Mikroflis. - et oplæg til diskussion - Skal Skive Kommune dyrke/anvende energipil?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mikroflis. - et oplæg til diskussion - Skal Skive Kommune dyrke/anvende energipil?"

Transkript

1 Mikroflis - et oplæg til diskussion - Skal Skive Kommune dyrke/anvende energipil?

2 Mikroflis Overordnet problemstilling Hvordan anvendes mikroflis mest hensigtsmæssigt mhp. at løse CO2-reduktionsopgaven i Skive Kommune? I hvilken grad kan dyrkning af Energipil være en del af denne løsning? Herunder i hvilken fysisk form vil det være mest hensigtsmæssigt at anvende energipil og kan energipil løse andre miljømæssige problemstillinger. Delproblemstillinger og spørgsmål 1. Om mikroflis generelt: 1.1. Hvad er mikroflis? 1.2. Hvad kan mikroflis fremstilles af? 1.3. Hvordan opmåler man flis? 1.4. Hvordan er kvaliteten i de emner, der kan fremstilles mikroflis af? 1.5. Hvor kan mikroflis anvendes i Skive Kommune? 1.6. Hvor stor en reduktion i CO2 opnås der ved at gå over til mikroflis? 1.7. Hvem kan levere disse emner? 1.8. Hvad koster disse emner? 2. Om energipil generelt 2.1. Hvad er energipil? 2.2. Hvilke miljøeffekter kan man opnå ved dyrkning af pil? 2.3. Hvordan dyrker man energipil? 2.4. Hvad kan man forvente i udbytte fra dyrkning af energipil? 2.5. Hvordan høster, bearbejder og lagre man energipil? 2.6. Hvordan ser driftsøkonomien generelt ud i produktion af energipil? 3. Om produktion i Skive Kommune 3.1. Hvad ville være afgørende for at Skive Kommune selv skulle producere energipil/mikroflis? 3.2. På hvilke arealer kunne Skive Kommune producere energipil? 3.3. Hvem ville være involveret i en sådan produktion? 3.4. Hvad vil en produktion kræve af arbejdstimer? 3.5. Hvem skulle tage sig af denne produktion? 3.6. Hvilke lovgivningsmæssige hensyn er der at tage ved en sådan produktion? 3.7. Hvordan kunne en produktionsplan i Skive Kommune se ud? 3.8. Hvad kan denne produktion dække af behov i Skive Kommune? 3.9. Hvordan ville CO2-regnskabet se ud ved en sådan produktion? Hvordan ville driftsregnskabet se ud for denne produktion? 4. Om levering af mikroflis fra en anden producent 4.1. Hvilke andre producenter kunne der være tale om? 4.2. Hvor meget kan de levere? 4.3. Hvordan dækker det behovet i Skive Kommune? 4.4. Hvordan ville CO2-regnskabet se ud ved brug af leverandører? 4.5. Hvordan ville økonomien se ud ved anvendelse af leverandører?

3 1. Om mikroflis generelt: 1.1. Hvad er mikroflis? At fyre med flis er ikke noget nyt, flis er faktisk anvendt til fyringsformål længe inden, nogen havde tænkt på at presse træpiller. I mange år var det overvejende skovflisen der blev anvendt til fyring, hvilket stillede særlige krav til fyringsanlæget, som omrører, store og kraftige snegle til fremføring af flisen. Derfor var det typisk i størrer fyringsanlæg flisen blev anvendt. De seneste 25 år er der blevet udviklet mange mindre anlæg, der kan anvende flis. Men først de senere år er nogen begyndt på tilpasse flisen til de mindre anlæg. Brændværdien i 1 kg flis og 1 kg træpiller er den samme ved samme vandprocent. Ulempen ved træflisen er en større volumen, denne fylder ca. 3 gange mere en træpiller. Besparelsen ved at skifte fra træpiller til træflis kan ligge mellem 25 og 50 %, hvis man ser bort omkostningerne ved, at stokeren skal fyldes flere gange. Mikroflis som begreb er opfundet af Thomas Nørgaard, HYBREN 1, som fortrinsvis arbejder med en særlig kombineret oliepresse og stokerfyr. Men Thomas interesserer sig også for pillefyring. I den sammenhæng er han faldet over PC-Staal, som har udviklet en flishugger, der laver flis i størrelsesordningen ca.13x13x5-6 mm. Denne flisstørrelse kalder han mikroflis, idet den egner sig til at gå i et almindeligt pillefyr. Mikroflis hører under kategorien Fin flis i ifølge Videnblad nr.: 160, 11. januar 2001, Ny godkendt kvalitetsbeskrivelse for brændselsflis, Videncenter for Halm- og Flisfyring 2. Firmaet A-flis, Flis og Biobrændsel 3 kører med nogle andre betegnelser. Her sammenligner de deres egne kategorier MiniFlis, PilleFlis og StokerFlis, som er sorteret således: Miniflis Pilleflis Stokerflis 0-15 mm mm mm. De tre Sorteringer ses til højre: Øverst venstre "MiniFlis" Øverst højre "StokerFlis" Nederst "PilleFlis" A-Flis oplyser at Miniflis er den mindste flis størrelse der findes på markedet, men de oplyser ikke hvad denne flisstørrelse egner sig til. PilleFlis kan køre i de fleste pille/stoker fyr. Dog skal anlægget være kraftigt bygget, idet træflis ikke giver efter som træpiller. De mindre påbygningsbrændere kan normalt ikke anvendes til denne størrelse. StokerFlis kan kun køre i rigtige stokerfyr dvs. anlæg der er beregnet til flis med omrører og kraftige gear motorer til fødesnegle.

4 Desuden beskriver de Grovflis af løv/nåletræ med en sortering på 40+ mm (ses øverst til højre), og Usorteret løv/nåle-træ med en sortering på (ses nederst til højre). Grovflis kan som brændselsflis kun benyttes i meget store anlæg. Usorteret løv/nåle-træ kan også anvendes til fyringsformål. Her kræves dog en meget kraftige stoker enhed, da der kan forekomme flis stykker op til 100 mm Hvad kan mikroflis fremstilles af? Skov & Landskab forsker i produktion og brug af træ til energi, både til opvarmning, elektricitetsproduktion og brændstof. 4 og 5. I deres publikationer kan man læse at en stor del af skovenes træ bruges til brænde og skovflis. Forbruget af brænde udgør cirka kubikmeter træ, der erstatter cirka tons olie. Dette forbrug har været ret konstant i de sidste ti år. Forbruget af skovflis er steget fra cirka kubikmeter flis i 2001 til cirka kubikmeter i 2003, der erstatter cirka tons olie. Fra tidligere at være et biprodukt i skovbruget er fremstillingen af flis efterhånden blev et af hovedprodukterne. Størstedelen af den flis der produceres, kommer fra tynding af yngre nåletræbevoksninger, men der kan med fordel produceres flis i mange forskellige skovtyper. Her er nogle typiske flisningsopgaver: 1. og 2. gangs tynding i nåletræ Tynding i yngre løvtræ Hugst i klima- og insektskadede bevoksninger Oprydning i juletræsbevoksninger og bevoksninger, hvor der produceres pyntegrønt Renafdrift af bjergfyr Fjernelse af ammetræer, der har hjulpet mere følsomme træarter gennem kulturfasen Rydning af heder og andre naturarealer for træopvækst Fjernelse af top-ender og hugstaffald efter f.eks tømmerproduktion.

5 I de fleste tilfælde vil flisning være den mest økonomiske og rationelle løsning ved de første gennemhugninger i nåletræ. Iblandet nåletræ er det særlig fordelagtigt, da man undgår at sortere træarterne i forskellige bunker, og afsætte dem hver for sig. Ved tyndinger i yngre løvtræ kan flisning også være den bedste løsning, men her skal man sammenligne med muligheden for at træet eventuelt bliver solgt som brænde evt. som sankebrænde. Man skal væree opmnærksom på, at løvtræflis har et højre energiindhold pr. rummeter og dermed har en højre pris end nåletræflis. For at flisning skal kunne betale sig, skal der produceres en vis mængde. Som tommelfingerregel skal bevoksningen være mindst ½ ha eller der skal være flere bevoksninger indenfor en lille køreafstand, så omkostningerne til flytning af maskiner minimeres. Energipil er et godt alternativ til produktion af flis, hvad enten det er til eget stokerfyr eller til videresalg. Pil har været anvendt som kulturplante i århundreder til redskaber, tøndebånd, kurveproduktion og flethegn. Med henblik på produktion af flis til energiformål har pil kun været dyrket få år her i landet, og flisen anvendes på nuværende tidspunkt kun i begrænset omfang i varmeværker i Danmark, skrev Videncenter for halm- og flisfyring i Pileflis er godt som biobrændsel. Brændværdien er i forhold til olie 2-3 kg. pr. liter olie alt afhængig af vandindholdet. Skal pilen anvendes direkte til flis, høstes og flises de i én arbejdsgang, men flis kan også høstes som helskud og transporteres til lagring i store stakke f.eks. i udkanten af marken. Derved vil man undgå lagerproblemer. Høstes pilen ved direkte flisning, bør det ske i forbindelse med levering til f.eks. et kraftvarmeværk, som kan afbrænde flisen med den høje vandprocent, ca. 50 %, da det friskhøstede flis ikke er lagerstabil på grund af det høje vandindhold og et højt indhold af let omsættelige plantedele Hvordan opmåler man flis? En rummeter flis er også 1 x 1 x 1 meter, men fastmassetallet varierer en smule med flistypen. Flis opmåles som regel, når det er læsset i containere. Efter lagring fylder flisen mindre, da den nedbrydes og synker sammen. Man regner med et svind på ca. 1 % pr. måned. Ved at gå ind på web-adressen: kan man finde oplysninger om, hvordan man beregner mængden af flis ved tyndinger Hvordan er kvaliteten i de emner, som der kan fremstilles mikroflis af? Kvaliteten af flisen har betydning for både forbrændingen og for driften af de interne transportsystemer på varmeværkerne. Kvaliteten har derfor afgørende betydning for prisfastsættelsen. Flis kvaliteten afhænger af: Flisens størrelse og ensartethed Energi og vandindholdet Mængden af urenheder Flisens størrelse På de fleste danske fjernvarmeværker skubbes flisen ind i kedlen og forbrændes på en trapperist. Disse værker ønsker en grov flis, som er let at blæse luft igennem. Ofte kan partikel størrelsen ikke blive stor nok, men samtidigt må der ikke følge en masse lange stikkere med i flisen. Enkelte fjernvarmeværker og alle mindre fyringsanlæg er derimod konstrueret til finthugget flis og kan ikke indføre den grove. Dette giver en indikation af, at der er meget forskellige krav til fliskvaliteten

6 afhængig af hvor flisen aftages. Det er derfor vigtigt at forstå kundens behov og anvendelses formål. Energi og vandindhold Urenheder Vandindholdet i flisen er af stor betydning for flisens energiindhold og dermed også for kvaliteten. Et stort vandindhold giver et lavere energiindhold i flisen. De fleste flisfyrede varmeværker kan anvende flis med op til 55 % vandindhold, men det afhænger af værkets opbygning og kan derfor variere fra værk til værk. Våd flis har yderligere den ulempe, at den klumper sig sammen og kan forårsage driftsforstyrrelser på anlægget. Skovflis må ikke indeholde sten, jord, metalgenstande og andre fremmedlegemer, der slider på anlægget eller forårsager driftsstop. Træaffald som høvlspåner, afskæringer fra møbelindustri eller bygningsaffald må ikke blandes i skovflis, hvis det skal bruges til fyringsformål Hvor kan mikroflis anvendes i Skive Kommune? Mikroflis kan anvendes i alle kommunale bygninger hvor der nu anvendes fossile brændsler (Naturgas) og i private bygninger. Spørgsmålet er mere om der kan tilbydes flis nok, og om prisen er konkurrencedygtig i forhold til olie/naturgas Hvor stor en reduktion i CO2 opnås der ved at gå over til mikroflis? Naturgas afgiver 2050 gram CO2 /m3. 1 m3 naturgas ~10 kwh. eller 1 liter olie 1 liter olie ~ 2,5 kg. tør flis Dermed udleder 2,5 kg. tør flis i princippet tilsvarende 2050 gram CO2 - men træ og energipil er CO2 neutral. Hvor mange m3 naturgas bruger vi i Skive kommune?

7 1.7. Hvem kan levere disse emner? I øjeblikket findes tilbuddet om Mikroflis defineret til størrelsen 13x13x6 mm. ikke på markedet. Produktet er udelukkende defineret af flishukkerens kapacitet. A-flis tilbyder et lignende produkt: Flis sorteret i størrelse 0-15mm, som de kalder "MiniFlis" Skovflis: HedeDanmark Skov & Naturstyrelsen A-flis Energipilflis: Skive Kommune? 1.8. Hvad koster disse emner? Flisen er fremstillet af rent stokke træ, dvs. intet affaldstræ og dermed et 100 % rent natur produkt. Pris eksempler: v/ 10 % fugt kr pr. ton. v/ 20 % fugt kr. pr. ton. Priserne er inkl. moms. 2. Om energipil generelt 2.1. Hvad er energipil? Energipil dækker over en række forskellige pilearter og sorter der dyrkes i såkaldt kort-rotation, dvs med høstcykler på mellem 1 og 4 år. Energipil som biobrændsel anses for at være et mere vedvarende brændstof end de fossile brændsler såsom kul, olie eller naturgas. Udviklingen af pil som en energiafgrøde dyrket i kort rotation startede i Sverige i 1970'erne. I Sverige dyrkes der i dag (2006) ca ha. med energipil. Energipil som en energiafgrøde er i kraftig vækst i en række europæiske lande, især i England og Polen hvor der plantes relativt store arealer i disse år. Ud over at producere CO2 neutral energi er energipil også med til at begrænse udvaskningen af næringsstoffer såsom kvælstof på grund af dens lange vækstsæson og dybe rødder. I Danmark gennemføres forskning i energipil på Det Biovidenskabelige Fakultet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet samt andre steder. Der findes nogle få firmaer i Danmark som beskæftiger sig kommercielt med energipil. 8 Hurtige fakta om energipil: Energipil er CO2 neutral. 1 ha. energipil = ca. 20 t. frisk vægt pr. år. 1 ha. energipil = ca l. olie. Anvendes til fordampningsanlæg på åben land Minimal brug af sprøjtemidler, kan dyrkes økologisk.

8 Rensning af spildevand. Gylle kan med fordel spredes i store mængder på jord med pil = Non food. Gror omkring 2 m. om året - og op til 10 cm om dagen. Høstets hvert 2-4 år. Kan høstes gentagne gange i de ca. 25 år de 'lever'. Pil kan bruge op til 5 mm vand om dagen. (derfor er den velegnet til renseanlæg som hyberaktiv plante). 1 m2 pil giver 6-10 m2 bladareal = stort lysoptagelse. 1 liter olie = 2,5 kg. tør flis = 4,5 kg flis (direkte høst) med, 50% vandindhold. Pil er anerkendt som non-food-afgrøde uden kontrakt. Dvs at man må både gøde og behandle med kemikalier. Pil er ideel til plantning på vandindvindingsområder idet 'lysåben skov' giver den bedste renseeffekt Hvilke miljøeffekter kan man opnå ved dyrkning af pil? Pil har en meget lang vækstperiode ca. 25 år. Igennem denne periode, er de med til at sikre grundvandet, da de suger energi fra undergrunden. Der er målinger der har vist, at pil i vækstperioden har forbrugt op til 5 mm vand i døgnet. Pil er i miljømæssig sammenhæng blevet anerkendt for sin evne til at optage forskellige former for uønskede partikler i forurenet jord, havnesediment m.v. Der udplantes pil for at optage de mobile tungmetaller der så senere ved afbrænding separeres. Skitsen nedenfor giver en fornemmelse af mulighederne. 9 Region Midt sidder for bordenden i et projekt, der vil undersøge Produktion af energi og miljø ved dyrkning af pil på miljøfølsomme arealer. Projektparterne er Agro Tech i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Vestjysk Landboforening, Aarhus Universitet DJF, Ringkøbing-Skjern Kommune og Holstebro Kommune. Projektet kører over tre år i to faser, hvor første fase er gennemført i Første fase en forberedende fase, der handler om at skabe grundlag for at inddrage så mange lodsejere som muligt i produktion af pil og miljø samt sikre mulighed for afsætning af energipil. Anden fase er hovedprojektet, hvor det handler om at dyrke energipil på

9 1.500 ha, som årligt skal levere tons tørstof af pileflis til lokale fjernvarmeværker, hvilket svarer til 3,5% øgning af Regionens produktion af vedvarende energi fra biomasse. Resultatet af første fase foreligger i en rapport af med ovennævnte titel 11. Her fremgår det af resuméet: Flere undersøgelser har vist, at udvaskningen af nitrat er betydeligt lavere fra arealer med pil end fra arealer med traditionelle landbrugssædskifter. Fra pilearealer ligger udvaskningen i størrelsesordenen kg N/ha/år, mens den for traditionelle sædskifter i oplandet til Ringkøbing Fjord ligger i størrelsesordenen kg N/ha/år. Ved omlægning fra traditionelt sædskifte til piledyrkning vil der således kunne forventes en reduktion i udvaskningen fra rodzonen på kg N/ha/år. Pga. retention vil den reelle reduktion i udledning af kvælstof til grundvandet eller til fjordene være mindre. Retentionen kan svinge imellem 10 og 90 %, men vil typisk ligge i størrelsesordenen 50 %. Den største miljøeffekt ved omlægning af pil vil derfor opnås på arealer med lille reduktion. Hvis der omlægges til pil fra permanent brak eller fra vedvarende græs, kan der ikke ventes nogen større virkning på kvælstofudvaskningen. Den hidtidige anvendelse af arealet er derfor af stor betydning for, om der opnås nogen miljøeffekt ved omlægning til piledyrkning. For de udpegede arealer med potentiel vintervådlægning vil kvælstof i overfladevand fra oplandene i nogen udstrækning kunne denitrificeres, når det passerer det vådlagte areal, og reduktionen i kvælstofudvaskningen til fjordene antages at være i størrelsesordenen kg N/ha/år. Miljøeffekten vil dog afhænge særdeles meget af lokale omstændigheder. Der er kun begrænset viden om drivhusgasbalancen ved piledyrkning, men det antages, at der fortrænges ca. 14 tons CO2-ækvivalenter pr. ha pr. år ved at substituere naturgas til kraftvarme med pileflis. Energiudbyttet ved piledyrkning er ca. 20 gange større end energiinputtet, hvilket er en bedre energibalance end for mange andre afgrøder Hvordan dyrker man energipil? Nedenfor gengives Landscentrets dyrkningsvejledning for energipil. Der findes en række andre vejledninger, hvor den simpleste er landskontorets folder 12. Desuden findes et omfattende dokument, hvor Rasmus Nørlem i hans afsluttende projekt på Landbrugsteknikerstudiet fortæller hvordan pil skal dyrkes. Rapporten 13 er skrevet i 1998 og lider derfor nogle steder under gammelt talmateriale. Energi-pil Dyrkningsvejledning Indledning Pil (Salix sp.) kan anvendes til en række formål, f.eks. flethegn, faskiner, flettede kurve og biobrændsel. Dyrkningsvejledningen er udarbejdet med henblik på afsætning af biomassen som biobrændsel.

10 Pil må dyrkes på udtagne arealer efter forskrifterne i Direktoratet for FødevareErhvervs nonfoodvejledning og har derfor til og med 2008 været et alternativ til braklægning. Pil kan også dyrkes på almindelige betalingsrettigheder, og i så fald skal der tegnes en energikontrakt med en godkendt opkøber, se Støtte Figur 1 Foto: Søren Ugilt Larsen til energiafgrøder Vejledning for producenter samt diverse blanketter. Afsætning af pil til kraft-/varmeproduktion vil ofte foregå i konkurrence med skovflis. Princippet for dyrkning af pil til energi bygger på pilens gode evne til at danne skud fra stødet efter at være høstet. I plantningsåret dannes 1 til 4 skud pr. stikling. Efter 3 til 5 år kan pil høstes første gang. Herefter kan dyrkningen begynde forfra med udvikling af nye skud. En pilekultur kan høstes hvert andet til tredje år i en kulturperiode på 20 til 30 år. I visse tilfælde kan høst hvert år være relevant. Kulturen kan dyrkes, høstes og håndteres rationelt ved anvendelse af nyudviklet teknik.

11 Etablering Jordtyper Pil kan dyrkes på forskellige jordtyper. Den tåler oversvømmelse i kort tid i vækstsæsonen og i længere tid uden for vækstsæsonen, dvs. i efterårs- og vinterperioden. Jordtyper, der sikrer en god vandforsyning, er velegnede. På lette jordtyper uden vanding bliver udbyttet ustabilt. Bemærk at der er risiko for, at rødder fra pil kan tilstoppe dræn. Ved produktion af pil på lavbundsjorde skal man være klar over, at det kan medføre problemer med pasning og høst af afgrøden. Det kan evt. være aktuelt med særligt udstyr såsom montering af bælter i stedet for hjul. Figur 2 Pil trives bl.a. i forholdsvis fugtig jord og kan tåle oversvømmelse i kortere eller længere perioder. Foto: Søren Ugilt Larsen Kloner Vælg kloner som er velegnede til mekanisk høst. Det vil sige kloner med en høj lige stamme uden sidegrene. Der skal samtidig lægges vægt på klonens evne til at modstå et angreb af rust, da rust optræder udbredt og regnes for den alvorligste skadevolder. Stiklinger Høst og tilberedning af stiklinger, herunder afkortning til 20 cm længde, skal ske i vinterperioden, når skuddene ikke er i vækst. Stiklingerne skal have en diameter på min. 8 mm. De skal fremstilles af etårige skud, som ikke er krogede. Det vil sige, at de nederste ender og topenderne skæres af. Desuden skal tynde skud frasorteres. Til visse plantemaskintyper anvendes pileskud i længder af 2-3 m som udgangspunkt for plantningen, idet maskinen kan afkorte til passende stiklingelængde. Fra høst til udplantning om foråret skal helskuddene eller stiklingerne opbevares i fryserum ved en temperatur på minus 4 C. Når de tages ud af fryserummet om foråret, begynder de hurtigt at gro. Det er derfor vigtigt, at tiden fra udtagning af fryserum til plantning begrænses. Stiklingerne skal under transport og opbevaring holdes fugtige og beskyttes mod direkte sollys. De kan med fordel sættes i vand et døgn før plantning, hvis udviklingen af skud og rødder ikke er begyndt. Plantning Stiklinger skal plantes tidligt om foråret i et veltilberedt plantebed, som er fri for ukrudt. Det er specielt vigtigt, at kvik og andet rodukrudt er bekæmpet før plantning. Græsser og frøukrudt Figur 3 Plantning af pil. Foto: Søren Ugilt Larsen

12 er alvorlige konkurrenter til pil, som i plantningsåret har en begrænset konkurrenceevne. Der skal plantes ca stiklinger pr. ha. Stiklingerne bør plantes i dobbeltrækker med en rækkeafstand på ca. 75 cm og 150 cm mellem dobbeltdækkerne. Herved er det muligt at køre i kulturen med landbrugsmaskiner uden at beskadige skuddene. Afstanden mellem planterne i rækkerne er cm. Stiklinger, der er skåret af et år gamle skud, og som har en længde på 20 cm, er velegnede til etablering af pilekulturen. Stiklingerne skal plantes med topenden opad i en dybde, så højst et par cm er over jordoverfladen. Der eksisterer også plantningsmetoder, hvor stiklingerne placeres vandret. Der er udviklet flere typer af plantemaskiner, der er specielt velegnede til pil. For at sikre fremspiringen er det en forudsætning, at der opnås god kontakt mellem stiklingen og den omgivende jord. Plantemaskinerne trykker normalt jorden godt til omkring stiklingerne, men ved etablering af pil på marker med en knoldet jordstruktur er der grund til at være særlig påpasselig. Der kan evt. tromles straks efter plantning. Afklipning af 1. års skuddene i 2-3 cm højde i løbet af vinteren efter udplantning vil medføre en forøgelse i antal skud pr. plante og hermed flere stammer pr. arealenhed, samt give mulighed for bekæmpelse af ukrudt. Figur 4 Stiklinger skal højst stikke et par cm op over jordoverfladen. Foto: Søren Ugilt Larsen Gødskning Kvælstof På lerjorder er der normalt ikke behov for tilførsel af kvælstof i plantningsåret. På lettere sandjorder kan der imidlertid være behov for tilførsel af kg kvælstof i juli måned allerede det første år. I de efterfølgende år skal gødskningen ske i marts/april måned. Det skal bemærkes, at væksten er særlig kraftig andet år efter etableringen, og at der på dette tidspunkt endnu kun er begrænset recirkulation af kvælstof fra bladmassen, hvilket betyder, at der bør tilføres kvælstof dette år. Figur 5 Stikling på ca. 20 cm længde. Foto: Søren Ugilt Larsen N-normen til energipil er 120 kg N/ha uanset produktionsår og høst. Fosfor og kalium Fosfor og kalium kan tilføres på én gang for hver høstperiode. Det vil sige i plantningsåret eller første produktionsår og efter høst.

13 Normen er 15 kg P/ha og 50 kg K/ha uanset produktionsår og høst. Næringsstofferne kan tilføres i form af gylle, slam, aske og/eller handelsgødning. Ukrudt Pilens vækst bliver hæmmet betydeligt, hvis der forekommer ukrudt i det første år efter plantning. En effektiv kemisk og/eller mekanisk renholdelse skal derfor udføres i plantningsåret og de efterfølgende 1-2 år. Til gengæld vil en veletableret pilekultur, der har været renholdt i de første år, være i stand til at udkonkurrere ukrudtet, uden eller med meget begrænset brug af kemisk og/eller mekanisk bekæmpelse. Før plantning Før plantning skal såvel rodukrudt som frøukrudt bekæmpes mekanisk eller med et glyphosatmiddel. Kemisk bekæmpelse I vækstperioden kan Logo anvendes mod enårig rapgræs, kvik, rajgræs og tokimbladet ukrudt i god vækst frem til pilens knopbrydning ca. medio april, men Logo må ikke anvendes efter knopbrydning. Stomp anvendes til bekæmpelse af enårig rapgræs og tokimbladet ukrudt (off-label godkendelse), se vejledning. Der opnås bedst effekt på ukrudt i fremspiringsfasen, og mens ukrudtsplanterne er små, samt når der sprøjtes på fugtig jord. Fusilade Max kan anvendes mod græsukrudt, når det er i god vækst. Matrigon kan bruges i etablerede pilekulturer til pletsprøjtning af tidsler og andre kurvblomstrede arter, når disse er cm høje (gode temperaturforhold kræves). Glyphosat-midler kan bruges ved skærmet sprøjtning imellem rækkerne. I vinterperioden, når temperaturen er under 5 C, og kulturen er ude af vækst, kan Kerb 500 SC anvendes mod græsukrudt og nogle tokimbladede ukrudtsarter. Mekanisk bekæmpelse Alternativt kan der anvendes mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Strigling kan foretages indtil pilen er ca. 20 cm høj, derefter radrenses ugentligt eller efter behov. Sygdomme Svampesygdomme kan angribe pil. Rust Rust er den mest udbredte sygdom og den værste skadevolder i de ældre pilekloner. Figur 6 Rustangreb. Foto: Søren Ugilt Larsen

14 Angreb starter som regel i juni. Der udvikles orange sporer, som hurtigt spredes i en pilekultur. Kraftige angreb medfører mørkfarvede blade og tidligt løvfald. Bekæmpelse er ikke mulig. De moderne pilekloner har en god modstandsdygtighed. Skadedyr En pilekultur tiltrækker mange insekter, og når blomstringen af pil begynder i det tidlige forår, er pil en vigtig pollenkilde for bier. Der kan forekomme bladbiller, skudgalmyg, bladrullegalmyg og sommerfuglelarver. Bladlus kan også findes på skud og blade i nogle år. Stankelbenlarver og smælderlarver være problematiske på arealer hvor pil etableres efter græs. Skadevoldende insekter vil dog næppe forekomme i et antal, der kræver en behandling i kulturen, når den skal anvendes som bio-brændsel Hvad kan man forvente i udbytte fra dyrkning af energipil? I gennemsnit kan der forventes et udbytte fra 8 til 12 tons tørstof pr. ha pr. år under gode vækstbetingelser (Kilde: Landscentret). Udbyttets størrelse har ofte været drøftet. Tidligere forsøg viser en typisk tilvækst på ca. 10 tons tørstof pr. ha/år. Men nye og forædlede pilekloner har øget udbyttet markant, og forsøg udført på Statens Jordbrugsforskning i Foulum viser gennemsnitlige udbytter på ca. 16,7 tons tørstof pr. ha/år. Det skal i øvrigt bemærkes at dette forsøg er udført på relativt sandet jord, hvorfor endnu bedre udbytte må kunne imødeses på bedre jorder Hvordan høster, bearbejder og lagre man energipil? Pil skal høstes i vinterperioden, når bladene er faldet af og før knopbrydning om foråret. Den har da opnået en længde på 4 6 m. og en tykkelse på 3 5 cm. i brysthøjde. Pileskuddet afskæres, så den får en stubhøjde på ca cm. Det er vigtigt, at baseandelen af de høstede skud bliver siddende på stødet, da hovedparten af de næste skud kommer herfra. Pilen høstes direkte til flis eller i helskud til lagring. Ved høst er vandindholdet ca. 50 pct. Det friskhøstede flis er ikke lagerstabil på grund af det høje vandindhold og et højt indhold af let omsættelige plantedele. Friskhøstning af flis bør derfor ske i forbindelse med direkte levering til et kraftvarmeværk, som kan afbrænde flisen med den høje vandprocent. Der kan dog være store forskelle på de krav, de flisfyrede værker stiller. Høst af helskud Pil kan høstes som helskud og transporteres til lagring i store stakke f.eks. i udkanten af marken. Hele skud kan lagres i en lang periode uden problemer og anvendes f.eks. til energi i løbet af sommeren og efteråret, indtil næste års høst kan begynde i november måned. Flisning af helskuddene kan ske umiddelbart før eller i forbindelse med levering til f.eks. et varmeværk eller et kraftvarmeværk. Efter lagring af hele skud i ca. 6 måneder er vandindholdet reduceret til ca. 30 pct, og der opnås derved en bedre afregningspris.

15 Direkte høst med flisning Et af de mest rationelle systemer er en selvkørende Claas-finsnitter udstyret med et skærebord, som er tilpasset til høst af pil. Flisning sker samtidig med høst, og flisen opsamles i en container efter høsteren eller i et vogntræk, der kører ved siden af høsteren. Maskinen kan høste omkring 25 tons pr. time. Kapaciteten svarer til ca. 80 m3 flis pr. time og en effektiv høsttid på ca. 2½ timer pr. ha. Dette system er velegnet, når flisen kan leveres direkte fra marken til forbrug på et kraftvarmeværk i selve høstsæsonen. Figur 7 Montering af bælter kan være en hjælp til at kunne høste pil på fugtige arealer. Foto: Søren Ugilt Larsen Friskhøstet flis egner sig ikke til lagring og det bør kun opbevares i få uger i en markstak. I løbet af 2-4 uger vil temperaturen stige til C, og der vil derved ske et energitab. Ved opbevaring af flis i en markstak i 5 måneder vil der typisk opstå et tørstoftab på pct. Samtidig vil der udvikles en voldsom svampeflora i flisen, hvilket kan være uheldigt for arbejdsmiljøet. Lagring af flis Pileflis med et vandindhold på 50 pct. bør kun opbevares i få uger i en markstak. I løbet af 2-4 uger vil temperaturen stige til C, og der vil derved ske et energitab. Ved opbevaring af flis i en markstak i 5 måneder vil der typisk opstå et tørstoftab på pct. Samtidig vil der udvikles en voldsom svampeflora i flisen, hvilket kan være uheldigt for arbejdsmiljøet. Figur 8 Lagring af flis på fast bund sikrer, at der ved læsning ikke blandes jord i flisen. Foto: Søren Ugilt Larsen Figur 9 Pileflis. Foto: Søren Ugilt Larsen

16 2.6. Hvordan ser driftsøkonomien generelt ud i produktion af energipil? Ager Energi har udarbejdet et generelt budget for dyrkning af energipil. Budgettet er baseret på følgende forudsætninger: Etableringsomkostninger: kr pr. ha. Afskrivningsperiode: 25 år Pilen sælges på rod til Ager Energi a.m.b.a.. Alle priser er i kr./ha. excl. moms. År 0-2 År 3 og fremefter Årlig tilvækst 10 ton tørstof á 600 kr ,00 Årlig tilvækst 12 ton tørstof á kr. 600, ,00 Hektarstøtte 2.300,00 Hektarstøtte 2.300,00 Energiafgrødestøtte 235,00 Energiafgrødestøtte 235,00 Indtægter i alt 8.535,00 Indtægter i alt 9.735,00 Afskrivning 356,00 Afskrivning 356,00 Klargøring og pasning af jord 550,00 Pasning af jord 500,00 Udgifter i alt 906,00 Udgifter i alt 856,00 Resultat pr. hektar 7.629,00 Resultat pr. hektar 8.879,00 Landscentret redegør for følgende kalkuler: Kalkuler for energipil Energipil dyrkes pt. kun på et mindre areal i Danmark. Dette gør det vanskeligt at lave en generel afgrødekalkule for pil. Vi har derfor valgt at lave et regneark, hvor man selv kan regne ud, hvilket økonomisk resultat man kan forvente ud fra følgende forudsætninger: Levetid for pilekulturen Aftalt pris pr. GJ (tilbud fra f.eks. fjernvarmeværk, f.eks kr. pr. GJ) Udbytteniveau (typisk mellem 8 og 14 tons tørstof pr. ha i en velpasset pilekultur) Vandprocent (friskhøstet flis har 45-55% vandindhold, mens tørret flis ligger mellem 25-35% vandindhold) Transport (15-20 kr. pr. m 3 ) Diverse omkostninger til etablering, pleje og høst af pilekulturen. Regnearket giver mulighed for at vælge, om den første høst er i år 3 eller 4, og om der skal høstes hvert 2., hvert 3. eller hvert 4. år. Desuden kan man tilpasse kulturens levetid, dog maks. 30 år. Husk at tilpasse kulturens levetid sådan, at der høstes i sidste år ellers bliver det beregnede dækningsbidrag for lavt. Hvis der f.eks. høstes første gang i år 4 og derefter hvert 3. år, så skal levetiden sættes til f.eks. 19, 22 eller 25 år osv. Endvidere er der i regnearket mulighed for at justere priser på diverse omkostninger og at vælge omkostninger til og fra ud fra de specifikke forudsætninger. Der praktiseres i dag to høstmetoder: Direkte flisning og helskudshøst. Ved direkte flisning høstes og flises pilen i én arbejdsgang og leveres kort efter med 45-55% vandindhold. Ved helskudshøst

17 samles de høstede stammer sammen i stakke og flises først senere, når helskuddene er tørret ned til en vandprocent på %. I juli 2008 er regnearket opdateret med nye priser, og der er foretaget forskellige justeringer. Energiafgrødetilskuddet på ca. 335 kr./ha er udeladt, da det er uvist om, tilskuddet fortsætter. Kvælstofmængden er sat op jf. den øgede gødningsnorm for pil. Der er desuden tilføjet en mulighed for at regne med gødskning i både høståret og året efter høst. I tabel 1 er vist beregnede dækningsbidrag for piledyrkning ved hhv. direkte høst og helskudshøst, idet der er regnet med to forskellige niveauer af hhv. udbytte, afregningspris og gødningsudgift. Det fremgår tydeligt, at de valgte forudsætninger er afgørende for det økonomiske resultat. Følgende kommentarer kan knyttes til nogle af de væsentligste forudsætninger: Afregningspris: Efter en årrække med relativt konstante priser er flisprisen i de seneste 1-2 år steget en hel del. Selvom der er nogen forventning om fortsat stigende flispriser, er der usikkerhed omkring den fremtidige udvikling i afregningsprisen for flis. Udbytteniveau: Der foreligger desværre kun et meget begrænset datagrundlag for at forudsige høstudbyttet på forskellige jordtyper og ved forskellige gødningsniveauer under danske forhold. Et udbytte på minimum 8 tons tørstof/ha/år forventes dog at være realistisk på de fleste jordtyper, mens 14 tons tørstof/ha/år formodentlig kun vil kunne opnås på gode jorde. Gødskning: I kalkulerne er regnet med gødskning med kunstgødning, og da kunstgødningen er steget markant, udgør gødskningen en betydelig omkostning (1.150 kr./ha i de beregnede eksempler). Hvis der benyttes en mindre gødningsmængde, eller hvis der benyttes slam som gødningskilde, kan denne udgift reduceres og evt. vendes til en mindre indtægt, hvilket kan påvirke dækningsbidraget meget. Transport: Der er for direkte høst medregnet en marktransport (fra høstmaskinen til fast vej) à 80 kr./ton tørstof. I visse tilfælde vil marktransporten ved direkte høst kunne spares, hvilket vil forbedre dækningsbidraget væsentligt ( kr./ha ved udbytter på 8-14 tons ts/ha/år). Ved høst af helskud vil der typisk ikke være nogen marktransport. Høstinterval: Der er for direkte høst regnet med høst først gang i år 4 og derefter høst hvert 3. år og en samlet levetid for kulturen på 22 år. For helskudshøst er der regnet med høst første gang i år 4 og derefter hvert 4. år og en samlet levetid for kulturen på 22 år. Dækningbidraget øges generelt, når intervallet mellem høst øges fra 2 til 3 eller 4 år, men ændringen er moderat i forhold til betydningen af de førnævnte variable. Stordriftsfordele: Der er kun få erfaringer mht. hvilke stordriftsfordele, der vil kunne opnås, hvis piledyrkning med tiden udvikler sig til et større forretningsområde, f.eks. med videreudvikling af maskiner mv. På grund af de mange faktorer, som ikke kendes nøjagtigt for piledyrkning, er det vanskeligt at lave en mere præcis og generel forudsigelse af det økonomiske resultat ved piledyrkning, og det store spænd i beregnede dækningsbidrag afspejler også usikkerheden. Ved at anvende egne forudsætninger i kalkulerne vil man dog i nogen grad kunne indkredse det forventede dækningsbidrag.

18 Tabel 1. Dækningsbidrag (DB2, kr./ha/år) ved piledyrkning med hhv. direkte høst og helskudshøst efter finansiering af stykomkostninger og maskin- og arbejdsomkostninger. Dækningsbidraget er beregnet ved forskellige forudsætninger. Se teksten vedr. forudsætninger. Direkte høst Dækningsbidrag Afregningspris 40 kr./gj Lavt udbytte, 8 tons ts/ha/år Uden gødningsudgift Med gødningsudgift Højt udbytte, 14 tons ts/ha/år Uden gødningsudgift Med gødningsudgift Afregningspris 45 kr./gj Helskudshøst Lavt udbytte, 8 tons ts/ha/år Uden gødningsudgift Med gødningsudgift Højt udbytte, 14 tons ts/ha/år Uden gødningsudgift Med gødningsudgift Excel-regneark med kalkuler: Kalkule for energipil - direkte flisning 10 Kalkule for energipil - helskudshøst Om produktion i Skive Kommune 3.1. Hvad ville være afgørende for at Skive Kommune selv skulle producere energipil/mikroflis? 3.2. På hvilke arealer kunne Skive Kommune producere energipil? Vådområder, landbrugsjord, steder hvor der nu er problemer med udvaskning af næringsstoffer 3.3. Hvem ville være involveret i en sådan produktion? 3.4. Hvad vil en produktion kræve af arbejdstimer? Ager Energi beskriver en dyrkningsplan i deres folder 12, som giver et indtryk af, hvilke opgaver der er forbundet med dyrkning af energipil: I etableringsfasen er pil meget sårbar overfor konkurrence fra ukrudt, hvorfor effektiv ukrudtsbekæmpelse i de første 1-2 år er en vigtig og væsentlig forudsætning for en vellykket etablering. Det anbefales derfor, at følge nedenstående dyrkningsplan, og som minimum opfylde de fremhævede punkter.

19 Før plantning Puds marken af hvis det er nødvendigt (gammel brak). Sprøjt med glyphosatmiddel. Supplér evt. med flere glyphosatsprøjtninger. Pløj og harv marken. Etableringsåret efter plantning Troml marken, hvis ikke jorden slutter tæt til stiklingerne. Sprøjt med Logo inden pilen sætter skud vent dog nogle dage indtil snitfladen på stiklingerne er tørret ind. Bekæmp ukrudt i vækstsæsonen med: o Logo (der er ikke gennemført kontrollerede forsøg med Logo i vækstsæsonen, hvorfor anvendelse skal ske med forsigtighed). o Stomp mod enårig rapgræs og tokimbladet ukrudt (off-label). o Fusilade Max mod græsukrudt. o Matrigon til pletsprøjtning af bl.a. tidsler. o MCPA mod bl.a. agerpadderokke og agersnerle (offlabel). Supplér eventuelt den kemiske behandling med mekanisk ukrudtsbekæmpelse ved f.eks. strigling, radrensning eller rækkefræsning. Efter etableringsåret Afklip 1-årsskuddene i løbet af vinteren. Skuddene afklippes ca. 2-3 cm over jorden. For at mindske risikoen for sygdomsangreb bør skuddene afklippes med et så rent snit som muligt. Den bedste løsning er en finger- eller hegnsklipper, men slå maskiner og brakpudsere kan også anvendes. Når temperaturen er under 5 C og pilen er ude af vækst, kan der sprøjtes med Kerb 500 SC mod græsukrudt og visse tokimbladede ukrudtsarter. 1. vækstår I det tidlige forår inden pilen sætter nye skud sprøjtes med Logo. I vækstsæsonen kan behandlingen fra plantningsåret om nødvendigt gentages. Efter 1. vækstår I løbet af 1. vækstår bør der være kommet så meget styr på ukrudtet, at pilen i årene fremover udkonkurrerer ukrudtet. Men hvis der fortsat er problemer med kraftig ukrudtsvækst fortsættes strategien fra det 1. vækstår Hvem skulle tage sig af denne produktion? kommunen alene, kommune -private og private alene 3.6. Hvilke lovgivningsmæssige hensyn er der at tage ved en sådan produktion? 3.7. Hvordan kunne en produktionsplan i Skive Kommune se ud? vinteraktivitet hvor der er ledighed og kapacitet i overskud (Vej og Park i kommunen)

20 3.8. Hvad kan denne produktion dække af behov i Skive Kommune? 3.9. Hvordan ville CO2-regnskabet se ud ved en sådan produktion? Hvordan ville driftsregnskabet se ud for denne produktion? 4. Om levering af mikroflis fra en anden producent 4.1. Hvilke andre producenter kunne der være tale om? Firma Produkt Produktinformation Pris kr./m 3 HedeDanmark a/s Klostermarken Viborg T: F: Brændselsflis Skov- og Naturstyrelsen Kontakt for erhversmæssig salg af skovflis er Skovfoged Paul Andersen, Tlf.: A-flis Ugledigevej Vordingborg Telefon: Mobil: Web: NRGI Træpiller24 Harrislee hotline: dansk mobil Brændselsflis Brændværdien i 1 kg flis og 1 kg træpiller er den samme ved samme vandprocent. Ulempen ved træflisen er en større volumen, denne fylder ca. 3 gange mere en træpiller. Besparelsen ved at skifte fra træpiller til træflis ligger mellem 25 og 50% Så hvad betyder det at man skal løbe et par gange mere for at fylde stokeren. Træpiller 8 mm - løs vægt Træpiller 8 eller 6 mm Træflis produceres lokalt, og forsyningen påvirkes minimalt af international uro eller ændret efterspørgsel i fjerne egne af verden. Det giver høj forsyningssikkerhed og har samtidig medvirket til stor prisstabilitet. Prisen er i dag ikke meget højere en for 20 år siden. Det er resultat af en effektiv konkurrence blandt udbyderne i Østersøregionen og en målrettet procesoptimering af den danske produktion. Flisen er fremstillet af rent stokke træ, dvs. intet affaldstræ og dermed et 100% rent natur produkt. Brændværdi: 4600 kcal. Vandindhold: 7 % Askeindhold: 0,40 % Paller med 960 kg i sække (indhent tilbud) kr pr. ton v/ 10% fugt v/ 20% fugt kr. pr. ton. priserne er inkl. moms ,00 (1500) 4.2. Hvor meget kan de levere? HedeDanmark har et målrettet tilbud til kraftvarmeværker og vil derfor kunne levere efter behov Hvordan dækker det behovet i Skive Kommune?

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland Tema: Energiskov Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland 0. Disposition 1. Flisindblik markedsanskuelse 2. Produktet 3. Dyrkning af pil og poppel 4. Økonomi 5. Energiskov 360 6. Afrunding 0. Flis

Læs mere

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Af Tove Urup Madsen, Søren Søndergaard og Tove Holm Vistedsen September 2012 INDHOLD 1. Sammendrag...

Læs mere

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord FRA MARK TIL VARMEVÆRK En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland

Læs mere

Pilehøst vinteren 2012/2013

Pilehøst vinteren 2012/2013 04-04-2013/jj Pilehøst vinteren 2012/2013 Biobrændsel assens A/S Konklusion: Høsten i år var 1. rotation på kontrakttype II. Udbyttet dette år har været bedre end sidste år. Udbyttet beregnes vækstmæssigt

Læs mere

LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET

LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET OMHU VED LAGRING ER VIGTIGT FOR AT MINDSKE TAB AF TØRSTOF OG SIKRE GOD FLISKVALITET Resultater fra lagringsforsøg 2013 Forsøg med lagring af pil og poppel i Tyskland Ældre danske

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Eller: Har energiafgrøder en fremtid i Norge? Biomasseproduktion til energiformål Raps Sukkerroe

Læs mere

Vestjylland. Fokus på energipil. Der opleves i øjeblikket et stort fokus på energipil både politisk og fra jordbrugserhvervets side.

Vestjylland. Fokus på energipil. Der opleves i øjeblikket et stort fokus på energipil både politisk og fra jordbrugserhvervets side. Vestjylland Nr. 165 Temanummer energipil Fokus på energipil Dyrkning Tilskud til etablering af energiafgrøder Værdikædens sidste led Tørstofproduktion Økonomi Udover bundlinjen Alternativer til pil Konklusion

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

PRODUKTION AF ENERGI OG MILJØ VED DYRKNING AF PIL PÅ MILJØFØLSOMME AREALER

PRODUKTION AF ENERGI OG MILJØ VED DYRKNING AF PIL PÅ MILJØFØLSOMME AREALER PRODUKTION AF ENERGI OG MILJØ VED DYRKNING AF PIL PÅ MILJØFØLSOMME AREALER Fase 1. maj - oktober 2008 Aarhus Universitet, DJF AgroTech Dansk Landbrugrådgivning, Landscentret Vestjysk Landboforening Ringkøbing

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Oktober 2012 Indhold Sammendrag... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Oliepresser. side 1. Juni 2007

BIOENERGI kort fortalt. Oliepresser. side 1. Juni 2007 Juni 2007 Det behøver ikke at koste en bondegård at komme i gang med at presse olieholdige frø. Den mindste oliepresser koster omkring 12.000 kr. men så er kapaciteten også kun ca. 5 kg frø i timen. Urenheder

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT PIL

EVALUERINGSRAPPORT PIL EVALUERINGSRAPPORT PIL Evalueringsrapport Pil Af: Trine Eide Videncentret for Landbrug Flemming Gertz Videncentret for Landbrug Kurt Hjort-Gregersen AgroTech Brian H. Jacobsen Københavns Universitet Uffe

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Træpillefyr. Fremtidens miljøvenlige opvarmning

Træpillefyr. Fremtidens miljøvenlige opvarmning Træpillefyr Høj effektivitet Brugervenligt styringsdisplay Selvrensende røgkanaler Automatisk askeudkast 4 modeller: 9, 15, 25 & 42 kw Fremtidens miljøvenlige opvarmning Hvorfor vælge et Ekoheat pillefyr?

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis!

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! I denne tid taler alle om svindende energi ressourcer, og hvordan fossile brændstoffer skaber problemer ikke dig!

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR V/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen HVAD VIL VI OPNÅ? Økonomi eller andre argumenter? 50 1 Dagsorden Hvilke muligheder er der på markedet

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Jordskok - en gammel dansk grønsag

Jordskok - en gammel dansk grønsag Havebrug nr. 152 September 2003 Jordskok - en gammel dansk grønsag Kaj Henriksen og Gitte Bjørn, Forskningscenter Aarslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Havebrug

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Industrihamp. Etablering

Industrihamp. Etablering Side 1 af 6 Industrihamp Interessen for hamp og hampedyrkning er stor mange steder i Europa. Det skyldes ikke mindst, at hamp har et stort udbyttepotentiale og mange anvendelsesmuligheder, som der er et

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 94 2008. FarmTest. Logistik ved flisfyring

Maskiner og planteavl nr. 94 2008. FarmTest. Logistik ved flisfyring Maskiner og planteavl nr. 94 2008 FarmTest Logistik ved flisfyring Logistik ved flisfyring Af Jørgen Pedersen, AgroTech Titel: Logistik ved flisfyring Forfatter: Cand.agro og ingeniør Jørgen Pedersen,

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

MK TRÆ Birkevej 26-3320 Skævinge Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87 e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk

MK TRÆ Birkevej 26-3320 Skævinge Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87 e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk Fakta: (Kilder: Skovforeningen, Skov og Naturstyrelsen, Bolius, Forbrugerstyrelsen, Teknologisk Institut, Miljøstyrelsen/Grøntansvar, Træ er miljø) Der bruges tre mål for brændemængder: To for stablet

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Hillerød Bioforgasning P/S

Hillerød Bioforgasning P/S Hillerød Bioforgasning P/S 22. Juni 2011 Henrik Houmann Jakobsen Direktør BioSynergi Proces ApS www.biosynergi.dk 22. juni 2011 BioSynergi Proces ApS 1 CV - Henrik Houmann Jakobsen BioSynergi Proces ApS.

Læs mere

7. Distribution af træpiller

7. Distribution af træpiller 7. Distribution af træpiller I dette kapitel beskrives forskellige leveringsformer med vurdering af fordele og ulemper, samt en kort beskrivelse af distributionsforholdene i Danmark. 7.1 Leveringsformer

Læs mere

LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND

LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND Fra energiproduktion på Naturgas, til Flis FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 10.9.15 Peter Kjær Madsen, energichef Forsyning Helsingør A/S FH har 5 forsyningsområder

Læs mere

Retningslinier for afbrænding

Retningslinier for afbrænding ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Retningslinier for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Februar 2003 Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N - Tlf. 8676 7676 Fax : 8676

Læs mere

SEGES Software. DLBR Mark Mobile KOM GODT I GANG...

SEGES Software. DLBR Mark Mobile KOM GODT I GANG... SEGES Software DLBR Mark Mobile KOM GODT I GANG... DLBR MARK MOBILE er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Support Kundecenter, se www.dlbr.dk/it eller ring på +45 7015

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Opbevaring og formaling af korn.

Opbevaring og formaling af korn. Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion & Michael Holm Chefforsker, Videncenter for Svineproduktion L & F Hvilken opbevaringsform

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Fagligt input til SKAT vedr. implementering af forsyningsafgift på brænde.

Fagligt input til SKAT vedr. implementering af forsyningsafgift på brænde. INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING KØBENHAVNS UNIVERSITET Anne Kirstine Krog SKAT - Jura og Samfundsøkonomi Miljø og energi Skibsbyggerivej 5, 9000 Aalborg e-mail: anne.kirstine.krog@skat.dk

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Fremtidens stokeranlæg

Fremtidens stokeranlæg Fremtidens stokeranlæg Med Woody sætter Nordic Bio Energy nye standarder for træpillefyr. Her fik man idéen at skabe et produkt af højeste kvalitet i en prisklasse, hvor alle kan være med og resultatet

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler Dyrkningsvejledning Avl af egne læggekartofler 2 Dyrkningsvejledning læggekartofler Indhold En krævende produktion...3 Lovens krav...4 Et sundt udgangspunkt...4 Før lægning...5 Lægning... 6 Speciel gødskning...

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Forskningscenter Foulum 21. September 2011 Lars Nikolaisen Center for Vedvarende Energi & Transport, Teknologisk Institut Projektets formål

Læs mere

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Tilrettet dagsorden: 1. Nyt om ERFA-gruppen ved Bent K. Christensen a. Organisering af gruppen b. Forventninger til arbejdet c. Er IP også afsætning?

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW INDUSTRIVARMES FASTBRÆNDSELSKEDEL Kedlen er en cylindrisk, højeffektiv, 3-træks røgrørs varmtvandskedel. Kedlen er beregnet til fyring med flis, træpiller og andre fastbrændselstyper.

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Huskeliste. Problemfri opvarmning med træpiller. Gode oplysninger og råd om biobrændselsanlæg og træpillefyring 2006

Huskeliste. Problemfri opvarmning med træpiller. Gode oplysninger og råd om biobrændselsanlæg og træpillefyring 2006 Huskeliste unplugged.dk Det er fordelagtigt at købe træpiller i den kvalitet, som Dansk Energi Brancheforening anbefaler. leveres på paller eller med lastbil, der stiller krav til bl.a. tilkørselsforhold,

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Indlæg på Danske Planteskolers vintermøde onsdag den 15. januar 2014

Indlæg på Danske Planteskolers vintermøde onsdag den 15. januar 2014 Ukrudt i planteskolerne nye arter, nye midler og status på afprøvninger de seneste år Indlæg på Danske Planteskolers vintermøde onsdag den 15. januar 2014 SCIENCE AND TECHNOLOGY Peter Hartvig, Forskningscenter

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere