By- og Boligministeriet UDVIKLINGSPROJEKT - EN VURDERING AF TOTALØKONOMI OG MILJØRIGTIG PROJEKTERING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "By- og Boligministeriet UDVIKLINGSPROJEKT - EN VURDERING AF TOTALØKONOMI OG MILJØRIGTIG PROJEKTERING"

Transkript

1 By- og Boligministeriet UDVIKLINGSPROJEKT - EN VURDERING AF TOTALØKONOMI OG MILJØRIGTIG PROJEKTERING

2 BÆK, SIMONSEN & AARIS APS ARKITEKTER MAA By- og Boligministeriet 20 almene boliger på Moesbakken i Rønde for Randersegnens Boligforening UDVIKLINGSPROJEKT EN VURDERING AF TOTALØKONOMI OG MILJØRIGTIG PRO- JEKTERING Undersøgelse af, om der er en sammenhæng ved valg af bygningsdele ud fra henholdsvis en totaløkonomisk og en miljørigtig vurdering Oktober 1999 Abrahamsen & Nielsen A/S Rådgivende ingeniører

3 By- og Boligministeriet 20 almene boliger på Moesbakken i Rønde for Randersegnens Boligforening UDVIKLINGSPROJEKT EN VURDERING AF TOTALØKONOMI OG MILJØRIGTIG PRO- JEKTERING Undersøgelse af, om der er en sammenhæng ved valg af bygningsdele ud fra henholdsvis en totaløkonomisk og en miljørigtig vurdering Oktober 1999 Udviklingsprojektet er udarbejdet for By- og Boligministeriet i et samarbejde mellem arkitektfirmaet Bæk, Simonsen & Aaris ApS med Gert Simonsen som projektleder, ingeniør Jens Grønbæk, NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S og adjunkt Hanne Lehrskov, arkitekt m.a.a. Moesbakken i Rønde er tegnet og projekteret af arkitektfirmaet Bæk, Simonsen & Aaris ApS og Abrahamsen & Nielsen A/S (nu NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S) for bygherren Randersegnens Boligforening. Projektet er kontrolleret af Claus Pilvang og Pernille Hjorth Fox, NIRAS. Øvrige sagsmedarbejdere: Henning Edwardsen og Per S. Sørensen fra Bæk, Simonsen & Aaris ApS, samt Henning S. Mikkelsen og Vibeke Hove-Madsen fra NIRAS. BÆK, SIMONSEN & AARIS APS ARKITEKTER MAA MEJLGADE 46 B DK-8000 ÅRHUS C TELEFON TELEFAX Abrahamsen & Nielsen A/S Åboulevarden 80 Telefon Rådgivende ingeniører Postboks 615 Telefax Tilsluttet F.R.I DK-8100 Århus C

4 Side i INDHOLDSFORTEGNELSE 1. SAMMENFATNING INDLEDNING Baggrund Metoder Udvalgte bygningsdele Overordnede forudsætninger TOTALØKONOMI Udgiftstyper Beregning af nuværdi Usikkerhedsberegning Bygværkets samlede levetid Etableringsudgifter Udgifter i driftsperioden Punktudgifter i driftsperioden Nedrivning og bortskaffelse Litteraturliste MILJØRIGTIG PROJEKTERING Fremgangsmåde ved miljøvurderinger Livscyklusvurdering Formål og afgrænsning Opgørelse af miljøparametre Miljøvurdering Miljøvurdering ved øget isoleringsevne Litteraturliste TOTALØKONOMI OG MILJØVURDERING AF UDVALGTE BYGNINGSDELE Udvalgte bygningsdele Sammenligning af konstruktioner Sammenligning af totaløkonomi Konklusion totaløkonomi Sammenligning af miljødata Input og output... 21

5 Side ii Miljøeffekter Konklusion miljørigtig projektering Sammenligning af resultater FORUDSÆTNINGER Formål og afgrænsning Projektets formål Miljøeffekter Funktionel enhed Tidsperspektiv Datakvalitet Andre forudsætninger Miljøparametre Systembeskrivelse og allokering Levetider Levetid ved totaløkonomiske beregninger Levetid ved opgørelse af miljøpåvirkninger Litteraturliste U-værdiberegning Litteraturliste VURDERING AF METODER TIL BEREGNING AF TOTAL- ØKONOMI OG VALG AF MILJØRIGTIGE LØSNINGER Totaløkonomiske beregningsmetoder Beregningsusikkerheder Totaløkonomiens svage sider Miljørigtig projektering som redskab Sammenligning Levetider Miljøviden BILAG Miljøprogram Bilagsrapport... 48

6 Side 1 1. SAMMENFATNING Nærværende udviklingsprojekt har haft til formål at vurdere forskellige byggematerialer og konstruktionsopbygninger til ydervægge. Ud fra henholdsvis totaløkonomiske og miljømæssige betragtninger er 9 forskellige ydervægsopbygninger undersøgt. De totaløkonomiske betragtninger bygger på velkendte beregningsmetoder, hvor de samlede omkostninger i bygningsdelens levetid kapitaliseres til en nuværdi. Miljøvurderingerne bygger på fremgangsmåden, som er beskrevet i Håndbog for miljørigtig projektering, herunder er der udført livscyklusvurderinger af bygningsdelenes miljøpåvirkninger / miljøeffekter i hele deres livstid. På baggrund af vurderingerne kan det konkluderes, at de to metoder ikke peger på den samme facadeløsning, og at dette forhold også vil gælde for valg af andre bygningsdele. Det har været en forudsætning for undersøgelsen at driftsudgifter til opvarmning er elimineret ved sammenligning af bygningsdele med ens isoleringsevne. Der er imidlertid ikke tvivl om, at de to metoder i højere grad vil pege på den samme løsning, hvis driftsudgifter af en vis størrelse til energi indgår i beregningerne. Konklusionen er beskrevet nærmere i kap Det må derfor afslutningsvis konkluderes, at anvendelsen af de to metoder til valg af løsninger i byggeriet skal ske i et samspil. Hvis miljø sættes højere end økonomi må vejen være at bruge totaløkonomiske beregninger til at vælge mellem miljørigtige løsninger eller omvendt. Der er i forbindelse med udviklingsprojektet udført beregninger, som er samlet i en bilagsrapport. Udviklingsprojektet tager udgangspunkt i boligbebyggelsen Moesbakken i Rønde, hvortil der er udarbejdet et miljøprogram, som er vedlagt som bilag.

7 Side 2 2. INDLEDNING 2.1 Baggrund Miljørigtig projektering og beregning af totaløkonomi anvendes i stigende omfang under projektering af byggeri. Disse miljøvurderingsredskaber er udviklet som konsekvens af behovet for at nedbringe energi- og råstofforbruget primært i byggeriets anlægs- og driftsfaser. Udviklingsarbejdet både nationalt og internationalt - har i forbindelse med disse redskaber været at præcisere undersøgelses- og vurderingsmetoder, samt indhente viden om de miljømæssige konsekvenser af energi- og råstofforbruget. Nærværende udviklingsprojekt er at betragte som en del af det løbende arbejde, der foregår med at forbedre disse redskaber. I introduktionen til Håndbog i Miljørigtig projektering BPS-publikation 121, 1998 står: Miljørigtig projektering anviser ikke metoder til økonomiske analyser, men vil understøtte omstillingen hen imod totaløkonomisk budgettering. De livcyklusbaserede miljøpåvirkninger vil helt automatisk fremme totaløkonomiske he l- hedsbetragtninger, fordi de blotlægger senere omkostninger ved forskellige beslutninger. I sidste ende bliver det meningsløst alene at koncentrere sig om anlægsudgifterne. Det forekommer nærliggende at undersøge, om f.eks. de bygningsdele, der vurderes at medføre mindst mulig miljøbelastning i deres levetid i en konkret byggesag også ville blive valgt, hvis der alene lå totaløkonomiske betragtninger bag valget. Undersøgelserne i udviklingsprojektet tager derfor udgangspunkt i boligbebyggelsen Moesbakken i Rønde, som er miljørigtig projekteret i de indledende faser efter forskrifterne i Håndbog i Miljørigtig projektering. Dvs. at der er opstillet miljømål for byggeriet med baggrund i lokalplanen som foreskriver at bebygge l- sen skal opføres efter økologiske og energibesparende principper, og materialer og konstruktioner bør vurderes i forhold til funktion og levetid, varmeegenska-

8 Side 3 ber, vedligeholdelse, energiforbrug til fremstilling og transport, knaphed på råstoffer, egnethed til genanvendelse samt undgåelse af skadelige miljøpåvirkninger inde og ude. 2.2 Metoder I udviklingsprojektet anvendes redskaberne miljørigtig projektering som beskrevet i Håndbog for miljørigtig projektering, BPS-publikation nr. 121 og LCA værktøjer som beskrevet i SBIpublikationerne 272, 275 og 296 der omhandler miljødata for udvalgte bygningsdele og opgørelsesværktøj for bygningsdeles miljøprofiler, og totaløkonomiberegningsmodellen som beskrevet i bl.a. Redegørelse for totaløkonomi, Bygge- og Boligstyrelsen, 1993 og F.R.I-publikation 93/2. Elementerne i ovennævnte metoder vises i oversigten nedenfor. Metoderne beskrives og præciseres nærmere under de respektive afsnit. Livscyklus Totaløkonomi Miljøpåvirkninger 1 Fremstilling Brug Fjernelse Grundkøb Tilslutningsudgifter Omkostninger Udførelse Byggepladsdrift Vedligehold Forsyning Renhold Fælles drift Omkostninger Nedrivning Bortskaffelse Salg Råstofindvinding og forarbejdning af råmaterialer Fremstilling af byggevarer Opførelse af bygninger Drift og vedligeholdelse Brug af bygninger Bygningsændringer Nedrivning Bortskaffelse 1 Forbrug af energi- og materialeråstoffer, vand og fysiske omgivelser. Emissioner til luft, vand og jord, affald, støj og vibrationer. Påvirkninger af arbejdsmiljø og indeklima.

9 Side 4 Hensigten med projektet er at undersøge hvorvidt der er overensstemmelse i valget af byggematerialer ved anvendelse af de to redskaber i samme projekt. Håndbogens (BPS 121) metode anvendes til at udarbejde ressourcemæssige vurderinger på udvalgte bygningsdele med henblik på at foretage miljømæssige valg. Der foretages også totaløkonomiske beregninger af de samme bygningsdele. Resultatet af den miljømæssige og totaløkonomiske vurdering sammenlignes for at konstatere, om valget falder på samme bygningsdel, uanset om det er økonomi eller miljøhensyn, der prioriteres. Da det er formålet, at de to analyseredskaber skal anvendes ved fremtidigt byggeri og understøtte hinanden frem mod henholdsvis miljørigtige og totaløkonomisk rigtige løsninger i byggeriet, vurderes om de to analyseredskaber medeller modarbejder hinanden i denne proces. 2.3 Udvalgte bygningsdele Udviklingsprojektet er en vurdering af forskellige forslag til byggematerialer i ydervægge i det miljørigtige boligbyggeri Moesbakken i Rønde. Byggeriet er et tæt/lavt boligbyggeri i 1-2 etager. I udviklingsprojektet er der udvalgt tre alternative standardkonstruktioner som henholdsvis udvendig og indvendig konstruktion/overflade i ydervæggen. Alternativerne kombineres således, at vurderingen i alt omfatter 9 forskellige opbygninger af ydervæggen. Hertil kommer en vurdering af konsekvenserne ved at øge isoleringstykkelsen i 2 af de valgte konstruktionsopbygninger. Således gøres diskussionen om miljømæssige fordele og ulemper ved henholdsvis det ene eller det andet valg bredere og mere nuanceret. Det er valgt at fokusere på de lange ydervægge på henholdsvis indgangs- og havesiden. Væggene er kun i begrænset omfang bærende, hvorfor det er muligt at vælge flere forskellige alternativer også lette. Vurderingen omfatter således ikke gavle, der ligesom tværvæggene/lejlighedsskellene er bærende. Det vil også på grund af varmeakkumuleringsevnen være hensigtsmæssigt at bevare disse vægge som tunge. Det var oprindeligt hensigten at vurdere flere forskellige bygningsdele. Det har imidlertid vist sig, at være meget vanskeligt at indhente miljødata på en del af de materialer, som indgår i de på forhånd valgte bygningsdele.

10 Side 5 SBI s database med miljødata på byggematerialer indeholder således kun et begrænset antal materialer på nuværende tidspunkt. 2 Da det ikke er en del af nærværende udviklingsprojekts formål at tilvejebringe miljødata på byggematerialer, men derimod at vurdere resultater ved anvendelse af databasen, er undersøgelsen ændret til at omfatte materialer med overvejende kendte miljødata. 2.4 Overordnede forudsætninger Der er fastlagt nogle overordnede forudsætninger for udviklingsprojektet, som dels tager udgangspunkt i referenceprojektet, og dels er nødvendige for at gøre det muligt at sammenligne resultaterne: I nogle tilfælde er det hensigtsmæssigt at vurdere mængder ud fra en konkret boligblok. Der er valgt Moesbakkebebyggelsens blok 4 på ca. 340 m 2 i to plan, dvs. i alt 680 m 2. Blokken har ca. 240 m 2 cedertræsbeklædning på de to lange facader. Ydervæggen, der vurderes, er de to lange facader (indgangs- og havefacaderne), som kun i mindre omfang er bærende. De primære bærende vægge er tværvæggene (lejlighedsskel og gavle). Ved vurdering af drifts- og vedligeholdelsesudgifter tages udgangspunkt i, at bebyggelsen er et boligforeningsbyggeri, hvor udvendig vedligeholdelse varetages af boligforeningen og indvendig vedligeholdelse af lejer. Bygningsdelene, der sammenlignes, tilstræbes at have samme isoleringsevne for at eliminere driftsudgiften til opvarmning, og dermed den mulighed at en bygningsdel vinder på grund af bedre isolering isoleringen kan altid fo r- øges uafhængig af den valgte konstruktion. Der er dog for 2 typer ydervægge foretaget en vurdering af konsekvenserne ved at øge isoleringsevnen. 2 Databasen forventes at udkomme i revideret udgave i løbet af efteråret Revisionen omfatter bl.a. en udvidelse med data på flere byggematerialer.

11 Side 6 3. TOTALØKONOMI Et byggeris/anlægs totaløkonomi (levetidsomkostninger) omfatter en kapitalisering af de samlede omkostninger i hele bygningens livscyklus fra etablering, over drift i bygningens levetid til nedrivning og bortskaffelse. Princippet bag totaløkonomi er, at man må anvende helhedsbetragtninger og se på hele levetiden, hvis man vil kende den fulde økonomiske konsekvens af et byggeri. Det nytter ikke at udvikle et produkt, som er meget billigt at fremstille, hvis der er store udgifter forbundet med dets brug (eller fjernelse). Formålet med totaløkonomiberegninger er at få overblik over forskellene me l- lem forskellige udformninger af en bygning og de tilhørende anlægs-, drifts- og nedrivningsudgifter. Totaløkonomiske beregninger giver mulighed for at vurdere omkostningerne til etablering i forhold til driftsomkostningerne, hvorved det kan vise sig, om en merudgift til etablering i det lange løb kan opvejes af besparelser i driften, og således totalt set er rentabel. For at kunne sammenligne udgifter, som afholdes i forskellige år, beregnes nuværdien af alle udgifter. Ved beregningerne tages hensyn til inflationen. 3.1 Udgiftstyper Et totaløkonomisk overslag omfatter: Etableringsudgift Anlægsudgifter Projekteringsudgifter og andre omkostninger Løbende driftsudgifter Elforsyning Varmeforsyning Vandforsyning og afledning Ren- og vedligeholdelse

12 Side 7 Punktudgifter i driftsperioden Opretning Reinvestering til udskiftning Nedrivnings- og bortskaffelsesudgifter 3.2 Beregning af nuværdi Nuværdien beregnes ved at multiplicere udgifter (U n ) i forskellige år med forskellige vægte, som betegnes diskonteringsfaktorer (f n ), dvs.: Nuværdi = f n x U n U n = udgift i år n f n = diskonteringsfaktor i år n = (1 + r) -n = (1/(1+r)) n r = realrente = (r n i) / (1 + i) r n i = nominel rente = inflationsrate Ved løbende driftsudgifter, som antages at være det samme beløb i faste priser for alle år anvendes summen af diskonteringsfaktorerne, som kaldes nuværdifaktor: f = (1 (1 + r) -n ) / r Ved beregning af nuværdi regnes i faste priser. Beregningerne udføres i et Excel regneark, som det fremgår af bilagsrapporten. 3.3 Usikkerhedsberegning Det er skønnet, at det i nærværende projekt ikke er nødvendigt at udføre egentlige usikkerhedsberegninger, da der kun er tale om beregning af umiddelbart sammenlignelige bygningsdele på et ens grundlag. 3 3 Ved større totaløkonomiske beregninger af f.eks. et helt byggeri vil det være formålstjenligt at gennemføre en beregning af usikkerheden på de enkelte poster og på det samlede resultat, med henblik på at afdække og minimere den samlede usikkerhed. Usikkerhed eller successiv kalkulation kan vurderes, som angivet i f.eks. Byggestyrelsens Ve j- ledning om totaløkonomi i byggeriet og Boligministeriets publikation Tra mbolin.

13 Side 8 Der er store usikkerheder forbundet med totaløkonomiske beregninger, men ofte har beregningerne til formål at sammenligne alternativer, hvor de største usikkerheder knytter sig til forhold, som er ens for alternativerne. 3.4 Bygværkets samlede levetid Generelle forudsætninger vedrørende levetid er beskrevet i pkt By- og Boligministeriet forudsætter en levetid på 30 år ved totaløkonomiske vurderinger af almennyttige boligbyggerier. I nærværende projekt er der gennemført nuværdiberegninger for en levetid på henholdsvis 25 og 50 år, jf. pkt Etableringsudgifter Etableringsudgifter omfatter både projekterings- og anlægsudgifter. Projekteringsudgifter kan dels være fastlagt som en %-del af anlægsudgifterne, dvs. udgiften (honoraret) varierer med anlægsudgiften, eller dels som et fast beløb. I det første tilfælde er honoraret dog ofte at sammenligne med et fast honorar, da byggeriets samlede anlægssum normalt ligger tæt på det mulige inden for rammebeløbsbyggeri. I nærværende projekt, er projekteringsudgiften beregnet som et fast beløb (10% af den gennemsnitlige anlægsudgift for bygningsdelen) + 5% af den specifikke anlægsudgift. Anlægspriserne beregnes ud fra gældende V&S prisbøger, og i den udstrækning prisen ikke kan findes her, ud fra erfaringer fra gennemførte projekter. Alle priser er ekskl. moms. Etableringsudgifterne forudsættes beregningsmæssigt afholdt samtidigt på det tidspunkt, som defineres som år 0 ved nuværdiberegningerne for de øvrige udgifter. 3.6 Udgifter i driftsperioden Forudsætningen for nuværdiberegningerne er det nuværende renteniveau og den nuværende prisstigningstakt: Nominel rente: 5% Inflationsrate: 2% Realrente: 3%

14 Side 9 I nærværende beregninger er driftsudgifter til opvarmning elimineret, idet bygningsdele vælges / opbygges med tilnærmelsesvis ens U-værdier. Dette sikrer, at en bygningsdel ikke vinder på grund af bedre isolering. Isoleringstykkelsen kan altid forøges uafhængig af den valgte konstruktion. Konsekvenserne ved at øge isoleringsevnen er dog vurderet for et par af de udvalgte bygningsdele. I disse beregninger er anvendt det lokale varmeværks 4 nugældende energipriser Punktudgifter i driftsperioden Tidspunkter for afholdelse af punktudgifter i driftsperioden bestemmes af levetiden for den bygningsdel/-komponent, som betragtes. Ved bestemmelse af levetid skal følgende forhold vurderes: Materialets/bygningsdelens specifikke egenskaber, som normalt kan oplyses af leverandøren Konstruktive forhold (er materialet/bygningsdelen konstruktivt beskyttet?, er det let tilgængeligt i konstruktionen?) Slidtage fra brugere og vejrpåvirkninger Vedligeholds- og rengøringsmetoder og intervaller, der igen er afhængig af den ønskede kvalitet af bygningen (må der f.eks. se lidt slidt ud?) Den forventede ombygningsfrekvens Levetider kan endvidere skønnes ud fra oplysninger i publikationen Planlægning af driftsvenligt byggeri, Byggeriets Udviklingsråd, Rønde By s Fjernvarmeværk A.m.b.A. er i dag baseret på halmfyring suppleret med olie i spidsbelastningssituationer. Der kan på lidt længere sigt blive tale om at udvide med et fyr til afbrænding af træ/flis. 5 Det skal dog nævnes, at prisudviklingen for energi og vand må forventes at stige mere en den ovenfor angivne inflationsrate. Hvis der ses på prisudviklingen for energi over den sidste 30 års-periode, kan der konstateres store udsving, bl.a. fordi priserne er meget afhængige af de politiske forhold i verden og statsregulerede afgifter f.eks. grønne afgifter. Det er derfor stort set umuligt at forudsige udviklingen. Tilsvarende er vandforsyningspriser og vandafledningsafgifter steget betydeligt i denne periode. Det forventes, at prisstigningen fortsætter i takt med at rene grundvandsressourcer svinder. Driftsudgifter til energi og vand i bygværkets levetid fra og med drift skal i en totaløkonomisk beregning derfor formodentligt ansættes højere end nugældende priser.

15 Side Nedrivning og bortskaffelse Udgiften til nedrivning og bortskaffelse sættes i begge totaløkonomiske beregningssituationer (25 og 50 år) til 0 kr., da byggeriets samlede levetid forventes at være væsentlig længere end 50 år. Endvidere forudsættes alle byggematerialer at være vedligeholdt til samme standard efter henholdsvis 25 og 50 år. 3.9 Litteraturliste Redegørelse for totaløkonomi, Bygge- og Boligstyrelsen, Totaløkonomi, F.R.I-publikation 93/2, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Totaløkonomi som partielt styringsværktøj for miljøindsatsen, Bygge- og Boligstyrelsen, Brug af totaløkonomiske vurderinger, Bygge- og Boligstyrelsen, TRAMBOLIN, Boligministeriet, V&S Byggedata A/S, prisbøger Håndbog i miljørigtig projektering. BPS-publikation 121, bind 1 og 2. BPScentret, Taastrup

16 Side MILJØRIGTIG PROJEKTERING Hensigten med at udføre miljørigtig projektering i byggeriet er at indføre en helhedsmæssig betragtning, hvor byggeprojektets miljøpåvirkninger 6 vurderes over hele projektets levetid fra opførelse og brug til nedrivning med det formål at søge efter de bedste miljømæssige løsninger. Princippet i miljørigtig projektering er at miljøarbejdet følger det traditionelle projekteringsarbejde. Derfor skal miljøarbejdet integreres i det sædvanlige arbejde med at definere et projekt i relation til den aktuelle fase i byggesagen. Miljøvurderingerne i de første faser af byggesagen er således typisk af overordnet karakter, hvor projektet miljøscreenes for at finde frem til de væsentligste miljøbelastninger og det er på baggrund heraf at miljømålene for det pågældende projekt fastsættes. I de efterfølgende gennemføres mere detaljerede miljøundersøgelser og vurderinger på de udvalgte indsatsområder. 4.1 Fremgangsmåde ved miljøvurderinger. I nærværende udviklingsprojekt arbejdes med en detaljeret miljøvurdering, idet der er valgt at fokusere på 1 m² af 9 forskellige ydervægge, hvor de ressourcemæssige og totaløkonomiske forhold som er forbundet med disse ydervægges produktion og levetid opgøres. Miljøvurderingen følger fremgangsmåden som anvist i Håndbog for miljørigtig projektering, bind 2, kap. 3 (BPS 121). Dvs. at der foretages en kvantitativ og en kvalitativ vurdering, hvorefter der foretages en samlet vurdering og prioritering af bygningsdelens miljøforhold set i relation til miljømålene for boligbyggeriet Moesbakken i Rønde, som danner udgangspunkt for vurderingerne i nærværende projekt. Til den kvantitative vurdering anvendes SBI s database og opgørelsesværktøj, som bygger på principperne i en LCA (Livscyklusanalyse). I SBI-rapport nr. 272 er der redegjort for teorien bag livscyklusanalyser og i SBI-rapport nr Enhver påvirkning fra bygværket i dets tilblivelse og livsforløb. En miljøpåvirkning viser sig som effekter på ressourcer, menneskers sundhed og det ydre mi ljø.

17 Side 12 og 296 gives en indføring i brugen af databasen og det dertil hørende opgørelsesværktøj. Disse rapporter er forudsætninger for de kvantitative miljøvurderingerne foretaget i nærværende projekt. I forbindelse med vurderingen af miljøkonsekvenserne ved at øge isoleringstykkelsen er der dog anvendt data indhentet fra producenten af isoleringsmaterialet og det lokale varmeværk, se pkt Her resumeres kort hovedpunkterne i definitionen af en LCA og fremgangsmåden i anvendelsen af databasen. 4.2 Livscyklusvurdering En livscyklusvurdering er en metode til systematisk indsamling af information om samt undersøgelse og vurdering af et bygværks eller dets bestanddeles miljøpåvirkninger og de afledte miljøeffekter 7 i hele dets livsforløb fra råstofindvinding til bortskaffelse. Livscyklusvurderinger har til formål at skabe et beslutningsgrundlag for udformning af et bygværk, konstruktionsvalg og materialevalg, driftsformer, ombygning, nedrivning og bortskaffelse. (BPS 121) Ifølge SBI-rapport 296 omfatter en livscyklusvurdering tre trin: Formål og afgrænsning Opgørelse af miljøparametre Miljøvurdering 4.3 Formål og afgrænsning Formålet med miljøvurderingen beskrives. Herudfra fastsættes hvilke bygningsdele og miljøeffekter, undersøgelsen skal medtage. Ud fra formålet afgrænses det system, som der skal indsamles data for. Der vælges en funktionel enhed for de udvalgte bygningsdele og det beskrives hvilke krav, der bør stilles til datakvalitet. (Se pkt. 6) 4.4 Opgørelse af miljøparametre Det valgte system og de anvendte metoder beskrives, og input og output data (miljøpåvirkningerne) for de valgte bygningsdele opgøres. (Se pkt. 6) 7 Miljøeffekten er det mere eller mindre synlige resultat af miljøpåvirkninger. Miljøeffekterne kan inddeles i effekter på ressourcer, menneskers sundhed og det ydre miljø.

18 Side Miljøvurdering Efter en opgørelse af miljøpåvirkningerne skal disse vurderes. Det sker ved at omregne de opgjorte data til miljøeffekter, der normaliseres inden den endelige vurdering. (Se pkt. 5) Miljøvurderingen består således af: En klassificering af de enkelte miljøpåvirkninger, dvs. en rubricering af p å- virkningerne under de enkelte miljøeffekter. En karakterisering, dvs. data for miljøpåvirkningerne omregnes til miljøeffekter. En normalisering, dvs. miljøeffekten divideres med en gennemsnitlig milj ø- effekt pr. person. Der kan eventuelt forekomme en vægtning af de normaliserede effekter. I dette projekt er denne vægtning ikke foretaget, hvilket har den konsekvens, at man ikke kan sammenligne miljøeffekterne indbyrdes. Som supplement til den kvantitative miljøvurdering udføres en kvalitativ vurdering med udgangspunkt i 4 temaer: materialer, kemikalier, arbejdsmiljø og ind e- klima som beskrevet i BPS 121, bind 2, kap Miljøvurdering ved øget isoleringsevne Ved vurderingen af de miljømæssige konsekvenser ved at øge isoleringen er der alene fokuseret på CO 2 udledningen. Der er ikke udført beregning af øvrige emissioner, men de vil forholdsmæssigt følge forskellene i CO 2 udledningen. Ved opgørelsen af CO 2 er anvendt følgende beregningsmetode: Det sparede energiforbrug beregnet ved: Φ = U x gradtimer, hvor Φ = energibesparelsen i [kwh], U = differencen i U-værdi for de to bygningsdele som sammenlignes [W / (m 2 C)], og Gradtimer = grader fordelt på timer over året [ C h].

19 Side 14 CO 2 -emissionen aflæses i SBI s grønne regnskab ud for Rønde fjernvarme (det bemærkes at emissionen er forholdsvis lav da det er et halmfyret anlæg suppleret med olie). 4.7 Litteraturliste Dinesen, J., Krogh, H., Traberg-Borup, S. Livscyklusbaseret bygningsprojektering. Opgørelse af bygningers energiforbrug og energirelaterede miljøpåvirkninger. SBI-rapport 279. Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm Håndbog i miljørigtig projektering. BPS-publikation 121, bind 1 og 2. BPScentret, Taastrup Petersen, E. H. Livscyklusvurdering af bygningsdele. Anvendelse af LCA i byggebranchen, herunder håndtering af usikkerhed. SBI-rapport 272. Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm Petersen, E. H. Database og opgørelsesværktøj for bygningsdeles og bygningers miljøparametre. 2. udgave. SBI-rapport 275. Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm Petersen, E. H., Krogh, H., Dinesen, J. Miljødata for udvalgte bygningsdele. SBI-rapport 296. Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm SBI-rapport 279, Livscyklusbaseret bygningsprojektering, SBI Basis95 Grønt regnskab regneark.

20 Side TOTALØKONOMI OG MILJØVURDERING AF UDVALGTE BYGNINGSDELE De valgte ydervægskonstruktioner er opbygget således: Der er valgt 3 alternative materialer til udvendig beklædning / skalmur, he n- holdsvis cedertræ, tegl og aluminiumsplader. Det sidstnævnte materiale er medtaget som et billigt alternativ til de 2 andre løsninger, der er nogenlunde lige dyre. Der er valgt 3 alternative materialer til indvendig beklædning / mur, he n- holdsvis letklinkebeton, tegl og gips. Det sidstnævnte materiale er medtaget som et billigt alternativ til de 2 andre løsninger. Materialerne er kombineret på alle mulige måder. Således er 9 forskellige ydervægskonstruktioner vurderet. Referencebyggeriet Moesbakken er udført med cedertræsbeklædning ud fra miljømæssige årsager. Som det fremgår af anlægsudgiften i Tabel 3 er den valgte løsning ikke dyrere at opføre end den mere traditionelle løsning (skalmur), som er anvendt i en overvejende del af de sidste mange års boligbyggerier. Det fremgår også af beregningerne af anlægsudgiften, at anvendelsen af tegl som bagmur (fuldmuret byggeri) er dyrere end anvendelsen af letbetonhelvægselementer. Det sidste alternativ til facadebeklædning med trapezformet aluminiumsplader er medtaget som eksempel på en løsning, der er billigere at udføre. Aluminiumsplader vil dog næppe i praksis være relevant som generelt alternativ facadebeklædning i boligbyggeri, da pladen er meget sårbar for stød, ridser o.lign. Pladerne vil typisk blive anvendt som delvis facadebeklædning f.eks. fra 2 m over terræn. Som et billigere alternativ til indvendig beklædning er medtaget gipsplader. Løsningen fravælges almindeligvis i udlejningsbyggeri på grund af den større / formodningen om den større vedligeholdelsesudgift.

21 Side Udvalgte bygningsdele Nedenfor nævnte bygningsdele, som fremkommer ved at kombinere 3 forskellige materialer til henholdsvis formur/facademateriale og bagmur/indvendigt materiale, er undersøgt. Der er udarbejdet skitser af bygningsdele som bilag. 1. Cedertræ helvægselement 2. Cedertræ tegl Konstruktionen er identisk med referencekonstruktionen. Udvendigt er væggen beklædt med Nordamerikansk cedertræ Western Red Ceder (thuja plicata) fra Kristian Stærk A/S. Dimension: 17*143 mm. Helvægselementer i bagmur er letklinkebeton leveret af Tinglev Elementfabrik A/S. Rumvægt: 1800 kg/m3. Ydervæg som konstruktion 1. Bagmurselement udskiftet med 110 mm teglsten. Rumvægt: 2000 kg/m3. 3. Cedertræ gips Ydervæg som konstruktion 1. Bagmurselement udskiftet med 2*13 mm gipsplader på spredt forskalling.

22 Side Tegl helvægselement Ydervæg som konstruktion 1. Cedertræsbeklædning udskiftet med 110 mm teglsten. Rumvægt: 1800 kg/m3. 5. Tegl tegl For- og bagmur i 110 mm teglsten. Rumvægter som angivet ovenfor. 6. Tegl gips Formur i 110 mm teglsten. Bagvæg i 2*13 mm gipsplade på spredt forskalling. Til vurdering af konsekvenserne ved at øge isoleringen, er denne bygningsdel vurderet ved 2 isoleringstykkelser hhv. 150 mm (6.) og 200 mm (6A.). 7. Alu-plader helvægselement Ydervæg som konstruktion 1. Cedertræsbeklædning udskiftet med trapezformede aluplader EM-19/1050 fra Muncholm E. M. Coated Steel A/S. Tykkelse: 1 mm.

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere

By og Byg Resultater 007 Renovering eller nybyggeri Energi- og miljøvurdering

By og Byg Resultater 007 Renovering eller nybyggeri Energi- og miljøvurdering By og Byg Resultater 007 Renovering eller nybyggeri Energi- og miljøvurdering Renovering eller nybyggeri Energi- og miljøvurdering Klaus Hansen By og Byg Resultater 007 Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Guide til brug af Almen2tal Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Socialministeriet 2011 1. Indledning Med baggrund i 115 a om totaløkonomisk

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086 J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

WHITErapport resumé. Kalk- og Teglværksforeningen

WHITErapport resumé. Kalk- og Teglværksforeningen Kalk- og Teglværksforeningen White arkitekter har i efteråret 2008 for Tegel Information i Sverige udarbejdet en rapport, der viser levetidsomkostninger for en række forskellige vægkonstruktioner. Rapporten

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt boligbyggeri

Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt boligbyggeri Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt boligbyggeri 1. Introduktion Dette notat indeholder en sammenligning, hvor CO 2 -regnskabet for to byggematerialer sammenlignes igennem hele byggeriets livscyklus.

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Beslutningsværktøj, RemS

Beslutningsværktøj, RemS ATV Gå Hjem Møde Skovlunde Byvej 96B et eksempel på (mis)brug af LCA-analyser i RemS af Jesper Lind, COWI A/S 1 Site specifikke fakta, Skovlunde Byvej 96A Renseri fra 1960 til 1987 Undersøgelser primo/medio

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger 1 2 Indholdsfortegnelse side 3 Indvendig isolering side 4 Hulmurs isolering side 6 Gulv isolering side 8 Tag isolering side 10 Facade isolering side 11 Loft isolering side 12 Løsningsforslag side 13 U-værdi

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

TOTALØKONOMISKE VURDERINGER Dokumentation for

TOTALØKONOMISKE VURDERINGER Dokumentation for TOTALØKONOMISKE VURDERINGER for web-applikation Wep-applikation Side 1 af 9 Indhold Generelt... 3 1 Baggrund... 3 1.1 Nuværende lovgrundlag... 3 1.2 Formål... 3 2 Beregningsmetoder... 3 2.1 Hovedprincip...

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Grenaa Andelsboligforening Afd. 2.1 og 2 - Fuglevænget

Grenaa Andelsboligforening Afd. 2.1 og 2 - Fuglevænget Grenaa Andelsboligforening Beregning af energibesparelse Udført af: Jeppe Harck VIGGO MADSEN A/S Stenvej 19 - Postboks 1922 8270 Højbjerg Tlf. 86 27 39 44 Fax 86 27 67 24 vm@vming.dk Udført af: JH 1 af

Læs mere

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang Ø.Hornum Børnehave IIIn Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang, Øster, Hornum Børnehave Indhold INDLEDNING... 3 EJENDOMMENS DATA... 3 DOKUMENTER... 3 KONKLUSION...

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lærkevej 39 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-003965 Energikonsulent: Kenneth madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TOTAL-TJEK

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

Spar energi med garanti. - ideer til sikker isolering

Spar energi med garanti. - ideer til sikker isolering Spar energi med garanti - ideer til sikker isolering Indledning I denne lille brochure kan du få et overblik over mulighederne for efterisolering med Rockwool stenuldsgranulat og de deraf følgende energibesparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Fuglevænget 43 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-019123 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Transmissionstab er udregnet for hver enkel boligblok. Varmetab fra rørinstallationer er udregnet samlet og placeret under bygning 1.

Transmissionstab er udregnet for hver enkel boligblok. Varmetab fra rørinstallationer er udregnet samlet og placeret under bygning 1. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skæring Parkvej, Egå 114-1 Postnr./by: 8250 Egå BBR-nr.: 751-891482 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Porsevænget 32 Postnr./by: 2800 Lyngby BBR-nr.: 159-108325 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Vejledning... 2 Tung ydervæg/hulmur... 3 Let ydervæg... 18 Tungt erhverv... 22 Dør/vindue... 27 Kældervægge... 30 1 Vejledning Forudsætninger linjetab

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14 110 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Moseparken Søborghus Alle 27 2860 Søborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 28. februar 2014 Til den 28. februar 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Da der blev indført nye og strammere Regler for varmetab i BR10, blev det unægteligt vanskeligere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 42 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000699 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Varmerør isoleres 80 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Varmerør isoleres 80 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Centervej 18N Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-114548 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Efterisolering er en god investering

Efterisolering er en god investering Efterisolering er en god investering Valget er let efterisolér nu! allergivenligt indeklima større boligkomfort lavere energiforbrug højere boligværdi energimærkning bedre pladsudnyttelse Mange parcelhuse

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kringsager 22 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-196995 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Kolben 15 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. januar 2014 Til den 13. januar 2024. Energimærkningsnummer 311033525

Læs mere

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: SIDE 1 AF 42 Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-003659-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 MWh Fjernvarme, 333 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 MWh Fjernvarme, 333 kwh el SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kløvervang 9 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-092335 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro OVERSÆTTELSE WLiK Professor i overførsel af varme og stoffer ved Rheinisch-Westfälische techniche Hochschule Aachen, professor Dr. Ing. R. Kneer Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning November 2004 Indholdsfortegnelse Kort beskrivelse af vejledning 3 Procedurebeskrivelse 4 Bilag: Teknisk vejledning 6 Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Ejer: Nr.: Udstedt: Gyldig til: [Firmanavn] MD-XXXXX-DA xx-xx-xxxx xx-xx-xxxx 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Råmaterialer

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bangsvej 1 Postnr./by: 8641 Sorring BBR-nr.: 740-000268 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd

Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd Stenløse Kommune Stenløse Syd Billigste køb? 1 kvm beklædningsbrædder lærk, ubehandlet 1 kvm beklædningsbrædder fyr, trykimprægneret.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skæring Parkvej 3A Postnr./by: 8250 Egå BBR-nr.: 751-891555 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing.

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bryndumdamvej 36 Postnr./by: 6715 Esbjerg N BBR-nr.: 561-015007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BAG FACADEN. Projektinspiration. med Gyproc THERMOnomic Ydervægge. Med lette Gyproc bagvægge opnår man:

BAG FACADEN. Projektinspiration. med Gyproc THERMOnomic Ydervægge. Med lette Gyproc bagvægge opnår man: BAG FACADEN Med lette Gyproc bagvægge opnår man: Energieffektive løsninger Ventilerede facadeløsninger Tør byggeproces Slanke skeletkonstruktioner Dokumenterede løsninger Ressourcebesparelser Projektinspiration

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Viaduktvej 6 Postnr./by: 6360 Tinglev BBR-nr.: 580-015339 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud Midtgaard

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Kløvermarken 2 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011076-004 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Isolere uisolerede varmerør i kælder. 3.8 MWh Fjernvarme 2060 kr. 5808 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Isolere uisolerede varmerør i kælder. 3.8 MWh Fjernvarme 2060 kr. 5808 kr. 2. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jens Baggesens Vej 33 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-222408 Energikonsulent: Carsten Stig Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4

Læs mere

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mosegård Park 66 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-002079 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hejsagervej 89 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-005905 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ørbækvej 10 Postnr./by: 5683 Haarby BBR-nr.: 420-10280 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004533 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3003 m³ Naturgas - 7536 kwh Elvarme, -88 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3003 m³ Naturgas - 7536 kwh Elvarme, -88 kwh el SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Uge Bygade 14 Postnr./by: 6360 Tinglev BBR-nr.: 580-015061 Energikonsulent: Henry Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: INTSCICON

Læs mere

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement.

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement. Prøvningsrapport Sag nr. 7-115 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Lodskovvej 5 5863 Ferritslev Fyn Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. december 2012 Til den 11. december 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Karenvej 7 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-061040 Energikonsulent: Marie-Louise Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere