Grønne regnskaber 2003

Transkript

1 Grønne regnskaber

2 2 Grønne regnskaber 23

3 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab) på otte udvalgte ejendomme i Landovervågningsoplandet på Fyn. De otte udvalgte ejendomme er alle mellemstore til store brug varierende fra 3 til 12 hektar. De otte ejendomme omfatter tre planteavlsbrug, tre svinebrug og to kvægbrug. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse på ejendommene er 65 ha og det gennemsnitlige husdyrhold er 1,1 de/ha. Næringsstofregnskaberne er udformet som overordnede bedriftsbalancer baseret på købte og solgte produkter. Den samlede næringsstoftilførsel og -bortførsel samt beholdninger af næringsstoffer på bedrifterne er beregnet og differencen mellem disse udtrykker næringsstofoverskuddet. Data er indtastet i et særligt edb-program (Grønt Regnskab) som er tilknyttet planlægnings- og registrerings værktøjet Bedriftsløsningen, som anvendes i landbruget. Næringsstofoverskuddet for hver enkelt bedrift er opgjort med edb-programmet Grønt regnskab. Nøgletallene er herefter indtastet i et regneark med henblik på den videre statistiske databehandling. Der kan være store forskelle i næringsstofoverskuddet fra år til år på samme ejendom, f.eks. grund af lagerforskydninger i beholdninger af husdyrgødning. En vurdering af næringsstofoverskuddet på den enkelte bedrift bør derfor tage udgangspunkt i et gennemsnit af flere års regnskaber. i nærværende opgørelse er næringsstofoverskuddet på de otte ejendomme midlet i 3-års gennemsnit. Tidsserien består af to 3-års perioder; perioden og perioden Resultaterne af næringsstofregnskaberne i disse perioder samt i de enkelte år kan ses i bilag 1. Ejendomsbalancer Kvælstof I et næringsstofregnskab er kvælstofoverskuddet et vigtigt nøgletal, der angiver mængden af ikke-udnyttet kvælstof. En del af det ikke-udnyttede kvælstof kan forblive på ejendommen såfremt jordens pulje af kvælstof forøges. Størsteparten af kvælstofoverskuddet vil imidlertid tabes til omgivelserne og kvælstofoverskuddets størrelse kan derfor anvendes som miljøindikator til vurdering af miljøbelastningens størrelse. Kvælstoftabet til omgivelserne kan ske i form af ammoniakfordampning fra stalde, gødningslagre og ved udbringning af gødning eller som nitratudvaskning fra markerne. Endelig kan der tabes kvælstof ved denitrifikation. Til hjælp for tolkning af kvælstofregnskabet har Landbrugets Rådgivningscenter udarbejdet såkaldte referencekurver for kvælstofoverskuddet. Referencetallet, som er ejendomsspecifikt, angiver, hvad bedriftens kvælstofoverskud ville være, hvis bedriftens produktion blev gennemført efter gældende normer og krav til landbruget. Referencetallet er afhængig af brugstypen, afgrødefordelingen og hvor meget husdyrgødning, der anvendes. Husdyrbrug har forventeligt et større kvælstofoverskud end plantebrug, og jo mere husdyrgødning, der anvendes pr. ha, jo større forventes kvælstofoverskuddet at blive. Figur 1 viser det gennemsnitlige kvælstofoverskud i de to perioder og 2-2 på de kg N/ha N-overskud i forhold til referencetal Plantebrug 1 Plantebrug 2 Plantebrug 3 Svinebrug 1 Svinebrug 2 Svinebrug 3 Kvægbrug 1 Kvægbrug 2 Figur 1 kvælstofoverskud og referencetal på 8 bedrifter i landovervågningsoplandet i to treårs perioder: og 2-22 N = Næringsstofoverskud R = Referencetal N R N R N R N R N R N R N R N R N R N R N R N R N R N R N R N R Grønne regnskaber 23 3

4 Figur 2 8 bedrifter i to treårs perioder: og 2-22 i forhold til bedrifternes referencetal for kvælstof Figur 3 8 bedrifter i to treårs perioder: og 2-22 i forhold til husdyrtætheden på ejendommene Figur 4 8 bedrifter fordelt på brugstyper i to treårs perioder: og 2-22 i forhold til husdyrtætheden på ejendommene N-overskud i forhold til referencetal Referencetal kg N/ha N-overskud i forhold til husdyrtæthed y=51.246e.6443x R 2 = DE/ha N-overskud i forhold til husdyrtæthed y=46.5e.87x R 2 =.87 Plantebrug Kvægbrug DE/ha y=69.8e 6.15x y=22.7e 1.6x R 2 =.71 Svinebrug R 2 =.99 otte ejendomme. Det gennemsnitlige kvælstofoverskud er sammenlignet med de gennemsnitlige referencetal for kvælstofoverskuddets størrelse på de enkelte ejendomme. De laveste kvælstofoverskud findes på de tre planteavlsbrug, hvor kvælstofoverskuddene varierer fra 4 til 1 kg N/ha. Kvælstofoverskuddene på de tre svinebrug varierer fra 1 til 14 kg N/ha. Kvælstofoverskuddene på de to kvægbrug er meget forskellige. På det ene kvægbrug er kvælstofoverskuddene ca. dobbelt så store (2-22 kg N/ha) som på det andet kvægbrug (115). En medvirkende årsag til det større kvælstofoverskud på det ene kvægbrug kan være, at køerne har gået på dybstrøelse, der har en mindre kvælstofudnyttelse end gylle. I figur 2 er N-overskuddene i de to tre-års perioder vist i forhold til ejendommenes referencetal for kvælstof. Halvdelen af bedrifterne har et niveau med eller lavere end bedriftens referencetal. På en bedrift (et svinebrug) ligger kvælstofoverskuddet i begge perioder ca. 2 kg lavere end referencetallet for pågældende ejendom, hvilket er tegn på at denne bedrift udnytter kvælstoffet bedre end antaget i normerne. En bedrift (et kvægbrug) har i begge perioder et kvælstofoverskud som ligger ca. 6 kg over referencetallet for pågældende ejendom. Relateres kvælstofoverskuddets størrelse til husdyrtætheden på de enkelte brug ses, ikke overraskende, et stigende kvælstofoverskud med stigende husdyrtæthed, figur 3. Denne relation er også gældende når man betragter hver brugstype for sig, figur 4. Landbrugets Rådgivningscenter har gennemført et tre-årigt demonstrationsprojekt for Grønne Regnskaber (Kolind, 22). I alt 6 ejendomme fordelt på 18 plantebrug, 18 svinebrug og 24 kvægbrug deltog i projektet, der fandt sted i 1999, 2 og 21. Resultaterne fra dette demonstrationsprojekt blev midlet i, og der blev udarbejdet nogle sammenligningstal for næringsstofoverskuddet. Disse sammenligningstal er udtryk for det gennemsnitlige resultat for den pågældende bedriftstype og dyretæthed. I figur 5 er sammenligningstallene fra demonstrationsprojektet vist sammen med kvælstofoverskuddet på de otte ejendomme i Lillebækområdet. Det ses, at kvælstofoverskuddet på alle tre svinebedrifter i Lillebækområdet i begge 3-års perioder ligger på niveau med - eller under sam- 4 Grønne regnskaber 23

5 menligningstallene for svinebrugene i demonstrationsprojektet. På de tre svinebrug i Lillebækområdet udnyttes kvælstoffet altså ligeså godt eller bedre end gennemsnittet for svinebrugene i demonstrationsprojektet. De tre plantebrug og de to kvægbrug i Lilllebækområdet har kvælstofoverskud både over og under sammenligningstallene for de tilsvarende bedriftstyper i demonstrationsprojektet. Fosfor Næringsstofregnskabet for fosfor på de 8 bedrifter i Lillebækområdet viser et lille underskud af fosfor på 2 af plantebrugene, der ikke anvender husdyrgødning, mens der på bedrifter, der anvender husdyrgødning, er et overskud af fosfor, figur 6. På ét svinebrug viste opgørelsen af fosforbalancen et stort underskud af fosfor. På dette brug beregnes en stor negativ mængde fosfor til udbringning på markerne fordi der ifølge regnskabet sælges mere fosfor i husdyrgødning end der produceres på bedriften. Dette tyder på, at der er fejl i data, hvorfor fosforbalancen på denne bedrift er udeladt. Fosforoverskuddet på de resterende syv bedrifter ligger mellem -6 og 2 kg P/ha. Figur 7 viser, at der er en tydelig stigning i fosforoverskuddet med stigende husdyrtæthed. Generelt ses, at for hver gang husdyrtætheden stiger med én dyreenhed, stiger fosforoverskuddet med ca. 1 kg P/ha. På baggrund af resultaterne fra det tre-årige demonstrationsprojekt for Grønne Regnskaber (Kolind, 22), er der udarbejdet sammenligningstal for fosforoverskud på hhv. kvæg- og svinebedrifter. Disse sammenligningstal er N-overskud i forhold til husdyrtæthed Plantebrug Svinebrug Kvægbrug LOOP plantebrug LOOP Svinebrug LOOP Kvægbrug Husdyrtæthed DE/ha y=83.x y=51.3x y=29.8x udtryk for det gennemsnitlige resultat for den pågældende bedriftstype og dyretæthed. Der er ikke udarbejdet sammenligningstal for bedrifter med planteavl. I figur 8 er sammenligningstallene for fosfor vist sammen med fosforoverskuddene på kvæg- og svinebedrifterne i Lillebækområdet. Det ses at fosforoverskuddene på svinebedrifterne i Lillebækområdet i alle tilfælde ligger under sammenligningstallene for svinebrugene i demonstrationsprojektet. På svinebrugene i Lillebækområdet udnyttes fosforet altså bedre end gennemsnittet for svinebrugene i demonstrationsprojektet. Omvendt ligger fosforoverskuddene på kvægbrugene i Lillebækområdet i alle tilfældene over sammenligningstallene for kvægbrugene i demonstrationsprojektet, hvilket er tegn på at kvægbrugene i Lillebækområdet udnytter fosfor dårligere end gennemsnittet af kvægbedrifterne i demonstrationsprojektet. Figur 5 8 bedrifter i to treårs perioder: og 2-22 i forhold til husdyrtætheden på ejendommene. Kvælstofoverskuddet på bedrifterne er sammenholdt med sammenligningstal for hhv. kvægbrug, svinebrug og plantebrug kg P/ha P-overskud Plantebrug 1 Plantebrug 2 Plantebrug 3 Svinebrug 1 Svinebrug 2 Svinebrug 3 Kvægbrug 1 Kvægbrug 2 Figur 6 fosforoverskud på 8 bedrifter i landovervågningsoplandet i to treårs perioder: og Grønne regnskaber 23 5

6 Figur 7 fosforoverskud på 8 bedrifter i to treårs perioder: og 2-22 i forhold til husdyrtætheden på bedrifterne P-overskud kg/ha P-overskud og husdyrtæthed y=1.57x R 2 =.8162 LOOP plantebrug LOOP svinebrug LOOP kvægbrug DE/ha Figur 8 fosforoverskud på tre svinebrug og to kvægbrug i landovervågningsoplandet i to treårs perioder: og 2-22 i forhold til husdyrtætheden på ejendommene. Kvælstofoverskuddet på bedrifterne er sammenholdt med sammenligningstal for fosforoverskud på hhv. kvægbrug og svinebrug P-overskud kg/ha P-overskud i forhold til husdyrtæthed Svinebrug Kvægbrug LOOP svinebrug LOOP kvægbrug y=14x Husdyrtæthed DE/ha y=1.9x Grønne regnskaber 23

7 Grønne regnskaber 23 7