Kosmetiske operationer

Transkript

1 Kosmetiske operationer 2010 Rent kosmetiske operationer (skønhedsoperationer) udføres som regel hos privatpraktiserende plastikkirurger. Behandlingen hos privatpraktiserende speciallæger blev først omfattet af patientskadeordningen i 2004, hvilket kan være en af årsagerne til, at Patientskadeankenævnet har forholdsvis beskeden praksis på området. Lige som ved andre typer af behandlinger vil patienten i forbindelse med en kosmetisk operation være berettiget til erstatning for påførte skader, hvis en erfaren specialist på det pågældende område ville have handlet anderledes, hvorved skaden ville være undgået. Der vil kunne opnås erstatning, hvis patienten er blevet påført personskade som følge af fejl eller svigt i teknisk apparatur, redskaber eller andet udstyr, der anvendes ved eller i forbindelse med behandlingen. Fejl eller svigt i brystimplantater kan være omfattet af denne bestemmelse. Der vil også kunne opnås erstatning for komplikationer til en i øvrigt korrekt udført behandling, hvis komplikationerne er sjældne og relativt alvorlige set i forhold til alvorligheden af patientens grundsygdom. Ved rene kosmetiske operationer er patienten som regel ikke er syg, men har blot et ønske om at se anderledes ud, hvilket skal indgå i vægtningen ved alvorlighedsvurderingen. Ved kosmetiske operationer kræver en opfyldelse af alvorlighedskriteriet generelt ikke så omfattende komplikationer (skader/gener) som ved vurdering af komplikationer i forbindelse med behandling af sygdomstilstande. Det skal samtidig bemærkes, at der i vurderingen af komplikationens relative alvor også indgår operationens karakter og omfang, samt patientens øvrige helbredstilstand. Det er under alle omstændigheder en betingelse for anerkendelse, at det samlede krav på godtgørelse og erstatning som følge af den pågældende komplikation/skade skal overstige minimumsgrænsen på kr., jf. klage og erstatningslovens 24, stk. 2 (før patientforsikringslovens 5, stk. 2). En del komplikationer ved kosmetiske operationer vil ikke opfylde denne betingelse, da komplikationen ikke har medført en væsentlig forlænget sygeperiode, et mermén på 5 procent, tabt arbejdsfortjeneste eller erhvervsevnetab. 1

2 I forbindelse med rent kosmetiske operationer vil det centrale i klagen ofte være, at resultatet af behandlingen ikke fuldt ud har levet op til patientens forventninger. Patientens eventuelt skuffede forventninger til resultatet giver dog ikke i sig selv ret til erstatning, idet det ikke kan betragtes som en erstatningsberettigende skade, at behandlingen ikke er lykkedes eller ikke har haft den tilsigtede effekt, når behandlingen i øvrigt er foregået efter den erfarne specialists standard. Når Patientskadeankenævnet træffer afgørelse om, at der ikke er sket en skade i forbindelse med en kosmetisk operation, vil det undertiden - afhængig af klagen - være hensigtsmæssigt at gøre rede for dette fundamentale forhold. I forbindelse med klager, hvor der er et betydeligt element af skuffede forventninger, og hvor det f.eks. kan være anført, at der ikke er givet korrekt eller fyldestgørende information forud for operationen, kan det desuden være hensigtsmæssigt at oplyse om, at spørgsmål om forudgående information og samtykke ikke hører under Patientskadeankenævnets område, men at sådanne forhold derimod kan indgå i en klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Nedenfor er der nævnt eksempler på afgørelser vedrørende kosmetiske operationer, som kan illustrere nævnets praksis. J.nr : Kosmetisk brystoperation En 33-årig kvinde fik i august 2006 foretaget en brystforstørrende operation på en privatklinik. Ved efterfølgende kontrol i november 2006 fandt man, at der var 0,5 cm forskel i højden på højre og venstre brystvorte, hvilket betød, at man tilbød at korrigere. Den korrigerende operation blev foretaget senere i november 2006, og ved udskrivelsen fandt man, at brystvorterne var symmetriske i højde og størrelse. Ved samtale med privatklinikken i april 2007 meddelte kvinden, at hun var utilfreds med resultatet, og at hun ønskede pengene retur. Privatklinikken refunderede efter aftale kr. Kvinden fik foretaget en second opinion ved en anden speciallæge, hvoraf det fremgik, at implantaterne sad lidt for højt i forhold til brystvorterne, og at der var en minimal asymmetri af brystvorterne men god symmetri af brysterne. Kvinden anmeldte behandlingen til Patientforsikringen, idet hun anførte, at hun havde fået grimme ar omkring brystvorterne, at der var asymmetri mellem størrelsen på brysterne og mellem størrelsen på brystvorterne, samt at implantaterne sad for højt. 2

3 Patientforsikringen vurderede, patienten principielt var påført en skade i form af følger efter for stram opsyning af underbrystet men fandt, at sagen ikke var omfattet af loven, idet patientens samlede krav ikke oversteg kr., jf. patientforsikringslovens 5, stk. 2. Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse, men ændrede begrundelsen, idet nævnet vurderede, at patienten ikke med overvejende sandsynlighed var påført en erstatningsberettigende skade, og at betingelserne for at yde erstatning således ikke var opfyldt, jf. patientforsikringslovens 1, stk. 1, og 2, stk. 1. Nævnet begrundede afgørelsen med, at behandlingen havde været i overensstemmelse med den erfarne specialists standard, og at resultatet, uanset at det ikke levede fuldt op til patientens egne forventninger, lå inden for det acceptable for kosmetiske indgreb omfattende brystløft kombineret med brystforstørrelse. Nævnet bemærkede, at der ved sådanne indgreb nødvendigvis indgår et vist lægeligt skøn vedrørende placeringen af brystimplantaterne og brystvortekompleksernes relation til brystet. Nævnet bemærkede endvidere, at det ikke er at betragte som en skade i patientforsikringslovens forstand, at en given behandling ikke har det forventede resultat. J.nr : Kosmetisk løft af øjenbryn En 50-årig mand fik på en privatklinik i oktober 2007 foretaget operativt løft af øjenbrynene ud fra et udtrykt ønske om et meget stort løft af øjenbrynene. Han mente efterfølgende, at arrene ikke var placeret som aftalt, uanset at han fik forklaret, at de var lagt i asymmetrisk højde i eksisterende panderynker, for at de skulle blive så upåfaldende som muligt. Han anmeldte det forhold, at pandeløftet var skåret skævt, og at øjenbrynene ikke var løftet korrekt. Han uddybede i den efterfølgende klage til Patientskadeankenævnet, at arret burde have været placeret i et allerede eksisterende ar fra øre til øre i hovedbunden, samt at der var tilkommet gener i form af smerter i panden, svimmelhed og vejrtrækningsproblemer på grund af aflukning af næseborene. Patientforsikringen gav afslag på erstatning efter klage- og erstatningslovens 19, stk. 1, jf. 20, stk. 1, med den begrundelse, at patienten ikke med overvejende sandsynlighed var blevet påført en skade i forbindelse med operationen. Selv om Patientforsikringen bemærkede, at det havde været mere optimalt, om man havde valgt at benytte det bestående ar i hovedbunden, hvorved man ville have kunnet opnå et løft af øjenbrynene uden at påføre patienten et yderligere ar, lagde man vægt på, at generne efter operationen var forventelige med den valgte teknik. Da det var panderynkerne, 3

4 der afgjorde placeringen af arrene, var det forventeligt, at der kunne være højdeforskel på højre og venstre side. Ud fra en lægefaglig vurdering fandt Patientforsikringen, at arrene var acceptable med hensyn til bredde og farve, og at de sandsynligvis ville blive mindre med tiden. Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse og lagde herved vægt på, at operationen var blevet udført efter patientens eget ønske med henblik på et væsentligt øjenbrynsløft. Nævnet lagde også vægt på, at operationen var blevet udført i overensstemmelse med anerkendt teknik og metode, samt at operationen forløb uden komplikationer. Nævnet fandt, at eftersom formålet med operationen var et øjenbrynsløft og ikke et pandeløft var det mest hensigtsmæssigt med den valgte placering af operationsarrene frem for en placering i et bestående ar i hårbunden, som var en væsentligt mere omfattende operation med større risiko for komplikationer i form af f.eks. tab af følesans. På denne baggrund var det nævnets vurdering, at behandlingen havde levet op til den erfarne specialists standard på området under de givne omstændigheder, og at arret var en direkte og uundgåelig følge af den aftalte operation, hvorved patienten ikke var påført en patientskade i lovens forstand. Nævnet bemærkede i øvrigt, at det ikke i sig selv giver ret til erstatning efter loven, at patientens forventninger ikke er indfriet, idet det ikke kan betragtes som en erstatningsberettigende skade, at behandlingen ikke er lykkedes eller ikke har haft den tilsigtede effekt. Nævnet bemærkede endvidere, at der ikke i forbindelse med de efterfølgende kontroller var anført gener i form af smerter i panden, svimmelhed og tendens til lukkede næsebor, således som det blev gjort gældende i forbindelse med klagen. På baggrund af de foreliggende lægelige oplysninger fandt nævnet således, at de pågældende gener med overvejende sandsynlighed ikke var en følge af det udførte indgreb. J.nr : Fjernelse af overflødig hud på inderlår En 62-årig kvinde fik på et privathospital af rent kosmetiske årsager fjernet ca. 120 g. fedt fra hvert inderlår og blev dagen efter udskrevet uden væsentlige smerter og med aftagende blodigt dræn. Der var i de følgende dage tegn på en stor inficeret blodansamling ved operationsstedet i højre side, og kvinden blev indlagt på offentligt sygehus, hvor man foretog spaltning og oprensning af operationssåret samt igangsatte behandling med antibiotika, som var effektiv over for den konstaterede infektion. Ved en afsluttende kontrol ca. tre måneder efter var såret pænt helet. 4

5 Kvinden anmeldte følgerne efter behandlingen som en patientskade og søgte erstatning for blodinfektion, blodtab, vævsbetændelse samt at det højre inderlår efter flere indgreb var så ødelagt, at hun ikke kunne bruge benet optimalt i visse situationer. Patientforsikringen fandt, at skaden i højre lår ikke var omfattet af klage- og erstatningsloven, idet erstatningens størrelse ikke kunne anses for at overstige den undergrænse på kr., der er fastsat i lovens 24, stk. 2. Patientforsikringen lagde vægt på, at patienten i anmeldelsen havde anført, at hun ikke havde haft noget indkomsttab som følge af infektionen. I forhold til det oplyste i anmeldelsen om at det kosmetiske indgreb havde kostet patienten kr., bemærkede Patientforsikringen, at det kun er helbredelsesudgifter som følge af skaden, der kan være erstatningsberettigende efter loven, og at patienten derfor ikke kunne få refunderet udgifterne til selve operationen, da der var tale om et almindeligt forbrugerkøb. Dette var derfor et anliggende mellem patienten og privathospitalet. Patientforsikringen vurderede endvidere, at patienten ikke havde fået et varigt mén på 5 procent eller derover som følge af skaden, idet der herved blev lagt vægt på, at hun i henhold til patientskadeerklæringen var arbejdsdygtig i samme omfang som før den indtrådte komplikation. Patientforsikringen fandt desuden, at patienten, uanset om der var gået infektion i højre lår, ville have haft ar som følge af operationen. På trods af mere uskønne ar som følge af det efterfølgende indgreb og det faktum, at patienten følte sig hæmmet bl.a. i forbindelse med motion, fandt Patientforsikringen, at der ikke var grundlag for et mén på 5 procent eller derover. Patientforsikringen fandt, at patienten heller ikke som følge af skaden havde haft udgifter til medicin eller havde haft en forlængelse af sygeperioden, der kunne medføre, at den samlede godtgørelse og erstatning oversteg undergrænsen på kr. Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet fandt, at behandlingen på privathospitalet efter de foreliggende journaloplysninger havde levet op til den standard, som kunne forventes af en erfaren specialist på området under de givne forhold. Nævnet fandt endvidere, at den blodansamling og infektion, som opstod efter operationen, ikke var en så sjælden komplikation i forbindelse med et sådant indgreb, som patienten havde fået foretaget, at infektionen og følgerne heraf gik ud over, hvad hun med rimelighed måtte tåle. 5