Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport"

Transkript

1 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport

2 2 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport,

3 Udarbejdet for Dansk Affaldsforening af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th København K T: F: Web: 3 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport,

4 Indhold 1 Konklusion Formål og metode Datagrundlag Affaldsværker Affaldsfremskrivning Mulighed for import Datagrundlag for eksisterende værker Reference og importscenarier Resulterende kapacitetsbalance frem mod Udbudskurve for affaldsimport Behandlingsomkostninger Beregningsresultater Økonomi Referencer Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport,

5 1 Konklusion Formålet med denne rapport er at belyse økonomien for samfundet ved at ledig kapacitet på eksisterende affaldsforbrændingsanlæg i Danmark i perioden frem til 2020 anvendes til forbrænding af importeret affald. I analysen sammenlignes importscenarier med scenarier, hvor der ikke kan importeres affald. Når der ikke importeres affald, forudsættes det, at ledig affaldskapacitet enten lukkes, anvendes til forbrænding af træflis eller anvendes med reduceret benyttelsestid. I beregningerne tages udgangspunkt i, at der fra 2014 er godt ton/år ledig forbrændingskapacitet i Danmark, såfremt der ikke importeres affald. Baseret på tilgængelige data, er de faste omkostninger på nogle anlæg dog så høje, at importprisen (modtagegebyr) skal være endog meget høj, for at import er samfundsøkonomisk interessant. På andre anlæg er import samfundsøkonomisk interessant selv ved negativt modtagegebyr. Ved modtagegebyrer på 200 kr./ton til 250 kr./ton an dansk havn 1, er den årlige økonomiske gevinst for samfundet beregnet til ca. 200 mio. kr./år i 2014, faldende til ca. 100 mio. kr./år i Nutidsværdien i 2014 er godt 1,1 mia kr ved en samfundsøkonomisk rente på 4% p.a.. Såfremt der indregnes forvridningstab, vil nutidsværdien sandsynligvis øges. Tilgængelig forbrændingskapacitet samt mængden af indenlandsk forbrændingsegnet affald har stor betydning for resultatet. Der har i projektet været nogen drøftelse af, hvilke statistik- og fremskrivningsdata data det er mest korrekt at anvende. Det er valgt at tage udgangspunkt i forbrændingsanlæggenes grønne regnskaber for 2012, samt en antagelse om at tons af den forbrændte mængde det år var import. Endvidere antages det, at affaldsmængderne til forbrænding fra indenlandske kilder er faldende frem mod Da der betales for at nyttiggøre energien i affaldet er importprisen negativ; Positivt modtagegebyr = negativ affaldspris. 5 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport,

6 2 Formål og metode Formålet med denne rapport er at belyse økonomien for samfundet, ved at ledig kapacitet på eksisterende affaldsforbrændingsanlæg i Danmark anvendes til forbrænding af importeret affald. I analysen sammenlignes importscenarier med scenarier, hvor der ikke kan importeres affald. Når der ikke importeres affald, vil ledig affaldskapacitet enten lukkes, blive anvendt til forbrænding af træflis eller blive anvendt med reduceret benyttelsestid. Forudsætninger og metode tager udgangspunkt i projektet To scenarier for tilpasning af affaldsforbrændingskapaciteten i Danmark (Ea Energianalyse, 2014) udført for Dansk Affaldsforening. Dog er fremskrivningen af indenlandske affaldsmængder til forbrænding revurderet, hvilket beskrives efterfølgende. Analyserne er udført med el- og fjernvarmemodellen Balmorel. Modelværktøjet optimerer forbrændingskapaciteten under hensyn til transportomkostninger og omkostningerne til alternativ varmeforsyning i de enkelte byer. Modellen søger den løsning, hvor de samlede omkostninger til at forsyne modelområdet med el- og varme er lavest. Analysen er gennemført som en samfundsøkonomisk optimering uden afgifter og tilskud 2. Der analyseres for perioden frem til 2020, under forskellige antagelser om importpris 3 for affald i udvalgte danske havne. 2 Forvridningstab er ikke inkluderet i den samfundsøkonomiske beregning. 6 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport,

7 3 Datagrundlag 3.1 Affaldsværker Analysen omhandler alle dedikerede affaldsforbrændingsanlæg, ekskl. anlæg, der behandler farligt affald og slamforbrændingsanlæg. Endvidere indgår industrielle aftagere af affald, fx Aalborg Portland ikke i analysen. I alt omfattes 26 affaldsværker, som i 2013 havde en samlet indfyret kapacitet på 468 ton/time. Ved 8000 fuldlasttimer per år svarer det til en behandlingskapacitet på 3,74 mio. ton årligt. 3.2 Affaldsfremskrivning Grundlaget for de indenlandske affaldsmængder i projektet To scenarier for tilpasning af affaldsforbrændingskapaciteten i Danmark var affaldsdata udarbejdet i forbindelse med regeringens ressourcestrategi fremlagt i efteråret I nedenstående tabel 1, ses en sammenligning af data fra forskellige kilder Mio. tons Afvigelse fra res. strategi Mio. tons Ressourcestrategi 3,47 3,54 ADS (ISAGs efterfølger)* 3,55 2,2% Afvigelse fra res. strategi Grønne regnskaber 3,33-3,8% 3,28-7,4% Energistatistik * 3,67 5,6% 3,57 0,9% Tabel 1. Afvigelser mellem statistikker 2011 og 2012 *Energistyrelsens Energistatistik opgiver affald i energienheder, som her er omregnet til tons. Statistikken indeholder også to slamforbrændingsanlæg og to anlæg til forbrænding af farligt affald, som ikke indgår i denne analyse. Det ses i tabellen, at der er betydelig forskel mellem de forskellige kilder. Import af affald Det er oplyst, at der i 2012 foregik en vis import af affald til forbrændingsanlæggene. Niveauet for denne affaldsimport er vurderet af forskellige kilder: Ifølge Miljøstyrelsen var der ca tons importeret affald i 2011 hvoraf ca. halvdelen var farligt affald. Ifølge BEATE var der ca tons importeret affald i Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport,

8 Ifølge rundspørge udført af avisen Ingeniøren var der i 2012 ca tons importeret affald (ekskl. farligt affald) De grønne regnskaber indeholder værkernes samlede forbrændte affaldsmængder, og der skelnes derfor ikke mellem indenlandsk og udenlandsk produceret affald. Nedskrives mængderne fra de grønne regnskaber med importerede mængder baseret på artiklerne i Ingeniøren, bliver forskellen mellem de grønne regnskaber og de øvrige kilder vist i tabel 1 endnu større. Valgt fremskrivning Vi har i denne analyse valgt at basere vurderingen af indenlandske affaldsmængder til forbrænding på de grønne regnskaber for 2012 fratrukket tons baseret på Ingeniørens rundspørge. Endvidere har vi valgt at fremskrive affaldsmængderne ved at parallelforskyde det tidligere beregnede udviklingsforløb baseret på ressourcestrategien (se Figur 1). Ved at opdatere 2012 data med grønne regnskaber fratrukket de tons, fås et niveau der er ca tons lavere end tidligere anvendt i projektet To scenarier for tilpasning af affaldsforbrændingskapaciteten i Danmark. Figur 1. Fremskrivning af affaldsmængderne i 1000 tons. Den blå kurve viser tidligere anvendt fremskrivning i projektet To scenarier for tilpasning af affaldsforbrændingskapaciteten i Danmark baseret på tolkning af ressourcestrategien. Den grønne kurve viser mængderne, der anvendes i denne rapport. 8 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport,

9 3.3 Mulighed for import Affald kan i modellen transporteres rundt i landet via et transportnetværk. Affald produceres i modellen i kommunernes geometriske midtpunkt, og fordeler sig derefter via transportnetværket til de forskellige forbrændingsanlæg. Transportomkostninger Fastsættelsen af transportomkostningerne er baseret på data fra den tværministerielle rapport Forbrænding af affald udgivet i Transportomkostningen for husholdningsaffald er her opgjort til 1,5 kr./ton/km og for erhvervsaffald 1 kr./ton/km. Derudover ligger der specifikke takster på broovergange og sejlruter. I denne analyse er der indlagt mulighed for import af affald introduceret gennem udvalgte danske havne samt ved grænsen til Tyskland og Sverige. Det er et grundlæggende krav, at hele den indenlandske mængde af forbrændingsegnet affald behandles. Affaldsimporten sker derfor kun i det omfang, der 1) er ledig kapacitet på affaldsværkerne og 2) det giver økonomisk overskud. Det importerede affald transporteres igennem transportnetværket til samme transportomkostning pr ton som for indenlandsk erhvervsaffald, dvs. 1 kr./ton/km. Havne, hvor der i modellen tillades import, fremgår af nedenstående tabel. 9 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport,

10 Havne med import Esbjerg Frederikshavn Grenaa Hirtshals (Hjørring) Helsingør (Hørsholm) Horsens København Køge Kolding Nykøbing Falster Odense Rønne Svendborg Sønderborg Thisted Aalborg Aarhus Tabel 2. Havne, hvor der i modellen kan tilføres import fra udlandet 3.4 Datagrundlag for eksisterende værker Økonomiske og tekniske data som input til Balmorel er baseret på BEATE-data for værkernes kapacitet og økonomiske data, mens tekniske data primært er baseret på Energistyrelsens energiproducenttælling. BEATE indeholder en opgørelse over værkernes samlede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Som et led i den tidligere analyse blev driftsomkostninger opdelt imellem faste og variable omkostninger. De variable omkostninger blev i den forbindelse fastsat for alle værker til 130 kr./ton, mens de faste omkostninger er beregnet som en residual i forhold til BEATE-opgørelsen. Forskelle i omkostninger ved affaldsforbrænding mellem de danske forbrændingsanlæg skyldes hermed især forskelle i faste omkostninger samt forskelle i værdien af den varme, som produceres. Værdien af varme beregnes af modellen som substitutionsværdien ved at fortrænge varme fra de lokale alternativer, der er til rådighed (ekskl. afgifter og tilskud). Hertil kommer forskelle mellem værkernes virkningsgrader m.m. 10 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport,

11 3.5 Reference og importscenarier Potentialet for affaldsimport vurderes ved at sammenholde importscenarier med referencescenariet. Referenceudviklingen for forbrændingskapacitet i Danmark tager udgangspunkt i det såkaldte licitationsscenarie fra rapporten To scenarier for tilpasning af affaldsforbrændingskapaciteten i Danmark (Ea Energianalyse, 2014). Importscenarier Importscenariet har den samme modelopbygning som referencescenarie, men tillader affaldsimport. Der er en vis usikkerhed om, til hvilken pris affald kan modtages an havn, og der derfor beregnet en række scenarier, hvor prisen pr importeret affald an havn varieres. Der er her medtaget importpriser på 0, 50, 100, 150,, op til 400 kr./ton. Lukning af kapacitet Både i referencen og i importscenarierne kan modelværktøjet, som et led i den økonomiske optimering vælge at lukke kapacitet fra 2016 og fremad. Der er dog indlagt et minimumskapacitetskrav, da modellen ellers vil vælge at skrotte kapacitet i referencen i 2016 og 2018, som er nødvendig for at håndtere indenlandske affaldsmængder i 2020 når ældre anlæg er udfaset. Minimumskapacitetskravet falder gradvist fra 3,45 mio. ton i 2016 til 3,2 mio. ton i 2018 og 3,0 mio. ton i Resulterende kapacitetsbalance frem mod 2025 Som nævnt, er der i dag installeret godt 3,7 mio. tons affaldsforbrændingskapacitet i Danmark, som fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem Vestdanmark og Østdanmark. Der er desuden truffet beslutning om investering i ca tons/år ny forbrændingskapacitet, som ventes at komme i drift inden for de kommende år 3-4 år. Det drejer sig om forbrændingskapacitet på Amagerværket og Nordforbrænding. Der i et vist omfang tale om erstatningskapacitet, hvorfor det nuværende kapacitetsniveau samlet set forventes opretholdt på omtrent samme niveau som i dag de kommende 5 år. Efter finanskrisen i 2008 har mængderne af forbrændingsegnet affald i Danmark udviklet sig væsentligt anderledes, end tidligere fremskrivninger har vist. Bl.a. derfor er der på nationalt plan ledig forbrændingskapacitet. Udviklingen af den eksisterende kapacitet samt en opdateret fremskrivning af forbrændingsegnet affald i Danmark kan ses i Figur Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport,

12 Figur 2. Udviklingen af eksisterende kapacitet i ton/år og fremskrivning af affaldsmængder (tons) Kapacitet er beregnet ved benyttelsestid på 8000 h/år. Den grønne kurve viser mængderne, der blev anvendt i projektet To scenarier for tilpasning af affaldsforbrændingskapaciteten i Danmark. Med den anvendte affaldsfremskrivning, vil der i en årrække være en betydelig ledig kapacitet på de danske anlæg. Modellen kan vælge at importere affald for at udnytte denne ledige kapacitet. Alternativet er at udnytte kapaciteten helt eller delvist til afbrænding af træflis, eller at lukke ovnlinjer for at spare de faste omkostninger. 12 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport,

13 4 Udbudskurve for affaldsimport 4.1 Behandlingsomkostninger Behandlingsomkostningen afhænger af driftsomkostninger, omkostninger til øvrige brændsler samt af el- og varmeindtægter på de enkelte værker. De variable driftsomkostninger er som tidligere nævnt fastlagt til 130 kr./ton, hvorfor variationer mellem værker primært skyldes forskelle i faste driftsomkostninger baseret på BEATE data, samt forskelle i el- og varmeindtægter. Beregningen er illustreret nedenfor. Regnestykke + Variable D&V + Faste D&V* + CO2-omkostning + Brændselsomkostning + Afgifter - Varmeindtægt - Elindtægt = Behandlingsomkostning Tabel 3. Illustration af beregning af den kortsigtede behandlingsomkostning. På meget kort sigt indregnes ikke faste D&V. Her regnes samfundsøkonomi, så afgifter medregnes ikke. Til illustration af potentialet for affaldsimport er der i Figur 3 vist en udbudskurve for affaldsbehandling i år Da modelværktøjet har fået forbud mod at lukke forbrændingsanlæg i 2014, er den relevante udbudskurve den blå kurve, hvor faste omkostninger ikke indregnes. I årene herefter kan modellen, som alternativ til affaldsimport, gradvist vælge at lukke anlæg. I disse år er den relevante udbudskurve derfor den blå kurve op til minimumskapacitetskravet og herefter den røde kurve. 13 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport,

14 Figur 3. Udbudskurve for affaldsbehandling i 2014 vist med og uden faste omkostninger for referencescenariet. Potentialet for import er på grafen i området til højre for den lodrette sorte linje, som markerer de indenlandske mængder. (Den stiplede linje viser indenlandske mængder baseret på ressurcestrategi-data). Den økonomiske gevinst ved affaldsimport vil derfor nogenlunde at svare til arealet mellem den relevante udbudskurve (den blå kurve i dette tilfælde), den relevante sorte linje samt det relevante modtagegebyr, som er vist ved det skraverede område. Det skraverede område på figuren udgør ved et modtagegebyr på f.eks 300 kr/ton, en samlet gevinst på 330 mio. kr. De faktiske modelberegninger der gennemgås efterfølgende viser en lavere gevinst end Figur 3 viser. Det skyldes især at modelberegningerne også indeholder transportomkostninger samt tager hensyn til dybden i varmemarkederne. Med dybden menes, at substitutionsprisen for affaldsvarme falder efterhånden som varmeproduktionen på forbrændingsanlæggene øges, bl.a. fordi værkerne får mere drift om sommeren og fordi substitutionsprisen nogen steder er faldende ved øget leverance fra affaldsforbrænding. Fra 2016, hvor modellen kan lukke kapacitet reduceres potentialet. Indtil minimumskravet nås vil arealet være fra den blå kurve, mens det efterfølgende kun er arealet fra den røde kurve, fordi de faste omkostninger i referencescenariet kan spares som alternativ til import. 14 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport,

15 5 Beregningsresultater Modelberegningen viser, at der er god økonomi i at importere affald til forbrænding på de danske kraftvarmeværker i alle de analyserede år, og for alle de analyserede importpriser. Beregningsresultater ses i Figur 4. Figur 4. Importeret affald i årene 2014, 2016, 2018, 2020 ved en importpris på hhv. 0, 100, 200, kr./ton samt overkapaciteten vist som den samlede eksogen kapacitet for de enkelte år Selv ved den laveste behandlingspris på 50 kr./ton vil det kunne betale sig at importere mere end tons affald årligt i perioden 2014 til 2018 og knap tons i Endvidere bagvedliggende beregninger viser, at det for nogle anlæg kan betale sig at afbrænde træflis fremfor at lukke anlæggene, såfremt affaldsimport ikke er en mulighed. For disse anlæg vil modellen importere affald helt ned til et modtagegebyr svarende til flisprisen (negativt modtagegebyr), dog under hensyntagen til affaldets CO 2-indhold. Modellen er altså villig til at betale helt op til ca. 400 kr./ton affald an dansk havn for begrænsede mængder. I figuren er der endvidere vist den maksimale kapacitet til import, såfremt modellen ikke lukker affaldskapacitet overhovedet. Grunden til, at modellen ikke udnytter den maksimale kapacitet i 2016, 2018 og 2020, selv ved en importpris på 350 kr./ton, er at enkelte anlæg, har så høje faste drifts- og 15 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport,

16 vedligeholdelsesomkostninger, at det bedre kan betale sig at lukke dem, når det bliver en mulighed fra Økonomi Værdien af affaldsimport er for hver importpris vist i Figur 5. Værdien er beregnet i forhold til referencen, hvor import ikke er en mulighed. Det skal igen understreges, at skatter, afgifter og tilskud ikke indgår i beregningen. Værdien kan derfor tolkes som en potentiel samfundsøkonomisk gevinst ved affaldsimport. Gevinsten ligger i alle år med undtagelse af 2020 mellem 200 og 250 mio. kr. for en importpris på 250 kr./ton. Figur 5. Samlet samfundsøkonomisk gevinst i mio. kr. fra fordelt på importpriserne 50, 150, 250, 350 kr./ton. Gevinsten er målt som forskellen på nettoomkostninger for hele el- og varmsektoren mellem importscenariet og referencescenariet Gevinsten er meget afhængig af den fremskrevne ledige kapacitet. Det er væsentligt at bemærke, at den tilgængelige affaldskapacitet er forskellig i de forskellige prisscenarier, da modellen begynder at lukke de dyreste ovnlinjer fra 2016, når den forventede importpris er lav. 16 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport,

17 DKK/ton DKK/ton DKK/ton DKK/ton Nutidsværdi, mio kr Tabel 4. Nutidsværdi i 2014 af affaldsimport for årene 2014 til 2020 ved modtagegebyr an dansk havn på 150 DKK/ton 350 DKK/ton. Excl. forvridningstab. Såfremt der indregnes forvridningstab, vil den samfundsøkonomiske gevinst sandsynligvis stige. Dette skyldes at varmeproduktion fra importeret affald pålægges afgifter, mens det fortrængte brændsel ofte er biomasse, hvilket pålægges betydeligt færre afgifter. Samtidig modtager elproduktion baseret på biomasse tilskud. I Figur 6 ses den økonomiske gevinst pr ton importeret affald. Som det fremgår er gevinsten (naturligvis) som hovedregel stigende for en stigende affaldspris, og svarer ca. til importprisen kr. Der er dog variationer, hvilket bl.a. skyldes at affaldskapaciteten afhænger af importprisen, at udnyttelsen af anlæggene er forskellig samt endelig at modelværktøjet optimerer på et meget stort modelområde, hvor der ved små variationer kan optræde unøjagtigheder. Figur 6. Samfundsøkonomisk gevinst pr. importeret ton affald fordelt på importpriserne 50, 150, 250 og 350 kr./ton 17 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport,

18 6 Referencer To scenarier for tilpasning af affaldsforbrændingskapaciteten i Danmark, Ea Energianalyse 2014 Energistatistik diverse år. Grønne regnskaber for affaldsforbrændingsanlæg Artikler i Ingeniøren Danmark uden affald Ressourcestrategi Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport,

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere

Læs mere

To scenarier for tilpasning af affaldsforbrændingskapaciteten i Danmark

To scenarier for tilpasning af affaldsforbrændingskapaciteten i Danmark To scenarier for tilpasning af affaldsforbrændingskapaciteten i Danmark 26. marts 2014 Udarbejdet for: Dansk Affaldsforening, Dansk Fjernvarme og KL Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal

Læs mere

Gennemgang af notat om effektivisering udarbejdet af Dansk Affaldsforening

Gennemgang af notat om effektivisering udarbejdet af Dansk Affaldsforening Gennemgang af notat om effektivisering udarbejdet af Dansk Affaldsforening 2. juli 2015 PwC har efter aftale med Dansk affaldsforening, g gennemgået notatet Effektivisering Hvordan sektoren realiserer

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Samfundsøkonomiske beregninger

Samfundsøkonomiske beregninger GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af

Læs mere

Tillæg til Varmeplan TVIS

Tillæg til Varmeplan TVIS Tillæg til Varmeplan TVIS Forudsætninger for projektforslag Januar 2015 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune 2 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

FUSION TRANSPORTANALYSE AF FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD. Opdateret august Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding

FUSION TRANSPORTANALYSE AF FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD. Opdateret august Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Intended for I/S, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Document type Delrapport 2 Date Oktober 2008 Opdateret august 2012 FUSION TRANSPORTANALYSE AF FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD FUSION TRANSPORTANALYSE AF

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Samfundsøkonomisk konsekvens af ændrede afgifter på naturgas. Afgiftsanalyse, sammenfatning

Samfundsøkonomisk konsekvens af ændrede afgifter på naturgas. Afgiftsanalyse, sammenfatning Samfundsøkonomisk konsekvens af ændrede afgifter på naturgas Afgiftsanalyse, sammenfatning 24- 2 Samfundsøkonomisk konsekvens af ændrede afgifter på naturgas, Afgiftsanalyse, sammenfatning - 24- Udarbejdet

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Prislofter for affaldsforbrændingsanlæg gældende for 2015

Prislofter for affaldsforbrændingsanlæg gældende for 2015 Affaldsforbrændingsanlæggene, jf. bilag 1 Dansk Affaldsforening Dansk Fjernvarme Dansk Energi 15. oktober 2014 Sag 14/05870 / TBHO Prislofter for affaldsforbrændingsanlæg gældende for 2015 I medfør af

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding Rapporten er udarbejdet af affald danmark, RenoSam, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks

Læs mere

Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer

Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer Regionalt forum, VPH3, 5. september 2013 Jesper Werling, Ea Energianalyse Indhold Analysens formål Udvikling i de overordnede rammer og modelværktøj

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres?

til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres? DEBATOPLÆG Frit erhvervsaffald til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres? Europas mest effektive affaldsbehandling RenoSam har dokumenteret, at

Læs mere

L90/TAS. Analyse af potentialet for en fusion af L90 og TAS (fase 1) V Vestforbrændning. December 2013. Granvej. ApS

L90/TAS. Analyse af potentialet for en fusion af L90 og TAS (fase 1) V Vestforbrændning. December 2013. Granvej. ApS L90/TAS V Vestforbrændning Analyse af potentialet for en fusion af L90 og TAS (fase 1) D December 2013 ApS Granvej side 2/11 1. Sammenfatning 1.1 Fremgangsmåde Som grundlag for at vurdere mulighederne

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Analyse af samspil til energisystemet

Analyse af samspil til energisystemet Analyse af samspil til energisystemet Konference for demoprojekter om varmepumper Dansk Fjernvarme, Kolding, 21. januar 2016 Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse 2 Vestdanmark 2015 Energiforbrug til opvarmning

Læs mere

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1 Formålet med samfundsøkonomiske analyser

Læs mere

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Embedsmandsrapporten og Klimaet v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Ny affaldsreform Fase 2: Markedsudsættelse af forbrændingsegnet

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale

Læs mere

Tillæg til. Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk

Tillæg til. Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk Tillæg til Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade

Læs mere

Afskaf affaldsafgiften

Afskaf affaldsafgiften Afskaf affaldsafgiften Jacob H. Simonsen 1 Hvorfor er problemstillingen afgørende Pr. 12. december 2010 kan det forbrændingsegnede erhvervsaffald bevæge sig frit i EU Affaldsproducenten har et retskrav

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 17. januar 2012, kl. 9.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 17. januar 2012, kl. 9. 17. januar 2012 1600 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 17. januar 2012, kl. 9.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Ingen

Læs mere

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Thomas Astrup Formål med vejledningen At opstille de nødvendige grunddata for CO2- opgørelser At fastlægge rammebetingelser, forudsætninger, osv.

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

Reno Djurs tilvejebringelse af forbrændingskapacitet

Reno Djurs tilvejebringelse af forbrændingskapacitet Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 15. april 2015 Reno Djurs tilvejebringelse af forbrændingskapacitet 1. Formål og indhold i Formålet med notatet er at belyse en række aspekter i forholdet mellem

Læs mere

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark Til Energinet.dk Markedets aktører Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark 1. Indledning Dette notat redegør for den bagvedliggende analyse

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger

Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger Som et element i værktøjet til bæredygtig byudvikling, der kan ses i sin helhed på www.realdaniaby.dk/værktøj til

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Data for L90 Affaldsforbrænding II

Data for L90 Affaldsforbrænding II Version 6. 17.06.11. Data for L90 Affaldsforbrænding II dato 20. juni 2011 sagsnr 07040004 reference /dj L90 fremsender hermed et notat med oplysninger om L90 Affaldsforbrænding II. Notatet er lavet på

Læs mere

ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING

ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ESBJERG KOMMUNE ÅRHUS MAJ 2011 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000

Læs mere

Bilag 9 Mulig samtænkning af affaldsforbrænding og fliskraftvarme inkl. Økonomiforvaltningens redegørelse

Bilag 9 Mulig samtænkning af affaldsforbrænding og fliskraftvarme inkl. Økonomiforvaltningens redegørelse Bilag 9 Mulig samtænkning af affaldsforbrænding og fliskraftvarme inkl. Økonomiforvaltningens redegørelse ) %* Til adm. direktør Hjalte Aaberg Teknik- og Miljøforvaltningen 24. september 2012 Vibeke Iversen

Læs mere

Aftale af 31. august 2012 mellem interessentkommunerne om affaldsforbrændingskapacitet og styrket genanvendelse i I/S Amagerforbrændings opland

Aftale af 31. august 2012 mellem interessentkommunerne om affaldsforbrændingskapacitet og styrket genanvendelse i I/S Amagerforbrændings opland Aftale af 31. august 2012 mellem interessentkommunerne om affaldsforbrændingskapacitet og styrket genanvendelse i I/S Amagerforbrændings opland Nærværende aftale indgås mellem ejerkommunerne (interessenterne)

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Scenarier for liberalisering af affaldsforbrænding i Danmark. Resultater og dokumentation Final November 2010

Scenarier for liberalisering af affaldsforbrænding i Danmark. Resultater og dokumentation Final November 2010 Scenarier for liberalisering af affaldsforbrænding i Danmark Resultater og dokumentation Final November 21 Indholdsfortegnelse 1 Overblik over modellen 3 2 Scenarier og følsomhedsanalyser 4 2.1 Scenarier

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200 Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt

Læs mere

Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser

Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser Thomas Astrup (DTU Miljø) Ole Dall (SDU) Henrik Wenzel (SDU) 1. oktober 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Væsentlige forudsætninger...

Læs mere

Bestyrelsesmøde i Svendborg Kraftvarme A/S mandag den 28. september 2015 kl

Bestyrelsesmøde i Svendborg Kraftvarme A/S mandag den 28. september 2015 kl Bestyrelsesmøde i Svendborg Kraftvarme A/S mandag den 28. september 2015 kl. 14.00 Mødested: Svendborg Kraftvarme, Kantinen, Bodøvej 15, 5700 Svendborg Deltagere: Bestyrelsesformand: Bestyrelsesnæstformand:

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

FUSION RESUMÉ OG SAMMENFATNING. Opdateret August 2012. Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Hovedrapport

FUSION RESUMÉ OG SAMMENFATNING. Opdateret August 2012. Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Hovedrapport Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Document type Hovedrapport Date Oktober 2008 Opdateret August 2012 FUSION RESUMÉ OG SAMMENFATNING FUSION RESUMÉ OG SAMMENFATNING Revision

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Til Digitaliseringsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Ref. 1270000438 Rambøll Hannemanns

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

NOTAT. Anlægssum for Amager Bakke-projektet Sammenligning med andre anlæg. 1. Resume

NOTAT. Anlægssum for Amager Bakke-projektet Sammenligning med andre anlæg. 1. Resume NOTAT Projekt Kunde AMF Nyt affaldsbehandlingscenter I/S Amagerforbrænding Til Fra Amagerforbrænding Rambøll Emne: Anlægssum for Amager Bakke-projektet Sammenligning med andre anlæg Dato 2012-08-02 1.

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Sagsnr Til Teknik- og Miljøudvalget. Dokumentnr Sagsbehandlere Susanne Lindeneg

Sagsnr Til Teknik- og Miljøudvalget. Dokumentnr Sagsbehandlere Susanne Lindeneg KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydækkende Strategier NOTAT 09-08-2016 Til Teknik- og Miljøudvalget Sagsnr. 2016-0066147 Dokumentnr. 2016-0066147-7 Sagsbehandlere Susanne Lindeneg

Læs mere

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013 Svendborg Kraftvarme A/S Virksomhedsplan for 202-203 Forord Nærværende dokument er den første virksomhedsplan for Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplanen er udarbejdet det af selskabets direktion og

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Forbrænding Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 126 Offentligt BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi BILAG 4 Marginal selskabsøkonomi Selskabsøkonomi For at kunne vurdere den økonomiske konsekvens af anlægsbudgettet er der udarbejdet en selskabsøkonomisk marginal betragtning for Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Læs mere

Effektivisering af affaldssektoren. Ved Niels Bukholt, Funktionsleder, Miljøstyrelsen

Effektivisering af affaldssektoren. Ved Niels Bukholt, Funktionsleder, Miljøstyrelsen ndsættelse, på billedet det bagerst. Effektivisering af affaldssektoren Ved Niels Bukholt, Funktionsleder, Miljøstyrelsen Oversigt Baggrund Aktuel arbejdsgruppe Fremtidige rammer Dansk Fjernvarme - erfagruppe

Læs mere

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag 01-09-2010 Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag Klimakommissionen bad den 17. august 2010 Ea Energianalyse om at gennemføre en hurtig vurdering af gældende regler for direkte og

Læs mere

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2015

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2015 Svendborg Kraftvarme A/S Virksomhedsplan for 205 Forord Virksomhedsplanen for 205 er udarbejdet af selskabets direktion og redegør for initiativer, som der skal arbejdes med/iværksættes i løbet af 205

Læs mere

Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark

Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark Til Energinet.dk Markedets aktører Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark 1. Indledning Dette notat beskriver kort den forventede udvikling i vindkapaciteten på land i Danmark samt de

Læs mere

PRISLOFT EKSKL. AFGIFTSÆNDRINGER På baggrund af de indkomne anmeldelser er prisloftet ekskl. afgiftsændringer beregnet til 89,3 kr./gj.

PRISLOFT EKSKL. AFGIFTSÆNDRINGER På baggrund af de indkomne anmeldelser er prisloftet ekskl. afgiftsændringer beregnet til 89,3 kr./gj. UDMELDING AF VARMTVANDSPRISLOFT FOR AFFALDSFOR- BRÆNDINGSANLÆG 15. oktober 2015 Varme 15/08156 TBHO I medfør af 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1213 af 17. december 2012 om fastsættelse af prislofter og

Læs mere

Projektforslag for udskiftning af den eksisterende træpillekedel med en ny træfliskedel

Projektforslag for udskiftning af den eksisterende træpillekedel med en ny træfliskedel Projektforslag for udskiftning af den eksisterende træpillekedel med en ny træfliskedel Maj 2011 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Projektets baggrund 3 1.2 Rapportens formål 3 1.3 Afgrænsning

Læs mere

Omstilling til CO2-neutral fjernvarme. Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012

Omstilling til CO2-neutral fjernvarme. Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012 Omstilling til CO2-neutral fjernvarme Varmeplan Hovedstaden 1+2 Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012 Varmeplan Hovedstaden 1+2 Et samarbejde mellem KE, CTR og VEKS Forsyning

Læs mere

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1. Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere