Perspektiv Noter Litteraturliste

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Perspektiv... 137 Noter... 139 Litteraturliste... 151"

Transkript

1 Nørre Kvarters grønne lunger. En undersøgelse af mulighederne for systematisk byforgrønnelse i et kvarter med store bevaringsmæssige interesser. Jens Hvass Kunstakademiets Arkitektskole København 2007 Introduktion... 5 Nørre Kvarters gaderum...15 Larsbjørnsstræde...22 Studiestræde...24 Bispetorvet...26 Nørregade...28 Sankt Petri Kirke...30 Larslejsstræde...32 Sankt Peders Stræde...34 Teglgårdstræde og Sundhedshusets plads...36 Portåbninger...38 Jarmers Plads og Nørre Voldgade...40 Vester Voldgade...42 Registreringskort over Nørre Kvarter...45 Biofaktor...55 Rundtur i karré Rundtur i karré Rundtur i karré Rundtur i karré Rundtur i karré Rundtur i karré Rundtur i karré Perspektiv Noter Litteraturliste

2 Nørre Kvarters grønne lunger 54

3 Biofaktor Af 100% lysindfald bliver: 20-40% fordampning 5-30% refleksion 10-50% varme 5-20% fotosyntese 83 Når lyset rammer et blad, aktiverer det en række processer, som har vital betydning for opretholdelsen af vore basale livsvilkår. Alene derfor er der al mulig grund til at styrke byens grønne lunger. Fotosyntesen sker efter følgende formel: 6 CO H 2 O + 2,83 kj = C 6 H 12 O O 2 Bladoverflade i m 2 pr. m 2 mur- og jordflade 84 Klippet græs 3 cm 6 m 2 Klippet græs 5 cm 9 m 2 60 cm langt græs op til 225 m 2 Uklippet græstag over 100 m 2 Sedum, til 8 cm 1 m 2 Sedum, meget tæt, til 10 cm 2,4 m 2 Rådhusvin/vildvin 10 cm tyk 3 m 2 Rådhusvin/vildvin 20 cm tyk 5 m 2 Vedbend 25 cm tyk 11,8 m 2 En biofaktor er et mål for omfanget af et områdes grønne elementer set i forhold til dets størrelse. Forskellige belægninger og beplantningstyper har forskellig biologisk aktivitet og tæthed - og dermed forskellig biofaktor. Typisk vil biofaktoren være størst ved modne, højt udviklede biotoper som den frit voksede skov, som er karakteriseret af et komplekst samspil af et meget højt antal arter og organismer. Mange af vore kultiverede landskabstyper, både i landbruget og i byen, vil heroverfor have en lavere biofaktor. Typisk vil det være sådan, at jo højere kulturtryk (jo mere beskæring, høst og pleje, jo tættere bebyggelse og trafik) jo lavere vil biofaktoren være. Den moderne by har gradvist fortrængt de grønne elementer, og i de grønne enklaver, som stadig findes mellem husene, er livsvilkårene mere dikteret af vedligeholdelsespraktiske rationaler end af forståelsen af det livsvigtige i at styrke symbiosen mellem menneske og natur. De nuværende byer er usunde og ubæredygtige og har udviklet et stadig mere kunstigt forhold til vores naturgrundlag. Men det behøver ikke at være sådan. Udviklingen kan vendes. Udviklingen skal vendes, og fremtidens bæredygtige by må nødvendigvis reetablere en tilknytning til naturen og blive reintegreret i levende systemer af langt højere kompleksitet. En højere biofaktor - det at fremtidens by rummer langt mere natur - er et mål for denne udvikling. Biofaktor-beregningen stammer fra Tyskland, hvor den bliver brugt i byplanlægningen. Man kan for eksempel for et industriområde stille krav om en biofaktor på 0,4, for et boligområde 0,6 og for en børnehave 0,8. I Sverige har man tilsvarende eksempler på, at der indgår biofaktor-krav i lokalplaner. Herhjemme er brugen af biofaktor-beregninger endnu ikke så langt fremme, men det indgår for eksempel i grønne regnskaber for boligbebyggelser. 77 En høj biofaktor indikere en høj grad af fotosyntese. Når sollyset rammer planternes blade, sker der i bladenes grønkorn en fotosyntese, hvor kuldioxid (CO 2 ) og vand (H 2 O) omdannes til glukose (C 6 H 12 O 6 ) og ilt (O 2 ). En øget fotosyntese og binding af CO 2 i levende plantemateriale virker således positivt ind i det CO 2 -regnskab, som verdenssamfundet i disse år er ved at gøre til målestok for indsatsen mod den globale opvarmning. 78 Gennem en systematisk byforgrønnelsesproces kan vi være med til at afbøde byens nu stærkt negative indflydelse på CO 2 -regnskabet - og dén globale opvarmning, som truer med at accelerere globale klimaændringer. Bladet er i al sin enkelhed en genial solfanger: skabt af fornyelige ressourcer, selvproducerende, selvforsynende, selvopretholdende, selvfornyende og fuldt recirkulerbar - alt sammen uden behov for lagringsmedier, lossepladser, transport og højteknologi. Og så findes bladet i et utal af smukke former. Omfanget af planternes biologiske aktivitet hænger nøje sammen med bladarealet. Som man kan se af tabellen i marginen til venstre, har for eksempel uklippet græs langt større bladoverflade pr. m 2 end klippet græs. Der kan således være en faktor 100 til forskel, alt efter om man på en tagflade vælger en sedumbeplantning af små stenurter eller et uklippet græstag. Tilsvarende er der bladarealmæssigt - og dermed også fotosyntesemæssigt og luftrensningsmæssigt - stor forskel på, om man til en facade vælger, som 55

4 Nørre Kvarters grønne lunger Biofaktor-beregning biofaktor basis eks. 1 eks. 2 eks. 3 eks. 4 Belægninger m 2 m 2 m 2 m 2 m 2 Asfalt, beton 0, Brosten, grusflade 0, Piksten, armeret græs 0, Tætklippet græs Fritvokset græs, staudebed Beplantninger Buskads og hække Træer, mindre 2, Træer, store 3, Vand Vandkunst Biologisk levende søareal Facadebeplantninger Facadebeplantning, tæt/klippet Facadebeplantning med volumen Facadebeplantning med stort volumen Tagbevoksninger Tagplantning, sedum Tagplantning, fritvokset langt græs 2, Samlet grundareal Biofaktor 0,00 0,15 0,31 0,42 8 Dette Excel-ark kan downloades fra kun danner ét lag blade, eller en beplantning, som med tiden vokser sig stor og tyk. Endda vil der være situationer, hvor netop sedum og er den rette løsning. I dagtimerne producerer 25 m 2 bladoverflade via fotosyntesen cirka 27 g ilt pr. time, hvilket modsvarer et menneskes forbrug. Hvis man korrigerer for nat- og vinterstilstand, går der på årsbasis omkring 1 bladareal til at producere ilt til ét menneske. Dette svarer således til omkring 40 m 2, m 2 tyk vedbendbevoksning, m 2 langt, fritvokset tag eller et træ med en diameter på 5 m. 79 Biofaktor-beregningen er en måde, hvorpå man kan afveje de enkelte faktorers vægt og styrke og få et samlet mål for de grønne elementer. Ovenstående regneark er udarbejdet til vilkårene i tæt bymæssig bebyggelse. Her har hver belægnings- og beplantningstype fået tildelt en biofaktor, som afspejler forskelle i den biologiske aktivitet. Med dette regneark kan man beregne en given ejendoms biofaktor og afprøve, hvordan forskellige ændringer vil virke ind på biofaktoren. Regnearket er tilgængelig på hvor der også er yderligere instrukser om anvendelsen. Med dette regneark kan man beregne en biofaktor for et givet område. Ved først at taste eksisterende forhold ind i venstre kolonne, kan man i de følgende kolonner se, hvordan man gennem ændringer af belægningstype og etablering af beplantning af forskellig beskaffenhed - gennem en sum af indsatser - kan etablere en ganske pæn biofaktor selv i en meget tæt bebygget situation som her. Tallene i regnearket tager udgangspunkt i Studiestræde 5, se billederne på næste side. 56

5 Biofaktor Herover ses billeder fra Studiestræde 5, som er brugt som eksempel i regnearket. I eksempel 1 er bagmuren mod nr. 5 tilplantet med i 4 meters højde, i eksempel 2 får en lov at løbe helt op i 10 meters højde, i eksempel 3 er der er yderligere etableret 40 m 2 facadebeplantning på gårdens r, mens der i eksempel 4 er brugt facadebeplantning med volumen og med stort volumen. Samtidig er asfaltbelægningen i eksempel 1 skiftet med brosten. I eksempel 2 er der etableret et smalt bed i gårdens hele længde, i eksempel 3 er en del af brostenene erstattet med piksten, og i eksempel 4 er der indarbejdet et regulært grønt areal. I regnearket på modstående side er Studiestræde 5 brugt som eksempel. Med en lille smal grund med for-, side- og baghus i 4-5 etager og et grundareal på 280 m 2 er Studiestræde 5 en typisk ejendom for Nørre Kvarter. Friarealet er 90 m 2, hvilket giver en bebyggelsesprocent på 300%. 80 I venstre kolonne er den nuværende situation indtastet. Da der ikke findes grønne elementer overhovedet, er biofaktoren 0. Herefter kan man lave forskellige scenarier med gradvist mere grønt. Som man kan se i eksempel 4, er det muligt gennem en sum af indsatser at opnå en biofaktor på 8. Regnearket er udarbejdet på baggrund af et regneark fra Statens Byggeforskningsinstitut til brug ved udarbejdelsen af grønne regnskaber for boligbebyggelser. Det er dog ændret, således at det samlede grundareal skal indtastes. 81 Hvis man foretrækker at lave en biofaktor-beregning i forhold til friarealet, kan man i stedet blot indtaste dette. Men det giver ikke noget reelt billede af den biologiske tæthed i den tæt byggede by. I eksemplet ovenfor ville man ved kun at benytte friarealet opnå en biofaktor på 0,48, 0,96, 1,31 og 1,80 for de fire eksempler - eller omkring 3 gange højere. I problemformuleringen til Nørre Kvarters grønne lunger skrev jeg, at jeg 57

6 Nørre Kvarters grønne lunger Biofaktor-beregning for karré 3 # sted areal type biofaktor beplantningstype og evt. kommentar VG 12 VG 12A LB 6 LB 6 LB 8 VG 12A VG 12A LB 8 LB 10 LB m 2 25 m 2 20 m m m 2 60 m 2 90 m 2 bagmur, få åbn. * gavl/ *, evt. blandet bevoksning blåregn/træmorder på klatrestativ, udformet som solafskærmning og vildvin, evt. blandet bevoksning blåregn/træmorder på klatrestativ, udformet som solafskærmning, præcist holdt fri af tagkanter, præcist holdt fri af tagkanter blåregn/træmorder på klatrestativ, udformet som solafskærmning, præcist holdt fri af tagkanter VG 12A 400 m 2 LB 10 LB m 2 LB m 2 LB m 2 LB m 2 LB 14 SS m 2 SS 21 SS m 2 SS m 2 taghave mur * x 2,0 3 sedum, ( græs bf 2 x ), terrasse på 4 fladt tag blåregn/træmorder på klatrestativ, udformet som solafskærmning, evt. delvist blandet beplantning, evt. slyngende planter på wire, evt. slyngende planter på wire blomstrende slyngplanter som klematis blåregn/blomstrende vækster på wire, præcist holdt fri af tagkanter SS 19 SS 17 SS 15 SS 13A SS 13D SS 13D SS 13 SS 13C SS 7 SS 7 10 m 2 60 m 2 80 m 2 5 m 2 40 m 2 15 m 2 60 m 2 40 m 2 gavl+ gavl, få åbninger gavl, få åbninger slyngende vækst på wire (blåregn) slyngende vækst på wire (blåregn) slyngende vækst på wire (blåregn) vedbend (eksisterende), klippes mod tag slyngende vækst på wire - (klematis, blåregn) vedbend (eksisterende), klippes mod tag blomstrende vækst på stativ vedbend slyngende vækst (blåregn/træmorder) på stativ slyngende vækst (blåregn) på stativ udformet som solafskærmning +blandet beplantning på wire blåregn på wire/altanbrystning blåregn på wire/altanbrystning +blandet beplantning på wire kandelaberklippet NG 7D NG 7D NG 7D SS 11 SS 9+11 SS 13B SS 9 SS 7+9 SS 5 SS 5 55 m m 2 90 m 2 80 m 2 15 m m 2 25 m 2 * 3 altaner+gavl altan+gavl bagmur taghave bagmur mur+gavl, få åbn. * mur+gavl, få åbn. * bagmur+mur * SS 3 SS 1 NG 7 SS 1 GT 8 GT 14 GT GT 16 GT GT m 2 90 m m 2 40 m 2 40 m m m m m m 2 småblomstrede rosa/hvide klematis over facadeudhæng, 40 m vedbend +blandet beplantning på wire GT 18 VG 2B VG 2B VG 2B-D VG 2C-D VG 2B-D VG 4 VG 4 VG 6 VG 8 35 m m 2 85 m m m m 2 4 r taghave gavl/trappe/bagmur x kandelaberklippet slyngende vækst (blåregn) på stativ, udformet som solafskærmning tyk bevoksning (vedbend, arkitektens trøst) slyngende vækst (blåregn) på stativ, udformet som solafskærmning 500 m 2 sedum, ( græs bf 2 x ), 75 m 2 terrasse på 625 m 2 fladt tag blåregn på wire/altanbrystning +blåregn VG m m 2 60 m 2 35 m m 2 3 brandtrapper 2 trappetårne * * slyngende vækster (blåregn/træmorder) +blandet beplantning på wire vedbend, tyk beplantning slyngende vækst (blåregn) på stativ, udformet som solafskærmning +blandet beplantning på wire i alt m 2 karré 3 0,3 blandet bevoksning 58

7 Biofaktor Herover er det udsigten fra Sankt Petri Kirkes spir mod syd ind over karré 3. I forgrunden er det Studiestræde. Tallene i billedet refererer til skemaet på modsatte side. Skemaet på modsatte side viser de enkelte poster i karré 3s beplantningspotentiale. En * angiver at den pågældende mur står i skel. Biofaktor-beregning for karré 3 Samlet areal m 2 100% Heraf friareal ~2.000 m 2 15% Heraf bebygget ~ m 2 85% Beplantningspotentiale m 2 40% Heraf taghaver m 2 8% Heraf gavl- og bagmure m 2 4% Nuværende biofaktor 0,024 1 x Biofaktor forøgelse 0,31 13 x Biofaktor i alt 0,33 sigtede mod at kunne anvise muligheder for en fordobling af Nørre Kvarters lungekapacitet. Men biofaktor-beregninger for hele kvarteret vil være meget arbejdskrævende at gennemføre. Jeg har derfor valgt karré 3 som eksempel og har prøvet at illustrere beplantningspotentialet for dette område ved en systematisk tilplantning af gavle, bagmure og vandette tagflader. Karré 3 er nærmere behandlet pp , så den vil kun blive sporadisk introduceret her. Karreen er en af kvarterets tættest bebyggede og mindst grønne karreer - karreens træer kan tælles på én hånd. Bebyggelsesprocenten er på over 400%, og omkring 85% af karreens m 2 er bebygget, hvilket giver et friareal på kun 15%. Som man kan se af registreringskortene pp. 46, 48 og 50 er friarealerne for en stor dels vedkommende asfalterede og har overvejende funktion som adgangs- og parkeringsarealer. Hvis man beregner biofaktoren for karré 3 og medregner de åbne belægninger, facadebeplantninger, buskadser og træer, som findes i karreen, giver det en biofaktor på kun 0,024 - hvilket er meget lavt og blot omkring en hundrededel af biofaktoren for et fuldt udviklet økosystem. Jeg har derefter gennemgået karré 3s bebyggelse, flade for flade, for at afdække det samlede beplantningspotentiale ved en systematisk tilplantning af de mange nu tomme gavle og bagmure. Man vil herigennem kunne opnå en biofaktor på 0,33 - eller omkring en 13-dobling af det nuværende grønne volumen. 82 En byforgrønnelse af dette omfang vil indebære et helt anderledes sundt, varieret og oplevelsesrigt bymiljø. Skemaet på modstående side viser de medregnede facade- og tagbeplantninger. De i alt m 2 beplantning svarer til 40% af karreens areal, eller 270% af karreens friareal. Dette tydeliggør, at man i byforgrønnelsen af en tæt bystruktur som denne er nødt til at se op - og i stor udstrækning inddrage 59

8 Nørre Kvarters grønne lunger de lodrette flader. Selvom bagmurene typisk er over 15 m høje, har jeg ved beregningerne anvendt en maksimal højde på 10 m, hvilket svarer til, hvad man ved en årlig beskæring ville klippe en tilbage til. For at visualisere beplantningspotentialet for karré 3 har jeg udarbejdet et kort over karré 3, som findes på (se modstående side). Via kortets små firkanter kan man gå på opdagelse i karreens indre og klikke billeder frem dels af karreens nu meget få grønne elementer, dels af de mange lodrette flader, som er potentielt egnede til beplantning. De steder, hvor der er mulighed for facadebeplantning, ligger der under billedet af de eksisterende forhold et billede, hvor beplantningen er antydet som på billederne herover. Disse billeder fremkaldes ved at føre musen ind over billedet. Der er ikke tilstræbt nogen naturalisme i skildringen - blot at visualisere beplantningspotentialets omfang og samspillet mellem bygning, rum og beplantning. De mange billeder er kædet sammen til en rundtur, som giver et godt indblik i karré 3s bebyggelsesstruktur og beplantningspotentiale. En biofaktor-beregning giver et mål for den plantemæssige tæthed og biologiske aktivitet. Det er et rent kvantitativt mål, som ikke siger noget om de Kortet over karré 3 på modstående side findes på Her kan man ved at klikke på de små firkanter hente billeder frem i popupvinduer af potentielle beplantningsflader. Ved at holde musen over billedet kan man dernæst få en idé om den mulige beplantnings omfang, skitseret som på billederne herover. Der er i skitseringen ikke tilstræbt nogen grad af naturalisme, men kun at illustrere beplantningspotentialets omfang og samspillet mellem arkitektur og beplantning i en bystruktur som i karré 3. 60

9 Biofaktor Karré 3s beplantningspotentiale. æstetiske kvaliteter eller om økosystemernes kompleksitet. Men endda kan man sige, at en øget biofaktor på en lang række områder vil øge livskvaliteten i vore nuværende bymiljøer og grundlæggende gøre dem mere levende. Sammenfattende kan man sige, at en fuld implementering af en facadebeplantning, som den her er skitseret for karré 3, i løbet af en cirka ti-årig periode vil føre til en byforgrønnelse med en tæthed på højde med de fleste forstads- og villakvarterer. Man ville nå en situation, hvor de mange r i karreerne står i grønne omgivelser, og ikke som nu i en stenørken. Facadeplantning i dette omfang vil fordre en vis pasning, ikke mindst i etableringsfasen. Men det vil indebære en lang række positive indvirkninger på vore livsvilkår - på bymiljøets biodiversitet, mikroklima, oplevelsesrigdom og sundhed såvel som på vor bys indflydelse på omverden. De øvrige karreer har områder, hvor der er mere grønt end i karré 3, så en tilsvarende biofaktor-beregning ville vise en lidt lavere forøgelse end karré 3. Men som det vil fremgå af rundturene i de enkelte karreer i det følgende, er der for størstedelen af Nørre Kvarter tale om samme fortættede bytekstur som karré 3 - og dermed om samme store beplantningspotentiale. 61

Perspektiv... 137 Noter... 139 Litteraturliste... 151

Perspektiv... 137 Noter... 139 Litteraturliste... 151 Nørre Kvarters grønne lunger. En undersøgelse af mulighederne for systematisk byforgrønnelse i et kvarter med store bevaringsmæssige interesser. Jens Hvass Kunstakademiets Arkitektskole København 007 Introduktion...

Læs mere

Rundtur i karré 7...127. Rundtur i karré 3...85. Perspektiv... 137 Noter... 139 Litteraturliste... 151

Rundtur i karré 7...127. Rundtur i karré 3...85. Perspektiv... 137 Noter... 139 Litteraturliste... 151 Nørre Kvarters grønne lunger. En undersøgelse af mulighederne for systematisk byforgrønnelse i et kvarter med store bevaringsmæssige interesser. Jens Hvass Kunstakademiets Arkitektskole København 2007

Læs mere

Rundtur i karré 7...127. Rundtur i karré 3...85. Perspektiv... 137 Noter... 139 Litteraturliste... 151

Rundtur i karré 7...127. Rundtur i karré 3...85. Perspektiv... 137 Noter... 139 Litteraturliste... 151 Nørre Kvarters grønne lunger. En undersøgelse af mulighederne for systematisk byforgrønnelse i et kvarter med store bevaringsmæssige interesser. Jens Hvass Kunstakademiets Arkitektskole København 2007

Læs mere

Rundtur i karré Rundtur i karré Perspektiv Noter Litteraturliste

Rundtur i karré Rundtur i karré Perspektiv Noter Litteraturliste Nørre Kvarters grønne lunger. En undersøgelse af mulighederne for systematisk byforgrønnelse i et kvarter med store bevaringsmæssige interesser. Jens Hvass Kunstakademiets Arkitektskole København 2007

Læs mere

Rundtur i karré 7...127. Rundtur i karré 3...85. Perspektiv... 137 Noter... 139 Litteraturliste... 151

Rundtur i karré 7...127. Rundtur i karré 3...85. Perspektiv... 137 Noter... 139 Litteraturliste... 151 Nørre Kvarters grønne lunger. En undersøgelse af mulighederne for systematisk byforgrønnelse i et kvarter med store bevaringsmæssige interesser. Jens Hvass Kunstakademiets Arkitektskole København 2007

Læs mere

Biofaktor Begreb og beregning

Biofaktor Begreb og beregning Biofaktor Begreb og beregning Karen Attwell landskabsarkitekt Hvorfor en Biofaktor? Byøkologi og friarealer Miljøindikatorer Grønt regnskab Biotopflächenfaktor (Domænenavn) 1 Anvendte Biofaktor-definitioner

Læs mere

Perspektiv... 137 Noter... 139 Litteraturliste... 151

Perspektiv... 137 Noter... 139 Litteraturliste... 151 Nørre Kvarters grønne lunger. En undersøgelse af mulighederne for systematisk byforgrønnelse i et kvarter med store bevaringsmæssige interesser. Jens Hvass Kunstakademiets Arkitektskole København 2007

Læs mere

Nørre Kvarters grønne lunger. Et lille billedessay til belysning af en række karakteristiske beplantningstyper i kvarteret

Nørre Kvarters grønne lunger. Et lille billedessay til belysning af en række karakteristiske beplantningstyper i kvarteret arkitekt maa phd Jens Hvass København, september 2003 Nørre Kvarters grønne lunger Et lille billedessay til belysning af en række karakteristiske beplantningstyper i kvarteret Nørre Kvarter er den del

Læs mere

Byens grønne lunger. - mest om facadeplanter. Jens Hvass oplæg til Temaaften for boligforeninger 22.10.2013. Frederiksberg Kommune

Byens grønne lunger. - mest om facadeplanter. Jens Hvass oplæg til Temaaften for boligforeninger 22.10.2013. Frederiksberg Kommune Byens grønne lunger - mest om facadeplanter Jens Hvass oplæg til Temaaften for boligforeninger 22.10.2013 Frederiksberg Kommune Blåregn og rådhusvin, Zürich Skærmer mod indblik Taghaver Luner om vinteren

Læs mere

JENS HVASS NØRRE KVARTERS GRØNNE LUNGER

JENS HVASS NØRRE KVARTERS GRØNNE LUNGER JENS HVASS en undersøgelse af mulighederne for systematisk byforgrønnelse i et kvarter med store bevaringsmæssige interesser NØRRE KVARTERS GRØNNE LUNGER Kunstakademiets Arkitektskole 2007 Nørre Kvarters

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2

REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2 OPFATTELSER OG OPFORDRINGER VEDRØRENDE REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2 SOLRØD STRAND GRUNDEJERFORENING 28. JUNI 2015 1 INDLEDNING Formålet med den nugældende lokalplan 316.2 og tidligere 316 lokalplaner

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om vurdering og sikring af byernes grønne områder og af bymiljøet

Forslag til folketingsbeslutning om vurdering og sikring af byernes grønne områder og af bymiljøet 2009/1 BSF 204 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 7. april 2010 af Ida Auken (SF), Steen Gade (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 To alternative forslag til kommuneplantillæg for boligbebyggelse på Solhøjgårds (Skolelandbrugets) jord Byrådet vil gerne give borgere og

Læs mere

Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj

Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj I henhold til Planloven (Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område i Stenhusstræde,

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

LIDL, MUNKETORVET Matrikel 22P VANGEDE

LIDL, MUNKETORVET Matrikel 22P VANGEDE Jimmies kiosk Grillbar Vangede Slagteren Munkekonditoriet LIDL, MUNKETORVET Matrikel 22P VANGEDE 20110405 2 BESKRIVELSE Det samlede bygningskompleks går over to etager plus kælder. Ved ankomstsiden mod

Læs mere

Natur - H.C. Andersen Haven

Natur - H.C. Andersen Haven Natur - H.C. Andersen Haven Park med ådal og bymæssigt præg Eventyrhaven er på 2,8 ha (28.000 kvm) og hovedindtrykket af en stille og frodig park er bevaret fra parkens tidligste år. En stor kvalitet ved

Læs mere

LOKALPLAN 2-19 Tagboliger på Nylandsvej

LOKALPLAN 2-19 Tagboliger på Nylandsvej LOKALPLAN 2-19 Tagboliger på Nylandsvej KØGE KOMMUNE 1987 LOKALPLAN 2-19 TAGBOLIGER VED NYLANDSVEJ INDHOLD side Redegørelsen... 3 Forhold til anden planlægning 5 Retsvirkninger... 8 Lokalplanen... 11 Lokalplan

Læs mere

NCC Bolig Farum - Delområde 5

NCC Bolig Farum - Delområde 5 Skitseforslag Perspektiv fra adgangsvej 12. juni 2012 1 1.0 Hoveddisposi on Målet er at skabe en tæt og velfungerede boligbebyggelse, som følger lokalplanen og indpasser sig naturligt på den kileformede

Læs mere

- Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig -

- Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig - LÆRKEPARKEN - Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig - Spørgsmål Lærkeparken i dag ca. 11.000 m2 uudnyttet

Læs mere

Havereglement for Tornegården

Havereglement for Tornegården Havereglement for Tornegården Indhold Hegn mellem lejemål... 2 Hæk omkring lejemål... 2 Græsarealer på lejemål... 2 Markise... 2 Drivhuse... 3 Udestuer... 4 Afskærmning af altaner... 4 Regnvands tønder...

Læs mere

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING 5 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006 19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) VEDTAGET Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 28 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til

Læs mere

Byplanrammer Vaarst Illustrationsplan

Byplanrammer Vaarst Illustrationsplan Vaarst Vaarst... 1 Illustrationsplan... 2 Rammeområder... 3 B1, Vaarst... 5 B2, Vaarst... 7 H1, Vaarst... 9 H2, Vaarst... 11 H3, Vaarst... 13 O1, Vaarst... 15 O2, Vaarst... 17 R1, Vaarst... 19 R2, Vaarst...

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Grønne tage i København

Grønne tage i København 1 Ideen og opstartsfasen Udfordringer Stigende miljøkrav kræver store investeringer til reduktion af overløb Klimaændringer vil give størrer regnskyl der overstiger kloaksystemets kapacitet - det kræver

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk 20. august 2008 J.nr.: NKN-33-02473 ssc Afgørelse i sagen om Tårnby Kommunes vedtagelse

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Indsigelse mod Udkast til Lokalplan 271

Indsigelse mod Udkast til Lokalplan 271 Vejen 01.05 2015 Til Vejen Kommune Rådhuspassagen 3,6600 Vejen e- mail: teknik@vejen.dk Indsigelse mod Udkast til Lokalplan 271 Indsigelsen fremsendes af Knud Fensteen Madsen og Susanne Ida Sofie Pedersen

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN Indholdsfortegnelse Lokalplaneksempler...7 Baggrunden for bestemmelserne...9 Bebyggelsens udformning...10 Bolig med forskudte etager...11 Indledning

Læs mere

eksempler på facadebeplantninger fra det historiske København GRØNNE LUNGER JENS HVASS

eksempler på facadebeplantninger fra det historiske København GRØNNE LUNGER JENS HVASS eksempler på facadebeplantninger fra det historiske København GRØNNE LUNGER JENS HVASS Kunstakademiets Arkitektskole 2005 Grønne lunger Grønne lunger Eksempler på facadebeplantninger fra det historiske

Læs mere

Lokalplan nr. 3.20 Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution

Lokalplan nr. 3.20 Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution Lokalplan nr. 3.20 Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution Fremlagt fra den 02.01.2003 til den 27.02.2003. Endelig godkendt den 26.03.2003 HVAD ER EN LOKALPLAN?

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Vallø kommune - Lokalplan Lokalplan for et område til boligbebyggelse i Strøby

Vallø kommune - Lokalplan Lokalplan for et område til boligbebyggelse i Strøby Vallø kommune - Lokalplan 4-06 Lokalplan for et område til boligbebyggelse i Strøby Indhold Lokalplanens redegørelse Lokalplanens indhold 3 Lokalplanens forhold tilanden kommunal planlægning 3 Kommuneplan

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Danmark Byplanmødet 2016: Byer under forvandling

Bæredygtig byudvikling i Danmark Byplanmødet 2016: Byer under forvandling Bæredygtig byudvikling i Danmark Byplanmødet 2016: Byer under forvandling Hvad karakteriserer den robuste (resilient) bæredygtige by?: Reduceret arealudlæg, korte afstande Reduceret bygningsareal Genbrugte

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen i høring.

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen i høring. FORSLAG FÆLLES GÅRDhave Masnedøgadekarréen Masnedøgade 1-9, Jagtvej 207-209, Drejøgade 2-10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

MilPlanTM VÆGBEPLANTNINGSSYSTEMER. Systemer til forbedring af byrum og landskab

MilPlanTM VÆGBEPLANTNINGSSYSTEMER. Systemer til forbedring af byrum og landskab MilPlanTM VÆGBEPLANTNINGSSYSTEMER Systemer til forbedring af byrum og landskab Wiresystemer til kontrolleret vegetation på lodrette flader 2 Tlf.: (+45) 44 97 10 99 Email: landskab@milford.dk www.milford.dk

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Grønne tage i København Dorthe Rømø

Grønne tage i København Dorthe Rømø 1 Inspiration Grønne tage behøver vand Det reducerer mængden af overløb Det forbedrer vandkvaliteten Grønt tag på Nationalbanken Spildevandsplan 2008 2 3 4 5 Peblinge Dosseringen/ Veg Tech Grønne tage

Læs mere

PLAYSPOTS OTTERUP SKOLE GØRDING SKOLE ENGLYSTSKOLEN SCT. JACOBI SKOLE GRÅSTEN SKOLE. ...udendørs klasseværelser til bevægelse

PLAYSPOTS OTTERUP SKOLE GØRDING SKOLE ENGLYSTSKOLEN SCT. JACOBI SKOLE GRÅSTEN SKOLE. ...udendørs klasseværelser til bevægelse PLAYSPOTS...udendørs klasseværelser til bevægelse OTTERUP SKOLE GØRDING SKOLE ENGLYSTSKOLEN SCT. JACOBI SKOLE GRÅSTEN SKOLE idekatalog udarbejdet af: peter holst arkitektur & landskab, december 2010 gråsten

Læs mere

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013 Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie Juni 2013 Oprindelig placering v. nuv. station Alternativ placering 2 KRIEGERS FLAK

Læs mere

Lokalplan 10.2. For feriebyen ved Hald Strand

Lokalplan 10.2. For feriebyen ved Hald Strand For feriebyen ved Hald Strand Februar 2011 Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven,

Læs mere

"Sundholm Syd" Startredegørelse

Sundholm Syd Startredegørelse "Sundholm syd" Startredegørelse Bilag 1 til indstilling om redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan - eventuelt efter forudgående parallelopdrag. Området ligger i bydelen Amager Vest. Sundholmsvej

Læs mere

Andelsboligforeningen Lillenæs 1, beliggende Lillenæs fra nr. 33-61 ( 14 boliger )

Andelsboligforeningen Lillenæs 1, beliggende Lillenæs fra nr. 33-61 ( 14 boliger ) Bent Keisig [bkan35@gmail.com] Sendt: 22. april 203 07:50 Emne: sag nr. 2 /887 Vedr. byggesagen Lillenæs 69 og 65 Andelsboligforeningen Lillenæs, beliggende Lillenæs fra nr. 33-6 ( 4 boliger ) Andelsboligforeningen

Læs mere

LOKALPLAN 12-014 KOLONIHAVER OG NR. UTTRUP FÆLLESKIRKEGÅRD AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 12-014 KOLONIHAVER OG NR. UTTRUP FÆLLESKIRKEGÅRD AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 12-014 KOLONIHAVER OG NR. UTTRUP FÆLLESKIRKEGÅRD AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING MAJ 1982 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens indhold Lokalplanens

Læs mere

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. SOAN Dir. tlf. 46 31 35 06 soerena@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 596 for boliger

Læs mere

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet.

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. 1 September 2012 Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. Friarealerne i Hyldespjældet er planlagt med idé og omhu. De gennemgående stræder og torve er beplantet med ahorn (spidsløn) for stræderne

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47.

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Bilag 2 Østbanegade FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Østbanegadekarréen Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx.xx.2015 at sende dette forslag om

Læs mere

Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til tillæg 7 til Kommuneplan

Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til tillæg 7 til Kommuneplan TILLÆG 7 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til tillæg 7 til Kommuneplan 2009-2020. Silkeborg Byråd har 27. juni 2011 vedtaget tillæg 7 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Tillægget er udarbejdet

Læs mere

Generelle kommentarer:

Generelle kommentarer: Opsamling fra møde om omdannelse af 300 p-pladser ifm. køb af parkeringsanlæg i Indre By mellem arbejdsgruppe i Indre By Lokaludvalg og Mobilitet & Byrum, Teknik- og Miljøudvalget, 08.12.2015 Generelle

Læs mere

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER I dette kapitel gennemgås de almindelige regnefunktioner, samt en række af de mest nødvendige redigerings- og formateringsfunktioner. De øvrige redigerings- og formateringsfunktioner

Læs mere

Bilag 2. Mulige plantninger af træer i København. Sagsnr

Bilag 2. Mulige plantninger af træer i København. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 2. Mulige plantninger af træer i København Forvaltningen har udarbejdet en plan for, hvordan 100.000 nye træer kan plantes over

Læs mere

Grunden omfatter et areal på ca m2. Der kan på arealet opføres max m2 bebyggelse, fordelt på 3-5 punkthuse.

Grunden omfatter et areal på ca m2. Der kan på arealet opføres max m2 bebyggelse, fordelt på 3-5 punkthuse. Teknik- og Miljø Anne-Mette Lade 11.11.2014/18.11.2014 Teknisk bilag: Krav til ny bebyggelse på hjørnet af Sølystvej/Borgergade Områdets bebyggelse skal fremtræde som en parkbebyggelse i et åbent grønt

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 5.013 Område ved Bilgården Hostrup Byrådet godkendte den 8. juni 2015 kommuneplantillæg

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

LOKALPLAN 4-18.1 Støttecenter og bofællesskab ved Søsvinget

LOKALPLAN 4-18.1 Støttecenter og bofællesskab ved Søsvinget LOKALPLAN 4-18.1 Støttecenter og bofællesskab ved Søsvinget KØGE KOMMUNE 2003 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 4-18.1, Støttecenter og bofællesskab ved Søsvinget Indholdsfortegnelse Redegørelse Oversigtskort...6

Læs mere

TJØRRING HOVEDGADE 42

TJØRRING HOVEDGADE 42 TJØRRING HOVEDGADE 42 SKITSEFORSLAG, JUNI 2015 INDHOLD Oversigtskort 4 Projektdata 5 Diagrammer 6 Situationsplan 7 Planer 1:200 8 Snit og opstalter 1:200 10 Perspektivisk illustration 12 Arkitektur og

Læs mere

Rambøll har i 2009 udarbejdet en støjkortlægning og tilhørende støjhandlingsplan for Furesø Kommune.

Rambøll har i 2009 udarbejdet en støjkortlægning og tilhørende støjhandlingsplan for Furesø Kommune. NOTAT Projekt Støjskærm ved Birkedalshusene Kunde Furesø Kommune Dato 2007-04-07 1. Støjskærm ved Birkedalshusene Rambøll har i 2009 udarbejdet en støjkortlægning og tilhørende støjhandlingsplan for Furesø

Læs mere

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 TRAPPEN Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 ARKITEKT BYGHERRE Laplandsgade 4A, 2.sal 2300 København S Denmark TN Udvikling A/S Kong Christians Allé 43, 2. DK-9000 Aalborg

Læs mere

Indsigelser og bemærkninger

Indsigelser og bemærkninger 1 Birte Schultz- Lorentzen, Hegnsvej 185, 2850 Nærum. Birte Schultz-Lorentzen fremfører, at det er upraktisk og forældet at foreskrive i 7.3, at der skal anvendes trækarme og rammer, ligesom den oprindelige

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

03-03-2015. KAB Vester Voldgade 17 1552 København V. Sagsnr. 2015-0044911. Dokumentnr. 2015-0044911-7. Naboorientering vedrørende Islands Brygge 38

03-03-2015. KAB Vester Voldgade 17 1552 København V. Sagsnr. 2015-0044911. Dokumentnr. 2015-0044911-7. Naboorientering vedrørende Islands Brygge 38 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling KAB Vester Voldgade 17 1552 København V 03-03-2015 Sagsnr. 2015-0044911 Dokumentnr. 2015-0044911-7 22496298 Naboorientering vedrørende Islands

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Udkast til nye lokalplanbestemmelser for Farum erhvervsområde vest for Gammelgårdsvej.

Udkast til nye lokalplanbestemmelser for Farum erhvervsområde vest for Gammelgårdsvej. Til: Planudvalget U D K A S T Udkast til nye lokalplanbestemmelser for Farum erhvervsområde vest for Gammelgårdsvej. Dato: 2. marts 2011 Sags id: 190-2008-10408 Dokument: 190-2011-35701 By, Erhverv og

Læs mere

Pladsdannelse ved Søndergade og Frederiksgade

Pladsdannelse ved Søndergade og Frederiksgade Områ 1 Pladsdannelse ved Sønrga og Freriksga A Pladsdannelsen set fra Sønrga Freriksga Nyt træ og evt. bænk Plads med grus og sidmulighed Belægning r afviger fra kørebanen i samme udstrækning som i dag,

Læs mere

Kommentarer til forslag til lokalplan nr af december Fra Borgergruppen for Ammmendrup udstykningen.

Kommentarer til forslag til lokalplan nr af december Fra Borgergruppen for Ammmendrup udstykningen. Kommentarer til forslag til lokalplan nr.106.05 af december 2005. Fra Borgergruppen for Ammmendrup udstykningen. 22. december 2005. Kommentarer til forslag til lokalplan nr.106.05 af december 2005 fra

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Heidi Friis Jerichausgade 32 1777 København V Matr.nr. 878 Udenbys Vester Kvt. 26-10-2015 Sagsnr. 2015-0241563 Dokumentnr. 2015-0241563-2

Læs mere

Forslag til Lokalplan 09.2. For Hundested Børnehus

Forslag til Lokalplan 09.2. For Hundested Børnehus Forslag til Lokalplan 09.2 For Hundested Børnehus April 2011 Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde

Læs mere

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.

Læs mere

LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP Byers økonomiske præstationer G De 4 tematillæg BOLIGUDBYGNING

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Nyt boligområde som del af omdannelse og forskønnelse af området omkring Stationen i Mørke.

Nyt boligområde som del af omdannelse og forskønnelse af området omkring Stationen i Mørke. Syddjurs Kommune Mørke den 9. september 2013 Plan, Udvikling og Kultur Hovedgaden 77 8410 Rønde Mrk. Kommuneplan 2013 Nyt boligområde som del af omdannelse og forskønnelse af området omkring Stationen

Læs mere

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 70 B Slagelse Bygrunde. BELIGGENDE: Bjergbygade 3 4200 Slagelse KOMMUNE: Slagelse kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende i byzone. AREALER:

Læs mere

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1022, Ungdomsboliger og erhverv på Børglumvej i Vejlby samt tillæg nr. 68 til Kommuneplan 2013.

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1022, Ungdomsboliger og erhverv på Børglumvej i Vejlby samt tillæg nr. 68 til Kommuneplan 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 19. oktober 2015 Lokalplan 1022, Boliger og erhverv på Børglumvej - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1022,

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 10.013 for nedlagt sygehus i Nibe K O M M U N E P L A N Den 23. februar 2015 er kommuneplantillæg 10.013

Læs mere

Projekt: Lokalplan 36-009 for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32.

Projekt: Lokalplan 36-009 for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32. Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Om kriminalprævention og tryghedsarbejde gennem byplanlægning og bygningsudformning

Om kriminalprævention og tryghedsarbejde gennem byplanlægning og bygningsudformning Om kriminalprævention og tryghedsarbejde gennem byplanlægning og bygningsudformning Bo Grönlund, arkitekt maa, Kunstakademiets Arkitektskole, København Kommunale 1) Kommunens ansvar for tryghed i hele

Læs mere

Lokalplan 1009, Boliger på Østboulevarden 11a og 11b - Forslag

Lokalplan 1009, Boliger på Østboulevarden 11a og 11b - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 1. august 2016 Lokalplan 1009, Boliger på Østboulevarden 11a og 11b - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1009,

Læs mere