Energipolitisk perspektivredegørelse NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energipolitisk perspektivredegørelse NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE"

Transkript

1 NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Energipolitisk perspektivredegørelse November 2009

2

3 Forord Jeg er som nyt Medlem af Naalakkersuisut for energiområdet fokuseret på at fortsætte vores lands udvikling på energiområdet. Jeg ser flere fordele ved, at vi fortsætter vores omlægning af energiproduktion fra olie til vedvarende energi. Den vigtigste fordel er, at vi mindsker vores import af fossile brændstoffer. Derved øger vi vores forsyningssikkerhed, styrker betalingsbalancen og mindsker CO 2 -udledningen. Siden starten af 1990 erne har vi bygget vandkraftværker. Det har resulteret i, at over 40 procent af Nukissiorfiits samlede el-produktion i dag dækkes ind via vandkraft. Det er en udvikling, der fortsætter med opførelsen af vandkraftværker. Hvis vi skal sikre udbredelsen af vandkraft, kræver det, at vi i de kommende år forsat investerer i forundersøgelser af vandkraftpotentialer. Derudover skal vi have afgjort mulighederne for et sammenhængende forsyningsnet, blandt andet for at optimere fremtidige investeringer i vandkraftanlæg. Jeg har også stort fokus på, at vi skal spare på energien. Når vi sparer på energien, bruger vi også færre mængder olie. Nukissiorfiit har allerede kørt en større energisparekampagne i 2008 og i første kvartal af For at sikre kontinuiteten på området bliver der planlagt at køre endnu en i Naalakkersuisut er i gang med at implementere energiregnskaber i udvalgte organisationer. Målet er, at energiregnskaber i nær fremtid implementeres i alle offentlige organisationer. Jeg er i gang med at få lovgivningen på energiområdet gjort tidssvarende, så lovene imødekommer de krav og behov, der er fra samfundet. Helt konkret præsenterer jeg på EM09 forslag om Lov om udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi, der skal sikre, at rammerne for udnyttelse af vores store vandkraftpotentitaler til energiintensiv industri bliver fastsat. Naalakkersuisut håber med redegørelsen, at læseren får indblik i de sidste par års udvikling på energiområdet samt Naalakkersuisuts fremtidige målsætninger på energiområdet. God læselyst, Jens B. Frederiksen, Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur & Trafik, November, 2009

4

5 1. SAMMENFATNING OVERORDNEDE ENERGIPOLITISKE UDFORDRINGER OG MÅL FORSYNINGSSIKKERHEDEN OLIE TARIFFER OG ØKONOMISKE PERSPEKTIVER OPSAMLING ENERGIEFFEKTIVITET OG ENERGIBESPARELSER ENERGISTATISTIK ENERGIFORSYNINGEN NU OG I FREMTIDEN ENERGIBESPARENDE TILTAG SAMARBEJDSPROJEKTER INDENFOR ENERGIOMRÅDET OPSAMLING VANDKRAFT VANDKRAFT SOM STRATEGISK RESSOURCE BYGGERI AF STORE BYNÆRE VANDKRAFTVÆRKER OPSAMLING ANDRE VEDVARENDE ENERGIKILDER PROJEKTER MED VEDVARENDE ENERGI FINANSIERING AF PROJEKTER MED VEDVARENDE ENERGI OPSAMLING LOVGIVNING OPSAMLING... 30

6

7 1. Sammenfatning Energiforbruget nu som i fremtiden tyder på at blive stærkt præget af olieprisernes udvikling. Der findes derfor et kraftigt incitament til at satse stort på vedvarende energikilder, primært vandkraft. Dette incitament skal blandt andet ses i lyset af samfundsøkonomien, ønsket om oliefortrængning og sikring af forsyningssikkerheden. For nogle lokaliteters vedkommende er det rentabelt at anlægge vandkraftværker til energiproduktion, eksempelvis i Sisimiut og Ilulissat, og dermed afskaffe traditionelle dieselværker. Set ud fra en samfundsmæssig og samfundsøkonomisk vinkel tyder det på, at der er sund fornuft i at anvende så stor en andel af vedvarende energi som muligt. Det kan medvirke til at skabe et grundlag for en selvbåren økonomi baseret på ren energi, der er uafhængig af udsving på oliepriserne på verdensmarkedet. I forlængelse heraf skal der også fortsat være fokus på energieffektivitet for at udnytte ressourcerne bedst muligt. Visionen på energiområdet er, at fremtidens energi- og forsyningspolitik skal imødese såvel forsyningsspørgsmålet som klimaproblematikken og erhvervsudviklingen, hvilket er beskrevet i Strategi- og handlingsplanen , som blev fremlagt på EM07. Visionen understøttes af fire delstrategier, der omhandler henholdsvis sammenhængende energiforsyning, energibesparelser og energieffektivisering, omlægning til vedvarende energi samt reorganisering af energiforsyningen. Sammenhængende net Et sammenhængende forsyningsnet kan skabe bedre udnyttelse af vore vandkraftpotentialer, hvilket på sigt vil give besparelser på anlægsinvesteringer og minimere driftsomkostningerne. En omlægning fra ø-drift til netværksdrift kan teknisk muligt realiseres på dele af vestkysten med et søkabel og/ eller en landfast forbindelse. Analysearbejdet omkring den økonomiske rentabilitet ved at skabe en sammenhængende forsyningsstruktur pågår i 2009, og forventes afsluttet i Energibesparelser Set i lyset af et samfundsøkonomisk perspektiv er den billigste forsyning at foretrække. I den anledning blev Ensprisreformen implementeret i 2005, som et bud på den fremtidige prisstruktur. 5

8 Ensprisreformen skulle sikre større gennemsigtighed og fokus på omkostningerne, og derved sikre den bedste ressourceudnyttelse. En ny tarifstruktur forventes at være gældende fra Energistatistikken udkom i efteråret 2008 og er en kortlægning af landets energiforbrug. Den skal være med til at målrette indsatsen indenfor energibesparelser og energieffektivitet i tråd med implementering af energiregnskaber og energiledelse i den offentlige og private sektor. Energistatistikken vil løbende blive videreudviklet og udkomme én gang årligt. Energiregnskaber 1 implementeres i udvalgte organisationer 2 for at gøre organisationerne og deres medarbejdere opmærksomme på energiforbrug og energieffektivisering. Omlægning til vedvarende energi Der arbejdes vedholdende på omlægning til vedvarende energi, primært på vandkraftområdet, via kontinuerlige vandkraftforundersøgelser og støtte til forskning og udvikling i vedvarende energiteknologier. Reorganisation En reorganisering af energiområdet har tidligere været på tale i form af en eventuel omdannelse af Nukissiorfiit til A/S, hvilket Naalakkersuisut ikke på nuværende tidspunkt finder hensigtsmæssigt. Vision på energiområdet Naalakkersuisuts vision er at arbejde hen imod selvforsyning af energi med brug af vedvarende energi, hvorved vi også arbejder hen imod en selvbåren økonomi. Vandkraft er her en strategisk ressource i forhold til at tiltrække industri og er samfundsøkonomisk set rentabelt. Løsningen på de langsigtede udfordringer kræver, at vi satser på kontinuerlig og større grad af vandkraft forundersøgelser, forskning og udvikling af energieffektive og klimavenlige teknologier. Teknologier som kan reducere energiforbruget og effektivisere energiproduktionen. 1 Inatsisartut vedtog ved FM 2006/42 og 58, at der skulle arbejdes for en implementering af grønne regnskaber, også omtalt som Aputsiaq regnskaber. Der vil fremover bruges betegnelsen energiregnskaber. En betegnelse der er fundet mere passende for regnskaber, der inkluderer målt forbrug af el, vand og varme. 2 Nukissiorfiit, KNI, Mittarfeqarfit og Selvstyret 6

9 Nordisk samarbejde Vidensudveksling er vigtig for at finde frem til de bedst mulige løsninger, teknisk som politisk. Der er god inspiration at hente hos vore nordatlantiske nabolande, hvad angår energispørgsmålet. I arbejdsgruppen for tyndt befolkede områder (TBO-gruppen) under Nordisk Ministerråd er der stort fokus på potentialer for vedvarende energi og stand-alone anlæg. Endvidere pågår der erfaringsudveksling omkring brug af vedvarende energikilder, energilagring og eldrevne køretøjer, samt energieffektivisering indenfor transport og fiskerisektoren. Lovgivning På lovgivningsområdet arbejdes der på en opdatering af det gældende lovgivningsgrundlag på energiforsyningsområdet. Der arbejdes på lovgivning vedrørende udnyttelse af vandkraft til produktion af energi samt en fremtidig lovgivning på energiområdet omkring egenproduktion. 7

10

11 2. Overordnede energipolitiske udfordringer og mål Naalakkersuisuts vision med Strategi- og handlingsplan er, at energiforsyningen skal ske ved høj forsyningssikkerhed og danne grundlag for erhvervsudvikling og en sund samfundsøkonomi gennem en øget udbredelse af vedvarende energi i respekt for både nærmiljøet og klodens klima (Strategi- og handlingsplan , 2007). Hver af de fire nedenfor nævnte delstrategier har indflydelse på tværs af energiområdet. Det kræver derfor en sammenhængende indsats indenfor de forskellige dele af energiområdet, hvis visionen skal blive til virkelighed. Strategi- og handlingsplan blev omdelt på EM07 og danner grundlag for arbejdet på energiområdet frem mod Den vil baseres på fire delstrategier. Disse delstrategier omhandler: 1. Sammenhængende energiforsyning 2. Udnyttelse af vedvarende energi 3. Energibesparelse og energieffektivisering 4. Reorganisering af energiområdet via en energipolitik, der er til gavn for samfundsøkonomien Et sammenhængende forsyningsnet vil kunne forbinde en række byer også på tværs af de nye kommunegrænser via et mellembys distributionsnet. Undersøgelser viser, at det vil være teknisk muligt at etablere et sådan net via en kombination af både sø- og landkabel. Analysearbejdet pågår for hvilke tekniske og økonomiske muligheder, der er for at skabe et sammenhængende transmissionsnet. Ligeledes skal der laves økonomiske analyser. Analysearbejdet hænger nøje sammen med en eventuel placering af vandkraftværker og transmissionsnet i forbindelse med Alcoa s opførsel af en aluminiumssmelter ved Maniitsoq, og dermed beslutningen om ejerskabsstrukturen for projektet. Analysearbejdet forventes færdigt i Vandkraft som strategisk ressource spiller rent forsyningsmæssigt en vigtig rolle i vor energiforsyning. Vandkraft vil gavne forsyningssikkerheden og er en kilde til at mindske vor CO 2- udledning. Endvidere er der et fokus på store vandkraftpotentialer, som kan tilbydes til international, energikrævende industri og dermed skabe grøn vækst. 9

12 I Sisimiut pågår anlægsarbejde for et nyt vandkraftværk, der er planlagt til at være klar til prøvedrift primo I Ilulissat er et vandkraftværk sat i udbud med planlagt byggestart i foråret Ved hvert nyt vandkraftværk, der opføres, sker der en forskydning i el- og varmeproduktionen til vedvarende energi. På nuværende tidspunkt kommer ca. 46 procent af Nukissiorfiit s samlede varmeproduktion fra vandkraft inklusive vandkraftværkerne i Qorlortorsuaq, Buksefjorden og Tasiilaq. Den resterende varmeafsætning kommer fra henholdsvis kommunale affaldsforbrændinger, private oliefyr og INI s egen varmeafsætning. Ca. 40 procent af Nukissiorfiit s samlede el-produktion kommer i dag fra vandkraft, hvis der kun ses på el til lys/kraft (Nukissiorfiit, 2008). Afsætning af varme fordelt på energikilder Afsætning af el fordelt på energikilder Kilde: Nukissiorfiit,

13 Energibesparelser og energieffektiviseringer er et vigtigt element for at reducere vor samlede CO 2 - udledning. Der er flere tiltag i gang på området, blandt andet kører Nukissiorfiit over en toårig periode energisparekampagner med borgerne som målgruppe. Udskiftning pågår af alle Nukissiorfiits målere til fjernaflæste individuelle energimålere i løbet af de næste tre til fire år. Forbrugerne kan hermed få indsigt i eget forbrug og modtage individuel afregning. Hvilket vil give mulighed for aflæsning på en detaljeringsgrad på produktion og forbrug, som kan måle sig med det bedste i verden. Et andet tiltag er energiregnskaber. Formålet er at se på reduktionsmuligheder på energiområdet for at effektivisere energiforbruget. Energiregnskaberne implementeres over den næste årrække i en to fase model. Første fase omhandler implementering i udvalgte organisationer 3 for at afgrænse problemstillinger og gøre sig erfaringer til anden fase. Anden fase går i gang i 2010 og vil være implementering af energiregnskaber i alle offentlige institutioner og organisationer. For at danne et overblik over tal for blandt andet energiforbrug og produktion, også indenfor vedvarende energi, udkom der ultimo november 2008 en energistatistik fra Grønlands Statistik. Tallene viser, at transportsektoren samt energiforbrug i boligmassen tegner sig for det største forbrug. Energistatistikken gør det muligt at følge energiforbruget løbende, og dermed synliggøre indsatsområder for energibesparelser. Derudover opgøres CO 2 -udledningen på forskellige kilder. Energistatistikken vil løbende videreudvikles og udkomme én gang årligt. På energiforsyningsområdet har et forslag for omdannelse af Nukissiorfiit til aktieselskab tidligere været fremlagt. En mulighed Naalakkersuisut ikke ser som værende hensigtsmæssig på nuværende tidspunkt. På lovgivningsområdet arbejdes der på at gøre Energiforsyningsforordningen fra 1997 tidssvarende således, at der er klare retningslinier for egenproduktion og afsætning af energi til Nukissiorfiit s net. 3 Nukissiorfiit, KNI, Mittarfeqarfit og Selvstyret 11

14 2.1 Forsyningssikkerheden Vi står overfor særlige infrastrukturelle forhold, hvilket medfører, at der fordelt over landet er 69 isolerede elnet. Det sætter store krav til forsyningssikkerheden. Derfor har alle byer deres egen sikkerhedsstrategi og egne back-up elværker. Elnettets størrelse dækker fra indbyggere og varierer i effekt fra ca. 30 kw til 45 MW. Værkerne har alle fastsatte krav til stabilitet af den strøm Nukissiorfiit leverer. Udfordringerne i den fremtidige forsyningssikkerhed ligger blandt andet i udskiftning af gamle elværker samt udvidelse af forsyningsnettet. Et sammenhængende transmissionsnet imellem byerne og vandkraftværkerne på kysten via et søkabel og eller en landfast forbindelse er til diskussion. Der skal ske en vurdering af hvilken forbindelse, der kan give den bedste rentabilitet, forsyningsmæssigt såvel som økonomisk, til borgere og erhverv. Et eksempel herpå er det planlagte aluminiumsprojekt med tilhørende vandkraftværker ved Maniitsoq by. Nukissiorfiit er i gang med at udbygge varmekapaciteten på det vandbårne net. Det vil åbne mulighed for, at større dele af befolkningen kan forsynes med fjernvarme fra forskellige energikilder, eksempelvis restvarme fra forbrændingsanlæg. Det vil betyde oliefortrængning og på sigt en mere samfundsmæssig rentabel drift. For at sikre den mest hensigtsmæssige udnyttelse af energikilder, elværker og distributionsnet har Nukissiorfiit udarbejdet varmeplaner for de steder, hvor der er offentlig varmeforsyning. 2.2 Olie Selvstyret indgik pr. 1. januar 2008 en ny servicekontrakt med KNI Polaroil om forsyning med flydende brændstoffer. Servicekontrakten er gældende frem til 31. december Servicekontrakten sikrer på linje med tidligere servicekontrakter forsyning af olieprodukter til alle byer, bygder og yderdistrikter. Der er ikke noget tilskud fra Landskassen forbundet med servicekontrakten. Priserne på olieprodukter er derfor kostægte i form af en national enspris. 12

15 Totalt importerer KNI Polaroil ca. 250 millioner liter olieprodukter om året. Heraf er ca. 170 millioner liter omfattet af servicekontrakten. De resterende 80 millioner liter sælges til verdensmarkedsprisen til eksempelvis krydstogtskibe med flere. KNI Polaroil forventer, at den importerede mængde af olie forbliver uændret i 2010 og Ganske vist medfører opstarten af vandkraftværkerne i Qorlortorsuaq og Sisimiut et fald på henholdsvis ca. 4 millioner liter og ca. 7 millioner liter årligt, men dette forventes at blive opvejet af et øget salg udenfor servicekontrakten. Pris på olieprodukter Prisen på olieprodukter afhænger udover prisen på råolie, af en række andre faktorer, hvor kursen på US$ og omkostningerne til forarbejdning af råolien er de væsentligste. I begyndelsen af 2007 indgik KNI Polaroil efter forelæggelse for landsstyret prissikringsaftaler med hensyn til råoliepris og dollarkurs frem til udgangen af Det har efterfølgende vist sig at være en fornuftig disposition. Ganske vist har sikringer af dollarkurser medført et vist tab, men verdensmarkedsprisen på råolie har været mere end fordoblet i den mellemliggende periode. Siden da er verdensmarkedsprisen faldet igen. I september 2009 kostede en tønde råolie ca. 67 US$. KNI Polaroil foretager løbende nye prissikringer på råolie, US dollar og forarbejdning af råolien, når det er hensigtsmæssigt. KNI Polaroil måtte i juni 2008 sætte forbrugerpriserne op på olie med 50 øre. Prisen på diesel og gasolie steg således fra 3,72 kr./l. til 4,22 kr./l., mens benzin steg fra 3,77 kr./l. til 4,27 kr./l. Stigningen i forbrugerpriser på olieprodukter skete på grund af en prisstigning på forarbejdningen af råolien, og kunne derfor ikke undgås på trods af den gældende prissikring på råolie. På baggrund af denne prisstigning har KNI Polaroil valgt også at prissikre forarbejdningen af råolien. Denne prissikring viste sig at blive en smule dyrere end forventet, og derfor kom der i februar 2009 en prisstigning på 5 øre pr. liter diesel og gasolie til 4,27 kr./l. Benzinprisen forblev uændret på 4,27 kr./l. 13

16 Dermed er det Polaroils forventning, at det nuværende prisniveau for olieprodukter, som er omfattet af servicekontrakten, kan fastholdes i 2010 og Tariffer og økonomiske perspektiver Ensprisreformen blev i 2004 vedtaget som en overgangsordning mod kostægte priser for perioden En redegørelse med anbefalinger til en ny tarifstruktur forventes at kunne fremlægges på EM 2010, og en ny tarifstruktur forventes gældende fra 1. januar Der er en række strukturelle overvejelser, som skal tages med i betragtningerne ved udformning af den nye tarifstruktur på el, vand og varme. Disse overvejelser inkluderer udviklingen indenfor minedrift, realiseringen af et aluminiumssmelteværk, og hvordan fiskerikommissionens anbefalinger udmøntes. Udformningen af en ny tarifstruktur vil ske i tæt samarbejde med Naalakkersuisuts kommende arbejde med en regional udviklingsplan. Ensprisreformen og evaluering af konsekvenserne for forskellige samfundsgrupper har sat en debat i gang om den fremtidige prisstruktur. En ny prisstruktur skal sikre: Gennemsigtighed Fokus på omkostninger Retfærdigt prisgrundlag Bæredygtig klimapolitik Derfor har Naalakkersuisut i forbindelse med Finanslovsforslaget for 2010 foreslået en forlængelse af den nuværende tarifstruktur med et år. Konkret vil det medføre, at den nuværende prisstruktur med en maksimalpris og en minimalpris på el og vand fortsætter. Der vil dog ikke ske en automatisk årlig stigning af maksimalpriserne på ti procent i forhold til ensprisen i 2003, som det er sket frem til i dag. Den eneste regulering vil derfor være som følge af ændringer i Nukissiorfiits lokale enhedsomkostninger, som dækker: Anlægsinvesteringer Driftsomkostninger Forbrug af fossile brændstoffer 14

17 Tarifferne på el fra dieselelværker og vandkraftværker er baseret på anlægsinvesteringer og på de aktuelle driftsomkostninger, som udgør afskrivning, renter, personel, reparation og vedligehold. Herefter justeres kostprisen for at undgå spontane energiprisstigninger på kort sigt. Derudover reguleres tarifferne på el fra de dieseldrevne elværker af kursen på brændstof, det vil sige olieprodukter. Netop de stigende brændstofpriser og fremtidig udsigt til fluktuerende priser, er et incitament til at satse endnu mere på ren energi i form af vedvarende energikilder, såsom vandkraft. 2.4 Opsamling Naalakkersuisuts vision med Strategi- og handlingsplan er, at energiforsyningen skal ske ved høj forsyningssikkerhed og danne grundlag for erhvervsudvikling og en sund samfundsøkonomi gennem en øget udbredelse af vedvarende energi i respekt for både nærmiljøet og klodens klima. Energibesparelser og energieffektiviseringer er et vigtigt element for at reducere vort samlede CO 2 - reduktionsmål, og nedbringe afhængigheden af olieprodukter. Der er udkommet en energistatistik, der gør det muligt at følge energiforbruget og måle CO 2 -udledningen løbende, og dermed synliggøre indsatsområder for energibesparelser. Implementeringen af energiregnskaber er i gang. Naalakkersuisut har i forbindelse med Finanslovsforslaget for 2010 foreslået en forlængelse af den nuværende tarifstruktur med et år. Den eneste regulering vil være som følge af ændringer i Nukissiorfiits lokale enhedsomkostninger. 15

18

19 3 Energieffektivitet og energibesparelser En øget bevidsthed i befolkningen omkring energieffektivitet og energibesparelser er et af målene for Strategi- og handlingsplan Dette initiativ skal fortsat udmøntes for borgere og virksomheder i form af energisparekampagner, energiregnskaber og energiledelsesordninger. Oplysning og effektivisering på energiområdet vil sænke importen af fossile brændstoffer samt sætte øget fokus på klimaet og CO 2 -udledning. Indenfor området omkring energieffektivisering er og har der været fokus på: Energiregnskaber Installation af fjernaflæsningsmålere Bedre udnyttelse af restvarme 3.1 Energistatistik Den nye energistatistik udkom i 2008, og inkluderer blandt andet målinger på forbrug af el, vand og varme samt import og eksport af olie, gas og diesel. Energistatistikken er udarbejdet af Grønlands Statistik. Formålet er at skabe et redskab, der kan bidrage til identificering af energipolitiske indsatsområder eksempelvis i forbindelse med anlægs- og renoveringsplaner. Derved vil der ske en forbedring af grundlaget for at vurdere udviklingen på energiområdet. Statistikken udarbejdes så vidt muligt i henhold til internationale retningslinjer, hvilket sikrer størst mulig sammenlignelighed med andre lande. Energistatistikken er et vigtigt redskab i forhold til klimarapportering til FN om udledning af CO 2 og andre drivhusgasser. Energistatistikken vil blive evalueret efter de første tre år, og benyttes som en rettesnor i forhold til udvikling i energiforbrug. Den tidligere Energistatistik blev stoppet i 2003 på grund af økonomiske prioriteringer. 17

20 3.2 Energiforsyningen nu og i fremtiden Et fremtidigt scenarie for energiforsyningen er et sammenhængende transmissionsnet via et søkabel og eller en landfast forbindelse. Nukissiorfiit er i gang med at analysere mulighederne for et sammenhængende transmissionsnet på området, og fremlægger resultatet i andet halvår af Et sammenhængende transmissionsnet vurderes ud fra om det er teknisk muligt samt rentabilitet. Nukissiorfiit har løbende fokus på energieffektiviseringer gennem reduktion af konverterings- og distributionstab eksempelvis med optimering af små-skala anlæg, som har lav produktivitet, der medfører høje enhedsomkostninger. En anden problemstilling er at sikre optimal udnyttelse af restvarmepotentialet fra elværkerne og kommunernes forbrændingsanlæg. Dialog pågår mellem kommunerne og Nukissiorfiit omkring overdragelse af forbrændingsanlæg for at sikre en mere optimal udnyttelse af vores energiressourcer. 3.3 Energibesparende tiltag I forhold til det offentlige sker der en implementering af energiregnskaber 4. Formålet med energiregnskaber er at skabe indsigt for virksomheden på de områder, hvor der kan spares på energiforbruget og dermed forbedre økonomien. Eksempelvis ved at være opmærksom på standby forbrug, bruge el-spareskinner med mere. Derudover kan indkøb af energimærkede produkter, brug af lyssensorer og opsætning af vandsparetoiletter være en mulighed. Implementeringen udgår fra en tofaset model med opstart primo I den første fase er Nukissiorfiit, KNI, Mittarfeqarfiit og Selvstyret involveret for at afklare og afgrænse alle problemstillinger. I den anden fase med start i 2010 vil energiregnskaber blive introduceret på landsplan for offentlige institutioner. Nukissiorfiit er lige nu i gang med en af selskabets største logistiske opgaver, fjernaflæsningsprojektet. Over hele landet udskiftes eksisterende el-, vand- og varmemålere 4 Inatsisartut vedtog ved FM 2006/42 og 58, at der skulle arbejdes for en implementering af grønne regnskaber, også omtalt som Aputsiaq regnskaber. Der vil fremover bruges betegnelsen energiregnskaber. En betegnelse der er fundet mere passende for regnskaber, der inkluderer målt forbrug af el, vand og varme. 18

21 med nye fjernaflæste målere. Projektet forventes færdigt i år Dette vil sandsynligvis gøre Grønland til det første land i verdenen, hvor samtlige målere har fjernaflæsningsfunktion. Fjernaflæsning er en metode, der ændrer måden at aflæse forbrugsmålere på. Alle aflæsninger fra målerne sendes til Nukissiorfiits hovedkontor via internettet. Med gamle målere betaler man ud fra et forventet forbrug á conto, hvor man ved fjernaflæsning betaler for ens eget præcise forbrug ligesom med en telefonregning. Det betyder, at man nemmere vil kunne se resultatet af ens sparetiltag, og i fremtiden vil kunne følge med i sit forbrug enten via Nukissiorfiits hjemmeside eller ved regningsudskrivningerne. Den nye afregningsmetode bliver igangsat løbende i forbindelse med, at målerne udskiftes. Energibesparende tiltag er også i fokus i Nukissiorfiit s landsdækkende informations- og energisparekampagne for borgerne, der inkluderer tv-spots samt gode energiråd og information på Nukissiorfiits webside. Næste kampagne vil iværksættes i 2010 af Nukissiorfiit. Yderligere incitamenter til klimarigtig adfærd vil bl.a. blive vurderet af den kommende skatte- og velfærdskommision i forbindelse med mulighederne for at lægge afgifter på store biler, luksusbåde og fossilt brændstof. I Sektorprogrammet for blev der med henblik på blandt andet el- og varmebesparelser hos slutbrugeren gennemført en række projekter, blandt andet for boligsektoren i Nuuk og Sisimiut. Konkrete besparelsesinitiativer ved renovering af bygninger og anlæg samt initiativer som eksempelvis efteruddannelse af driftspersonale var med i programmets evaluering. Konklusionen i evalueringen var, at typiske positive miljøeffekter 6 af renoveringer stammer fra et mindre el-, vand- og varmeforbrug, samt fra at involvere folk igennem efteruddannelse. Et reduceret ressourceforbrug i byggeriet samt et lavere varmeforbrug- og tab vil medføre, at forbruget af fossile brændstoffer mindskes, og dermed reduceres udledningen af CO 2. 5 Midtvejsevaluering af Sektorprogram for renovering med en miljø- og energiforbedrende effekt i Grønland , Grønlands Hjemmestyre, Maj Miljøeffekt kan defineres som en reduceret negativ påvirkning af enten nærmiljøet eller det globale miljø. 19

22 Bygningsreglementet fra 2006 har fokus på isolering af huse og bygningskonstruktioner for at fremme energibesparende foranstaltninger indenfor byggeri. Ophævelsen af ensprissystemet på vand, el og varme skete for at sætte fokus på omkostningsniveauet og udnyttelsen af ressourcer, hvilket gør det interessant at se på energitiltag i boligen. Bedre udnyttelse af restvarme fra dieseldrevne værker til elproduktion og affaldsforbrændingsanlæg i kombination med udbygning af fjernvarmenettene vil også bidrage til at opfylde målsætningen om nedsat import af fossile brændsler og bedre udnyttelse af vore ressourcer. Det er Nukissiorfiit og kommunerne i dialog omkring for at finde en snarlig løsning. 3.4 Samarbejdsprojekter indenfor energiområdet Selvstyret samarbejder med forskellige offentlige og private aktører omkring vedvarende energiprojekter og gensidig erfaringsudveksling omkring teknologiløsninger på energiområdet. Energisamarbejdet i den nordatlantiske region er en prioritering fra Grønlands side. Idet vi i denne region lever og arbejder under de samme infrastrukturelle forhold med de udfordringer, det giver, på eksempelvis energiforsyningsstrukturen. Nordisk samarbejde og vidensudveksling med virksomheder og forskningsinstitutioner sker i Nordisk Ministerråds regi, Arktisk Råd, Vestnordisk samarbejde, North Atlantic Hydrogen Association (NAHA), Nordisk Energiforskning samt nordiske forskningsinstitutioner. Endvidere sker der erfaringsudveksling og kobling til nationale og internationale projekter omkring vedvarende energi indenfor geo-, sol- og vindenergi samt mikrovandkraftværker, lavenergihuse med mere. Ét af disse samarbejdsprojekter er udmøntet i projektet Bæredygtigt demokrati imellem Qeqqata Kommune, netværket NordSESIL 7 og ARTEK omkring energibesparelser i private boliger. Netop forsyningsstrukturen står højt på dagsordenen i arbejdsgruppen for tyndt befolkede områder (TBO-gruppen) under Nordisk Ministerråd. Her arbejdes der blandt andet med perspektiver for 7 Nordic Network for Sustainable Energy Systems in Isolated Locations (NordSESIL) 20

23 energieffektivisering indenfor transportsektoren. Skibstransporten er livsvigtig for de nordatlantiske områder, og derfor er der fokus på at energieffektivisere og konvertere til anvendelse af vedvarende energikilder i denne sektor. Internationalt sker der erfaringsudveksling med andre Oversøiske Lande og Territorier (OLT) via EU samt Small Island Development States (SIDS). Begge giver mulighed for at påvirke nationale og nordiske energi- og miljøinteresser. 3.5 Opsamling Naalakkersuisut har og vil have fokus på effektivisering og besparelser på energiområdet. Det er helt i tråd med Landstingsforordningen om energiforsyning fra 1997 om at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige energiforsyning samt at mindske energiforsyningens afhængighed af olie 8. Der er iværksat energiregnskaber, energisparekampagne og lovgivningsinitiativer for at skabe opmærksomhed og oplysning på energiområdet for borgere, det offentlige og erhvervslivet. Disse initiativer er planlagt til at køre over den næste årrække. Internationalt set har vi påtaget os et ansvar for at yde en aktiv indsats for at minimere vor CO 2 - udledning. Hvilket er i tråd med vore store satsninger indenfor udnyttelse af vedvarende energikilder. Derved kan afhængigheden af fossile brændstoffer mindskes betydeligt, hvilket vil være til gavn for målet om en selvbåren økonomi og et bæredygtigt klima. 8 Landstingsforordning nr. 14 af 6. november om energiforsyning fra

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

Tak for dine spørgsmål, som vil blive besvaret enkeltvist i det nedenstående:

Tak for dine spørgsmål, som vil blive besvaret enkeltvist i det nedenstående: Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Knud Fleischer

Læs mere

Naaja Nathanielsen, Medlem af Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit / -Her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2011-249. Kære Naaja

Naaja Nathanielsen, Medlem af Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit / -Her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2011-249. Kære Naaja Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Naaja

Læs mere

Strategi- og Handlingsplan for Energiområdet 2008-2015. EM 2007 / 59 J. nr. 29.15.01.02. Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik Erhvervsdirektoratet

Strategi- og Handlingsplan for Energiområdet 2008-2015. EM 2007 / 59 J. nr. 29.15.01.02. Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik Erhvervsdirektoratet NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS HJEMMESTYRE Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik Erhvervsdirektoratet Strategi- og Handlingsplan for Energiområdet 2008-2015 EM 2007 / 59 J. nr. 29.15.01.02

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Landstingsforordning nr. 14 af 6. november 1997 om energiforsyning.

Landstingsforordning nr. 14 af 6. november 1997 om energiforsyning. Landstingsforordning nr. 14 af 6. november 1997 om energiforsyning. I medfør af 1, 9 og 13 i lov for Grønland nr. 469 af 6. november 1985 om forsyning, trafik, postbesørgelse m.v.; 1, 4 og 13 i lov for

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 8. december 2009 FM 2010/84 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut behandlede på EM 2009/23 et beslutningsforslag om, at ændre afgifterne for indførsel

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Redegørelse om Vandkraftforundersøgelser

Redegørelse om Vandkraftforundersøgelser Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Redegørelse om Vandkraftforundersøgelser Oktober 2010 1 Forord Hermed fremlægges

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme

Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme EM 2010/80 Oktober 2010 Forord

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni

Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni 1. oktober 2007 EM 2007/59.1 Esmar Bergstrøm Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til EM 2008 at fremsætte forslag til landstingsforordning om omdannelse

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer Buksefjorden vandkraftværk - En investering for generationer Forsidefoto: Klaus Eskildsen Tekst/layout: Nukissiorfiit Tryk: Naqitat A/S NUKISSIORFIIT 2011 Langt undervejs Efter den første internationale

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Besvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands

Besvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Energi på Tværs Formål: Finde svar på, hvordan vi bedst muligt kan bane vejen for

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer.

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer. Energi Indledning Menneskeheden har i dag en stor negativ effekt på jordkloden. På lang sigt kan kloden ikke kan klare den belastning, vi i dag udsætter den for. Nogle prøver at negligere problemet ofte

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009 Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere