Mikroflis. - et oplæg til diskussion - Skal Skive Kommune dyrke/anvende energipil?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mikroflis. - et oplæg til diskussion - Skal Skive Kommune dyrke/anvende energipil?"

Transkript

1 Mikroflis - et oplæg til diskussion - Skal Skive Kommune dyrke/anvende energipil?

2 Mikroflis Overordnet problemstilling Hvordan anvendes mikroflis mest hensigtsmæssigt mhp. at løse CO2-reduktionsopgaven i Skive Kommune? I hvilken grad kan dyrkning af Energipil være en del af denne løsning? Herunder i hvilken fysisk form vil det være mest hensigtsmæssigt at anvende energipil og kan energipil løse andre miljømæssige problemstillinger. Delproblemstillinger og spørgsmål 1. Om mikroflis generelt: 1.1. Hvad er mikroflis? 1.2. Hvad kan mikroflis fremstilles af? 1.3. Hvordan opmåler man flis? 1.4. Hvordan er kvaliteten i de emner, der kan fremstilles mikroflis af? 1.5. Hvor kan mikroflis anvendes i Skive Kommune? 1.6. Hvor stor en reduktion i CO2 opnås der ved at gå over til mikroflis? 1.7. Hvem kan levere disse emner? 1.8. Hvad koster disse emner? 2. Om energipil generelt 2.1. Hvad er energipil? 2.2. Hvilke miljøeffekter kan man opnå ved dyrkning af pil? 2.3. Hvordan dyrker man energipil? 2.4. Hvad kan man forvente i udbytte fra dyrkning af energipil? 2.5. Hvordan høster, bearbejder og lagre man energipil? 2.6. Hvordan ser driftsøkonomien generelt ud i produktion af energipil? 3. Om produktion i Skive Kommune 3.1. Hvad ville være afgørende for at Skive Kommune selv skulle producere energipil/mikroflis? 3.2. På hvilke arealer kunne Skive Kommune producere energipil? 3.3. Hvem ville være involveret i en sådan produktion? 3.4. Hvad vil en produktion kræve af arbejdstimer? 3.5. Hvem skulle tage sig af denne produktion? 3.6. Hvilke lovgivningsmæssige hensyn er der at tage ved en sådan produktion? 3.7. Hvordan kunne en produktionsplan i Skive Kommune se ud? 3.8. Hvad kan denne produktion dække af behov i Skive Kommune? 3.9. Hvordan ville CO2-regnskabet se ud ved en sådan produktion? Hvordan ville driftsregnskabet se ud for denne produktion? 4. Om levering af mikroflis fra en anden producent 4.1. Hvilke andre producenter kunne der være tale om? 4.2. Hvor meget kan de levere? 4.3. Hvordan dækker det behovet i Skive Kommune? 4.4. Hvordan ville CO2-regnskabet se ud ved brug af leverandører? 4.5. Hvordan ville økonomien se ud ved anvendelse af leverandører?

3 1. Om mikroflis generelt: 1.1. Hvad er mikroflis? At fyre med flis er ikke noget nyt, flis er faktisk anvendt til fyringsformål længe inden, nogen havde tænkt på at presse træpiller. I mange år var det overvejende skovflisen der blev anvendt til fyring, hvilket stillede særlige krav til fyringsanlæget, som omrører, store og kraftige snegle til fremføring af flisen. Derfor var det typisk i størrer fyringsanlæg flisen blev anvendt. De seneste 25 år er der blevet udviklet mange mindre anlæg, der kan anvende flis. Men først de senere år er nogen begyndt på tilpasse flisen til de mindre anlæg. Brændværdien i 1 kg flis og 1 kg træpiller er den samme ved samme vandprocent. Ulempen ved træflisen er en større volumen, denne fylder ca. 3 gange mere en træpiller. Besparelsen ved at skifte fra træpiller til træflis kan ligge mellem 25 og 50 %, hvis man ser bort omkostningerne ved, at stokeren skal fyldes flere gange. Mikroflis som begreb er opfundet af Thomas Nørgaard, HYBREN 1, som fortrinsvis arbejder med en særlig kombineret oliepresse og stokerfyr. Men Thomas interesserer sig også for pillefyring. I den sammenhæng er han faldet over PC-Staal, som har udviklet en flishugger, der laver flis i størrelsesordningen ca.13x13x5-6 mm. Denne flisstørrelse kalder han mikroflis, idet den egner sig til at gå i et almindeligt pillefyr. Mikroflis hører under kategorien Fin flis i ifølge Videnblad nr.: 160, 11. januar 2001, Ny godkendt kvalitetsbeskrivelse for brændselsflis, Videncenter for Halm- og Flisfyring 2. Firmaet A-flis, Flis og Biobrændsel 3 kører med nogle andre betegnelser. Her sammenligner de deres egne kategorier MiniFlis, PilleFlis og StokerFlis, som er sorteret således: Miniflis Pilleflis Stokerflis 0-15 mm mm mm. De tre Sorteringer ses til højre: Øverst venstre "MiniFlis" Øverst højre "StokerFlis" Nederst "PilleFlis" A-Flis oplyser at Miniflis er den mindste flis størrelse der findes på markedet, men de oplyser ikke hvad denne flisstørrelse egner sig til. PilleFlis kan køre i de fleste pille/stoker fyr. Dog skal anlægget være kraftigt bygget, idet træflis ikke giver efter som træpiller. De mindre påbygningsbrændere kan normalt ikke anvendes til denne størrelse. StokerFlis kan kun køre i rigtige stokerfyr dvs. anlæg der er beregnet til flis med omrører og kraftige gear motorer til fødesnegle.

4 Desuden beskriver de Grovflis af løv/nåletræ med en sortering på 40+ mm (ses øverst til højre), og Usorteret løv/nåle-træ med en sortering på (ses nederst til højre). Grovflis kan som brændselsflis kun benyttes i meget store anlæg. Usorteret løv/nåle-træ kan også anvendes til fyringsformål. Her kræves dog en meget kraftige stoker enhed, da der kan forekomme flis stykker op til 100 mm Hvad kan mikroflis fremstilles af? Skov & Landskab forsker i produktion og brug af træ til energi, både til opvarmning, elektricitetsproduktion og brændstof. 4 og 5. I deres publikationer kan man læse at en stor del af skovenes træ bruges til brænde og skovflis. Forbruget af brænde udgør cirka kubikmeter træ, der erstatter cirka tons olie. Dette forbrug har været ret konstant i de sidste ti år. Forbruget af skovflis er steget fra cirka kubikmeter flis i 2001 til cirka kubikmeter i 2003, der erstatter cirka tons olie. Fra tidligere at være et biprodukt i skovbruget er fremstillingen af flis efterhånden blev et af hovedprodukterne. Størstedelen af den flis der produceres, kommer fra tynding af yngre nåletræbevoksninger, men der kan med fordel produceres flis i mange forskellige skovtyper. Her er nogle typiske flisningsopgaver: 1. og 2. gangs tynding i nåletræ Tynding i yngre løvtræ Hugst i klima- og insektskadede bevoksninger Oprydning i juletræsbevoksninger og bevoksninger, hvor der produceres pyntegrønt Renafdrift af bjergfyr Fjernelse af ammetræer, der har hjulpet mere følsomme træarter gennem kulturfasen Rydning af heder og andre naturarealer for træopvækst Fjernelse af top-ender og hugstaffald efter f.eks tømmerproduktion.

5 I de fleste tilfælde vil flisning være den mest økonomiske og rationelle løsning ved de første gennemhugninger i nåletræ. Iblandet nåletræ er det særlig fordelagtigt, da man undgår at sortere træarterne i forskellige bunker, og afsætte dem hver for sig. Ved tyndinger i yngre løvtræ kan flisning også være den bedste løsning, men her skal man sammenligne med muligheden for at træet eventuelt bliver solgt som brænde evt. som sankebrænde. Man skal væree opmnærksom på, at løvtræflis har et højre energiindhold pr. rummeter og dermed har en højre pris end nåletræflis. For at flisning skal kunne betale sig, skal der produceres en vis mængde. Som tommelfingerregel skal bevoksningen være mindst ½ ha eller der skal være flere bevoksninger indenfor en lille køreafstand, så omkostningerne til flytning af maskiner minimeres. Energipil er et godt alternativ til produktion af flis, hvad enten det er til eget stokerfyr eller til videresalg. Pil har været anvendt som kulturplante i århundreder til redskaber, tøndebånd, kurveproduktion og flethegn. Med henblik på produktion af flis til energiformål har pil kun været dyrket få år her i landet, og flisen anvendes på nuværende tidspunkt kun i begrænset omfang i varmeværker i Danmark, skrev Videncenter for halm- og flisfyring i Pileflis er godt som biobrændsel. Brændværdien er i forhold til olie 2-3 kg. pr. liter olie alt afhængig af vandindholdet. Skal pilen anvendes direkte til flis, høstes og flises de i én arbejdsgang, men flis kan også høstes som helskud og transporteres til lagring i store stakke f.eks. i udkanten af marken. Derved vil man undgå lagerproblemer. Høstes pilen ved direkte flisning, bør det ske i forbindelse med levering til f.eks. et kraftvarmeværk, som kan afbrænde flisen med den høje vandprocent, ca. 50 %, da det friskhøstede flis ikke er lagerstabil på grund af det høje vandindhold og et højt indhold af let omsættelige plantedele Hvordan opmåler man flis? En rummeter flis er også 1 x 1 x 1 meter, men fastmassetallet varierer en smule med flistypen. Flis opmåles som regel, når det er læsset i containere. Efter lagring fylder flisen mindre, da den nedbrydes og synker sammen. Man regner med et svind på ca. 1 % pr. måned. Ved at gå ind på web-adressen: kan man finde oplysninger om, hvordan man beregner mængden af flis ved tyndinger Hvordan er kvaliteten i de emner, som der kan fremstilles mikroflis af? Kvaliteten af flisen har betydning for både forbrændingen og for driften af de interne transportsystemer på varmeværkerne. Kvaliteten har derfor afgørende betydning for prisfastsættelsen. Flis kvaliteten afhænger af: Flisens størrelse og ensartethed Energi og vandindholdet Mængden af urenheder Flisens størrelse På de fleste danske fjernvarmeværker skubbes flisen ind i kedlen og forbrændes på en trapperist. Disse værker ønsker en grov flis, som er let at blæse luft igennem. Ofte kan partikel størrelsen ikke blive stor nok, men samtidigt må der ikke følge en masse lange stikkere med i flisen. Enkelte fjernvarmeværker og alle mindre fyringsanlæg er derimod konstrueret til finthugget flis og kan ikke indføre den grove. Dette giver en indikation af, at der er meget forskellige krav til fliskvaliteten

6 afhængig af hvor flisen aftages. Det er derfor vigtigt at forstå kundens behov og anvendelses formål. Energi og vandindhold Urenheder Vandindholdet i flisen er af stor betydning for flisens energiindhold og dermed også for kvaliteten. Et stort vandindhold giver et lavere energiindhold i flisen. De fleste flisfyrede varmeværker kan anvende flis med op til 55 % vandindhold, men det afhænger af værkets opbygning og kan derfor variere fra værk til værk. Våd flis har yderligere den ulempe, at den klumper sig sammen og kan forårsage driftsforstyrrelser på anlægget. Skovflis må ikke indeholde sten, jord, metalgenstande og andre fremmedlegemer, der slider på anlægget eller forårsager driftsstop. Træaffald som høvlspåner, afskæringer fra møbelindustri eller bygningsaffald må ikke blandes i skovflis, hvis det skal bruges til fyringsformål Hvor kan mikroflis anvendes i Skive Kommune? Mikroflis kan anvendes i alle kommunale bygninger hvor der nu anvendes fossile brændsler (Naturgas) og i private bygninger. Spørgsmålet er mere om der kan tilbydes flis nok, og om prisen er konkurrencedygtig i forhold til olie/naturgas Hvor stor en reduktion i CO2 opnås der ved at gå over til mikroflis? Naturgas afgiver 2050 gram CO2 /m3. 1 m3 naturgas ~10 kwh. eller 1 liter olie 1 liter olie ~ 2,5 kg. tør flis Dermed udleder 2,5 kg. tør flis i princippet tilsvarende 2050 gram CO2 - men træ og energipil er CO2 neutral. Hvor mange m3 naturgas bruger vi i Skive kommune?

7 1.7. Hvem kan levere disse emner? I øjeblikket findes tilbuddet om Mikroflis defineret til størrelsen 13x13x6 mm. ikke på markedet. Produktet er udelukkende defineret af flishukkerens kapacitet. A-flis tilbyder et lignende produkt: Flis sorteret i størrelse 0-15mm, som de kalder "MiniFlis" Skovflis: HedeDanmark Skov & Naturstyrelsen A-flis Energipilflis: Skive Kommune? 1.8. Hvad koster disse emner? Flisen er fremstillet af rent stokke træ, dvs. intet affaldstræ og dermed et 100 % rent natur produkt. Pris eksempler: v/ 10 % fugt kr pr. ton. v/ 20 % fugt kr. pr. ton. Priserne er inkl. moms. 2. Om energipil generelt 2.1. Hvad er energipil? Energipil dækker over en række forskellige pilearter og sorter der dyrkes i såkaldt kort-rotation, dvs med høstcykler på mellem 1 og 4 år. Energipil som biobrændsel anses for at være et mere vedvarende brændstof end de fossile brændsler såsom kul, olie eller naturgas. Udviklingen af pil som en energiafgrøde dyrket i kort rotation startede i Sverige i 1970'erne. I Sverige dyrkes der i dag (2006) ca ha. med energipil. Energipil som en energiafgrøde er i kraftig vækst i en række europæiske lande, især i England og Polen hvor der plantes relativt store arealer i disse år. Ud over at producere CO2 neutral energi er energipil også med til at begrænse udvaskningen af næringsstoffer såsom kvælstof på grund af dens lange vækstsæson og dybe rødder. I Danmark gennemføres forskning i energipil på Det Biovidenskabelige Fakultet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet samt andre steder. Der findes nogle få firmaer i Danmark som beskæftiger sig kommercielt med energipil. 8 Hurtige fakta om energipil: Energipil er CO2 neutral. 1 ha. energipil = ca. 20 t. frisk vægt pr. år. 1 ha. energipil = ca l. olie. Anvendes til fordampningsanlæg på åben land Minimal brug af sprøjtemidler, kan dyrkes økologisk.

8 Rensning af spildevand. Gylle kan med fordel spredes i store mængder på jord med pil = Non food. Gror omkring 2 m. om året - og op til 10 cm om dagen. Høstets hvert 2-4 år. Kan høstes gentagne gange i de ca. 25 år de 'lever'. Pil kan bruge op til 5 mm vand om dagen. (derfor er den velegnet til renseanlæg som hyberaktiv plante). 1 m2 pil giver 6-10 m2 bladareal = stort lysoptagelse. 1 liter olie = 2,5 kg. tør flis = 4,5 kg flis (direkte høst) med, 50% vandindhold. Pil er anerkendt som non-food-afgrøde uden kontrakt. Dvs at man må både gøde og behandle med kemikalier. Pil er ideel til plantning på vandindvindingsområder idet 'lysåben skov' giver den bedste renseeffekt Hvilke miljøeffekter kan man opnå ved dyrkning af pil? Pil har en meget lang vækstperiode ca. 25 år. Igennem denne periode, er de med til at sikre grundvandet, da de suger energi fra undergrunden. Der er målinger der har vist, at pil i vækstperioden har forbrugt op til 5 mm vand i døgnet. Pil er i miljømæssig sammenhæng blevet anerkendt for sin evne til at optage forskellige former for uønskede partikler i forurenet jord, havnesediment m.v. Der udplantes pil for at optage de mobile tungmetaller der så senere ved afbrænding separeres. Skitsen nedenfor giver en fornemmelse af mulighederne. 9 Region Midt sidder for bordenden i et projekt, der vil undersøge Produktion af energi og miljø ved dyrkning af pil på miljøfølsomme arealer. Projektparterne er Agro Tech i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Vestjysk Landboforening, Aarhus Universitet DJF, Ringkøbing-Skjern Kommune og Holstebro Kommune. Projektet kører over tre år i to faser, hvor første fase er gennemført i Første fase en forberedende fase, der handler om at skabe grundlag for at inddrage så mange lodsejere som muligt i produktion af pil og miljø samt sikre mulighed for afsætning af energipil. Anden fase er hovedprojektet, hvor det handler om at dyrke energipil på

9 1.500 ha, som årligt skal levere tons tørstof af pileflis til lokale fjernvarmeværker, hvilket svarer til 3,5% øgning af Regionens produktion af vedvarende energi fra biomasse. Resultatet af første fase foreligger i en rapport af med ovennævnte titel 11. Her fremgår det af resuméet: Flere undersøgelser har vist, at udvaskningen af nitrat er betydeligt lavere fra arealer med pil end fra arealer med traditionelle landbrugssædskifter. Fra pilearealer ligger udvaskningen i størrelsesordenen kg N/ha/år, mens den for traditionelle sædskifter i oplandet til Ringkøbing Fjord ligger i størrelsesordenen kg N/ha/år. Ved omlægning fra traditionelt sædskifte til piledyrkning vil der således kunne forventes en reduktion i udvaskningen fra rodzonen på kg N/ha/år. Pga. retention vil den reelle reduktion i udledning af kvælstof til grundvandet eller til fjordene være mindre. Retentionen kan svinge imellem 10 og 90 %, men vil typisk ligge i størrelsesordenen 50 %. Den største miljøeffekt ved omlægning af pil vil derfor opnås på arealer med lille reduktion. Hvis der omlægges til pil fra permanent brak eller fra vedvarende græs, kan der ikke ventes nogen større virkning på kvælstofudvaskningen. Den hidtidige anvendelse af arealet er derfor af stor betydning for, om der opnås nogen miljøeffekt ved omlægning til piledyrkning. For de udpegede arealer med potentiel vintervådlægning vil kvælstof i overfladevand fra oplandene i nogen udstrækning kunne denitrificeres, når det passerer det vådlagte areal, og reduktionen i kvælstofudvaskningen til fjordene antages at være i størrelsesordenen kg N/ha/år. Miljøeffekten vil dog afhænge særdeles meget af lokale omstændigheder. Der er kun begrænset viden om drivhusgasbalancen ved piledyrkning, men det antages, at der fortrænges ca. 14 tons CO2-ækvivalenter pr. ha pr. år ved at substituere naturgas til kraftvarme med pileflis. Energiudbyttet ved piledyrkning er ca. 20 gange større end energiinputtet, hvilket er en bedre energibalance end for mange andre afgrøder Hvordan dyrker man energipil? Nedenfor gengives Landscentrets dyrkningsvejledning for energipil. Der findes en række andre vejledninger, hvor den simpleste er landskontorets folder 12. Desuden findes et omfattende dokument, hvor Rasmus Nørlem i hans afsluttende projekt på Landbrugsteknikerstudiet fortæller hvordan pil skal dyrkes. Rapporten 13 er skrevet i 1998 og lider derfor nogle steder under gammelt talmateriale. Energi-pil Dyrkningsvejledning Indledning Pil (Salix sp.) kan anvendes til en række formål, f.eks. flethegn, faskiner, flettede kurve og biobrændsel. Dyrkningsvejledningen er udarbejdet med henblik på afsætning af biomassen som biobrændsel.

10 Pil må dyrkes på udtagne arealer efter forskrifterne i Direktoratet for FødevareErhvervs nonfoodvejledning og har derfor til og med 2008 været et alternativ til braklægning. Pil kan også dyrkes på almindelige betalingsrettigheder, og i så fald skal der tegnes en energikontrakt med en godkendt opkøber, se Støtte Figur 1 Foto: Søren Ugilt Larsen til energiafgrøder Vejledning for producenter samt diverse blanketter. Afsætning af pil til kraft-/varmeproduktion vil ofte foregå i konkurrence med skovflis. Princippet for dyrkning af pil til energi bygger på pilens gode evne til at danne skud fra stødet efter at være høstet. I plantningsåret dannes 1 til 4 skud pr. stikling. Efter 3 til 5 år kan pil høstes første gang. Herefter kan dyrkningen begynde forfra med udvikling af nye skud. En pilekultur kan høstes hvert andet til tredje år i en kulturperiode på 20 til 30 år. I visse tilfælde kan høst hvert år være relevant. Kulturen kan dyrkes, høstes og håndteres rationelt ved anvendelse af nyudviklet teknik.

11 Etablering Jordtyper Pil kan dyrkes på forskellige jordtyper. Den tåler oversvømmelse i kort tid i vækstsæsonen og i længere tid uden for vækstsæsonen, dvs. i efterårs- og vinterperioden. Jordtyper, der sikrer en god vandforsyning, er velegnede. På lette jordtyper uden vanding bliver udbyttet ustabilt. Bemærk at der er risiko for, at rødder fra pil kan tilstoppe dræn. Ved produktion af pil på lavbundsjorde skal man være klar over, at det kan medføre problemer med pasning og høst af afgrøden. Det kan evt. være aktuelt med særligt udstyr såsom montering af bælter i stedet for hjul. Figur 2 Pil trives bl.a. i forholdsvis fugtig jord og kan tåle oversvømmelse i kortere eller længere perioder. Foto: Søren Ugilt Larsen Kloner Vælg kloner som er velegnede til mekanisk høst. Det vil sige kloner med en høj lige stamme uden sidegrene. Der skal samtidig lægges vægt på klonens evne til at modstå et angreb af rust, da rust optræder udbredt og regnes for den alvorligste skadevolder. Stiklinger Høst og tilberedning af stiklinger, herunder afkortning til 20 cm længde, skal ske i vinterperioden, når skuddene ikke er i vækst. Stiklingerne skal have en diameter på min. 8 mm. De skal fremstilles af etårige skud, som ikke er krogede. Det vil sige, at de nederste ender og topenderne skæres af. Desuden skal tynde skud frasorteres. Til visse plantemaskintyper anvendes pileskud i længder af 2-3 m som udgangspunkt for plantningen, idet maskinen kan afkorte til passende stiklingelængde. Fra høst til udplantning om foråret skal helskuddene eller stiklingerne opbevares i fryserum ved en temperatur på minus 4 C. Når de tages ud af fryserummet om foråret, begynder de hurtigt at gro. Det er derfor vigtigt, at tiden fra udtagning af fryserum til plantning begrænses. Stiklingerne skal under transport og opbevaring holdes fugtige og beskyttes mod direkte sollys. De kan med fordel sættes i vand et døgn før plantning, hvis udviklingen af skud og rødder ikke er begyndt. Plantning Stiklinger skal plantes tidligt om foråret i et veltilberedt plantebed, som er fri for ukrudt. Det er specielt vigtigt, at kvik og andet rodukrudt er bekæmpet før plantning. Græsser og frøukrudt Figur 3 Plantning af pil. Foto: Søren Ugilt Larsen

12 er alvorlige konkurrenter til pil, som i plantningsåret har en begrænset konkurrenceevne. Der skal plantes ca stiklinger pr. ha. Stiklingerne bør plantes i dobbeltrækker med en rækkeafstand på ca. 75 cm og 150 cm mellem dobbeltdækkerne. Herved er det muligt at køre i kulturen med landbrugsmaskiner uden at beskadige skuddene. Afstanden mellem planterne i rækkerne er cm. Stiklinger, der er skåret af et år gamle skud, og som har en længde på 20 cm, er velegnede til etablering af pilekulturen. Stiklingerne skal plantes med topenden opad i en dybde, så højst et par cm er over jordoverfladen. Der eksisterer også plantningsmetoder, hvor stiklingerne placeres vandret. Der er udviklet flere typer af plantemaskiner, der er specielt velegnede til pil. For at sikre fremspiringen er det en forudsætning, at der opnås god kontakt mellem stiklingen og den omgivende jord. Plantemaskinerne trykker normalt jorden godt til omkring stiklingerne, men ved etablering af pil på marker med en knoldet jordstruktur er der grund til at være særlig påpasselig. Der kan evt. tromles straks efter plantning. Afklipning af 1. års skuddene i 2-3 cm højde i løbet af vinteren efter udplantning vil medføre en forøgelse i antal skud pr. plante og hermed flere stammer pr. arealenhed, samt give mulighed for bekæmpelse af ukrudt. Figur 4 Stiklinger skal højst stikke et par cm op over jordoverfladen. Foto: Søren Ugilt Larsen Gødskning Kvælstof På lerjorder er der normalt ikke behov for tilførsel af kvælstof i plantningsåret. På lettere sandjorder kan der imidlertid være behov for tilførsel af kg kvælstof i juli måned allerede det første år. I de efterfølgende år skal gødskningen ske i marts/april måned. Det skal bemærkes, at væksten er særlig kraftig andet år efter etableringen, og at der på dette tidspunkt endnu kun er begrænset recirkulation af kvælstof fra bladmassen, hvilket betyder, at der bør tilføres kvælstof dette år. Figur 5 Stikling på ca. 20 cm længde. Foto: Søren Ugilt Larsen N-normen til energipil er 120 kg N/ha uanset produktionsår og høst. Fosfor og kalium Fosfor og kalium kan tilføres på én gang for hver høstperiode. Det vil sige i plantningsåret eller første produktionsår og efter høst.

13 Normen er 15 kg P/ha og 50 kg K/ha uanset produktionsår og høst. Næringsstofferne kan tilføres i form af gylle, slam, aske og/eller handelsgødning. Ukrudt Pilens vækst bliver hæmmet betydeligt, hvis der forekommer ukrudt i det første år efter plantning. En effektiv kemisk og/eller mekanisk renholdelse skal derfor udføres i plantningsåret og de efterfølgende 1-2 år. Til gengæld vil en veletableret pilekultur, der har været renholdt i de første år, være i stand til at udkonkurrere ukrudtet, uden eller med meget begrænset brug af kemisk og/eller mekanisk bekæmpelse. Før plantning Før plantning skal såvel rodukrudt som frøukrudt bekæmpes mekanisk eller med et glyphosatmiddel. Kemisk bekæmpelse I vækstperioden kan Logo anvendes mod enårig rapgræs, kvik, rajgræs og tokimbladet ukrudt i god vækst frem til pilens knopbrydning ca. medio april, men Logo må ikke anvendes efter knopbrydning. Stomp anvendes til bekæmpelse af enårig rapgræs og tokimbladet ukrudt (off-label godkendelse), se vejledning. Der opnås bedst effekt på ukrudt i fremspiringsfasen, og mens ukrudtsplanterne er små, samt når der sprøjtes på fugtig jord. Fusilade Max kan anvendes mod græsukrudt, når det er i god vækst. Matrigon kan bruges i etablerede pilekulturer til pletsprøjtning af tidsler og andre kurvblomstrede arter, når disse er cm høje (gode temperaturforhold kræves). Glyphosat-midler kan bruges ved skærmet sprøjtning imellem rækkerne. I vinterperioden, når temperaturen er under 5 C, og kulturen er ude af vækst, kan Kerb 500 SC anvendes mod græsukrudt og nogle tokimbladede ukrudtsarter. Mekanisk bekæmpelse Alternativt kan der anvendes mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Strigling kan foretages indtil pilen er ca. 20 cm høj, derefter radrenses ugentligt eller efter behov. Sygdomme Svampesygdomme kan angribe pil. Rust Rust er den mest udbredte sygdom og den værste skadevolder i de ældre pilekloner. Figur 6 Rustangreb. Foto: Søren Ugilt Larsen

14 Angreb starter som regel i juni. Der udvikles orange sporer, som hurtigt spredes i en pilekultur. Kraftige angreb medfører mørkfarvede blade og tidligt løvfald. Bekæmpelse er ikke mulig. De moderne pilekloner har en god modstandsdygtighed. Skadedyr En pilekultur tiltrækker mange insekter, og når blomstringen af pil begynder i det tidlige forår, er pil en vigtig pollenkilde for bier. Der kan forekomme bladbiller, skudgalmyg, bladrullegalmyg og sommerfuglelarver. Bladlus kan også findes på skud og blade i nogle år. Stankelbenlarver og smælderlarver være problematiske på arealer hvor pil etableres efter græs. Skadevoldende insekter vil dog næppe forekomme i et antal, der kræver en behandling i kulturen, når den skal anvendes som bio-brændsel Hvad kan man forvente i udbytte fra dyrkning af energipil? I gennemsnit kan der forventes et udbytte fra 8 til 12 tons tørstof pr. ha pr. år under gode vækstbetingelser (Kilde: Landscentret). Udbyttets størrelse har ofte været drøftet. Tidligere forsøg viser en typisk tilvækst på ca. 10 tons tørstof pr. ha/år. Men nye og forædlede pilekloner har øget udbyttet markant, og forsøg udført på Statens Jordbrugsforskning i Foulum viser gennemsnitlige udbytter på ca. 16,7 tons tørstof pr. ha/år. Det skal i øvrigt bemærkes at dette forsøg er udført på relativt sandet jord, hvorfor endnu bedre udbytte må kunne imødeses på bedre jorder Hvordan høster, bearbejder og lagre man energipil? Pil skal høstes i vinterperioden, når bladene er faldet af og før knopbrydning om foråret. Den har da opnået en længde på 4 6 m. og en tykkelse på 3 5 cm. i brysthøjde. Pileskuddet afskæres, så den får en stubhøjde på ca cm. Det er vigtigt, at baseandelen af de høstede skud bliver siddende på stødet, da hovedparten af de næste skud kommer herfra. Pilen høstes direkte til flis eller i helskud til lagring. Ved høst er vandindholdet ca. 50 pct. Det friskhøstede flis er ikke lagerstabil på grund af det høje vandindhold og et højt indhold af let omsættelige plantedele. Friskhøstning af flis bør derfor ske i forbindelse med direkte levering til et kraftvarmeværk, som kan afbrænde flisen med den høje vandprocent. Der kan dog være store forskelle på de krav, de flisfyrede værker stiller. Høst af helskud Pil kan høstes som helskud og transporteres til lagring i store stakke f.eks. i udkanten af marken. Hele skud kan lagres i en lang periode uden problemer og anvendes f.eks. til energi i løbet af sommeren og efteråret, indtil næste års høst kan begynde i november måned. Flisning af helskuddene kan ske umiddelbart før eller i forbindelse med levering til f.eks. et varmeværk eller et kraftvarmeværk. Efter lagring af hele skud i ca. 6 måneder er vandindholdet reduceret til ca. 30 pct, og der opnås derved en bedre afregningspris.

15 Direkte høst med flisning Et af de mest rationelle systemer er en selvkørende Claas-finsnitter udstyret med et skærebord, som er tilpasset til høst af pil. Flisning sker samtidig med høst, og flisen opsamles i en container efter høsteren eller i et vogntræk, der kører ved siden af høsteren. Maskinen kan høste omkring 25 tons pr. time. Kapaciteten svarer til ca. 80 m3 flis pr. time og en effektiv høsttid på ca. 2½ timer pr. ha. Dette system er velegnet, når flisen kan leveres direkte fra marken til forbrug på et kraftvarmeværk i selve høstsæsonen. Figur 7 Montering af bælter kan være en hjælp til at kunne høste pil på fugtige arealer. Foto: Søren Ugilt Larsen Friskhøstet flis egner sig ikke til lagring og det bør kun opbevares i få uger i en markstak. I løbet af 2-4 uger vil temperaturen stige til C, og der vil derved ske et energitab. Ved opbevaring af flis i en markstak i 5 måneder vil der typisk opstå et tørstoftab på pct. Samtidig vil der udvikles en voldsom svampeflora i flisen, hvilket kan være uheldigt for arbejdsmiljøet. Lagring af flis Pileflis med et vandindhold på 50 pct. bør kun opbevares i få uger i en markstak. I løbet af 2-4 uger vil temperaturen stige til C, og der vil derved ske et energitab. Ved opbevaring af flis i en markstak i 5 måneder vil der typisk opstå et tørstoftab på pct. Samtidig vil der udvikles en voldsom svampeflora i flisen, hvilket kan være uheldigt for arbejdsmiljøet. Figur 8 Lagring af flis på fast bund sikrer, at der ved læsning ikke blandes jord i flisen. Foto: Søren Ugilt Larsen Figur 9 Pileflis. Foto: Søren Ugilt Larsen

16 2.6. Hvordan ser driftsøkonomien generelt ud i produktion af energipil? Ager Energi har udarbejdet et generelt budget for dyrkning af energipil. Budgettet er baseret på følgende forudsætninger: Etableringsomkostninger: kr pr. ha. Afskrivningsperiode: 25 år Pilen sælges på rod til Ager Energi a.m.b.a.. Alle priser er i kr./ha. excl. moms. År 0-2 År 3 og fremefter Årlig tilvækst 10 ton tørstof á 600 kr ,00 Årlig tilvækst 12 ton tørstof á kr. 600, ,00 Hektarstøtte 2.300,00 Hektarstøtte 2.300,00 Energiafgrødestøtte 235,00 Energiafgrødestøtte 235,00 Indtægter i alt 8.535,00 Indtægter i alt 9.735,00 Afskrivning 356,00 Afskrivning 356,00 Klargøring og pasning af jord 550,00 Pasning af jord 500,00 Udgifter i alt 906,00 Udgifter i alt 856,00 Resultat pr. hektar 7.629,00 Resultat pr. hektar 8.879,00 Landscentret redegør for følgende kalkuler: Kalkuler for energipil Energipil dyrkes pt. kun på et mindre areal i Danmark. Dette gør det vanskeligt at lave en generel afgrødekalkule for pil. Vi har derfor valgt at lave et regneark, hvor man selv kan regne ud, hvilket økonomisk resultat man kan forvente ud fra følgende forudsætninger: Levetid for pilekulturen Aftalt pris pr. GJ (tilbud fra f.eks. fjernvarmeværk, f.eks kr. pr. GJ) Udbytteniveau (typisk mellem 8 og 14 tons tørstof pr. ha i en velpasset pilekultur) Vandprocent (friskhøstet flis har 45-55% vandindhold, mens tørret flis ligger mellem 25-35% vandindhold) Transport (15-20 kr. pr. m 3 ) Diverse omkostninger til etablering, pleje og høst af pilekulturen. Regnearket giver mulighed for at vælge, om den første høst er i år 3 eller 4, og om der skal høstes hvert 2., hvert 3. eller hvert 4. år. Desuden kan man tilpasse kulturens levetid, dog maks. 30 år. Husk at tilpasse kulturens levetid sådan, at der høstes i sidste år ellers bliver det beregnede dækningsbidrag for lavt. Hvis der f.eks. høstes første gang i år 4 og derefter hvert 3. år, så skal levetiden sættes til f.eks. 19, 22 eller 25 år osv. Endvidere er der i regnearket mulighed for at justere priser på diverse omkostninger og at vælge omkostninger til og fra ud fra de specifikke forudsætninger. Der praktiseres i dag to høstmetoder: Direkte flisning og helskudshøst. Ved direkte flisning høstes og flises pilen i én arbejdsgang og leveres kort efter med 45-55% vandindhold. Ved helskudshøst

17 samles de høstede stammer sammen i stakke og flises først senere, når helskuddene er tørret ned til en vandprocent på %. I juli 2008 er regnearket opdateret med nye priser, og der er foretaget forskellige justeringer. Energiafgrødetilskuddet på ca. 335 kr./ha er udeladt, da det er uvist om, tilskuddet fortsætter. Kvælstofmængden er sat op jf. den øgede gødningsnorm for pil. Der er desuden tilføjet en mulighed for at regne med gødskning i både høståret og året efter høst. I tabel 1 er vist beregnede dækningsbidrag for piledyrkning ved hhv. direkte høst og helskudshøst, idet der er regnet med to forskellige niveauer af hhv. udbytte, afregningspris og gødningsudgift. Det fremgår tydeligt, at de valgte forudsætninger er afgørende for det økonomiske resultat. Følgende kommentarer kan knyttes til nogle af de væsentligste forudsætninger: Afregningspris: Efter en årrække med relativt konstante priser er flisprisen i de seneste 1-2 år steget en hel del. Selvom der er nogen forventning om fortsat stigende flispriser, er der usikkerhed omkring den fremtidige udvikling i afregningsprisen for flis. Udbytteniveau: Der foreligger desværre kun et meget begrænset datagrundlag for at forudsige høstudbyttet på forskellige jordtyper og ved forskellige gødningsniveauer under danske forhold. Et udbytte på minimum 8 tons tørstof/ha/år forventes dog at være realistisk på de fleste jordtyper, mens 14 tons tørstof/ha/år formodentlig kun vil kunne opnås på gode jorde. Gødskning: I kalkulerne er regnet med gødskning med kunstgødning, og da kunstgødningen er steget markant, udgør gødskningen en betydelig omkostning (1.150 kr./ha i de beregnede eksempler). Hvis der benyttes en mindre gødningsmængde, eller hvis der benyttes slam som gødningskilde, kan denne udgift reduceres og evt. vendes til en mindre indtægt, hvilket kan påvirke dækningsbidraget meget. Transport: Der er for direkte høst medregnet en marktransport (fra høstmaskinen til fast vej) à 80 kr./ton tørstof. I visse tilfælde vil marktransporten ved direkte høst kunne spares, hvilket vil forbedre dækningsbidraget væsentligt ( kr./ha ved udbytter på 8-14 tons ts/ha/år). Ved høst af helskud vil der typisk ikke være nogen marktransport. Høstinterval: Der er for direkte høst regnet med høst først gang i år 4 og derefter høst hvert 3. år og en samlet levetid for kulturen på 22 år. For helskudshøst er der regnet med høst første gang i år 4 og derefter hvert 4. år og en samlet levetid for kulturen på 22 år. Dækningbidraget øges generelt, når intervallet mellem høst øges fra 2 til 3 eller 4 år, men ændringen er moderat i forhold til betydningen af de førnævnte variable. Stordriftsfordele: Der er kun få erfaringer mht. hvilke stordriftsfordele, der vil kunne opnås, hvis piledyrkning med tiden udvikler sig til et større forretningsområde, f.eks. med videreudvikling af maskiner mv. På grund af de mange faktorer, som ikke kendes nøjagtigt for piledyrkning, er det vanskeligt at lave en mere præcis og generel forudsigelse af det økonomiske resultat ved piledyrkning, og det store spænd i beregnede dækningsbidrag afspejler også usikkerheden. Ved at anvende egne forudsætninger i kalkulerne vil man dog i nogen grad kunne indkredse det forventede dækningsbidrag.

18 Tabel 1. Dækningsbidrag (DB2, kr./ha/år) ved piledyrkning med hhv. direkte høst og helskudshøst efter finansiering af stykomkostninger og maskin- og arbejdsomkostninger. Dækningsbidraget er beregnet ved forskellige forudsætninger. Se teksten vedr. forudsætninger. Direkte høst Dækningsbidrag Afregningspris 40 kr./gj Lavt udbytte, 8 tons ts/ha/år Uden gødningsudgift Med gødningsudgift Højt udbytte, 14 tons ts/ha/år Uden gødningsudgift Med gødningsudgift Afregningspris 45 kr./gj Helskudshøst Lavt udbytte, 8 tons ts/ha/år Uden gødningsudgift Med gødningsudgift Højt udbytte, 14 tons ts/ha/år Uden gødningsudgift Med gødningsudgift Excel-regneark med kalkuler: Kalkule for energipil - direkte flisning 10 Kalkule for energipil - helskudshøst Om produktion i Skive Kommune 3.1. Hvad ville være afgørende for at Skive Kommune selv skulle producere energipil/mikroflis? 3.2. På hvilke arealer kunne Skive Kommune producere energipil? Vådområder, landbrugsjord, steder hvor der nu er problemer med udvaskning af næringsstoffer 3.3. Hvem ville være involveret i en sådan produktion? 3.4. Hvad vil en produktion kræve af arbejdstimer? Ager Energi beskriver en dyrkningsplan i deres folder 12, som giver et indtryk af, hvilke opgaver der er forbundet med dyrkning af energipil: I etableringsfasen er pil meget sårbar overfor konkurrence fra ukrudt, hvorfor effektiv ukrudtsbekæmpelse i de første 1-2 år er en vigtig og væsentlig forudsætning for en vellykket etablering. Det anbefales derfor, at følge nedenstående dyrkningsplan, og som minimum opfylde de fremhævede punkter.

19 Før plantning Puds marken af hvis det er nødvendigt (gammel brak). Sprøjt med glyphosatmiddel. Supplér evt. med flere glyphosatsprøjtninger. Pløj og harv marken. Etableringsåret efter plantning Troml marken, hvis ikke jorden slutter tæt til stiklingerne. Sprøjt med Logo inden pilen sætter skud vent dog nogle dage indtil snitfladen på stiklingerne er tørret ind. Bekæmp ukrudt i vækstsæsonen med: o Logo (der er ikke gennemført kontrollerede forsøg med Logo i vækstsæsonen, hvorfor anvendelse skal ske med forsigtighed). o Stomp mod enårig rapgræs og tokimbladet ukrudt (off-label). o Fusilade Max mod græsukrudt. o Matrigon til pletsprøjtning af bl.a. tidsler. o MCPA mod bl.a. agerpadderokke og agersnerle (offlabel). Supplér eventuelt den kemiske behandling med mekanisk ukrudtsbekæmpelse ved f.eks. strigling, radrensning eller rækkefræsning. Efter etableringsåret Afklip 1-årsskuddene i løbet af vinteren. Skuddene afklippes ca. 2-3 cm over jorden. For at mindske risikoen for sygdomsangreb bør skuddene afklippes med et så rent snit som muligt. Den bedste løsning er en finger- eller hegnsklipper, men slå maskiner og brakpudsere kan også anvendes. Når temperaturen er under 5 C og pilen er ude af vækst, kan der sprøjtes med Kerb 500 SC mod græsukrudt og visse tokimbladede ukrudtsarter. 1. vækstår I det tidlige forår inden pilen sætter nye skud sprøjtes med Logo. I vækstsæsonen kan behandlingen fra plantningsåret om nødvendigt gentages. Efter 1. vækstår I løbet af 1. vækstår bør der være kommet så meget styr på ukrudtet, at pilen i årene fremover udkonkurrerer ukrudtet. Men hvis der fortsat er problemer med kraftig ukrudtsvækst fortsættes strategien fra det 1. vækstår Hvem skulle tage sig af denne produktion? kommunen alene, kommune -private og private alene 3.6. Hvilke lovgivningsmæssige hensyn er der at tage ved en sådan produktion? 3.7. Hvordan kunne en produktionsplan i Skive Kommune se ud? vinteraktivitet hvor der er ledighed og kapacitet i overskud (Vej og Park i kommunen)

20 3.8. Hvad kan denne produktion dække af behov i Skive Kommune? 3.9. Hvordan ville CO2-regnskabet se ud ved en sådan produktion? Hvordan ville driftsregnskabet se ud for denne produktion? 4. Om levering af mikroflis fra en anden producent 4.1. Hvilke andre producenter kunne der være tale om? Firma Produkt Produktinformation Pris kr./m 3 HedeDanmark a/s Klostermarken Viborg T: F: Brændselsflis Skov- og Naturstyrelsen Kontakt for erhversmæssig salg af skovflis er Skovfoged Paul Andersen, Tlf.: A-flis Ugledigevej Vordingborg Telefon: Mobil: Web: NRGI Træpiller24 Harrislee hotline: dansk mobil Brændselsflis Brændværdien i 1 kg flis og 1 kg træpiller er den samme ved samme vandprocent. Ulempen ved træflisen er en større volumen, denne fylder ca. 3 gange mere en træpiller. Besparelsen ved at skifte fra træpiller til træflis ligger mellem 25 og 50% Så hvad betyder det at man skal løbe et par gange mere for at fylde stokeren. Træpiller 8 mm - løs vægt Træpiller 8 eller 6 mm Træflis produceres lokalt, og forsyningen påvirkes minimalt af international uro eller ændret efterspørgsel i fjerne egne af verden. Det giver høj forsyningssikkerhed og har samtidig medvirket til stor prisstabilitet. Prisen er i dag ikke meget højere en for 20 år siden. Det er resultat af en effektiv konkurrence blandt udbyderne i Østersøregionen og en målrettet procesoptimering af den danske produktion. Flisen er fremstillet af rent stokke træ, dvs. intet affaldstræ og dermed et 100% rent natur produkt. Brændværdi: 4600 kcal. Vandindhold: 7 % Askeindhold: 0,40 % Paller med 960 kg i sække (indhent tilbud) kr pr. ton v/ 10% fugt v/ 20% fugt kr. pr. ton. priserne er inkl. moms ,00 (1500) 4.2. Hvor meget kan de levere? HedeDanmark har et målrettet tilbud til kraftvarmeværker og vil derfor kunne levere efter behov Hvordan dækker det behovet i Skive Kommune?

Pil. Etablering. Foto: Søren Ugilt Larsen

Pil. Etablering. Foto: Søren Ugilt Larsen Side 1 af 5 Pil Pil (Salix sp.) kan anvendes til en række formål, f.eks. flethegn, faskiner, flettede kurve og biobrændsel. Dyrkningsvejledningen er udarbejdet med henblik på afsætning af biomassen som

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom:

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Side 1 af 5 Elefantgræs Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Råmateriale til produktion af plader til f.eks. bilindustrien Tækkemateriale Vækstmedium (som spaghnumerstatning)

Læs mere

Flerårige energiafgrøder

Flerårige energiafgrøder Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved

Læs mere

Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring. 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen

Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring. 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen Høstmetoder Direkte flisning Helskudshøst Teknik Fordele/ulemper Økonomi Direkte flisning

Læs mere

Høst og økonomi i piledyrkning. Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012

Høst og økonomi i piledyrkning. Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012 Høst og økonomi i piledyrkning Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012 Kort oversigt hvad taler vi om? Arealet med energipil i DK er nu ca. 4.800 ha Dyrkes over hele landet stort set! Typiske udbytter

Læs mere

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland Tema: Energiskov Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland 0. Disposition 1. Flisindblik markedsanskuelse 2. Produktet 3. Dyrkning af pil og poppel 4. Økonomi 5. Energiskov 360 6. Afrunding 0. Flis

Læs mere

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Af Tove Urup Madsen, Søren Søndergaard og Tove Holm Vistedsen September 2012 INDHOLD 1. Sammendrag...

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET

LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET OMHU VED LAGRING ER VIGTIGT FOR AT MINDSKE TAB AF TØRSTOF OG SIKRE GOD FLISKVALITET Resultater fra lagringsforsøg 2013 Forsøg med lagring af pil og poppel i Tyskland Ældre danske

Læs mere

Dyrkning af energipil. S l 1

Dyrkning af energipil. S l 1 Dyrkning af energipil S l 1 Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af BioMprojektets evalueringsrapport, der er redigeret af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Projektledelse: Hanne Bang Bligaard, AgroTech

Læs mere

Følsomhedsanalyser for driftsøkonomi ved dyrkning af energipil. Af Søren Ugilt Larsen, AgroTech, og Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug

Følsomhedsanalyser for driftsøkonomi ved dyrkning af energipil. Af Søren Ugilt Larsen, AgroTech, og Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug Følsomhedsanalyser for driftsøkonomi ved dyrkning af energipil Af Søren Ugilt Larsen, AgroTech, og Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug December 2010 Følsomhedsanalyser for driftsøkonomi ved dyrkning

Læs mere

Dyrkning af energipil

Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil Plantekongres 2016 Herning, 20. januar 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Uffe Jørgensen & Poul Erik Lærke, AU Potentiale og barrierer ved energipil Kortlægning udført for Energistyrelsen

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse »Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Pilehøst 2012. Biobrændsel Assens A/S

Pilehøst 2012. Biobrændsel Assens A/S Pilehøst 2012 24-05-2012/jj Biobrændsel Assens A/S Konklusion: Piledyrkning indebærer mange agro-tekniske udfordringer, som overstiger normale kompetencer ved en energiproducent. Derfor bør entreprisen

Læs mere

Pilehøst vinteren 2012/2013

Pilehøst vinteren 2012/2013 04-04-2013/jj Pilehøst vinteren 2012/2013 Biobrændsel assens A/S Konklusion: Høsten i år var 1. rotation på kontrakttype II. Udbyttet dette år har været bedre end sidste år. Udbyttet beregnes vækstmæssigt

Læs mere

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord FRA MARK TIL VARMEVÆRK En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Oversigt over høstudstyr og de vigtigste fokuspunkter

Oversigt over høstudstyr og de vigtigste fokuspunkter Oversigt over høstudstyr og de vigtigste fokuspunkter Jens Bonderup Kjeldsen Forskningscenter Foulum Agenda Fokuspunkter Udvikling Høstmetoder Oversigt over høstmaskiner Lagring Hvor i Danmark sker det?

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

»Grundvandsbeskyttelse

»Grundvandsbeskyttelse »Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com

Læs mere

2. Træ som energiressource

2. Træ som energiressource 2. Træ som energiressource 2.1 Forbrugets og ressourcernes størrelse Træ er en vigtig energikilde verden over. I Danmark kommer energitræ fra skovflis, brænde, træaffald og træpiller samt i et meget beskedent

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Eller: Har energiafgrøder en fremtid i Norge? Biomasseproduktion til energiformål Raps Sukkerroe

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt,

Læs mere

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Forsøg med grøngødning i energipil

Forsøg med grøngødning i energipil Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,

Læs mere

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs

Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Ukrudtet skal bekæmpes Utilstrækkelig ukrudtsbekæmpelse i økologisk majs medfører et stort udbyttetab og en ensilagekvalitet, som ikke er velegnet til højt ydende

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Oktober 2012 Indhold Sammendrag... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

PRODUKTION AF ENERGI OG MILJØ VED DYRKNING AF PIL PÅ MILJØFØLSOMME AREALER

PRODUKTION AF ENERGI OG MILJØ VED DYRKNING AF PIL PÅ MILJØFØLSOMME AREALER PRODUKTION AF ENERGI OG MILJØ VED DYRKNING AF PIL PÅ MILJØFØLSOMME AREALER Fase 1. maj - oktober 2008 Aarhus Universitet, DJF AgroTech Dansk Landbrugrådgivning, Landscentret Vestjysk Landboforening Ringkøbing

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Vestjylland. Fokus på energipil. Der opleves i øjeblikket et stort fokus på energipil både politisk og fra jordbrugserhvervets side.

Vestjylland. Fokus på energipil. Der opleves i øjeblikket et stort fokus på energipil både politisk og fra jordbrugserhvervets side. Vestjylland Nr. 165 Temanummer energipil Fokus på energipil Dyrkning Tilskud til etablering af energiafgrøder Værdikædens sidste led Tørstofproduktion Økonomi Udover bundlinjen Alternativer til pil Konklusion

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår DIFLUFENICAN Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma DFF, reg.nr. 18-416, 1,0 l, Bayer CropScience Legacy 500 SC, reg.nr. 396-26, 1 l, Adama Northern Europe B.V. Sempra, reg.nr. 594-4,

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

Flisningsdemo den 27. september 2007 hos Søren Enggaard

Flisningsdemo den 27. september 2007 hos Søren Enggaard Flisningsdemo den 27. september 2007 hos Søren Enggaard Nordic Biomass havde den 27. september 2007 inviteret til demonstration af flishuggere til brug i energipil. Formålet var at få afprøvet nogle af

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Markedet for træflis i Danmark.

Markedet for træflis i Danmark. Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 29-1 EPU alm. del Bilag

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Træ til energiformål. Teknik - Miljø - Økonomi

Træ til energiformål. Teknik - Miljø - Økonomi Træ til energiformål Teknik - Miljø - Økonomi Videncenter for Halm- og Flisfyring 1999 2. udgave Træ til energiformål er udarbejdet i 1999 for Energistyrelsen af Videncenter for Halm- og Flisfyring (www.videncenter.dk).

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

ENERGIPIL SOM BRÆNDSEL TIL FJERNVARME. Erfaringsindsamling fra testfyringer

ENERGIPIL SOM BRÆNDSEL TIL FJERNVARME. Erfaringsindsamling fra testfyringer ENERGIPIL SOM BRÆNDSEL TIL FJERNVARME Erfaringsindsamling fra testfyringer Af Jørgen Pedersen, AgroTech Oktober 2012 Energipil som brændsel til fjernvarme Erfaringsindsamling fra testfyringer Af Jørgen

Læs mere

Behagelig og billig varme. med træpiller og træflis

Behagelig og billig varme. med træpiller og træflis Behagelig og billig varme med træpiller og træflis CO 2 Neutral Varme Stigende priser på fossile brændsler, såsom olie og gas kræver alternative og bæredygtige varmeløsninger til decentrale opvarmning.

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Oliepresser. side 1. Juni 2007

BIOENERGI kort fortalt. Oliepresser. side 1. Juni 2007 Juni 2007 Det behøver ikke at koste en bondegård at komme i gang med at presse olieholdige frø. Den mindste oliepresser koster omkring 12.000 kr. men så er kapaciteten også kun ca. 5 kg frø i timen. Urenheder

Læs mere

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Læs mere

VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ

VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Søren

Læs mere

H3-1: Danske og udenlandske forsøg med ukrudtsbekæmpelse i pil

H3-1: Danske og udenlandske forsøg med ukrudtsbekæmpelse i pil H3-1: Danske og udenlandske forsøg med ukrudtsbekæmpelse i pil Rolf Thostrup Poulsen, VFL, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT PIL

EVALUERINGSRAPPORT PIL EVALUERINGSRAPPORT PIL Evalueringsrapport Pil Af: Trine Eide Videncentret for Landbrug Flemming Gertz Videncentret for Landbrug Kurt Hjort-Gregersen AgroTech Brian H. Jacobsen Københavns Universitet Uffe

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER Der er lang vej fra dyrkning af tobaksplanter, til der står cigaretpakker på hylderne i de danske forretninger. Tobakken skal dyrkes, høstes og

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov

IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Græs er blandt det mest betydende ukrudt i både skovkulturer

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >

Læs mere

Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker

Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker Notat. 27. marts 2014 Klaus Illum Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker Svaret på spørgsmålet om, hvordan atmosfærens C-indhold (i form

Læs mere