Energipolitisk perspektivredegørelse NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energipolitisk perspektivredegørelse NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE"

Transkript

1 NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Energipolitisk perspektivredegørelse November 2009

2

3 Forord Jeg er som nyt Medlem af Naalakkersuisut for energiområdet fokuseret på at fortsætte vores lands udvikling på energiområdet. Jeg ser flere fordele ved, at vi fortsætter vores omlægning af energiproduktion fra olie til vedvarende energi. Den vigtigste fordel er, at vi mindsker vores import af fossile brændstoffer. Derved øger vi vores forsyningssikkerhed, styrker betalingsbalancen og mindsker CO 2 -udledningen. Siden starten af 1990 erne har vi bygget vandkraftværker. Det har resulteret i, at over 40 procent af Nukissiorfiits samlede el-produktion i dag dækkes ind via vandkraft. Det er en udvikling, der fortsætter med opførelsen af vandkraftværker. Hvis vi skal sikre udbredelsen af vandkraft, kræver det, at vi i de kommende år forsat investerer i forundersøgelser af vandkraftpotentialer. Derudover skal vi have afgjort mulighederne for et sammenhængende forsyningsnet, blandt andet for at optimere fremtidige investeringer i vandkraftanlæg. Jeg har også stort fokus på, at vi skal spare på energien. Når vi sparer på energien, bruger vi også færre mængder olie. Nukissiorfiit har allerede kørt en større energisparekampagne i 2008 og i første kvartal af For at sikre kontinuiteten på området bliver der planlagt at køre endnu en i Naalakkersuisut er i gang med at implementere energiregnskaber i udvalgte organisationer. Målet er, at energiregnskaber i nær fremtid implementeres i alle offentlige organisationer. Jeg er i gang med at få lovgivningen på energiområdet gjort tidssvarende, så lovene imødekommer de krav og behov, der er fra samfundet. Helt konkret præsenterer jeg på EM09 forslag om Lov om udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi, der skal sikre, at rammerne for udnyttelse af vores store vandkraftpotentitaler til energiintensiv industri bliver fastsat. Naalakkersuisut håber med redegørelsen, at læseren får indblik i de sidste par års udvikling på energiområdet samt Naalakkersuisuts fremtidige målsætninger på energiområdet. God læselyst, Jens B. Frederiksen, Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur & Trafik, November, 2009

4

5 1. SAMMENFATNING OVERORDNEDE ENERGIPOLITISKE UDFORDRINGER OG MÅL FORSYNINGSSIKKERHEDEN OLIE TARIFFER OG ØKONOMISKE PERSPEKTIVER OPSAMLING ENERGIEFFEKTIVITET OG ENERGIBESPARELSER ENERGISTATISTIK ENERGIFORSYNINGEN NU OG I FREMTIDEN ENERGIBESPARENDE TILTAG SAMARBEJDSPROJEKTER INDENFOR ENERGIOMRÅDET OPSAMLING VANDKRAFT VANDKRAFT SOM STRATEGISK RESSOURCE BYGGERI AF STORE BYNÆRE VANDKRAFTVÆRKER OPSAMLING ANDRE VEDVARENDE ENERGIKILDER PROJEKTER MED VEDVARENDE ENERGI FINANSIERING AF PROJEKTER MED VEDVARENDE ENERGI OPSAMLING LOVGIVNING OPSAMLING... 30

6

7 1. Sammenfatning Energiforbruget nu som i fremtiden tyder på at blive stærkt præget af olieprisernes udvikling. Der findes derfor et kraftigt incitament til at satse stort på vedvarende energikilder, primært vandkraft. Dette incitament skal blandt andet ses i lyset af samfundsøkonomien, ønsket om oliefortrængning og sikring af forsyningssikkerheden. For nogle lokaliteters vedkommende er det rentabelt at anlægge vandkraftværker til energiproduktion, eksempelvis i Sisimiut og Ilulissat, og dermed afskaffe traditionelle dieselværker. Set ud fra en samfundsmæssig og samfundsøkonomisk vinkel tyder det på, at der er sund fornuft i at anvende så stor en andel af vedvarende energi som muligt. Det kan medvirke til at skabe et grundlag for en selvbåren økonomi baseret på ren energi, der er uafhængig af udsving på oliepriserne på verdensmarkedet. I forlængelse heraf skal der også fortsat være fokus på energieffektivitet for at udnytte ressourcerne bedst muligt. Visionen på energiområdet er, at fremtidens energi- og forsyningspolitik skal imødese såvel forsyningsspørgsmålet som klimaproblematikken og erhvervsudviklingen, hvilket er beskrevet i Strategi- og handlingsplanen , som blev fremlagt på EM07. Visionen understøttes af fire delstrategier, der omhandler henholdsvis sammenhængende energiforsyning, energibesparelser og energieffektivisering, omlægning til vedvarende energi samt reorganisering af energiforsyningen. Sammenhængende net Et sammenhængende forsyningsnet kan skabe bedre udnyttelse af vore vandkraftpotentialer, hvilket på sigt vil give besparelser på anlægsinvesteringer og minimere driftsomkostningerne. En omlægning fra ø-drift til netværksdrift kan teknisk muligt realiseres på dele af vestkysten med et søkabel og/ eller en landfast forbindelse. Analysearbejdet omkring den økonomiske rentabilitet ved at skabe en sammenhængende forsyningsstruktur pågår i 2009, og forventes afsluttet i Energibesparelser Set i lyset af et samfundsøkonomisk perspektiv er den billigste forsyning at foretrække. I den anledning blev Ensprisreformen implementeret i 2005, som et bud på den fremtidige prisstruktur. 5

8 Ensprisreformen skulle sikre større gennemsigtighed og fokus på omkostningerne, og derved sikre den bedste ressourceudnyttelse. En ny tarifstruktur forventes at være gældende fra Energistatistikken udkom i efteråret 2008 og er en kortlægning af landets energiforbrug. Den skal være med til at målrette indsatsen indenfor energibesparelser og energieffektivitet i tråd med implementering af energiregnskaber og energiledelse i den offentlige og private sektor. Energistatistikken vil løbende blive videreudviklet og udkomme én gang årligt. Energiregnskaber 1 implementeres i udvalgte organisationer 2 for at gøre organisationerne og deres medarbejdere opmærksomme på energiforbrug og energieffektivisering. Omlægning til vedvarende energi Der arbejdes vedholdende på omlægning til vedvarende energi, primært på vandkraftområdet, via kontinuerlige vandkraftforundersøgelser og støtte til forskning og udvikling i vedvarende energiteknologier. Reorganisation En reorganisering af energiområdet har tidligere været på tale i form af en eventuel omdannelse af Nukissiorfiit til A/S, hvilket Naalakkersuisut ikke på nuværende tidspunkt finder hensigtsmæssigt. Vision på energiområdet Naalakkersuisuts vision er at arbejde hen imod selvforsyning af energi med brug af vedvarende energi, hvorved vi også arbejder hen imod en selvbåren økonomi. Vandkraft er her en strategisk ressource i forhold til at tiltrække industri og er samfundsøkonomisk set rentabelt. Løsningen på de langsigtede udfordringer kræver, at vi satser på kontinuerlig og større grad af vandkraft forundersøgelser, forskning og udvikling af energieffektive og klimavenlige teknologier. Teknologier som kan reducere energiforbruget og effektivisere energiproduktionen. 1 Inatsisartut vedtog ved FM 2006/42 og 58, at der skulle arbejdes for en implementering af grønne regnskaber, også omtalt som Aputsiaq regnskaber. Der vil fremover bruges betegnelsen energiregnskaber. En betegnelse der er fundet mere passende for regnskaber, der inkluderer målt forbrug af el, vand og varme. 2 Nukissiorfiit, KNI, Mittarfeqarfit og Selvstyret 6

9 Nordisk samarbejde Vidensudveksling er vigtig for at finde frem til de bedst mulige løsninger, teknisk som politisk. Der er god inspiration at hente hos vore nordatlantiske nabolande, hvad angår energispørgsmålet. I arbejdsgruppen for tyndt befolkede områder (TBO-gruppen) under Nordisk Ministerråd er der stort fokus på potentialer for vedvarende energi og stand-alone anlæg. Endvidere pågår der erfaringsudveksling omkring brug af vedvarende energikilder, energilagring og eldrevne køretøjer, samt energieffektivisering indenfor transport og fiskerisektoren. Lovgivning På lovgivningsområdet arbejdes der på en opdatering af det gældende lovgivningsgrundlag på energiforsyningsområdet. Der arbejdes på lovgivning vedrørende udnyttelse af vandkraft til produktion af energi samt en fremtidig lovgivning på energiområdet omkring egenproduktion. 7

10

11 2. Overordnede energipolitiske udfordringer og mål Naalakkersuisuts vision med Strategi- og handlingsplan er, at energiforsyningen skal ske ved høj forsyningssikkerhed og danne grundlag for erhvervsudvikling og en sund samfundsøkonomi gennem en øget udbredelse af vedvarende energi i respekt for både nærmiljøet og klodens klima (Strategi- og handlingsplan , 2007). Hver af de fire nedenfor nævnte delstrategier har indflydelse på tværs af energiområdet. Det kræver derfor en sammenhængende indsats indenfor de forskellige dele af energiområdet, hvis visionen skal blive til virkelighed. Strategi- og handlingsplan blev omdelt på EM07 og danner grundlag for arbejdet på energiområdet frem mod Den vil baseres på fire delstrategier. Disse delstrategier omhandler: 1. Sammenhængende energiforsyning 2. Udnyttelse af vedvarende energi 3. Energibesparelse og energieffektivisering 4. Reorganisering af energiområdet via en energipolitik, der er til gavn for samfundsøkonomien Et sammenhængende forsyningsnet vil kunne forbinde en række byer også på tværs af de nye kommunegrænser via et mellembys distributionsnet. Undersøgelser viser, at det vil være teknisk muligt at etablere et sådan net via en kombination af både sø- og landkabel. Analysearbejdet pågår for hvilke tekniske og økonomiske muligheder, der er for at skabe et sammenhængende transmissionsnet. Ligeledes skal der laves økonomiske analyser. Analysearbejdet hænger nøje sammen med en eventuel placering af vandkraftværker og transmissionsnet i forbindelse med Alcoa s opførsel af en aluminiumssmelter ved Maniitsoq, og dermed beslutningen om ejerskabsstrukturen for projektet. Analysearbejdet forventes færdigt i Vandkraft som strategisk ressource spiller rent forsyningsmæssigt en vigtig rolle i vor energiforsyning. Vandkraft vil gavne forsyningssikkerheden og er en kilde til at mindske vor CO 2- udledning. Endvidere er der et fokus på store vandkraftpotentialer, som kan tilbydes til international, energikrævende industri og dermed skabe grøn vækst. 9

12 I Sisimiut pågår anlægsarbejde for et nyt vandkraftværk, der er planlagt til at være klar til prøvedrift primo I Ilulissat er et vandkraftværk sat i udbud med planlagt byggestart i foråret Ved hvert nyt vandkraftværk, der opføres, sker der en forskydning i el- og varmeproduktionen til vedvarende energi. På nuværende tidspunkt kommer ca. 46 procent af Nukissiorfiit s samlede varmeproduktion fra vandkraft inklusive vandkraftværkerne i Qorlortorsuaq, Buksefjorden og Tasiilaq. Den resterende varmeafsætning kommer fra henholdsvis kommunale affaldsforbrændinger, private oliefyr og INI s egen varmeafsætning. Ca. 40 procent af Nukissiorfiit s samlede el-produktion kommer i dag fra vandkraft, hvis der kun ses på el til lys/kraft (Nukissiorfiit, 2008). Afsætning af varme fordelt på energikilder Afsætning af el fordelt på energikilder Kilde: Nukissiorfiit,

13 Energibesparelser og energieffektiviseringer er et vigtigt element for at reducere vor samlede CO 2 - udledning. Der er flere tiltag i gang på området, blandt andet kører Nukissiorfiit over en toårig periode energisparekampagner med borgerne som målgruppe. Udskiftning pågår af alle Nukissiorfiits målere til fjernaflæste individuelle energimålere i løbet af de næste tre til fire år. Forbrugerne kan hermed få indsigt i eget forbrug og modtage individuel afregning. Hvilket vil give mulighed for aflæsning på en detaljeringsgrad på produktion og forbrug, som kan måle sig med det bedste i verden. Et andet tiltag er energiregnskaber. Formålet er at se på reduktionsmuligheder på energiområdet for at effektivisere energiforbruget. Energiregnskaberne implementeres over den næste årrække i en to fase model. Første fase omhandler implementering i udvalgte organisationer 3 for at afgrænse problemstillinger og gøre sig erfaringer til anden fase. Anden fase går i gang i 2010 og vil være implementering af energiregnskaber i alle offentlige institutioner og organisationer. For at danne et overblik over tal for blandt andet energiforbrug og produktion, også indenfor vedvarende energi, udkom der ultimo november 2008 en energistatistik fra Grønlands Statistik. Tallene viser, at transportsektoren samt energiforbrug i boligmassen tegner sig for det største forbrug. Energistatistikken gør det muligt at følge energiforbruget løbende, og dermed synliggøre indsatsområder for energibesparelser. Derudover opgøres CO 2 -udledningen på forskellige kilder. Energistatistikken vil løbende videreudvikles og udkomme én gang årligt. På energiforsyningsområdet har et forslag for omdannelse af Nukissiorfiit til aktieselskab tidligere været fremlagt. En mulighed Naalakkersuisut ikke ser som værende hensigtsmæssig på nuværende tidspunkt. På lovgivningsområdet arbejdes der på at gøre Energiforsyningsforordningen fra 1997 tidssvarende således, at der er klare retningslinier for egenproduktion og afsætning af energi til Nukissiorfiit s net. 3 Nukissiorfiit, KNI, Mittarfeqarfit og Selvstyret 11

14 2.1 Forsyningssikkerheden Vi står overfor særlige infrastrukturelle forhold, hvilket medfører, at der fordelt over landet er 69 isolerede elnet. Det sætter store krav til forsyningssikkerheden. Derfor har alle byer deres egen sikkerhedsstrategi og egne back-up elværker. Elnettets størrelse dækker fra indbyggere og varierer i effekt fra ca. 30 kw til 45 MW. Værkerne har alle fastsatte krav til stabilitet af den strøm Nukissiorfiit leverer. Udfordringerne i den fremtidige forsyningssikkerhed ligger blandt andet i udskiftning af gamle elværker samt udvidelse af forsyningsnettet. Et sammenhængende transmissionsnet imellem byerne og vandkraftværkerne på kysten via et søkabel og eller en landfast forbindelse er til diskussion. Der skal ske en vurdering af hvilken forbindelse, der kan give den bedste rentabilitet, forsyningsmæssigt såvel som økonomisk, til borgere og erhverv. Et eksempel herpå er det planlagte aluminiumsprojekt med tilhørende vandkraftværker ved Maniitsoq by. Nukissiorfiit er i gang med at udbygge varmekapaciteten på det vandbårne net. Det vil åbne mulighed for, at større dele af befolkningen kan forsynes med fjernvarme fra forskellige energikilder, eksempelvis restvarme fra forbrændingsanlæg. Det vil betyde oliefortrængning og på sigt en mere samfundsmæssig rentabel drift. For at sikre den mest hensigtsmæssige udnyttelse af energikilder, elværker og distributionsnet har Nukissiorfiit udarbejdet varmeplaner for de steder, hvor der er offentlig varmeforsyning. 2.2 Olie Selvstyret indgik pr. 1. januar 2008 en ny servicekontrakt med KNI Polaroil om forsyning med flydende brændstoffer. Servicekontrakten er gældende frem til 31. december Servicekontrakten sikrer på linje med tidligere servicekontrakter forsyning af olieprodukter til alle byer, bygder og yderdistrikter. Der er ikke noget tilskud fra Landskassen forbundet med servicekontrakten. Priserne på olieprodukter er derfor kostægte i form af en national enspris. 12

15 Totalt importerer KNI Polaroil ca. 250 millioner liter olieprodukter om året. Heraf er ca. 170 millioner liter omfattet af servicekontrakten. De resterende 80 millioner liter sælges til verdensmarkedsprisen til eksempelvis krydstogtskibe med flere. KNI Polaroil forventer, at den importerede mængde af olie forbliver uændret i 2010 og Ganske vist medfører opstarten af vandkraftværkerne i Qorlortorsuaq og Sisimiut et fald på henholdsvis ca. 4 millioner liter og ca. 7 millioner liter årligt, men dette forventes at blive opvejet af et øget salg udenfor servicekontrakten. Pris på olieprodukter Prisen på olieprodukter afhænger udover prisen på råolie, af en række andre faktorer, hvor kursen på US$ og omkostningerne til forarbejdning af råolien er de væsentligste. I begyndelsen af 2007 indgik KNI Polaroil efter forelæggelse for landsstyret prissikringsaftaler med hensyn til råoliepris og dollarkurs frem til udgangen af Det har efterfølgende vist sig at være en fornuftig disposition. Ganske vist har sikringer af dollarkurser medført et vist tab, men verdensmarkedsprisen på råolie har været mere end fordoblet i den mellemliggende periode. Siden da er verdensmarkedsprisen faldet igen. I september 2009 kostede en tønde råolie ca. 67 US$. KNI Polaroil foretager løbende nye prissikringer på råolie, US dollar og forarbejdning af råolien, når det er hensigtsmæssigt. KNI Polaroil måtte i juni 2008 sætte forbrugerpriserne op på olie med 50 øre. Prisen på diesel og gasolie steg således fra 3,72 kr./l. til 4,22 kr./l., mens benzin steg fra 3,77 kr./l. til 4,27 kr./l. Stigningen i forbrugerpriser på olieprodukter skete på grund af en prisstigning på forarbejdningen af råolien, og kunne derfor ikke undgås på trods af den gældende prissikring på råolie. På baggrund af denne prisstigning har KNI Polaroil valgt også at prissikre forarbejdningen af råolien. Denne prissikring viste sig at blive en smule dyrere end forventet, og derfor kom der i februar 2009 en prisstigning på 5 øre pr. liter diesel og gasolie til 4,27 kr./l. Benzinprisen forblev uændret på 4,27 kr./l. 13

16 Dermed er det Polaroils forventning, at det nuværende prisniveau for olieprodukter, som er omfattet af servicekontrakten, kan fastholdes i 2010 og Tariffer og økonomiske perspektiver Ensprisreformen blev i 2004 vedtaget som en overgangsordning mod kostægte priser for perioden En redegørelse med anbefalinger til en ny tarifstruktur forventes at kunne fremlægges på EM 2010, og en ny tarifstruktur forventes gældende fra 1. januar Der er en række strukturelle overvejelser, som skal tages med i betragtningerne ved udformning af den nye tarifstruktur på el, vand og varme. Disse overvejelser inkluderer udviklingen indenfor minedrift, realiseringen af et aluminiumssmelteværk, og hvordan fiskerikommissionens anbefalinger udmøntes. Udformningen af en ny tarifstruktur vil ske i tæt samarbejde med Naalakkersuisuts kommende arbejde med en regional udviklingsplan. Ensprisreformen og evaluering af konsekvenserne for forskellige samfundsgrupper har sat en debat i gang om den fremtidige prisstruktur. En ny prisstruktur skal sikre: Gennemsigtighed Fokus på omkostninger Retfærdigt prisgrundlag Bæredygtig klimapolitik Derfor har Naalakkersuisut i forbindelse med Finanslovsforslaget for 2010 foreslået en forlængelse af den nuværende tarifstruktur med et år. Konkret vil det medføre, at den nuværende prisstruktur med en maksimalpris og en minimalpris på el og vand fortsætter. Der vil dog ikke ske en automatisk årlig stigning af maksimalpriserne på ti procent i forhold til ensprisen i 2003, som det er sket frem til i dag. Den eneste regulering vil derfor være som følge af ændringer i Nukissiorfiits lokale enhedsomkostninger, som dækker: Anlægsinvesteringer Driftsomkostninger Forbrug af fossile brændstoffer 14

17 Tarifferne på el fra dieselelværker og vandkraftværker er baseret på anlægsinvesteringer og på de aktuelle driftsomkostninger, som udgør afskrivning, renter, personel, reparation og vedligehold. Herefter justeres kostprisen for at undgå spontane energiprisstigninger på kort sigt. Derudover reguleres tarifferne på el fra de dieseldrevne elværker af kursen på brændstof, det vil sige olieprodukter. Netop de stigende brændstofpriser og fremtidig udsigt til fluktuerende priser, er et incitament til at satse endnu mere på ren energi i form af vedvarende energikilder, såsom vandkraft. 2.4 Opsamling Naalakkersuisuts vision med Strategi- og handlingsplan er, at energiforsyningen skal ske ved høj forsyningssikkerhed og danne grundlag for erhvervsudvikling og en sund samfundsøkonomi gennem en øget udbredelse af vedvarende energi i respekt for både nærmiljøet og klodens klima. Energibesparelser og energieffektiviseringer er et vigtigt element for at reducere vort samlede CO 2 - reduktionsmål, og nedbringe afhængigheden af olieprodukter. Der er udkommet en energistatistik, der gør det muligt at følge energiforbruget og måle CO 2 -udledningen løbende, og dermed synliggøre indsatsområder for energibesparelser. Implementeringen af energiregnskaber er i gang. Naalakkersuisut har i forbindelse med Finanslovsforslaget for 2010 foreslået en forlængelse af den nuværende tarifstruktur med et år. Den eneste regulering vil være som følge af ændringer i Nukissiorfiits lokale enhedsomkostninger. 15

18

19 3 Energieffektivitet og energibesparelser En øget bevidsthed i befolkningen omkring energieffektivitet og energibesparelser er et af målene for Strategi- og handlingsplan Dette initiativ skal fortsat udmøntes for borgere og virksomheder i form af energisparekampagner, energiregnskaber og energiledelsesordninger. Oplysning og effektivisering på energiområdet vil sænke importen af fossile brændstoffer samt sætte øget fokus på klimaet og CO 2 -udledning. Indenfor området omkring energieffektivisering er og har der været fokus på: Energiregnskaber Installation af fjernaflæsningsmålere Bedre udnyttelse af restvarme 3.1 Energistatistik Den nye energistatistik udkom i 2008, og inkluderer blandt andet målinger på forbrug af el, vand og varme samt import og eksport af olie, gas og diesel. Energistatistikken er udarbejdet af Grønlands Statistik. Formålet er at skabe et redskab, der kan bidrage til identificering af energipolitiske indsatsområder eksempelvis i forbindelse med anlægs- og renoveringsplaner. Derved vil der ske en forbedring af grundlaget for at vurdere udviklingen på energiområdet. Statistikken udarbejdes så vidt muligt i henhold til internationale retningslinjer, hvilket sikrer størst mulig sammenlignelighed med andre lande. Energistatistikken er et vigtigt redskab i forhold til klimarapportering til FN om udledning af CO 2 og andre drivhusgasser. Energistatistikken vil blive evalueret efter de første tre år, og benyttes som en rettesnor i forhold til udvikling i energiforbrug. Den tidligere Energistatistik blev stoppet i 2003 på grund af økonomiske prioriteringer. 17

20 3.2 Energiforsyningen nu og i fremtiden Et fremtidigt scenarie for energiforsyningen er et sammenhængende transmissionsnet via et søkabel og eller en landfast forbindelse. Nukissiorfiit er i gang med at analysere mulighederne for et sammenhængende transmissionsnet på området, og fremlægger resultatet i andet halvår af Et sammenhængende transmissionsnet vurderes ud fra om det er teknisk muligt samt rentabilitet. Nukissiorfiit har løbende fokus på energieffektiviseringer gennem reduktion af konverterings- og distributionstab eksempelvis med optimering af små-skala anlæg, som har lav produktivitet, der medfører høje enhedsomkostninger. En anden problemstilling er at sikre optimal udnyttelse af restvarmepotentialet fra elværkerne og kommunernes forbrændingsanlæg. Dialog pågår mellem kommunerne og Nukissiorfiit omkring overdragelse af forbrændingsanlæg for at sikre en mere optimal udnyttelse af vores energiressourcer. 3.3 Energibesparende tiltag I forhold til det offentlige sker der en implementering af energiregnskaber 4. Formålet med energiregnskaber er at skabe indsigt for virksomheden på de områder, hvor der kan spares på energiforbruget og dermed forbedre økonomien. Eksempelvis ved at være opmærksom på standby forbrug, bruge el-spareskinner med mere. Derudover kan indkøb af energimærkede produkter, brug af lyssensorer og opsætning af vandsparetoiletter være en mulighed. Implementeringen udgår fra en tofaset model med opstart primo I den første fase er Nukissiorfiit, KNI, Mittarfeqarfiit og Selvstyret involveret for at afklare og afgrænse alle problemstillinger. I den anden fase med start i 2010 vil energiregnskaber blive introduceret på landsplan for offentlige institutioner. Nukissiorfiit er lige nu i gang med en af selskabets største logistiske opgaver, fjernaflæsningsprojektet. Over hele landet udskiftes eksisterende el-, vand- og varmemålere 4 Inatsisartut vedtog ved FM 2006/42 og 58, at der skulle arbejdes for en implementering af grønne regnskaber, også omtalt som Aputsiaq regnskaber. Der vil fremover bruges betegnelsen energiregnskaber. En betegnelse der er fundet mere passende for regnskaber, der inkluderer målt forbrug af el, vand og varme. 18

21 med nye fjernaflæste målere. Projektet forventes færdigt i år Dette vil sandsynligvis gøre Grønland til det første land i verdenen, hvor samtlige målere har fjernaflæsningsfunktion. Fjernaflæsning er en metode, der ændrer måden at aflæse forbrugsmålere på. Alle aflæsninger fra målerne sendes til Nukissiorfiits hovedkontor via internettet. Med gamle målere betaler man ud fra et forventet forbrug á conto, hvor man ved fjernaflæsning betaler for ens eget præcise forbrug ligesom med en telefonregning. Det betyder, at man nemmere vil kunne se resultatet af ens sparetiltag, og i fremtiden vil kunne følge med i sit forbrug enten via Nukissiorfiits hjemmeside eller ved regningsudskrivningerne. Den nye afregningsmetode bliver igangsat løbende i forbindelse med, at målerne udskiftes. Energibesparende tiltag er også i fokus i Nukissiorfiit s landsdækkende informations- og energisparekampagne for borgerne, der inkluderer tv-spots samt gode energiråd og information på Nukissiorfiits webside. Næste kampagne vil iværksættes i 2010 af Nukissiorfiit. Yderligere incitamenter til klimarigtig adfærd vil bl.a. blive vurderet af den kommende skatte- og velfærdskommision i forbindelse med mulighederne for at lægge afgifter på store biler, luksusbåde og fossilt brændstof. I Sektorprogrammet for blev der med henblik på blandt andet el- og varmebesparelser hos slutbrugeren gennemført en række projekter, blandt andet for boligsektoren i Nuuk og Sisimiut. Konkrete besparelsesinitiativer ved renovering af bygninger og anlæg samt initiativer som eksempelvis efteruddannelse af driftspersonale var med i programmets evaluering. Konklusionen i evalueringen var, at typiske positive miljøeffekter 6 af renoveringer stammer fra et mindre el-, vand- og varmeforbrug, samt fra at involvere folk igennem efteruddannelse. Et reduceret ressourceforbrug i byggeriet samt et lavere varmeforbrug- og tab vil medføre, at forbruget af fossile brændstoffer mindskes, og dermed reduceres udledningen af CO 2. 5 Midtvejsevaluering af Sektorprogram for renovering med en miljø- og energiforbedrende effekt i Grønland , Grønlands Hjemmestyre, Maj Miljøeffekt kan defineres som en reduceret negativ påvirkning af enten nærmiljøet eller det globale miljø. 19

22 Bygningsreglementet fra 2006 har fokus på isolering af huse og bygningskonstruktioner for at fremme energibesparende foranstaltninger indenfor byggeri. Ophævelsen af ensprissystemet på vand, el og varme skete for at sætte fokus på omkostningsniveauet og udnyttelsen af ressourcer, hvilket gør det interessant at se på energitiltag i boligen. Bedre udnyttelse af restvarme fra dieseldrevne værker til elproduktion og affaldsforbrændingsanlæg i kombination med udbygning af fjernvarmenettene vil også bidrage til at opfylde målsætningen om nedsat import af fossile brændsler og bedre udnyttelse af vore ressourcer. Det er Nukissiorfiit og kommunerne i dialog omkring for at finde en snarlig løsning. 3.4 Samarbejdsprojekter indenfor energiområdet Selvstyret samarbejder med forskellige offentlige og private aktører omkring vedvarende energiprojekter og gensidig erfaringsudveksling omkring teknologiløsninger på energiområdet. Energisamarbejdet i den nordatlantiske region er en prioritering fra Grønlands side. Idet vi i denne region lever og arbejder under de samme infrastrukturelle forhold med de udfordringer, det giver, på eksempelvis energiforsyningsstrukturen. Nordisk samarbejde og vidensudveksling med virksomheder og forskningsinstitutioner sker i Nordisk Ministerråds regi, Arktisk Råd, Vestnordisk samarbejde, North Atlantic Hydrogen Association (NAHA), Nordisk Energiforskning samt nordiske forskningsinstitutioner. Endvidere sker der erfaringsudveksling og kobling til nationale og internationale projekter omkring vedvarende energi indenfor geo-, sol- og vindenergi samt mikrovandkraftværker, lavenergihuse med mere. Ét af disse samarbejdsprojekter er udmøntet i projektet Bæredygtigt demokrati imellem Qeqqata Kommune, netværket NordSESIL 7 og ARTEK omkring energibesparelser i private boliger. Netop forsyningsstrukturen står højt på dagsordenen i arbejdsgruppen for tyndt befolkede områder (TBO-gruppen) under Nordisk Ministerråd. Her arbejdes der blandt andet med perspektiver for 7 Nordic Network for Sustainable Energy Systems in Isolated Locations (NordSESIL) 20

23 energieffektivisering indenfor transportsektoren. Skibstransporten er livsvigtig for de nordatlantiske områder, og derfor er der fokus på at energieffektivisere og konvertere til anvendelse af vedvarende energikilder i denne sektor. Internationalt sker der erfaringsudveksling med andre Oversøiske Lande og Territorier (OLT) via EU samt Small Island Development States (SIDS). Begge giver mulighed for at påvirke nationale og nordiske energi- og miljøinteresser. 3.5 Opsamling Naalakkersuisut har og vil have fokus på effektivisering og besparelser på energiområdet. Det er helt i tråd med Landstingsforordningen om energiforsyning fra 1997 om at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige energiforsyning samt at mindske energiforsyningens afhængighed af olie 8. Der er iværksat energiregnskaber, energisparekampagne og lovgivningsinitiativer for at skabe opmærksomhed og oplysning på energiområdet for borgere, det offentlige og erhvervslivet. Disse initiativer er planlagt til at køre over den næste årrække. Internationalt set har vi påtaget os et ansvar for at yde en aktiv indsats for at minimere vor CO 2 - udledning. Hvilket er i tråd med vore store satsninger indenfor udnyttelse af vedvarende energikilder. Derved kan afhængigheden af fossile brændstoffer mindskes betydeligt, hvilket vil være til gavn for målet om en selvbåren økonomi og et bæredygtigt klima. 8 Landstingsforordning nr. 14 af 6. november om energiforsyning fra

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

Strategi- og Handlingsplan for Energiområdet 2008-2015. EM 2007 / 59 J. nr. 29.15.01.02. Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik Erhvervsdirektoratet

Strategi- og Handlingsplan for Energiområdet 2008-2015. EM 2007 / 59 J. nr. 29.15.01.02. Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik Erhvervsdirektoratet NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS HJEMMESTYRE Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik Erhvervsdirektoratet Strategi- og Handlingsplan for Energiområdet 2008-2015 EM 2007 / 59 J. nr. 29.15.01.02

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni

Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni 1. oktober 2007 EM 2007/59.1 Esmar Bergstrøm Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til EM 2008 at fremsætte forslag til landstingsforordning om omdannelse

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme

Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme EM 2010 Maj 2010 1 Forord Hermed

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Sendt: 24. oktober 2012 15:02 Til: Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: Høringssvar vedr. London Mining. Til Råstofdirektoratet

Sendt: 24. oktober 2012 15:02 Til: Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: Høringssvar vedr. London Mining. Til Råstofdirektoratet Sendt: 24. oktober 2012 15:02 Til: Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: Høringssvar vedr. London Mining Til Råstofdirektoratet Venligst bekræft modtagelse af vedhæftede. Med venlig

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

når god energi er inde i varmen

når god energi er inde i varmen når god energi er inde i varmen DANMARKS STØRSTE MILJØBEVÆGELSE Fjern varme? Miljøet står højt på dagsordenen i disse år. I Danmark er der flere vindmøller på markerne og solfangere på ta- For miljøets

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne.

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Af Preben Maegaard, direktør, Folkecenteret for Vedvarende Energi, Danmark, vicepræsident for EUROSOLAR. og Erling Simonsen, formand,

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere