Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1, i lov om planlægning 1.

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk juni 2013 J.nr.: NMK Ref.: Jan Vater, JAV-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsmølle ved Borsholm i Helsingør Kommune Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1, i lov om planlægning 1. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Helsingør Kommunes afgørelse af 13. december 2012 om landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle på ejendommen Svinggården, matr.nr. 3a Borsholm By, Hornbæk, beliggende Svinggårdsvej 1, Borsholm, 3100 Hornbæk, og afgørelsen står således ved magt, idet der dog tilføjes følgende vilkår for godkendelsen: Husstandsmøllen skal fjernes af ejendommens ejer, hvis møllen har været ude af drift i et år. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest inden tre år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år, jf. planlovens 56, stk. 1. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62. Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. 5, stk. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 om planlægning med senere ændringer 2 Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer

2 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Klager har anført, at placeringen ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer, og at husstandsmøllen vil indvirke negativt på områdets særlige værdier, herunder at Borsholm har bevaret stjerneformationen fra udstykningens tid. Sagens oplysninger Tidligere afgørelser Helsingør Kommune meddelte den 26. april 2010 landzonetilladelse til en husstandsmølle placeret ca. 30 m sydvest for gårdens bygninger. Danmarks Naturfredningsforening i Helsingør påklagede sagen til Naturklagenævnet, som den 20. december 2010 hjemviste sagen til kommunen og udtalte, at det ved opførelse af en 24,8 meter høj mølle syd for ejendommen ikke fandtes at være et tungtvejende hensyn, om møllen placeres umiddelbart inden for eller uden for kystnærhedszonen, og at kommunen efter drøftelse med ansøgerne om en placering i tilknytning til den eksisterende bebyggelse - skulle foretage en konkret vurdering af det ansøgte i forhold til landzonebestemmelserne og vindmøllecirkulæret. Herefter meddelte Helsingør Kommune den 11. november 2011 landzonetilladelse til at opstille møllen 25 m vest for gårdens bygninger. Danmarks Naturfredningsforening i Helsingør påklagede sagen til Naturklagenævnet. Natur- og Miljøklagenævnet ændrede den 26. juni 2012 kommunens tilladelse til et afslag. Nævnet vurderede ikke, at en placering af møllen ca. 25 m vest for ejendommens aftægtsbolig kunne anses som værende i umiddelbar tilknytning til den eksisterende bebyggelse på ejendommen med henblik på at kunne opfattes som en samlet enhed i landskabet. Det indgik i nævnets vurdering af, om der var grundlag for at fravige praksis om placering af husstandsmøller i en afstand af op til 20 m fra eksisterende bebyggelse, at området ved Borsholm Landsby har kulturhistorisk og landskabelig værdi, som også anført i kommunens afgørelse og i kommuneplanens retningslinjer. Nærværende sag Ejendommen ligger i et område, som i kommuneplanen er udpeget som værdifuldt landskab og kulturmiljø. Ifølge kommuneplanens retningslinje må der inden for beskyttelsesområderne som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Bygninger og anlæg inden for beskyttelsesområder skal placeres og udformes med hensyntagen til bevaring og beskyttelse samt mulighed for forbedring af landskabs-, natur- og kulturværdierne. Borsholm er udpeget som særlig bevaringsværdig landsby. Kommunen har i 2012 besluttet at udarbejde en bevarende lokalplan for landsbyen. Ejendommen er på ca. 1,9 ha uden landbrugspligt og ligger i udkanten af Borsholm Landsby og ud til det åbne land. 2

3 Helsingør Kommune har i beskrivelsen af landskabet anført, at dyrkningsfladen omkring Borsholm og selve landsbyen i kommuneplanen er udpeget som beskyttet landskab og kulturmiljø på grund af sin renhed. Landsbyen og dens omgivelser er stort set uforstyrret; der findes hverken større udstykninger eller huludfyldninger med nybyggeri i landsbyen. Landsbyen har med hensyn til gårdenes beliggenhed middelalderkarakter; gårdene ligger samlet (nogenlunde) som i dyrkningsfællesskabets tid. Skønt renoveringer har de fleste bygninger bibeholdt deres 1800tals-udtryk. Enkelte er med stråtage og ca. halvdelen med grå pladetage; den anden halvdel er med tegltage. Borsholmgård, der er nabo til Svinggården, grundlagdes i middelalderen som ladegård til Esrum Kloster og udmærker sig ved blandt andet at have kampestensbygninger og større, røde tegltage. Landbrugssletten strækker sig fra Hornbæk Plantage i nord til Klosterris Hegn og Horserød Hegn i syd. Der er tale om en forholdsvis flad slette dyrkningsfladen - med veje og markskel i stjerneformation fra udskiftningens tid omkring en autentisk landsby med forholdsvis ensartet og lav landsbybebyggelse. Borsholmsletten med landsbyen er et af kommunens mest værdifulde landskaber og kulturmiljøer et sjældent helstøbt landskab og kulturmiljø, som er sårbart over for ethvert tiltag, der påvirker landsbyen og dens oprindelige udtryk unødigt: Byggeri og tekniske anlæg i og langs kanten af landsbyen, fordi det vil påvirke det visuelle udtryk af en sluttet og autentisk landsby med bevarede og bevoksede diger samt lav og ensartet bebyggelse, Varig beplantning, som kan skjule landsbyen og gribe ind i den lagkageinddelte dyrkningsflade fra landsbyen og ud mod skovbrynene. Ejendommens ejer har ansøgt om at opstille en 24,8 m høj mølle på gittermast 20 m vest for gårdsbygningerne. Møllen, en Gaia-Wind 11kW husstandsmølle, har en rotordiameter på 13. Det fremgår af den foretagne screening, at dyrkningsfladen og landsbyen er meget sårbar over for den visuelle påvirkning af selv en lille vindmølle, fordi der her er tale om et roligt, uforstyrret landskab uden tekniske anlæg. Møllen vil påvirke indsigten til et bevokset udskiftningsdige. Det konkluderes, at husstandsmøllen et enkeltelement i udkanten af en bevaringsværdig og uforstyrret landsby vil bevirke en væsentlig visuel påvirkning af landsbyen og omgivelserne. På baggrund af screeningen har Helsingør Kommune vurderet, at projektet ikke er VVM-pligtigt. I Helsingør Kommunes afgørelse om landzonetilladelse har Center for Teknik og Miljø udtalt: Møllen 20 meter fra bygningerne, og 5 meter østligere end tidligere ansøgt, opfylder tilknytningskravet i Vindmøllecirkulæret. Men flytningen af møllen til en placering 5 meter østligere end tidligere ansøgt, er i relation til landzonebestemmelserne og afvejningen i forhold til landskabet, uden betydning. Flytningen på 5 meter er i den sammenhæng en bagatel. 3

4 Landskabeligt set vil en mølle her uanset hvor den står skæmme den uforstyrrede landsby og synes som et uroligt, teknisk element med sin 13 meters rotor over landsbyens tage. Mølleplaceringen er foran et bevokset udskiftningsdige set fra Borsholmvej og vil fange øjet foran landsbyen med den forholdsvis lave bebyggelse. Den vil med sin højde, der er ca. det dobbelte af landsbyens gårdes, kunne ses når man kører på såvel Borsholmvej som Svinggårdsvej. Samt når man færdes i og omkring landsbyen i øvrigt. Hertil kommer, at en tilladelse til møllen som ansøgt anses for at have en vidtrækkende præcedensskabende effekt. Således vil en tilladelse i et af kommunens meget højt prioriterede landskaber bevirke, at møller i følsomme landskaber generelt og ifølge ligeretsprincippet skal tillades. En tilladelse vil således ikke leve op til Miljøministeriets Vejledning til Landzoneadministration fra 2011: Hensigten er, at region- og kommuneplanlægningen ikke efterhånden gennemhulles ved enkeltstående tilladelser der måske hver især kan synes rimelige og forsvarlige, men som samlet set kan være i strid med intentionerne i den sammenfattende fysiske planlægning. Natur- og Miljøklagenævnet har i år truffet en del afgørelser efter landzonebestemmelserne med hensyn til husstandsmøller over hele landet. Linjen, der her er lagt, er at såfremt der er tungtvejende og konkret beskrevne landskabelige forhold, som taler imod en tilladelse, er tilladelser omgjort til et afslag i følsomme landskaber. Med vurderingen her har Center for Teknik og Miljø præciseret møllens påvirkning af de i kommuneplanen udpegede, beskyttelsesværdige og højt prioriterede landskaber, som det blev foreslået i Nævnets afslag af 26. juni Helsingør Kommune har herefter besluttet at meddele landzonetilladelse til husstandsmøllen. Klager har navnlig henvist til, at stedet er omfattet af kommuneplanens mål og retningslinjer om beskyttelsesinteresser for landskabs- og kulturværdier og til retningslinjerne for vindmøller, hvorefter husstandsmøller efter en konkret vurdering kan opstilles, hvis de placeres enkeltvis på fritliggende ejendomme (kapitel MI 10), og hvor placering i beskyttelsesområder kan tillades efter en konkret vurdering, hvis landskabs-, natur- og kulturværdier ikke forringes (kapitel MI 11) Klager har påpeget, at Svinggården ikke er en fritliggende ejendom. Ejendommen er den vestligste gård i den kulturhistoriske landsby, Borsholm. Klager har endvidere henvist til Center for Teknik og Miljøs indstilling til udvalgsmødet om, at der gives afslag på landzonetilladelse til husstandsvindmøllen med baggrund i helt konkrete landskabs- og miljøforhold, som i kommuneplanen er højt prioriterede, og med baggrund i Natur- og Miljøklagenævnets afslag til en mølle med stort set samme placering.. Klager har påberåbt sig, at husstandsmøllen vil indvirke negativt på de særlige værdier, som Borsholm Landsby og dyrkningsfladen repræsenterer. Møllen vil skæmme udsigten fra Borsholmvej, Svinggårdsvej og Hornbækvej samt fra landsbyen ud mod sletten og skoven. 4

5 Helsingør Kommune har fastholdt afgørelsen og henvist til denne. Ansøger har navnlig anført, at forvaltningen ikke har handlet i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet, og henvist til, at udvalget i 2010 fulgte forvaltningens indstilling om opstilling af en identisk husstandsmølle på Borsholmvej 33, matr.nr. 9c Borsholm By. Forvaltningen havde de samme bemærkninger i denne sag som i ansøgers om, at husstandsmøllen er i strid med kommuneplanens retningslinjer om beskyttelsesområde for landskab og kulturværdier; først indstillede forvaltningen til et afslag, efterfølgende ændredes indstillingen til en tilladelse. Ansøger har endvidere anført, at husstandsmøllen på matr.nr. 9c er placeret ud mod det åbne land og i umiddelbar nærhed af to gravhøje, hvoraf den nærmeste ligger 200 m fra møllen. De to sager er meget sammenlignelige og specielt i forhold til landskabs- og kulturværdier. Ansøger har desuden anført, at der foreligger ukorrekte oplysninger og argumenter i sagen. Angående byens renhed er det ikke korrekt, at der hverken findes større udstykninger eller huludfyldninger ved nybyggeri i kanten af og i selve landsbyen; der er både udstykninger og huludfyldninger med nye parcelhuse. Den ansøgte husstandsmølles placering er på en af de større udstykninger i byen, som der i øvrigt har været mange af gennem årene. Der findes i byen og byens kant stålpladehaller, lader i gasbeton, adskillige nybyggede parcelhuse, nyere garager i gasbeton og trykimprægneret træ samt ombygninger og en ca. 30 m høj skorsten midt i byen. Det er heller ikke korrekt, at landsbyen er autentisk og med ensartet, lav bebyggelse. På bygningsniveau er der ikke meget tilbage af det oprindelige. Næsten alle gårde er enten nedbrændte og aldrig genopførte, blevet væsentligt ombygget eller er flyttet. Ansøger bestrider, at Svinggården ikke kan kaldes en fritliggende gård. Historisk set har Svinggården siden 1870erne været fritliggende og afsondret fra den øvrige bebyggelse m væk på den anden side af Svinggårdsvej og Borsholmvej. Ansøger har især konkluderet, at der bør gives tilladelse til husstandsmøllen i lighed med den mølle, der er givet tilladelse til på matr.nr. 9c. Møllen vil med en placering 20 m fra eksisterende bebyggelse fremstå som en integreret del af gårdsbebyggelsen og efter ansøgers opfattelse ikke forringe opfattelsen af landskabs-, natur- og kulturværdier. Helsingør Kommune har hertil bemærket, at der blev givet landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle på Borsholmvej 33, fordi der her var tale om placering i et landskab uden beskyttelsesinteresser. Denne mølle står i udkanten af Borsholm ejerlav og griber ikke ind i dyrkningsfladen. Møllen var den første, og kommunen har siden lagt sig op af Natur- og Miljøklagenævnets praksis; i senere sagsfremstillinger har kommunen beskrevet og afvejet landskabsværdier, nabohensyn og generelle planmæssige forhold. Natur- og Miljøklagenævnet har ved formanden besigtiget ejendommen og området den 17. maj

6 Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse I sagens behandling har Natur- og Miljøklagenævnets 10 medlemmer deltaget: Pernille Christensen (formand), Ole Pilgaard Andersen, Martin Glerup, Leif Hermann, Per Larsen, Marion Pedersen, Poul Søgaard, Peter Thyssen, Jens Vibjerg og Henrik Waaben. Planlovens 35, stk. 1, bestemmer, at opførelse af ny bebyggelse i landzone forudsætter tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Den konkrete afgørelse træffes navnlig på grundlag af de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, som ifølge lovens formål skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. Ved afgørelsen vil der endvidere kunne henses til, om det ansøgte vil påføre naboerne urimelige gener, og hvilken betydning, afgørelsen kan få for lignende sager. Et af formålene er at sikre, at landskabelige hensyn tilgodeses, og at udviklingen sker i overensstemmelse med den overordnede planlægning. Miljøministeriets cirkulære nr af 22. maj 2009 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller fastsætter i 5, stk. 1, at der ved behandlingen af ansøgninger om vindmøller skal tages størst muligt hensyn til nabobeboelser og til de øvrige interesser, der er knyttet til anvendelsen af det åbne land, herunder natur og landskab, kulturhistoriske værdier og jordbruget, ligesom møllers forhold til andre tekniske anlæg i det åbne land skal vurderes. Ifølge stk. 2 må kommunalbestyrelsen kun meddele tilladelse, hvis opstillingen er i overensstemmelse med kommuneplanretningslinjer, der udpeger området til opstilling af vindmøller, eller en lokalplan. Ifølge stk. 3 er opstilling af husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 m i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg undtaget fra stk. 2. Det fremgår af vindmøllecirkulæret og af Natur- og Miljøklagenævnets praksis, at placeringen af en husstandsmølle ikke blot skal være i tilknytning til, men i umiddelbar tilknytning til den øvrige bebyggelse på ejendommen, så husstandsmøllen sammen med ejendommens bebyggelse opfattes som en samlet enhed i landskabet. I overensstemmelse med den sproglige fortolkning af ordlyden er der i praksis opereret med en afstand på ca. 20 m fra bebyggelsen. Vurderingen af en ansøgning om landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle skal dog altid ske på grundlag af den overordnede planlægning, idet der ved vurderingen skal lægges særlig vægt på varetagelsen af de landskabelige hensyn. Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af det ansøgte. Det bemærkes herved, at landzonemyndigheden inden for visse rammer, herunder kommuneplanlægningen, er nærmest til at foretage denne vurdering; Natur- og Miljøklagenævnet bør som klageinstans kun ændre landzonemyndighedens afgørelse, hvis klare retlige og landskabelige hensyn taler derfor. Efter den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning skal ens sager behandles på samme måde. Forskelligt udfald af ansøgninger må derfor kunne begrundes i relevante forskelle i de enkelte sager. 6

7 Husstandsmøllen på Borsholmvej 33 er ikke placeret i beskyttelsesområde. Ved afgørelse om landzonetilladelse til en placering i værdifuldt landskab og kulturmiljø skal der anlægges en skærpet vurdering. Et afslag på den ansøgte mølle på Svinggårdsvej 1 vil således ikke være et udtryk for usaglig forskelsbehandling. Et flertal på 6 af nævnets medlemmer stemmer for at stadfæste kommunens tilladelse. Husstandsmøllen vil på den ansøgte placering være omgivet af træer, dige og bygninger, og der findes relativt høje bygningselementer i Borsholm. Efter en samlet vurdering finder flertallet, at kommunens afgørelse bør stadfæstes. Mindretallet (Leif Hermann, Per Larsen, Marion Pedersen og Peter Thyssen) stemmer for at ændre kommunens tilladelse til et afslag. I overensstemmelse med stemmeafgivningen går Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse herefter ud på, at kommunens afgørelse om landzonetilladelse til husstandsmøllen stadfæstes. På nævnets vegne Jan Vater Afgørelsen er sendt pr. til: Hanne og Per Faxe, per@faxe-privat.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening Helsingør, dnhelsingoer-sager@dn.dk og helleoelund@gmail.com Helsingør Kommune, Natur og Vand, sagsnr. 12/23823, mail@helsingor.dk og hwa02@helsingor.dk 7