolgruppe. Der findes en række forskellige metoder, som minimere betydningen af andre faktorer, som påvirker indsats- og kontrolgruppe, og dermed effekten af den indsats man undersøger. Det er fx metoder som: Matching Naturlige eksperimenter Regression disontinuity design Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe Nogle gange har man udover en før- og eftermåling en mængde data om målgruppen for indsatsen. Disse data kan bruges til at finde sammenhænge og nuancere før- og eftermålingen ved at se på betydningen af forskellige faktorer. Hvis man eksempelvis arbejder med stofmisbrugere kunne oplysninger om omfang og type af misbrug, tidligere behandling, køn og alder bidrage til et mere nuanceret bud på sammenhængen mellem indsats og virkning. 2
3 Men det er vigtigt at være opmærksom på, at fordi man ikke har en kontrolgruppe, ved man ikke, hvad der ville være sket, hvis deltagerne ikke havde fået indsatsen. Derfor kan man ikke udelukke, at deltagernes udvikling skyldes andre faktorer end indsatsen. Campbell-samarbejdet Det internationale Campbell-samarbejde (The Campbell Collaboration) arbejder med systematiske forskningsoversigter over effekter af indsatser inden for uddannelse og kriminalitet samt på social- og velfærdsområdet. Formålet er at udarbejde, opdatere og formidle systematiske forskningsoversigter over effekten af sociale indsatser. SFI Campbell er en del af det internationale Campbell-samarbejde. Forbilledet for Campbell-samarbejdet er sundhedssektorens globale netværk for forskningsbaseret medicin, Cochrane-samarbejdet (The Cochrane Collaboration). Campbell-organisationen blev stiftet i år The Campbell Library er en database hvor alle de systematiske forskningsoversigter der udgives inden for Campbellsamarbejdet gratis kan downloades. Her ligger også de titel-registreringer og protokoller, som bliver til kommende forskningsoversigter. ( Dokumentation Er et bredt begreb der kan dække mange forskellige former for indhentning af oplysninger om arbejdet med en indsats. Det kan fx være dokumentation for hvor meget tid, hjemmehjælperen har brugt hjemme hos den ældre, dokumentation for hvad den ældre synes om hjemmehjælpen eller dokumentation for hvad hjemmehjælpsindsatsen betyder for antallet af hospitalsindlæggelser blandt ældre. I dag er der ofte dokumentation af arbejdsprocesser i socialt arbejde. For at måle effekten af indsatsen må man dog også dokumentere resultatet af indsatsen systematisk. Effektmåling Når vi på SFI taler effektmåling, mener vi kvantitative undersøgelser, hvor det er muligt at sammenligne to nogenlunde ensartede grupper; en indsatsgruppe og en kontrolgruppe. Der er vigtigt at arbejde med de to grupper, fordi undersøgelsen skal kunne svare på spørgsmålet om, hvad der ville være sket med deltageren, hvis han eller hun ikke havde fået indsatsen (det kontrafaktiske spørgsmål). Når man arbejder med sociale problemstillinger, har man brug for mange forskellige typer viden. Og der er mange forskellige måder at indsamle viden på, afhængigt af hvilke spørgsmål, man vil have svar på. Men hvis man vil have præcist svar på, hvilken effekt en given indsats har, så skal indsatsens mål kunne omsættes til talmateriale, som gør det muligt at sammenligne indsatsen med, hvad der var sket 3
4 hvis borgerne ikke havde fået indsatsen. I forbindelse med en effektmåling finder man typisk forskningsspørgsmål i stil med "Virker intervention A over for målgruppe B på succeskriterium C"? Effektstigen Effektstigen er en hierarkisk inddeling af forskellige kvantitative metoder i forhold til, hvor gode de er til at måle effekt. Rangeringen af metoder er altså ikke en vurdering af hvor god metoden er generelt, men hvor pålidelig den er specifikt til at måle effekt. Stigens øverste trin forsvinder bevidst i skyerne. Det er for at minde om, at heroppe svæver 100 % sikker viden om effekten af en indsats, den sande effekt. Et sådant svar kan ingen undersøgelser give. Nederste trin er et møntkast, der giver 50 % chance for at gætte det rigtige svar. Eftermålinger Målinger der undersøger, hvad der sker efter en indsats ved at studere forskellige succeskriterier, når indsatsen er afsluttet. Sådanne målinger gennemføres ofte i ønske om at kende noget til effekten af indsatsen, men de siger reelt ikke meget om effekter, fordi man ikke har noget sikkert udgangspunkt at sammenligne med. Hvis man fx ikke har noget systematisk kendskab til stofmisbruget hos dem, man sender i behandling, kan man jo heller ikke sige, om det er blevet bedre af behandlingen. Desuden kan den effekt, man mener at observere, kan være resultatet af andre forhold end selve indsatsen - fx venners hjælp eller at misbrugerne bare er glade for, at nogen tager sig af dem. For at kunne måle effekter skal man for det første kunne dokumentere en udvikling (dvs. vide noget om både før og efter indsatsen), og for det andet kunne sige noget om, hvad der var sket, hvis personen ikke havde modtaget indsatsen. Etik Der er mange etiske problemstillinger inden for forskning på det sociale område. Her fokuseres udelukkende på etiske udfordringer og løsninger i forbindelse med at udføre 4
5 lodtrækningsforsøg. Når man laver undersøgelser af sociale indsatser er det anderledes end fx et kemisk forsøg, idet undersøgelsen drejer sig om mennesker, som man må tage hensyn til. Når man udfører et lodtrækningsforsøg er det en grundlæggende pointe, at man både har en gruppe som modtager den indsats man vil undersøge (fx en ny type behandling af alkoholmisbrug) og en kontrolgruppe som ikke modtager indsatsen, for at kunne måle hvilken effekt indsatsen har. Men det er selvfølgelig vigtigt at designe undersøgelsen etisk forsvarligt, bl.a. ved at sikre, at kontrolgruppen ikke stilles dårligere end hvis de ikke havde deltaget i undersøgelsen. Dette kan fx sikres ved at lade kontrolgruppen modtage den behandling de ellers ville have fået (fx den behandling af alkoholmisbrug man hidtil har anvendt). Man kan også lave en venteliste-kontrolgruppe, dvs. at personer der står på venteliste til at modtage indsatsen kan sammenlignes med dem der allerede har modtaget den. En anden grundlæggende pointe i et lodtrækningsforsøg er, at det er tilfældigt, om den enkelte deltager ender i indsatsgruppen eller kontrolgruppen. Bl.a. derfor er det vigtigt at alle deltagere i grove træk informeres om hvad undersøgelsen går ud på og har sagt ja, med den viden at de både kan ende i indsatsgruppen og kontrolgruppen. Fejlkilder/bias Der findes mange mulige fejlkilder eller bias (fra engelsk: skævhed ), som kan gøre vurderingen af effekten af en indsats forkert. Fejlkilder kan betyde systematisk over- eller undervurdering af indsatsen, så det er vigtigt at være opmærksom. Mulige fejlkilder kan fx være: Hvis nogle deltagere modtager en anden indsats uden for forsøgets rammer, uden forskerne er klar over det. Hvis deltagerne i en undersøgelse husker forkert. Nogle ting vil folk have en tendens til at glemme, og andre til at huske tydeligt, hvilket kan give en skævhed. Hvis deltagerne i en undersøgelse, ændrer adfærd alene fordi de ved, at deres adfærd bliver observeret den såkaldte Hawthorne-effekt. Hvis deltagerne i et forsøg ikke er repræsentative for den population man vil undersøge. Hvis man fx gerne lave en undersøgelse om teenagere, og man rekrutterer deltagere via facebook, vil de teenagere der ikke er på facebook ikke blive repræsenteret i undersøgelsen. Hvis man ikke medregner effekten for de deltagere der er faldet fra. Hvis der er systematiske forskelle mellem sammenligningsgrupper. En tilfældig tildeling (randomisering) til de forskellige grupper kan forebygge dette. Forskningsdesign Der findes forskellige typer forskningsdesigns, dvs. måder at udforme en undersøgelse. Det bedste forskningsdesign vil være afhængigt af, hvilket spørgsmål man vil besvare med sin undersøgelse. Et eksempel på et forskningsdesign er et lodtrækningsforsøg. Det kan give viden om effekt. Et andet eksempel kunne være en 5
6 undersøgelse baseret på kvalitative interviews som fx kan give viden om en persons motivation. Effektstigen rangerer forskellige typer forskningsdesigns i forhold til deres mulighed for at give svar på spørgsmål om effekt. Forskningsoversigt En forskningsoversigt (engelsk: review ) sammenfatter resultaterne af flere studier og giver på denne måde et overblik over, hvad mange studier har fundet frem til om et specifikt spørgsmål. Der findes forskellige former for forskningsoversigter, men i en klassisk forskningsoversigt opstiller man typisk ikke systematiske kriterier på forhånd. Det gør man til gengæld i en systematisk forskningsoversigt. Før- og eftermålinger Undersøgelser hvor man måler et problem, fx stofmisbrug, før og efter en indsats. Sådanne målinger gennemføres ofte for at bestemme virkningen af en indsats ved at sammenligne før- og efterresultaterne. Denne type målinger giver en mere pålidelig indikation af virkningen end blot eftermålinger. Svagheden ved før- og eftermålinger er dog, at den effekt man kan observere, kan være resultatet af mange andre ting end selve indsatsen, fordi der ikke er en kontrolgruppe. Eksempelvis kan stofmisbrugeren have været ude for andre hændelser end misbrugsbehandlingen, der kan have hjulpet vedkommende til at blive stoffri. Indsatsgruppe En indsatsgruppe er den gruppe af borgere, der modtager den indsats, man ønsker at undersøge. Indsatsgruppen skal sammenlignes med en kontrolgruppe, hvis det skal være mulig at måle en effekt af indsatsen. Jo mere kontrolgruppen og indsatsgruppen ligner hinanden, desto mere pålidelig er målingen af effekter. En indsatsgruppe er det samme som en interventionsgruppe. Intervention Er et forskerbegreb, der benyttes om den indsats, der måles på. Det bruges i samme betydning som en "social indsats". Det kan fx være en politi-indsats mod bandekriminalitet eller en bestemt type undervisning til ordblinde. Kausal sammenhæng En kausal sammenhæng betyder en årsagssammenhæng, dvs. at a har forårsaget b. Fx at solen får isen til at smelte. I undersøgelser på det sociale område bruger man udtrykket om sammenhængen mellem en indsats og den opnåede effekt. 6
7 Konfidensinterval Konfidensintervallet er et mål for usikkerheden for et givent resultat. Nærmere bestemt er det et interval omkring det estimerede resultat indenfor hvilket den sande værdi forventes at ligge med en bestemt grad af sikkerhed. Almindeligvis angives sikkerheden som 95 %. Kontrolgruppe En kontrolgruppe er en sammenligningsgruppe, der ikke modtager den indsats man ønsker at undersøge. Jo mere kontrolgruppen ligner den gruppe der får indsatsen, desto mere pålidelig er målingen af effekter. Kontrollerede forsøg Et kontrolleret forsøg (engelsk: controlled trial ) er et forsøg, hvor der udover indsatsgruppen også indgår en kontrolgruppe. De to grupper gør det muligt at måle, hvilken forskel det gør at modtage indsatsen. Kontrolgruppen kan udvælges på flere måder fx via lodtrækning. Kvantitativ og kvalitativ forskning Der findes mange forskellige metoder til at skabe viden gennem forskning på det sociale område. Disse kan groft inddeles i kvantitative og kvalitative metoder. De kvantitative metoder beskæftiger sig med de ting der kan tælles, fx hvor mange procent af danske forældre der slår deres børn. Det kan bruges til at beskrive sammenhænge, fx at der er en statistisk sammenhæng mellem forældre der slår deres børn, og om de selv er blevet slået som børn. Kvantitativ forskning kan fx bruge spørgeskemaer eller registerdata. De kvalitative metoder beskæftiger sig med forhold der ikke kan tælles, såsom hvorfor forældre slår deres børn. Her kan man ikke sige noget om hvor udbredt fænomenet er, men man kan få en dybere forståelse for det. Kvalitativ forskning kan fx bruge interviews eller observationer. Disse to tilgange eller typer af forskning har hver deres styrker og svagheder, og hvilke metoder man bør anvende er afhængigt af hvad man ønsker at vide noget om. Lodtrækingsforsøg Lodtrækningsforsøg (eller randomiserede kontrollerede forsøg ) sammenligner (mindst) to grupper for at finde effekten af en indsats. Ud fra et tilfældighedsprincip fordeles deltagerne i grupperne, som oftest ved hjælp af et computerprogram (lodtrækning). Den tilfældige fordeling er vigtig for at sikre, at der ikke er systematiske forskelle mellem grupperne fx at alle de mest motiverede 7
8 stofmisbrugere ender i den samme gruppe. Den tilfældige fordeling gør det muligt at skabe to grupper, som gennemsnitligt er (statistisk) ens. Efter fordelingen modtager den ene gruppe den indsats, man ønsker at måle effekten af fx en ny type afvænning for stofmisbrugere denne gruppe kaldes interventionsgruppen eller indsatsgruppen. Den anden gruppe modtager enten ingen indsats eller en anden type indsats (ofte den behandling der normalt tilbydes). Denne gruppe kaldes kontrolgruppen. Ved at undersøge forskelle mellem indsats- og kontrolgruppen, får man viden om effekten af indsatsen. Hvis der opstår systematiske forskelle mellem de to tilfældigt fordelte grupper, så skyldes de med meget stor sandsynlighed den indsats, interventionsgruppen har modtaget, fordi interventionen er det eneste, der adskiller de to grupper. Manualbaserede programmer Et manualbaseret program er en social indsats hvor man følger en metode, der på forhånd er detaljeret beskrevet i en manual. Manualen bygger ofte på et teoretisk grundlag og forskning om effekter. De kaldes også ofte evidensbaserede programmer. Et eksempel på et manualbaseret program er De Utrolige År der henvender sig til forældre og børn i alderen 3-8 år med udadreagerende adfærd. Metaanalyse En metaanalyse er en sammenfattet statistisk analyse af resultaterne af flere undersøgelser om samme emne. Fx 10 undersøgelser af effekten af aktivering. Ved at sammenholde resultaterne fra flere undersøgelser får man et samlet billede af, hvad den eksisterende forskning siger om en bestemt indsats. I Campbell forskningsoversigter foretages altid metaanalyser når det er muligt. Randomiseret kontrolleret forsøg Se Lodtrækningsforsøg Systematisk forskningsoversigt En systematisk forskningsoversigt (engelsk: systematic review ) sammenfatter resultaterne af flere undersøgelser og skaber på den baggrund samlet viden på det undersøgte område. Systematiske forskningsoversigter giver et overblik over, hvad mange undersøgelser har fundet frem til om et specifikt spørgsmål ligesom en klassisk forskningsoversigt gør. 8
9 Men i en systematisk forskningsoversigt går man mere systematisk til værks. En systematisk forskningsoversigt søger at give overblik over, hvad de bedst tilgængelige forskningsresultater kan sige om et bestemt, afgrænset emne. De systematiske forskningsoversigter sammenfatter resultaterne af flere undersøgelser, som er udvalgt og vurderet efter eksplicitte og systematiske kriterier. De udvalgte undersøgelser vægtes efter, hvor sikre deres resultater er. Derved bliver det muligt at give et samlet bud på, hvad mange forskellige (primær-)undersøgelser har fundet frem til. Det er vigtigt, at forskningsprocessen er klar og eksplicit, så andre forskere i princippet kan gentage processen og nå frem til samme resultat. For at sikre dette, kontrollerer uafhængige forskere såvel forfatternes fremgangsmåde som deres resultater (en såkaldt peer review-proces ). Både Campbell og Cochranesamarbejdet arbejder med systematiske forskningsoversigter. 9
Artikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereVIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL
VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL PRIMÆR VS. SEKUNDÆR EFFEKTFORSKNING Primær effektforskning Studium af grunddata. Undersøgelsesdesign afhænger af problemstilling og datamuligheder.
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereRANDOMISEREDE FORSØG:
RANDOMISEREDE FORSØG: HVAD, HVORFOR & HVORDAN? MAIKEN PONTOPPIDAN Ph.d. studerende, Public Health SFI og KU Børn og Familie EFFEKTSTIGEN 2 HVORFOR RCT? Det bedste design til effektmåling Pga. den tilfældige
Læs mereDILEMMAERNE I LODTRÆKNINGSFORSØG - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE MAIKEN PONTOPPIDAN, SFI INGE HAUCH, HOLSTEBRO KOMMUNE
DILEMMAERNE I LODTRÆKNINGSFORSØG - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE MAIKEN PONTOPPIDAN, SFI INGE HAUCH, HOLSTEBRO KOMMUNE DISPOSITION Præsentation af deltagere RCT og etiske dilemmaer - Maiken Praktiske erfaringer
Læs mereHVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL
HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION 1. INTRODUKTION 2. EFFEKTMÅLING RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG 3. VIDEN FRA DANMARK OG SKANDINAVIEN 4. EFFEKTMÅLING I TIDEN
Læs mereHVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding
HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding TILFREDSHEDSUNDERSØGELSER OG EFTERMÅLINGER 90% af dem, der modtog behandlingen var tilfredse eller meget tilfredse men det siger ikke noget om effekten 75% af dem,
Læs mereHVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009
HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 DAGENS TEMAER Præsentation af undersøgelsen og datagrundlaget Hvilke unge modtager forebyggende
Læs mereALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund
ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder Jan Høgelund INDHOLD Introduktion Skitsering af udvalgte metoder med eksempler, styrker og svagheder Regressionsanalyse
Læs mereEVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING
EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET 2 SFI RCT S PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET:
Læs mereKRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK
Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder
Læs mereINDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL
INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION Evidensbaseret viden, politik og praksis Campbell systematiske forskningsoversigter Campbell forskningsoversigt
Læs mereStofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012
Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre
Læs mereEffektmåling 1. Mere attraktive almene boliger?
Effektmåling 1 Mere attraktive almene boliger? Effektevaluering af Omprioriteringsloven 2000 Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,
Læs mereHvordan kan man evaluere effekt?
Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle
Læs mereBILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN
Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder
Læs mereEvalueringsmetoder og forventninger til udbytte
Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Anna Lund Jepsen Lektor, ph.d. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi SDU i Esbjerg Evalueringsmetoder Anna Lund Jepsen maj 2008 1 Formålet med at evaluere
Læs mereVurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT
Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereTillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi
Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,
Læs mereFØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI
FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI 1 2 HVORFOR FØR-EFTERMÅLING? Vil gerne se hvordan borgeren UDVIKLER/ÆNDRER sig over tid. Vil gerne indføre en ny indsats og undersøge hvordan
Læs mereForskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud
Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud Indhold 3 Introduktion 4 Hvad er forskning af høj kvalitet og evidens om dagtilbud? 8 Evidensbaserede programmer 10 Vurdér forskningens
Læs mereMetodedebatten om evidens
Metodedebatten om evidens Temadagen Evidensbaseret biblioteksudvikling d. 30/3-2011. Olaf Rieper Forskningschef i AKF Anvendt KommunalForskning www.akf.dk Oplæggets struktur Begrebet evidens Evidensdebattens
Læs mereConnie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER
Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER INTRODUKTION TIL EFFEKTMÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER Peter Thisted Dinesen Connie Nielsen
Læs mereBEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior
Læs mereBehandling af kvantitative data 19.11.2012
Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere
Læs mereMÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING
MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING DISPOSITION Effektmålinger på det sociale område Forskellige metoder Forskellige data 2 HVORFOR EFFEKTMÅLING? Velfærdsstaten griber ind i flere og flere
Læs mereEFFEKT OG EVIDENS: HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? HELLE HANSEN NETE KROGSGAARD NISS
EFFEKT OG EVIDENS: HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? HELLE HANSEN NETE KROGSGAARD NISS RAMMEN FOR FØRSTE DEL AF OPLÆGGET Et overordnet perspektiv på effektmåling Forklaring af begreber Hvordan kan man måle effekt
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereDet da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller
EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,
Læs mereBILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN
Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato August 2014 BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN BILAG 2 FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder
Læs mereHvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar
Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering
Læs mereRANDOMISEREDE FORSØG:
RANDOMISEREDE FORSØG: HVAD, HVORFOR & HVORDAN? HELLE HANSEN METTE DEDING PROGRAM 13.00-13.45 Velkomst Hvad er randomiserede kontrollerede forsøg? Randomiserede forsøg historisk set Hvorfor gennemføre RCT-studier?
Læs mereGrundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling
Læs mereSommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:
Læs mereKommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?
Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?) Professor Dorte Gyrd-Hansen Leder, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning
Læs mereBILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG
Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato August 2014 BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG BILAG 2 DESIGN OG METODEBILAG INDHOLD Design- og metodebilag Error! Bookmark not defined.1 1.1 Forskningsdesign
Læs mereDet Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA
Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereSeminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen
Effektevaluering hvorfor og hvordan? Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Kandidat i folkesundhedsvidenskab Siden november 2010 ansat på projekt Trivsel,
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs mereMere om at skabe evidens
Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereProgram. 13:15 Introduktion og præsentation. 13:35 Hvad virker v/ Maia Lindstrøm. 13:50 U-turn v/dan Orbe
Behandling af stofmisbrug hos unge Workshop ved Maia Lindstrøm, seniorkonsulent SFI Campbell Cecilie Weaterall, forsker SFI og Dan Orbe, Souchef U-turn Københavns Kommune Program 13:15 Introduktion og
Læs merePublikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej Odense C Tlf:
Retningslinjer for effektviden i Den Socialøkonomiske Investeringsmodels (SØM) vidensdatabase april 2019 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail:
Læs mereEVIDENSBASERET PRAKSIS. Centerleder Mette Deding SFI-Campbell,
EVIDENSBASERET PRAKSIS Centerleder Mette Deding SFI-Campbell, www.sfi-campbell.dk HVORFOR ER DET VIGTIGT AT ARBEJDE EVIDENSBASERET? En virkelig historie: Børnefamilier med sociale problemer får tilbudt
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereTillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab
Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2015 Tillæg til studieordningen for kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab - 2013 Modulerne
Læs mereEffekter og konsekvenser i SØM s vidensdatabase. Rasmus Højbjerg Jacobsen VIVE
Effekter og konsekvenser i SØM s vidensdatabase Rasmus Højbjerg Jacobsen VIVE DES Læringsseminar, Kolding, 14. september 2017 EFFEKTDATABASEN 2 Baggrund for effektdatabasen Omfattende litteraturgennemgang
Læs mereBEREGNING AF SOCIAL VÆRDI. hvilke resultater kan sammenlignes?
BEREGNING AF SOCIAL VÆRDI hvilke resultater kan sammenlignes? En fælles ramme I Danmark bruger vi hvert år milliarder af kroner på at skabe sociale forandringer. Det skal vi have mest muligt ud af. Derfor
Læs mereVÆRKTØJ TIL TIDLIG OPSPORING I ÆLDREPLEJEN CARSTEN KRONBORG BAK, LEKTOR FORSKNINGSGRUPPEN FOR EPIDEMIOLOGI OG FOLKESUNDHED AALBORG UNIVERSITET
VÆRKTØJ TIL TIDLIG OPSPORING I ÆLDREPLEJEN MULIGHEDER F OR EFFEKTMÅLING? CARSTEN KRONBORG BAK, LEKTOR FORSKNINGSGRUPPEN FOR EPIDEMIOLOGI OG FOLKESUNDHED AALBORG UNIVERSITET Målevaluering Hvad er målene
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Læs mereEFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER
EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER MAIKEN PONTOPPIDAN SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD MEGET BRUGTE ORD Effekt Evidens Dokumentation Krav om effekt og dokumentation fylder meget i kommuner,
Læs mereEffektmålinger giver ofte misvisende resultater
Effektmålinger giver ofte misvisende resultater - Om selektionsbias i effektmåling inden for erhvervs- og innovations-politikken Af Jens Nyholm og Jens Bjerg, partnere IRIS Group Der er i de senere år
Læs mereFra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL
Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL Fredensborg Kommune 2007 forebyggende præoperativ indsats til borgere, som skal have
Læs mereUdvikling af evalueringskultur - tilgange og metoder
Udvikling af evalueringskultur - tilgange og metoder ESB-netværket og UddannelsesBenchmark Temadag den 2. april 2014 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) rs@eva.dk Slagplan Refleksioner over
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereGrundlæggende metode og. 2. februar 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil
Læs mereConfounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereSommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid:
Læs mereEffektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats
Effektmåling 2 Hurtigt i gang Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,
Læs mereFORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA?
30 Maj 2017, Oplæg ved Socialstyrelsens temaseminar i partnerskabsnetværket FORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA? 2 DET VIL JEG SNAKKE OM: 1 Det kontrafaktiske
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory
Læs mereGåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder
Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder Indsatser i udsatte boligområder Hvad virker, hvorfor og hvordan? Gunvor Christensen Det vil jeg tale om: Hvad har vi undersøgt og hvorfor? Hvad har vi fundet
Læs mereFra protokol til fondsansøgning
Fra protokol til fondsansøgning En protokol adskiller sig på mange områder fra en ansøgning om eksternt finansierede forskningsmidler. En protokol er som regel meget omfangsrig, detaljeret og anderledes
Læs mereKvantitative evidensbaserede metoder, hvordan?
Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan? Det er vigtigt at evaluere sociale indsatser. Ikke mindst for at kunne kortlægge, hvordan de deltagende i diverse indsatser bliver hjulpet, men også til at
Læs mereNoter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser
Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereUndersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe
Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9
Læs mereRANDOMISEREDE FORSØG MAIKEN PONTOPPIDAN
RANDOMISEREDE FORSØG MAIKEN PONTOPPIDAN DISPOSITION Hvad er RCT? Hvorfor RCT? RCT historisk set Etiske problemstillinger Design af RCT Utilsigtede effekter af RCT Danske RCT 2 EFFEKTTRAPPEN 3 DET RANDOMISEREDE
Læs mereUdvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse
Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse succesfulde medarbejdere med ProfileXT consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse
Læs mere3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve
Læs mereKritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs mereIndsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer
Indsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer Der findes et væld af interventioner, kurser og indsatser, der har til formål at styrke parforhold og forebygge brud - blandt andet gennem
Læs mereEFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL
EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGT: Regina M. Oliver, Joseph H. Wehby, Daniel J. Reschly Teacher classroom
Læs mereModul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans.
Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - forholde sig til problemstillingens relevans. Identificere
Læs mereNoter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Læs mere- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.
Hvor tilfreds er du samlet set med modul? Særdeles godt Godt Mindre godt Dårligt % 7% - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.
Læs mereStudiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser
Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 27. april 2017 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereOgså inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.
STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-
Læs mereSeptember 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen
September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,
Læs mereBarrierer og indsatser for unge på kanten. Jacob Seier Petersen Chefanalytiker VIVE
Barrierer og indsatser for unge på kanten Jacob Seier Petersen Chefanalytiker VIVE Hvem er VIVE Semi-statslig institution under Økonomi- og Indenrigsministeriet Oprettet den 1. juli 2017 efter en fusion
Læs mereVurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved
Læs mereStudiedesigns: Kohorteundersøgelser
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereSprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater
Sprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater Dorthe Bleses & Benedicte Donslund Vind Juni 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion... 3 2. Metode og design... 4 2.1
Læs mereEvidensbevægelsen begreb og historisk udvikling
Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Olaf Rieper Programchef i AKF Begreb Spredning og organisationer Hierarki og typologi Begrebet evidens Evidens-baseret politik og praksis er en omhyggelig,
Læs mereMetoder og produktion af data
Metoder og produktion af data Kvalitative metoder Kvantitative metoder Ikke-empiriske metoder Data er fortolkninger og erfaringer indblik i behov og holdninger Feltundersøgelser Fokusgrupper Det kontrollerede
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereEVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE
EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EN EKSTREMT KORT INTRO Beskrivelse af indsatsens metode Socioøkonomiske referencer og skolernes løfteevne Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN
BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution
Læs mereEtibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse
Etibaprojektet Kjeld Høgsbro, AKF Betty Nørgaard Nielsen, MC ETIBA: En forskningsbaseret evaluering af rehabiliterings- og træningsindsatsen for børn med autisme, herunder evaluering af behandlingsmetoden
Læs mereBilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber
Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige
Læs mereConfounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 6. juni 2017 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede
Læs mereHvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten
Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten ved Professor Hanne Kathrine Krogstrup, Dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet SFI-konference, Det svære evidensbegreb 26.2.2013
Læs mere