Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport"

Transkript

1 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport

2 2 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport,

3 Udarbejdet for Dansk Affaldsforening af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th København K T: F: Web: 3 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport,

4 Indhold 1 Konklusion Formål og metode Datagrundlag Affaldsværker Affaldsfremskrivning Mulighed for import Datagrundlag for eksisterende værker Reference og importscenarier Resulterende kapacitetsbalance frem mod Udbudskurve for affaldsimport Behandlingsomkostninger Beregningsresultater Økonomi Referencer Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport,

5 1 Konklusion Formålet med denne rapport er at belyse økonomien for samfundet ved at ledig kapacitet på eksisterende affaldsforbrændingsanlæg i Danmark i perioden frem til 2020 anvendes til forbrænding af importeret affald. I analysen sammenlignes importscenarier med scenarier, hvor der ikke kan importeres affald. Når der ikke importeres affald, forudsættes det, at ledig affaldskapacitet enten lukkes, anvendes til forbrænding af træflis eller anvendes med reduceret benyttelsestid. I beregningerne tages udgangspunkt i, at der fra 2014 er godt ton/år ledig forbrændingskapacitet i Danmark, såfremt der ikke importeres affald. Baseret på tilgængelige data, er de faste omkostninger på nogle anlæg dog så høje, at importprisen (modtagegebyr) skal være endog meget høj, for at import er samfundsøkonomisk interessant. På andre anlæg er import samfundsøkonomisk interessant selv ved negativt modtagegebyr. Ved modtagegebyrer på 200 kr./ton til 250 kr./ton an dansk havn 1, er den årlige økonomiske gevinst for samfundet beregnet til ca. 200 mio. kr./år i 2014, faldende til ca. 100 mio. kr./år i Nutidsværdien i 2014 er godt 1,1 mia kr ved en samfundsøkonomisk rente på 4% p.a.. Såfremt der indregnes forvridningstab, vil nutidsværdien sandsynligvis øges. Tilgængelig forbrændingskapacitet samt mængden af indenlandsk forbrændingsegnet affald har stor betydning for resultatet. Der har i projektet været nogen drøftelse af, hvilke statistik- og fremskrivningsdata data det er mest korrekt at anvende. Det er valgt at tage udgangspunkt i forbrændingsanlæggenes grønne regnskaber for 2012, samt en antagelse om at tons af den forbrændte mængde det år var import. Endvidere antages det, at affaldsmængderne til forbrænding fra indenlandske kilder er faldende frem mod Da der betales for at nyttiggøre energien i affaldet er importprisen negativ; Positivt modtagegebyr = negativ affaldspris. 5 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport,

6 2 Formål og metode Formålet med denne rapport er at belyse økonomien for samfundet, ved at ledig kapacitet på eksisterende affaldsforbrændingsanlæg i Danmark anvendes til forbrænding af importeret affald. I analysen sammenlignes importscenarier med scenarier, hvor der ikke kan importeres affald. Når der ikke importeres affald, vil ledig affaldskapacitet enten lukkes, blive anvendt til forbrænding af træflis eller blive anvendt med reduceret benyttelsestid. Forudsætninger og metode tager udgangspunkt i projektet To scenarier for tilpasning af affaldsforbrændingskapaciteten i Danmark (Ea Energianalyse, 2014) udført for Dansk Affaldsforening. Dog er fremskrivningen af indenlandske affaldsmængder til forbrænding revurderet, hvilket beskrives efterfølgende. Analyserne er udført med el- og fjernvarmemodellen Balmorel. Modelværktøjet optimerer forbrændingskapaciteten under hensyn til transportomkostninger og omkostningerne til alternativ varmeforsyning i de enkelte byer. Modellen søger den løsning, hvor de samlede omkostninger til at forsyne modelområdet med el- og varme er lavest. Analysen er gennemført som en samfundsøkonomisk optimering uden afgifter og tilskud 2. Der analyseres for perioden frem til 2020, under forskellige antagelser om importpris 3 for affald i udvalgte danske havne. 2 Forvridningstab er ikke inkluderet i den samfundsøkonomiske beregning. 6 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport,

7 3 Datagrundlag 3.1 Affaldsværker Analysen omhandler alle dedikerede affaldsforbrændingsanlæg, ekskl. anlæg, der behandler farligt affald og slamforbrændingsanlæg. Endvidere indgår industrielle aftagere af affald, fx Aalborg Portland ikke i analysen. I alt omfattes 26 affaldsværker, som i 2013 havde en samlet indfyret kapacitet på 468 ton/time. Ved 8000 fuldlasttimer per år svarer det til en behandlingskapacitet på 3,74 mio. ton årligt. 3.2 Affaldsfremskrivning Grundlaget for de indenlandske affaldsmængder i projektet To scenarier for tilpasning af affaldsforbrændingskapaciteten i Danmark var affaldsdata udarbejdet i forbindelse med regeringens ressourcestrategi fremlagt i efteråret I nedenstående tabel 1, ses en sammenligning af data fra forskellige kilder Mio. tons Afvigelse fra res. strategi Mio. tons Ressourcestrategi 3,47 3,54 ADS (ISAGs efterfølger)* 3,55 2,2% Afvigelse fra res. strategi Grønne regnskaber 3,33-3,8% 3,28-7,4% Energistatistik * 3,67 5,6% 3,57 0,9% Tabel 1. Afvigelser mellem statistikker 2011 og 2012 *Energistyrelsens Energistatistik opgiver affald i energienheder, som her er omregnet til tons. Statistikken indeholder også to slamforbrændingsanlæg og to anlæg til forbrænding af farligt affald, som ikke indgår i denne analyse. Det ses i tabellen, at der er betydelig forskel mellem de forskellige kilder. Import af affald Det er oplyst, at der i 2012 foregik en vis import af affald til forbrændingsanlæggene. Niveauet for denne affaldsimport er vurderet af forskellige kilder: Ifølge Miljøstyrelsen var der ca tons importeret affald i 2011 hvoraf ca. halvdelen var farligt affald. Ifølge BEATE var der ca tons importeret affald i Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport,

8 Ifølge rundspørge udført af avisen Ingeniøren var der i 2012 ca tons importeret affald (ekskl. farligt affald) De grønne regnskaber indeholder værkernes samlede forbrændte affaldsmængder, og der skelnes derfor ikke mellem indenlandsk og udenlandsk produceret affald. Nedskrives mængderne fra de grønne regnskaber med importerede mængder baseret på artiklerne i Ingeniøren, bliver forskellen mellem de grønne regnskaber og de øvrige kilder vist i tabel 1 endnu større. Valgt fremskrivning Vi har i denne analyse valgt at basere vurderingen af indenlandske affaldsmængder til forbrænding på de grønne regnskaber for 2012 fratrukket tons baseret på Ingeniørens rundspørge. Endvidere har vi valgt at fremskrive affaldsmængderne ved at parallelforskyde det tidligere beregnede udviklingsforløb baseret på ressourcestrategien (se Figur 1). Ved at opdatere 2012 data med grønne regnskaber fratrukket de tons, fås et niveau der er ca tons lavere end tidligere anvendt i projektet To scenarier for tilpasning af affaldsforbrændingskapaciteten i Danmark. Figur 1. Fremskrivning af affaldsmængderne i 1000 tons. Den blå kurve viser tidligere anvendt fremskrivning i projektet To scenarier for tilpasning af affaldsforbrændingskapaciteten i Danmark baseret på tolkning af ressourcestrategien. Den grønne kurve viser mængderne, der anvendes i denne rapport. 8 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport,

9 3.3 Mulighed for import Affald kan i modellen transporteres rundt i landet via et transportnetværk. Affald produceres i modellen i kommunernes geometriske midtpunkt, og fordeler sig derefter via transportnetværket til de forskellige forbrændingsanlæg. Transportomkostninger Fastsættelsen af transportomkostningerne er baseret på data fra den tværministerielle rapport Forbrænding af affald udgivet i Transportomkostningen for husholdningsaffald er her opgjort til 1,5 kr./ton/km og for erhvervsaffald 1 kr./ton/km. Derudover ligger der specifikke takster på broovergange og sejlruter. I denne analyse er der indlagt mulighed for import af affald introduceret gennem udvalgte danske havne samt ved grænsen til Tyskland og Sverige. Det er et grundlæggende krav, at hele den indenlandske mængde af forbrændingsegnet affald behandles. Affaldsimporten sker derfor kun i det omfang, der 1) er ledig kapacitet på affaldsværkerne og 2) det giver økonomisk overskud. Det importerede affald transporteres igennem transportnetværket til samme transportomkostning pr ton som for indenlandsk erhvervsaffald, dvs. 1 kr./ton/km. Havne, hvor der i modellen tillades import, fremgår af nedenstående tabel. 9 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport,

10 Havne med import Esbjerg Frederikshavn Grenaa Hirtshals (Hjørring) Helsingør (Hørsholm) Horsens København Køge Kolding Nykøbing Falster Odense Rønne Svendborg Sønderborg Thisted Aalborg Aarhus Tabel 2. Havne, hvor der i modellen kan tilføres import fra udlandet 3.4 Datagrundlag for eksisterende værker Økonomiske og tekniske data som input til Balmorel er baseret på BEATE-data for værkernes kapacitet og økonomiske data, mens tekniske data primært er baseret på Energistyrelsens energiproducenttælling. BEATE indeholder en opgørelse over værkernes samlede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Som et led i den tidligere analyse blev driftsomkostninger opdelt imellem faste og variable omkostninger. De variable omkostninger blev i den forbindelse fastsat for alle værker til 130 kr./ton, mens de faste omkostninger er beregnet som en residual i forhold til BEATE-opgørelsen. Forskelle i omkostninger ved affaldsforbrænding mellem de danske forbrændingsanlæg skyldes hermed især forskelle i faste omkostninger samt forskelle i værdien af den varme, som produceres. Værdien af varme beregnes af modellen som substitutionsværdien ved at fortrænge varme fra de lokale alternativer, der er til rådighed (ekskl. afgifter og tilskud). Hertil kommer forskelle mellem værkernes virkningsgrader m.m. 10 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport,

11 3.5 Reference og importscenarier Potentialet for affaldsimport vurderes ved at sammenholde importscenarier med referencescenariet. Referenceudviklingen for forbrændingskapacitet i Danmark tager udgangspunkt i det såkaldte licitationsscenarie fra rapporten To scenarier for tilpasning af affaldsforbrændingskapaciteten i Danmark (Ea Energianalyse, 2014). Importscenarier Importscenariet har den samme modelopbygning som referencescenarie, men tillader affaldsimport. Der er en vis usikkerhed om, til hvilken pris affald kan modtages an havn, og der derfor beregnet en række scenarier, hvor prisen pr importeret affald an havn varieres. Der er her medtaget importpriser på 0, 50, 100, 150,, op til 400 kr./ton. Lukning af kapacitet Både i referencen og i importscenarierne kan modelværktøjet, som et led i den økonomiske optimering vælge at lukke kapacitet fra 2016 og fremad. Der er dog indlagt et minimumskapacitetskrav, da modellen ellers vil vælge at skrotte kapacitet i referencen i 2016 og 2018, som er nødvendig for at håndtere indenlandske affaldsmængder i 2020 når ældre anlæg er udfaset. Minimumskapacitetskravet falder gradvist fra 3,45 mio. ton i 2016 til 3,2 mio. ton i 2018 og 3,0 mio. ton i Resulterende kapacitetsbalance frem mod 2025 Som nævnt, er der i dag installeret godt 3,7 mio. tons affaldsforbrændingskapacitet i Danmark, som fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem Vestdanmark og Østdanmark. Der er desuden truffet beslutning om investering i ca tons/år ny forbrændingskapacitet, som ventes at komme i drift inden for de kommende år 3-4 år. Det drejer sig om forbrændingskapacitet på Amagerværket og Nordforbrænding. Der i et vist omfang tale om erstatningskapacitet, hvorfor det nuværende kapacitetsniveau samlet set forventes opretholdt på omtrent samme niveau som i dag de kommende 5 år. Efter finanskrisen i 2008 har mængderne af forbrændingsegnet affald i Danmark udviklet sig væsentligt anderledes, end tidligere fremskrivninger har vist. Bl.a. derfor er der på nationalt plan ledig forbrændingskapacitet. Udviklingen af den eksisterende kapacitet samt en opdateret fremskrivning af forbrændingsegnet affald i Danmark kan ses i Figur Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport,

12 Figur 2. Udviklingen af eksisterende kapacitet i ton/år og fremskrivning af affaldsmængder (tons) Kapacitet er beregnet ved benyttelsestid på 8000 h/år. Den grønne kurve viser mængderne, der blev anvendt i projektet To scenarier for tilpasning af affaldsforbrændingskapaciteten i Danmark. Med den anvendte affaldsfremskrivning, vil der i en årrække være en betydelig ledig kapacitet på de danske anlæg. Modellen kan vælge at importere affald for at udnytte denne ledige kapacitet. Alternativet er at udnytte kapaciteten helt eller delvist til afbrænding af træflis, eller at lukke ovnlinjer for at spare de faste omkostninger. 12 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport,

13 4 Udbudskurve for affaldsimport 4.1 Behandlingsomkostninger Behandlingsomkostningen afhænger af driftsomkostninger, omkostninger til øvrige brændsler samt af el- og varmeindtægter på de enkelte værker. De variable driftsomkostninger er som tidligere nævnt fastlagt til 130 kr./ton, hvorfor variationer mellem værker primært skyldes forskelle i faste driftsomkostninger baseret på BEATE data, samt forskelle i el- og varmeindtægter. Beregningen er illustreret nedenfor. Regnestykke + Variable D&V + Faste D&V* + CO2-omkostning + Brændselsomkostning + Afgifter - Varmeindtægt - Elindtægt = Behandlingsomkostning Tabel 3. Illustration af beregning af den kortsigtede behandlingsomkostning. På meget kort sigt indregnes ikke faste D&V. Her regnes samfundsøkonomi, så afgifter medregnes ikke. Til illustration af potentialet for affaldsimport er der i Figur 3 vist en udbudskurve for affaldsbehandling i år Da modelværktøjet har fået forbud mod at lukke forbrændingsanlæg i 2014, er den relevante udbudskurve den blå kurve, hvor faste omkostninger ikke indregnes. I årene herefter kan modellen, som alternativ til affaldsimport, gradvist vælge at lukke anlæg. I disse år er den relevante udbudskurve derfor den blå kurve op til minimumskapacitetskravet og herefter den røde kurve. 13 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport,

14 Figur 3. Udbudskurve for affaldsbehandling i 2014 vist med og uden faste omkostninger for referencescenariet. Potentialet for import er på grafen i området til højre for den lodrette sorte linje, som markerer de indenlandske mængder. (Den stiplede linje viser indenlandske mængder baseret på ressurcestrategi-data). Den økonomiske gevinst ved affaldsimport vil derfor nogenlunde at svare til arealet mellem den relevante udbudskurve (den blå kurve i dette tilfælde), den relevante sorte linje samt det relevante modtagegebyr, som er vist ved det skraverede område. Det skraverede område på figuren udgør ved et modtagegebyr på f.eks 300 kr/ton, en samlet gevinst på 330 mio. kr. De faktiske modelberegninger der gennemgås efterfølgende viser en lavere gevinst end Figur 3 viser. Det skyldes især at modelberegningerne også indeholder transportomkostninger samt tager hensyn til dybden i varmemarkederne. Med dybden menes, at substitutionsprisen for affaldsvarme falder efterhånden som varmeproduktionen på forbrændingsanlæggene øges, bl.a. fordi værkerne får mere drift om sommeren og fordi substitutionsprisen nogen steder er faldende ved øget leverance fra affaldsforbrænding. Fra 2016, hvor modellen kan lukke kapacitet reduceres potentialet. Indtil minimumskravet nås vil arealet være fra den blå kurve, mens det efterfølgende kun er arealet fra den røde kurve, fordi de faste omkostninger i referencescenariet kan spares som alternativ til import. 14 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport,

15 5 Beregningsresultater Modelberegningen viser, at der er god økonomi i at importere affald til forbrænding på de danske kraftvarmeværker i alle de analyserede år, og for alle de analyserede importpriser. Beregningsresultater ses i Figur 4. Figur 4. Importeret affald i årene 2014, 2016, 2018, 2020 ved en importpris på hhv. 0, 100, 200, kr./ton samt overkapaciteten vist som den samlede eksogen kapacitet for de enkelte år Selv ved den laveste behandlingspris på 50 kr./ton vil det kunne betale sig at importere mere end tons affald årligt i perioden 2014 til 2018 og knap tons i Endvidere bagvedliggende beregninger viser, at det for nogle anlæg kan betale sig at afbrænde træflis fremfor at lukke anlæggene, såfremt affaldsimport ikke er en mulighed. For disse anlæg vil modellen importere affald helt ned til et modtagegebyr svarende til flisprisen (negativt modtagegebyr), dog under hensyntagen til affaldets CO 2-indhold. Modellen er altså villig til at betale helt op til ca. 400 kr./ton affald an dansk havn for begrænsede mængder. I figuren er der endvidere vist den maksimale kapacitet til import, såfremt modellen ikke lukker affaldskapacitet overhovedet. Grunden til, at modellen ikke udnytter den maksimale kapacitet i 2016, 2018 og 2020, selv ved en importpris på 350 kr./ton, er at enkelte anlæg, har så høje faste drifts- og 15 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport,

16 vedligeholdelsesomkostninger, at det bedre kan betale sig at lukke dem, når det bliver en mulighed fra Økonomi Værdien af affaldsimport er for hver importpris vist i Figur 5. Værdien er beregnet i forhold til referencen, hvor import ikke er en mulighed. Det skal igen understreges, at skatter, afgifter og tilskud ikke indgår i beregningen. Værdien kan derfor tolkes som en potentiel samfundsøkonomisk gevinst ved affaldsimport. Gevinsten ligger i alle år med undtagelse af 2020 mellem 200 og 250 mio. kr. for en importpris på 250 kr./ton. Figur 5. Samlet samfundsøkonomisk gevinst i mio. kr. fra fordelt på importpriserne 50, 150, 250, 350 kr./ton. Gevinsten er målt som forskellen på nettoomkostninger for hele el- og varmsektoren mellem importscenariet og referencescenariet Gevinsten er meget afhængig af den fremskrevne ledige kapacitet. Det er væsentligt at bemærke, at den tilgængelige affaldskapacitet er forskellig i de forskellige prisscenarier, da modellen begynder at lukke de dyreste ovnlinjer fra 2016, når den forventede importpris er lav. 16 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport,

17 DKK/ton DKK/ton DKK/ton DKK/ton Nutidsværdi, mio kr Tabel 4. Nutidsværdi i 2014 af affaldsimport for årene 2014 til 2020 ved modtagegebyr an dansk havn på 150 DKK/ton 350 DKK/ton. Excl. forvridningstab. Såfremt der indregnes forvridningstab, vil den samfundsøkonomiske gevinst sandsynligvis stige. Dette skyldes at varmeproduktion fra importeret affald pålægges afgifter, mens det fortrængte brændsel ofte er biomasse, hvilket pålægges betydeligt færre afgifter. Samtidig modtager elproduktion baseret på biomasse tilskud. I Figur 6 ses den økonomiske gevinst pr ton importeret affald. Som det fremgår er gevinsten (naturligvis) som hovedregel stigende for en stigende affaldspris, og svarer ca. til importprisen kr. Der er dog variationer, hvilket bl.a. skyldes at affaldskapaciteten afhænger af importprisen, at udnyttelsen af anlæggene er forskellig samt endelig at modelværktøjet optimerer på et meget stort modelområde, hvor der ved små variationer kan optræde unøjagtigheder. Figur 6. Samfundsøkonomisk gevinst pr. importeret ton affald fordelt på importpriserne 50, 150, 250 og 350 kr./ton 17 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport,

18 6 Referencer To scenarier for tilpasning af affaldsforbrændingskapaciteten i Danmark, Ea Energianalyse 2014 Energistatistik diverse år. Grønne regnskaber for affaldsforbrændingsanlæg Artikler i Ingeniøren Danmark uden affald Ressourcestrategi Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport,

To scenarier for tilpasning af affaldsforbrændingskapaciteten i Danmark

To scenarier for tilpasning af affaldsforbrændingskapaciteten i Danmark To scenarier for tilpasning af affaldsforbrændingskapaciteten i Danmark 26. marts 2014 Udarbejdet for: Dansk Affaldsforening, Dansk Fjernvarme og KL Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding Rapporten er udarbejdet af affald danmark, RenoSam, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Reno Djurs tilvejebringelse af forbrændingskapacitet

Reno Djurs tilvejebringelse af forbrændingskapacitet Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 15. april 2015 Reno Djurs tilvejebringelse af forbrændingskapacitet 1. Formål og indhold i Formålet med notatet er at belyse en række aspekter i forholdet mellem

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013 Svendborg Kraftvarme A/S Virksomhedsplan for 202-203 Forord Nærværende dokument er den første virksomhedsplan for Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplanen er udarbejdet det af selskabets direktion og

Læs mere

Modernisering af affaldsforbrændingssektoren

Modernisering af affaldsforbrændingssektoren 16. januar 2014 Modernisering af affaldsforbrændingssektoren Indikation på værdier af de danske affaldsforbrændingsanlæg 1. Indledning I december 2010 fremlagde en tværministeriel embedsmandsgruppe rapporten

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Det fremtidige grundlag for affaldsforbrænding

Det fremtidige grundlag for affaldsforbrænding Det fremtidige grundlag for affaldsforbrænding i Hjørring 23-05-2011 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220 København K T: 88 70 70 83 F: 33 32 16 61 E-mail: info@eaea.dk Web:

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Vindtræf 2014 1. November 201, Risø Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Om Ea Energianalyse Konsulentfirma der rådgiver og forsker inden for energi- og

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

AFFALDPLUS E.T. J.NR. 13/10729 KLAGE FRA NÆSTVED VARME- VÆRK

AFFALDPLUS E.T. J.NR. 13/10729 KLAGE FRA NÆSTVED VARME- VÆRK Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 www.horten.dk Energitilsynet Att. Marianne Larsson Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Eigil Worm Dir +45 3334 4212 Mob +45 5234

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING FORNYELSE AF KAPACITET PROJEKTFORSLAG FOR NY OVNLINJE

FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING FORNYELSE AF KAPACITET PROJEKTFORSLAG FOR NY OVNLINJE FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING FORNYELSE AF KAPACITET PROJEKTFORSLAG FOR NY OVNLINJE Maj 2011 Revision Version 03b Dato 2011-05-24 Ref. 1057603 / NFL5-322-002-3 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København

Læs mere

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1. Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012

Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012 Udarbejdet af Ea Energianalyse for Energi- og olieforum 27-03-2014 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms

Læs mere

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker hermed for det fremsendte materiale vedr. ovennævnte bekendtgørelse.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker hermed for det fremsendte materiale vedr. ovennævnte bekendtgørelse. Miljøstyrelsen Dok.nr: 48758 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 17. januar 2011 HØRINGSSVAR JOURNALNUMMER MST 7759-00121 Miljøstyrelsen har med brev af 16. december 2010 anmodet om høringsparternes kommentarer

Læs mere

Energitilsynets Fjernvarmestatistik

Energitilsynets Fjernvarmestatistik Energitilsynet Energitilsynets Fjernvarmestatistik Udarbejdet af Sekretariatet for Energitilsynets Center for Varme 2014 Indhold Introduktion til Energitilsynets fjernvarmestatistik... 3 Fjernvarmesektoren

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

forbrænding af affald

forbrænding af affald Kommunernes fremtidige rolle vedrørende forbrænding af affald Analyse af konsekvenser for kommuner og kommunale anlæg ved konkurrenceudsættelse, herunder pligt til udbud af husholdningsaffald Kommunernes

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09. 27. maj 2014 1825 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Birthe Andersen

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Fjernvarmeprojekt for Baunebjergskolen, Humlebæk

Fjernvarmeprojekt for Baunebjergskolen, Humlebæk FORELØBIG Fjernvarmeprojekt for Baunebjergskolen, Humlebæk August 2010 Udgivelsesdato Projekt : : 5.august 2010 30.5159.52 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt : : : Thomas Capral Henriksen og Bruno Schädler

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså

Læs mere

Frederikshavn Forsyning A/S. Orientering fra direktionen 29. oktober 2013

Frederikshavn Forsyning A/S. Orientering fra direktionen 29. oktober 2013 Frederikshavn Forsyning A/S 1. Lederudvikling Direktion og chefgruppe gennemgår i første halvår af 2014 et lederudviklingsforløb ved Mercuri Urval. Forløbet afvikles som individuelle timer/enkeltdage ved

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby.

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby. Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi BILAG 4 Marginal selskabsøkonomi Selskabsøkonomi For at kunne vurdere den økonomiske konsekvens af anlægsbudgettet er der udarbejdet en selskabsøkonomisk marginal betragtning for Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Læs mere

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET PROJEKTFORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNE VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET UDGAVE 24. APRIL 2015 Oprindeligt projekt indsendt 10. marts 2015 Indledning... 2 Indstilling...

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

Frederikshavn Forsyning. Orientering fra direktionen 28. februar 2012

Frederikshavn Forsyning. Orientering fra direktionen 28. februar 2012 Frederikshavn Forsyning A/S 1. Afskrivninger i 2011 i FAS Efter gældende retningslinjer for restanceinddrivelse, afskrivninger mv. vil Betalingskontoret, når det skønnes, at et krav er uerholdeligt, afskrive

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

Debatoplæg. Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk

Debatoplæg. Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk Debatoplæg Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk 1 INDHOLD INDLEDNING 2 HVAD GÅR PROJEKTET UD PÅ? 4 MILJØPÅVIRKNINGER 5 ÆNDRING AF PLANGRUNDLAGET 7 MYNDIGHEDSBEHANDLING 8 Vattenfall

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Må man tjene penge på (affalds)varme?

Må man tjene penge på (affalds)varme? Må man tjene penge på (affalds)varme? Advokat Klavs V. Gravesen 7. marts 2011 Regler, der hindrer overskud på varmeforsyning 1. Miljøretligt hvile-i-sig-selv-princip, jf. miljøbeskyttelseslovens 48 om

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Nyhedsbrev Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarme Maj 2015 Tak for sidst

Nyhedsbrev Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarme Maj 2015 Tak for sidst Nyhedsbrev Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarme Maj 2015 Tak for sidst Bestyrelsen vil gerne starte med at takke for det store fremmøde til vores informationsmøde i Hørning. Hvor der var plads til alle, næsten

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Kunde AffaldPlus. Dokumenttype Projektforslag. Dato Juli 2013 AFFALDPLUS PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING

Kunde AffaldPlus. Dokumenttype Projektforslag. Dato Juli 2013 AFFALDPLUS PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING Kunde AffaldPlus Dokumenttype Projektforslag Dato Juli 2013 AFFALDPLUS PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING AFFALDPLUS PROJEKTFORSLAG FOR RØGGASKONDENSERING Revision 1 Dato 17. juli 2013 Udarbejdet af

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a.

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

Klage over Energitilsynets udmelding af prislofter af 28. september 2006

Klage over Energitilsynets udmelding af prislofter af 28. september 2006 Varmetransmissionsselskabet I/S c/o Struer Forsyning Jyllandsgade 1 Postboks 96 7600 Struer Holstebro-Struer Klage over Energitilsynets udmelding af prislofter af 28. september 2006 Energiklagenævnet har

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8.

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8. Skatteudvalget 2010-11 L 80 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V INDSTILLING Til Århus Byråd Den 18. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 1553 Jour. nr.: 00.01A00, ÅKV/2004/01189

Læs mere