Det Grønne Regnskab er opdelt i to dele:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Grønne Regnskab er opdelt i to dele:"

Transkript

1 Det Grønne Regnskab er en status for, hvordan det går med opfyldelsen af en række af de konkrete miljømål, der er fastsat i Fredericias Kommunes miljøpolitik. Det Grønne Regnskab er opdelt i to dele: Et grønt regnskab for byens og borgernes ressourceforbrug og miljø-belastning, og et grønt regnskab for ressourceforbrug og miljø-belastning for kommunens egne aktiviteter. Derudover er der fælles for de to regnskaber nogle gode historier historier fra det virkelige liv om de emner, som regnskaberne omhandler.

2 Grønt regnskab 2008 Borgernes grønne regnskab De gode historier Grønne skove med blåt miljøstempel Mange vindere i nyt vådområde Mere liv i Fredericias vandløb Klima El Varme Vedvarende energi Transport Grundvand Støj Natur og rekreative områder Kommunens grønne regnskab Luftforurening El Varme Transport Vand Økologiske fødevarer Sprøjtemidler!!"#

3 Grønt regnskab 2008 Det Grønne Regnskab er en status for, hvordan det går med opfyldelsen af en række af de konkrete miljømål, der er fastsat i Fredericias Kommunes miljøpolitik. Det Grønne Regnskab er opdelt i to dele: Borgernes - borgernes og virksomhedernes ressourceforbrug og miljøbelastning, Kommunens: ressourceforbrug og miljøbelastning for kommunens virksomhed. Fredericias Byråd vedtog i starten af 2008 en ny natur- og miljøpolitik med opdaterede og nye mål fordelt på forskellige natur- og miljøtemaer. Politikken er gældende for De grønne regnskaber for 2008 har således en lidt ændret indhold end tidligere år. Nogle mål er bibeholdt, andre er gledet ud, og så er der kommet nogle nye mål til. En ny beregningsmetode En væsentlig ændring i årets regnskab er, at der er brugt en ny beregningsmetode for CO 2 udledningen. Kommunernes Landsforening og Klima- og energiministeriet har udviklet en ny CO 2 beregningsmodel som Fredericia Kommune sammen med de øvrige Green Citieskommuner har valgt at anvende til opgørelsen af kommunens CO2 udslip. Med den nye metode er det muligt, at opgøre CO2 udledningen mere nuanceret end tidligere. Her indregnes f.eks. også bidrag fra landbrug, affald og spildevand, ligesom der indregnes andre drivhusgasser end CO2. Overgangen til den nye metode betyder, at der fremkommer andre resultater end der gør ved den gamle beregningsmetode. I praksis betyder det, at de beregnede CO2 udslip bliver større end tidligere.

4 Borgernes grønne regnskab Med borgernes grønne regnskab følger vi op på målene for en række miljøparametre for hele Fredericia Kommune. Drivhusgasser I 2008 blev der gennemsnitlig udledt 19,1 tons pr. borger i Fredericia Kommune. Det er næsten det dobbelte af den gennemsnitlige udledning pr. borger i resten af Danmark. I 2008 stammede 44 % af kommunens udledning fra Shell Raffinaderiet. Vores mål er at reducere udledningen af med 25 % inden Indenfor de kommende seks år skal udledningen derfor reduceres med i alt tons. Det svarer til en gennemsnitlig reduktion på 4,2 tons pr. borger i kommunen. For at nå målet må vi arbejde på flere forskellige fronter. Dels må vi arbejde på at få nedbragt energiforbruget, og dels på at øge andelen af vedvarende energi. Både Shell Raffinaderiets og transportområdets udledning bliver en særlig udfordring, da kommunens virkemidler her er stærkt begrænsede. Overfladevand og spildevand Der er gjort gode fremskridt hvad angår nedsættelse af belastningen af havmiljøet ved en mere effektiv rensning af spildevand. Der ses også positive tegn i Fredericias vandløb hvor spildevandsbelastningen er reduceret og fysiske tilstand forbedret. Det vurderes dog, at der stadig er store udfordringer på området. Natur og rekreative områder Målet er at stoppe nedgangen af arter inden 2010, og at antallet af prioriterede arter forøges frem mod Adgangen til rekreative områder skal sikres. Der er gjort mange indsatser for naturen og rekreative områder i Fredericia. En af de gode historier handler denne gang om en stor satsning i kommunens egne skove. Miljøcertificering af de offentlige skove til bæredygtig produktion vil fremover få stor betydning for beskyttelse af det vilde dyre- og planteliv, og dermed kommunens forpligtigelse til at stoppe nedgangen af arter og sikre. biodiversiteten. Flere private skovejere indgår ligeledes aftaler om naturvenlig drift af skove. Alt i alt vurderes det, at det kræver en fortsat stor indsats hvis målet skal nås.

5 Støj Antallet af støjbelastede boliger ved større kommunale veje er nu kortlagt. Det vurderes at målet om at få udarbejdet en handlingsplan inden 2012 kan nås. Grundvand Det er kommunens mål, at der inden 2012 i gennemsnit bruges 100 l vand pr. person om året. Det vurderes at målet er inden for rækkevidde, idet der i 2008 i gennemsnit er brugt 117 l pr. person. Affald Vi er kommet tættere på målet om maksimalt 5 % deponeret affald inden Der er stadig et stykke vej til en genanvendelsesprocent på 80 %, hvilket kræver en styrket indsats de kommende år. De gode historier Historier om det gode miljø i Fredericia. Grønne regnskaber gør status for, hvordan det går med at opfylde Fredericia Kommunes mål på miljøområdet. Det sker på grundlag af en række data, men det er jo ikke tallene i sig selv, der flytter noget miljømæssigt. Det handler om, hvilke indsatser, der bliver gjort af byens borgere og virksomheder og kommunen selv. Hvordan vi arbejder med miljøet i vores dagligdag. Derfor finder du her nogle historier fra virkelighedens verden. Historier om tiltag og aktiviteter, der flytter noget miljømæssigt i den rigtige retning og som forhåbentlig kan være med til at inspirere til at fortsætte og udvikle indsatsen for at forbedre miljøet.

6 Historie 1 Grønne skove med blåt miljøstempel Fredericia kommune har i 2008 fået papirer på, at driften af de lokale skove er miljørigtig. Det sikrer en bæredygtig udvikling og gør det fredericianske træ til en eftertragtet handelsvare. Træruiner efterlades til gavn for blandt andet insekter, svampe og fugle. Fredericias 400 ha skovområder drives ud fra et miljøkoncept, hvor jordbund, grundvand, flora og fauna bliver tilgodeset, og derfor har de fået det blå stempel med en miljøcertificering. En miljøcertificering kræver, at en række internationale skovstandarder skal efterleves. Blandt andet skal der arbejdes i retning af mere selvforyngelse og naturforyngelse, flere blandingsbevoksninger, mindre brug af gødning og pesticider og mindre jordbearbejdning kombineret med en mere skånsom trafik. Træruiner og traktordæk I Fredericias skove lader man med vilje udvalgte træruiner blive stående til glæde for svampe, insekter og fugle, og på Trelde Næs vil 24 hektar skov stå helt urørt. Desuden får nåletræer kun lov til at fylde fem procent af Fredericias skove fremover,

7 så de arter, der oprindeligt hører hjemme får mere plads. Det er arter som bøg, eg, ask, ahorn, avnbøg, birk, rødel og en række forskellige buske. Der er også tænkt på de aftryk, som skovarbejdere og maskiner efterlader i skovene. Der bruges for eksempel biologisk nedbrydelige smøremidler i motorsave og traktorer. Traktordækkene er ekstra bredde, så de ikke laver dybe spor i skovbunden, og så anvendes der kun i faste kørespor i skoven. Naturplejen er således i højsæde, men der arbejdes også for at gøre Fredericias skove lettilgængelige, så borgerne kan få nogle dejlige oplevelser i det fri. Stor Gøgeurt trives i Trelde skov med naturlig skovdrift. Orkidéearten er sjælden i Danmark og er kun fundet tre steder i det tidligere Vejle Amt, herunder i Fredericia Kommune. Bæredygtigt træ til kritiske forbrugere For at beholde den nye certificering skal medarbejdere i kommunen hvert år skriftligt dokumentere den miljøvenlige drift. Det er en garanti for, at dem, der handler værdigfuldt gavntræ med Fredericia Kommune, får et produkt, der helt igennem er produceret på bæredygtig vis. Og det er noget, der er efterspørgsel på. Forbrugerne stiller krav til kvalitet, men også til bæredygtigheden, og derfor er der bud efter miljøcertificeret træ hos mange indkøbere. For dem er det ikke lige meget hvor træet kommer fra, og hvordan det har været dyrket. Fredericia Kommune kan derfor se frem til at få en bedre pris, når der sælges tømmer til savværker, møbel- og

8 gulvfabrikker. Miljøcertificerede skove vinder frem Mange offentligt ejede skove er blevet miljøcertificeret i nyere tid - blandt andet statsskovene og de kommunalt ejede skove i en række kommuner, eksempelvis i Vejle og Århus kommuner. Fredericia Kommune indgår nu et samarbejde med private skovejere for også at få dem med på idéen om at udarbejde grønne driftsplaner. $! Mange vindere i nyt vådområde Hegnene er blevet sat op, og køerne græsser på livet løs på den eng, der forrige sommer var en sumpet, brun sivskov. Efter et vellykket miljøprojekt ved Bredstrup og Pjedsted står både vandmiljø, dyreliv, landmænd og naboer tilbage som vindere. Spang Å ved Pjedsted slynger sig igen gennem landskabet. Fredericia Kommune har netop afsluttet et stort vådområdeprojekt ved Spang Å mellem Bredstrup og Pjedsted by. Området er på 60 hektar. Ådalsstrækningen var igennem en årrække groet mere og mere til, og de grønne enge var blevet fortrængt af en brun og sumpet sivskov. Det er et velkendt fænomen, at enge på den måde "sætter sig". Efter gentagen dræning og opdyrkning rådner det organiske stof i jorden og engkoten falder, hvilket gør arealerne sumpede og svære at afgræsse. Med projektet har man forbedret naturværdierne og vandmiljøet i ådalen og igen givet gode muligheder for at sætte køer og kvier på græs.

9 Vådt om vinteren og tørt om sommeren Konceptet bag projektet er kort og godt, at der skal være vådt om vinteren og tørt om sommeren. I vinterhalvåret opstemmes Spang Å, så området oversvømmes i perioder med meget nedbør. Overfladevandet fra oplandet løber mod området, og ved oversvømmelsen sker der det, at planter og bakterier omdanner nitrat til frit luftformigt kvælstof, som derved ikke belaster vandmiljøet. Faktisk vil det reducere landbrugets udledning af kvælstof til Spang Å og Rands Fjord med op til ti tons. Samtidig lagres fosfor fra oplandet i nogle af søerne i området. Der etableres sommergrøfter i 2008, som sikrer, at engen kan afgræsses om sommeren. I sommerhalvåret fjerner man opstemningen, så vandet løber hurtigere gennem arealet. Det gør, at området hurtigt afvandes og kan holdes tørt til afgræsning. Når køer og kvier græsser om sommeren holdes området i en lysåben tilstand, og det giver rigtig gode betingelser for forskellige plantearter. Det gavner især et særligt værdifuldt område med orkideer, som findes i ådalen. Smukt og gavnligt Udover at lave en opstemning er Spang Å og dens tilløb blevet genslynget, og der er blevet skabt nogle højtliggende vandområder, som er godt for dyrelivet. Blandt andet bliver det meget mere attraktivt for fugle, insekter og padder at være i ådalen, og ørrederne er blevet tilgodeset med en 35 m lang gydebanke. Endelig kan naboerne til det nyanlagte vådområde nyde godt af projektet. Den genslyngede å og de nye søer og udsigtspunkter har skabt en smuk natur med gode rekreative muligheder.

10 Området er blevet indhegnet og aftaler med lodsejere sikrer, at området igen bliver afgræsset. $! Mere liv i Fredericias vandløb Undersøgelser viser, at dyr i vandløb har fået bedre forhold i Fredericia. Det betyder, at flere fisk kan yngle, flere nye arter kan vandre længere op i vandløbsystemet og mulige isolerede bestande kan igen få chancen til at blande sig. I tilknytning til flere ynglende fiskearter følger andre arter med som f.eks. isfuglen. Alt i alt resulterer det i en større biologisk mangfoldighed. I Gammelby Mølleå har bæklampretten fundet gode levevilkår. Den er afhængig af god biologisk vandløbskvalitet, og lever kun i de øvre dele af rene vandløb med sand eller grusbund. Fredericia Kommune laver løbende forbedringer i vandløbene. Der tilledes mindre spildevand, der skabes fri adgang for vandløbsfaunaen til flere vandløbssystemer, og de

11 fysiske forhold i vandløbene forbedres. I begyndelsen af 2008 blev der i samarbejde med lodsejere, BaneDanmark og lokale ildsjæle skabt passage op gennem Surkær Bæk ved at fjerne et rørspring under jernbanen ved Pjedsted. Det har resulteret i, at der for nyligt er registreret isfugl i Surkær Bæk, og fiskeynglen har fundet op i det tidligere afspærrede vandløb. Undersøgelser DTU Aqua undersøgte i løbet af 2008 en del af Fredericia Kommunes vandløb i forbindelse med den generelle fiskepleje. Siden den forrige fiskeundersøgelse i 2001 er der sket fremskridt i en del af de undersøgte vandløb. Hvad er fundet? Ørreder I Erritsø Bæk blev registreret en lille bestand af både yngel og ældre ørreder, ligesom der blev fanget en enkelt havørred. Ved de seneste to gennemgange i 2001 og 1993 blev der ikke fanget ørreder her. I Egum Møllebæk er de fysiske forhold efter restaureringsarbejder i form af en fiskepassage ved Stallerupvej og flere gydebanker i vandløbet, nu så gode, at udsætning af ørredyngel ikke længere er nødvendig. Bæklampret Også andre arter nyder godt af, at vandløbene bliver renere og får bedre fysiske forhold. Der er eksempelvis registreret bæklampretter i Gammelby Mølleå en art, der hidtil kun har været registreret i Øsdal Bæk i Fredericia Kommune. Lampret er en habitat-fiskeart og derfor skal lande i EU være særlig opmærksom på at bevare arten. Finnestribet ferskvandsulk I Spang Å er der fundet finnestribet ferskvandsulk og Rimte I Tårup Bæk og Øsdal Bæk er registreret rimte, som er en karpefisk.

12 Klima Det er Fredericia Kommunes mål, at udslippet af CO 2 i 2015 skal være reduceret med mindst 25 % i forhold til Siden 1997 er der lavet årlige opgørelser over udslippet af fra hele Fredericia Kommune. De seneste års store fokus på udledninger af drivhusgasser har bevirket, at der er udviklet nye værktøjer til disse beregninger. Vi har derfor valgt at bruge en anden og mere detaljeret opgørelsesmetode, hvilket betyder, at mængderne ikke umiddelbart er sammenlignelige med de tidligere års opgørelser. Vores mål om at reducere udslippet med 25 % skal ses i forhold til Derfor er udledningen i 2006 også opgjort efter den nye metode. Den totale udledning af CO 2 fra Fredericia Kommune. I Fredericia Kommune udledte vi i 2008 i alt cirka tons svarende til 19,1 tons pr. borger i kommunen. I 2006 var det tilsvarende tal cirka tons, svarende til 20,0 tons pr borger. Hver dansker udleder i gennemsnit 10 tons så niveauet i Fredericia Kommune er næsten dobbelt så stort som landsgennemsnittet. Målet om at reducere udslippet med 25 % betyder, at udledningen skal mindskes med tons i løbet af de kommende seks år. Kilder til drivhusgasser Den største enkeltbidrager til udledning i kommunen er Shell Raffinaderiet. Udledningen

13 herfra er af næsten samme størrelsesorden som den totale udledning fra resten af kommunen. I 2006 udgjorde udledningen fra Shell Raffinaderiet 46 % af den totale udledning mod 44% i Udledningen fra kommunens øvrige virksomheder er inkluderet under el og varme. Når udledningen fra Shell Raffinaderiet er vist som særskilt bidrag, skyldes det dels, at udledningen herfra er så væsentlig en del af det totale regnskab, dels at udledningen sker i forbindelse med processer på raffinaderiet. Ser man på den øvrige udledning i kommunen, er de største kilder elforbruget og transporten, der står for hhv. 27 % og 15 % af den totale udledning. De enkelte bidrag er nærmere beskrevet i regnskabets andre afsnit. Fordelingen af udledningen på sektorer for 2006 og Den procentvise fordeling af udledningen 2008 på kilder.

14 Udviklingen i CO udledningen Fra 2006 til 2008 er den totale udledning af CO fra Fredericia Kommune faldet med cirka tons, svarende til et fald på 3,9%. Dette fald kan næsten udelukkende tilskrives et fald i Shell Raffinaderiets udledning, der i samme periode faldt med tons. Udledningen fra kommunens andre CO kilder faldt fra tons til tons fra 2006 til 2008, svarende til et fald på 0,3 %. Udledningen af CO fra Shell Raffinaderiet i perioden 2006 til 2008 Fakta: Shell Raffinaderiet udledte i 2008 cirka tons CO2. Samtidig spares trekantområdet for en CO2-udledning, idet en stor del af raffinaderiets overskudsvarme eksporteres som fjernvarme. Ligeledes produceres en mindre mængde el, der eksporteres til nettet. Shell Raffinaderiet eksporterede i 2008 varme svarende til cirka husstandes årlige forbrug og el svarende til cirka 4000 husstandes årlige forbrug. Den CO2 udledning, der ville være forbundet med denne varme- og elproduktion svarer til cirka tons CO2. Faktaboks Shell Kilder til produktion af el og varme Hvor stor en mængde CO 2, der udledes fra el- og varmeproduktionen, afhænger af andet end det faktiske forbrug af el og varme. Det har også en betydning, hvordan sammensætningen af den producerede el og varme har været det aktuelle år - hvor stor en del er produceret ud fra kul, olie og gas, og hvor stor en andel fra vedvarende energi. Ud fra sammensætningen beregnes en emissionsfaktor, der angiver, hvor mange gram CO 2, der er udledt pr. kwh, der er produceret. På nationalt plan beregnes emissionsfaktoren for den el, der er solgt i Vestdanmark

15 og for den, der er solgt i Østdanmark. F.eks. blev der i 2006 udledt 537 g CO 2 pr produceret kwh el, mod 526 g CO 2 i Ny CO 2 beregner CO 2 -udledningen er opgjort ved hjælp af KL's CO 2 beregner. Beregneren medtager en række andre kemiske forbindelser, der ligesom CO 2 har en drivhuseffekt og derfor skal tages med i den samlede opgørelse over kommunens klimabelastning. De andre drivhusgasser er methan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O). Methan er 23 gange stærkere end CO 2, men den faktiske belastning fra disse stoffer varierer meget fra kommune til kommune. De primære kilder til disse drivhusgasser er husdyrs fordøjelsesprocesser og landbrugets gødningslagrer, samt håndtering af kvælstof i landbruget. El Af den totale udledning af fra Fredericia Kommune stammer 27 % fra elforbruget. Det samlede elforbrug var i 2008 på 503,7 mio. kwh for hele Fredericia Kommune mod 513,1 mio. kwh i Elforbruget er dermed reduceret med 1,8 %. Ved beregningen af, hvilken udledning den forbrugte el giver anledning til, er der anvendt de emissionsfaktorer, der udmeldes på nationalt plan, og som tager højde for hvor stor en andel, der det pågældende år er produceret ud fra vedvarende energi i Vestdanmark (læs mere i afsnittet "Klima"). Den procentvise fordeling af elforbruget på sektorer. Elforbruget i industrien og i handel og service tegner sig for cirka en tredjedel hver, mens de private boliger og offentlige institutioner tilsammen udgør cirka en tredjedel af det totale

16 forbrug. Faldet i det totale elforbrug skyldes primært et mindre forbrug i den offentlige sektor. Her er sket et fald på 8,1 mio. kwh fra 2006 til 2008, svarende til 8,4 %. Det procentvise største fald er sket indenfor landbrug og gartneri. Her er forbruget faldet med 3,2 mio. kwh, svarende til en reduktion på 30,3 %. Indenfor handel og service er forbruget steget med 5,6 mio. kwh, svarende til en stigning på 3,9 %. Ændringen i elforbruget fra 2006 til 2008 fordelt på sektorer Varme Varmeforbruget i hele Fredericia Kommune er opgjort dels som forbruget af fjernvarme dels som forbruget af individuel opvarmning, der også inkluderer varmeforbruget til processer i industrien. Forbruget af fjernvarme i Fredericia Kommune giver anledning til cirka 4 % af kommunens totale udledning. Den individuelle opvarmning og procesvarme i industrien står for det dobbelte. Fjernvarme En stor del af den fjernvarme, der bruges i kommunen, er varme, der produceres som procesoverskudsvarme en energi der, hvis den ikke udnyttes i fjernvarmesystemet, ledes til omgivelserne og på den måde belaster miljøet. Den andel af varmen anses som en neutral energiform. I 2008 udgjorde overskudsvarmen 28 % af det totale fjernvarmeforbrug.

17 De private boliger er klart den største forbruger af fjernvarme, idet de aftager cirka 70 % af det totale forbrug af fjernvarme. Fjernvarmeforbruget 2008 for hele kommunen fordelt på sektorer. Set i forhold til 2006 er fjernvarmeforbruget faldet med cirka 9000 MWh, svarende til cirka 2,5 % af det totale forbrug. Tallene er imidlertid ikke korrigerede for variationer i klimaet, hvilket vil give sig udslag i varierende forbrug fra år til år. Individuel opvarmning og industriel procesvarme Industrien står for 62 % af varmeforbruget til individuel opvarmning og procesvarme. Forbruget af individuel opvarmning og procesvarme for 2008, fordelt på sektorer. Set i forhold til 2006 er varmeforbruget til individuel opvarmning og procesvarme steget med cirka 1,6 %. Her er det især forbruget i private boliger, der er steget. udledningen fra den individuelle opvarmning i private boliger steg med cirka 16% fra 2006 til I industrien ses derimod et fald på cirka 8%.

18 Vedvarende energi Anvendelse af vedvarende energi til opvarmning og til el har endnu en begrænset udbredelse i Fredericia Kommune. El Den mængde el, der lokalt i Fredericia Kommune blev produceret ud fra vedvarende energi i 2008, svarer til under 1% af den mængde, der blev brugt i kommunen. Det drejer sig primært om vindmøllestrøm, en mindre del stammer fra biogas, der produceres på renseanlægget. Opvarmning Af varmeforbruget til individuel opvarmning og procesvarme i industrien er 21 % baseret på vedvarende energi. Det drejer sig om brændeovne, brændekedler, halmfyr og pillefyr og en ubetydelig andel fra solvarme og varmepumper. Af fjernvarmen er 28 % af varmeforbruget baseret på overskudsvarme fra Shell Raffinaderiet og betegnes neutral. Alt i alt er 77 % af varmeforbruget baseret på varme fra fossile brændstoffer. Heri indgår også den varmeproduktion, der er overskudsvarme fra Skærbækværkets elproduktion. De forskellige opvarmningsformers procentvise andel af den energi, der anvendes til opvarmning

19 D Transport Af den udledte mængde CO 2 stammer 15 % fra trafikken. Der er ikke fortaget konkrete målinger af trafikken i kommunen. Derfor er tallene opgjort ud fra kommunens indbyggertal og landsgennemsnittet for transportmængden på veje, med tog, skibe, fly, fiskeri og andre mobil kilder kaldet "nonroad-transport", dvs. transport i forbindelse med skovbrug, landbrug, industri og haver. Da Fredericia kommune er et trafikknudepunkt, er det estimerede tal sandsynligvis undervurderet i forhold til det reelle tal. Både for vej- og togtrafikken gælder det dog, at en stor del er gennemkørende trafik mellem landsdelene, som vi ikke umiddelbart har indflydelse på. Udledningen af fra transport fordelt på kilder. Trafikken på vejene er årsag til cirka 82 % af transportens totale CO 2 udledning. Det er nødvendigt at få reduceret CO 2 udledningen fra transporten, og især fra vejtrafikken, hvis vi skal nå målet om en reduktion på 25 % af den totale udledning inden Det vil vi arbejde på bl.a. ved at udbygge cykelstinettet, ved at skabe nærhed til kollektiv trafik for nye boligområder og ved at placere nye erhvervs- og centerområder tæt på det overordnede vej- og jernbanenet. Derudover vil vi støtte op om statslige initiativer, der sigter mod en omlægning til mere miljøvenlige brændstoffer.

20 Affald Vi vil sikre at mindst 80 % af Fredericia Kommunes affald bliver genanvendt. Genanvendelsen skal foregå så tæt på kilden som muligt. Højst 9 % af affaldet må gå til deponering i 2012, og højst 5 % i I 2008 producerede de fredericianske virksomheder og borgere til sammen godt tons affald. Affaldsmængden svarer til 2,25 tons pr. indbygger. Af den samlede affaldsmængde endte ca. 7 % på lossepladsen, 20 % blev brændt på affaldsforbrændingsanlæg og 73 % blev genbrugt. I forhold til 1990 er udviklingen gået i den rigtige retning. Dengang endte 64 % på losseplads, 22 % blev brændt, og kun 14 % blev genbrugt. Det er fortsat en udfordring at opnå en genanvendelsesprocent på 80, mens vi har nået vores mål om maksimalt 9 % til deponering. Et stort problem på affaldsområdet har tidligere været de stærkt stigende affaldsmængder. Set over de seneste år har mængderne været forholdsvis konstante. Indsatser for at nå målet En affaldsplan for Fredericia Kommune er under udarbejdelse. Det er et lovkrav, at kommunerne hvert fjerde år skal udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Denne plan skulle træde i kraft den 1. januar 2009, men fristen er imidlertid, på grund af nyt EU-affaldsdirektiv og national affaldsreform, blevet udskudt et år, til 1. januar 2010.

21 Affaldsplanen skal indeholde: En kortlægningsdel, der indeholder status over indsamling og håndtering af kommunens affald, En målsætningsdel, der beskriver kommunens overordnede målsætninger En planlægningsdel, der skal indeholde detaljerede planer for indsatsen de første fire år og overordnede retningslinjer for indsatsen den resterende del af perioden. Indsatsen på affaldsområdet planlægges indenfor følgende temaer: Modvirke henkastet affald Motivere til affaldsforebyggelse Fokus på klima, miljø og ressourcer Indsamlingsordninger Erhvervsaffald tilsyn og dialog De planlagte initiativer Grundvand Det er kommunens mål, at det gennemsnitlige vandforbrug pr. person i de private husholdninger reduceres til maksimalt 100 liter pr. døgn inden Forbruget var i 2008 på ca. 5,8 mio. m3, hvilket er på samme niveau som i Vi oplevde et markant fald i vandforbruget med mere end 1 mio. m3 - fra 2004 til 2005, hvilket primært tilskrives lukningen af Kemira.

22 Vandforbruget i 2008 svarer i gennemsnit til, at der i Fredericia blev brugt 117 m3 vand pr. indbygger - inklusiv vandforbruget i industri, landbrug og til offentlige formål. Erhvervssektoren står for hovedparten af vandforbruget i Fredericia. Vandforbruget hos private har gennem tiden været støt faldende og ligger i 2008 på lidt over 40 m3 pr person. Det svarer til et dagligt forbrug på 117 liter pr. person. Det vurderes, at vores mål om 100 liter pr døgn inden 2012 ligger inden for rækkevidde.

23 Støj Kommunens mål er, at der inden 2012 udarbejdes en støjhandlingsplan for de mest støjbelastede kommuneveje, og at planen sikrer, at der gennemføres støjdæmpende foranstaltninger, som løbende reducerer støjgenerne. Fredericia Kommune har i 2008 gennemført en kortlægning af støjen fra alle de større kommuneveje og udarbejdelse af en støjhandlingsplan er påbegyndt. Kortlægningen viser, at 17,8 % af vores boliger er støjbelastede, og at 0,6 % er stærkt belastet af støj i dagtimerne. Det drejer sig om 4288 boliger ud af det samlede antal boliger på , som er støjbelastet over den vejledende støjgrænse for vejstøj (58 db), og 129 boliger, som er stærkt støjbelastet (over 68 db). Om natten er tallene lidt lavere. I natperioden (kl ) er 3007 boliger støjbelastet med over 52 db og 17 boliger stærkt støjbelastede (over 62 db) Herud over kommer boliger, der er belastet af støj fra statsvejen (motorvejene), jernbanen og fra erhvervs- of fritidsaktiviteter. Kommunen vil i de årlige grønne regnskaber følge op på, hvilke støjdæmpende foranstaltninger, der gennemføres for opfyldelse af de opstillede mål. Overfladevand og spildevand Fredericia Kommune vil fortsætte indsatsen for opnåelse af god økologisk tilstand i vandløb, søer og kystområder. En række vandløb har fået det bedre efter at næringsstoffer fra spildevand er blevet afskåret, og der er gjort indsatser for at forbedre den fysiske tilstand i vandløbene. Det er beskrevet under afsnittet De gode historier: "Mere liv i Fredericias vandløb." Rensning af spildevand er med til at sikre en god økologisk tilstand i vores kystområder. Spildevandet fra byens borgere og industri renses på Fredericia Centralrenseanlæg i Erritsø og er i dag Fredericias eneste renseanlæg. I 2008 er der udledt 10,3 mio. m3 renset spildevand. Det er 1,4 mio. m3 mindre end året før.

24 Udledningen af organisk stof var godt 34 tons, udledningen af kvælstof ca. 25 tons og af fosfor knap 9 tons. Set i forhold til året før er mængden af organisk stof og kvælstof faldet, mens fosforudledningen er lidt højere. Som det kan ses af figuren har der været en positiv udvikling, især hvad angår udledningen af organisk stof og kvælstof. Dette er opnået ved reduktion af suspenderet stof i udløbet fra renseanlægget. Organisk stof er målt som BI5. Størstedelen af det spildevand, som ledes til renseanlægget, kommer fra byens store industrier. Dette bevirker en meget kompleks sammensætning af spildevandet. Til tider skal der rettes fokus på indholdet af særligt forurenende stoffer (tungmetaller og miljøfremmede stoffer). Der igangsættes løbende indsatser og tiltag for at optimere driften af renseanlægget mest muligt. Ordforklaring BI5 står for Biokemisk Iltforbrug målt over 5 dage. Det er en måleenhed for

25 forureningsgraden i vandet og angiver mængden af ilt, der bruges til nedbrydning af forurenende stoffer. BI5 giver en indikation af hvor meget ilt der forbruges i Lillebælt til nedbrydning af Fredericias spildevand og dermed bidrager til iltsvindet i bæltet. Suspenderet Stof (SS) er et mål for spildevandets indhold af små partikler. Partiklerne består hovedsageligt af organisk materiale og kan derfor også medføre iltsvind i Lillebælt. Derfor bør mest muligt SS tilbageholdes i renseanlægget. Natur og rekreative områder Mål: Tabet af arter skal stoppes inden Frem mod 2015 er målet, at antallet af prioriterede arter forøges. Adgang til rekreative områder skal sikres. Til målet hører en række konkrete delmål, som er formuleret i Natur- og Miljøpolitikken, De kan sammenfattes som følgende: Gennemføre planlagte naturprojekter efter "Naturplan Fredericia, 2005" Naturkvalitetsplanlægning ved registrering af eksisterende naturområder, værdisætning og mål for naturkvaliteten Indsatsplan for naturpleje Følgende naturforbedringer er gennemført i 2008: Miljøcertificering af kommunens 400 ha skove Genopretning af 60 ha vådområde ved Pjedsted Naturpleje af enge og overdrev ved indhegning af 7 ha naturområder Første del af naturkvalitetsplanlægningen i Fredericia Kommune er påbegyndt. Der er lavet feltundersøgelser af beskyttede enge, moser og overdrev for at få afdækket deres naturtilstand og behov for plejeindsats. Bekæmpelse af invasive arter flere steder i samarbejde med lodsejere (slåning af rynket rose, Stor pileurt, Kæmpe-Bjørneklo) Rydning af et vandhul Ved badestrande er publikumsfaciliteter forbedret ved ny badebro og opsat borde/bænke Der er arrangeret guidede grønne ture

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Fredericia Kommunens grønne regnskab 2010

Fredericia Kommunens grønne regnskab 2010 Fredericia Kommunens grønne regnskab 2010 Dette regnskab gør status over, hvordan kommunens aktiviteter belaster miljøet. Regnskabet viser, hvordan det er gået i 2010 med at nå de miljø- op naturpolitiske

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Grønt Regnskab 2011. Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2011. Fredericia Kommune Grønt Regnskab 211 Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Kommunens grønne regnskab... 5 Elforbrug... 5 Varmeforbrug... 7 Transport... 8 Klima... 9 Vandforbrug... 12 Forbrug af sprøjtemidler...

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Grønt Regnskab 2013. Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2013. Fredericia Kommune Grønt Regnskab 213 Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Kommunen som virksomhed... 5 Elforbrug... 5 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Økologi... 1 Vandforbrug... 11 Forbrug

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune Opsummering af CO 2 -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune 2 Århus Kommune som samfund 3 Beregningsmetode Kortlægningen er gennemført efter principperne i den CO 2 -beregner, som er udviklet for

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008 CO2 beregner Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL Claus W. Nielsen COWI Formålet med modellen Det umiddelbare formål med projektet er:! At udvikle et værktøj,

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

Grønt regnskab 2009 Borgernes Grønne Regnskab De gode historier Klima Klima El Opvarmning Vedvarende energi Transport Affald Grundvand Støj

Grønt regnskab 2009 Borgernes Grønne Regnskab De gode historier Klima Klima El Opvarmning Vedvarende energi Transport Affald Grundvand Støj Grønt regnskab 2009 Borgernes Grønne Regnskab De gode historier Klima Klima El Opvarmning Vedvarende energi Transport Affald Grundvand Støj Natur og rekreative områder Luftforurening Kommunens grønne regnskab

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Indledning... 3 Den samlede klimapåvirkning... 4 Energi... 5 FAKTABOKS MÅL... 5 Klimapåvirkning fra energiforbrug... 5 Klimainitiativer for energi 2011... 7

Læs mere

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Indledning Det grønne regnskab 2007 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift) Bilag med forvaltningens bemærkninger til valg af Green Cities delmål Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2008 12.892 tons CO2-udledningen fordeler sig således:

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og

Læs mere

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Grønt regnskab Sydsjæl and: 2012

Grønt regnskab Sydsjæl and: 2012 Grønt regnskab Sydsjælland: 212 Grafer Pesticid belastning på hele banen Gødning: kvælstof-forbrug for spil-arealet Pesticid belastning for spil-arealet Vandforbrug for spil-arealet Brændstof-forbrug

Læs mere

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Forslag Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Agenda 21 handlingsplan 2009 for Furesø Kommune omfatter 34 initiativer inden for områderne klima, ressourcer, invasive arter og natur samt

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Udarbejdet af: Dorthe Lüneborg Baggesen Peter Weldingh Indledning Formålet med denne rapport er at dokumentere Odder Spildevand A/S

Læs mere

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune

Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune Lov om miljøvurdering Lov om miljøvurdering af planer og programmer har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU 21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

STRATEGISK. Kort fortalt energiplan. Strategisk udvikling

STRATEGISK. Kort fortalt energiplan. Strategisk udvikling STRATEGISK 2020 Kort fortalt energiplan Strategisk udvikling 2 4 5 Forord Seks strategiske indsatsområder 6 Boliger 8 Fjernvarme 10 Virksomheder 12 Biogas 14 16 Transport CO 2 -neutral kommune 4 OL FORORD

Læs mere

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For Halsnæs Kommune Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For de kommunale aktiviteter i 2010 var den samlede CO2-udledning på 12.362 t CO2. CO2-udledningen er således faldet med 0,6%

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 215 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab 2009 Kommunale ejendomme Ballerup Kommune har i mange år udarbejdet grønne regnskaber. Der er et for den geografiske enhed Ballerup Kommune,

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Grønt regnskab Smørum Golfcenter: 2011

Grønt regnskab Smørum Golfcenter: 2011 Grønt regnskab Smørum Golfcenter: 211 Grafer Pesticidforbrug pi hele banen Gødning: kvælstor-forbrug for spil-arealet Pesticidforbrug for spil-arealet Vandforbrug for spil-arealet Brændstof-forbrug (Diesel

Læs mere

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune -regnskab 2009 For virksomheden Jammerbugt Kommune regnskab for Jammerbugt Kommune 2009 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse

Læs mere

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5

Læs mere