Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser"

Transkript

1 Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne af den førte skattepolitik efter krisens start for de sociale klasser. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 9. oktober 1 Analysens hovedkonklusioner Overklassen får den store gevinst fra Forårspakke. og genopretningspakken, som er de to store skatteindgreb fra VK-regeringen efter krisens start. Den højere middelklasse får også en gevinst, mens middelklassen, arbejderklassen og underklassen alle samlet får et tab fra disse to pakker på omkring 1.8 kr. Den højere middelklasse får den store gevinst fra SRSF-skattepakken, mens også middelklase og arbejderklasen får gevinster. Underklassen får et relativt stort tab fra SRSFskattepakken. Fælles for begge regeringers indgreb er, at overklassen og den højere middelklasse får gevinster, mens underklassen får et tab. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V

2 Fordelingseffekter af skattepolitik efter krisens start AE har tidligere lavet en analyse, der beskriver, hvordan indgrebene efter krisens start på skatteområdet har været fordelt på familierne. I beregningen indgik Forårspakke. og Genopretningspakken. 1 I dette papir ses der på, hvordan disse pakker er fordelt på de sociale klasser, og hvordan skattepakken, som SRSF-regeringen indgik sammen med VK i 1, er fordelt på de sociale klasser. Endelig er en række elementer fra Finanslovaftalen for 1 belyst. Klassesamfundet i Danmark. Definition af klasserne Overklasse: - Selvstændige, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 1 er det 1, million kr.). - Topledere, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør. Højere middelklasse: - Selvstændige, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 1 mellem 87. kr. og 1, million). - Topledere, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. - Eksempler: Skoleleder, ingeniør, gymnasielærer, læge. Middelklasse: - Selvstændige, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 1 under 87. kr.). - Topledere, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske. Arbejderklasse: - Personer med erhvervsfaglig uddannelse, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Ufaglærte, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent. Underklasse: - Personer, der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/ af året. - Eksempler: Førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager. Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen 18-9 år er med i klasseopdelingen. Forårspakke. og Genopretningspakken I dette afsnit regnes der på fordelingseffekten af VK-regeringens indgreb efter krisens udbrud i form af Forårspakke. og Genopretningspakken. Fordelingsberegningen er lavet for, hvor begge pakker er indfasede. Samlet er der for disse to pakker fordelt en skattestigning for familierne på,7 mia. kr., hvilket er beskrevet nærmere i bilag A. I figur 1 er effekterne af de to pakker fordelt på familierne. I beregningerne indgår både skatteændringer, afgiftsstigninger og ændringer i overførsler. Herunder halveringen af dagpengeretten. Af figuren ses det, at overklassen er den store vinder fra indgrebene. De får således en samlet gevinst på over 7. kr. Denne gevinst skyldes, at skattelettelserne fra Forårspakke. (specielt nedsættelsen af den øverste marginalskat) i høj grad gik til denne klasse og langt overstiger regningen fra stigninger i afgifter samt skattestigningerne i Genopretningspakken. Den højere middelklasse får også samlet en gevinst fra indgrebene, men dog en del mindre end overklassen på knap 4. kr. 1 Hvem betaler for krisen?, AE, juni 11,

3 Både middelklassen, arbejderklassen og underklassen får samlet et tab på omkring 1.8 kr. fra de to pakker. Selvom disse klasser også fik skattelettelser i forbindelse med Forårspakke., så bliver disse lettelser overgået af dels skattestigningerne i Genopretningspakken og dels afgiftsstigningerne, som finansierer en del af skattelettelserne. Figur 1. Fordelingseffekt af Forårspakke. og genopretningspakken, 1. kr., husstandsækvivaleret 1. kr kr Overklasse Højmiddel Middel Arbejder Underklasse - Anm: Kun personer over 17 år er taget med. Fordelingseffekten er vist husstandsækvivaleret. Beregningsforudsætninger er vist i bilag A. I figur er fordelingseffekterne vist, når man måler den relative fremgang i disponibel indkomst. Igen ses det tydeligt, at overklassen får den største fremgang. Figur. Fordelingseffekt af Forårspakke. og genopretningspakken, pct. af disponibel indkomst husstandsækvivaleret Overklasse Højmiddel Middel Arbejder Underklasse Anm: Kun personer over 17 år er taget med. Fordelingseffekten er vist husstandsækvivaleret. Beregningsforudsætninger er vist i bilag A. 3

4 Der er flere årsager til, at overklassen og den højere middelklasse får en gevinst, mens de andre klasser får et tab. Overordnet er det fordi, skattelettelserne er koncentreret i toppen af indkomstfordelingen, mens finansieringen er spredt mere jævnt ud og endda i nogle tilfælde rammer bunden hårdest: 1. Skatter. En stor del af skattelettelserne i Forårspakke. blev givet ved at fjerne mellemskatten, som giver en meget stor gevinst til overklassen. Derudover giver stigningerne i topskattegrænsen også gevinster til dem med de højeste lønninger. Omvendt hentes der i Genopretningspakken et stort provenu ind ved at reducere personfradraget, som rammer forholdsvis hårdest i bunden. Endelig reduceres de ligningsmæssige fradrag, og der er indført et loft over fradragsretten for faglige kontingenter, hvilket specielt rammer almindelige lønmodtagere i middelklassen og arbejderklassen.. Afgifter. En stor del af finansieringen af Forårspakke. kommer via øgede afgifter, som typisk vender den tunge ende nedad. Dvs. dem med de laveste indkomster betaler relativt mest i øgede afgifter. 3. Overførsler. Reduktionen af børnefamilieydelsen i Genopretningspakken rammer hårdt i bunden af indkomstfordelingen, og specielt familier med mange børn bliver ramt her af dette element. Halveringen af dagpengeperioden rammer målrettet de ledige, og her er underklassen og til dels også arbejderklassen mest udsat. Samlet er der dog en stigning i overførslerne, da pensionstillægget er blevet hævet, og der er indført en grøn check. I tabel 1 er fordelingseffekterne vist for skatteændringer, overførsler og afgifter. Tabel 1. Fordelingseffekter af Forårspakke. og Genopretningspakke Skat Overførsler Afgifter I alt 1. kr. Overklasse 9,8 -, -,3 7,3 Højere middel 6,1 -,3 -,1 3,7 Middel,, -, -1,8 Arbejder -,,4 -, -1,8 Underklasse -,, -1,7-1,7 Anm: Kun personer over 17 år er taget med. Fordelingseffekten er vist husstandsækvivaleret. Beregningsforudsætninger er vist i bilag A. SRSF-VK skattereform vedtaget i 1 I dette afsnit regnes der på aftalen om en skattereform mellem SRSF-regeringen og VK fra juni 1. Der regnes i alt på en nettoskattelettelse på 6,6 mia. kr., da ikke alle finansieringselementer er fordelt på husholdningerne. Effekterne er målt i 3, hvor reformen er fuldt indfaset. I bilag B sidst i papiret er beregningsforudsætningerne gennemgået i detaljer. I figur 3 er fordelingseffekterne af skattereformen vist på de sociale klasser. Det ses, at den højere middelklasse får den absolut største gevinst på 6.7 kr. i gennemsnit. Til sammenligning får arbejderklassen i gennemsnit knap 3. kr. fra reformen. Underklassen får i gennemsnit et tab på knap 4. kr. 4

5 Figur 3. Fordelingseffekt af SRSF-VK skattepakke, 1. kr., husstandsækvivaleret 1. kr kr Overklasse Højmiddel Middel Arbejder Underklasse -6 Kr. Anm: Kun personer over 17 år er taget med. Fordelingseffekten er vist husstandsækvivaleret. Beregningsforudsætninger er vist i bilag B. I figur 4 er de relative effekter af skattereformen vist på de sociale klasser. Også målt relativt får den højere middelklasse den største gevinst med en fremgang i den disponible indkomst på godt pct. Arbejderklassen får en fremgang på godt 1 pct., mens underklassen får en tilbagegang i deres disponible indkomster på over pct. Figur 4. Fordelingseffekt af SRSF-VK skattepakke, pct. husstandsækvivaleret Overklasse Højmiddel Middel Arbejder Underklasse Anm: Kun personer over 17 år er taget med. Fordelingseffekten er vist husstandsækvivaleret. Beregningsforudsætninger er vist i bilag B. I tabel er fordelingseffekten dekomponeret. Af tabellen ses det bl.a., at den højere middelklasse får de største skattelettelser og samtidig ikke rammes så hårdt på overførslerne. Det skyldes, at den højere middelklasse får en stor gevinst fra både stigningen i topskattegrænsen og beskæftigelsesfradraget, men omvendt ikke bliver så hårdt ramt af fx den øgede beskatning af fri bil eller aftrapningen af børnechecken, som rammer overklassen. Arbejderklassen får en mindre skattelettelse end overklassen og

6 den højere middelklasse, da de ikke får så stor gevinst fra stigningen i topskattegrænsen. Omvendt får de et lidt større tab på den lavere regulering af overførsler, da arbejderklassen oftere er ramt af arbejdsløshed. Underklassen får samlet et stort tab, dels fordi de ikke får del i skattelettelserne, der er målrettet beskæftigede, dels fordi de i særlig grad rammes af den lavere regulering af overførslerne. Tabel. Fordelingseffekter af SRSF-VK skat Skat Overførsler Afgifter I alt 1. kr. Overklasse 7,8-3, -1, 3,4 Højere middel 8,3 -,6-1,1 6,7 Middel,7 -, -1, 4, Arbejder 4,8-1, -,9,9 Underklasse,4-3, -,6-3,7 Anm: Kun personer over 17 år er taget med. Fordelingseffekten er vist husstandsækvivaleret. Beregningsforudsætninger er vist i bilag B. Andre tiltag efter krisens udbrud Udover de tre ovennævnte skattepakker har der også været en række andre tiltag, der påvirker familiernes økonomi direkte. Et eksempel er efterlønsindgrebet. Dette indgreb er sværere at fordele effekterne af direkte på klasserne. I tabel 3 er der i stedet vist hvor stor en andel af hver socialklasse, som er på efterløn i en given alder. Der er set på de 6-64-årige i 9, og dette er koblet med deres sociale klasse opgjort på personniveau i, dvs. hvor de var i aldersgruppen 1- år. Eksempelvis ses det af tabellen, at 18 pct. af de 1-årge i arbejderklassen i år er på efterløn som 6-årige i 9. Til sammenligning er blot 1,3 pct. af de 1-årige fra overklassen i år på efterløn som 6-årige i 9. Ser man på de 64-årige, så er 6 pct. af dem, der var i arbejderklassen i år på efterløn, mens det er 1 pct. af dem, der var i overklassen i år, og 4 pct. af dem, der var i den højere middelklasse. Socialklassen er opgjort i år på personniveau, mens efterløn og alder er opgjort i 9. Tabel 3. Andel af hver årgang og social klasse på efterløn i 9 Socialklasse i på personniveau Alder i 9 6 år 61 år 6 år 63 år 64 år I alt Overklasse 1,3 1,9 7,4 1,3 1, 6,8 Højere middel,8 6,3 13,,1 4,1 13, Middel 1,7 18, 3, 39, 43,9 8,4 Arbejder 17,8 9,1 43, 3,4 6, 41,1 Underklasse 4,7 1,6 13,4 4,9 9,9 18,1 I alt 1,8 1, 3,6 41,7 47,1 31,6 Anm: Kun personer, der er mellem 6-64 år i 9, og som er i en af de sociale klasser i, er taget med. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre 6

7 I aftalen om finansloven for 1 var der også en række elementer, som har direkte fordelingsmæssige konsekvenser for familierne. Herunder afskaffelsen af fattigdomsydelserne, stigningerne i afgifter og loftet over pensionsopsparinger. I tabel 4 er vist fordelingseffekterne for de sociale klasser af disse ændringer. Bemærk, at afskaffelsen af fattigdomsydelserne i gennemsnit giver en fremgang på 9 kr. for familierne i underklassen. Det dækker over, at de familier, der er berørt af starthjælp, introduktionsydelse eller kontanthjælpsloft får en stor fremgang i deres disponible indkomst, men den store gruppe, der ikke er på disse ydelser, er upåvirket af afskaffelsen. Tabel 4. Fordelingseffekter af pensionsloft, afgifter og afskaffelse af fattigdomsydelser i Finansloven for 1 Pensionsloft Afgifter Afskaffelse af fattigdomsydelser 1. kr. I alt I alt inkl. skattereform Overklasse -,8-1,1, -1,9 1, Højere middel -,3-1,, -1,4,3 Middel -,1-1,, -1,1 3,1 Arbejder -,1-1,, -1, 1,9 Underklasse, -,8,9,1-3,6 Anm: Kun personer over 17 år er taget med. Fordelingseffekten er vist husstandsækvivaleret. Beregningsforudsætninger er vist i bilag B. Samlet effekt af indgreb efter krisen I figur er indgrebene fra VK-regeringen (Forårspakke. og Genopretningspakken) og SRSFregeringen (skatteaftalen fra juni 1 og Finansloven for 1) sammenlignet direkte. Ens for begge regeringers indgreb er, at overklassen og den højere middelklasse får en gevinst, mens underklassen får et tab. Figur. Sammenligning af fordelingseffekter, husstandsækvivaleret, 1. kr. 1. kr kr Overklasse Højmiddel Middel Arbejder Underklasse -1 VK i alt SRSF i alt Anm: Kun personer over 17 år er taget med. Fordelingseffekten er vist husstandsækvivaleret. Beregningsforudsætninger er vist i bilag A og B. 7

8 Bilag A. Beregningsforudsætninger til fordelingseffekter af Forårspakke. og Genopretningspakken Beregningen illustrer de fordelingsmæssige konsekvenser af Forårspakke. og Genopretningspakken. For Forårspakke. er ændringer i indkomstskattesystemet, pensionsloftet, multimedieskatten, mindre skatteplanlægning, indførelsen af den grønne check og pensionstillægget medregnet. Endelig er afgifter for omkring 7, mia. kr. fordelt på husholdninger. Det er kun en mindre del af finansieringen fra bl.a. afgifter, salg af CO-kvoter og erhvervsbeskatning på omkring mia. kr., som er indført med Forårspakke.. Den del af Forårspakke., der vedrører forlængelsen af skattestoppet, er ikke medregnet. For Genopretningspakken er fastfrysningen af beløbsgrænserne i tre år, begrænsningen af fradraget for fagforeningskontingenter og loftet over børnefamilieydelsen medregnet. Halveringen af dagpengeperioden er medregnet i fordelingsberegningerne ved at fordele provenuet proportionalt med dagpengene. Det svarer til den metode, Finansministeriet har benyttet, jf. FIU, svar på spørgsmål 179,. maj 1: Denne metode kan dog undervurdere skævheden i halveringen af dagpengeperioden, da personer, der er ledige i mere end år, er blandt de svageste ledige. Fordelingen er vist husstandsækvivaleret, hvor der er taget højde for stordriftsfordele og omfordelinger inden for familier. Kun personer over 17 år er taget med. I tabel A1 er der vist en oversigt over provenueffekterne af Forårspakken og Genopretningspakken. Effekterne er vist i, hvor reduktionen af børnefamilieydelsen er slået helt igennem, og Forårspakke. er fuldt indfaset. For det første ses det af tabellen, at Forårspakke. hæver skatter og afgifter med 6, mia. kr. i. I dette beløb er der ikke medregnet forlængelsen af skattestoppet efter 1. For det andet ses det, at Genopretningspakken giver et provenu på omkring 1 mia. kr. Dette kommer via en stigning i skatterne, reduktion i børnefamilieydelsen samt halvering af dagpengeperioden. Det er vist i tabel A1. Det skal dog bemærkes, at der i beregningerne ikke indgår skattestoppet, Forårspakke 1. fra 4 samt 7- skatteaftalen, som alle har givet store skattelettelser. Medregnes disse elementer, bliver der en nettoskattelettelse på omkring 3 mia. kr. i. Kun en del af provenuet fra skatte- og afgiftsændringerne er fordelt på husholdningerne i beregningerne. En del af finansieringen af Forårspakke. ligger således på erhvervene i form af direkte afgifter på erhvervene og reduktion af erhvervsstøtteordninger. Disse elementer er ikke medregnet i fordelingen på husholdninger. Derudover kommer en del af finansieringen fra salg af CO-kvoter, som heller ikke er medregnet i fordelingsberegningerne. Endelig er kun en del af de afgiftsstigninger, som påvirker husholdningerne, medregnet i fordelingen. Det betyder samlet, at der i fordelingsberegningerne regnes på en netto skattestigning på,8 mia. kr. i. Ud over ændringerne i skatter og afgifter er også stigningen i pensionstillægget, som var en del af Forårspakke., samt reduktionen af børnefamilieydelsen og halveringen af dagpengeperioden, som er en del af Genopretningspakken, regnet med i fordelingen. 8

9 Tabel A1. Provenueffekter af Forårspakke. og Genopretningspakken, Provenu Mia. kr. Indgår i fordeling Forårspakke.* 6,8-7,7 Genopretningspakke 1, 1, I alt 1,9,8 Anm.: *Forårspakke. er ekskl. forlængelsen af skattestoppet efter 1. Kilde: AE på baggrund af Skatteministeriet, SAU 1 af 1. januar 11, Finansministeriets -plan og egne beregninger. Det skal bemærkes, at fordelingsberegningerne adskiller sig fra Finansministeriets beregninger af de samlede skattelettelser i publikationen Reformpakken, april 11. I denne publikation medregnes alle skatteændringer siden 1, mens der her kun ses på skatteændringer fra 1. Bl.a. medregnes skattestoppet ikke her, mens det er med i Finansministeriets beregninger. Derudover er en større del af afgifterne fordelt på husholdningerne i denne beregning end i Finansministeriets beregning. En yderligere gennemgang af forudsætningerne kan findes i denne analyse: Hvem betaler for krisen?, AE, juni 11 9

10 Bilag B. Beregningsforudsætninger for SRSF-VK skattereform I tabel B1 er provenuskønnene for de elementer, der er taget med i fordelingsberegningerne, vist, og nedenfor tabellen er der beskrevet, hvordan disse fordeles på familierne. Tabel B1. Provenuoversigt af elementer, som er med i fordelingsberegningerne, mia. kr., 3 Mia kr. 1. Topskattegrænse hæves -4,3. Beskæftigelsesfradrag hæves -8,9 3. Ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere -,4 4. Lavere overførsler 6,3. Ældrecheck op -,6 6. Kompensation til pensionister -3,3 7. Frivillig overgang fra gl. til ny førtidspension -,3 8. Målretning af børnecheck,3 9. Efterrettelighed,9 1. Fri bil, 11. Afgifter 3,3 I alt -6,6 Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag samt Danmark i arbejde Skattereform, Regeringen maj 1. Beregningsforudsætninger til fordelingsberegningerne 1. Topskattegrænsen hæves til 467. kr.. Beskæftigelsesfradraget øges til 1,6 pct., maks kr. 3. Enlige forsørgere får et særligt ekstra beskæftigelsesfradrag på 6, pct., maks.. kr. Lægges oveni det allerede forhøjede beskæftigelsesfradrag (jf. pkt. ) 4. Skattepligtige satsregulerede overførsler nedjusteres med,1 pct. En række ydelser, fx SU, børnecheck mv. og boligstøtte nedjusteres ikke.. Ældrechecken forhøjes. 6. For pensionister, der modtager tillæg, kompenseres der for nedjusteringen af overførslerne. Endelig hæves pensionstillægget med yderligere 7 kr. 7. Mulighed for frivillig overgang fra gammel førtidspension til ny førtidspension. Fordelt på førtidspensionister på gammel ordning, som ikke har den højeste førtidspension. 8. Børnechecken aftrappes for personer med indkomster over 7. kr. 9. Øget efterrettelighed. 9 mio. kr. ud af de samlet 1,1 mia. kr. er fordelt proportionalt efter størrelsen af den samlede skattebetaling samt kapital- og aktieindkomst. 1. Fri bil. Provenuet er fordelt proportionalt efter værdien af fri bil. 11. Afgifter (inkl. udligningsafgift for dieselbiler). Er fordelt efter Skattekommissionens fordelingsnøgle. I tabel B er vist de elementer, som ikke er medregnet i fordelingen, da det ikke har været teknisk muligt at få dem med i fordelingsberegningerne. 1

11 Tabel B. Provenuoversigt over elementer, der ikke er med i fordelingsberegningerne, 3 Ikke med i fordelingsberegninger Mia. kr. Loft over rejsefradrag på.,1 Arbejdsudleje,1 Udenlandsk lønindkomst,4 Afskaffelse af fradragsret for grundforbedringer, Øget efterrettelighed, ikke fordelt, Øget beskatning af finansielle institutioner,6 Afskaffelse af iværksætterskat -,6 Afskaffelse af fradrag for kapitalpensioner 3, I alt 4, Kilde: AE på baggrund af Danmark i arbejde Skattereform, Regeringen maj 1. Derudover er EU rabatten og besparelserne i forsvaret ikke fordelt på familierne. En yderligere gennemgang af forudsætninger kan findes i denne analyse: Mange almindelige lønmodtagere får op til. kr. i gevinst, AE, juli 1 11

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Hvem betaler for krisen?

Hvem betaler for krisen? En samlet beregning af Forårspakke 2. og Genopretningspakken, som er en væsentlig del af regeringens økonomiske krisestyring, viser, at langt de fleste familier får et tab på disse ændringer. Det gælder

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Kriminalitet i de sociale klasser

Kriminalitet i de sociale klasser Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark

Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringen har samlet set givet skattelettelser for mere end 50 milliarder kroner siden 2001. Ser man på, hvordan skattelettelserne er fordelt over

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Stigende opdeling af skoler i Danmark

Stigende opdeling af skoler i Danmark Stigende opdeling af skoler i Danmark Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Voksende ulighed i Danmark?

Voksende ulighed i Danmark? Voksende ulighed i Danmark? Analysechef Jonas Schytz Juul jsj@ae.dk / @jonasschytzjuul Akademiet for talentfulde unge 3. September 2015 www.ae.dk www.klassesamfund.dk @taenketank Disposition Udvikling

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan

Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Regeringens Genopretningspakke har en historisk skæv fordelingsprofil, der giver det største tab til yderkantsdanmark. Mens det gennemsnitlige tab på Lolland og

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste i Danmark. De rigeste får således 30 gange

Læs mere

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden 6. juli 2012 Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan indkomstfordelingen ville blive påvirket, hvis Enhedslistens

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL 18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Velstillede børnefamilier indtager København

Velstillede børnefamilier indtager København Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende

Læs mere

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Skattereformen er skæv og økonomisk usikker

Skattereformen er skæv og økonomisk usikker Skattereformen er skæv og økonomisk usikker På trods af, at de rigeste er mindst tilbøjelige til at sætte gang i økonomien med øget forbrug, går størstedelen af næste års skattelettelse til de rigeste

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0

SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0 11. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0 Mens indbyggerne i Gentofte kommune får en gennemsnitlig gevinst på 12.600 kr. af

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Svar på Spørgsmål 212 Offentligt J.nr. 2010-318-0306 Dato: 10. januar 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 212 af 13. december 2010.

Læs mere

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Kontanthjælpsloft Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Der er en økonomisk gevinst ved at arbejde i Danmark. Venstre vil dog indføre et såkaldt moderne kontanthjælpsloft

Læs mere

Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere

Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Topskat Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Et argument, der ofte bruges for at lette topskatten, er, at personer med almindelige job som lærere og sygeplejersker betaler topskat. Antallet

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Fremrykket provenu ved pensionsloft

Fremrykket provenu ved pensionsloft Der har på det seneste været nogen debat om størrelsen af det fremrykkede provenu ved et samlet pensionsloft på 1. kr. Senest er Finansministeriet kommet med et nyt bud, der ikke afviger meget fra deres

Læs mere

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere