Ordbog om effektma ling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ordbog om effektma ling"

Transkript

1 Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling... 3 Effektstigen... 4 Eftermålinger... 4 Etik... 4 Fejlkilder/bias... 5 Forskningsdesign... 5 Forskningsoversigt... 6 Før- og eftermålinger... 6 Indsatsgruppe... 6 Intervention... 6 Kausal sammenhæng... 6 Konfidensinterval... 7 Kontrolgruppe... 7 Kontrollerede forsøg... 7 Kvantitativ og kvalitativ forskning... 7 Lodtrækingsforsøg... 7 Manualbaserede programmer... 8 Metaanalyse... 8 Randomiseret kontrolleret forsøg... 8 Systematisk forskningsoversigt

2 Allokering Allokering (engelsk: allocation ) betyder fordeling. Udtrykket bruges om fordelingen af deltagere i et forsøg med indsats- og kontrolgruppe. Man taler oftest om en tilfældig fordeling af deltagerne (randomisering), hvorved risikoen for bias reduceres og undersøgelsens pålidelighed styrkes. Andre forskningsdesign med kontrolgruppe Hvis man har en gruppe, der har fået en indsats, og en kontrolgruppe, som ikke har fået indsatsen, og det ikke er et tilfældighedsprincip (lodtrækning/randomisering), der har bestemt, hvem der er i hvilken gruppe, er der risiko for, at de to grupper ikke vil være ens (statistisk set). Det gør det svært at måle effekten af indsatsen, dels fordi der kan være forskellig effekt for de to grupper, og dels fordi der kan være andre faktorer, som bidrager til effekten. Fx hvis en gruppe stofmisbrugere, som er særligt motiverede og derfor kommer i behandling, sammenlignes med stofmisbrugere generelt. I det tilfælde vil man forvente, at behandlingen er mere effektiv over for særligt motiverede stofmisbrugere, end over for stofmisbrugere generelt. Hvis man ikke tager højde for det i sin analyse, vil man i dette tilfælde overvurdere effekten af indsatsen. En anden måde at lave en kontrolgruppe kan være via det man kalder et naturligt eksperiment. Det kan fx være, at man anvender indførelsen af ny lovgivning til at konstruere indsats- og kontrolgruppe. Der findes en række forskellige metoder, som minimere betydningen af andre faktorer, som påvirker indsats- og kontrolgruppe, og dermed effekten af den indsats man undersøger. Det er fx metoder som: Matching Naturlige eksperimenter Regression disontinuity design Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe Nogle gange har man udover en før- og eftermåling en mængde data om målgruppen for indsatsen. Disse data kan bruges til at finde sammenhænge og nuancere før- og eftermålingen ved at se på betydningen af forskellige faktorer. Hvis man eksempelvis arbejder med stofmisbrugere kunne oplysninger om omfang og type af misbrug, tidligere behandling, køn og alder bidrage til et mere nuanceret bud på sammenhængen mellem indsats og virkning. 2

3 Men det er vigtigt at være opmærksom på, at fordi man ikke har en kontrolgruppe, ved man ikke, hvad der ville være sket, hvis deltagerne ikke havde fået indsatsen. Derfor kan man ikke udelukke, at deltagernes udvikling skyldes andre faktorer end indsatsen. Campbell-samarbejdet Det internationale Campbell-samarbejde (The Campbell Collaboration) arbejder med systematiske forskningsoversigter over effekter af indsatser inden for uddannelse og kriminalitet samt på social- og velfærdsområdet. Formålet er at udarbejde, opdatere og formidle systematiske forskningsoversigter over effekten af sociale indsatser. SFI Campbell er en del af det internationale Campbell-samarbejde. Forbilledet for Campbell-samarbejdet er sundhedssektorens globale netværk for forskningsbaseret medicin, Cochrane-samarbejdet (The Cochrane Collaboration). Campbell-organisationen blev stiftet i år The Campbell Library er en database hvor alle de systematiske forskningsoversigter der udgives inden for Campbellsamarbejdet gratis kan downloades. Her ligger også de titel-registreringer og protokoller, som bliver til kommende forskningsoversigter. (http://www.campbellcollaboration.org/library.php) Dokumentation Er et bredt begreb der kan dække mange forskellige former for indhentning af oplysninger om arbejdet med en indsats. Det kan fx være dokumentation for hvor meget tid, hjemmehjælperen har brugt hjemme hos den ældre, dokumentation for hvad den ældre synes om hjemmehjælpen eller dokumentation for hvad hjemmehjælpsindsatsen betyder for antallet af hospitalsindlæggelser blandt ældre. I dag er der ofte dokumentation af arbejdsprocesser i socialt arbejde. For at måle effekten af indsatsen må man dog også dokumentere resultatet af indsatsen systematisk. Effektmåling Når vi på SFI taler effektmåling, mener vi kvantitative undersøgelser, hvor det er muligt at sammenligne to nogenlunde ensartede grupper; en indsatsgruppe og en kontrolgruppe. Der er vigtigt at arbejde med de to grupper, fordi undersøgelsen skal kunne svare på spørgsmålet om, hvad der ville være sket med deltageren, hvis han eller hun ikke havde fået indsatsen (det kontrafaktiske spørgsmål). Når man arbejder med sociale problemstillinger, har man brug for mange forskellige typer viden. Og der er mange forskellige måder at indsamle viden på, afhængigt af hvilke spørgsmål, man vil have svar på. Men hvis man vil have præcist svar på, hvilken effekt en given indsats har, så skal indsatsens mål kunne omsættes til talmateriale, som gør det muligt at sammenligne indsatsen med, hvad der var sket 3

4 hvis borgerne ikke havde fået indsatsen. I forbindelse med en effektmåling finder man typisk forskningsspørgsmål i stil med "Virker intervention A over for målgruppe B på succeskriterium C"? Effektstigen Effektstigen er en hierarkisk inddeling af forskellige kvantitative metoder i forhold til, hvor gode de er til at måle effekt. Rangeringen af metoder er altså ikke en vurdering af hvor god metoden er generelt, men hvor pålidelig den er specifikt til at måle effekt. Stigens øverste trin forsvinder bevidst i skyerne. Det er for at minde om, at heroppe svæver 100 % sikker viden om effekten af en indsats, den sande effekt. Et sådant svar kan ingen undersøgelser give. Nederste trin er et møntkast, der giver 50 % chance for at gætte det rigtige svar. Eftermålinger Målinger der undersøger, hvad der sker efter en indsats ved at studere forskellige succeskriterier, når indsatsen er afsluttet. Sådanne målinger gennemføres ofte i ønske om at kende noget til effekten af indsatsen, men de siger reelt ikke meget om effekter, fordi man ikke har noget sikkert udgangspunkt at sammenligne med. Hvis man fx ikke har noget systematisk kendskab til stofmisbruget hos dem, man sender i behandling, kan man jo heller ikke sige, om det er blevet bedre af behandlingen. Desuden kan den effekt, man mener at observere, kan være resultatet af andre forhold end selve indsatsen - fx venners hjælp eller at misbrugerne bare er glade for, at nogen tager sig af dem. For at kunne måle effekter skal man for det første kunne dokumentere en udvikling (dvs. vide noget om både før og efter indsatsen), og for det andet kunne sige noget om, hvad der var sket, hvis personen ikke havde modtaget indsatsen. Etik Der er mange etiske problemstillinger inden for forskning på det sociale område. Her fokuseres udelukkende på etiske udfordringer og løsninger i forbindelse med at udføre 4

5 lodtrækningsforsøg. Når man laver undersøgelser af sociale indsatser er det anderledes end fx et kemisk forsøg, idet undersøgelsen drejer sig om mennesker, som man må tage hensyn til. Når man udfører et lodtrækningsforsøg er det en grundlæggende pointe, at man både har en gruppe som modtager den indsats man vil undersøge (fx en ny type behandling af alkoholmisbrug) og en kontrolgruppe som ikke modtager indsatsen, for at kunne måle hvilken effekt indsatsen har. Men det er selvfølgelig vigtigt at designe undersøgelsen etisk forsvarligt, bl.a. ved at sikre, at kontrolgruppen ikke stilles dårligere end hvis de ikke havde deltaget i undersøgelsen. Dette kan fx sikres ved at lade kontrolgruppen modtage den behandling de ellers ville have fået (fx den behandling af alkoholmisbrug man hidtil har anvendt). Man kan også lave en venteliste-kontrolgruppe, dvs. at personer der står på venteliste til at modtage indsatsen kan sammenlignes med dem der allerede har modtaget den. En anden grundlæggende pointe i et lodtrækningsforsøg er, at det er tilfældigt, om den enkelte deltager ender i indsatsgruppen eller kontrolgruppen. Bl.a. derfor er det vigtigt at alle deltagere i grove træk informeres om hvad undersøgelsen går ud på og har sagt ja, med den viden at de både kan ende i indsatsgruppen og kontrolgruppen. Fejlkilder/bias Der findes mange mulige fejlkilder eller bias (fra engelsk: skævhed ), som kan gøre vurderingen af effekten af en indsats forkert. Fejlkilder kan betyde systematisk over- eller undervurdering af indsatsen, så det er vigtigt at være opmærksom. Mulige fejlkilder kan fx være: Hvis nogle deltagere modtager en anden indsats uden for forsøgets rammer, uden forskerne er klar over det. Hvis deltagerne i en undersøgelse husker forkert. Nogle ting vil folk have en tendens til at glemme, og andre til at huske tydeligt, hvilket kan give en skævhed. Hvis deltagerne i en undersøgelse, ændrer adfærd alene fordi de ved, at deres adfærd bliver observeret den såkaldte Hawthorne-effekt. Hvis deltagerne i et forsøg ikke er repræsentative for den population man vil undersøge. Hvis man fx gerne lave en undersøgelse om teenagere, og man rekrutterer deltagere via facebook, vil de teenagere der ikke er på facebook ikke blive repræsenteret i undersøgelsen. Hvis man ikke medregner effekten for de deltagere der er faldet fra. Hvis der er systematiske forskelle mellem sammenligningsgrupper. En tilfældig tildeling (randomisering) til de forskellige grupper kan forebygge dette. Forskningsdesign Der findes forskellige typer forskningsdesigns, dvs. måder at udforme en undersøgelse. Det bedste forskningsdesign vil være afhængigt af, hvilket spørgsmål man vil besvare med sin undersøgelse. Et eksempel på et forskningsdesign er et lodtrækningsforsøg. Det kan give viden om effekt. Et andet eksempel kunne være en 5

6 undersøgelse baseret på kvalitative interviews som fx kan give viden om en persons motivation. Effektstigen rangerer forskellige typer forskningsdesigns i forhold til deres mulighed for at give svar på spørgsmål om effekt. Forskningsoversigt En forskningsoversigt (engelsk: review ) sammenfatter resultaterne af flere studier og giver på denne måde et overblik over, hvad mange studier har fundet frem til om et specifikt spørgsmål. Der findes forskellige former for forskningsoversigter, men i en klassisk forskningsoversigt opstiller man typisk ikke systematiske kriterier på forhånd. Det gør man til gengæld i en systematisk forskningsoversigt. Før- og eftermålinger Undersøgelser hvor man måler et problem, fx stofmisbrug, før og efter en indsats. Sådanne målinger gennemføres ofte for at bestemme virkningen af en indsats ved at sammenligne før- og efterresultaterne. Denne type målinger giver en mere pålidelig indikation af virkningen end blot eftermålinger. Svagheden ved før- og eftermålinger er dog, at den effekt man kan observere, kan være resultatet af mange andre ting end selve indsatsen, fordi der ikke er en kontrolgruppe. Eksempelvis kan stofmisbrugeren have været ude for andre hændelser end misbrugsbehandlingen, der kan have hjulpet vedkommende til at blive stoffri. Indsatsgruppe En indsatsgruppe er den gruppe af borgere, der modtager den indsats, man ønsker at undersøge. Indsatsgruppen skal sammenlignes med en kontrolgruppe, hvis det skal være mulig at måle en effekt af indsatsen. Jo mere kontrolgruppen og indsatsgruppen ligner hinanden, desto mere pålidelig er målingen af effekter. En indsatsgruppe er det samme som en interventionsgruppe. Intervention Er et forskerbegreb, der benyttes om den indsats, der måles på. Det bruges i samme betydning som en "social indsats". Det kan fx være en politi-indsats mod bandekriminalitet eller en bestemt type undervisning til ordblinde. Kausal sammenhæng En kausal sammenhæng betyder en årsagssammenhæng, dvs. at a har forårsaget b. Fx at solen får isen til at smelte. I undersøgelser på det sociale område bruger man udtrykket om sammenhængen mellem en indsats og den opnåede effekt. 6

7 Konfidensinterval Konfidensintervallet er et mål for usikkerheden for et givent resultat. Nærmere bestemt er det et interval omkring det estimerede resultat indenfor hvilket den sande værdi forventes at ligge med en bestemt grad af sikkerhed. Almindeligvis angives sikkerheden som 95 %. Kontrolgruppe En kontrolgruppe er en sammenligningsgruppe, der ikke modtager den indsats man ønsker at undersøge. Jo mere kontrolgruppen ligner den gruppe der får indsatsen, desto mere pålidelig er målingen af effekter. Kontrollerede forsøg Et kontrolleret forsøg (engelsk: controlled trial ) er et forsøg, hvor der udover indsatsgruppen også indgår en kontrolgruppe. De to grupper gør det muligt at måle, hvilken forskel det gør at modtage indsatsen. Kontrolgruppen kan udvælges på flere måder fx via lodtrækning. Kvantitativ og kvalitativ forskning Der findes mange forskellige metoder til at skabe viden gennem forskning på det sociale område. Disse kan groft inddeles i kvantitative og kvalitative metoder. De kvantitative metoder beskæftiger sig med de ting der kan tælles, fx hvor mange procent af danske forældre der slår deres børn. Det kan bruges til at beskrive sammenhænge, fx at der er en statistisk sammenhæng mellem forældre der slår deres børn, og om de selv er blevet slået som børn. Kvantitativ forskning kan fx bruge spørgeskemaer eller registerdata. De kvalitative metoder beskæftiger sig med forhold der ikke kan tælles, såsom hvorfor forældre slår deres børn. Her kan man ikke sige noget om hvor udbredt fænomenet er, men man kan få en dybere forståelse for det. Kvalitativ forskning kan fx bruge interviews eller observationer. Disse to tilgange eller typer af forskning har hver deres styrker og svagheder, og hvilke metoder man bør anvende er afhængigt af hvad man ønsker at vide noget om. Lodtrækingsforsøg Lodtrækningsforsøg (eller randomiserede kontrollerede forsøg ) sammenligner (mindst) to grupper for at finde effekten af en indsats. Ud fra et tilfældighedsprincip fordeles deltagerne i grupperne, som oftest ved hjælp af et computerprogram (lodtrækning). Den tilfældige fordeling er vigtig for at sikre, at der ikke er systematiske forskelle mellem grupperne fx at alle de mest motiverede 7

8 stofmisbrugere ender i den samme gruppe. Den tilfældige fordeling gør det muligt at skabe to grupper, som gennemsnitligt er (statistisk) ens. Efter fordelingen modtager den ene gruppe den indsats, man ønsker at måle effekten af fx en ny type afvænning for stofmisbrugere denne gruppe kaldes interventionsgruppen eller indsatsgruppen. Den anden gruppe modtager enten ingen indsats eller en anden type indsats (ofte den behandling der normalt tilbydes). Denne gruppe kaldes kontrolgruppen. Ved at undersøge forskelle mellem indsats- og kontrolgruppen, får man viden om effekten af indsatsen. Hvis der opstår systematiske forskelle mellem de to tilfældigt fordelte grupper, så skyldes de med meget stor sandsynlighed den indsats, interventionsgruppen har modtaget, fordi interventionen er det eneste, der adskiller de to grupper. Manualbaserede programmer Et manualbaseret program er en social indsats hvor man følger en metode, der på forhånd er detaljeret beskrevet i en manual. Manualen bygger ofte på et teoretisk grundlag og forskning om effekter. De kaldes også ofte evidensbaserede programmer. Et eksempel på et manualbaseret program er De Utrolige År der henvender sig til forældre og børn i alderen 3-8 år med udadreagerende adfærd. Metaanalyse En metaanalyse er en sammenfattet statistisk analyse af resultaterne af flere undersøgelser om samme emne. Fx 10 undersøgelser af effekten af aktivering. Ved at sammenholde resultaterne fra flere undersøgelser får man et samlet billede af, hvad den eksisterende forskning siger om en bestemt indsats. I Campbell forskningsoversigter foretages altid metaanalyser når det er muligt. Randomiseret kontrolleret forsøg Se Lodtrækningsforsøg Systematisk forskningsoversigt En systematisk forskningsoversigt (engelsk: systematic review ) sammenfatter resultaterne af flere undersøgelser og skaber på den baggrund samlet viden på det undersøgte område. Systematiske forskningsoversigter giver et overblik over, hvad mange undersøgelser har fundet frem til om et specifikt spørgsmål ligesom en klassisk forskningsoversigt gør. 8

9 Men i en systematisk forskningsoversigt går man mere systematisk til værks. En systematisk forskningsoversigt søger at give overblik over, hvad de bedst tilgængelige forskningsresultater kan sige om et bestemt, afgrænset emne. De systematiske forskningsoversigter sammenfatter resultaterne af flere undersøgelser, som er udvalgt og vurderet efter eksplicitte og systematiske kriterier. De udvalgte undersøgelser vægtes efter, hvor sikre deres resultater er. Derved bliver det muligt at give et samlet bud på, hvad mange forskellige (primær-)undersøgelser har fundet frem til. Det er vigtigt, at forskningsprocessen er klar og eksplicit, så andre forskere i princippet kan gentage processen og nå frem til samme resultat. For at sikre dette, kontrollerer uafhængige forskere såvel forfatternes fremgangsmåde som deres resultater (en såkaldt peer review-proces ). Både Campbell og Cochranesamarbejdet arbejder med systematiske forskningsoversigter. 9

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL PRIMÆR VS. SEKUNDÆR EFFEKTFORSKNING Primær effektforskning Studium af grunddata. Undersøgelsesdesign afhænger af problemstilling og datamuligheder.

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

DILEMMAERNE I LODTRÆKNINGSFORSØG - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE MAIKEN PONTOPPIDAN, SFI INGE HAUCH, HOLSTEBRO KOMMUNE

DILEMMAERNE I LODTRÆKNINGSFORSØG - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE MAIKEN PONTOPPIDAN, SFI INGE HAUCH, HOLSTEBRO KOMMUNE DILEMMAERNE I LODTRÆKNINGSFORSØG - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE MAIKEN PONTOPPIDAN, SFI INGE HAUCH, HOLSTEBRO KOMMUNE DISPOSITION Præsentation af deltagere RCT og etiske dilemmaer - Maiken Praktiske erfaringer

Læs mere

RANDOMISEREDE FORSØG:

RANDOMISEREDE FORSØG: RANDOMISEREDE FORSØG: HVAD, HVORFOR & HVORDAN? MAIKEN PONTOPPIDAN Ph.d. studerende, Public Health SFI og KU Børn og Familie EFFEKTSTIGEN 2 HVORFOR RCT? Det bedste design til effektmåling Pga. den tilfældige

Læs mere

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION 1. INTRODUKTION 2. EFFEKTMÅLING RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG 3. VIDEN FRA DANMARK OG SKANDINAVIEN 4. EFFEKTMÅLING I TIDEN

Læs mere

HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding

HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding TILFREDSHEDSUNDERSØGELSER OG EFTERMÅLINGER 90% af dem, der modtog behandlingen var tilfredse eller meget tilfredse men det siger ikke noget om effekten 75% af dem,

Læs mere

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 DAGENS TEMAER Præsentation af undersøgelsen og datagrundlaget Hvilke unge modtager forebyggende

Læs mere

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder

Læs mere

INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL

INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION Evidensbaseret viden, politik og praksis Campbell systematiske forskningsoversigter Campbell forskningsoversigt

Læs mere

ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund

ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder Jan Høgelund INDHOLD Introduktion Skitsering af udvalgte metoder med eksempler, styrker og svagheder Regressionsanalyse

Læs mere

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET 2 SFI RCT S PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET:

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud

Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud Indhold 3 Introduktion 4 Hvad er forskning af høj kvalitet og evidens om dagtilbud? 8 Evidensbaserede programmer 10 Vurdér forskningens

Læs mere

FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI

FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI 1 2 HVORFOR FØR-EFTERMÅLING? Vil gerne se hvordan borgeren UDVIKLER/ÆNDRER sig over tid. Vil gerne indføre en ny indsats og undersøge hvordan

Læs mere

MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING

MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING DISPOSITION Effektmålinger på det sociale område Forskellige metoder Forskellige data 2 HVORFOR EFFEKTMÅLING? Velfærdsstaten griber ind i flere og flere

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER

Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER INTRODUKTION TIL EFFEKTMÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER Peter Thisted Dinesen Connie Nielsen

Læs mere

Metodedebatten om evidens

Metodedebatten om evidens Metodedebatten om evidens Temadagen Evidensbaseret biblioteksudvikling d. 30/3-2011. Olaf Rieper Forskningschef i AKF Anvendt KommunalForskning www.akf.dk Oplæggets struktur Begrebet evidens Evidensdebattens

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato August 2014 BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN BILAG 2 FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Anna Lund Jepsen Lektor, ph.d. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi SDU i Esbjerg Evalueringsmetoder Anna Lund Jepsen maj 2008 1 Formålet med at evaluere

Læs mere

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

RANDOMISEREDE FORSØG:

RANDOMISEREDE FORSØG: RANDOMISEREDE FORSØG: HVAD, HVORFOR & HVORDAN? HELLE HANSEN METTE DEDING PROGRAM 13.00-13.45 Velkomst Hvad er randomiserede kontrollerede forsøg? Randomiserede forsøg historisk set Hvorfor gennemføre RCT-studier?

Læs mere

Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger?

Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger? Effektmåling 1 Mere attraktive almene boliger? Effektevaluering af Omprioriteringsloven 2000 Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,

Læs mere

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet? Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?) Professor Dorte Gyrd-Hansen Leder, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG

BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato August 2014 BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG BILAG 2 DESIGN OG METODEBILAG INDHOLD Design- og metodebilag Error! Bookmark not defined.1 1.1 Forskningsdesign

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER MAIKEN PONTOPPIDAN SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD MEGET BRUGTE ORD Effekt Evidens Dokumentation Krav om effekt og dokumentation fylder meget i kommuner,

Læs mere

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Effektevaluering hvorfor og hvordan? Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Kandidat i folkesundhedsvidenskab Siden november 2010 ansat på projekt Trivsel,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

VÆRKTØJ TIL TIDLIG OPSPORING I ÆLDREPLEJEN CARSTEN KRONBORG BAK, LEKTOR FORSKNINGSGRUPPEN FOR EPIDEMIOLOGI OG FOLKESUNDHED AALBORG UNIVERSITET

VÆRKTØJ TIL TIDLIG OPSPORING I ÆLDREPLEJEN CARSTEN KRONBORG BAK, LEKTOR FORSKNINGSGRUPPEN FOR EPIDEMIOLOGI OG FOLKESUNDHED AALBORG UNIVERSITET VÆRKTØJ TIL TIDLIG OPSPORING I ÆLDREPLEJEN MULIGHEDER F OR EFFEKTMÅLING? CARSTEN KRONBORG BAK, LEKTOR FORSKNINGSGRUPPEN FOR EPIDEMIOLOGI OG FOLKESUNDHED AALBORG UNIVERSITET Målevaluering Hvad er målene

Læs mere

Program. 13:15 Introduktion og præsentation. 13:35 Hvad virker v/ Maia Lindstrøm. 13:50 U-turn v/dan Orbe

Program. 13:15 Introduktion og præsentation. 13:35 Hvad virker v/ Maia Lindstrøm. 13:50 U-turn v/dan Orbe Behandling af stofmisbrug hos unge Workshop ved Maia Lindstrøm, seniorkonsulent SFI Campbell Cecilie Weaterall, forsker SFI og Dan Orbe, Souchef U-turn Københavns Kommune Program 13:15 Introduktion og

Læs mere

Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab

Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2015 Tillæg til studieordningen for kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab - 2013 Modulerne

Læs mere

Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan?

Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan? Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan? Det er vigtigt at evaluere sociale indsatser. Ikke mindst for at kunne kortlægge, hvordan de deltagende i diverse indsatser bliver hjulpet, men også til at

Læs mere

Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder

Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder Indsatser i udsatte boligområder Hvad virker, hvorfor og hvordan? Gunvor Christensen Det vil jeg tale om: Hvad har vi undersøgt og hvorfor? Hvad har vi fundet

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Maj 2014 BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN BILAG 2 FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder 2

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Statistik. Dagens program. Hovedbudskabet. Statistisk inferens. Mediemålinger & statistik. Repræsentativitet. og validitet

Statistik. Dagens program. Hovedbudskabet. Statistisk inferens. Mediemålinger & statistik. Repræsentativitet. og validitet Statistik Mediemålinger & statistik Statistikkens forudsætninger og finurligheder 1 Dagens program Hovedbudskabet Statistik metoden og faldgruberne: Repræsentativitet Reliabilitet Validitet Statistisk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Fra protokol til fondsansøgning

Fra protokol til fondsansøgning Fra protokol til fondsansøgning En protokol adskiller sig på mange områder fra en ansøgning om eksternt finansierede forskningsmidler. En protokol er som regel meget omfangsrig, detaljeret og anderledes

Læs mere

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie 6 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie Baggrund Kan de digitale medier bruges til sundhedsfremmende aktiviteter, og har det en effekt? Det spørgsmål stilles ofte, og denne rapport

Læs mere

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid:

Læs mere

EVIDENSBASERET PRAKSIS. Centerleder Mette Deding SFI-Campbell,

EVIDENSBASERET PRAKSIS. Centerleder Mette Deding SFI-Campbell, EVIDENSBASERET PRAKSIS Centerleder Mette Deding SFI-Campbell, www.sfi-campbell.dk HVORFOR ER DET VIGTIGT AT ARBEJDE EVIDENSBASERET? En virkelig historie: Børnefamilier med sociale problemer får tilbudt

Læs mere

RANDOMISEREDE FORSØG MAIKEN PONTOPPIDAN

RANDOMISEREDE FORSØG MAIKEN PONTOPPIDAN RANDOMISEREDE FORSØG MAIKEN PONTOPPIDAN DISPOSITION Hvad er RCT? Hvorfor RCT? RCT historisk set Etiske problemstillinger Design af RCT Utilsigtede effekter af RCT Danske RCT 2 EFFEKTTRAPPEN 3 DET RANDOMISEREDE

Læs mere

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater Effektmålinger giver ofte misvisende resultater - Om selektionsbias i effektmåling inden for erhvervs- og innovations-politikken Af Jens Nyholm og Jens Bjerg, partnere IRIS Group Der er i de senere år

Læs mere

INTRODUKTION TIL KVANTITATIV EVALUERING. Helle Hansen, SFI Tine Lesner, Socialstyrelsen

INTRODUKTION TIL KVANTITATIV EVALUERING. Helle Hansen, SFI Tine Lesner, Socialstyrelsen INTRODUKTION TIL KVANTITATIV EVALUERING Helle Hansen, SFI Tine Lesner, Socialstyrelsen PROGRAM 10.00-10.45 Velkomst Hvad er randomiserede kontrollerede forsøg? - Når det går godt og når det går knap så

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL

EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGT: Regina M. Oliver, Joseph H. Wehby, Daniel J. Reschly Teacher classroom

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Olaf Rieper Programchef i AKF Begreb Spredning og organisationer Hierarki og typologi Begrebet evidens Evidens-baseret politik og praksis er en omhyggelig,

Læs mere

RANDOMISEREDE FORSØG MAIKEN PONTOPPIDAN

RANDOMISEREDE FORSØG MAIKEN PONTOPPIDAN RANDOMISEREDE FORSØG MAIKEN PONTOPPIDAN RCT Der foregår en masse ukontrollerede forsøg i hele den sociale sektor Der bliver brugt en masse penge på indsatser Men vi ved meget lidt om hvad der er bedst

Læs mere

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige

Læs mere

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DISPOSITION EN UNDERSØGELSE OM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE TILTAG OVERFOR SVAGE LEDIGE Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse af sagsbehandlernes forestillinger

Læs mere

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse Etibaprojektet Kjeld Høgsbro, AKF Betty Nørgaard Nielsen, MC ETIBA: En forskningsbaseret evaluering af rehabiliterings- og træningsindsatsen for børn med autisme, herunder evaluering af behandlingsmetoden

Læs mere

Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL

Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL Fredensborg Kommune 2007 forebyggende præoperativ indsats til borgere, som skal have

Læs mere

Effektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats

Effektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmåling 2 Hurtigt i gang Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Progression for udsatte ledige. Henrik Lindegaard Andersen Forsker hos KORA, cand. oecon., ph.d.

Progression for udsatte ledige. Henrik Lindegaard Andersen Forsker hos KORA, cand. oecon., ph.d. Progression for udsatte ledige Henrik Lindegaard Andersen Forsker hos KORA, cand. oecon., ph.d. Motivation Ledige med problemer udover ledighed har en lav afgangsrate til job eller uddannelse Vores viden

Læs mere

Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats

Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats Konference: Tidiga insatser för familjer Forsker Helene Oldrup Afdelingen for børn og familie, SFI København 15.5.2013 Evidensbaseret praksis Evidensbaseret

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved

Læs mere

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen. Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse Hvad er problemet? Tosprogede klarer sig dårligt i skolen v/ Anders Højen Lektor Center for Børnesprog Syddansk Universitet Læring og kulturel anerkendelse i

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Evalueringsdesigns. Teresa Holmberg Adjunkt, Ph.d., cand.scient.san.publ. Forskningsprogrammet for Sundhed og Sociale forhold

Evalueringsdesigns. Teresa Holmberg Adjunkt, Ph.d., cand.scient.san.publ. Forskningsprogrammet for Sundhed og Sociale forhold Evalueringsdesigns Teresa Holmberg Adjunkt, Ph.d., cand.scient.san.publ. Forskningsprogrammet for Sundhed og Sociale forhold Minikursus i dokumentation og evaluering af sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Introduktion Kursusholder: Kasper K. Berthelsen Opbygning: Kurset består af 5 blokke En blok består af: To normale

Læs mere

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EN EKSTREMT KORT INTRO Beskrivelse af indsatsens metode Socioøkonomiske referencer og skolernes løfteevne Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

INTRODUKTION. Informationsmøde om SPELL 28. februar 2012 kl

INTRODUKTION. Informationsmøde om SPELL 28. februar 2012 kl INTRODUKTION Informationsmøde om SPELL 28. februar 2012 kl. 10-12 DAGSORDEN 1. Hvad er SPELL? 2. Udbytte af og bidrag til projektet 3. SPELL-projektets forløb 4. Spørgsmål Hvad er SPELL? Ny sproglig intervention

Læs mere

Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse

Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse succesfulde medarbejdere med ProfileXT consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem t Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem Social-, Børne- og Integrationsministeriet Aarhus December 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering.

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering. TYPE AF REVIEW KARAKTERISERET EFTER ANVENDT METODE Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse Critical review Formålet er at demonstrere, at forfatteren har lavet en omfattende undersøgelse

Læs mere

ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER

ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2011 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Farrington D P, Ttofi M M: School-Based Programs to Reduce Bullying and Victimization. Campbell Collaboration,

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Clearinghouse Om at arbejde med evidensbaseret viden i pædagogiske indsatser - og mere specifikt med indsatser, hvor forældre inddrages

Clearinghouse Om at arbejde med evidensbaseret viden i pædagogiske indsatser - og mere specifikt med indsatser, hvor forældre inddrages Clearinghouse Om at arbejde med evidensbaseret viden i pædagogiske indsatser - og mere specifikt med indsatser, hvor forældre inddrages VIDA-konference DPU, Aarhus Universitet, 1. februar 2011 Sven Erik

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

Kundeundersøgelse uge 40 2012

Kundeundersøgelse uge 40 2012 Kundeundersøgelse uge 40 5 Vejledende kvalitetsindeks - Lokalbanen 4 3,75 3,78 3,79 3,95 3,99 4,09 4,07 4,08 4,09 3 2 1 2003 2004 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelse...

Læs mere

Supplement til kapitel 7: Approksimationen til normalfordelingen, s. 136

Supplement til kapitel 7: Approksimationen til normalfordelingen, s. 136 Supplement til kapitel 7: Approksimationen til normalfordelingen, s. 36 Det er besværligt at regne med binomialfordelingen, og man vælger derfor ofte at bruge en approksimation med normalfordeling. Man

Læs mere