Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015"

Transkript

1 Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

2 Titel: Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde Redaktion: Sebastian Ravn, Lisbeth Hoberg Refstrup, Hanne Birch Madsen Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø År: 2015 Kort: Copyright Geodatastyrelsen Prototype: Prototype 4, version 2, april ISBN nr Må citeres med kildeangivelse. 2 Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde

3 Indhold 1. Indledning Sammenfatning Vandindvindingsstruktur Vandforsyninger og kildepladser Bakkevej Vandværk Lerpøtvej Vandværk Grundvandsressourcen Gennemførte undersøgelser Grundvandsmagasiner og dæklag Geologiske og landskabsmæssige forhold Geologisk og hydrostratigrafisk model Grundvandsmagasiner Dæklag Hydrologiske forhold Overfladerecipienter Vandbalance og potentialeforhold Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande Grundvandskvalitet Naturlige stoffer Vandtype Miljøfremmede stoffer Bakkevej Vandværk Lerpøtvej Vandværk Nitratfront og nitratreduktion Grundvandsressourcens nitratsårbarhed Sammenfatning af grundvandsressourcen Arealanvendelse og forureningskilder Arealanvendelse og planmæssige forhold Byer og råstofområder Beskyttede naturtyper Skov, skovrejsningsområder og SFL Landbrugsforhold Landbrugsbedrifter Potentiel nitratudvaskning Forureningskilder Kortlagte jordforureninger Øvrige forureningskilder Områdeafgrænsning Indvindingsoplande Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og områder med drikkevandsinteresser (OD) Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde 3

4 6.4 Indsatsområder (IO) Referencer Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde

5 1. Indledning Denne redegørelse er udarbejdet af Naturstyrelsen som led i den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning af indvindingsoplande uden for OSD, Varde. Redegørelsen skal danne grundlaget for Varde Kommunes efterfølgende udarbejdelse af indsatsplan til beskyttelse af grundvand til drikkevand. Det overordnede formål med grundvandskortlægningen og indsatsplanlægningen i indvindingsoplande uden for OSD er, at drikkevandsressourcen beskyttes, således at forsyningen med drikkevand fortsat kan baseres på simpel behandling af grundvandet. Indvindingsoplandene blev sammen med en række kortlægningsområder oprindeligt udpeget af det tidligere Ribe Amt i Regionplan 2001 som ramme for kortlægning af Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. OSD blev udpeget, jf. vejledningen Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser /a/, i hele landet i Regionplan Grundvandskortlægningen og udpegningen af drikkevandsressourcer har lovhjemmel i vandforsyningslovens 11 og 11 a /b/. Grundvandskortlægningen varetages af staten (Naturstyrelsen), mens den efterfølgende indsatsplanlægning er hjemlet i vandforsyningslovens 13 /b/ og varetages af kommunerne. Af vandforsyningslovens 11 a fremgår hvilke områder der skal udpeges: 11 a. Miljøministeren fastsætter regler, hvorved der udpeges 1) områder med drikkevandsinteresser, 2) områder med særlige drikkevandsinteresser, 3) indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for områderne i nr. 2, 4) delområder inden for de områder, der er nævnt i nr. 2 og 3, som er særligt følsomme over for en eller flere typer af forurening (følsomme indvindingsområder) med angivelse af, hvilken eller hvilke typer af forurening de anses for følsomme over for, og 5) delområder indenfor de følsomme indvindingsområder, jf. nr. 4, på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne (indsatsområder). Der er i perioden 2013 til 2015 gennemført en række undersøgelser under kortlægningsprojektet indvindingsoplande uden for OSD, Varde. Denne redegørelse sammenfatter resultaterne fra undersøgelserne, herunder grundvandsressourcens beliggenhed, kvalitet, naturlige beskyttelse, arealanvendelse og forureningskilder. Endvidere er der i denne redegørelse foretaget en afgrænsning af indvindingsoplande og nitratfølsomme indvindingsområder. Inden for de nitratfølsomme indvindingsområder er der afgrænset indsatsområder. Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI) afgrænses for sandjorde inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Afgrænsningen af SFI er dog ikke en del af nærværende rapport. Baggrunden for afgrænsningen findes i Naturstyrelsens rapporter fra februar 2015: Sandjordes følsomhed overfor udvaskning af sprøjtemidler og Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder. Rap- Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde 5

6 porterne kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside (fanebladet Vandmiljø > Vand i hverdagen og efterfølgende valg af Drikkevand > Initiativer til rent drikkevand > Bedre beskyttelse af følsomme sandjorde mod sprøjtemidler. Områdeafgrænsningerne er først formelt gyldige, når de er udpeget i en bekendtgørelse med hjemmel i vandforsyningsloven. Forud for vedtagelsen skal bekendtgørelsen offentliggøres i 8 uger. Redegørelsen bliver ikke opdateret i forhold til eventuelle ændringer, som følger af høring af bekendtgørelsen. Efter høringen vedtages bekendtgørelsen med de endelige områdeudpegninger. Umiddelbart efter vedtagelsen vises områdeudpegningerne på Danmarks Miljøportal. Senest et år efter at kortlægningen er afsluttet skal kommunen udarbejde en beskrivelse af udkast til foranstaltninger rettet mod de direkte berørte parter, jf. indsatsplanbekendtgørelsens 4 /c/. Kortlægningen regnes for afsluttet når kommunen har modtaget den færdige redegørelse. Kortlægningsområdet består af indvindingsoplandene til de to vandværker Din Forsyning (tidligere Varde Forsyning) Lerpøtvej Vandværk og Bakkevej Vandværk, der er beliggende udenfor OSD. Der er under dette projekt blevet opstillet en hydrostratigrafisk og en hydrologisk model, der dækker et større område end de afgrænsede indvindingsoplande. Arealerne, der dækkes af de to modeller, er sammenfaldende og betegnes modelområdet. Afgrænsningen er valgt, så den primært følger vandløb mod øst, nordøst, vest og sydvest /82/. På figur 1.1 er vist OSD og indvindingsoplandene til Din Forsynings vandværker, Lerpøtvej Vandværk og Bakkevej Vandværk. På figur 1.1, og på de efterfølgende figurer i redegørelsen, vises indvindingsoplandene, som de fremtræder, efter de er tilpasset kortlægningsresultaterne. Se også kapitel 4. OSD justeres ikke i forbindelse med kortlægning af indvindingsoplande uden for OSD. 6 Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde

7 Figur 1.1 OSD og indvindingsoplandene til Din Forsyning s Lerpøtvej Vandværk og Bakkevej Vandværk. Redegørelsen er opbygget således, at kapitel 2 består af en sammenfatning af redegørelsen, som giver et hurtigt overblik over problemstillinger i indvindingsoplandene. Kapitel 3 beskriver vandindvindingsstrukturen i området, mens kapitel 4 er et grundlæggende kapitel, som giver et regionalt overblik over områdets geologi og grundvandsforhold i bred forstand. Kapitel 5 redegør for arealanvendelsen og forureningskilderne, mens kapitel 6 omhandler de forskellige områdeafgrænsninger. Referencerne til baggrundsmaterialet, lovgivningen og de respektive vejledninger fremgår af kapitel 7. Referencerne for baggrundsmaterialet i form af de forskellige kortlægninger og undersøgelser er nummeret fortløbende med tal, mens referencerne for lovgivning og vejledninger er angivet med et bogstav. Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde 7

8 2. Sammenfatning Denne redegørelse sammenfatter resultaterne fra de undersøgelser, der er udført under projektet Indvindingsoplande udenfor OSD, Varde i perioden 2014 til 2015, med henblik på at kortlægge indvindingsoplandene til Bakkevej Vandværk og Lerpøtvej Vandværk. Dette inkluder kortlægning af grundvandsressourcens beliggenhed, kvalitet, naturlige beskyttelse, arealanvendelse og forureningskilder. Endvidere er der i denne redegørelse foretaget en afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder (IO) for Bakkevej Vandværk og Lerpøtvej Vandværk. Kortlægningsområdet består af indvindingsoplandene til Din ForsyningLerpøtvej Vandværk og Bakkevej Vandværk. Der er inden for indvindingsoplandene i 2013 tilladt en samlet vandindvinding på 2,426 mio. m³. Der blev i 2013 indvundet i alt m³, heraf udgjorde indvindingen til de almene vandforsyninger omkring m³. De undersøgelser, der er udført som en del af kortlægningen, omfatter boringsregistrering og synkronpejling, en undersøgelsesboring og vandprøvetagning. Desuden er der udført en grundvandskemisk kortlægning på grundlag af eksisterende analyser suppleret med nye analyser. På baggrund af kortlægningsresultaterne er der opstillet en hydrostratigrafisk model og en grundvandsmodel for området. Den hydrostratigrafiske model omfatter 7 lag, fordelt på 4 enheder af sand, der er vandførende lag, og 3 enheder af ler, der er vandstandsende lag. De lerede enheder er typisk moræneler, smeltevandsler og interglacialt saltvandsler. De sandede aflejringer er typisk smeltevandssand, men der findes også mere grusede aflejringer, ligesom der ses interglacialt marint sand. Der findes i området to primære grundvandsmagasiner. Det øverste primære grundvandsmagasin er Sand 3. Magasinet er nærmest gennemgående i hele området, og til tider ret tykt, specielt mod syd. Der synes at være en vis sammenhæng mellem lagets udbredelse og begravede dalsystemer i området. Det nederste primære magasin, Sand 4, ses i meget varierende tykkelser, fra mindre end 2 m til op imod 100 m. Der ses også her en vis sammenhæng mellem bunden af magasinet og de begravede dalsystemer. Varde Å løber mellem kildepladserne til de to vandværker, og er den primære overflade recipient i området. Den gennemsnitlige nettonedbør i modelområdet er 500 mm/år. Størstedelen af afstrømningen af vand fra området foregår via overfladeafstrømning via dræn og vandløb. Kun 5 % af det vand, der tilføres som nettonedbør, oppumpes via indvinding i modelområdet. Med udgangspunkt i den opstillede grundvandsmodel er der beregnet indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande for Bakkevej Vandværk og Lerpøtvej Vandværk. Størrelsen af såvel indvindingsoplandene som de grundvandsdannende oplande er afhængig af indvindingsmængdens størrelse. Der er ved beregningerne taget udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde for hvert vandværk. Grundvandets kemiske sammensætning er et produkt af alle de påvirkninger, vandet har været udsat for på vejen fra terrænoverfladen til boringens filter. Den kemiske sammensætning af en vandprøve afspejler derved indirekte vandets alder, dæklagenes beskaffenhed og det geokemiske miljø generelt. Nitrat er væsentlig i forhold til at vurdere grundvandskvaliteten og grundvandsmagasinets sårbarhed. Der er påvist nitrat i over halvdelen af boringerne inden for indvindingsoplandene til Bakkevej Vandværk og Lerpøtvej 8 Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde

9 Vandværk. De højeste koncentrationer findes inden for de øverste 40 m u.t. Der er flere fund af pesticider og pesticidnedbrydningsprodukter. Det hyppigst fundne er BAM. De primære grundvandsmagasiners sårbarhed er vurderet i forhold til nitrat. Sårbarheden er et resultat af de geologiske forhold og grundvandskemien. Sand 3 er generelt sårbart, mens Sand 4 i dele af indvindingsoplandet til Lerpøtvej Vandværk har lille sårbarhed. På baggrund af sårbarheden og grundvandsdannelsen afgrænses nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Disse afgrænses, hvor sårbarheden er nogen eller stor, og hvor der sker grundvandsdannelse. De nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) sammenholdes med arealanvendelsen for at afgrænse indsatsområder (IO). Indsatsområder udpeges, hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet i forhold til nitrat. Afgrænsningen sker derfor på baggrund af en konkret vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcerne. Indenfor kortlægningsområdet er næsten alle områder med stor eller nogen nitratsårbarhed afgrænset som nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Kun mindre områder med negativ grundvandsdannelse er ikke afgrænset som NFI. Arealanvendelsen indenfor Indvindingsoplandene udgøres dels af bebyggede arealer, da kildepladserne ligger i Varde by, og dels landbrugsland. Der er kun mindre områder med skov og natur. Det betyder, at der kun er få områder indenfor NFI, som ikke er blevet afgrænset som IO. Inden for IO er det vurderet, at der er behov for en særlig indsats over for nitrat. Nitrat kræver derfor lokalt opmærksomhed i forhold til drikkevandsindvindingen. Indsatsens indhold og omfang fastlægges i forbindelse med indsatsplanlægningen. Beliggenheden i og ved Varde by betyder også, at der indenfor indvindingsoplandene findes flere kortlagte punktkildeforureninger. Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde 9

10 3. Vandindvindingsstruktur I dette kapitel beskrives den nuværende vandindvinding inden for indvindingsoplandene til Bakkevej Vandværk og Lerpøtvej Vandværk, herunder fordelingen af indvindingstyper og vandmængder. Der er særlig fokus på de almene vandforsyningers indvinding. Indvindingsstrukturen har betydning for, hvordan grundvandsressourcen belastes. Der er inden for indvindingsoplandene i 2013 tilladt en samlet vandindvinding på 2,426 mio. m³. Der blev i 2013 indvundet i alt m³, heraf udgjorde indvindingen til de almene vandforsyninger omkring m³. Det vil sige indvindingen til almene vandforsyninger i 2013 udgjorde omkring 78,6 % af den samlede indvinding. 10 Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde

11 3.1 Vandforsyninger og kildepladser Bakkevej Vandværk Bakkevej Vandværk er beliggende i Varde Kommune og er et privat fælles vandforsyningsanlæg. Vandværket ligger uden for de af Naturstyrelsen udpegede Områder med Særlige Drikkevandsinteresser, OSD. Boringerne og kildepladsen er beliggende i et offentligt grønt område omgivet af villakvarter og sportsarealer, se figur 3.1. Boringerne er aflåst, og boring DGU nr er indhegnet sammen med Vandværket. Figur 3.1 Ortofoto med placering af Bakkevej Vandværk med tilhørende boringer. Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde 11

12 Ifølge Varde Kommunes Vandforsyningsplan /68/, fungerer Bakkevej Vandværk som nødsikring til Lerpøtvej Vandværk, og vandværket forventes at blive taget ud af drift inden for en nærmere årrække. Bakkevej Vandværk og Lerpøtvej Vandværk forsynede i 2013 tilsammen helårshuse, 56 institutioner, 268 virksomheder og 512 landbrug/68/. Ifølge vandforsyningsplanen forventes der mange nye tilslutninger til Din Forsyning i fremtiden. Bakkevej Vandværk er etableret i 1956, og vandværksbygningen og det maskinelle inventar bærer præg af at være af ældre dato. Vandværket er dog fuldt funktionsdygtigt. Der er ingen planer om renovering, da vandværket forventes nedlagt, når der findes et alternativ /68/. Forsyningssikkerheden på vandværket er acceptabel. Vandværket har sikret sig med lås, beholderkapacitet og beredskabsplan, dette kan eventuelt udvides med en alarm mod for eksempel hærværk på boringerne. Boringer Vandværket råder over to aktive indvindingsboringer og en pejleboring. Vandværket har derudover sløjfet fire boringer, se tabel 3.1 og Figur 3.1. De nuværende indvindingsboringer DGU nr og er udført i henholdsvis 1974 og Boring DGU nr er 26 m dyb og er filtersat fra 20 til 26 m under terræn. Boring DGU nr er 33,5 m dyb og er filtersat fra 19 til 31 m under terræn. De to aktive boringer indvinder fra Sand 3, der udgøres af smeltevandssand. DGU nr. Status aktiv/sløjfet/- pejle 1 Etableringsår 2 Filterinterval m u.t. Lertykkelse (m) 2 Terræn til magasin Terræn til filtertop Ydelse (m 3 /t) Sænkning (m) Magasinforhold (sand/frit-spændt) Sløjfet 1961 Ukendt Ukendt Sløjfet 1961 Ukendt Ukendt Sløjfet 1961 Ukendt Ukendt Aktiv * 3* Sand 3/spændt Aktiv * 3,1* Sand 3/spændt Pejle ,5-91,5 5,5 5,5 2* 20* Sand/spændt Sløjfet 1993 *Målt ved boringens etablering 79,3 92,3 69,3-76,3 5,5 5,5 20* 3* Sand/spændt Tabel 3.1 Boringer tilknyttet Bakkevej Vandværk. 1 Oplysninger fra Jupiter databasen. 2 Tolket af Rambøll. Indvinding Der er inden for indvindingsoplandet til Bakkevej Vandværk i 2013 tilladt en samlet vandindvinding på 0,5 mio. m³. Der blev i 2013 indvundet i alt m³, heraf udgjorde indvindingen til Bakkevej Vandværk omkring m³. Den nuværende tilladte indvindingsmængde for Bakkevej Vandværk er m 3 årligt og kan ses sammen med den aktuelle indvinding fra perioden 1982 og til 2013 på figur 3.2. Kapaciteten på vandværket er tilstrækkelig til at dække det nuværende og fremtidige forsyningskrav/68/. Indvindingstilladelsen gældende fra 24/ til 24/ er administrativt forlænget fra 25/ til 25/ Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde

13 Figur 3.2 Registreret indvindingsmængde (blå linje) samt tilladt indvindingsmængde (rød linje) for Bakkevej Vandværk. Graferne viser den periode, hvor der er indvindingsdata fra /84/. Det ses af figur 3.2, at indvindingstilladelsen i år 2000 er faldet fra m 3 /år til m 3 /år. Den faktisk indvundne vandmængde ligger og fluktuerer omkring m 3 /år i perioden 1993 til Anden vandindvinding Ud over indvinding af grundvand til Bakkevej Vandværk, er der inden for indvindingsoplandet indvinding af vand til et grundvandskøleanlæg, der bliver reinjiceret uden for indvindingsoplandet. Beliggenhed af indvindingsboringerne er vist på Figur 3.3. Oplysningerne stammer fra Jupiter databasen samt supplerende oplysninger fra Varde Kommune og Varde Forsyning. Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde 13

14 Figur 3.3 Beliggenhed af indvindingsboringer i og omkring indvindingsoplandet til Bakkevej Vandværk. Fordelingen af den tilladte og faktiske indvinding, vurderet ud fra de indberettede vandmængder og fordelt på de enkelte indvindingstyper er vist på figur 3.4. Data er opgjort indenfor indvindingsoplandet til Bakkevej Vandværk. 14 Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde

15 Figur 3.4 Fordelingen af den tilladte og de indberettede indvindingsmængder mellem de forskellige indvindingstyper. De indvundne mængder er primært de indberettede mængder fra 2013/84/. Langt hovedparten af den tilladte indvindingsmængde er givet til grundvandskøleanlægget, mens den tilladte indvinding til vandværket kun udgør 30 %. Af den faktiske indvinding i 2013 udgjorde indvindingen til vandværket kun 16 %. Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde 15

16 3.1.2 Lerpøtvej Vandværk Lerpøtvej Vandværk er beliggende i Varde Kommune og er et privat fælles vandforsyningsanlæg. Vandværket ligger uden for de af Naturstyrelsen udpegede Områder med Særlige Drikkevandsinteresser, OSD. Lerpøtvej Vandværk har to kildepladser, Brorsonskolen der dækker over alle vandværkets boringer beliggende i bymæssig bebyggelse i Varde By, og Carolinelund, der er beliggende i en skov nordøst for Varde, se figur 3.5. Figur 3.5 Ortofoto med placering af Lerpøtvej Vandværk og de tilhørende boringer. Ifølge Varde Kommunes Vandforsyningsplan /68/, forsynede Lerpøtvej Vandværk sammen med Bakkevej Vandværk i helårshuse, 56 institutioner, 268 virksomheder og 512 landbrug. Der forventes mange nye tilslutninger i fremtiden, da det forventes, at mange ikke-almene anlæg nedlægges og tilsluttes almene vandværker. Vandværket er bygget i 1968, dertil kommer en tilbygning fra 1969 og en efterfølgende renovering i Maskinanlægget er løbende renoveret, og værket fremtræder velholdt indvendigt og udvendigt /68/. Forsyningssikkerheden på vandværket er acceptabel. Vandværket er sikret med beholderkapacitet, nødstrømsgenerator, beredskabsplan og lås mod f.eks. hærværk. Vandværket forventes at etablere indbrudsalarm på boringerne og udbygge nødforbindelsen til andre vandværker for at efterleve vandforsyningsplanens krav. Boringer Vandværket råder over 12 aktive indvindingsboringer, se tabel 3.2 og figur 3.5. De nuværende indvindingsboringer er etableret i en dybde på 30,5 m til 154 m og filtersat fra 21 m til 89 m i såvel Sand 3 som Sand 4, der begge 16 Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde

17 udgøres af smeltevandssand. Udover de aktive indvindingsboringer har vandværket sløjfet ni boringer og overboret en boring. Vandværket råder også over en pejleboring og to afværgeboringer. Boringerne og er taget i brug i sommeren 2014, og der foreligger endelig ibrugtagningstilladelse. Af figur 3.5 ses en række pejleboringer i skovområdet, Bastrup Plantage, nordøst for kildefelterne. Disse boringer er udført i forbindelse med undersøgelser af området i forbindelse med et kommende kildefelt. Plantagen er udlagt som råstofgraveområde, og igangsættelse af en evt. indvinding i området afventer, at råstofindvindingen afsluttes. DGU nr. Status aktiv/sløjfet/- pejle 1 Etableringsår 1 Filterinterval m u.t. 1 Lertykkelse (m) 2 Terræn til magasin Terræn til filtertop Ydelse (m 3 /t) (m) Magasinforhold (sand/frit-spændt) Sløjfet ,5-35,5 5,4 5, Sand/spændt Sløjfet ,5-34,5 1,3 1,3 34 3,5 Sand/spændt Pejle Sløjfet 1968 Sænkning 20,75-30, ,5-25, ,9 Sand/frit 14,2 12,2 14,2 12, Sand/ukendt Aktiv ,75-30,5 15,8 15,8 70 6,4 Sand 3/spændt Sløjfet ,2-31,2 17,1 17,1 60 7,5 Sand/spændt Overboret til ,5 5,5 50 3,3 Sand/spændt Aktiv Sand 3/spændt Sløjfet , ,2 20, Sand/spændt Sløjfet ,7 17,7 90 3,5 Sand/spændt Sløjfet Sand/spændt Aktiv ,3 Sand 3/frit Afværge ,5-39, ,5 Sand/spændt Aktiv ,8 - Sand 4/spændt Sand 3/frit Aktiv ,5 12,5 70 6,3 Sand 3/spændt Aktiv ,5 19,5 70 7,2 Sand 3/spændt Afværge ,5 8,5 54 1,9 Sand/spændt Aktiv ,2 Sand 3/spændt Sløjfet Sand/spændt Sløjfet ,1 3, Sand/frit Aktiv Aktiv ,59 Sand 4/spændt Sand 3/spændt Sand 3/ukendt ,3 0,78 4,88 Sand 4/spændt Sand 3/spændt Sand 3/spændt Aktiv Sand 3/frit Aktiv Aktiv ,85 3 4,46 23,7 5,26 6,67 5,68 13,91 Tabel 3.2 Boringer tilknyttet Lerpøtvej Vandværk 1 Oplysninger fra Jupiter databasen. 2 Tolket af Rambøll. 3 Oplysninger fra vandværksbesøg Sand 3/spændt Sand 3/spændt Sand 3/spændt Sand 3/spændt Indvinding Der er inden for indvindingsoplandet til Lerpøtvej Vandværk i 2013 tilladt en samlet vandindvinding på m³. Der blev i 2013 indvundet i alt m³, heraf udgjorde indvindingen til Lerpøtvej Vandværk omkring m³. Den nuværende tilladte indvindingsmængde for Lerpøtvej Vandværk er m 3 årligt og kan ses sammen med den aktuelle indvinding fra perioden 1978 og til 2013 samt den tidligere tilladte indvindingsmængde på fi- Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde 17

18 gur 3.6. Kapaciteten på vandværket er tilstrækkelig til at dække det nuværende og fremtidige forsyningskrav /68/. Figur 3.6 Registreret indvindingsmængde (blå linje) samt tilladt indvindingsmængde (rød linje) for Lerpøtvej Vandværk. Graferne viser den periode, hvor der er indvindingsdata fra /84/. Det ses af figur 3.6, at den faktisk indvundne vandmængde ligger og fluktuerer mellem 1,5 og 2 mio. m 3 /år i perioden 1978 til 1996, hvorefter mængden falder til lige under 1,5 mio. m 3 /år.. Anden vandindvinding Ud over indvinding af grundvand til Lerpøtvej Vandværk, er der inden for indvindingsoplandet indvinding af vand til markvanding og privat husholdning. Beliggenhed af indvindingsboringerne er vist på Figur 3.7. Oplysningerne stammer fra Jupiter databasen samt supplerende oplysninger fra Varde Kommune og Varde Forsyning. 18 Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde

19 Figur 3.7 Beliggenhed af indvindingsboringer i og omkring indvindingsoplandene til Lerpøtvej Vandværk. Indvindingsoplandet til Lerpøtvej Vandværk er opdelt i to oplande, da vandværket indvinder fra to forskellige grundvandsmagasiner, Sand 3 og Sand 4. Der er 13 markvandingsanlæg og tre anlæg til privat husholdning (enkeltindvindere) indenfor indvindingsoplandet. Fordelingen af den tilladte og faktiske indvinding, vurderet ud fra de indberettede vandmængder og fordelt på de enkelte indvindingstyper er vist på Figur 3.8. Data er opgjort indenfor indvindingsoplandene til Lerpøtvej Vandværk. Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde 19

20 Figur 3.8 Fordelingen af den tilladte og de indberettede indvindingsmængder mellem de forskellige indvindingstyper. De indvundne mængder er primært de indberettede mængder fra 2013 /84/. Langt hovedparten, 86 %, af den tilladte indvindingsmængde er givet til vandværket, den resterende tilladte indvindingsmængde er givet til markvanding. Af den faktiske indvinding i 2013 udgjorde indvindingen til vandværket dog 94 %. Udover ovennævnte indvindingsanlæg foregår der inden for indvindingsoplandene indvinding til tre enkeltindvindere, se Figur 3.7. Disse husholdningsanlæg indvinder i størrelsesordenen 100 til 200 m³ årligt, og den samlede indvinding fra disse anlæg er minimal i forhold til den øvrige indvinding i området. 20 Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde

21 4. Grundvandsressourcen Kapitel 4 er en gennemgang og sammenstilling af de udførte undersøgelser. Der tages udgangspunkt i følgende emner: Grundvandsmagasiner og dæklag Hydrologiske forhold Grundvandskvalitet Dataene sammenstilles til en samlet vurdering af ressourcen, herunder sårbarheden af de aktuelt udnyttede grundvandsmagasiner inden for kortlægningsområdet. Indledningsvis gennemgås kortlægningsgrundlaget, som består af resultaterne fra de forskellige undersøgelser og modeller, der er udført og opstillet under dette projekt 4.1 Gennemførte undersøgelser Denne redegørelse bygger på en lang række nye og tidligere data og undersøgelser. Her er kort beskrevet de undersøgelser der er udført i forbindelse med statens afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Der kan læses mere om metoder, data og resultater i de rapporter, der nævnes i referencelisten. Rapporterne kan findes i GEUS rapportdatabase: (fanebladet Data og kort og efterfølgende valg af Database med grundvandsrapporter ). De geofysiske data, boringsoplysninger og vandkemiske data kan ligeledes findes på GEUS hjemmeside: (fanebladet Data og kort og efterfølgende valg af National geofysisk database (GERDA) eller valg af National boringsdatabase (Jupiter) ). Endelig kan den hydrostratigrafiske og hydrologiske model findes på GEUS hjemmeside: (fanebladet Data og kort og efterfølgende valg af Model-databasen ). Den geografiske udbredelse af gennemførte undersøgelser, som er refereret i det følgende, fremgår af figur 4.1. Geofysiske kortlægninger I og omkring modelområdet for den hydrostratigrafiske model er der udført retolkning af TEM40, der er en fladedækkende geofysisk undersøgelse /7//9//10//11//12/. Den fladedækkende undersøgelse understøtter den geologiske og hydrostratigrafiske model for området, herunder kortlægning af dæklag, magasiner og magasinbund, fordi metoden giver fordelingen af sand, ler og kalk. Desuden er der udført borehulslogging i en boring, DGU nr , til nærmere belysning af lagskift og lithologi /79/. Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde 21

22 Boringsregistrering og synkronpejling Der foreligger flere boringsregistreringer og synkronpejlinger i området. I forbindelse med denne kortlægning er der i perioden 11. august 13. august 2014 registreret 20 boringer /77/. Synkronpejling er foretaget i perioden 11. august til den 13. august Undersøgelsesboring Der er lavet en dyb boring, DGU nr , se figur 4.1, i forbindelse med kortlægningen /79/. Boringens formål er at verificere tilstedeværelsen af den begravede dal, der er kortlagt med TEM40. Boringen giver viden om lagenes materialemæssige sammensætning (litologi), alder (stratigrafi) og grundvandskemi. Tillige er der udført aldersdatering på baggrund af fossiler (biostratigrafi) på jordprøver fra boringen. Kemiske undersøgelser I kortlægningsområdet er der foretaget en grundvandskemisk kortlægning på grundlag af eksisterende kemianalyser og de nye resultater fra den udførte vandprøvetagning/80/. Den grundvandskemiske kortlægning har til formål at vurdere grundvandskvaliteten og ikke mindst vurdere en eventuel tidslig udvikling i kvaliteten. Geologisk og hydrostratigrafisk model Der er opstillet en geologisk model, der sammenfatter den geologiske forståelse for området. Med udgangspunkt i den geologiske model er der opstillet en hydrostratigrafisk model /81/. Arealerne, der dækkes af de to modeller, er sammenfaldende og betegnes modelområdet. For at den hydrostratigrafiske tolkning kan anvendes til en efterfølgende hydrologisk strømningsmodel, strækker modelområdet sig ud over kortlægningsområdets afgrænsning. Afgrænsningen er valgt, så den primært følger vandløb mod øst, nordøst, vest og sydvest. De øvrige grænser er forsøgt lagt vinkelret på potentiallinjerne. Med den hydrostratigrafiske model har det bl.a. været muligt at afgrænse grundvandsmagasinerne og beregne dæklagene (lertykkelseskort). Hydrologisk strømningsmodel På baggrund af den hydrostratigrafiske model er der opstillet en hydrologisk model i værktøjet GMS /82/. Modellen er bl.a. anvendt til at bestemme indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande, gradientforhold samt strømnings- og potentialeforhold i de enkelte grundvandsmagasiner. 22 Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde

23 Figur 4.1 Geofysiske undersøgelser, der er udført i og omkring kortlægningsområdet i dette og tidligere kortlægningsprojekter og af Din Forsyning, samt undersøgelsesboring DGU nr /8/ /78/ 4.2 Grundvandsmagasiner og dæklag Et af de væsentligste resultater fra den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning er afgrænsningen af grundvandsmagasinerne og deres dæklag. Vurderingerne bygger i høj grad på den hydrostratigrafiske model, der er opstillet for kortlægningsprojektet Indvindingsoplande udenfor OSD, Varde i 2015 /81/ Geologiske og landskabsmæssige forhold De geologiske aflejringer af sand og ler udgør indvindingsoplandenes grundvandsmagasiner og beskyttende dæklag. Derfor er kendskab til aflejringernes fordeling vigtig for de hydrologiske strømningsmønstre, den konkrete mulighed for vandindvinding og for bestemmelse af grundvandets sårbarhed. Desuden er sedimenternes fysiske og mineralogiske forhold vigtige for grundvandsstrømningen og vandkemien. Ud over den nuværende opbygning er det vigtigt at kende lagenes dannelseshistorie, da det kan forklare hydrologiske og vandkemiske problemstillinger. Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde 23

24 Landskabet og de terrænnære jordlag Der er opstillet en geologisk forståelsesmodel for modelområdet /78/. Modellen viser, at området kan inddeles i to landskabstyper: Bakkeøer, bestående af moræneaflejringer fra forrige istid, og ådale/hedesletter, der overvejende består af sandede aflejringer, dannet i sidste istid. Tolkningerne er i overensstemmelse med Per Smeds landskabstolkninger, se Figur 4.4. Betragtes kortet over terrænkoten i Figur 4.2 kan det ses, at terrænet varierer mellem kote +45 m ved de højeste punkter til kote -5 m i de laveste områder gennem Varde Ådal. Indvindingsoplandet til Bakkevej Vandværk ligger syd for Varde Ådal og terrænet hælder mod nord. Indvindingsoplandet til Lerpøtvej Vandværk ligger nord for dalen og strækker sig op til bakkepartierne nord for dalen. Figur 4.2 Terrænkoten for området omkring indvindingsoplandene til Din Forsynings Lerpøtvej Vandværk og Bakkevej Vandværk /1/. På figur 4.3 ses de terrænnære jordlag, som de er tolket af GEUS /2/. Størstedelen af områdets overfladejord består af sandede aflejringer i form af smeltevandssand og grus fra forskellige perioder /81/. 24 Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde

25 Figur 4.3Jordartskortet 1: for området og indvindingsoplandene til Din Forsyning s Lerpøtvej Vandværk og Bakkevej Vandværk /2/. Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde 25

26 Figur 4.4 Udsnit af Per Smeds landskabskort over Danmark /3/ i området omkring indvindingsoplandene til Din Forsynings Lerpøtvej Vandværk og Bakkevej Vandværk. Prækvartæret De prækvartære aflejringer udgøres i modelområdet af aflejringer fra miocæn. Toppen af disse er beliggende mellem kote -100 og 0 m, dog ned til omkring kote -175 m i den sydligste del af modelområdet. De højest beliggende områder ses omkring den nuværende Varde Bakkeø, mens de lavest beliggende områder generelt relaterer sig til Varde Ådal samt den sydlige del af modelområdet. I den centrale og sydlige del af modelområdet udgøres de miocæne aflejringer fortrinsvist af lerede aflejringer, mens der stedvist ses sandede aflejringer i den nordlige del. Der kan således være forskel på, hvor bunden af den grundvandsmæssige interesse placeres i forhold til prækvartæroverfladen /81/. I modelområdet er der identificeret flere begravede dalsystemer /19/ Placeringen af disse dale ses på figur 4.5, hvor det også fremgår, at der er forskel på, hvor veldokumenterede de er, og at retningen af dalene overordnet er NNØ-SSV eller NV-SØ. 26 Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde

27 Figur 4.5 Begravede dale i området omkring indvindingsoplandene til Din Forsynings Lerpøtvej Vandværk og Bakkevej Vandværk /19/. Kvartæret Den kvartære tidsperiode har været præget af en stadig vekslen mellem kolde perioder, istider og varme perioder, mellemistider. Der findes indenfor modelområdet med sikkerhed aflejringer fra såvel Elster, Saale og Weichsel istiderne samt Holstein mellemistid og Chromer komplekset. I de kolde perioder er iskapperne i Skandinavien vokset og har bredt sig ud over de lavereliggende egne, heriblandt Danmark. Der er i den forbindelse blevet afsat moræneaflejringer under og nærved isen, mens der på smeltevandssletterne og i issøer foran isen er afsat smeltevandsaflejringer. I de varme perioder er der afsat såvel ferskvands- som marine aflejringer. I modelområdet er aflejringer fra næstsidste istid repræsenteret i form af fortrinsvist sandede moræneaflejringer, der ikke sidenhen har været overskredet af is. I forbindelse med afsmeltning af isen blev der derudover afsat betydelige mængder af smeltevandssand og -grus /81/. I den sidste istid, Weichsel, nåede isen ikke helt ud til modelområdet, hvorfor aflejringer fra denne periode kun findes i form af smeltevandsaflejringer i Varde Ådal, der i perioden har fungeret som hedeslette/smeltevandsdal. Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde 27

28 4.2.2 Geologisk og hydrostratigrafisk model Som en sammenfatning af den geologiske model findes der i /78/ en geologisk principskitse, se Figur 4.6. I følge principskitsen forventes der en relativt simpel geologi i modelområdet. De øverste 60 til 80 m forventes at bestå af kvartære sandede aflejringer, der er tykkest i den vestlige del af modelområdet. Kvartære lerede aflejringer erkendes specielt i den centrale og østlige del af modelområdet, hvor de ofte fremstår som tynde linser. Der ses et område mod øst, hvor der tilsyneladende findes en 10 til 20 m tyk lersekvens mod terræn. Interglaciale leraflejringer af varierende tykkelse kan følges over store afstande fra kote ca. +5 til ca. -30 m. Fra kote ca. -80 til -90 m ses en overgang fra kvartære lerede aflejringer til miocæne aflejringer. Disse består altovervejende af glimmerler, mens der også ses enkelte sekvenser af glimmersand og kvartssand. Figur 4.6 Geologisk principskitse igennem modelområdet /78/. På baggrund af den geologiske viden, opsummeret i Figur 4.6, er den hydrostratigrafiske model /81/ opstillet. Den indeholder 8 modelflader, der opdeler lagserien i i alt 7 lag fordelt på 4 enheder af sand, der er vandførende lag, og 3 enheder af ler, der er vandstandsende lag. De lerede (vandstandsende) enheder dækker typisk over aflejringer af moræneler, smeltevandsler og interglacialt saltvandsler. De øvre kvartære lerede aflejringer er relativt tynde, samtidigt med at de ofte ikke er sammenhængende over længere strækninger. De sandede (vandførende) aflejringer dækker typisk smeltevandssand, men der findes også mere grusede aflejringer, ligesom der ses interglacialt marint sand /81/. Geologien ved Bakkevej Vandværk For at illustrere de geologiske sammenhænge i indvindingsoplandet til Bakkevej Vandværk, er der optegnet et geologisk tværsnit igennem indvindingsoplandet, se Figur 4.7. Det geologiske tværsnit er overordnet orienteret med en vest-østlig orientering. Placeringen fremgår af Figur Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde

29 Figur 4.7 Placeringen af det geologiske tværsnit i indvindingsoplandet til Bakkevej Vandværk. Det geologiske tværsnit fremgår af Figur 4.8. Bakkevej Vandværks to indvindingsboringer er filtersat i et mere end 20 m tykt lag af smeltevandssand, der i den hydrostratigrafiske model benævnes Sand 3 /84/. Som det fremgår af Figur 4.8, er der kun et relativt sparsomt lerdække over indvindingssandmagasinet. Lerlaget er et ca. 6 m tykt lag af smeltevandsler. Figur 4.8 Geologisk tværsnit fra den hydrostratigrafiske model /81/. Tværsnittet viser boringer og de hydrostratigrafiske lag fra vest mod øst. Bakkevej Vandværks indvindingsboringer er markeret med blå markering over terræn. Profilets placering fremgår af Figur 4.7. Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde 29

30 Geologien ved Lerpøtvej Vandværk For at illustrere de geologiske sammenhænge i de to indvindingsoplande til Lerpøtvej Vandværk, er der optegnet to geologiske tværsnit igennem indvindingsoplandene, se Figur 4.9. De geologiske tværsnit er overordnet orienteret med en syd-nordlig orientering. Placeringen fremgår af Figur 4.9. Figur 4.9 Placeringen af de geologiske tværsnit i indvindingsoplandene til Lerpøtvej Vandværk. Det østlige geologiske tværsnit fremgår af Figur 4.10, mens det vestlige fremgår af Figur Lerpøtvej Vandværk indvinder fra to magasiner. Det østlige profil følger oplandet, der er beregnet for det øverste af magasinerne, Sand 3, mens det vestlige følger oplandet for det dybe magasin, Sand 4. Som det fremgår af Figur 4.10, er indvindingsboringerne i det øverste af magasinerne, Sand 3, filtersat i et mere end 30 m tykt lag af smeltevandssand. Over indvindingsmagasinet ses kun et sparsomt lerdække i form af to tynde lerlag, der overvejende beskrives som smeltevandsler /84/. 30 Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde

31 Figur 4.10 Det østlige geologiske tværsnit fra den hydrostratigrafiske model /81/. Tværsnittet viser de hydrostratigrafiske lag fra syd (venstre) mod nord (højre). Lerpøtvej Vandværks indvindingsboringer er vist med blå markering over terræn. Profilets placering fremgår af Figur 4.9. Det dybe magasin, Sand 4, er et tykt lag af smeltevandssand, der ligger under kote -30 m. Som det fremgår af Figur 4.11, er der over indvindingsmagasinet et varierende lerdække, der ikke betragtes som sammenhængende. Lerlagene består dels af moræneler og dels af smeltevandsler /84/. Figur 4.11 Det vestlige geologiske tværsnit fra den hydrostratigrafiske model /81/. Tværsnittet viser de hydrostratigrafiske lag fra syd (venstre) mod nord (højre). Lerpøtvej Vandværks indvindingsboringer er vist med blå markering over terræn. Profilets placering fremgår af Figur Grundvandsmagasiner Med udgangspunkt i lagene fra den hydrostratigrafiske model er udbredelsen af de primære grundvandsmagasiner her nærmere gennemgået og præsenteret. Det øverste primære grundvandsmagasin er Sand 3. Magasinet er nærmest gennemgående i hele modelområdet, og til tider tykt, specielt mod syd. Der synes at være en vis sammenhæng mellem lagets udbredelse og begravede dalsystemer i området, om end det ikke er tydeligt. På Figur 4.12 ses udbredelsen og mægtighed af grundvandsmagasinet Sand 3. Figur 4.13 viser mægtigheden af det andet primære magasin Sand 4. Magasinet ses i meget varierende mægtigheder, fra mindre end 2 m langs modelområdets sydøstlige rand og nordvest for Varde by og Tinghøj by til op imod 100 m nordøst for Varde by. Der ses en vis sammenhæng mellem bunden af magasinet og de begravede dalsystemer. Sammenhængen er dog ikke entydig. Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde 31

32 Figur 4.12 Udbredelse og mægtighed af magasinet Sand 3 /81/. 32 Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde

33 Figur 4.13 Udbredelse og mægtighed af magasinet Sand 4 /81/ Fra Sand 3 sker der indvinding til Bakkevej Vandværk og Lerpøtvej Vandværk. Fra Sand 4 indvindes vand til Lerpøtvej Vandværk Dæklag Med udgangspunkt i modellagene fra den hydrostratigrafiske model er udbredelsen og tykkelsen af dæklagene over grundvandsmagasinerne beskrevet og præsenteret. Laggrænserne for lagene er modelleret i den hydrostratigrafiske model, og tykkelsen af lagene er herefter beregnet /81/. Det er vigtigt at bemærke, at de beskrevne lertykkelser er samlede lertykkelser og ikke skelner mellem oxideret ler og reduceret ler. I forbindelse med sårbarhedsudpegningen inddrages viden om beliggenheden af redoxgrænsen, da oxiderede aflejringer ikke giver samme beskyttende effekt af grundvandsmagasiner som reducerede aflejringer, se afsnit 4.5. Lerdæklaget over grundvandsmagasinet Sand 3, udgøres af de hydrostratigrafiske lerlag Ler 1 og Ler 2, mens lerdæklaget over grundvandsmagasinet Sand 4 udgøres af lerlagene Ler 1, Ler 2 og Ler 3. For at kunne anvende tykkelsen i en bedømmelse af sårbarheden af Sand 3 er den akkumulerede lertykkelse over Sand 3 inddelt i syv intervaller, se Figur Som det fremgår af figuren, er der en relativt begrænset lermægtighed indenfor de to indvindingsoplande. Lertykkelsen er altovervejende mindre end 10 m ved Bakkevej Vandværk, mens der ses lertykkelser på mellem 5 og 15 m ved Lerpøtvej Vandværk. Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde 33

34 Figur 4.14 Akkumuleret lertykkelse over Sand 3 /81/ På Figur 4.15 vises den akkumulerede lertykkelse over grundvandsmagasinet Sand 4. I størstedelen af indvindingsoplandet til Lerpøtvej Vandværk er lertykkelsen over 30 m, om end der i den sydligste ende af oplandet generelt ses lertykkelser under 15 m. I et enkelt mindre område ses lertykkelser under 5 m. 34 Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde

35 Figur 4.15 Akkumuleret lertykkelse over Sand 4 /81/ 4.3 Hydrologiske forhold Beskrivelsen af de hydrologiske forhold i området omfatter en beskrivelse af overfladerecipienterne, herunder navnlig vandløbene, samt en beskrivelse af de potentiale- og strømningsmæssige forhold i grundvandsmagasinerne. Beskrivelsen bygger på Jupiter data /84/, Naturstyrelsens temakort med bl.a. vandløb og ikke mindst på den grundvandsmodel, der er opstillet for området /82/ Overfladerecipienter Grundvandsudstrømning til vandløb og søer har sammen med de topografiske forhold betydning for trykniveauet i grundvandet og dermed grundvandets strømningsretning. Vandløbenes beliggenhed fremgår af figur Varde Å løber tværs gennem modelområdet, og de øvrige vandløb indenfor modelområdet løber alle til Varde Å. Det betyder, at vandløbene nord for Varde Å, og dermed vandløbene omkring indvindingsoplandene til Lerpøtvej Vandværk, generelt løber mod syd, mens vandløb syd for Varde Å, og dermed omkring indvindingsoplandet til Bakkevej Vandværk, generelt løber mod nord. Inden for modelområdet er der 6 målestationer med vandføringsdata. Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde 35

36 Figur 4.16 Vandløb, søer og målestationer ved indvindingsoplandene /82/ Vandbalance og potentialeforhold Med udgangspunkt i den opstillede hydrostratigrafiske model, jf. afsnit 4.2, er der opstillet en grundvandsmodel i området /82/. Beskrivelsen af vandbalance og potentialeforhold er baseret på resultater fra grundvandsmodellen. Beregningerne er baseret på tilladelsesscenariet, hvor alle indvindinger er sat til den tilladte indvindingsmængde, bortset fra markvandingsboringer, der inden for de seneste fem år hvert år har indvundet under halvdelen af deres tilladte mængde. Den gennemsnitlige nettonedbør i modelområdet er 500 mm/år. Modellen viser, at afstrømningen af vand fra området via overfladeafstrømning via dræn og vandløb udgør 75 % af den tilførte nettonedbør, mens afstrømningen ud ad området som grundvand udgør 21 % af nettonedbøren. Kun 5 % af det vand, der tilføres som nettonedbør, oppumpes via indvinding i modelområdet. Grundvandsdannelsen til det øverste terrænnære magasin over drænniveau, dvs. oftest Sand 1 eller Sand 2 alt efter hvornår det øverste lag er tørt, svarer til nettonedbøren og er forholdsvis jævnt fordelt i modelområdet. På Figur 4.17 ses den geografiske fordeling af grundvandsdannelsen til det øverste terrænnære magasin. 36 Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde

37 Figur 4.17 Grundvandsdannelse til det øverste terrænnære magasin over drænniveau, dvs. den øverste våde modelcelle, svarende til nettonedbøren i modelområdet/82/. På Figur 4.18 ses grundvandsdannelsen til Sand 3. Det ses, at Grundvandsdannelsen til Sand 3 i høj grad er styret af vandløbene. Der ses opadrettet gradient nær vandløb, hvor der er store fald i topografien og drænede områder. Det vil sige, at der ikke sker nogen grundvandsdannelse her. Tværtimod sker der afstrømningen til vandløbene fra Sand 3 magasinet. Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde 37

38 Figur 4.18 Grundvandsdannelse til Sand 3 magasinet. Positive værdier angiver grundvandsdannelsen i mm/år. Negative værdier viser opadrettet grundvandsstrømning /82/. På Figur 4.19 ses grundvandsdannelsen til Sand 4. Der ses ligesom for Sand 3 opadrettet gradient langs de større vandløbssystemer. 38 Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde

39 Figur 4.19 Grundvandsdannelse til Sand 4 magasinet /82/. Figur 4.20 og Figur 4.21 viser det simulerede potentiale for magasinerne Sand 3 og Sand 4. Potentialet i de øvre magasiner, Sand 1, Sand 2 og Sand 3, er, som grundvandsdannelsen, i høj grad styret af vandløbssystemerne. Der ses potentialetoppunkter ved modelområdets nordvestlige grænse og ved modelområdets sydøstlige grænse, og vandet strømmer derfra mod Varde Å. I magasinet Sand 4 er effekten af Varde Å en anelse mindre end i magasinet Sand 3. Potentialet er dog stadig i høj grad styret af Varde Å. Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde 39

40 Figur 4.20 Simuleret grundvandspotentiale i Sand 3 /82/. 40 Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde

41 Figur 4.21 Simuleret grundvandspotentiale i Sand 4 /82/ Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande Med udgangspunkt i den opstillede grundvandsmodel er der beregnet indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande for Bakkevej Vandværk og Lerpøtvej Vandværk. Indvindingsoplandene omfatter de arealer, hvor modellen viser, at der strømmer grundvand til vandværkernes indvindingsboringer. De grundvandsdannende oplande er de infiltrationsområder, hvor der siver vand ned fra de terrænnære lag og strømmer til indvindingsboringerne. Størrelsen af såvel indvindingsoplandene som de grundvandsdannende oplande er afhængig af indvindingsmængdens størrelse. Der er ved beregningerne taget udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde for hvert vandværk. Indvindingsoplandene og de grundvandsdannende oplande er beregnet ved at følge partikler i modellen i 200 år og udtrække de partikler, der når at blive indfanget af en indvindingsboring inden for beregningsperioden. For både indvindings- og grundvandsdannende oplande er usikkerheden på beregningerne vurderet, og resultatet indgår sammen med de andre informationer om partiklernes strømning, transporttider og aldersfordelinger i overvejelserne ved optegning af oplandene. Usikkerhedsberegningerne er nærmere beskrevet og illustreret i den hydrologiske modelrapport /82/. Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande er optegnet efter følgende principper: Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde 41

42 Oplande optegnes på baggrund af tilladelsesscenariet med aktuel nettonedbør. Oplande optegnes på baggrund af partikeltransporttider, der er mindre end 200 år. Oplande optegnes med blød hånd. Hvis % sandsynligheden, beregnet stokastisk, ligger ud over det optegnede opland medtages området. Indvindingsoplandene er generelt sammenhængende oplande. Der optegnes magasinspecifikke indvindingsoplande, i det tilfælde at der ikke er hydraulisk kontakt mellem indvindingsmagasinerne. Det grundvandsdannende opland vil altid være indeholdt i indvindingsoplandet. Oplande mellem forskellige vandværker må gerne overlappe. For indvindingsoplande gælder desuden, at der inkluderes en 300 m zone uden om indvindingsboringerne, og der lægges en buffer på 100 m uden om oplandet. Dette gælder ikke for de grundvandsdannende oplande jf. GeoVejledning nr. 2 /i/ og vejledning fra naturstyrelsen /a/. På Figur 4.22 ses indvindingsoplandene og transporttider for partiklerne, der er regnet på i modellen. Indvindingsoplandene strækker sig væk fra Varde Å, i overensstemmelse med potentialekortet. Transporttiden for vandet er generelt længere for de dybe boringer, end den er for de mindre dybe boringer. Figur 4.22 Indvindingsoplande, beregnet på baggrund af tilladelsesmængden. Partikler er tematiseret efter transporttider /82/. 42 Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde

43 Figur 4.23 Beregnede grundvandsdannende oplande inden for indvindingsoplandene /82/. På Figur 4.23 ses de beregnede grundvandsdannende oplande. Det fremgår af figuren, at de ligesom indvindingsoplandene strækker sig væk fra Varde Å i overensstemmelse med potentialekortet. 4.4 Grundvandskvalitet Grundvandets kemiske sammensætning er et produkt af alle de påvirkninger, vandet har været udsat for på vejen fra terrænoverfladen til boringens filter. Den kemiske sammensætning af en vandprøve afspejler derved indirekte vandets alder, dæklagenes og grundvandsmagasinets beskaffenhed og det geokemiske miljø generelt. Nedenfor beskrives de væsentligste hovedstoffer, herunder de hovedstoffer og miljøfremmede stoffer, der kræver opmærksomhed i forhold til grundvandskvaliteten. Beskrivelsen bygger på rapport om de grundvandskemiske forhold /80/. Data er udtrukket fra Jupiterdatabasen i november måned 2014 og inkluderer nye supplerende vandanalyser. Datadækningen varierer meget indenfor indvindingsoplandene til Bakkevej Vandværk og Lerpøtvej Vandværk. Indenfor indvindingsoplandet til Bakkevej Vandværk ses kun ganske få boringer og datadækningen er meget begrænset. Inden for indvindingsoplandet til Lerpøtvej Vandværk ses der en god datadækning i den sydlige del af indvindingsoplandet i Varde By. I den nordlige del af indvindingsoplandet er datagrundlaget meget begrænset, og der ses kun ganske få boringer med grundvandskemiske analyser. Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde 43

44 4.4.1 Naturlige stoffer Nitrat Nitrat er væsentlig i forhold til at vurdere grundvandskvaliteten og grundvandsmagasinets sårbarhed. Grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l. Hvis grundvandet er sårbart overfor nitrat, kan det betyde, at det også er sårbart overfor andre stoffer som f.eks. miljøfremmede stoffer. Nitrat stammer fra gødningen, som spredes på landbrugsarealer, men der vil også under naturarealer ske en udvaskning af nitrat i forbindelse med nedbrydningen og omsætningen af det organiske stof i jordbunden. Udvaskningen under naturarealer er dog betydeligt mindre end under landbrugsarealer. Hvorvidt den nedsivende nitrat når grundvandsmagasinet, afhænger af jordens evne til at reducere nitraten. Såfremt jordlagene har tilstrækkelig med reduktionskapacitet, i form af bl.a. pyrit, vil nitraten blive reduceret længe før, den når grundvandsmagasinet. Indholdet af nitrat indenfor indvindingsoplandene til Bakkevej Vandværk og Lerpøtvej Vandværk er i ca. 60 % af de analyserede filtre over 1 mg/l, og den geografiske fordeling af nitrat er illustreret på Figur I Sand 2 ses kun en filtersat boring med påvisning af nitrat i seneste analyse. Boringen findes i indvindingsoplandet til Bakkevej Vandværk, og nitratindholdet er på 19 mg/l. I Sand 3 er nitratindholdet over 1 mg/l i ca. 65 % af de analyserede filtre. Der ses kun seks boringer filtersat i Sand 4. I en af de seks boringer har der været påvist nitrat. Analysen er fra 1984, og indholdet er mindre end 5 mg/l, og de nuværende forhold kendes ikke. 44 Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde

45 Figur 4.24 Nitratindhold i seneste analyse i boringerne indenfor og omkring indvindingsoplandene til Bakkevej Vandværk og Lerpøtvej Vandværk. På Figur 4.25 og Figur 4.26 er nitratindholdet sammenholdt med dybden til filtertop for henholdsvis indvindingsoplandet til Bakkevej Vandværk og Lerpøtvej Vandværk. Data er inddelt efter magasinlag. Af Figur 4.25 ses det, at den højeste nitrat koncentration ses i Sand 2, ca. 25 m u.t. I Sand 3 ses to boringer, ca. 20 m u.t. med henholdsvis påvisning af nitrat på 8 mg/l og ingen påvisning. I Sand 4 ses en boring med ingen påvisning af nitrat ca. 85 m u.t. I Figur 4.26 ses det, at de fleste påvisninger af nitrat er mindre end 40 m u.t. Der ses dog stadig enkelte filtre mere end 40 m u.t., hvor der påvises nitrat. Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde 45

46 0 Nitrat [mg/l] Dybde til filtetop [m u.t.] Sand 2, Kvartært Sand 3, Kvartært Sand 4, Kvartært Grænseværdi Figur 4.25 Nitratindholdet målt i seneste analyse, og vist i forhold til dybden til filtertop for boringer indenfor indvindingsoplandet til Bakkevej Vandværk /80/. 0 Nitrat [mg/l] Dybde til filtetop [m u.t.] Sand 3, Kvartært Sand 4, Kvartært Grænseværdi Figur 4.26 Nitratindholdet målt i seneste analyse, og vist i forhold til dybden til filtertop for boringer indenfor indvindingsoplandet til Lerpøtvej Vandværk /80/. Indenfor indvindingsoplandet til Bakkevej Vandværk er der ingen boringer, hvor der indenfor de sidste 10 år er analyser nok til at kunne vurdere tendensen for nitratindholdet. Indenfor indvindingsoplandet til Lerpøtvej Vandværk ses seks boringer, hvor det har været muligt at vurdere en tendens i udviklingen af nitratindholdet, se Figur Boringerne er alle placeret i sand 3. Placeringen af boringerne kan ses i Figur For tre boringer, DGU nr , og ses der svagt stigende indhold af nitrat. I de resterende 3 boringer ses der stabile/varierende forhold. 46 Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde

47 Nitrat [mg/l] Figur 4.27 Udviklingen af nitratindholdet for boringer indenfor indvindingsoplandet til Lerpøtvej Vandværk med minimum tre analyser indenfor de sidste 10 år, og med minimum en påvisning af nitrat /80/. Tid Generelt findes der nitrat i grundvandet i området, dog ikke over kvalitetskriteriet. De fleste fund ses i Sand 2 og Sand 3. Der findes meget få boringer, hvor det har været muligt at vurdere en tendens i udviklingen af nitrat indholdet, men ud fra de undersøgte boringer kunne det godt indikere en stigende tendens. Sulfat Den geografiske fordeling af sulfatindholdet i vandprøver fra seneste analyse fra boringerne inden for indvindingsoplandene til Bakkevej Vandværk og Lerpøtvej Vandværk er vist på Figur I indvindingsoplandet til Bakkevej Vandværk ses der generelt lave sulfatindhold på mindre end 50 mg/l. I en boring er der observeret stigende tendens i sulfat indholdet. I indvindingsoplandet til Lerpøtvej Vandværk ses en mere varierende sulfatkoncentration på 0 til 125 mg/l. Geografisk ses en tendens til, at sulfatindholdet er lavere i den nordøstlige del af indvindingsoplandet. De laveste sulfatkoncentrationer ses i Sand 4. I flere boringer har det været muligt at vurdere en tendens i udviklingen af sulfatindholdet. Der ses i flere boringer en stigende tendens, men der ses ligeledes enkelte boringer med stabil/varierende tendens. Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde 47

48 Figur 4.28 Sulfatindhold i seneste analyse i boringer i og omkring indvindingsoplandene til Bakkevej Vandværk og Lerpøtvej Vandværk. Der er ligeledes vist udviklingen af sulfatindholdet for boringer med minimum 3 analyser af sulfat /80/. Øvrige naturlige stoffer I et stort antal boringer er kvalitetskriteriet for drikkevand for aggressiv kuldioxid overskredet. Der ses koncentrationer over 10 mg/l i flere boringer. Forhøjede indhold af aggressivt kuldioxid ses i alle magasinerne. I et stort antal boringer er kvalitetskriteriet for både jern og mangan overskredet. Der er observeret forhøjede og stærkt forhøjede indhold af jern og mangan jævnt fordelt i begge indvindingsoplande. Der er observeret flere steder med et forhøjet indhold af fosfat med koncentrationer over kvalitetskriteriet for drikkevand på 0,15 mg/l. Der er ligeledes observeret mange boringer med fosfatindhold mellem 0,1 og 0,15 mg/l, fordelt i begge indvindingsoplande. Der er observeret indtag med overskridelser af kvalitetskriteriet for nikkel på 20 µg/l spredt i begge indvindingsoplande. De fleste overskridelser ses i Sand Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde

49 4.4.2 Vandtype Ud fra en række af de redoxfølsomme hovedstoffer og beregnede parametre: Ilt, nitrat, sulfat, jern, metan og forvitringsgrad, har Miljøstyrelsen opstillet en klassifikation i 4 vandtyper /d/. Der er i Geo-Vejledning nr. 6 /f/ opstillet en algoritme på baggrund af denne klassifikation. Vandtyperne er bestemt med udgangspunkt i denne algoritme. På figur 4.29 er vist fordelingen af vandtyperne i de forskellige magasiner. Vandtype A og B er oxiderede vandtyper, mens vandtype C er svagt reduceret og vandtype D er stærkt reduceret. Vandtyper markeret med X indikerer vandtyper, men modstridende redox forhold. Figur 4.29 Vandtyper i seneste analyse i de forskellige magasiner indenfor indvindingsoplandene til Bakkevej Vandværk og Lerpøtvej Vandværk /80/. I Sand 2 ses en boring med stærkt oxideret vandtype i indvindingsoplandet til Bakkevej Vandværk. I Sand 3 ses hovedsagligt oxiderede til stærkt oxiderede vandtyper, der ses dog stadig enkelte boringer med reducerede vandtyper. I Sand 4, ses generelt reducerede vandtyper. Dette indikerer, at Sand 4 generelt er beskyttet overfor påvirkning fra terræn, hvorimod de øvre magasinere er sårbare overfor påvirkning fra terræn Miljøfremmede stoffer I Figur 4.30 ses den geografiske fordeling af pesticidfund indenfor indvindingsoplandene til Bakkevej Vandværk og Lerpøtvej Vandværk. Der er indenfor oplandet til Bakkevej Vandværk kun analyseret for pesticider i to boringer, hvor der i begge er påvist pesticider under kvalitetskriteriet i seneste analyse. Inden for indvindingsoplandet Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde 49

50 til Lerpøtvej Vandværk er der i seneste analyse påvist pesticider over kvalitetskriteriet i 5 indtag. De fleste fund af pesticider ses i den nordlige del af Varde by. Der ses dog en enkelt boring nord for Varde by, hvor der ligeledes er påvist pesticider. De konkrete pesticider og antal fund ses i Tabel 4.1og Tabel 4.2. Figur 4.30 Fordelingen af pesticidfund indenfor indvindingsoplandene til Bakkevej Vandværk og Lerpøtvej Vandværk /80/. Antal analysere de indtag Hele perioden Antal fund under grænseværdien Antal fund over grænseværdien Fund (%) Antal analyserede indtag Seneste analyse Antal fund under grænseværdien Antal fund over grænseværdien Alle pesticider BAM & Dichlobenil Triaziner Phenoxysyrer Andre pesticider Tabel 4.1 Pesticidfund i boringer indenfor indvindingsoplandet til Bakkevej Vandværk. Fund (%) 50 Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde

51 Antal analysere de indtag Hele perioden Antal fund under grænseværdien Antal fund over grænseværdien Fund (%) Antal analyserede indtag Seneste analyse Antal fund under grænseværdien Antal fund over grænseværdien Alle pesticider BAM & Dichlobenil Triaziner Phenoxysyrer Andre pesticider Tabel 4.2 Pesticidfund i boringen indenfor indvindingsoplandet til Lerpøtvej Vandværk. Fund (%) Som det fremgår af Tabel 4.1 er der påvist BAM/Dichlobenil i de to boringer i indvindingsoplandet til Bakkevej Vandværk. Det fremgår ligeledes at der er påvist Andre pesticider i en af boringerne. I indvindingsoplandet til Lerpøtvej Vandværk er BAM/Dichlobenil det mest fundne pesticid. Der ud over er der fundet Triaziner i 6 af de analyserede filtre i seneste analyse. Tidligere har der været påvist Phenoxysyrer i 3 filtre, se Tabel Bakkevej Vandværk Råvandsanalyserne viser, at Bakkevej Vandværk indvinder svagt oxideret vand fra boring DGU nr og svagt reduceret vand fra boring DGU nr Den tidslige udvikling af nitrat- og sulfatindholdet i råvandet er undersøgt. Nitrat indholdet i boring DGU nr er i hele perioden mindre end 0,5 mg/l, og der er ingen påvisning af nitrat i boringen. For boring DGU nr ses det, at der er en stigende tendens i nitrat indholdet i råvandet for hele perioden. De to sidste analyser viser dog en faldende tendens. Sulfat indholdet er for begge boringer DGU nr og stigende. Den tidslige udvikling af BAM koncentrationen i råvandet fra boring DGU nr og er undersøgt. I boring DGU nr er der påvist BAM i alle analyser undtagen i en analyse fra Koncentrationen i råvandet er begrænset og overstiger ikke grænseværdien for drikkevand. Det er ikke muligt at vurdere, om der er en tendens i udviklingen af BAM koncentrationen i råvandet, da koncentrationen fluktuerer op og ned. For boring DGU nr er der påvist BAM i seneste analyse fra 2009, men det har ikke tidligere været påvist. Koncentrationen i råvandet er begrænset og overstiger ikke grænseværdien for drikkevand Lerpøtvej Vandværk Beskrivelsen af råvandet til Lerpøtvej Vandværk er opdelt på kildeplads niveau for henholdsvis Kildeplads Brorson Skolen og Kildeplads Carolinelund. Kildeplads Brorson Skolen Råvandsanalyserne viser, at der indvindes stærkt oxideret vand fra boring DGU nr og , svagt oxideret vand fra boring DGU nr , og og svagt reduceret vand fra boring DGU nr , , , , og For boring DGU nr og er der ikke påvist nitrat i analyseperioden. For boring DGU nr er der påvist nitrat i 1987, men der har ikke tidligere eller senere været påvist nitrat. I boring DGU nr , , og er der påvist nitrat i varierende koncentrationsniveau. Der ses en svag tendens til stigende nitrat i boringerne. For boring DGU nr , og er tendensen af udviklingen af nitrat ikke undersøgt pga. få analyser. Der er ikke påvist nitrat i seneste analyse for boringerne. For boring DGU nr er der er påvist nitrat på 30 mg/l i seneste analyse. Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde 51

52 Den tidslige udvikling af BAM koncentrationen i råvandet fra boringer med én eller flere påvisninger af BAM er undersøgt. For boring DGU nr varierer BAM koncentrationen meget i analyseperioden med højeste indhold i 2006 på 0,56 µg/l og ingen påvisning i Den seneste analyse viser en koncentration lige over grænseværdien for drikkevand. Der ses også en varierende koncentration i boring DGU nr Her viser seneste analyse en koncentration under grænseværdien for drikkevand. For boring DGU nr er der kun indberettet to analyser, begge over grænseværdien for drikkevand. Seneste analyse er fra 2008, så den nuværende koncentration kendes ikke. For de resterende boringer DGU nr , , , og er der påvist BAM én eller flere gange i analyseperioden med varierende koncentrationer under grænseværdien for drikkevand. I boring DGU nr , og er der ingen fund af BAM. Kildeplads Carolinelund Råvandsanalyserne viser, at der indvindes svagt oxideret vand fra boring DGU nr , svagt reduceret vand fra boring DGU nr , , og og stærkt reduceret vand fra boring DGU nr Den tidslige udvikling af nitrat- og sulfatkoncentrationen i råvandet er undersøgt for boringer med mere end to analyser. For boring DGU nr og ses ingen tendens i udviklingen af hverken nitrat- eller sulfatkoncentrationen. For boring DGU nr og ses der ingen stigende tendens i nitrat koncentrationen i råvandet, hvorimod det ses for boring DGU nr Sulfatkoncentrationen er for alle boringer stigende og koncentrationen er ca. er den samme for de tre boringer DGU nr , og Den tidslige udvikling af BAM-koncentrationen i råvandet fra boring DGU nr er undersøgt. I analyseperioden er fem påvisninger af BAM, alle under grænseværdien for drikkevand. Der ses ingen tendens i udviklingen af BAM koncentrationen i råvandet Nitratfront og nitratreduktion Der er foretaget en vurdering af dybden til redoxgrænsen, som adskiller de jordlag, der har opbrugt evnen til at omdanne nitrat, fra de jordlag, som stadig har naturlige egenskaber, der kan nedbryde den nitrat, som siver ned fra overfladen /81/. Dybden til denne grænse øges i takt med, at nitratreduktionskapaciteten i jorden opbruges. Grænsen mellem øvre nitratholdige jordlag og dybere reducerede nitratfrie jordlag repræsenter i sanddominerede geologiske miljøer både redoxgrænsen og nitratfronten. I det efterfølgende benyttes betegnelsen redoxgrænse om denne fælles grænse. Dybden til redoxgrænsen er bestemt som den dybde, hvor der sker et farveskift fra gullige, røde og brune farvenuancer (oxiderede jordlag) til grålige, sorte, grønlige og grå farvenuancer (reducerede jordlag). Fastlæggelsen af dybden til redoxgrænsen i de enkelte boringer er foretaget ved en manuel gennemgang af alle borejournaler. De boringer, hvor farveskiftet ikke sikkert kan bestemmes, fordi farvebeskrivelserne er mangelfulde eller tvetydige, er ikke medtaget. Ud af 719 boringer indenfor Indvindingsoplande uden for OSD, Varde har det været muligt at bestemme redoxgrænsen i 412 boringer. I 68 boringer er der fundet flere redoxgrænser, men det er dog kun den øverste redoxgrænse, der benyttes til fastlæggelsen af grænsen, der er illustreret i. 52 Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde

53 Figur 4.31 Dybden til redoxgrænsen bestemt ved farveskift i boringer i og omkring indvindingsoplandene til Bakkevej Vandværk og Lerpøtvej Vandværk /81/. Redoxgrænsens placering i forhold til de modellerede lag fra den hydrostratigrafiske model indenfor indvindingsoplandene er vurderet i Geoscene 3D. Grænsen er generelt meget varierende, men Ler 1 er altovervejende vurderet som værende oxideret. 4.5 Grundvandsressourcens nitratsårbarhed De primære grundvandsmagasiners sårbarhed vurderes i forhold til nitrat. I Indvindingsoplande udenfor OSD, Varde udgøres det primære grundvandsmagasin for kildepladsen ved Bakkevej Vandværk af Sand 3, mens der på Lerpøtvej Vandværk indvindes fra henholdsvis Sand 3 og Sand 4 /83/. Det primære magasin inden for indvindingsoplandene er defineret som det magasin, hvor den aktuelt udnyttede drikkevandsressource findes. Indvindes vand fra flere magasiner, defineres det øverste magasin som primært magasin. På figur 4.32 er vist hvilket grundvandsmagasin, der er det primære i de forskellige dele af kortlægningsområdet. Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde 53

54 Figur 4.32 Oversigt over hvilket magasin, der anses for det primære i de forskellige dele af kortlægningsområdet /83/. Vurderingen af det primære magasins sårbarhed bygger på zoneringsvejledningens principper for fastlæggelse af nitratsårbarhed, der bl.a. bygger på dæklagsegenskaberne (lertykkelser) og vandkvaliteten /d/ og Naturstyrelsens notat om sårbarhedsvurdering og afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder/e/ se tabel Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde

55 Lille Egenskaber for dæklag og grundvandsmagasin Dæklag af fed grå ler eller glimmerler eller Dæklag med højt organisk indhold, evt. brunkul eller Tykkelse af reducerede (grå)sammenhængende lerdæklag > 15 m eller Reduceret magasinbjergart med indhold af organisk materiale, pyrit og evt. brunkul. Nitratsårbarhed Grundvandskvalitet Grundvand fra methanzonen og fra jern- og sulfatzonen. Vandtype C og D Nogen Stor Dæklag af oxideret sand med slirer af silt og ler eller Dæklag af reduceret, gråt sand eller gråt/gråsort sand med lignit eller pyrit eller Tykkelse af reducerede (grå), sammenhængende lerdæklag er 5 til 15 m eller Reduceret magasinbjergart. Kun dæklag af oxideret, gulligt-gulbrunt sand og/eller ler eller Tykkelse af reducerede, sammenhængende lerdæklag < 5 m og Magasinbjergart uden større nitratreduktionspotentiale. Grundvand fra jernog sulfatzonen. Vandtype C Grundvand fra ilt- og nitratzonerne. Vandtype A og B Tabel 4.3 Kriterier for nitratsårbarhedszoneringen. Opstillet ud fra Zoneringsvejledningen /d/. I det følgende redegøres for nitratsårbarhedsvurderingen af de enkelte primære magasiner. Med udgangspunkt i den viden, der er opnået i den hydrostratigrafiske model om koten for laggrænsen for Ler 1 og Ler 2 samt det observerede farveskift, ligger redoxgrænsen under Ler 1 og over Ler 3. Dermed vurderes Ler 1 at være oxideret, mens Ler 3 vurderes at være reduceret. På baggrund af den hydrostratigrafiske og den hydrologiske modelvurderes Ler 2 ikke at udgøre et sammenhængende beskyttende lerdæklag /83/. Det betyder, at der ikke findes et sammenhængende beskyttende reduceret lerdæklag over Sand 3, se Figur 4.33, mens den samlede tykkelse af Ler 3 udgør det beskyttende lerlag over Sand 4. Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde 55

56 Figur 4.33 Akkumuleret tykkelse af reduceret ler over Sand 3 og vandtype i indvindingsoplandene til Lerpøtvej Vandværk og Bakkevej Vandværk /83/. 56 Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde

57 Figur 4.34 Akkumuleret tykkelse af reduceret ler over Sand 4 og vandtype i indvindingsoplandet til Lerpøtvej Vandværk /83/. Figur 4.34 viser den akkumulerede tykkelse af reduceret ler over Sand 4. Som det ses, er der i den sydligste del af indvindingsoplandet, samt i et lille område nord for Tinghøj, lertykkelser på mindre end 5 m. I det nordlige område af indvindingsoplandet og i et område syd for Tinghøj er lertykkelsen over 15 m, mens den i den resterende del af området er mellem 5 og 15 m. I Sand 4, der har varierende tykkelse af det reducerede lerdæklag, ses generelt reducerede vandtyper. Dette indikerer, at Sand 4 generelt er beskyttet overfor påvirkning fra terræn. I Sand 3, hvor der ikke er et beskyttende reduceret lerdæklag, ses hovedsagligt oxiderede til stærkt oxiderede vandtyper, der ses dog stadig enkelte boringer med reducerede vandtyper. I Sand 3 ses enkelte boringer med svagt stigende indhold af nitrat. Der findes meget få boringer, hvor det har været muligt at vurdere en tendens i udviklingen af nitrat indholdet, men ud fra de undersøgte boringer kunne det godt indikere en stigende tendens. Ud fra kriterierne i tabel 4.3 er nitratsårbarheden i de tre indvindingsoplande, som vist på figur Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde 57

58 Figur 4.35 Sårbarhedszonering i forhold til nitrat inden for indvindingsoplandene til Bakkevej Vandværk og Lerpøtvej Vandværk /83/. Som det ses i Figur 4.35 kommer Sand 4 til at fremstå med lille sårbarhed i den nordligste del af indvindingsoplandet samt i et område syd for Tinghøj. I den sydligste del, i den nordlige del af Varde by, samt i et mindre område nord for Tinghøj kommer oplandet derimod til at fremstå med stor sårbarhed, mens resten af indvindingsoplandet fremstår med nogen sårbarhed. I Sand 4 ses generelt reducerede vandtyper. Det primære grundvandsmagasin, Sand 3, kommer indenfor begge indvindingsoplande til at fremstå med stor nitratsårbarhed på baggrund af den manglende beskyttelse i form af den akkumulerede tykkelse af det reducerede lerdæklag samt de grundvandskemiske forhold med oxiderede vandtyper, som de dominerende vandtyper. 4.6 Sammenfatning af grundvandsressourcen Den hydrostratigrafiske model indeholder 8 modeloverflader, der afgrænser i alt 7 lag fordelt på 4 enheder af sand, der er vandførende lag, og 3 af ler, der er vandstandsende lag. De lerede enheder dækker typisk over aflejringer af moræneler, smeltevandsler og interglacialt saltvandsler. De øvre kvartære lerede aflejringer er relativt tynde, samtidigt med at de ofte ikke er sammenhængende over længere strækninger. De sandede aflejringer består oftest af smeltevandssand, men der findes også mere grusede aflejringer, ligesom der ses interglacialt marint sand. 58 Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde

59 På Bakkevej Vandværk indvindes fra magasinet, Sand 3, mens der på Lerpøtvej Vandværk indvindes både fra Sand 3 og Sand 4. Disse er derfor de primære magasiner i området. Sand 3 er nærmest gennemgående i hele området, og til tider ret tykt, specielt mod syd. Der synes at være en vis sammenhæng mellem lagets udbredelse og begravede dalsystemer i området. Sand 4 ses i meget varierende tykkelser, fra mindre end 2 m til op imod 100 m. Lerdæklaget over grundvandsmagasinet Sand 3, udgøres af de hydrostratigrafiske lerlag Ler 1 og Ler 2, mens lerdæklaget over grundvandsmagasinet Sand 4 udgøres af lerlagene Ler1, Ler2 og Ler 3. Over Sand 3 er der en relativt begrænset lermægtighed indenfor de to indvindingsoplande. Lertykkelsen er generelt mindre end 10 m ved Bakkevej Vandværk, mens der ses lertykkelser på mellem 5 og 15 m ved Lerpøtvej Vandværk. For Bakkevej Vandværk og Lerpøtvej Vandværk er der optegnet indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande på baggrund af grundvandsmodellen /82/. Der er ved beregningerne taget udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde for hvert vandværk /82/. Indvindingsoplandene og de grundvandsdannende oplande er beregnet ved at følge partikler i modellen i 200 år og udtrække de partikler, der når at blive indfanget af en indvindingsboring inden for beregningsperioden. Oplandene strækker sig væk fra Varde Å i henholdsvis nordlig og sydlig retning. Indholdet af nitrat indenfor indvindingsoplandene til Bakkevej Vandværk og Lerpøtvej Vandværk er i ca. 60 % af filterne over 1 mg/l /80/. I Sand 3 er nitratindholdet over 1 mg/l i ca. 65 % af indtagende. Der ses kun seks boringer filtersat i Sand 4. I en af de seks boringer har der været påvist nitrat. Analysen er fra 1984 og indholdet er mindre end 5 mg/l, og de nuværende forhold kendes ikke. Der er indenfor oplandet til Bakkevej Vandværk kun analyseret for pesticider i to boringer, hvor der i begge er påvist pesticider under kvalitetskriteriet i seneste analyse. Inden for indvindingsoplandet til Lerpøtvej Vandværk er der i seneste analyse påvist pesticider over kvalitetskriteriet i 5 indtag. De fleste fund af pesticider ses i den nordlige del af Varde by. Der ses dog en enkelt boring nord for Varde by, hvor der ligeledes er påvist pesticider. Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde 59

60 5. Arealanvendelse og forureningskilder I dette kapitel redegøres der for arealanvendelsen og de potentielle forureningskilder inden for indvindingsoplandene. Redegørelsen indgår sammen med resultaterne fra de øvrige undersøgelser i en sammenfatning af problemstillinger i forhold til at beskytte grundvandet i indvindingsoplandene til Lerpøtvej Vandværk og Bakkevej Vandværk. 5.1 Arealanvendelse og planmæssige forhold Arealanvendelsen på landbrugsarealer og i byområder kan udgøre en forureningstrussel i forhold til grundvandet, mens skov- og naturarealer oftest vil medføre en god beskyttelse af grundvandet. Arealanvendelsen i hele kortlægningsområdet består primært af landbrug og i mindre grad af skov, bebyggelse, beskyttet natur og andet (eks. veje, åben bebyggelse og mv.). Der er kun få og relativt små naturarealer i kortlægningsområdet, se figur Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde

61 Figur 5.1 Arealanvendelsen i og ved kortlægningsområdet /60/. Hovedparten af arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet til Bakkevej Vandværk udgøres af befæstede/bebyggede arealer. Således udgør disse 52,5 % af arealanvendelsen, mens landbrugsarealer udgør 46,2 %. Skovarealer og naturområder udgør tilsammen ca. 1,5 %. Fordelingen af arealanvendelsen indenfor indvindingsoplandet til Bakkevej Vandværk er illustreret på figur 5.2. Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde 61

62 Figur 5.2 Fordelingen af arealanvendelsen for indvindingsoplandet til Bakkevej Vandværk /60/. Langt hovedparten af arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet i Sand 3 til Lerpøtvej Vandværk udgøres af landbrugsarealer. Således udgør disse knap 70 % af arealanvendelsen, mens befæstede/bebyggede arealer udgør 22 %. Skovarealer og naturområder udgør tilsammen ca. 10 %. De største skovarealer indenfor indvindingsoplandet til Lerpøtvej Vandværk, Sand 3, ligger i den østlige del af indvindingsoplandet. Fordelingen af arealanvendelsen indenfor indvindingsoplandet til Lerpøtvej Vandværk, Sand 3, er illustreret på Figur 5.3. Figur 5.3 Fordelingen af arealanvendelsen for indvindingsoplandet til Lerpøtvej Vandværk, Sand 3/60/. Langt hovedparten af arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet i Sand 4 til Lerpøtvej Vandværk udgøres af landbrugsarealer. Således udgør disse ca. 82 % af arealanvendelsen, mens befæstede/bebyggede arealer udgør 62 Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Redegørelse for Hindsholm Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Titel: Redegørelse for Hindsholm Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2014 Kort: Copyright Geodatastyrelsen

Læs mere

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Redaktion: Naturstyrelsen og Orbicon

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde

Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde

Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret

Læs mere

Redegørelse for Helnæs. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Helnæs. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Helnæs Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Helnæs Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Kort: Copyright Geodatastyrelsen

Læs mere

Redegørelse for Christiansfeld

Redegørelse for Christiansfeld Redegørelse for Christiansfeld Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Titel: Redegørelse for Christiansfeld - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning,

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde

Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Redegørelse for Ørum Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013

Redegørelse for Ørum Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Redegørelse for Ørum Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Titel: Redegørelse for Ørum - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning, geologisk

Læs mere

RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN

RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN Til Kommunerne i Herlev-Glostrup kortlægningsområde Dokumenttype Rapport Dato December 2015 RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN RESUMÉ AF GRUNDVANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Redegørelse for GKO Hillerød. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Hillerød. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Hillerød Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for GKO Hillerød Redaktion: Naturstyrelsen og NIRAS A/S Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Redegørelse for Nordfyn Assens Kommune. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014

Redegørelse for Nordfyn Assens Kommune. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Redegørelse for Nordfyn Assens Kommune Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Titel: Redegørelse for Nordfyn Assens Kommune Redaktion: Orbicon A/S og Naturstyrelsen Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Opstartsmøde. Indsatsplanlægning for

Opstartsmøde. Indsatsplanlægning for Opstartsmøde Indsatsplanlægning for Drikkevandsbeskyttelse i Silkeborg Syd Resume af Grundvandskortlægningen for Silkeborg Syd Disposition Oversigtslig gennemgang af statens grundvandskortlægning http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vand-ihverdagen/grundvand/grundvandskortlaegning/kortlaegningsomraader/

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Indsatsområder sagen kort

Indsatsområder sagen kort Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 5, L 71 Bilag 5 Offentligt Dato: 26. november 2013 Til: Folketingets Miljøudvalg Sagsbehandler: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk Indsatsområder sagen

Læs mere

Thue Weel Jensen. Introduktion

Thue Weel Jensen. Introduktion Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde

Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Vejrum-Struer Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1429 Nibe Søren Bagger Koordinator, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN Forsidefoto fra Vandforsyningsplan /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Boringer 2 3. Vandindvinding 3 3.1 Hydrologi 3 4. Arealanvendelse 5 5. Vandkvalitet

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Knejsted Mark Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Kastbjerg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Bilag 1 Løsning Vandværk

Bilag 1 Løsning Vandværk Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Skovsognets Vandværk, Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Skovsognets Vandværk, Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Skovsognets Vandværk, Frederikssund Kommune Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redaktion: Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD,

Læs mere

KATRINEDAL VAND- VÆRK

KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VANDVÆRK Forsidefoto: Silkeborg Kommune /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 2 Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 Råvand 5 Rentvand 5 Vandbehandling

Læs mere

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Udgivet af Vejle Amt Damhaven 12 7100 Vejle November 2006. Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt og fremstillet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen og

Læs mere

Redegørelse for Sjørup-Vridsted

Redegørelse for Sjørup-Vridsted Redegørelse for Sjørup-Vridsted Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011 Titel: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning - Redegørelse for Sjørup-Vridsted området 2011 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Dansk Vand Konference

Dansk Vand Konference Dansk Vand Konference Den 19. - 20. November 2013 Disposition 1. Varde Forsyning A/S 2. En truet indvinding 3. Hydrostratigrafisk model 4. Sammenfatning 2 Varde Forsyning A/S Fakta: Varde geografisk placeret

Læs mere

Vandforsyningsplan. Bilagsdel

Vandforsyningsplan. Bilagsdel Vandforsyningsplan Bilagsdel 2013-2023 Vandforsyningsplan Side 1 Indhold Forklaring til beskrivelser af de enkelte vandværker... 2 Klinting Vandværk... 3 Jegum - Vrøgum Vandværk... 6 Grærup Vandværk...

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 521-V02-20-0004 / 116491 Navn: Adresse: Skolegade 15A Kontaktperson: Formand: Peter Johanning, Arnåvej 3, 6240 Løgumkloster Dato for besigtigelse: Den

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Dalbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

Udkast til Indsatsplan Hundslund,

Udkast til Indsatsplan Hundslund, Indsatsplan Hundslund Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan Indsatser ved vandværkerne Alrø Vandværk Hadrup Vandværk Hundslund

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Notat. Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring

Notat. Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring Notat Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for GKO Odsherred Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Kort: Copyright

Læs mere

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Disposition 1) Baggrund Naturstyrelsens grundvandskortlægning 2) Eksempler på anvendelse

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 2a Detailkortlægning i området øst for Ringsted by. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012

Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012 Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012 Civilingeniør Hans Guldager Naturstyrelsen, Ribe www.naturstyrelsen.dk ÅLBORG Grundvands-

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 521-V01-10-0001 / 116487 Navn: Adresse: Tønder Landevej 10 Kontaktperson: Tønder Vand A/S, John Pies Christiansen, Stationsvej 5, 6261 Bredebro Dato for

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17.

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0008 / 116925 Navn: Adresse: Arrild Ferieby 21 Kontaktperson: Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse:

Læs mere

Adresse: Søndervej 10 Formand: Steen Thomsen, Ahornvej 8, Abild, 6270 Tønder og Egon Rubæk Dato for besigtigelse: 21.

Adresse: Søndervej 10 Formand: Steen Thomsen, Ahornvej 8, Abild, 6270 Tønder og Egon Rubæk Dato for besigtigelse: 21. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 541-V02-20-0004 / 119126 Navn: Adresse: Søndervej 10 Kontaktperson: Formand: Steen Thomsen, Ahornvej 8, Abild, 6270 Tønder og Egon Rubæk Dato for besigtigelse:

Læs mere

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune

Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune Udarbejdet af Virksomheder & Grundvand Favrskov Kommune Maj 2016 Indhold Grundvandssårbarhed og beskyttelse i Favrskov Kommune... 3 Grundvandsressourcen i Favrskov

Læs mere

Adresse: Lovrupvej 8 Formand: Peter Steffensen, Tevringvej 10, Vinum, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011

Adresse: Lovrupvej 8 Formand: Peter Steffensen, Tevringvej 10, Vinum, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0015 / 118053 Navn: Adresse: Lovrupvej 8 Kontaktperson: Formand: Peter Steffensen, Tevringvej 10, Vinum, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse:

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen

Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen 1 1 MENU Indledning Organisering af grundvandskortlægningen Udpegninger

Læs mere

Vandværket. Andet erhverv 4 1.548 Institutioner 3 3.823 Hotel/camping 1 182. Datakilder Vandværket sept. 2011. 30.8057.01/MPH/Februar 2013 Side 1

Vandværket. Andet erhverv 4 1.548 Institutioner 3 3.823 Hotel/camping 1 182. Datakilder Vandværket sept. 2011. 30.8057.01/MPH/Februar 2013 Side 1 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0014 / 118050 Navn: Rejsby Vandværk Adresse: Horsbølvej 56 Kontaktperson: Niels Peter Brodersen, Kogsvej 69, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse:

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

Møde med vandværkerne på Helgenæs. 2. juni 2016

Møde med vandværkerne på Helgenæs. 2. juni 2016 Møde med vandværkerne på Helgenæs 2. juni 2016 Dagsorden 1. Velkomst: 2. Løsningsmodeller 3. Forsyningsstruktur 4. Debat 5. Evt. 2. Løsningsmodeller - Oversigt De 3 modeller for Helgenæs Model 1 Model

Læs mere