Bestyrelsens beretning 2012

Transkript

1 Bestyrelsens beretning 2012 Indledning Endnu et spændende skoleår nærmere sig sin afslutning, og jeg vil i min beretning komme ind på nogle af de ting, som bestyrelsen har arbejdet med i det forløbne år. John og jeg har forsøgt at fordele områderne imellem os, så der ikke bliver for meget overlap. Jeg håber, det er lykkedes nogenlunde Nu da det er mit sidste år, vil jeg tillade mig ikke blot at se tilbage på det forgange år men også se lidt længere tilbage, på de 13 år, jeg har været en del af bestyrelsen og skolelivet på ESS. Ikke for at være tilbageskuende på konservativ vis men fordi jeg ser nogle tydelige kendetegn for den skole, vi alle er en del af. Bestyrelsesseminar På det årlige bestyrelsesseminar september sidste år havde vi 2 overordnede temaer: 1) Bestyrelsens ansvarsområder Et emne, der i sagens natur jævnligt er aktuelt i det daglige arbejde. Engang imellem er det dog gavnligt at tage en mere principiel debat om emnet. Som I kan se i vores program, har bestyrelsen, i forhold til forældre og ministerium, det overordnede pædagogiske og økonomiske ansvar. Det daglige ansvar ligger ved skolens ledelse. Debatten om emnet har været god og også nyttig, tror jeg. Således har vi igennem de senere år set en svag stigning i forældrehenvendelser direkte til bestyrelsen. Alle forældre er selvfølgelig velkommen til at kontakte bestyrelsen direkte, men det er også godt at debattere, hvad en fornuftig kommandovej er, og hvor meget i detaljen en bestyrelsen skal gå i enkeltsager selvfølgelig afhængig af karakteren. 2) Vugggestuen/økonomi Traditionen tro forsøgte vi på seminaret også at kigge frem mod de kommende 5-6 år. Herunder også arbejdet med inddragelsen af Vuggestuen og de lokalemæssige ændringer i den forbindelse. Det vil John fortælle mere om i sin beretning. Økonomi Årets resultat: Årets resultat, som revisor Erik Møller senere vil gennemgå, er efter bestyrelsens opfattelse et endog ganske fint resultat. Det fremviser et overskud på 1 million, en del mere end budgetteret. Erik vil komme ind på detaljerne i det. Overordnet set kan man sige, at vi allerede i år er klar til den fremtidige situation, hvor Vuggestuen inddrages, og skolen dermed ikke vil have lejeindtægten længere. Til gengæld vil vi have driftsudgiften. Den situation har vi forberedt os på, og er faktisk allerede klar i år.

2 Elevtal: En væsentlig faktor for et godt resultat er selvsagt, at der er børn, der søger skolen. Det er heldigvis stadig tilfældet. Der er pt. 492 elever indskrevet på skolen. Tæt på 100 %. Det er meget tilfredsstillende, at de ekstra elever, vi gerne har villet indskrive, også har været der, da vi startede. Og stadig er der mange på venteliste. Tak til John og Jette for et stort arbejde med indskrivning af nye elever. Nye tilsynsregler Vi skal senere i aften vælge en ny tilsynsform og en ny tilsynsførende. Det et også et af de punkter, der i det forløbne år er arbejdet med i bestyrelsen. Det er første gang, vi skal vælge tilsyn under den nye lov om tilsyn med de frie grundskoler. Forældrekredsen og skolens bestyrelse kan fremover vælge, om tilsynet med vores skoles undervisning skal varetages af en certificeret tilsynsførende eller ved hjælp af en godkendt selvevalueringsmodel. På mange måder kan man sige, at vi indtil nu har haft en blanding af de 2 muligheder: vi har haft en ekstern tilsynsførende (der nu stopper), og vi arbejder i repræsentantskabsregi med en form for selvevaluering i form af tilbagemeldingerne fra forældre, lærere og andre interessenter på skolen. Selvevaluering skal udføres efter en godkendt model, og Danmarks Privatskoleforenings model for selvevaluering er blevet centralt godkendt, dvs. lever op til lovgivningens krav til skoleevaluering. Flere i bestyrelsen har deltaget i et seminar, der dykkede ned i DP s model. Der er meget at lade sig inspirere af. Vi har diskuteret selvevaluering vs. ekstern evaluering på møder og også på vores bestyrelsesseminarer. Bestyrelsens indstilling er (sammen med skolens ledelse), at vi vælger en ny ekstern tilsynsførende for 1 år. Vi finder det meget givtigt at få nogle eksterne øjne og kommentarer på skolens virke. Det er altid sundt og inspirerende. Vi foreslår 1 år i første omgang, fordi vi fortsat gerne vil arbejde med mulighederne i selvevalueringsmodellen, som rummer mange interessante udviklingsredskaber. Der arbejdes videre med modellen i bestyrelsen. Bestyrelsen foreslår endvidere, at generalforsamlingen vælger Leif Laursen som ny tilsynsførende for 1 år. Leif er netop blevet certificeret tilsynsførende efter de nye regler, så formelt er alt ok. Derudover er Leif med sin baggrund et stærk kort en baggrund der bl.a. inkluderer jobbet som viceleder på Skanderborg Realskole og skoleleder gennem 7 år på Forældreskolen, nu pensioneret. Så ud over generel pædagogisk og ledelsesmæssig erfaring har Leif jo stor erfaring indenfor netop de frie grundskolers virke. Han kan ganske givet blive en god sparringspartner for skolen. Tilbageblik Fysiske rammer: Vi har i de forløbne år talt en del om de fysiske rammer, og i Inde-udvalget har der været talt rigtig meget. Det vil John komme ind på. Jeg vil gerne prøve at knytte et par kommentarer til, hvordan jeg har oplevet udviklingen gennem de 13 år, jeg har været med i bestyrelsen.

3 Perioden har været kendetegnet ved løbende renoveringer, om- og tilbygninger. Af større ting kan man fremhæve: - Vi købte Fremmedcentret i 2000, lejede det ud indtil I udlejningsperioden konsoliderede vi skolens økonomi, så vi i kunne starte ombygningen af huset. - Det ombyggede hus (Ny Bygning) stod færdigt foråret Dertil kom en række ombygninger og tilretninger i det gamle hus. - Derefter var det tid til endnu en periode med konsolidering, hvilket gjorde det muligt for os at tage beslutningen om at inddrage Vuggestuen til skoleformål. Det er aftalt med kommunen, at de rykker ud primo Forberedelserne er allerede i gang (John vil fortælle mere om det). - Med ibrugtagningen af den nye bygning for 7 år siden og det kommende års overtagelse af Vuggestuen opfyldes en gammel drøm om at hele matriklen anvendes til skolens eget brug. Pædagogiske arbejde: Hvad er der så foregået i de fysiske rammer? Den udvikling har det også været meget spændende at være vidne til. For blot at nævne noget af det - i tilfældig rækkefølge: - Nyt indskolingsforløb - Udvikling af et styrket og frugtbart samarbejde mellem pædagoger og lærere i indskolingen. - Venskabsklasser, der afgjort styrker fællesskabet på tværs af klasser og aldersgrupper - Nye pædagogiske tiltag ift. naturfag/kulturfag i 11/12 og 12/13 forsøg med en ny måde at organisere de kreative fag på for blot at nævne noget. - Ny IT-ordning for overbygningen startet fra 11/12 - Der er udviklet et omfattende tur- og rejseprogram. - En bred og flot vifte af initiativer i SFO en (både Kælderen og Stuen). En SFO, der igennem årene er vokset og har udviklet sig i takt med dette. - Der er Boden og mange andre ting. Skole/hjem samarbejde: - Der er arbejdet med forskellige former for forældresamtaler, elevsamtaler - Forældremøder (også forsøg med åbent hus og mød din faglærer dage) - Arbejdet med udvikling af nye vidnesbyrd - Nu er der forældre- og elevintra + en veludviklet hjemmeside til at støtte op omkring kommunikationen. - Og meget andet. Det har været en udvikling præget af grundige overvejelser om, hvad skolen gerne vil, og ligeledes præget af beslutninger forankret og diskuteret hos de forskellige interessenter på skolen. En naturlig evolution ikke revolution. Inspirationen er kommet mange steder fra lokalt på skolen, fra studieture, fra skolepolitiske debatter, Folkeskolen etc. Den konkrete udformning af tiltagene er dog altid blevet fostret, implementeret og begravet her på stedet. Det har været en stor styrke for ESS (som for mange andre frie skoler). Ingen har bestemt, at vi skulle lave en afdelingsopdelt skole, at vi skulle lave elevplaner på en bestemt måde. De ting der er sat i søen, har der været opbakning til. Og det er uden tvivl én af vore store styrker.

4 Kerneværdierne i den skole, vi i min familie startede på for 17 år siden, er de samme i dag. Essensen af dem er formuleret i skolens program i De overordnede mål med skolens virksomhed (formuleret i programmet for 8 år siden). Hvordan sikrer vi så bedst disse værdier, sikrer at de føres ud i livet? Det gør vi for det første ved at sikre engagementet i skolen: Hele vejen rundt blandt alle skolens medarbejdere, det være sig: o Boden der kærer sig om, at børnene har mulighed for at købe gode ting i boden o Vores pedel team, der er meget aktive i forhold til de mange renoverings- og nybygningsopgaver, vi har og i øvrigt altid møder børn og forældre med et smil. o Det gælder i særdeleshed skolens pædagogiske personale, der hver dag arbejder med den konkrete, pædagogiske udmøntning af de værdier, der præger skolen. o Og det gælder skolens ledelse, der samler trådene, sikrer og medvirker til udvikling af rammerne, er katalysator for nye tiltag og kan udfordre skolens praksis Engagement i forældrekredsen er selvsagt lige så vigtig: o Det starter allerede før børnene begynder i skolen her på ESS udmøntet ved forældrekurserne o Det pågår op igennem hele skoleforløbet, hvor forældrene laver klassearrangementer, deltager i skolefester, musical, forårskoncert, når SFO en holder arbejdsdag eller har brug for hænder under skolens studietur etc. alt sammen afgørende faktorer for at vores børn har et godt skoleliv. o Engagement præger i den grad også vores Forældrerepræsentantskab, hvor repræsentanter fra de enkelte klasser og repræsentanter for skolens øvrige interessenter 2 gange om året mødes og debatterer, hvad der rører sig i og uden for skolen med betydning for vores børns skoleliv. Et meget stærkt forum for udveksling af ideer. Dette skoleår har vi f.eks. haft en god debat omkring tendensen til øget stress blandt de ældste årganges piger. o Det eneste sted, hvor man kan sige forældre engagementet svigter, er vel egentlig i dette forum, generalforsamlingen. Det har gennem mange år ikke været noget trækplaster (mildt sagt). Men som jeg tidligere har fremført, så ser jeg det ikke som et problem så længe vi har den flotte opbakning til Forældrerepræsentantskabet og den livlige debat i det forum. Hvis det hører op, har vi et problem, for selvom debatten ude i de enkelte klasser nok er den vigtigste, så er det også vigtigt for skolen at have et forum, hvor man debatterer og inspirerer hinanden på tværs af klasser, årgange, og interesser. Lykkes man med at sikre engagementet blandt medarbejdere og forældre, ja, så er man meget langt ift. at sikre engagementet blandt børnene, og dermed sikre at de lærer og udvikler sig i de år, de går på skolen.

5 Fremtiden Hvad mon så fremtiden byder på for ESS? Debatten om og arbejdet med, hvordan grundskolen skal udvikle sig (både den nationale, politiske debat og den lokale debat på ESS) vil uden tvivl fortsætte, og skal selvfølgelig fortsætte, det nødvendigt for at ruste børnene bedst muligt til livet i og efter skolen. På den nationale, politiske scene kan man vel sige, at vi befinder os i et vadested lige nu. Den tidligere regering fremlagde december 2010 sit skolepolitiske udspil med titlen Faglighed og frihed rigtig spændende læsning. Siden kom valget og de skolepolitiske diskussioner havde ikke den mest fremtrædende plads. Og hvad kommer der mon nu fra den nye regering? Hvordan kommer det til at inspirere og påvirke skolelivet på ESS? Man kan også spørge sig selv, hvordan den bebudede ændring i skolestrukturen i Århus på sigt kommer til at påvirke ESS. Det synes jeg pt., det er svært at spå om. Blot må man håbe, at resultatet af både de nationale og århusianske bestræbelser resulterer i en styrket folkeskole til gavn for folkeskolens børn, men også til gavn for de frie grundskolers børn: en positiv udvikling vil inspirere og animere til at vi alle gør vores bedste for at give børnene den bedste ballast med videre. Ser vi mere specifikt på de kommende år på ESS: De fysiske rammer: De fysiske rammer vil være under justering henover de næste 5 år (det vil John komme ind på). Og ud over det kan man sige, at en gammel skole løbende vil kræve vedligehold og justeringer for at tilpasse rammerne til den pædagogiske udvikling, man søger. Pædagogisk: Pædagogisk vil skolen uden tvivl fortsat udvikle sig. Jeg ser ingen tegn på at de skulle stoppe. Nye ideer vil blive afprøvet, nogle efterhånden gamle former vil blive fastholdt, alt efter hvad skolen finder virker. Et kernebegreb vil være, som anført i programmet: Vi efterstræber at være udogmatiske IT-området vil fortsat være i fokus. Nye tiltage vil blive afprøvet, fordele og ulemper evalueret. Og der er, som jeg hører det, tilbagemeldinger om både fordele og ulemper. Der er fantastiske muligheder for at variere de pædagogiske metoder, udnytte andre indlæringsstile til gavn for mange børn. Men der er også rig mulighed for at blive afledt af forskellige ting. Vi er stadig i en indkøringsperiode, ingen tvivl om det. Men der er masser af potentiale. Et af de områder, der trods alt allerede er til debat efter regeringsskiftet, er begrebet inklusion. Og det vil uden tvivl blive et centralt ord i de kommende år. Specialundervisningsområdet er under forandring. Muligheden for at inkludere flere børn med særlige behov i normalundervisningen er i fokus. Kort kan man vel sige, at ønsket om og viljen til at inkludere bestemt er til stede men vi mangler stadig nogle klare bud på, hvordan det bedst gøres. Der kommer til at ske noget. Den måde den pædagogisk-psykologiske rådgivning er organiseret på i Århus, er under forandring og i DP sidder man lige nu og debatterer en ny lov omkring den støtte, som de frie skoler får til børn med særlige behov en støtte, der har været under særligt pres de seneste år.

6 Det er et område, der jævnligt fylder meget i debatten. Vi mærkede det selv meget tæt på sidste år. Det er et område, der er behæftet med mange meninger og desværre også mange myter. Derfor er det utrolig vigtigt, at man som skole er i stand til at forklare, hvordan man arbejder med området. At skolen sørger for at det pædagogiske personale er godt rustet til arbejdet. Og det er vigtigt at forklaringerne kommer helt ud til den enkelte klasses forældre. Det har mindst 2 klare fordele: 1) vi bliver som forældre bedre i stand til at bakke op om de klasser, hvor der inkluderes børn med særlige behov og 2) vi bliver alle bedre til at aflive de myter, der florerer. Hvis der i de kommende år bliver arbejdet lige så engageret og kompetent som hidtil, så er jeg sikker på, at skolen også vil løse de udfordringer. På den måde vil ESS fortsat være en attraktiv skole for både forældre, børn og medarbejdere. Taksigelser Endnu engang tak til skolens forældre for den store opbakning Lysten til opbakning kommer også fordi, der på skolen er et pædagogisk personale, der dygtigt og engageret holder skolen i gang, i live, i udvikling. Det har gennem årene været utroligt spændende at følge det fantastiske engagement i personalegruppen, hvad enten det har været debatten på en pædagogisk dag eller glæden og energien under en efterfølgende fest. Det er medarbejdere, der vil skolen og vil hinanden derfor er der så mange ting, der lykkes, tror jeg. Mange tak til John og Jette for samarbejdet i det forløbne år, for jeres kyndige ledelse af skolen. Som før nævnt er det afgørende at have en ledelse, der er i stand til at skabe de rammer i bred forstand - der skal til for at medarbejderne fungerer optimalt. For mit eget vedkommende også en tak for de 7 år, hvor jeg som bestyrelsesformand har haft et tæt samarbejde med jer. Det har altid været konstruktivt og synes jeg præget af respekt og gensidig tillid. Også tak til Torben og Kristian for et stort og engageret arbejde i skolens SFO del. Vi er i bestyrelsen meget glade for samarbejdet med jer alle. Tak til elevrådet for deres arbejde. Også tak til skolens tekniske og administrative personale: Til Birgitte og Merete på kontoret Til vores pedel team Til personalet i boden Tak til bestyrelsen for endnu et år præget af godt og konstruktivt arbejde. Det har været en fornøjelse at være formand for en bestyrelse, hvor der er blevet debatteret, nogle gange endog meget livligt men altid konstruktivt på en måde, som har været i stand til at bringe os videre til de nødevendige beslutninger.

7 Endelig er der en tak, som kommer for sidste gang, nemlig til skolens tilsynsførende, Lars Bæk Sørensen, som efter godt 30 års tilknytning til skolen nu stopper. De er i sig selv en imponerende indsats. Det er det dog især imponerende set i lyset af det enorme engagement, Lars i alle årene har udvist. En utrættelig indsats, præget af lysten til at debattere og inspirere og på den måde være med at skabe den bedst mulige skole. På forældrenes vegne (du er jo netop forældrenes repræsentant) tusind tak for det. Det var mit indlæg. Det har kort sagt været en fornøjelse at være med i arbejdet omkring Elise Smiths Skole. Tak for det.