Det Grønne Regnskab er opdelt i to dele:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Grønne Regnskab er opdelt i to dele:"

Transkript

1 Det Grønne Regnskab er en status for, hvordan det går med opfyldelsen af en række af de konkrete miljømål, der er fastsat i Fredericias Kommunes miljøpolitik. Det Grønne Regnskab er opdelt i to dele: Et grønt regnskab for byens og borgernes ressourceforbrug og miljø-belastning, og et grønt regnskab for ressourceforbrug og miljø-belastning for kommunens egne aktiviteter. Derudover er der fælles for de to regnskaber nogle gode historier historier fra det virkelige liv om de emner, som regnskaberne omhandler.

2 Grønt regnskab 2008 Borgernes grønne regnskab De gode historier Grønne skove med blåt miljøstempel Mange vindere i nyt vådområde Mere liv i Fredericias vandløb Klima El Varme Vedvarende energi Transport Grundvand Støj Natur og rekreative områder Kommunens grønne regnskab Luftforurening El Varme Transport Vand Økologiske fødevarer Sprøjtemidler!!"#

3 Grønt regnskab 2008 Det Grønne Regnskab er en status for, hvordan det går med opfyldelsen af en række af de konkrete miljømål, der er fastsat i Fredericias Kommunes miljøpolitik. Det Grønne Regnskab er opdelt i to dele: Borgernes - borgernes og virksomhedernes ressourceforbrug og miljøbelastning, Kommunens: ressourceforbrug og miljøbelastning for kommunens virksomhed. Fredericias Byråd vedtog i starten af 2008 en ny natur- og miljøpolitik med opdaterede og nye mål fordelt på forskellige natur- og miljøtemaer. Politikken er gældende for De grønne regnskaber for 2008 har således en lidt ændret indhold end tidligere år. Nogle mål er bibeholdt, andre er gledet ud, og så er der kommet nogle nye mål til. En ny beregningsmetode En væsentlig ændring i årets regnskab er, at der er brugt en ny beregningsmetode for CO 2 udledningen. Kommunernes Landsforening og Klima- og energiministeriet har udviklet en ny CO 2 beregningsmodel som Fredericia Kommune sammen med de øvrige Green Citieskommuner har valgt at anvende til opgørelsen af kommunens CO2 udslip. Med den nye metode er det muligt, at opgøre CO2 udledningen mere nuanceret end tidligere. Her indregnes f.eks. også bidrag fra landbrug, affald og spildevand, ligesom der indregnes andre drivhusgasser end CO2. Overgangen til den nye metode betyder, at der fremkommer andre resultater end der gør ved den gamle beregningsmetode. I praksis betyder det, at de beregnede CO2 udslip bliver større end tidligere.

4 Borgernes grønne regnskab Med borgernes grønne regnskab følger vi op på målene for en række miljøparametre for hele Fredericia Kommune. Drivhusgasser I 2008 blev der gennemsnitlig udledt 19,1 tons pr. borger i Fredericia Kommune. Det er næsten det dobbelte af den gennemsnitlige udledning pr. borger i resten af Danmark. I 2008 stammede 44 % af kommunens udledning fra Shell Raffinaderiet. Vores mål er at reducere udledningen af med 25 % inden Indenfor de kommende seks år skal udledningen derfor reduceres med i alt tons. Det svarer til en gennemsnitlig reduktion på 4,2 tons pr. borger i kommunen. For at nå målet må vi arbejde på flere forskellige fronter. Dels må vi arbejde på at få nedbragt energiforbruget, og dels på at øge andelen af vedvarende energi. Både Shell Raffinaderiets og transportområdets udledning bliver en særlig udfordring, da kommunens virkemidler her er stærkt begrænsede. Overfladevand og spildevand Der er gjort gode fremskridt hvad angår nedsættelse af belastningen af havmiljøet ved en mere effektiv rensning af spildevand. Der ses også positive tegn i Fredericias vandløb hvor spildevandsbelastningen er reduceret og fysiske tilstand forbedret. Det vurderes dog, at der stadig er store udfordringer på området. Natur og rekreative områder Målet er at stoppe nedgangen af arter inden 2010, og at antallet af prioriterede arter forøges frem mod Adgangen til rekreative områder skal sikres. Der er gjort mange indsatser for naturen og rekreative områder i Fredericia. En af de gode historier handler denne gang om en stor satsning i kommunens egne skove. Miljøcertificering af de offentlige skove til bæredygtig produktion vil fremover få stor betydning for beskyttelse af det vilde dyre- og planteliv, og dermed kommunens forpligtigelse til at stoppe nedgangen af arter og sikre. biodiversiteten. Flere private skovejere indgår ligeledes aftaler om naturvenlig drift af skove. Alt i alt vurderes det, at det kræver en fortsat stor indsats hvis målet skal nås.

5 Støj Antallet af støjbelastede boliger ved større kommunale veje er nu kortlagt. Det vurderes at målet om at få udarbejdet en handlingsplan inden 2012 kan nås. Grundvand Det er kommunens mål, at der inden 2012 i gennemsnit bruges 100 l vand pr. person om året. Det vurderes at målet er inden for rækkevidde, idet der i 2008 i gennemsnit er brugt 117 l pr. person. Affald Vi er kommet tættere på målet om maksimalt 5 % deponeret affald inden Der er stadig et stykke vej til en genanvendelsesprocent på 80 %, hvilket kræver en styrket indsats de kommende år. De gode historier Historier om det gode miljø i Fredericia. Grønne regnskaber gør status for, hvordan det går med at opfylde Fredericia Kommunes mål på miljøområdet. Det sker på grundlag af en række data, men det er jo ikke tallene i sig selv, der flytter noget miljømæssigt. Det handler om, hvilke indsatser, der bliver gjort af byens borgere og virksomheder og kommunen selv. Hvordan vi arbejder med miljøet i vores dagligdag. Derfor finder du her nogle historier fra virkelighedens verden. Historier om tiltag og aktiviteter, der flytter noget miljømæssigt i den rigtige retning og som forhåbentlig kan være med til at inspirere til at fortsætte og udvikle indsatsen for at forbedre miljøet.

6 Historie 1 Grønne skove med blåt miljøstempel Fredericia kommune har i 2008 fået papirer på, at driften af de lokale skove er miljørigtig. Det sikrer en bæredygtig udvikling og gør det fredericianske træ til en eftertragtet handelsvare. Træruiner efterlades til gavn for blandt andet insekter, svampe og fugle. Fredericias 400 ha skovområder drives ud fra et miljøkoncept, hvor jordbund, grundvand, flora og fauna bliver tilgodeset, og derfor har de fået det blå stempel med en miljøcertificering. En miljøcertificering kræver, at en række internationale skovstandarder skal efterleves. Blandt andet skal der arbejdes i retning af mere selvforyngelse og naturforyngelse, flere blandingsbevoksninger, mindre brug af gødning og pesticider og mindre jordbearbejdning kombineret med en mere skånsom trafik. Træruiner og traktordæk I Fredericias skove lader man med vilje udvalgte træruiner blive stående til glæde for svampe, insekter og fugle, og på Trelde Næs vil 24 hektar skov stå helt urørt. Desuden får nåletræer kun lov til at fylde fem procent af Fredericias skove fremover,

7 så de arter, der oprindeligt hører hjemme får mere plads. Det er arter som bøg, eg, ask, ahorn, avnbøg, birk, rødel og en række forskellige buske. Der er også tænkt på de aftryk, som skovarbejdere og maskiner efterlader i skovene. Der bruges for eksempel biologisk nedbrydelige smøremidler i motorsave og traktorer. Traktordækkene er ekstra bredde, så de ikke laver dybe spor i skovbunden, og så anvendes der kun i faste kørespor i skoven. Naturplejen er således i højsæde, men der arbejdes også for at gøre Fredericias skove lettilgængelige, så borgerne kan få nogle dejlige oplevelser i det fri. Stor Gøgeurt trives i Trelde skov med naturlig skovdrift. Orkidéearten er sjælden i Danmark og er kun fundet tre steder i det tidligere Vejle Amt, herunder i Fredericia Kommune. Bæredygtigt træ til kritiske forbrugere For at beholde den nye certificering skal medarbejdere i kommunen hvert år skriftligt dokumentere den miljøvenlige drift. Det er en garanti for, at dem, der handler værdigfuldt gavntræ med Fredericia Kommune, får et produkt, der helt igennem er produceret på bæredygtig vis. Og det er noget, der er efterspørgsel på. Forbrugerne stiller krav til kvalitet, men også til bæredygtigheden, og derfor er der bud efter miljøcertificeret træ hos mange indkøbere. For dem er det ikke lige meget hvor træet kommer fra, og hvordan det har været dyrket. Fredericia Kommune kan derfor se frem til at få en bedre pris, når der sælges tømmer til savværker, møbel- og

8 gulvfabrikker. Miljøcertificerede skove vinder frem Mange offentligt ejede skove er blevet miljøcertificeret i nyere tid - blandt andet statsskovene og de kommunalt ejede skove i en række kommuner, eksempelvis i Vejle og Århus kommuner. Fredericia Kommune indgår nu et samarbejde med private skovejere for også at få dem med på idéen om at udarbejde grønne driftsplaner. $! Mange vindere i nyt vådområde Hegnene er blevet sat op, og køerne græsser på livet løs på den eng, der forrige sommer var en sumpet, brun sivskov. Efter et vellykket miljøprojekt ved Bredstrup og Pjedsted står både vandmiljø, dyreliv, landmænd og naboer tilbage som vindere. Spang Å ved Pjedsted slynger sig igen gennem landskabet. Fredericia Kommune har netop afsluttet et stort vådområdeprojekt ved Spang Å mellem Bredstrup og Pjedsted by. Området er på 60 hektar. Ådalsstrækningen var igennem en årrække groet mere og mere til, og de grønne enge var blevet fortrængt af en brun og sumpet sivskov. Det er et velkendt fænomen, at enge på den måde "sætter sig". Efter gentagen dræning og opdyrkning rådner det organiske stof i jorden og engkoten falder, hvilket gør arealerne sumpede og svære at afgræsse. Med projektet har man forbedret naturværdierne og vandmiljøet i ådalen og igen givet gode muligheder for at sætte køer og kvier på græs.

9 Vådt om vinteren og tørt om sommeren Konceptet bag projektet er kort og godt, at der skal være vådt om vinteren og tørt om sommeren. I vinterhalvåret opstemmes Spang Å, så området oversvømmes i perioder med meget nedbør. Overfladevandet fra oplandet løber mod området, og ved oversvømmelsen sker der det, at planter og bakterier omdanner nitrat til frit luftformigt kvælstof, som derved ikke belaster vandmiljøet. Faktisk vil det reducere landbrugets udledning af kvælstof til Spang Å og Rands Fjord med op til ti tons. Samtidig lagres fosfor fra oplandet i nogle af søerne i området. Der etableres sommergrøfter i 2008, som sikrer, at engen kan afgræsses om sommeren. I sommerhalvåret fjerner man opstemningen, så vandet løber hurtigere gennem arealet. Det gør, at området hurtigt afvandes og kan holdes tørt til afgræsning. Når køer og kvier græsser om sommeren holdes området i en lysåben tilstand, og det giver rigtig gode betingelser for forskellige plantearter. Det gavner især et særligt værdifuldt område med orkideer, som findes i ådalen. Smukt og gavnligt Udover at lave en opstemning er Spang Å og dens tilløb blevet genslynget, og der er blevet skabt nogle højtliggende vandområder, som er godt for dyrelivet. Blandt andet bliver det meget mere attraktivt for fugle, insekter og padder at være i ådalen, og ørrederne er blevet tilgodeset med en 35 m lang gydebanke. Endelig kan naboerne til det nyanlagte vådområde nyde godt af projektet. Den genslyngede å og de nye søer og udsigtspunkter har skabt en smuk natur med gode rekreative muligheder.

10 Området er blevet indhegnet og aftaler med lodsejere sikrer, at området igen bliver afgræsset. $! Mere liv i Fredericias vandløb Undersøgelser viser, at dyr i vandløb har fået bedre forhold i Fredericia. Det betyder, at flere fisk kan yngle, flere nye arter kan vandre længere op i vandløbsystemet og mulige isolerede bestande kan igen få chancen til at blande sig. I tilknytning til flere ynglende fiskearter følger andre arter med som f.eks. isfuglen. Alt i alt resulterer det i en større biologisk mangfoldighed. I Gammelby Mølleå har bæklampretten fundet gode levevilkår. Den er afhængig af god biologisk vandløbskvalitet, og lever kun i de øvre dele af rene vandløb med sand eller grusbund. Fredericia Kommune laver løbende forbedringer i vandløbene. Der tilledes mindre spildevand, der skabes fri adgang for vandløbsfaunaen til flere vandløbssystemer, og de

11 fysiske forhold i vandløbene forbedres. I begyndelsen af 2008 blev der i samarbejde med lodsejere, BaneDanmark og lokale ildsjæle skabt passage op gennem Surkær Bæk ved at fjerne et rørspring under jernbanen ved Pjedsted. Det har resulteret i, at der for nyligt er registreret isfugl i Surkær Bæk, og fiskeynglen har fundet op i det tidligere afspærrede vandløb. Undersøgelser DTU Aqua undersøgte i løbet af 2008 en del af Fredericia Kommunes vandløb i forbindelse med den generelle fiskepleje. Siden den forrige fiskeundersøgelse i 2001 er der sket fremskridt i en del af de undersøgte vandløb. Hvad er fundet? Ørreder I Erritsø Bæk blev registreret en lille bestand af både yngel og ældre ørreder, ligesom der blev fanget en enkelt havørred. Ved de seneste to gennemgange i 2001 og 1993 blev der ikke fanget ørreder her. I Egum Møllebæk er de fysiske forhold efter restaureringsarbejder i form af en fiskepassage ved Stallerupvej og flere gydebanker i vandløbet, nu så gode, at udsætning af ørredyngel ikke længere er nødvendig. Bæklampret Også andre arter nyder godt af, at vandløbene bliver renere og får bedre fysiske forhold. Der er eksempelvis registreret bæklampretter i Gammelby Mølleå en art, der hidtil kun har været registreret i Øsdal Bæk i Fredericia Kommune. Lampret er en habitat-fiskeart og derfor skal lande i EU være særlig opmærksom på at bevare arten. Finnestribet ferskvandsulk I Spang Å er der fundet finnestribet ferskvandsulk og Rimte I Tårup Bæk og Øsdal Bæk er registreret rimte, som er en karpefisk.

12 Klima Det er Fredericia Kommunes mål, at udslippet af CO 2 i 2015 skal være reduceret med mindst 25 % i forhold til Siden 1997 er der lavet årlige opgørelser over udslippet af fra hele Fredericia Kommune. De seneste års store fokus på udledninger af drivhusgasser har bevirket, at der er udviklet nye værktøjer til disse beregninger. Vi har derfor valgt at bruge en anden og mere detaljeret opgørelsesmetode, hvilket betyder, at mængderne ikke umiddelbart er sammenlignelige med de tidligere års opgørelser. Vores mål om at reducere udslippet med 25 % skal ses i forhold til Derfor er udledningen i 2006 også opgjort efter den nye metode. Den totale udledning af CO 2 fra Fredericia Kommune. I Fredericia Kommune udledte vi i 2008 i alt cirka tons svarende til 19,1 tons pr. borger i kommunen. I 2006 var det tilsvarende tal cirka tons, svarende til 20,0 tons pr borger. Hver dansker udleder i gennemsnit 10 tons så niveauet i Fredericia Kommune er næsten dobbelt så stort som landsgennemsnittet. Målet om at reducere udslippet med 25 % betyder, at udledningen skal mindskes med tons i løbet af de kommende seks år. Kilder til drivhusgasser Den største enkeltbidrager til udledning i kommunen er Shell Raffinaderiet. Udledningen

13 herfra er af næsten samme størrelsesorden som den totale udledning fra resten af kommunen. I 2006 udgjorde udledningen fra Shell Raffinaderiet 46 % af den totale udledning mod 44% i Udledningen fra kommunens øvrige virksomheder er inkluderet under el og varme. Når udledningen fra Shell Raffinaderiet er vist som særskilt bidrag, skyldes det dels, at udledningen herfra er så væsentlig en del af det totale regnskab, dels at udledningen sker i forbindelse med processer på raffinaderiet. Ser man på den øvrige udledning i kommunen, er de største kilder elforbruget og transporten, der står for hhv. 27 % og 15 % af den totale udledning. De enkelte bidrag er nærmere beskrevet i regnskabets andre afsnit. Fordelingen af udledningen på sektorer for 2006 og Den procentvise fordeling af udledningen 2008 på kilder.

14 Udviklingen i CO udledningen Fra 2006 til 2008 er den totale udledning af CO fra Fredericia Kommune faldet med cirka tons, svarende til et fald på 3,9%. Dette fald kan næsten udelukkende tilskrives et fald i Shell Raffinaderiets udledning, der i samme periode faldt med tons. Udledningen fra kommunens andre CO kilder faldt fra tons til tons fra 2006 til 2008, svarende til et fald på 0,3 %. Udledningen af CO fra Shell Raffinaderiet i perioden 2006 til 2008 Fakta: Shell Raffinaderiet udledte i 2008 cirka tons CO2. Samtidig spares trekantområdet for en CO2-udledning, idet en stor del af raffinaderiets overskudsvarme eksporteres som fjernvarme. Ligeledes produceres en mindre mængde el, der eksporteres til nettet. Shell Raffinaderiet eksporterede i 2008 varme svarende til cirka husstandes årlige forbrug og el svarende til cirka 4000 husstandes årlige forbrug. Den CO2 udledning, der ville være forbundet med denne varme- og elproduktion svarer til cirka tons CO2. Faktaboks Shell Kilder til produktion af el og varme Hvor stor en mængde CO 2, der udledes fra el- og varmeproduktionen, afhænger af andet end det faktiske forbrug af el og varme. Det har også en betydning, hvordan sammensætningen af den producerede el og varme har været det aktuelle år - hvor stor en del er produceret ud fra kul, olie og gas, og hvor stor en andel fra vedvarende energi. Ud fra sammensætningen beregnes en emissionsfaktor, der angiver, hvor mange gram CO 2, der er udledt pr. kwh, der er produceret. På nationalt plan beregnes emissionsfaktoren for den el, der er solgt i Vestdanmark

15 og for den, der er solgt i Østdanmark. F.eks. blev der i 2006 udledt 537 g CO 2 pr produceret kwh el, mod 526 g CO 2 i Ny CO 2 beregner CO 2 -udledningen er opgjort ved hjælp af KL's CO 2 beregner. Beregneren medtager en række andre kemiske forbindelser, der ligesom CO 2 har en drivhuseffekt og derfor skal tages med i den samlede opgørelse over kommunens klimabelastning. De andre drivhusgasser er methan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O). Methan er 23 gange stærkere end CO 2, men den faktiske belastning fra disse stoffer varierer meget fra kommune til kommune. De primære kilder til disse drivhusgasser er husdyrs fordøjelsesprocesser og landbrugets gødningslagrer, samt håndtering af kvælstof i landbruget. El Af den totale udledning af fra Fredericia Kommune stammer 27 % fra elforbruget. Det samlede elforbrug var i 2008 på 503,7 mio. kwh for hele Fredericia Kommune mod 513,1 mio. kwh i Elforbruget er dermed reduceret med 1,8 %. Ved beregningen af, hvilken udledning den forbrugte el giver anledning til, er der anvendt de emissionsfaktorer, der udmeldes på nationalt plan, og som tager højde for hvor stor en andel, der det pågældende år er produceret ud fra vedvarende energi i Vestdanmark (læs mere i afsnittet "Klima"). Den procentvise fordeling af elforbruget på sektorer. Elforbruget i industrien og i handel og service tegner sig for cirka en tredjedel hver, mens de private boliger og offentlige institutioner tilsammen udgør cirka en tredjedel af det totale

16 forbrug. Faldet i det totale elforbrug skyldes primært et mindre forbrug i den offentlige sektor. Her er sket et fald på 8,1 mio. kwh fra 2006 til 2008, svarende til 8,4 %. Det procentvise største fald er sket indenfor landbrug og gartneri. Her er forbruget faldet med 3,2 mio. kwh, svarende til en reduktion på 30,3 %. Indenfor handel og service er forbruget steget med 5,6 mio. kwh, svarende til en stigning på 3,9 %. Ændringen i elforbruget fra 2006 til 2008 fordelt på sektorer Varme Varmeforbruget i hele Fredericia Kommune er opgjort dels som forbruget af fjernvarme dels som forbruget af individuel opvarmning, der også inkluderer varmeforbruget til processer i industrien. Forbruget af fjernvarme i Fredericia Kommune giver anledning til cirka 4 % af kommunens totale udledning. Den individuelle opvarmning og procesvarme i industrien står for det dobbelte. Fjernvarme En stor del af den fjernvarme, der bruges i kommunen, er varme, der produceres som procesoverskudsvarme en energi der, hvis den ikke udnyttes i fjernvarmesystemet, ledes til omgivelserne og på den måde belaster miljøet. Den andel af varmen anses som en neutral energiform. I 2008 udgjorde overskudsvarmen 28 % af det totale fjernvarmeforbrug.

17 De private boliger er klart den største forbruger af fjernvarme, idet de aftager cirka 70 % af det totale forbrug af fjernvarme. Fjernvarmeforbruget 2008 for hele kommunen fordelt på sektorer. Set i forhold til 2006 er fjernvarmeforbruget faldet med cirka 9000 MWh, svarende til cirka 2,5 % af det totale forbrug. Tallene er imidlertid ikke korrigerede for variationer i klimaet, hvilket vil give sig udslag i varierende forbrug fra år til år. Individuel opvarmning og industriel procesvarme Industrien står for 62 % af varmeforbruget til individuel opvarmning og procesvarme. Forbruget af individuel opvarmning og procesvarme for 2008, fordelt på sektorer. Set i forhold til 2006 er varmeforbruget til individuel opvarmning og procesvarme steget med cirka 1,6 %. Her er det især forbruget i private boliger, der er steget. udledningen fra den individuelle opvarmning i private boliger steg med cirka 16% fra 2006 til I industrien ses derimod et fald på cirka 8%.

18 Vedvarende energi Anvendelse af vedvarende energi til opvarmning og til el har endnu en begrænset udbredelse i Fredericia Kommune. El Den mængde el, der lokalt i Fredericia Kommune blev produceret ud fra vedvarende energi i 2008, svarer til under 1% af den mængde, der blev brugt i kommunen. Det drejer sig primært om vindmøllestrøm, en mindre del stammer fra biogas, der produceres på renseanlægget. Opvarmning Af varmeforbruget til individuel opvarmning og procesvarme i industrien er 21 % baseret på vedvarende energi. Det drejer sig om brændeovne, brændekedler, halmfyr og pillefyr og en ubetydelig andel fra solvarme og varmepumper. Af fjernvarmen er 28 % af varmeforbruget baseret på overskudsvarme fra Shell Raffinaderiet og betegnes neutral. Alt i alt er 77 % af varmeforbruget baseret på varme fra fossile brændstoffer. Heri indgår også den varmeproduktion, der er overskudsvarme fra Skærbækværkets elproduktion. De forskellige opvarmningsformers procentvise andel af den energi, der anvendes til opvarmning

19 D Transport Af den udledte mængde CO 2 stammer 15 % fra trafikken. Der er ikke fortaget konkrete målinger af trafikken i kommunen. Derfor er tallene opgjort ud fra kommunens indbyggertal og landsgennemsnittet for transportmængden på veje, med tog, skibe, fly, fiskeri og andre mobil kilder kaldet "nonroad-transport", dvs. transport i forbindelse med skovbrug, landbrug, industri og haver. Da Fredericia kommune er et trafikknudepunkt, er det estimerede tal sandsynligvis undervurderet i forhold til det reelle tal. Både for vej- og togtrafikken gælder det dog, at en stor del er gennemkørende trafik mellem landsdelene, som vi ikke umiddelbart har indflydelse på. Udledningen af fra transport fordelt på kilder. Trafikken på vejene er årsag til cirka 82 % af transportens totale CO 2 udledning. Det er nødvendigt at få reduceret CO 2 udledningen fra transporten, og især fra vejtrafikken, hvis vi skal nå målet om en reduktion på 25 % af den totale udledning inden Det vil vi arbejde på bl.a. ved at udbygge cykelstinettet, ved at skabe nærhed til kollektiv trafik for nye boligområder og ved at placere nye erhvervs- og centerområder tæt på det overordnede vej- og jernbanenet. Derudover vil vi støtte op om statslige initiativer, der sigter mod en omlægning til mere miljøvenlige brændstoffer.

20 Affald Vi vil sikre at mindst 80 % af Fredericia Kommunes affald bliver genanvendt. Genanvendelsen skal foregå så tæt på kilden som muligt. Højst 9 % af affaldet må gå til deponering i 2012, og højst 5 % i I 2008 producerede de fredericianske virksomheder og borgere til sammen godt tons affald. Affaldsmængden svarer til 2,25 tons pr. indbygger. Af den samlede affaldsmængde endte ca. 7 % på lossepladsen, 20 % blev brændt på affaldsforbrændingsanlæg og 73 % blev genbrugt. I forhold til 1990 er udviklingen gået i den rigtige retning. Dengang endte 64 % på losseplads, 22 % blev brændt, og kun 14 % blev genbrugt. Det er fortsat en udfordring at opnå en genanvendelsesprocent på 80, mens vi har nået vores mål om maksimalt 9 % til deponering. Et stort problem på affaldsområdet har tidligere været de stærkt stigende affaldsmængder. Set over de seneste år har mængderne været forholdsvis konstante. Indsatser for at nå målet En affaldsplan for Fredericia Kommune er under udarbejdelse. Det er et lovkrav, at kommunerne hvert fjerde år skal udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Denne plan skulle træde i kraft den 1. januar 2009, men fristen er imidlertid, på grund af nyt EU-affaldsdirektiv og national affaldsreform, blevet udskudt et år, til 1. januar 2010.

21 Affaldsplanen skal indeholde: En kortlægningsdel, der indeholder status over indsamling og håndtering af kommunens affald, En målsætningsdel, der beskriver kommunens overordnede målsætninger En planlægningsdel, der skal indeholde detaljerede planer for indsatsen de første fire år og overordnede retningslinjer for indsatsen den resterende del af perioden. Indsatsen på affaldsområdet planlægges indenfor følgende temaer: Modvirke henkastet affald Motivere til affaldsforebyggelse Fokus på klima, miljø og ressourcer Indsamlingsordninger Erhvervsaffald tilsyn og dialog De planlagte initiativer Grundvand Det er kommunens mål, at det gennemsnitlige vandforbrug pr. person i de private husholdninger reduceres til maksimalt 100 liter pr. døgn inden Forbruget var i 2008 på ca. 5,8 mio. m3, hvilket er på samme niveau som i Vi oplevde et markant fald i vandforbruget med mere end 1 mio. m3 - fra 2004 til 2005, hvilket primært tilskrives lukningen af Kemira.

22 Vandforbruget i 2008 svarer i gennemsnit til, at der i Fredericia blev brugt 117 m3 vand pr. indbygger - inklusiv vandforbruget i industri, landbrug og til offentlige formål. Erhvervssektoren står for hovedparten af vandforbruget i Fredericia. Vandforbruget hos private har gennem tiden været støt faldende og ligger i 2008 på lidt over 40 m3 pr person. Det svarer til et dagligt forbrug på 117 liter pr. person. Det vurderes, at vores mål om 100 liter pr døgn inden 2012 ligger inden for rækkevidde.

23 Støj Kommunens mål er, at der inden 2012 udarbejdes en støjhandlingsplan for de mest støjbelastede kommuneveje, og at planen sikrer, at der gennemføres støjdæmpende foranstaltninger, som løbende reducerer støjgenerne. Fredericia Kommune har i 2008 gennemført en kortlægning af støjen fra alle de større kommuneveje og udarbejdelse af en støjhandlingsplan er påbegyndt. Kortlægningen viser, at 17,8 % af vores boliger er støjbelastede, og at 0,6 % er stærkt belastet af støj i dagtimerne. Det drejer sig om 4288 boliger ud af det samlede antal boliger på , som er støjbelastet over den vejledende støjgrænse for vejstøj (58 db), og 129 boliger, som er stærkt støjbelastet (over 68 db). Om natten er tallene lidt lavere. I natperioden (kl ) er 3007 boliger støjbelastet med over 52 db og 17 boliger stærkt støjbelastede (over 62 db) Herud over kommer boliger, der er belastet af støj fra statsvejen (motorvejene), jernbanen og fra erhvervs- of fritidsaktiviteter. Kommunen vil i de årlige grønne regnskaber følge op på, hvilke støjdæmpende foranstaltninger, der gennemføres for opfyldelse af de opstillede mål. Overfladevand og spildevand Fredericia Kommune vil fortsætte indsatsen for opnåelse af god økologisk tilstand i vandløb, søer og kystområder. En række vandløb har fået det bedre efter at næringsstoffer fra spildevand er blevet afskåret, og der er gjort indsatser for at forbedre den fysiske tilstand i vandløbene. Det er beskrevet under afsnittet De gode historier: "Mere liv i Fredericias vandløb." Rensning af spildevand er med til at sikre en god økologisk tilstand i vores kystområder. Spildevandet fra byens borgere og industri renses på Fredericia Centralrenseanlæg i Erritsø og er i dag Fredericias eneste renseanlæg. I 2008 er der udledt 10,3 mio. m3 renset spildevand. Det er 1,4 mio. m3 mindre end året før.

24 Udledningen af organisk stof var godt 34 tons, udledningen af kvælstof ca. 25 tons og af fosfor knap 9 tons. Set i forhold til året før er mængden af organisk stof og kvælstof faldet, mens fosforudledningen er lidt højere. Som det kan ses af figuren har der været en positiv udvikling, især hvad angår udledningen af organisk stof og kvælstof. Dette er opnået ved reduktion af suspenderet stof i udløbet fra renseanlægget. Organisk stof er målt som BI5. Størstedelen af det spildevand, som ledes til renseanlægget, kommer fra byens store industrier. Dette bevirker en meget kompleks sammensætning af spildevandet. Til tider skal der rettes fokus på indholdet af særligt forurenende stoffer (tungmetaller og miljøfremmede stoffer). Der igangsættes løbende indsatser og tiltag for at optimere driften af renseanlægget mest muligt. Ordforklaring BI5 står for Biokemisk Iltforbrug målt over 5 dage. Det er en måleenhed for

25 forureningsgraden i vandet og angiver mængden af ilt, der bruges til nedbrydning af forurenende stoffer. BI5 giver en indikation af hvor meget ilt der forbruges i Lillebælt til nedbrydning af Fredericias spildevand og dermed bidrager til iltsvindet i bæltet. Suspenderet Stof (SS) er et mål for spildevandets indhold af små partikler. Partiklerne består hovedsageligt af organisk materiale og kan derfor også medføre iltsvind i Lillebælt. Derfor bør mest muligt SS tilbageholdes i renseanlægget. Natur og rekreative områder Mål: Tabet af arter skal stoppes inden Frem mod 2015 er målet, at antallet af prioriterede arter forøges. Adgang til rekreative områder skal sikres. Til målet hører en række konkrete delmål, som er formuleret i Natur- og Miljøpolitikken, De kan sammenfattes som følgende: Gennemføre planlagte naturprojekter efter "Naturplan Fredericia, 2005" Naturkvalitetsplanlægning ved registrering af eksisterende naturområder, værdisætning og mål for naturkvaliteten Indsatsplan for naturpleje Følgende naturforbedringer er gennemført i 2008: Miljøcertificering af kommunens 400 ha skove Genopretning af 60 ha vådområde ved Pjedsted Naturpleje af enge og overdrev ved indhegning af 7 ha naturområder Første del af naturkvalitetsplanlægningen i Fredericia Kommune er påbegyndt. Der er lavet feltundersøgelser af beskyttede enge, moser og overdrev for at få afdækket deres naturtilstand og behov for plejeindsats. Bekæmpelse af invasive arter flere steder i samarbejde med lodsejere (slåning af rynket rose, Stor pileurt, Kæmpe-Bjørneklo) Rydning af et vandhul Ved badestrande er publikumsfaciliteter forbedret ved ny badebro og opsat borde/bænke Der er arrangeret guidede grønne ture

Fredericia Kommunens grønne regnskab 2010

Fredericia Kommunens grønne regnskab 2010 Fredericia Kommunens grønne regnskab 2010 Dette regnskab gør status over, hvordan kommunens aktiviteter belaster miljøet. Regnskabet viser, hvordan det er gået i 2010 med at nå de miljø- op naturpolitiske

Læs mere

Grønt regnskab 2009 Borgernes Grønne Regnskab De gode historier Klima Klima El Opvarmning Vedvarende energi Transport Affald Grundvand Støj

Grønt regnskab 2009 Borgernes Grønne Regnskab De gode historier Klima Klima El Opvarmning Vedvarende energi Transport Affald Grundvand Støj Grønt regnskab 2009 Borgernes Grønne Regnskab De gode historier Klima Klima El Opvarmning Vedvarende energi Transport Affald Grundvand Støj Natur og rekreative områder Luftforurening Kommunens grønne regnskab

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Referat fra mødet i Miljøudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i Miljøudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Referat fra mødet i Miljøudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 28. august 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 8:00-10:00 Medlemmer: Fraværende:

Læs mere

Grønt regnskab Sydsjæl and: 2012

Grønt regnskab Sydsjæl and: 2012 Grønt regnskab Sydsjælland: 212 Grafer Pesticid belastning på hele banen Gødning: kvælstof-forbrug for spil-arealet Pesticid belastning for spil-arealet Vandforbrug for spil-arealet Brændstof-forbrug

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Indledning... 3 Opgørelser... 4 El... 4 Vand... 5 Varme... 6 Gas... 6 Kørsel... 6 Pesticider... 6 Konklusion... 7 CO 2-reduktion... 7 Sortering af affald...

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Marts 2014 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION

DA N S K GOL F U N ION DA N S K GOL F U N ION MEDIEINFORMATION 29 Golfsportens grønne regnskab 21 DGU S NAT U R- OG MIL JØ POL I T IK BA SISOPLYSN INGE R R E S SOU RCEFOR BRUG 1 Indhold DGU s natur- og miljøpolitik 3 Baggrund

Læs mere

Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement

Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement Indledning Herning, en grøn kommune i bevægelse! Herning kommune er en kommune i bevægelse. Det gælder på erhvervs-, sports- og kulturområdet og det gælder den grønne udvikling. Med en grøn udvikling tiltrækker

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Kommunens løbende udskiftning til mere økonomiske køretøjer vil dog bidrage til, at vi også kan forvente fine tal fremover.

Kommunens løbende udskiftning til mere økonomiske køretøjer vil dog bidrage til, at vi også kan forvente fine tal fremover. Grønt Regnskab 2011 2 l Grønt regnskab 2011 Forord Indhold Det er i år fjerde gang, vi udgiver et Grønt Regnskab for kommunen som virksomhed. Vi satte i 2008 fokus på energi, hvor vi dels fik påbegyndt

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

medieinformation 2009 Golfsportens grønne regnskab DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourceforbrug Golfens grønne regnskab 2010

medieinformation 2009 Golfsportens grønne regnskab DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourceforbrug Golfens grønne regnskab 2010 DANSK GOLF UNION medieinformation 29 Golfsportens grønne regnskab 211 DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourceforbrug 1 Indhold DGU s natur- og miljøpolitik 3 Baggrund 4 Basisoplysninger

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001 MILJØREGNSKAB 2012 EKJ er miljøcertificeret efter 14001 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Hovedkontor CVR-nr.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder...

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

SEAP, Covenant of Mayors

SEAP, Covenant of Mayors SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Miljøberetning for året 2011

Miljøberetning for året 2011 Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Årsrevision 2011-2012 Galgebakkens Agendaplan. Årsrevision 2011-2012 Side 1 af 8 Historie Driften af boligafdelingen Galgebakken har igennem årene investeret mange

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Golfsportens Grønne Regnskab

Golfsportens Grønne Regnskab Golfsportens Grønne Regnskab Basisoplysninger Adresse: Smørum Golfcenter, Skebjergvej 46, 2765 Smørum Matr. Nr.: Egegården, matr.nr. 13a, Ledøje By, Ledøje, 14a, Ledøje By, Ledøje. Ormegården, 6a og 7a,Smørum

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere