By- og Boligministeriet UDVIKLINGSPROJEKT - EN VURDERING AF TOTALØKONOMI OG MILJØRIGTIG PROJEKTERING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "By- og Boligministeriet UDVIKLINGSPROJEKT - EN VURDERING AF TOTALØKONOMI OG MILJØRIGTIG PROJEKTERING"

Transkript

1 By- og Boligministeriet UDVIKLINGSPROJEKT - EN VURDERING AF TOTALØKONOMI OG MILJØRIGTIG PROJEKTERING

2 BÆK, SIMONSEN & AARIS APS ARKITEKTER MAA By- og Boligministeriet 20 almene boliger på Moesbakken i Rønde for Randersegnens Boligforening UDVIKLINGSPROJEKT EN VURDERING AF TOTALØKONOMI OG MILJØRIGTIG PRO- JEKTERING Undersøgelse af, om der er en sammenhæng ved valg af bygningsdele ud fra henholdsvis en totaløkonomisk og en miljørigtig vurdering Oktober 1999 Abrahamsen & Nielsen A/S Rådgivende ingeniører

3 By- og Boligministeriet 20 almene boliger på Moesbakken i Rønde for Randersegnens Boligforening UDVIKLINGSPROJEKT EN VURDERING AF TOTALØKONOMI OG MILJØRIGTIG PRO- JEKTERING Undersøgelse af, om der er en sammenhæng ved valg af bygningsdele ud fra henholdsvis en totaløkonomisk og en miljørigtig vurdering Oktober 1999 Udviklingsprojektet er udarbejdet for By- og Boligministeriet i et samarbejde mellem arkitektfirmaet Bæk, Simonsen & Aaris ApS med Gert Simonsen som projektleder, ingeniør Jens Grønbæk, NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S og adjunkt Hanne Lehrskov, arkitekt m.a.a. Moesbakken i Rønde er tegnet og projekteret af arkitektfirmaet Bæk, Simonsen & Aaris ApS og Abrahamsen & Nielsen A/S (nu NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S) for bygherren Randersegnens Boligforening. Projektet er kontrolleret af Claus Pilvang og Pernille Hjorth Fox, NIRAS. Øvrige sagsmedarbejdere: Henning Edwardsen og Per S. Sørensen fra Bæk, Simonsen & Aaris ApS, samt Henning S. Mikkelsen og Vibeke Hove-Madsen fra NIRAS. BÆK, SIMONSEN & AARIS APS ARKITEKTER MAA MEJLGADE 46 B DK-8000 ÅRHUS C TELEFON TELEFAX Abrahamsen & Nielsen A/S Åboulevarden 80 Telefon Rådgivende ingeniører Postboks 615 Telefax Tilsluttet F.R.I DK-8100 Århus C

4 Side i INDHOLDSFORTEGNELSE 1. SAMMENFATNING INDLEDNING Baggrund Metoder Udvalgte bygningsdele Overordnede forudsætninger TOTALØKONOMI Udgiftstyper Beregning af nuværdi Usikkerhedsberegning Bygværkets samlede levetid Etableringsudgifter Udgifter i driftsperioden Punktudgifter i driftsperioden Nedrivning og bortskaffelse Litteraturliste MILJØRIGTIG PROJEKTERING Fremgangsmåde ved miljøvurderinger Livscyklusvurdering Formål og afgrænsning Opgørelse af miljøparametre Miljøvurdering Miljøvurdering ved øget isoleringsevne Litteraturliste TOTALØKONOMI OG MILJØVURDERING AF UDVALGTE BYGNINGSDELE Udvalgte bygningsdele Sammenligning af konstruktioner Sammenligning af totaløkonomi Konklusion totaløkonomi Sammenligning af miljødata Input og output... 21

5 Side ii Miljøeffekter Konklusion miljørigtig projektering Sammenligning af resultater FORUDSÆTNINGER Formål og afgrænsning Projektets formål Miljøeffekter Funktionel enhed Tidsperspektiv Datakvalitet Andre forudsætninger Miljøparametre Systembeskrivelse og allokering Levetider Levetid ved totaløkonomiske beregninger Levetid ved opgørelse af miljøpåvirkninger Litteraturliste U-værdiberegning Litteraturliste VURDERING AF METODER TIL BEREGNING AF TOTAL- ØKONOMI OG VALG AF MILJØRIGTIGE LØSNINGER Totaløkonomiske beregningsmetoder Beregningsusikkerheder Totaløkonomiens svage sider Miljørigtig projektering som redskab Sammenligning Levetider Miljøviden BILAG Miljøprogram Bilagsrapport... 48

6 Side 1 1. SAMMENFATNING Nærværende udviklingsprojekt har haft til formål at vurdere forskellige byggematerialer og konstruktionsopbygninger til ydervægge. Ud fra henholdsvis totaløkonomiske og miljømæssige betragtninger er 9 forskellige ydervægsopbygninger undersøgt. De totaløkonomiske betragtninger bygger på velkendte beregningsmetoder, hvor de samlede omkostninger i bygningsdelens levetid kapitaliseres til en nuværdi. Miljøvurderingerne bygger på fremgangsmåden, som er beskrevet i Håndbog for miljørigtig projektering, herunder er der udført livscyklusvurderinger af bygningsdelenes miljøpåvirkninger / miljøeffekter i hele deres livstid. På baggrund af vurderingerne kan det konkluderes, at de to metoder ikke peger på den samme facadeløsning, og at dette forhold også vil gælde for valg af andre bygningsdele. Det har været en forudsætning for undersøgelsen at driftsudgifter til opvarmning er elimineret ved sammenligning af bygningsdele med ens isoleringsevne. Der er imidlertid ikke tvivl om, at de to metoder i højere grad vil pege på den samme løsning, hvis driftsudgifter af en vis størrelse til energi indgår i beregningerne. Konklusionen er beskrevet nærmere i kap Det må derfor afslutningsvis konkluderes, at anvendelsen af de to metoder til valg af løsninger i byggeriet skal ske i et samspil. Hvis miljø sættes højere end økonomi må vejen være at bruge totaløkonomiske beregninger til at vælge mellem miljørigtige løsninger eller omvendt. Der er i forbindelse med udviklingsprojektet udført beregninger, som er samlet i en bilagsrapport. Udviklingsprojektet tager udgangspunkt i boligbebyggelsen Moesbakken i Rønde, hvortil der er udarbejdet et miljøprogram, som er vedlagt som bilag.

7 Side 2 2. INDLEDNING 2.1 Baggrund Miljørigtig projektering og beregning af totaløkonomi anvendes i stigende omfang under projektering af byggeri. Disse miljøvurderingsredskaber er udviklet som konsekvens af behovet for at nedbringe energi- og råstofforbruget primært i byggeriets anlægs- og driftsfaser. Udviklingsarbejdet både nationalt og internationalt - har i forbindelse med disse redskaber været at præcisere undersøgelses- og vurderingsmetoder, samt indhente viden om de miljømæssige konsekvenser af energi- og råstofforbruget. Nærværende udviklingsprojekt er at betragte som en del af det løbende arbejde, der foregår med at forbedre disse redskaber. I introduktionen til Håndbog i Miljørigtig projektering BPS-publikation 121, 1998 står: Miljørigtig projektering anviser ikke metoder til økonomiske analyser, men vil understøtte omstillingen hen imod totaløkonomisk budgettering. De livcyklusbaserede miljøpåvirkninger vil helt automatisk fremme totaløkonomiske he l- hedsbetragtninger, fordi de blotlægger senere omkostninger ved forskellige beslutninger. I sidste ende bliver det meningsløst alene at koncentrere sig om anlægsudgifterne. Det forekommer nærliggende at undersøge, om f.eks. de bygningsdele, der vurderes at medføre mindst mulig miljøbelastning i deres levetid i en konkret byggesag også ville blive valgt, hvis der alene lå totaløkonomiske betragtninger bag valget. Undersøgelserne i udviklingsprojektet tager derfor udgangspunkt i boligbebyggelsen Moesbakken i Rønde, som er miljørigtig projekteret i de indledende faser efter forskrifterne i Håndbog i Miljørigtig projektering. Dvs. at der er opstillet miljømål for byggeriet med baggrund i lokalplanen som foreskriver at bebygge l- sen skal opføres efter økologiske og energibesparende principper, og materialer og konstruktioner bør vurderes i forhold til funktion og levetid, varmeegenska-

8 Side 3 ber, vedligeholdelse, energiforbrug til fremstilling og transport, knaphed på råstoffer, egnethed til genanvendelse samt undgåelse af skadelige miljøpåvirkninger inde og ude. 2.2 Metoder I udviklingsprojektet anvendes redskaberne miljørigtig projektering som beskrevet i Håndbog for miljørigtig projektering, BPS-publikation nr. 121 og LCA værktøjer som beskrevet i SBIpublikationerne 272, 275 og 296 der omhandler miljødata for udvalgte bygningsdele og opgørelsesværktøj for bygningsdeles miljøprofiler, og totaløkonomiberegningsmodellen som beskrevet i bl.a. Redegørelse for totaløkonomi, Bygge- og Boligstyrelsen, 1993 og F.R.I-publikation 93/2. Elementerne i ovennævnte metoder vises i oversigten nedenfor. Metoderne beskrives og præciseres nærmere under de respektive afsnit. Livscyklus Totaløkonomi Miljøpåvirkninger 1 Fremstilling Brug Fjernelse Grundkøb Tilslutningsudgifter Omkostninger Udførelse Byggepladsdrift Vedligehold Forsyning Renhold Fælles drift Omkostninger Nedrivning Bortskaffelse Salg Råstofindvinding og forarbejdning af råmaterialer Fremstilling af byggevarer Opførelse af bygninger Drift og vedligeholdelse Brug af bygninger Bygningsændringer Nedrivning Bortskaffelse 1 Forbrug af energi- og materialeråstoffer, vand og fysiske omgivelser. Emissioner til luft, vand og jord, affald, støj og vibrationer. Påvirkninger af arbejdsmiljø og indeklima.

9 Side 4 Hensigten med projektet er at undersøge hvorvidt der er overensstemmelse i valget af byggematerialer ved anvendelse af de to redskaber i samme projekt. Håndbogens (BPS 121) metode anvendes til at udarbejde ressourcemæssige vurderinger på udvalgte bygningsdele med henblik på at foretage miljømæssige valg. Der foretages også totaløkonomiske beregninger af de samme bygningsdele. Resultatet af den miljømæssige og totaløkonomiske vurdering sammenlignes for at konstatere, om valget falder på samme bygningsdel, uanset om det er økonomi eller miljøhensyn, der prioriteres. Da det er formålet, at de to analyseredskaber skal anvendes ved fremtidigt byggeri og understøtte hinanden frem mod henholdsvis miljørigtige og totaløkonomisk rigtige løsninger i byggeriet, vurderes om de to analyseredskaber medeller modarbejder hinanden i denne proces. 2.3 Udvalgte bygningsdele Udviklingsprojektet er en vurdering af forskellige forslag til byggematerialer i ydervægge i det miljørigtige boligbyggeri Moesbakken i Rønde. Byggeriet er et tæt/lavt boligbyggeri i 1-2 etager. I udviklingsprojektet er der udvalgt tre alternative standardkonstruktioner som henholdsvis udvendig og indvendig konstruktion/overflade i ydervæggen. Alternativerne kombineres således, at vurderingen i alt omfatter 9 forskellige opbygninger af ydervæggen. Hertil kommer en vurdering af konsekvenserne ved at øge isoleringstykkelsen i 2 af de valgte konstruktionsopbygninger. Således gøres diskussionen om miljømæssige fordele og ulemper ved henholdsvis det ene eller det andet valg bredere og mere nuanceret. Det er valgt at fokusere på de lange ydervægge på henholdsvis indgangs- og havesiden. Væggene er kun i begrænset omfang bærende, hvorfor det er muligt at vælge flere forskellige alternativer også lette. Vurderingen omfatter således ikke gavle, der ligesom tværvæggene/lejlighedsskellene er bærende. Det vil også på grund af varmeakkumuleringsevnen være hensigtsmæssigt at bevare disse vægge som tunge. Det var oprindeligt hensigten at vurdere flere forskellige bygningsdele. Det har imidlertid vist sig, at være meget vanskeligt at indhente miljødata på en del af de materialer, som indgår i de på forhånd valgte bygningsdele.

10 Side 5 SBI s database med miljødata på byggematerialer indeholder således kun et begrænset antal materialer på nuværende tidspunkt. 2 Da det ikke er en del af nærværende udviklingsprojekts formål at tilvejebringe miljødata på byggematerialer, men derimod at vurdere resultater ved anvendelse af databasen, er undersøgelsen ændret til at omfatte materialer med overvejende kendte miljødata. 2.4 Overordnede forudsætninger Der er fastlagt nogle overordnede forudsætninger for udviklingsprojektet, som dels tager udgangspunkt i referenceprojektet, og dels er nødvendige for at gøre det muligt at sammenligne resultaterne: I nogle tilfælde er det hensigtsmæssigt at vurdere mængder ud fra en konkret boligblok. Der er valgt Moesbakkebebyggelsens blok 4 på ca. 340 m 2 i to plan, dvs. i alt 680 m 2. Blokken har ca. 240 m 2 cedertræsbeklædning på de to lange facader. Ydervæggen, der vurderes, er de to lange facader (indgangs- og havefacaderne), som kun i mindre omfang er bærende. De primære bærende vægge er tværvæggene (lejlighedsskel og gavle). Ved vurdering af drifts- og vedligeholdelsesudgifter tages udgangspunkt i, at bebyggelsen er et boligforeningsbyggeri, hvor udvendig vedligeholdelse varetages af boligforeningen og indvendig vedligeholdelse af lejer. Bygningsdelene, der sammenlignes, tilstræbes at have samme isoleringsevne for at eliminere driftsudgiften til opvarmning, og dermed den mulighed at en bygningsdel vinder på grund af bedre isolering isoleringen kan altid fo r- øges uafhængig af den valgte konstruktion. Der er dog for 2 typer ydervægge foretaget en vurdering af konsekvenserne ved at øge isoleringsevnen. 2 Databasen forventes at udkomme i revideret udgave i løbet af efteråret Revisionen omfatter bl.a. en udvidelse med data på flere byggematerialer.

11 Side 6 3. TOTALØKONOMI Et byggeris/anlægs totaløkonomi (levetidsomkostninger) omfatter en kapitalisering af de samlede omkostninger i hele bygningens livscyklus fra etablering, over drift i bygningens levetid til nedrivning og bortskaffelse. Princippet bag totaløkonomi er, at man må anvende helhedsbetragtninger og se på hele levetiden, hvis man vil kende den fulde økonomiske konsekvens af et byggeri. Det nytter ikke at udvikle et produkt, som er meget billigt at fremstille, hvis der er store udgifter forbundet med dets brug (eller fjernelse). Formålet med totaløkonomiberegninger er at få overblik over forskellene me l- lem forskellige udformninger af en bygning og de tilhørende anlægs-, drifts- og nedrivningsudgifter. Totaløkonomiske beregninger giver mulighed for at vurdere omkostningerne til etablering i forhold til driftsomkostningerne, hvorved det kan vise sig, om en merudgift til etablering i det lange løb kan opvejes af besparelser i driften, og således totalt set er rentabel. For at kunne sammenligne udgifter, som afholdes i forskellige år, beregnes nuværdien af alle udgifter. Ved beregningerne tages hensyn til inflationen. 3.1 Udgiftstyper Et totaløkonomisk overslag omfatter: Etableringsudgift Anlægsudgifter Projekteringsudgifter og andre omkostninger Løbende driftsudgifter Elforsyning Varmeforsyning Vandforsyning og afledning Ren- og vedligeholdelse

12 Side 7 Punktudgifter i driftsperioden Opretning Reinvestering til udskiftning Nedrivnings- og bortskaffelsesudgifter 3.2 Beregning af nuværdi Nuværdien beregnes ved at multiplicere udgifter (U n ) i forskellige år med forskellige vægte, som betegnes diskonteringsfaktorer (f n ), dvs.: Nuværdi = f n x U n U n = udgift i år n f n = diskonteringsfaktor i år n = (1 + r) -n = (1/(1+r)) n r = realrente = (r n i) / (1 + i) r n i = nominel rente = inflationsrate Ved løbende driftsudgifter, som antages at være det samme beløb i faste priser for alle år anvendes summen af diskonteringsfaktorerne, som kaldes nuværdifaktor: f = (1 (1 + r) -n ) / r Ved beregning af nuværdi regnes i faste priser. Beregningerne udføres i et Excel regneark, som det fremgår af bilagsrapporten. 3.3 Usikkerhedsberegning Det er skønnet, at det i nærværende projekt ikke er nødvendigt at udføre egentlige usikkerhedsberegninger, da der kun er tale om beregning af umiddelbart sammenlignelige bygningsdele på et ens grundlag. 3 3 Ved større totaløkonomiske beregninger af f.eks. et helt byggeri vil det være formålstjenligt at gennemføre en beregning af usikkerheden på de enkelte poster og på det samlede resultat, med henblik på at afdække og minimere den samlede usikkerhed. Usikkerhed eller successiv kalkulation kan vurderes, som angivet i f.eks. Byggestyrelsens Ve j- ledning om totaløkonomi i byggeriet og Boligministeriets publikation Tra mbolin.

13 Side 8 Der er store usikkerheder forbundet med totaløkonomiske beregninger, men ofte har beregningerne til formål at sammenligne alternativer, hvor de største usikkerheder knytter sig til forhold, som er ens for alternativerne. 3.4 Bygværkets samlede levetid Generelle forudsætninger vedrørende levetid er beskrevet i pkt By- og Boligministeriet forudsætter en levetid på 30 år ved totaløkonomiske vurderinger af almennyttige boligbyggerier. I nærværende projekt er der gennemført nuværdiberegninger for en levetid på henholdsvis 25 og 50 år, jf. pkt Etableringsudgifter Etableringsudgifter omfatter både projekterings- og anlægsudgifter. Projekteringsudgifter kan dels være fastlagt som en %-del af anlægsudgifterne, dvs. udgiften (honoraret) varierer med anlægsudgiften, eller dels som et fast beløb. I det første tilfælde er honoraret dog ofte at sammenligne med et fast honorar, da byggeriets samlede anlægssum normalt ligger tæt på det mulige inden for rammebeløbsbyggeri. I nærværende projekt, er projekteringsudgiften beregnet som et fast beløb (10% af den gennemsnitlige anlægsudgift for bygningsdelen) + 5% af den specifikke anlægsudgift. Anlægspriserne beregnes ud fra gældende V&S prisbøger, og i den udstrækning prisen ikke kan findes her, ud fra erfaringer fra gennemførte projekter. Alle priser er ekskl. moms. Etableringsudgifterne forudsættes beregningsmæssigt afholdt samtidigt på det tidspunkt, som defineres som år 0 ved nuværdiberegningerne for de øvrige udgifter. 3.6 Udgifter i driftsperioden Forudsætningen for nuværdiberegningerne er det nuværende renteniveau og den nuværende prisstigningstakt: Nominel rente: 5% Inflationsrate: 2% Realrente: 3%

14 Side 9 I nærværende beregninger er driftsudgifter til opvarmning elimineret, idet bygningsdele vælges / opbygges med tilnærmelsesvis ens U-værdier. Dette sikrer, at en bygningsdel ikke vinder på grund af bedre isolering. Isoleringstykkelsen kan altid forøges uafhængig af den valgte konstruktion. Konsekvenserne ved at øge isoleringsevnen er dog vurderet for et par af de udvalgte bygningsdele. I disse beregninger er anvendt det lokale varmeværks 4 nugældende energipriser Punktudgifter i driftsperioden Tidspunkter for afholdelse af punktudgifter i driftsperioden bestemmes af levetiden for den bygningsdel/-komponent, som betragtes. Ved bestemmelse af levetid skal følgende forhold vurderes: Materialets/bygningsdelens specifikke egenskaber, som normalt kan oplyses af leverandøren Konstruktive forhold (er materialet/bygningsdelen konstruktivt beskyttet?, er det let tilgængeligt i konstruktionen?) Slidtage fra brugere og vejrpåvirkninger Vedligeholds- og rengøringsmetoder og intervaller, der igen er afhængig af den ønskede kvalitet af bygningen (må der f.eks. se lidt slidt ud?) Den forventede ombygningsfrekvens Levetider kan endvidere skønnes ud fra oplysninger i publikationen Planlægning af driftsvenligt byggeri, Byggeriets Udviklingsråd, Rønde By s Fjernvarmeværk A.m.b.A. er i dag baseret på halmfyring suppleret med olie i spidsbelastningssituationer. Der kan på lidt længere sigt blive tale om at udvide med et fyr til afbrænding af træ/flis. 5 Det skal dog nævnes, at prisudviklingen for energi og vand må forventes at stige mere en den ovenfor angivne inflationsrate. Hvis der ses på prisudviklingen for energi over den sidste 30 års-periode, kan der konstateres store udsving, bl.a. fordi priserne er meget afhængige af de politiske forhold i verden og statsregulerede afgifter f.eks. grønne afgifter. Det er derfor stort set umuligt at forudsige udviklingen. Tilsvarende er vandforsyningspriser og vandafledningsafgifter steget betydeligt i denne periode. Det forventes, at prisstigningen fortsætter i takt med at rene grundvandsressourcer svinder. Driftsudgifter til energi og vand i bygværkets levetid fra og med drift skal i en totaløkonomisk beregning derfor formodentligt ansættes højere end nugældende priser.

15 Side Nedrivning og bortskaffelse Udgiften til nedrivning og bortskaffelse sættes i begge totaløkonomiske beregningssituationer (25 og 50 år) til 0 kr., da byggeriets samlede levetid forventes at være væsentlig længere end 50 år. Endvidere forudsættes alle byggematerialer at være vedligeholdt til samme standard efter henholdsvis 25 og 50 år. 3.9 Litteraturliste Redegørelse for totaløkonomi, Bygge- og Boligstyrelsen, Totaløkonomi, F.R.I-publikation 93/2, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Totaløkonomi som partielt styringsværktøj for miljøindsatsen, Bygge- og Boligstyrelsen, Brug af totaløkonomiske vurderinger, Bygge- og Boligstyrelsen, TRAMBOLIN, Boligministeriet, V&S Byggedata A/S, prisbøger Håndbog i miljørigtig projektering. BPS-publikation 121, bind 1 og 2. BPScentret, Taastrup

16 Side MILJØRIGTIG PROJEKTERING Hensigten med at udføre miljørigtig projektering i byggeriet er at indføre en helhedsmæssig betragtning, hvor byggeprojektets miljøpåvirkninger 6 vurderes over hele projektets levetid fra opførelse og brug til nedrivning med det formål at søge efter de bedste miljømæssige løsninger. Princippet i miljørigtig projektering er at miljøarbejdet følger det traditionelle projekteringsarbejde. Derfor skal miljøarbejdet integreres i det sædvanlige arbejde med at definere et projekt i relation til den aktuelle fase i byggesagen. Miljøvurderingerne i de første faser af byggesagen er således typisk af overordnet karakter, hvor projektet miljøscreenes for at finde frem til de væsentligste miljøbelastninger og det er på baggrund heraf at miljømålene for det pågældende projekt fastsættes. I de efterfølgende gennemføres mere detaljerede miljøundersøgelser og vurderinger på de udvalgte indsatsområder. 4.1 Fremgangsmåde ved miljøvurderinger. I nærværende udviklingsprojekt arbejdes med en detaljeret miljøvurdering, idet der er valgt at fokusere på 1 m² af 9 forskellige ydervægge, hvor de ressourcemæssige og totaløkonomiske forhold som er forbundet med disse ydervægges produktion og levetid opgøres. Miljøvurderingen følger fremgangsmåden som anvist i Håndbog for miljørigtig projektering, bind 2, kap. 3 (BPS 121). Dvs. at der foretages en kvantitativ og en kvalitativ vurdering, hvorefter der foretages en samlet vurdering og prioritering af bygningsdelens miljøforhold set i relation til miljømålene for boligbyggeriet Moesbakken i Rønde, som danner udgangspunkt for vurderingerne i nærværende projekt. Til den kvantitative vurdering anvendes SBI s database og opgørelsesværktøj, som bygger på principperne i en LCA (Livscyklusanalyse). I SBI-rapport nr. 272 er der redegjort for teorien bag livscyklusanalyser og i SBI-rapport nr Enhver påvirkning fra bygværket i dets tilblivelse og livsforløb. En miljøpåvirkning viser sig som effekter på ressourcer, menneskers sundhed og det ydre mi ljø.

17 Side 12 og 296 gives en indføring i brugen af databasen og det dertil hørende opgørelsesværktøj. Disse rapporter er forudsætninger for de kvantitative miljøvurderingerne foretaget i nærværende projekt. I forbindelse med vurderingen af miljøkonsekvenserne ved at øge isoleringstykkelsen er der dog anvendt data indhentet fra producenten af isoleringsmaterialet og det lokale varmeværk, se pkt Her resumeres kort hovedpunkterne i definitionen af en LCA og fremgangsmåden i anvendelsen af databasen. 4.2 Livscyklusvurdering En livscyklusvurdering er en metode til systematisk indsamling af information om samt undersøgelse og vurdering af et bygværks eller dets bestanddeles miljøpåvirkninger og de afledte miljøeffekter 7 i hele dets livsforløb fra råstofindvinding til bortskaffelse. Livscyklusvurderinger har til formål at skabe et beslutningsgrundlag for udformning af et bygværk, konstruktionsvalg og materialevalg, driftsformer, ombygning, nedrivning og bortskaffelse. (BPS 121) Ifølge SBI-rapport 296 omfatter en livscyklusvurdering tre trin: Formål og afgrænsning Opgørelse af miljøparametre Miljøvurdering 4.3 Formål og afgrænsning Formålet med miljøvurderingen beskrives. Herudfra fastsættes hvilke bygningsdele og miljøeffekter, undersøgelsen skal medtage. Ud fra formålet afgrænses det system, som der skal indsamles data for. Der vælges en funktionel enhed for de udvalgte bygningsdele og det beskrives hvilke krav, der bør stilles til datakvalitet. (Se pkt. 6) 4.4 Opgørelse af miljøparametre Det valgte system og de anvendte metoder beskrives, og input og output data (miljøpåvirkningerne) for de valgte bygningsdele opgøres. (Se pkt. 6) 7 Miljøeffekten er det mere eller mindre synlige resultat af miljøpåvirkninger. Miljøeffekterne kan inddeles i effekter på ressourcer, menneskers sundhed og det ydre miljø.

18 Side Miljøvurdering Efter en opgørelse af miljøpåvirkningerne skal disse vurderes. Det sker ved at omregne de opgjorte data til miljøeffekter, der normaliseres inden den endelige vurdering. (Se pkt. 5) Miljøvurderingen består således af: En klassificering af de enkelte miljøpåvirkninger, dvs. en rubricering af p å- virkningerne under de enkelte miljøeffekter. En karakterisering, dvs. data for miljøpåvirkningerne omregnes til miljøeffekter. En normalisering, dvs. miljøeffekten divideres med en gennemsnitlig milj ø- effekt pr. person. Der kan eventuelt forekomme en vægtning af de normaliserede effekter. I dette projekt er denne vægtning ikke foretaget, hvilket har den konsekvens, at man ikke kan sammenligne miljøeffekterne indbyrdes. Som supplement til den kvantitative miljøvurdering udføres en kvalitativ vurdering med udgangspunkt i 4 temaer: materialer, kemikalier, arbejdsmiljø og ind e- klima som beskrevet i BPS 121, bind 2, kap Miljøvurdering ved øget isoleringsevne Ved vurderingen af de miljømæssige konsekvenser ved at øge isoleringen er der alene fokuseret på CO 2 udledningen. Der er ikke udført beregning af øvrige emissioner, men de vil forholdsmæssigt følge forskellene i CO 2 udledningen. Ved opgørelsen af CO 2 er anvendt følgende beregningsmetode: Det sparede energiforbrug beregnet ved: Φ = U x gradtimer, hvor Φ = energibesparelsen i [kwh], U = differencen i U-værdi for de to bygningsdele som sammenlignes [W / (m 2 C)], og Gradtimer = grader fordelt på timer over året [ C h].

19 Side 14 CO 2 -emissionen aflæses i SBI s grønne regnskab ud for Rønde fjernvarme (det bemærkes at emissionen er forholdsvis lav da det er et halmfyret anlæg suppleret med olie). 4.7 Litteraturliste Dinesen, J., Krogh, H., Traberg-Borup, S. Livscyklusbaseret bygningsprojektering. Opgørelse af bygningers energiforbrug og energirelaterede miljøpåvirkninger. SBI-rapport 279. Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm Håndbog i miljørigtig projektering. BPS-publikation 121, bind 1 og 2. BPScentret, Taastrup Petersen, E. H. Livscyklusvurdering af bygningsdele. Anvendelse af LCA i byggebranchen, herunder håndtering af usikkerhed. SBI-rapport 272. Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm Petersen, E. H. Database og opgørelsesværktøj for bygningsdeles og bygningers miljøparametre. 2. udgave. SBI-rapport 275. Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm Petersen, E. H., Krogh, H., Dinesen, J. Miljødata for udvalgte bygningsdele. SBI-rapport 296. Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm SBI-rapport 279, Livscyklusbaseret bygningsprojektering, SBI Basis95 Grønt regnskab regneark.

20 Side TOTALØKONOMI OG MILJØVURDERING AF UDVALGTE BYGNINGSDELE De valgte ydervægskonstruktioner er opbygget således: Der er valgt 3 alternative materialer til udvendig beklædning / skalmur, he n- holdsvis cedertræ, tegl og aluminiumsplader. Det sidstnævnte materiale er medtaget som et billigt alternativ til de 2 andre løsninger, der er nogenlunde lige dyre. Der er valgt 3 alternative materialer til indvendig beklædning / mur, he n- holdsvis letklinkebeton, tegl og gips. Det sidstnævnte materiale er medtaget som et billigt alternativ til de 2 andre løsninger. Materialerne er kombineret på alle mulige måder. Således er 9 forskellige ydervægskonstruktioner vurderet. Referencebyggeriet Moesbakken er udført med cedertræsbeklædning ud fra miljømæssige årsager. Som det fremgår af anlægsudgiften i Tabel 3 er den valgte løsning ikke dyrere at opføre end den mere traditionelle løsning (skalmur), som er anvendt i en overvejende del af de sidste mange års boligbyggerier. Det fremgår også af beregningerne af anlægsudgiften, at anvendelsen af tegl som bagmur (fuldmuret byggeri) er dyrere end anvendelsen af letbetonhelvægselementer. Det sidste alternativ til facadebeklædning med trapezformet aluminiumsplader er medtaget som eksempel på en løsning, der er billigere at udføre. Aluminiumsplader vil dog næppe i praksis være relevant som generelt alternativ facadebeklædning i boligbyggeri, da pladen er meget sårbar for stød, ridser o.lign. Pladerne vil typisk blive anvendt som delvis facadebeklædning f.eks. fra 2 m over terræn. Som et billigere alternativ til indvendig beklædning er medtaget gipsplader. Løsningen fravælges almindeligvis i udlejningsbyggeri på grund af den større / formodningen om den større vedligeholdelsesudgift.

21 Side Udvalgte bygningsdele Nedenfor nævnte bygningsdele, som fremkommer ved at kombinere 3 forskellige materialer til henholdsvis formur/facademateriale og bagmur/indvendigt materiale, er undersøgt. Der er udarbejdet skitser af bygningsdele som bilag. 1. Cedertræ helvægselement 2. Cedertræ tegl Konstruktionen er identisk med referencekonstruktionen. Udvendigt er væggen beklædt med Nordamerikansk cedertræ Western Red Ceder (thuja plicata) fra Kristian Stærk A/S. Dimension: 17*143 mm. Helvægselementer i bagmur er letklinkebeton leveret af Tinglev Elementfabrik A/S. Rumvægt: 1800 kg/m3. Ydervæg som konstruktion 1. Bagmurselement udskiftet med 110 mm teglsten. Rumvægt: 2000 kg/m3. 3. Cedertræ gips Ydervæg som konstruktion 1. Bagmurselement udskiftet med 2*13 mm gipsplader på spredt forskalling.

22 Side Tegl helvægselement Ydervæg som konstruktion 1. Cedertræsbeklædning udskiftet med 110 mm teglsten. Rumvægt: 1800 kg/m3. 5. Tegl tegl For- og bagmur i 110 mm teglsten. Rumvægter som angivet ovenfor. 6. Tegl gips Formur i 110 mm teglsten. Bagvæg i 2*13 mm gipsplade på spredt forskalling. Til vurdering af konsekvenserne ved at øge isoleringen, er denne bygningsdel vurderet ved 2 isoleringstykkelser hhv. 150 mm (6.) og 200 mm (6A.). 7. Alu-plader helvægselement Ydervæg som konstruktion 1. Cedertræsbeklædning udskiftet med trapezformede aluplader EM-19/1050 fra Muncholm E. M. Coated Steel A/S. Tykkelse: 1 mm.

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Guide til brug af Almen2tal Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Socialministeriet 2011 1. Indledning Med baggrund i 115 a om totaløkonomisk

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri

Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 21. juni 2016 J nr. 2016-787 /mra, hlm Som en del

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Bæredygtighed i energirenovering

Bæredygtighed i energirenovering Bæredygtighed i energirenovering 7. November 0 Præsenteret af: Henrik Poulin Teknologisk Institut Center for bæredygtigt byggeri sektioner Bæredygtighedsgruppen Certificering og kontrol Byggelaboratoriet

Læs mere

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086 J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

Miljøindikatorer - for bygninger

Miljøindikatorer - for bygninger Miljøindikatorer - for bygninger Klaus Hansen Energi og Miljø SBi Fokus Aktuel situation i DK og EU Energi- og materialeforbrug CEN om miljøvurdering af bygninger og byggevarer LCA og miljøindikatorer

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

LCA-profiler for bygninger og bygningsdele

LCA-profiler for bygninger og bygningsdele LCA-profiler for bygninger og bygningsdele Vejledning til værktøj til brug tidligt i designprocessen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Henning Larsen Architects Rambøll Intro Denne vejledning

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

By og Byg Dokumentation 007 Miljødata for bygningsdele. Beregnet med pc-værktøjet BEAT 2000

By og Byg Dokumentation 007 Miljødata for bygningsdele. Beregnet med pc-værktøjet BEAT 2000 By og Byg Dokumentation 007 Miljødata for bygningsdele Beregnet med pcværktøjet BEAT 2000 Miljødata for bygningsdele Beregnet med pcværktøjet BEAT 2000 Ebbe Holleris Petersen Jørn Dinesen Hanne Krogh By

Læs mere

By og Byg Resultater 007 Renovering eller nybyggeri Energi- og miljøvurdering

By og Byg Resultater 007 Renovering eller nybyggeri Energi- og miljøvurdering By og Byg Resultater 007 Renovering eller nybyggeri Energi- og miljøvurdering Renovering eller nybyggeri Energi- og miljøvurdering Klaus Hansen By og Byg Resultater 007 Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Sammentælling 174 stk. 118 stk. 293 stk.

Sammentælling 174 stk. 118 stk. 293 stk. 1 NOTAT Sag nr.: 43.905 Bygherre: Brabrand Boligforening Byggesag: Afd. VI - Holmstrup-bebyggelsen Emne: Undersøgelse af eksisterende vinduespartier Dato: Den 2013.03.20. / Revideret den 2013.03.26. Nærværende

Læs mere

TOTALØKONOMISKE VURDERINGER Dokumentation for

TOTALØKONOMISKE VURDERINGER Dokumentation for TOTALØKONOMISKE VURDERINGER for web-applikation Wep-applikation Side 1 af 9 Indhold Generelt... 3 1 Baggrund... 3 1.1 Nuværende lovgrundlag... 3 1.2 Formål... 3 2 Beregningsmetoder... 3 2.1 Hovedprincip...

Læs mere

WHITErapport resumé. Kalk- og Teglværksforeningen

WHITErapport resumé. Kalk- og Teglværksforeningen Kalk- og Teglværksforeningen White arkitekter har i efteråret 2008 for Tegel Information i Sverige udarbejdet en rapport, der viser levetidsomkostninger for en række forskellige vægkonstruktioner. Rapporten

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 11 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 11 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr. SIDE 1 AF 61 Adresse: Bjæverskovhusene 2 Postnr./by: 4632 Bjæverskov BBR-nr.: 259-158061-001 Energikonsulent: Kim Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation

Læs mere

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013

Læs mere

EPS-emballage pakker produkterne miljøansvarligt

EPS-emballage pakker produkterne miljøansvarligt EPS-emballage pakker produkterne miljøansvarligt PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter Fortæller varens historie I et moderne samfund kan emballage ikke undværes. Emballage er en forudsætning

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt boligbyggeri

Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt boligbyggeri Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt boligbyggeri 1. Introduktion Dette notat indeholder en sammenligning, hvor CO 2 -regnskabet for to byggematerialer sammenlignes igennem hele byggeriets livscyklus.

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig:

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig: Vor ref.: Bæredygtighedsarkitekt Klaus Kellermann, Bæredygtig isolering Det er ikke ligegyldigt, hvilken isolering man vælger til sin bygning, set ud fra et bæredygtighedsperspektiv. I takt med at bygningsreglementets

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Intelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter

Intelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter Intelligente indkøb gevinster og omkostninger ved grønne produkter En ny metode er kommet til Myndigheder, erhvervslivet og forbrugere har en fælles interesse i at skabe et grønt marked. Men hvad er de

Læs mere

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger 1 2 Indholdsfortegnelse side 3 Indvendig isolering side 4 Hulmurs isolering side 6 Gulv isolering side 8 Tag isolering side 10 Facade isolering side 11 Loft isolering side 12 Løsningsforslag side 13 U-værdi

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by: SIDE 1 AF 51 Adresse: Knasten 84 Postnr./by: 9260 Gistrup BBR-nr.: 851-551581-001 Energikonsulent: Jørgen Stengaard-Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning November 2004 Indholdsfortegnelse Kort beskrivelse af vejledning 3 Procedurebeskrivelse 4 Bilag: Teknisk vejledning 6 Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Læs mere

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - V A N D, B A U T A V E J 1 Denne rapport behandler energimæssige tiltag, der ved implementering kan nedbringe ombygningen på ovenstående adresse til et

Læs mere

TILSTANDS- OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT

TILSTANDS- OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT TILSTANDS- OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT Ejendommen Kastrupvej 67 69 og Italiensvej 2, København S EF Schelenborg Vedligeholdelsesbudget for årene 2010 2021 Udgave : 1 Dato : juli 2010 Rev.dato : EKJ-sag

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Sydskråningen 2 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 14. juli 2014 Til den 14. juli 2024. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT ENERGIMÆRKET

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fladehøj 17 4534 Hørve Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. juni 2013 Til den 13. juni 2023. Energimærkningsnummer 311003689

Læs mere

Bilag 3. Økonomiske konsekvenser af MBA 2016 sammenlignet med lovgivning og gældende praksis

Bilag 3. Økonomiske konsekvenser af MBA 2016 sammenlignet med lovgivning og gældende praksis KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydækkende Strategier NOTAT Bilag 3. Økonomiske konsekvenser af MBA 2016 sammenlignet med lovgivning og gældende praksis Formål og baggrund For

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3250 kwh Fjernvarme, 235 kwh el. 3 64 m³ vand 2240 kr. 17720 kr. 7.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3250 kwh Fjernvarme, 235 kwh el. 3 64 m³ vand 2240 kr. 17720 kr. 7. SIDE 1 AF 9 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Marius Simonsens Vej 5 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8200 Århus N BBR-nr.: 751-043791 Energikonsulent: Knud C. Sandager Programversion: EK-Pro,

Læs mere

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang Ø.Hornum Børnehave IIIn Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang, Øster, Hornum Børnehave Indhold INDLEDNING... 3 EJENDOMMENS DATA... 3 DOKUMENTER... 3 KONKLUSION...

Læs mere

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands

Læs mere

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,

Læs mere

15.964 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

15.964 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Lyngbyvej 49 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet.

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Bornholms Forsyning Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Februar 2011 2 af 7 0 Indledning Nærværende projektforslag omhandler ophævelse af tilslutnings-

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Beslutningsværktøj, RemS

Beslutningsværktøj, RemS ATV Gå Hjem Møde Skovlunde Byvej 96B et eksempel på (mis)brug af LCA-analyser i RemS af Jesper Lind, COWI A/S 1 Site specifikke fakta, Skovlunde Byvej 96A Renseri fra 1960 til 1987 Undersøgelser primo/medio

Læs mere

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Arbejdsgruppen vedr. miljø: Klaus Hansen, By og Byg Morten Elle, BYG?DTU Sergio Fox, Energistyrelsen Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S DE FIRE HOVED- PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Grenaa Andelsboligforening Afd. 2.1 og 2 - Fuglevænget

Grenaa Andelsboligforening Afd. 2.1 og 2 - Fuglevænget Grenaa Andelsboligforening Beregning af energibesparelse Udført af: Jeppe Harck VIGGO MADSEN A/S Stenvej 19 - Postboks 1922 8270 Højbjerg Tlf. 86 27 39 44 Fax 86 27 67 24 vm@vming.dk Udført af: JH 1 af

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jacob Hansens Vej 51 Postnr./by: 5260 Odense S BBR-nr.: 461-293271 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL.

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. 16. juli 2013 Indholdsfortegnelse: Side: 1.0 Indledning:... 3 2.0 Redegørelse

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Carsten Elleby Engell- Kofoed Firma: OBH Ingeniørservice A/S

Carsten Elleby Engell- Kofoed Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Holger Lundgrens Vej 1 Postnr./by: 3700 Rønne BBR-nr.: 400-231443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Materialevalg i en energimæssig strategi

Materialevalg i en energimæssig strategi Materialevalg i en energimæssig strategi Mette Glavind, Teknologisk Institut Varmeakkumulering i byggematerialer Eksempler på betydningen af varmeakkumulering for energibehovet Livscyklusbetragtninger

Læs mere

Rapport Hvidovre Kommune Fortovsregistrering April 2011

Rapport Hvidovre Kommune Fortovsregistrering April 2011 Rapport Hvidovre Kommune April 2011 Udgivelsesdato : 14. april 2011 Projekt : 22.0011.02 Udarbejdet : Ulrike Klasterer Kontrolleret : Erling Kristiansen Godkendt : Erling Kristiansen Hvidovre Kommune 1

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr. SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Da der blev indført nye og strammere Regler for varmetab i BR10, blev det unægteligt vanskeligere

Læs mere

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro OVERSÆTTELSE WLiK Professor i overførsel af varme og stoffer ved Rheinisch-Westfälische techniche Hochschule Aachen, professor Dr. Ing. R. Kneer Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 B1. STATISK PROJEKTERINGSRAPPORT ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 AAB VEJLE

Læs mere

Passivhus - et eksempel fra Frederikssund. til KOMFORT HUS standard. Renovering af etageejendomme

Passivhus - et eksempel fra Frederikssund. til KOMFORT HUS standard. Renovering af etageejendomme Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del Bilag 185 Offentligt Renovering af etageejendomme til KOMFORT HUS standard Passivhus et eksempel fra Frederikssund Domea Boligforeningen Rosenvænget

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010, REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

Projektnavn: Rosenholm - Ny studestald Dato: 10-3-2015, side 1 af 8 Generelle projektinformationer Projektdata Projektnavn Rosenholm - Ny studestald Projektnummer 1352 Projekttype Tilbygning Vej By Bygherre

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

[CASE A. FAGOMRÅDET ENERGI]

[CASE A. FAGOMRÅDET ENERGI] Projektsvendeprøver [CASE A. FAGOMRÅDET ENERGI] Intro I denne case skal du arbejde med renovering af laden. Bygherren skal tage stilling til, om laden skal have den helt store tur, med henblik på at optimere

Læs mere

PANELBYG.dk. PANELBYG ApS Gråhedevej 7, Ådum DK-6880 Tarm Telefon 88 32 17 70 E-mail: info@panelbyg.dk. Den rigtige samarbejdspartner

PANELBYG.dk. PANELBYG ApS Gråhedevej 7, Ådum DK-6880 Tarm Telefon 88 32 17 70 E-mail: info@panelbyg.dk. Den rigtige samarbejdspartner 16 Oktober 2015 1 PANELBYG ApS Gråhedevej 7, Ådum DK-6880 Tarm Telefon 88 32 17 70 E-mail: info@panelbyg.dk Tommy Bundgaard Hansen Rådgivning og salg Dir. telefon: +45 88 32 17 72 Mobil : +45 6128 4080

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Rouloen 31 Postnr./by: 8250 Egå BBR-nr.: 751-387571-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Der udføres dagslysstyring 0 kr. 0 kr. år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Der udføres dagslysstyring 0 kr. 0 kr. år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Julsøvej, Risskov 40 - Postnr./by: 8240 Risskov BBR-nr.: 751-86916-9 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Brobæklunden 101-147 Brobæklunden 101 5260 Odense S Bygningens energimærke: Gyldig fra 12. oktober 2012 Til den 12. oktober

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere