Mentorordning, kontaktlærerordning og personlig, psykologisk og social rådgivning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mentorordning, kontaktlærerordning og personlig, psykologisk og social rådgivning"

Transkript

1 TEKNOLOGISK INSTITUT Mentorordning, kontaktlærerordning og personlig, psykologisk og social rådgivning Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009

2 Indhold 1. INDLEDNING MENTORORDNINGEN IMPLEMENTERING AF MENTORORDNINGEN EFFEKT AF MENTORORDNINGEN KONTAKTLÆRERORDNINGEN IMPLEMENTERING AF KONTAKTLÆRERORDNINGEN EFFEKT AF KONTAKTLÆRERORDNINGEN ØGET PERSONLIG, SOCIAL OG PSYKOLOGISK RÅDGIVNING IMPLEMENTERING AF DEN PERSONLIGE, SOCIALE OG PSYKOLOGISKE RÅDGIVNING EFFEKT AF DEN PERSONLIGE, PSYKOLOGISKE OG SOCIALE RÅDGIVNING KONKLUSION

3 1. Indledning I forbindelse med Velfærdsaftalen fra 2006 og i udmøntningen af Globaliseringspuljen blev der indgået politisk forlig om at afsætte ekstra midler til erhvervsuddannelsesområdet med henblik på, at alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse. Teknologisk Institut er af Undervisningsministeriet blevet bedt om at evaluere fire af Velfærdsaftalens 19 initiativer for at belyse implementeringen af indsatserne samt de foreløbige effekter. Evalueringen omfatter følgende fire tematiske indsatser: Kontaktlærerordningen, mentorordningen og øget social og psykologisk støtte Bedre vejledning og korte praktikophold i grundforløbet Styrket vejledning ved afslutning af grundforløb og øget praktikpladsopsøgende indsats Trin- og niveaudeling De fire initiativer er analyseret gennem en spørgeskemaundersøgelse, som er fremsendt til 103 ud af 104 institutioner, der udbyder en eller flere erhvervsuddannelser. Herudover er der gennemført et mindre antal 11 kvalitative interviews (se særskilt metodisk note, hvori det uddybes). Dette notat er et ud af fire notater, der evaluerer de foreløbige effekter af ovenstående kontaktlærerordningen, mentorordningen og øget social og psykologisk støtte. Ordningernes formål Formålet med de nævnte ordninger er, at øge gennemførelsen gennem mere og bedre støtte til eleverne og skolers evne til at rumme elever med forskellige behov. Alle skoler er i kraft af ændring af erhvervsuddannelsesloven i 2007 derfor forpligtet til at stille mentorer og kontaktlærere til rådighed i relevant omfang samt formidle social, psykologisk og personlig rådgivning til de elever, som har behov for det ( 53, stk. 1 og stk. 2, i bekendtgørelse nr. 879 af 6. juli 2007 om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen). Udover reduktion i frafaldet på erhvervsskolerne er kontaktlærerordningens formål at sikre sammenhæng i uddannelsesforløbet og støtte elevens faglige og personlige udvikling. Initiativerne skal spille sammen med den generelle erhvervsvejledning af eleverne, der også er styrket (jf. særskilt notat herom). De tre ordninger er finansieret gennem en forhøjelse af skolernes grundtakst, og der er afsat 29 millioner kr. i 2007, 63 millioner kr. i 2008 og 63 millioner kr. i Den konkrete aftaletekst kan ses i tekstboksen nedenfor. Aftaletekst fra Velfærdsaftalen om mentorordningen, kontaktlærerordningen og personlig, psykologisk og social rådgivning Unge med svage forudsætninger kan have brug for ekstra støtte i form af enten voksenkontakt eller særlig hjælp til den løbende faglige udvikling. Nogle elever kan endvidere i perioder have brug for social og psykologisk rådgivning. Derfor afsættes midler til en mentorordning, der ligesom i folkeskolen, skal tilbydes særligt udsatte unge, der har brug for en opfølgning i hverdagen for eksempel på grund af sociale og familiemæssige problemer. Mentoren skal være bindeleddet mellem familie, vejledere og lærere ved at hjælpe med de krav og tilbud den unge står overfor samt ved at etablere kontakt til relevante myndigheder og inddrage den unges familie i løsningen af problemerne. 3

4 Endvidere gøres kontaktlærerordningen obligatorisk. Kontaktlærerordningen skal støtte eleven i udarbejdelse af den personlige uddannelsesplan og løbende følge elevens faglige udvikling. Unge med særligt behov kan få øget støtte fra kontaktlærerordningen. Samtidigt afsættes midler til en styrket psykologisk rådgivning. Ordningen skal tilbyde svært belastede elever med alvorlige sociale eller psykiske problemer professionel hjælp og dermed afværge et truende frafald. Kilde: Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen

5 2. Mentorordningen 2.1. Implementering af mentorordningen Mentoren, som kan være en lærer, en ældre elev eller en ekstern med interesse for unge, er en voksenkontakt, der kan støtte støtter eleven på områder, som er en forudsætning for at eleven kan gennemføre undervisningen, og som derfor også varierer fra elev til elev. Mentee og mentor laver selv en aftale om, hvad menteeen særligt har brug for. Det kan f.eks. være hjælp til at søge praktikplads, at komme op om morgenen, og støtte til at søge lektiehjælp. Skolerne fik tildelt 12,5 mio. kr. i 2007 og 30 mio. kr. årligt i 2008 og 2009 til mentorordningen. Ordningen er implementeret Ud af 103 skoler havde 34 % af skolerne en mentorordning på forsøgsbasis og 13 % som en fast ordning før Velfærdsaftalen. Efter Velfærdsaftalen har 85 % af skolerne implementeret ordningen i større eller mindre udstrækning. 5 % af skolerne angiver, at ordningen kun i ringe grad er blevet implementeret. Skolerne anvender mange forskellige grupper til at varetage ordningen. Det drejer sig om ældre elever (31 %), eksterne med baggrund i branchen, eller personer, som interesserer sig for unge (18 %), personer fra UU-centre (18 %), undervisere med særlig interesse (61 %), og kontaktlærere 51 %). Figuren neden for viser en oversigt over, hvilke personer, der fungerer som mentorer. Figuren viser desuden, at skolerne anvender mere end en gruppe til at varetage funktionen som mentor. Figur 1: Personer der fungerer som mentorer Undervisere med særlig interesse 61% Kontaktlærere 51% Ældre elever 31% Andre 29% Personer fra UU centre Eksterne med interesse i unge og deres trivsel Eksterne med baggrund i branchen, fx pensionister, efterlønnere % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Note: Tabellen summerer til mere end 100 %, da skolerne godt kan bruge flere forskellige personer som kontaktlærere. 85 % af skolerne anfører, at flere elever har fået tildelt en mentor efter Velfærdsaftalen. 32 % angiver, at mentorordningen i høj grad også omfatter elever på hovedforløbet, 29 %, at det er tilfældet i noget omfang, og 8 %, at det også var tilfældet før Velfærdsaftalen. Samtidig angiver en tredjedel af skolerne i undersøgelsen, at der i høj grad forligger kriterier for, hvilke 5

6 elever, der får tildelt en mentor. Figur 3 længere nede illustrerer implementeringen af ordningen. Indgangsvise forskelle Nogle indgange skiller sig ud ved, at der er en større koncentration af elever, der har en mentor end på de andre indgange. Det gælder Merkantil, Mad til mennesker, Sundhed, omsorg og pædagogik, Dyr, planter og natur og Bil, fly og andre transportmidler. Figur 2 neden for viser, hvor stor en andel af skolerne, der bruger mentorer for henholdsvis 0-15 % af eleverne, % af eleverne, % af eleverne og over 60 % af eleverne. Figuren viser altså, at på indgangene Krop og stil og Bygnings- og brugerservice bruger alle skoler med disse indgange mentorer til 0-15 % af eleverne. For indgangene Merkantil, Mad til mennesker, Sundhed, omsorg og pædagogik samt Dyr, planter og natur, Bil, fly og andre transportmidler er der derimod % af skolerne, der anvender mentorer til % af deres elever. På Bil, fly og transport kan forklaringen på være, at der typisk er mange indvandrerdrenge på autoområdet. Merkantil, Sundhed, omsorg og pædagogik er også indgange med en stor andel af indvandrere og deres efterkommere. En SOSU-skole har i et interview uddybet, at mentorordningen er et godt værktøj til indvandrereleverne, som typisk er meget motiverede, men som har brug for støtte i forhold til at kunne begå sig i dansk kultur. 6

7 Figur 2: Indgangsvise forskelle på brugen af mentorer på grundforløbet Merkantil Mad til mennesker Sundhed, omsorg og pædagogik Dyr, planter og natur Bil, fly og andre transportmidler Produktion og udvikling Strøm, styring og IT Bygge og anlæg Transport og logistik Medie-produktion Krop og stil Bygnings- og brugerservice 3% 23% 6% 2 5% 23% 21% 19% 12% 10% 7% 6 67% 73% 75% 79% 81% 8 90% 93% 100% 100% 100% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% % 31-60% 16-30% 0- En central ændring er desuden, at mentorordningen nu i højere grad også omfatter elever på hovedforløb. 61 % af skolerne har som følge af Velfærdsaftalen indført mentorordning på hovedforløbet. Redskaber og værktøjer til implementering af mentorordningen På 75 % til 85 % af de adspurgte skoler er mentorordningen blevet implementeret ved, at der er udviklet redskaber, vejledningsmateriale og funktionsbeskrivelser til mentorerne, ligesom mentorerne får tilbudt opkvalificering og støtte. Opkvalificeringen foregår på trefjerdedele af skolerne som videndeling og erfaringsudveksling, mens halvdelen har obligatorisk opkvalificering og/eller udvikling af redskaber og metoder, der kan sikre en fælles praksis blandt mentorerne. 92 % af skolerne har klare kriterier for samarbejdet med underviserne. Dette er væsentligt, da tidligere analyser fra Teknologisk Institut har vist, at en sammenhængende og ensartet dialog med den enkelte elev har betydning for reduktion af frafald. Som figur 3 nedenfor viser, er samarbejdet med eksterne myndigheder og forældre øget, men der er stadig en del skoler, der kan kun i ringe eller nogen grad har øget samarbejdet med forældre. De kvalitative interview med skoler viser, at mentorordningen især bruges til at støtte eleven i at få udredt de problemer, der ligger uden for skolen, men som forstyrrer og i nogle tilfælde hindrer elevens skolegang. Mentorerne hjælper for eksempel elever med at finde bolig, kontakte kommunen og kontakte støtteforanstaltninger som psykolog, socialrådgiver, psykiater og anden behandling. Blandt de interviewede skoler er der gode erfaringer med både at anvende en ung-ung mentorordning samt voksne, der varetager funktionen som mentor Endvidere har et UU-center og en skole indgået en aftale om, at centret for særligt udsatte elever betaler for 7

8 en mentor de sidste tre måneder i folkeskolen og tre måneder ind i grundforløbet for at lette overgangen for den pågældende elev. Figur 3: Ændringer i skolens mentorordning som følge af Velfærdsaftalen. Tilbuddet er blevet implementeret på alle indgange 60% 5% 3% Flere elever har fået tildelt en mentor 60% 5% 3% Mentorer er omfattet tilbud om kvalificering og støtte 59% 23% 3% Kriterier for samarbejde med underviserne 53% 3 3% 5% 3% Samarbejde m. eksterne instanser er øget 4 30% 10% 5% Mentorer deltager i netværk etc. for videndeling og udvikling 4 30% 3% 5% Udviklet redskaber/vejledningsmateriale til mentoren 45% 30% 3% Funktionsbeskrivelser for opgaven 43% 30% 1 10% Kriterier for mentoren som bindeled mellem familie, vejledere 40% 40% 5% Øget samarbejde m. forældre t. elever m. særlige behov 33% 35% 10% 5% 1 Kriterier for hvilke elever der kan få en mentor 33% 3 13% 10% Omfatter også elever på hovedforløb 32% 29% 16% 16% Indsamler systematisk viden om effekter 2 4 3% Indsamler data om elevprofiler og elevbehov for at udvikle 40% 1 3% Ingen ændringer 0% 20% 16% 4 16% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad I nogen grad I ringe grad Ikke relevant Det var også alm. praksis tidligere På de fleste skoler er det en vurdering af, hvor frafaldstruet en elev er, der anvendes som kriterium for at få tildelt en mentor. Halvdelen af skolerne har formaliserede kriterier for, hvilke elever der får tilbudt en mentor. Cirka halvdelen af skolerne angiver, at det er elever med sociale, personlige, psykologiske problemer, samt elever, der har svært ved at overholde aftaler og har brug for stabile rammer. Det stemmer godt overens med én af skolernes uddybende bemærkning om, at "Det er den personlige tillid og kontakt, der flytter noget. Cirka 30 % af skolerne anvender også en mentorordning på hovedforløbet, idet overgangen fra skole til praktikvirksomheder i nogle situationer opleves som så stort et skift for en elev, at eleven overvejer at holde op. Netop i sådanne situationer kan en mentor spille en væsentlig rolle. 40 % af skolerne indsamler endnu ikke systematisk information om eleverne som middel til at udvikle praksis. De fleste skoler anfører dog, at de har planer om at indsamle data. Det er typisk kontaktlærere og undervisere med særlig interesse, der fungerer som mentorer, men nogle skoler har også en ung-ung mentorfunktion, som ifølge en interviewet skole især har betydning i forhold til elever med sociale problemer. Den tid mentoren har til rådighed afsættes i forhold til den enkeltes behov, og dette gælder for hovedparten af skolerne Effekt af mentorordningen Skolerne vurderer i store træk, at mentorordningen har haft en positiv effekt i forhold til Velfærdsaftalens sigte. 39% af de 85 skoler, der har svaret på det spørgsmål, vurderer, at ordnin- 8

9 gen har haft en god effekt, 4 at den har haft nogen effekt, og 13% at den har haft ringe effekt. De seneste frafaldsdata fra Undervisningsministeriet, resultater fra spørgeskemaundersøgelsen samt supplerende materiale nogle skoler har fremsendt i forbindelse med undersøgelsen peger på at den øgede indsats har en effekt. For nuværende er det ikke muligt at konkludere, hvorvidt der er forskellige kombinationer af virkemidler, der har effekt for forskellige målgrupper af elever. Som det fremgår af tabellen nedenfor har mentorordningen ifølge skolerne især en positiv effekt på elevernes trivsel, fravær, frafald, medansvar for egen udvikling og kontakt til hjemmet. 36 % af skolerne forventer ikke, at mentorordningen vil skabe bedre kontakt til hjemmet. Dette tal skal ses i lyset af gennemsnitsalderen på hovedforløbet og på uddannelser, som f.eks. SOSU, hvor eleverne ofte er over 18. For det andet peger nogle af interviewene med skolerne på, at der ofte er svære problemer i hjemmet til elever, som får tildelt en mentor. Flere skoler har gode erfaringer med, at mentorer støtter eleven i at få styr på ikke-uddannelsesrelaterede forhold, der forstyrrer skolegangen (bolig, misbrug, sociale forhold mv.) Således bliver mentorordningen i praksis et bindeled mellem skole, elev og omverden, og ikke direkte i relation til hjemmet. Især for elever med sociale og personlige problemer vurderer skolerne, at mentorordningen har betydning henholdsvis 83 % og 80 %. Det gælder også for elever, der har svært ved at passe skolen, fordi de f.eks. kommer for sent og ikke får lavet deres opgaver, har mentorordningen ifølge skolerne en væsentlig betydning (65 %). Skolernes vurdering af mentorordningens betydning skal også ses i lyset af, at nogle af de interviewede skoler i denne undersøgelser vurderer at eleverne, der starter på et grundforløb, har stadigt sværere sociale og psykologiske problemer. Figur 4. Effekter af mentorordningen Bedre trivsel Mindre fravær Mindre frafald Eleverne tager et større medansvar for deres Bedre kontakt til hjemmet Mindre forstyrrende adfærd Mere aktive elever Mindre umotiveret adfærd Eleverne tager et større medansvar for deres Mindre omvalg Færre henvendelser fra myndigheder Mere tilfredse mestre 63% 57% 56% 44% 41% 39% 3 37% 37% 26% 16% 16% 2 33% 4% 3 5% 41% 4% 45% 10% 23% 36% 39% 23% 49% 12% 43% 20% 43% 20% 34% 41% 67% 63% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% Kan spore en effekt Forventer en effekt Forventer ikke nogen effekt På ti af de tolv effektparametre kan skolerne allerede nu spore en mærkbar effekt. På tre af områderne, trivsel, fravær, og mindre frafald, kan mere end 50 % af skolerne spore en effekt. 39 % kan spore en effekt af mentorordningen på elevernes adfærd. Som tabel 3 ovenfor viser, forventes denne effekt at øges markant (39 %). Knapt en fjerdedel af skolerne vurderer, at 9

10 mentorordningen ikke vil have en effekt på elevernes adfærd. Én skole begrunder dette med, at en mentor ikke kan ændre elevens adfærd, men derimod elevens fokus, så det er uddannelsen og ikke problemerne, der er i fokus. Desuden påpeges det, at den mulige effekt af en mentorordning også skal ses i lyset af den karakter og størrelsesordenen af de problemer, som en elev har. Nogle elever vil have så grundlæggende problemer, at de skal være løst, før eleven kan gennemføre en uddannelse, peger nogle af de interviewede skoler på. Mentorordningen har ifølge skolernes vurdering mindre effekt i forhold til mere tilfredse mestre og færre henvendelser fra myndigheder, men disse forhold ligger også på grænsen af mentorordningens formål. Skolernes besvarelser viser, at effekterne af mentorordningen i høj grad ligger inden for de prioriterede områder i Velfærdsaftalen: Bedre gennemførelse og større rummelighed på skolerne ved hjælp af støtte og kontakt til udsatte unge. Det er dog muligt at gisne om, at mentorordningen på sigt vil kunne have en positiv betydning, hvis der f.eks. opstår konflikter mellem en elev og en mester. Indgangsvise forskelle i vurderet effekt Der er enkelte forskelle på skolernes vurdering af mentorordningens effekt på tværs af indgange på grundforløbet. Sundhed, omsorg og pædagogik, Merkantil og Bygnings- og brugerservice er de indgange, hvor mentorordningen vurderes at have størst effekt. For Sundhed, omsorg og pædagogik samt Merkantil stemmer det godt overens med, at det også er de to indgange, der i høj grad bruger mentorordningen. Indgangen Dyr, planter og natur adskiller sig væsentligt fra de øvrige indgange, idet 58 % vurderer, at mentorordningen for nuværende ikke har nogen effekt. Figur 5 viser, hvor stor en andel af skolerne med de respektive indgange, der vurderer, at mentorordningen har en stor effekt, nogen effekt eller ingen effekt. Tallene skal dog tolkes med en vis forsigtighed, dels fordi undersøgelsen bygger på skolernes egen vurdering, og dels fordi betydningen af mentorordningen i forhold til Velfærdsaftalens overordnede intentioner kan variere betydeligt fra skole til skole, fra indgang til indgang og også fra elev til elev givet diversiteten i den samlede elevgruppe i erhvervsuddannelserne. Figur 5: Indgangsvise forskelle i effekter på grundforløbet 10

11 Sundhed, omsorg og pædagogik 33% Merkantil 30% Bygnings- og brugerservice Strøm, styring og IT 22% Bil, fly og andre transportmidler 19% Transport og logistik 1 Produktion og udvikling 13% Krop og stil 11% Bygge og anlæg 10% Medieproduktion Mad til mennesker 7% Dyr, planter og natur 0% 42% 67% 70% 75% 6 77% 77% 83% 89% 90% 75% 86% 5 10% 4% 5% 4% 17% 7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Stor effekt Nogen effekt Ingen effekt På hovedforløbet er effekten gennemgående er mindre, men færre falder også fra, efter de har påbegyndt et hovedforløb. I 2007 gennemførte således 78 % af de elever, der havde påbegyndt et hovedforløb mod 66 % af de elever, der var startet et grundforløb ifølge modelberegninger fra Undervisningsministeriet. 1 Frafaldet er størst i begyndelsen af hovedforløbet. Ikke mindst i denne kontekst er det værd at bemærke, at der blandt de elever, der får tildelt en mentor, er det i en tredjedel af tilfældene den samme mentor, der følger eleverne på hovedforløbet Implementering af kontaktlærerordningen Alle elever, der påbegynder en erhvervsuddannelse, får tildelt en kontaktlærer. 14 % får kun en kontaktlærer på grundforløbet, 61 % angiver, at de får en ny kontaktlærer på hovedforløbet, 13 % at de har flere kontaktlærere i løbet af hovedforløbet, og de resterende, at de har den samme kontaktlærer igennem hele forløbet. Eleven bliver som udgangspunkt inviteret til sit første møde med kontaktlæreren, lige efter at han/hun er begyndt på sin uddannelse. For 51 % af skolerne var det også praksis før Velfærdsaftalen, for 18 % er det nu i høj grad tilfældet, og for 26 % i nogen grad tilfældet. Dette viser i hvor høj grad kontaktlærerordningen nu er en institutionaliseret praksis, hvilket også bekræftes af interviewene. Løbende evalueringssamtaler med eleven var ifølge skolernes vurdering en udbredt praksis inden Velfærdsaftalen. Elevplan og uddannelsesplan Hvis man ser på brugen af Elevplan som et middel til at understøtte kontaktlærernes løbende samtale og evaluering, er der sket en væsentlig udvikling. Før Velfærdsaftalen brugte 27 % Elevplan som et dynamisk instrument i samtalen med eleverne, efter Velfærdsaftalen er det i høj grad blevet en praksis for 21 % af skolerne og for 31 % af skolerne i nogen grad. Dette peger på, at Elevplan i stigende omfang er ved at blive et dynamisk vejledningsværktøj for kontaktlærerne, som det har været intentionen. 37 % angiver endvidere, at de også før Vel

12 færdsaftalen arbejdede systematisk med elevens uddannelsesplan, og henholdsvis 30 % og 31 % bruger den nu løbende til at understøtte elevernes udvikling og uddannelse. Kontaktlærerordningen er finansieret med 11,6 mio. kr. i 2007 og 25 mio. kr. årligt i 2008 og Brug af kontaktlærere På hovedparten af skolerne var kontaktlærerordningen implementeret inden Velfærdsaftalen. 92 % havde implementeret kontaktlærerordningen i varieret omfang, 74 % af disse på alle indgange. 20 % er i varierende omfang ved at implementere kontaktlærerordningen. 6 % svarer, at det ikke er relevant. Forud for Velfærdsaftalen var kontaktlæreren også en ordning, der var udbredt på hovedforløbet. Her er der en større forandring i forhold til tidligere, hvor kun halvdelen af skolerne havde en kontaktlærerordning på hovedforløbet. Redskaber og værktøjer Som på mentorordningen er kontaktlærerordningen blevet implementeret ved, at skolerne har udviklet redskaber og vejledningsmateriale med henblik på, at det kan understøtte kontaktlæreren. Dette omfatter også klare funktionsbeskrivelser, opkvalificering og støtte til kontaktlærerne. 40 % af de adspurgte skoler anvendte lignende redskaber før Velfærdsaftalen, men sidenhen er tallet steget til 90 %. Det er således nu kun 10 % af skolerne, der ikke har formaliseret rammer og procedurer omkring kontaktlærerordningen. Der er også sket en markant udvikling i de institutionelle udviklingsrammer for kontaktlærerfunktionen, idet 30 % deltog i netværk for at videndele og udvikle en fælles praksis, hvor det nu er 80 %. Knap 40 % indsamler i et eller andet omfang viden om elevprofiler for at udvikle praksis, og knap en tredjedel indsamler i et vist omfang viden om effekter af kontaktlærerordningen, hvilket kan understøtte en dynamisk udvikling af kontaktlærerordningen, ikke mindst i lyset af den institutionelle prioritering af kontaktlærerordningen. Figur 6: Ændringer i skolens kontaktlærerordning som opfølgning på Velfærdsaftalen 12

13 Der er kommet større fokus på elever med særlige behov 59% 16% 2% 2% 20% Der er kommet større fokus på at skabe gode overgange mellem grundforløb og hovedforløb 32% 34% 5% 21% Der foreligger en klar funktionsbeskrivelse 32% 19% 7% 2% 40% Alle kontaktlærere er omfattet tilbud om kvalificering og støtte i at udføre funktionen 26% 21% 10% 2% 40% Kontaktlærere deltager i netværk for at understøtte videndeling og udvikling af fælles praksis 1 32% 17% 4% 30% Der er udviklet redskaber og vejledningsmateriale som kan understøtte kontaktlæreren 16% 2 12% 5% 40% Omfatter også elever på hovedforløb 14% 12% 5% 16% 53% Tilbuddet er blevet implementeret på alle indgange 14% 5% 6% 1% 74% Vi indsamler systematisk viden om effekter af kontaktlærerordningen 6% 26% 39% 20% Ingen ændringer 6% 13% 4 Vi indsamler data om elevprofiler og elevbehov for at udvikle kontaktlæreres praksis 2% 37% 24% 27% 10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke/ikke relevant Var også praksis før aftalen Figuren oven for viser, at 75 % af skolerne vurderer, at de har fået større fokus på elever med særlige behov, mens 20 % også havde denne praksis før Velfærdsaftalen. Desuden har flere skoler (66 %) fået et større fokus på at skabe gode overgange mellem grundforløb og hovedforløb, mens 21 % også havde fokus på dette før Velfærdsaftalen. Dette stemmer godt overens med Velfærdsaftalens mål om at øge indsatsen overfor elever med særlige behov. Indsatsen i overgangen fra grundforløb til hovedforløb er vigtig for at kunne fastholde de elever, der står uden en uddannelsesaftale hen mod slutningen af grundforløbet. Introduktionssamtale og løbende samtaler mellem kontaktlærer og elev er nu indført på 95 % af skolerne, hvor det tidligere var praksis på lidt over halvdelen af skolerne med et grundforløb. Anvendelsen af udslusningssamtaler er også steget fra 40 % før Velfærdsaftalen til 85 % i dag. Ikke mindst udslusningssamtalerne - hvad enten eleven fortsætter i en erhvervsfaglig uddannelse, skifter til en anden ungdomsuddannelse, eller ønsker at holde helt op har betydning for at minimere frafald uden perspektiv, samt at skolerne kan få opbygget mere systematisk viden om elevernes motiver til henholdsvis skift til en anden uddannelse eller ønsker om at holde op. Samarbejde med andre funktioner Samarbejdet med mentorer er øget markant efter Velfærdsaftalen, mens samarbejdet med eksterne myndigheder og ressourcestærke elever kun er steget en anelse. Nogle interview gennemført i forbindelse med analysen peger på, at samarbejdet ikke altid er optimalt mellem skoler og kommuner, hvad angår den enkelte elev. Hvad angår samarbejde med hjemmet, er udviklingen moderat. I 23 % af tilfældene var det praksis før Velfærdsaftalen, 8 % har i høj 13

14 grad øget dette samarbejde efter Velfærdsaftalen og 36 % af skolerne har i nogen grad øget samarbejdet. Samarbejdsrelationer med hjemmet skal til hver en tid imidlertid også ses i sammenhæng med elevgruppens sammensætning og ud fra dette må man vurdere, hvor der måtte være særlige behov for at bruge ressourcerne bedst muligt.. Figur 7: Tiltag som følge af Velfærdsordningen for at øge omfang og kvalitet af kontaktlærerordningen Samarbejde med mentorer 3 29% 6% 10% 1 Kollegialt samarbejde med undervisere 33% 22% 4% 42% Systematisk arbejde med elevens uddannelsesplan 31% 30% 1% 1% 37% Samtaler om faglig udvikling med eleven m. 31% 21% 5% 27% Samarbejde om unge med særlige behov 29% 2 12% 3% 2 Introduktionssamtale med elev 26% 1 2% 4% 51% Løbende samtaler med elev 26% 2% 57% Kollegialt samarbejde med andre vejledere 24% 32% 9% 1% 34% Løbende evalueringssamtaler med elev 24% 19% 4% 54% Udslusningssamtale med elev 19% 16% 7% 49% Samarbejde med praktikvirksomhed 1 30% 9% 2 Rådgivning/samtale om personlige/sociale forhold 1 33% 5% 4% 40% 33% 6% 1 2 Samarbejde med eksterne myndigheder 12% 36% 13% 14% Samspil med ressourcestærke elever for at 3 29% 17% Samarbejde med hjemmet 36% 27% 6% 23% Gruppesamtaler 2% 19% 45% 20% 13% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke/ikke relevant Var også praksis før aftalen Figur 7 ovenfor viser, at samarbejdet er øget for elever med særlige behov. 29 % af de adspurgte skoler anfører, at de i høj grad har øget netop denne indsats som følge af Velfærdsaftalen, mens 28 % angiver, at dette var tilfældet tidligere. Velfærdsaftalen lægger vægt på, at for elever med særlige behov, med hjemmet. Samtidig angiver 72 %, at der er afsat ekstra tid til elever med særlige behov. Kontaktlærerordningen spiller også i et vist omfang en rolle for ressourcestærke elever. 8 % angiver, at dette i høj grad er tilfældet, og 38 % at det i nogen grad er tilfældet. 14

15 2.4. Effekt af kontaktlærerordningen Over 90 % af de deltagende skoler vurderer, at kontaktlærerordningen har betydning for eleverne. Især i forhold til en effekt på elevernes trivsel, motivation, fravær og i forebyggelse af frafald. Som tabellen nedenfor viser, vurderer skolerne, at kontaktlærerne har betydning for elevernes adfærd, om end cirka en tredjedel af skolerne ikke forventer effekter her. Kontaktlærerordningen spiller her i mindre grad en rolle i forhold til kontakt til hjemmet, og 39 % af skolerne forventer det heller ikke fremover, hvilket heller ikke er formålet for kontaktlærerordningen. De samlede svar, hvad angår de forskellige støttefunktioners betydning for samspil med hjemmet, kan være et udtryk for, at skolerne pragmatisk tilpasser ordningerne til lokale forhold og erfaringer, og dermed sikrer, at indsatsen er målrettet elevernes behov. De fleste skoler vurderer, at kontaktlærerordningen har begrænset effekt på mestrenes tilfredshed og henvendelser fra myndigheder. En væsentlig forklaring kan være, at de elever, der kommer med en uddannelsesaftale, typisk ikke har det store behov for hjælp fra en kontaktlærer på grundforløbet. Derfor bliver samspillet med mester, elev og kontaktlærer også mindre. Figur 8: Effekter af kontaktlærerordningen Mindre frafald Bedre trivsel Mindre fravær Mere motiverede og aktive elever Mindre forstyrrende adfærd Mindre omvalg i uddannelsen Bedre kontakt til hjemmet Mere tilfredse mestre på hovedforløb Mere tilfredse mestre på grundforløb Færre henvendelser fra myndigheder 55% 49% 46% 44% % 23% 24% 21% 22% 19% 19% 29% 3 13% 36% 1 33% 23% 35% 27% 27% 35% 27% 39% 53% 57% 61% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% Kan se effekter Forventer effekter Forventer ikke effekter Elevprofiler og elevtyper Analysen viser ikke overraskende, at nogle elever i følge skolernes vurdering har mere gavn af kontaktlærerordningen end andre. Det drejer sig om en bred gruppe af elever, som for eksempel elever med begrænsede forudsætninger og motivation, elever med personlige og sociale problemer, elever med anden etnisk herkomst end dansk, elever med forstyrrende adfærd og uafklarede elever. Som det fremhæves i de gennemførte interview, er der en stor målgruppe, der i den grad mangler voksenkontakt, og derfor kan have problemer, der kan komme til udtryk på meget forskellig vis. For nuværende er det begrænset, hvad skolerne bruger af tid til at indsamle systematisk viden om de forskellige støttefunktioner og deres effekt. Flere skoler fremhæver som forklaring herpå, at de har begrænsede økonomiske ressourcer hertil, og at det er svært at udskille effekten af en ordning fra de andre ordninger. Indgangsvise effekter 15

16 Besvarelserne peger på, at skolerne generelt vurderer, at kontaktlærerordningen som helhed spiller en meget væsentlig rolle og har en positiv effekt i forhold til Velfærdsaftalens formål. Dette stemmer overens med den meget brede målgruppe, som i følge skolernes vurdering har gavn af kontaktlærerordningen, og som modsvarer, at skolerne på tværs af indgange alle angiver en effekt på 67 % eller mere. Udsving mellem de enkelte indgange kan ikke umiddelbart forklares. I det omfang kontaktlærerne medvirker til, at elever, der mangler voksenkontakt, får mere fokus på de faglige elementer i uddannelsen, kan kontaktlærerfunktionen være med til at vende en uheldig udviklingsretning. De kvalitative interviews peger på, at kontaktlærerordningen virker ved, at der jævnligt bliver fulgt op på eleven. I og med at kontaktlæreren ser eleven jævnligt, vil der også være én, der kan spore forandringer i elevens adfærd, som kan være udtryk for, at eleven har behov for anden støtte som mentor eller psykolog. Skolernes positive vurdering giver grund til at tro, at de forskellige støttefunktioner, der er under implementering, samlet set kan skabe nogle gode rammer om elever med meget forskellige forudsætninger. Analysematerialet giver dog ikke tilstrækkeligt grundlag til solide konklusioner på effekt, både fordi ordningerne er relativt nye, og fordi evalueringen ikke omfatter interview eller en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne. Figur 9: Forskelle på effekter mellem indgange Sundhed, Omsorg og Pædagogik Medieproduktion Strøm Styring og IT Bygge og anlæg Bil, fly og andre transportmidler Produktion og Udvikling Transport og Logistik Mad til mennesker Bygnings- og brugerservice Merkantil Dyr, planter og natur Krop og stil 92% 90% 85% 83% 83% 81% 80% 7 75% 73% 69% 67% 10% 17% 17% 19% 20% 22% 2 31% 33% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Har en effekt Begrænset eller ingen effekt 16

17 3. Øget personlig, social og psykologisk rådgivning 3.1. Implementering af den personlige, sociale og psykologiske rådgivning Skolerne skal sikre social, personlig og psykologisk rådgivning til de elever, der har brug for det med henblik på at afhjælpe personlige, sociale og psykologiske problemer og forebygge frafald. Styrket social og psykologisk rådgivning er finansieret med 2 mio. kr. i 2007 og 4,9 mio. kr. årligt i 2008 og For 46 % af skolernes vedkommende er ordningen organiseret med brug af ekstern bistand tilknyttet skolen. 17 % af skolerne har en psykolog, der kommer fast på skolen, og 14 % har en fastansat rådgiver. Udbredelse Den styrkede sociale, personlige og psykologiske rådgivning er nu ifølge skolerne implementeret i større eller mindre omfang blandt de 103 skoler, der deltager i undersøgelsen. Som figuren nedenfor viser, er der forskelle på, hvor meget ordningen bruges på indgangene. Sundhed, omsorg og pædagogik, Merkantil og Mad til mennesker skiller sig ud ved, at mellem % af eleverne får personlig, psykologisk eller social rådgivning. Muligvis er dette betinget af, at der er flere piger på disse indgange, hvilket en enkelt informant fra en større kombinationsskole har peget på. Ifølge denne skole er der en stor gruppe af usikre piger, der har store problemer med selvværd og skolegang i det hele taget, uden at der er blevet taget hånd om dette i folkeskolen. Figur 10: Andel af eleverne på hver indgang, der får personlig, psykologisk eller social rådgivning på grundforløbet. Krop og stil 11% 89% Transport og logistik 7% 7% 87% Bygge og anlæg 4% 96% Bil, fly og andre transportmidler 4% 96% Strøm, styring og IT 4% 8 Produktion og udvikling 4% 4% 92% Sundhed, omsorg og pædagogik 9% 22% 70% Merkantil 5% 10% 85% Mad til mennesker 17% 83% Dyr, planter og natur 92% Medieproduktion 100% Bygnings- og brugerservice 100% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% % 31-60% 16-30% 0- Note: Figuren viser, hvor stor en andel af skolerne, der giver personlig, psykologisk eller social rådgivning til hhv. 0- af eleverne, 16-30% af eleverne, 31-60% af eleverne og % af eleverne. På hovedforløbet er der generelt færre elever, der får denne form for rådgivning, bortset fra inden for indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik, hvor 4 ud af 20 skoler angiver, at

18 % af eleverne modtager personlig social-psykologisk rådgivning (se figur 11 nedenfor). Generelt kan den mere begrænsede brug skyldes, at eleverne på hovedforløb typisk bliver mere afklarede, når de får en uddannelsesaftale, og deres liv kommer i fastere rammer. Figur 11: Andel af eleverne på hver indgang, der får personlig, psykologisk eller social rådgivning på grundforløbet. Krop og stil Transport og logistik Bil, fly og andre transportmidler Strøm, styring og IT Bygge og anlæg Produktion og udvikling Sundhed, omsorg og pædagogik Mad til mennesker Merkantil Medieproduktion Dyr, planter og natur Bygnings- og brugerservice 13% 7% 5% 4% 4% 4% 20% 6% 8 93% 95% 96% 96% 96% 80% 94% 100% 100% 100% 100% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% % 31-60% 16-30% 0- Note: Figuren viser, hvor stor en andel af skolerne, der giver personlig, psykologisk eller social rådgivning til hhv. 0- af eleverne, 16-30% af eleverne, 31-60% af eleverne og % af eleverne. Implementering Den personlige, psykologiske og sociale rådgivning er blevet implementeret ved at skabe klare rammer for samarbejdet med lærergruppen og klare job- og funktionsbeskrivelser. 46% af skolerne er tilknyttet en ekstern ordning, mens 31% har ansat en rådgiver fast på skolen eller har en rådgiver til at komme fast på skolen. De sidste 23% har andre ordninger. For eksempel fortæller en skole i et af de kvalitative interview at de deltager i et udviklingsprojekt i samarbejde med kommunen og en kommunal institution til støtte for unge med psykiske lidelser eller personlige problemer. Ifølge skolen fungerer denne ordning godt, blandt andet fordi der tages udgangspunkt i elevens perspektiv og behov. Den personlige, psykologiske og sociale rådgivning er blevet implementeret ved at skabe klare rammer for samarbejdet med lærergruppen og klare job- og funktionsbeskrivelser. 52 % af skolerne anfører, at elever med problemer nu bliver hurtigere henvist til hjælp. Samarbejdet med eksterne instanser med henblik på at give eleven en samlet støtte og rådgivning, er også øget markant. En hurtigere kontakt til eksterne instanser for de elever, der har behov af psykologisk og social karakter, er væsentlig, fordi skoler tidligere har oplevet, at de selv har skullet yde akut assistance uden at have den fornødne professionelle ekspertise (Teknologisk Institut 2005). Der er sket færre ændringer, hvad angår indsamlingen af viden om effekter af rådgiv- 18

19 ningen og data om elevprofiler og behov. For mange skolers vedkommende vil det skyldes, at den psykologiske bistand ydes af eksterne personer. Figur 12 viser ændringer i skolernes redskaber i forhold til elever, der har brug for personlig, psykologisk og social rådgivning før og efter Velfærdsaftalen. Figur 12: Ændringer i skolernes formidling af personlig, psykologisk og social rådgivning som opfølgning på Velfærdsaftalen Elever med problemer bliver hurtigere henvist 52% 12% 10% 4% 23% Der foreligger en klar job og funktionsbeskrivelse 40% 10% 19% Tilbuddet er blevet implementeret på alle indgange 39% 13% 4% 2% 43% Klare kriterier for koordinering m. andre støttefunktioner 32% 21% 13% 11% 23% Rådgivere er får tilbud om kvalificering og støtte 29% 17% 27% 19% Øget samarbejde med eksterne instanser for at give 2 30% 14% 20% Rådgiverne deltager i netværk for videndeling og 27% 10% 19% 19% Udviklet kriterier for, hvornår en elev har behov for 23% 21% 23% Klare kriterier for samarbejdet med lærergruppen 23% 37% 12% 6% 23% Omfatter også elever på hovedforløb 21% 17% 9% 23% 30% Indsamler systematisk viden om effekter af rådgivningen 21% 31% Udvikl. redskaber og vejledningsmateriale til rådgiverne 14% 24% 20% 22% 22% Indsamler data om elevprofiler og elevbehov for at 12% 17% 3 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke/ikke relevant Var også praksis før aftalen Effekt af den personlige, psykologiske og sociale rådgivning Den personlige, psykologiske og sociale rådgivning har overordnet set mindre effekt på fastholdelsen end kontaktlærerordningen og mentorordningen, hvilket primært skyldes, at der er færre elever, der modtager denne form for støtte. Desuden vil elever, der har behov for personlig, psykologisk eller social rådgivning, som udgangspunkt have dårligere forudsætninger for at gennemføre deres uddannelse end den "gennemsnitlige" elev. Alligevel kan over 40 % af skolerne allerede nu se, at rådgivningen har en positiv effekt på elevernes trivsel, hvilket kan bidrage til mindre frafald, da en række analyser har vist betydningen af trivsel for elevernes fastholdelse. Størstedelen af de resterende skoler anfører, at de forventer, at der vil komme en effekt på sigt. Godt en tredjedel af de 103 skoler vurderer desuden, at Velfærdsaftalen har ført til et øget samarbejde med forældre til elever med problemer, og knap 40 % har fået et bedre samarbejde med eksterne myndigheder, så eleven i højere grad oplever, at der er sammenhæng i indsatsen. Størstedelen af de resterende skoler forventer også, at der på sigt vil komme en positiv effekt her. En tredjedel af skolerne forventer dog ikke, at ordningen vil resultere i et øget fo- 19

20 kus på samarbejde med forældre til elever med særlige problemer. Én del af forklaringen kan være, at hovedforløbsskoler og visse typer af uddannelser og indgange har en overvægt af ældre elever, hvor skole-hjem-samarbejde er mindre relevant. Figur 13. Effekter af den øgede psykologiske, personlige og sociale rådgivning. Bedre trivsel 47% 46% 7% Bedre samarbejde med myndigheder så eleven 39% 47% 14% Mindre frafald 39% 51% 11% Øget samarbejde med forældre til elever med 32% 39% 29% Mindre fravær 55% 20% Mere motiverede elever 24% 53% 24% Mindre forstyrrende adfærd 22% 44% 34% Flere elever med særlige behov får 10% 52% 3 Mindre brug af rusmidler 37% 55% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% Kan allerede se en effekt Effekt ventes på sigt Effekt forventes ikke på sigt 20

21 4. Konklusion Skolernes samlede vurdering af de tre ordninger peger på, at de tre ordninger allerede for nuværende har en væsentlig betydning for fastholdelsen af elever samt skolernes evne til at rumme elever med forskellige forudsætninger. De tre ordninger fungerer således som sådan fungerer efter intentionerne. Over tid, når der foreligger statistisk mere robuste data, vil det være muligt at konkludere mere præcist på de samlede effekter af ordningerne Ordningerne fungerer typisk sådan, at kontaktlæreren gennem sine jævnlige møder med eleven spotter, om eleven har brug for yderligere støtte og hvilken slags støtte, for eksempel. en mentor eller en psykolog. Hvis der er tale om mere grundlæggende sociale/psykologiske problemer henviser kontaktlæreren til en vejleder, som så igen sørger for, at eleven får den rette hjælp. Hvis der er tale om mere sociale og praktiske problemer, kan der blive tale om en mentor eller en socialrådgiver, eller, som resultaterne, også peger på, eksterne, som har en faglig tilknytning til de erhvervsfaglige uddannelser, eller personer, som bare har et engagement i unge. De fleste skoler har fået klare funktionsbeskrivelser for ordningerne og tilbyder opkvalificering til de personer, der varetager ordningerne. Støttepersonerne holder også jævnlige møder. Én skole forklarer, at et af de vigtigste forandringspunkter er, at der er kommet en klar arbejdsdeling mellem støtteordningerne, så alle ansatte på skolen er klar over, hvad deres egen opgave er, og ikke mindst hvad den ikke er. Det betyder, at eleven i højere grad og hurtigere end tidligere bliver ledt derhen, hvor den rigtige støtte- og vejledning kan gives. En SOSUskole fremhæver f.eks., at deres mentorer og kontaktlærere er meget opmærksomme på, hvornår deres egne kompetencer ikke er relevante, og der er brug for en psykolog. Denne opmærksomhed på, hvem der skal varetage hvad, fremkommer blandt andet ved, at de ansatte er vant til at samarbejde med andre faggrupper, og ved hvad hhv. mentor, kontaktlærer og psykolog kan og skal hjælpe eleven med. Rapporten God praksis for fastholdelse konstaterede tilsvarende, at det er vigtigt også at kende grænserne for de enkelte støttefunktioners muligheder (Teknologisk Institut/Undervisningsministeriet 2005). Såvel spørgeskemaundersøgelsen som de kvalitative interview giver klart indtryk af, at skolerne bruger kontaktlæreren som den daglige kontakt til eleven. Mentoren benyttes som den, der kan støtte og konkret hjælpe med at få løst ikke-uddannelsesrelaterede barrierer for skolegangen. Den psykologiske rådgivning bruges, når eleven har psykologiske og personlige problemer, som kontaktlærer og mentor ikke kan hjælpe med. Kontaktlærerens betydning ligger sandsynligvis især i den brede forankring af funktionen blandt alle elever. Kontaktlæreren giver også i bred forstand en stor gruppe af elever den voksenkontakt, som de enten ikke har eller vil have i de hjemlige rammer. Det, at kontaktlæreren har en professionel relation til eleven, betyder, at det også bliver muligt både at lytte til eleven, men også at opstille nogle rammer, som har betydning for elevens fastholdelse og trivsel i bredeste forstand. For de ressourcestærke elever spiller kontaktlæreren for nuværende en mere moderat rolle. Hvis erhvervsskolerne fremover skal tiltrække flere ressourcestærke elever, kan det være væsentligt at fokusere på kontaktlærerens rolle i den samlede vejledning af eleven inden han/hun påbegynder en ungdomsuddannelse. 21

22 Litteratur Finansministeriet (2006): Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen opfølgning på Velfærdsaftalen og aftale om fremtidig indvandring, København: Schultz Teknologisk Institut/Undervisningsministeriet (2005): God praksis for fastholdelse, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr., 2005, udarbejdet af Shapiro, Hanne, Gam, Susette og Panton, Trine Teknologisk Institut Undervisningsministeriet (2006): Fremtidssikring af Erhvervsuddannelserne, Rapport fra Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriets statistikbase 22

TEKNOLOGISK INSTITUT. Trin og niveaudeling. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Trin og niveaudeling. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Trin og niveaudeling Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme April/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. IMPLEMENTERING AF TRIN

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

Undervisningstimer på erhvervsuddannelsernes grundforløb

Undervisningstimer på erhvervsuddannelsernes grundforløb Undervisningstimer på erhvervsuddannelsernes grundforløb Om denne undersøgelse UNI-C har i samarbejde med Undervisningsministeriets Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser gennemført en undersøgelse

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser på 2009 1 Institutionens navn: Institutionsnummer: 183407 Uddannelsescenter København Vest Dato: 28/2-2009 Underskrift: Underskrevet: Ole Bundgaard

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet

Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Bilag 2 Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet De følgende figurer viser en fordeling af elever efter deres første prioriterede søgeønske (indgang) med tilgang til søgekøen 2008-2013

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale

Læs mere

Statistik og dokumentation

Statistik og dokumentation Statistik og dokumentation Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis, Odense 2. marts 2015 Laura Girotti Program : Orientering om foreløbige planer med DVH for erhvervsuddannelserne Statistik

Læs mere

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup Regionshospital Viborg Skive Kjellerup indgår i et beskrivelsessystem, der består af flg. hierarkisk ordnede elementer: Lov om erhvervsuddannelser - LBK nr. 1244 af 23.10.2007 (bilag 1) www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105174

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Bilag Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Dette er et bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Unge og uddannelse hvorfor og hvordan?

Unge og uddannelse hvorfor og hvordan? Unge og uddannelse hvorfor og hvordan? Jeg er blevet bedt om at sige noget tre ting 1. Hvor vigtigt det er for den unge selv, men også for samfundet, at de unge tager en ungdomsuddannelse? 2. Hvordan vi

Læs mere

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser inspiration til udvikling DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Inspiration til udvikling Hæftets fire temaer fortæller om: Eleven og planen Om hvordan

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Virksomhederne opretter flere lærepladser, men lang vej endnu

Virksomhederne opretter flere lærepladser, men lang vej endnu Virksomhederne opretter flere lærepladser, men lang vej endnu Selvom de nye praktikpladstal viser, at det er blevet en smule lettere at finde praktikplads, så bliver køen af unge, der står uden praktikplads

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

Tabelrapport for SIP 1. Evaluering af kursusforløbet Skoleudvikling i Praksis for erhvervsuddannelserne

Tabelrapport for SIP 1. Evaluering af kursusforløbet Skoleudvikling i Praksis for erhvervsuddannelserne Tabelrapport for SIP 1 Evaluering af kursusforløbet Skoleudvikling i Praksis for erhvervsuddannelserne Indledning Denne tabelrapport er udarbejdet i forbindelse med Danmarks Evalueringsinstituts evaluering

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Handlingsplaner for øget gennemførelse på erhvervsuddannelserne. Analyse af erhvervsskolernes handlingsplaner 2009

Handlingsplaner for øget gennemførelse på erhvervsuddannelserne. Analyse af erhvervsskolernes handlingsplaner 2009 Handlingsplaner for øget gennemførelse på erhvervsuddannelserne Analyse af erhvervsskolernes handlingsplaner 2009 Handlingsplaner for øget gennemførelse på erhvervsuddannelserne Analyse af erhvervsskolernes

Læs mere

HADERSLEV HANDELSSKOLE

HADERSLEV HANDELSSKOLE EUD & EUX Elevtrivselsundersøgelse og Handlingsplan 216 HADERSLEV HANDELSSKOLE Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Handlingsplan... 3 4. Metode... 3 5. Svarprocent... 4 6. Hyppighed... 4 7. Offentliggørelse...

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

UNGDOMSUDDANNELSER Bred indsats skal få unge på skolebænken Af Ivan Mynster Fredag den 10. februar 2017

UNGDOMSUDDANNELSER Bred indsats skal få unge på skolebænken Af Ivan Mynster Fredag den 10. februar 2017 UNGDOMSUDDANNELSER Bred indsats skal få unge på skolebænken Af Ivan Mynster Fredag den 10. februar 2017 Del: Der skal tages en række forskellige midler i brug, hvis flere unge skal i gang med og fastholde

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne

Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne - Elevtrivselsmålingen Elevernes trivsel skal øges frem mod 00. Det er et af de mål for erhvervsuddannelsernes udvikling, der blev sat i forbindelse med indgåelsen

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse 2008 Erhvervsuddannelser og faglært landmand Dansk Center for Jordbrugsuddannelse Institutionsnr. 751314 og Vejlby Landbrugsskole Institutionsnr. 751310 (under fusion)

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015

Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015 Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015 Juni 2015 Overordnet mål/ Vejledning især målrettet de ikke uddannelsesparate Med vedtagelsen af reform om Erhvervsuddannelserne skal vejledningen målrettes til

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

Eleverne trives på erhvervsuddannelserne

Eleverne trives på erhvervsuddannelserne Eleverne trives på erhvervsuddannelserne Elevernes trivsel skal øges frem mod 2020. Det er et af de mål for erhvervsuddannelsernes udvikling, der blev sat i Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser 2008/2009 Indhold 1. Overordnet beskrivelse af skolens udgangspunkt... 3 1.1 Skolens profil... 3 1.2 Elevprofiler... 4 1.3 Skolens udfordringer

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever

Læs mere

Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler

Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler Betina Bang Sørensen & Morten Hulvej Rod Temadag om øget gennemførelse 25. oktober 2010 Projektgruppen Liselotte Ingholt, projektleder Betina Bang Sørensen, videnskabelig

Læs mere

Opgavebeskrivelse for kontaktlærere

Opgavebeskrivelse for kontaktlærere Færdiggjort til høring d. 05. marts 2009 Revideret d. 17. juni 2009 Opgavebeskrivelse for kontaktlærere Denne opgavebeskrivelse tager sit udgangspunkt i de planer, regler og specifikationer, der er beskrevet

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a. Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb

Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb INDHOLD Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb 1 Resumé 4 2

Læs mere

Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier

Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2009 Institutionens navn: EUC Nord Institutionsnummer: 317 Dato: 26.02.2009 Underskrift: Bestyrelsesformand Preben Vestergaard Dokumentet findes

Læs mere

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren

Læs mere

Bedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS

Bedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS 2018 Bedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS Sammenhængende Ungeindsats i Hvidovre Kommune Indhold Baggrund...2 Kommunernes ansvar...2 Tal på Hvidovre Kommunes unge...3 Vision...4

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Svar på spørgsmål 304 (Alm. del): 21-08-2008 I brev af 18. juli 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 304 (Alm. del): 21-08-2008 I brev af 18. juli 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Folketingets Uddannelsesudvalg Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Svar på spørgsmål 304 (Alm. del):

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

HVEM ER GF1 ELEVERNE? HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...

Læs mere

Hvem er erhvervsskolens kunde - eleven eller virksomheden? Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent

Hvem er erhvervsskolens kunde - eleven eller virksomheden? Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent Hvem er erhvervsskolens kunde - eleven eller virksomheden? Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent Siden 2006 har HANSENBERG's indsatsteori blandt andet været at arbejde systematisk og strategisk

Læs mere

Kvartalsstatistik for 4. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Fastholdelse på ungdomsuddannelserne

Kvartalsstatistik for 4. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Fastholdelse på ungdomsuddannelserne Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Fastholdelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for unge

Læs mere

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Læs mere

Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober Evalueringens fokusområder. Evalueringens konklusioner

Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober Evalueringens fokusområder. Evalueringens konklusioner Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober 2015 Formålet med denne uvildige evaluering af projekt Fra bænken til banen er at uddrage viden, som projektejer selv samt andre aktører løbende og efterfølgende

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Nye initiativer på. vejledningsområdet. Steffen Jensen

Nye initiativer på. vejledningsområdet. Steffen Jensen Nye initiativer på vejledningsområdet Steffen Jensen sj@uvm.dk 33925135 Dialogkonference 28. marts 2007 Baggrund Regeringens globaliseringsstrategi april 2006 Velfærdsforliget mellem regeringen, DF, S

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side

Læs mere

Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer

Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer SURVEYUNDERSØGELSE JUNI 2018 0 Dataindsamling Formål og metode LG Insight har i samarbejde med Danmarks Radio (DR) gennemført en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

HVEM ER GF1 ELEVERNE? HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Projektrapport. Januar 2008

Projektrapport. Januar 2008 Januar 2008 Projektrapport Projektnummer: 110860 Projekttitel: Screening af elevernes grundlæggende, alment faglige kompetencer forud for tilrettelæggelse af grundforløbet Formål Integration og frafald

Læs mere

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

Studenter i erhvervsuddannelserne. Tabelrapport

Studenter i erhvervsuddannelserne. Tabelrapport Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport 2013 Studenter i erhvervsuddannelserne 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Fastholdelsesstrategi, erhvervsgymnasiale uddannelser

Fastholdelsesstrategi, erhvervsgymnasiale uddannelser Fastholdelsesstrategi, erhvervsgymnasiale uddannelser EUC Nord har stort fokus på skolens fastholdelsesstrategi med det formål at forebygge og mindske fravær og frafald på erhvervsgymnasiet. Det har stor

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med mindst 40 erhvervsskoler

Læs mere

TEC Teknisk Erhvervsskole Center 2012 Velkommen

TEC Teknisk Erhvervsskole Center 2012 Velkommen TEC Teknisk Erhvervsskole Center 2012 Velkommen den 12.06.2012 TEC tilbyder Erhvervsuddannelser, HTx, samt en mangfoldighed af kursusaktiviteter. 650 ansatte og ca. 4000 årselever, heraf ca. 2500 på eud

Læs mere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Maj 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet i Holbæk

Læs mere

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser 1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé 18 2500 Valby tlf. 3386 2200 Hotel-og Restaurantskolen er en uddannelsescampus, der udbyder uddannelser

Læs mere

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Mentor ordning elev til elev

Mentor ordning elev til elev Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.

Læs mere

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Marts 2013 Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Den regionale praktikpladsenhed Carl Jacobsens vej 25 2500 Valby www.regionh.dk/taenelev Potentiale for flere praktikpladser i hovedstadsregionen

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 16.12.2013 CBNI/JJ/etj Målet er At signalere, de krav vi stiller til eleverne, og hvordan vi vil følge op på disse.

Læs mere

I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet.

I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. Udskolingen 2013 0. Indledning I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. På nationalt niveau arbejder man med

Læs mere

Notat. Strategi og Organisation. Til: Projektgruppen. Sagsnr.: 2008/06628 Dato: Vinderødundersøgelsen. Direktionskonsulent.

Notat. Strategi og Organisation. Til: Projektgruppen. Sagsnr.: 2008/06628 Dato: Vinderødundersøgelsen. Direktionskonsulent. Strategi og Organisation Notat Til: Projektgruppen Sagsnr.: 2008/06628 Dato: 02-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Vinderødundersøgelsen Signe Friis Direktionskonsulent Indledning: Der blev i 2008 nedsat en styregruppe

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder

Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder Indsatsens navn Mentorordningen Indsats Formål Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke udfordringer adresserer den? Mentorordningen skal medvirke til

Læs mere