Grønt regnskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt regnskab 2001-2007"

Transkript

1 1 Grønt regnskab

2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 3 LÆSEVEJLEDNING... 3 BASISOPLYSNINGER... 4 EN ØKOLOGISK LANDSBY RESUME DEN KORTE VERSION AF DET GRØNNE REGNSKAB VARMEFORBRUG BESKRIVELSE AF FORHOLD UDVIKLINGSTENDENSER MÅLSÆTNINGER GODE RÅD, TIPS OG IDEER AF BETYDNING FOR RUMVARMEFORBRUGET RESSOURCER BRUGT TIL AT PRODUCERE VARMEN MÅL OG MULIGE TILTAG: PARTIKELFORURENING VED BRÆNDEFYRING ELFORBRUG BESKRIVELSE AF FORHOLD MILJØDATA HVOR MEGET ELEKTRICITET BRUGER VI? MÅLSÆTNINGER MULIGE TILTAG FOR ELBESPARELSER OG ELPRODUKTION: PRODUKTION AF STRØM FRA SOLCELLEANLÆG MULIGE TILTAG FOR SOLCELLEANLÆG VAND BESKRIVELSE AF FORHOLD UDVIKLINGSTENDENSER BRUGER VI MEGET VAND? HVOR BRUGES VANDET OG TIL HVAD? MÅLSÆTNINGER: GODE RÅD, TIPS OG IDEER AF BETYDNING FOR VANDFORBRUGET OPSAMLING AF REGNVAND TIL VASKERIERNE OPSAMLING AF REGNVAND TIL VANDING I NYTTEHAVERNE SPILDEVAND URIN SOM GØDNING PÅ LANDBRUGSJORD RENSNING AF SPILDEVAND UDLEDNING TIL HIMMELEV BÆK MÅL OG MULIGE TILTAG: AFFALD TRANSPORT AKTUELLE FORHOLD CO 2 BELASTNINGEN VED FORSKELLIGE TRANSPORTMÅDER I MILJØDATA MÅLSÆTNINGER FOR MUNKSØGÅRD CO 2 -UDSLIP SAMMENLIGNING CO 2 -FODAFTRYK DANMARK OG RESTEN AF VERDEN

3 1. Indledning Dette er Munksøgårds andet grønne regnskab, som dækker I dette grønne regnskab har vi lagt vægt på at beskrive udviklingstendenser i miljøbelastningen siden Det første grønne regnskab omhandlede kun 2001, og gik mere i detaljer fx i beskrivelsen af miljøbelastningens fordeling på de enkelte boliger. Opgørelsen for 2001 er ikke altid helt ens i det første og andet grønne regnskab, da der i det første regnskab er gennemført nogle korrektioner af 2001 data. Året var nemlig atypisk, idet det reelt indeholder mere en et år pga. indflytning i slutningen af 2000 samt aktiviteter for byggeperioden. Det har ikke været muligt at genskabe disse korrektioner data er derfor det faktiske forbrug registreret ved årsskiftet i 2001, og det er derfor atypisk højt. Det grønne regnskab er et redskab til at synliggøre den samlede bebyggelses forbrug og miljøpåvirkning. Det grønne regnskab skulle gerne være informativt og samtidig være et afsæt for diskussion af nye mål og indsatser for til stadighed at komme miljømæssig bæredygtighed nærmere. Det grønne regnskab bliver fremlagt på Munksøgårds fællesmøde for diskussion af mulige tiltag til yderligere reduktion af miljøbelastningen. Det grønne regnskab indeholder oplysninger om forbrug af varme, el, vand, spildevand, affaldsproduktion, transport samt CO 2 -udslip 1. Det grønne regnskab viser Munksøgård bebyggelsens basisoplysninger og forbrugstal. Basisoplysningerne anvendes til beregning af forbrug pr. kvadratmeter eller pr. person. Regnskabet er opstillet således at anonymiteten for den enkelte er bevaret, og det er ikke muligt ud fra regnskabet at bestemme enkeltpersoners forbrug og miljøbelastning. Læsevejledning Det grønne er opdelt i følgende emner: Varme El Vand Spildevand Affald Transport CO 2 -udslip Hvert afsnit indeholder følgende tre emneområder i varierende omfang: Beskrivelse af aktuelle forhold. Under dette punkt redegøres der for de væsentligste tekniske installationer i relation til den pågældende miljøpåvirkning. 1 Ved el- og varmeproduktion baseret på fossile brændsler frigøres CO 2 (kuldioxid). CO 2 er en drivhusgas, der forårsager klimaforandringer. For at synliggøre miljøpåvirkningen er CO 2 -udslippet fra forbruget af varme og el beregnet. 3

4 Miljødata for Her præsenteres og evalueres miljøpåvirkningen for Målsætninger og mulige tiltag. Her sammenlignes med Munksøgård bebyggelsens oprindelige målsætninger, og med hvad andre bruger. Der er også eksempler på mulige tiltag til reduktion af miljøbelastningen. Basisoplysninger Bofællesskabets 100 boliger ligger i Trekroner mellem Himmelev og Roskilde Universitets Center. Der er ca meter til Trekroner Station og ca. 4 km til Roskilde centrum. De fem bogrupper består af 20 andelsboliger, 20 ejerboliger, 20 almindelige lejeboliger, 20 seniorboliger og 20 boliger for unge. Bogrupperne ligger rundt om gården Olinegård, som også ejes af bofælleskabet. Olinegård er en selvstændig forening. I 2007 bor der 253 personer på Munksøgård. Det er en stigning på 14% siden 2001, som især skyldes flere børn og unge. Da der er lille beboerudskiftning er den gennemsnitlige alder stigende. Antal personer og aldersfordeling på Munksøgård Årstal 0-6 år 7-12 år år Voksen I alt Udvikling Det samlede boligareal (boliger inkl. alle fælleshuse) er kvm, som bliver opvarmet med træpillefyr fra varmecentralen og varmen distribueres i lokalt fjernvarmenet. Boligernes opvarmede areal er kvm (ekskl. uopvarmede glashuse). Siden 2001 er det opvarmede areal steget lidt pga. varmeforsyning til Halmhuset (250 kvm), Olinegård (180 kvm), pavillon ved varmecentral (30 kvm) samt mindre tilbygninger i andelsgruppen (60 kvm). Det samlede opvarmede areal er således kvm. 4

5 En økologisk landsby Den økologiske tankegang er forsøgt integreret i udformningen af bebyggelsen, samt i valget af byggematerialer, energi-, vand- og affaldsløsninger mv. Målet er at skabe lokale energi- og ressourcekredsløb, som belaster miljøet minimalt, og som samtidig er overskuelige for beboerne at forvalte. Vigtige elementer heri er: Økologiske byggematerialer (fx træhuse, ubrændte jordsten, papiruld som isolering, grusstier) samt et halmhus Sundt indeklima (fx sikrer de indvendige vægge af jordsten et godt indeklima på grund af deres varme- og fugtighedsregulerende egenskaber, ligesom der udelukkende anvendes naturmaling). Vedvarende energi (fx træpillefyr, solfangere og solcelleanlæg) Energibesparelser (fx er husene bygget som to-etagers rækkehuse med kraftig isolering for at mindske varmetabet, passiv solvarme udnyttes ved husenes solorientering, og der er energiruder i vinduer og glasudestuer) Elbesparelser (energieffektivt køkkenudstyr, fælles frysere i bogruppernes fælleshus, fælles vaskeri, tøjtørring ved overdækkede tørrepladser). Vandforvaltning (separationstoiletter, regnvandsopsamling til tøjvask, lokal spildevandsrensning, lokal nedsivning af regnvand) Affaldshåndtering (kildesortering og genbrug). Der er organiseret genbrug af tøj, møbler mv. i Byttenytte. Landskabsforvaltning (nyttehaver, dyrehold, landbrugsaktiviteter, udbringning af urin). Det økologiske bofælleskab Munksøgård handler om andet end økologi. Det handler også om fællesskab, selvforvaltning og deltagende demokrati. Der er mere information om Munksøgård på hjemmesiden 5

6 2. Resume den korte version af det grønne regnskab Her giver vi en kort opsummering af ressourceforbrug og miljøbelastning for de enkelte områder, og vi peger på nogle få centrale tiltag, som kunne reducere miljøbelastningen yderligere. Vi har ligeledes forsøgt at tildele hvert område en smiley. Der gives tre smileys. Den første for hvor godt den oprindelige målsætning for Munksøgård er opfyldt, den anden for hvordan vi ligger i forhold til gennemsnitsdanskeren, og den tredje for hvor godt vi opfylder en langsigtet miljømæssig bæredygtighed. Varmeforbrug Smiley vurdering i forhold til: Munksøgård målsætning Gennemsnitsdanskeren Bæredygtighed Hvis der ses bort fra rumvarme og varmt vand i 2001, som var atypisk har det korrigerede varmeforbrug ligget nogenlunde konstant i perioden for hele Munksøgård. Rumvarmeforbruget pr. person pr. år ligger på omkring 2,0 MWh/person og 0,5 MWh/person til varmt vand dvs. ialt omkring 2,5 MWh/person til både rumvarme og varmt vand. I perioden har rumvarme i fælleshusene udgjort mindre en 10% af den total rumvarme. Efter har rumvarme og varmt brugsvand pr. kvm ligget nogenlunde konstant. I 2007 bruges der 54 kwh/kvm til rumvarme og 15 kwh/kvm til varmt vand. Det totale varmeforbrug til rumvarme og varmt vand er derfor 69 kwh/kvm i Oprindelig var målsætningen for Munksøgård, at rumvarmeforbruget skulle ligge 50% under kravene i bygningsreglementet (BR95) dvs. det skulle være omkring 30 kwh/kvm i forhold til BR95 på 60 kwh/kvm. Vores rumvarmeforbrugt ligger på kwh/kvm i perioden og således omkring 10-17% under bygningsreglementet 1995 (BR95), som boligerne oprindeligt skulle overholde, men vi er langt fra den oprindelige målsætning, som husene ikke blev konstrueret efter, da det blev for dyrt. Det danske gennemsnitsforbrug til rumvarme og varmt vand er 120 kwh/kvm med et lavt forbrug er på 60 kwh/kvm og et højt på 250 kwh/kvm. I forhold hertil ligger vi således svarende til et lavt forbrug med omkring 69 kwh/kvm i Siden vi byggede vores huse i 2000 er bygningsreglementet blevet skærpet i 2008 (BR08). Kravene er blevet ændret således at et hus nu skal overholde en energiramme, som for et gennemsnits hus på Munksøgård er 95 kwh/kvm. I BR95 gjaldt kravet kun til rumvarme og varmt vand, men med energirammen i BR08 skal man også lægge energi til belysning samt el til ventilation og evt. rumkøling. Energiforbruget svarende til energirammen for Munksøgård boligerne er skønnet til 131 kwh/kvm eller væsentlig højere end BR08 kravene på 95 kwh/kvm. Vores huse lever derfor ikke op til kravene i BR08. Varmeproduktionen kommer helt overvejende fra træpiller i varmecentralen. Olieforbruget varierer meget fra år til år afhængig af driften af træpillefyrene. Solfangerne på fælleshusene leverer kun en lille del af det samlede varmeproduktion, og de bruges til varmt brugsvand. Træ til opvarmning er isoleret set en bæredygtig opvarmningsform, men ikke en form ret mange kan benytte, da træ er en begrænset ressource. Derfor bør varmeforbruget begrænses yderligere. Centrale tiltag kunne være efterisolering af lofter, og varmegenindvinding af ventilationsluft. 6

7 Elforbrug Smiley vurdering i forhold til: Munksøgård målsætning Gennemsnitsdanskeren Bæredygtighed Det gennemsnitlige elforbrug pr. person på Munksøgård svarer til 960 kwh. I de seneste år har elforbruget været fordelt mellem boligerne og fælleshusene med hhv. 70% og 30%. Elforbruget pr. kvm er omkring 25 kwh om året. Det oprindelige mål for elforbruget på Munksøgård var en halvering i forhold til tilsvarende byggeri. Målet var at komme ned omkring kwh pr. år pr. bolig, hvilket betyder at Munksøgårds samlede årlige elforbrug skulle ligge omkring 200 MWh. I 2007 er elforbruget i boligerne og fælleshusene tilsammen knap 243 MWh dvs kwh pr. bolig inkl. fælleshusene, mens det er kwh kun for boligerne uden fælleshusene. Den oprindelige målsætning om kwh pr. bolig pr. år er derfor ikke helt opfyldt, idet fælleshusene også bør tælle med i disse sammenligninger. Elforbruget pr. person pr. år i 2007 er 960 kwh på Munksøgård (boliger inkl. fælleshuse), så Munksøgård opfylder netop kravene til Elsparefondens Klub1000 dvs kwh om året pr. person. Vi ligger også lavt i forhold til en gennemsnitsdanskers elforbrug i boligen på omkring kwh. Et dansk lavt forbrug er 800 kwh og et højt er kwh pr. person om året. Et lille demonstrations solcelleanlæg på varmecentralen på 10 m 2 producerer strøm til elnettet. Vores anlæg har produceret omkring 640 kwh om året. Til sammenligning er det gennemsnitlige elforbrug pr. person på Munksøgård 960 kwh om året (boliger og fælleshus). Et anlæg på 10 m 2 producerer altså mindre end, hvad der svarer til elforbruget for en person. Da Danmarks elproduktion stadigvæk i vid udstrækning er baseret på kul og naturgas er det ønskeligt at reducere elforbruget og støtte bæredygtig elproduktion. Centrale tiltag som kunne reducere elforbruget yderligere er de nye LED lavenergipærer og koldtvandsvaskepulver. En Stirlingmotor i varmecentralen kunne producere strøm (og varme), og der kunne etableres større solcelleanlæg. Vand Smiley vurdering i forhold til: Munksøgård målsætning Gennemsnitsdanskeren Bæredygtighed Bortset fra indflytningsåret har både det samlede varme og kolde vandforbrug ligget nogenlunde konstant. I 2007 bruger den gennemsnitlige Munksøgård beboer 23 m 3 vandværksvand om året svarende til 62 liter i døgnet, hvilket kun er det halve af landsgennemsnittet på 50 m 3. Et lavt dansk forbrug er 30 m 3 og et højt 75 m 3. Det gennemsnitlige vandforbrug ligger på omkring 0,60 m 3 pr. kvm om året på Munksøgård. Den helt store forskel er på koldvands forbruget, hvor vi ligger 60 % under landsgennemsnittet. Vores varmtvandsforbrug er derimod kun ca. 25 % under landsgennemsnittet. Denne forskel mellem koldt og varmt vand indikerer, at en stor del af vores besparelse skyldes diverse forbrugsreducerende installationer, så som: separationstoiletter, vandspare armaturer og miljøvenlige hvidevarer samt regnvandsopsamling. Den gennemsnitlige 7

8 fordeling mellem varmtvands- og koldtvandsforbrug er hhv. 42% og 58%. Målsætningen for vores byggeri var et vandforbrug på 75 liter pr. beboer pr. døgn, og vi har faktisk gjort det endnu bedre. Der opsamles regnvand fra alle tage af beboelse og fælleshuse til brug i fælleshusenes vaskerier. Regnvandsforbruget er i 2001 skønnet ud fra opgørelser over antal tøjvaske i familie- og ejergruppen til 900 m 3 svarende til 3,6 m 3 pr. beboer. Da vand er en fornybar ressource, som der er rigelig af i Danmark, og da vores forbrug er lavt, er forbruget heraf bæredygtigt. Spildevand Smiley vurdering i forhold til: Munksøgård målsætning Gennemsnitsdanskeren Bæredygtighed? Løsning på problemer med renseanlæg kræves Alle boliger og fælleshuse er udstyret med urinseparerende toiletter, og urinen udbringes på landbrugsjord. Spildevandet renses lokalt i et biologisk sandfilter og udledes til Himmelev bæk. Bortset fra 2001 har vi ikke i perioden haft problemer med at overholde de grænseværdier, der er for vores udledning, mens der har været store overskridelser for kvælstof fra 2005 og frem. Dette har medført, at Roskilde Kommune har givet påbud om at problemerne skal løses. En rådgiver har undersøgt, hvad problemerne skyldes og hvordan de kan løses, og i 2008 er det besluttet at renovere renseanlægget. De oprindelige målsætninger for Munksøgård om lokal rensning af spildevand og urinopsamling er opfyldt, men der kræves holdbare løsninger på renseanlæggets problemer for at vores håndtering af spildevandet fortsat er bæredygtig. Affald Smiley vurdering i forhold til: Munksøgård målsætning Gennemsnitsdanskeren Bæredygtighed Affald sorteres i flere fraktioner end hvad der er almindelig praksis. Grønt affald komposteres, og der er genbrug af tøj, møbler mv. (Byttenytte). Det almindelige affald fra husholdningen (dagrenovation) udgør med ca. 33 tons den største affaldsmængde pr. år, og har været konstant siden Vores gennemsnitlige affaldsproduktion (dagrenovation og brændbart) er 184 kg/person/år. Til sammenligning er en lav affaldsproduktion i Danmark på 200 kg/person/år, et gennemsnitligt på 462 kg/person/år, og et højt på 500 kg/person/år. Vi ligger derfor lavt i forhold til det øvrige Danmark. De oprindelige målsætninger for dette område er opfyldt, og affaldshåndteringen er også bæredygtig. Et område som kunne håndteres bedre er farligt affald som malerester, medicinrester, kemikalier mv. 8

9 Transport Smiley vurdering i forhold til: Munksøgård målsætning Gennemsnitsdanskeren Bæredygtighed Miljøbelastningen fra transport blev i 2001 i det grønne regnskab vurderet ud fra et husstandsomdelt spørgeskema, som hver husstand kunne udfylde for transport udført i Der har været gjort forsøg på at gentage dette, men da vi ikke har fået en tilstrækkelig mængde udfyldte spørgeskemaer retur har det ikke været muligt at gentage vurderingen. I erkendelse af, at det er for ressourcekrævende at gennemføre en miljøvurdering af transport baseret på husstandsomdelte spørgeskemaer er der anvendt nogle simple indikatorer, som er nemme at opgøre. Disse indikatorer er antallet af biler, herunder antallet af delebiler i Munksøgård Delebilforening. Antallet af privatejede biler er steget lidt fra 32,5 til 34 i perioden Antallet af delebiler i Munksøgård Delebilforening er i den samme periode steget fra 2 til 8 biler og antallet af medlemmer i delebilforeningen er steget fra 24 til 95. Da omkring en tredjedel af medlemmerne er personer, som bor uden for Munksøgård, kan 5,1 delebil tilskrives beboere på Munksøgård. Det samlede antal biler på Munksøgård er derfor steget fra 34,5 til 39,1 fra eller en stigning på 13%. Fra 2001 til 2006 steg antallet af personbiler i Danmark med omkring 7%. I samme periode steg antallet af biler på Munksøgård med 9%. Antallet af personbiler pr indbyggere i Danmark steg fra 350 til 370 fra 2001 til 2006 (6%). I samme periode steg det fra 142 til 149 på Munksøgård (5%). Udviklingstendenserne mod øget bilejerskab på Munksøgård og i Danmark ser således ud til at følges ad. Antallet af personbiler pr beboere på Munksøgård er dog under halvdelen af, hvad det er i Danmark som helhed. De oprindelige målsætninger om at placere Munksøgård stationsnært og etablere en delebilforening er indfriet, men da transport med bil, bus, fly og til dels tog er baseret på fossile brændstoffer er transportområdet langt fra bæredygtigt. Den enkelte har en række muligheder for at reducere sit transportbehov og vælge mere energieffektive transportformer. CO 2 udslip Smiley vurdering i forhold til: Munksøgård målsætning Ingen målsætning Gennemsnitsdanskeren Bæredygtighed Det gennemsnitlige CO 2 udslip pr. person i Danmark er på 2,5 ton/person/år for varme og el i boligen, hvor et lavt udslip er 1,0 ton/person/år og et højt er 5 ton/person/år. Da det gennemsnitlige CO 2 udslip på Munksøgård er 0,75 ton/person/år til varme og el ligger vi således langt under det danske gennemsnit og også under, hvad der betragtes som lavt. Det gennemsnitlige CO 2 udslip pr. person i Danmark for persontransport er 2,0 ton/person/år, hvor Munksøgård ligger på 1,4 ton/person/år. Grunden til vores lave CO 2 udledning i forhold til det danske gennemsnit skyldes først og fremmest at en stor del af varmeproduktionen er CO 2 neutral (træpiller), men også vores elforbrug og til dels vores transportforbrug ligger lavere end det danske gennemsnit. Der er ikke oprindeligt formuleret nogen målsætning for CO 2 udslippet for Munksøgård. FN s Klimapanel vurderer at stabilisering af klimaforandringerne kræver, at de globale udledninger af drivhusgasser skal toppe så hurtigt som muligt og allersenest i Herefter skal de globale udledninger skæres ned med 50-85% (2050 i forhold til 2000) for at undgå de værste følger af 9

10 klimaforandringer. Da den gennemsnitlige CO 2 udledning i verden er omkring 4 ton/person/år, og dette skal reduceres med 50-80% betyder det, at en verdensborger maksimalt må have en CO 2 udledning på omkring 1-2 ton/person/år. En Munksøgård beboers CO 2 udledning alene til varme og el i boligen samt transport er 2,1 ton/person/år. Hertil skal lægges CO 2 udledning i forbindelse med vareforbrug, og forbrug relateret til arbejdsplads og institutioner mv., så CO 2 udledningen som Munksøgård beboer er langt fra CO 2 bæredygtig. På Munksøgårds visionsdag i foråret 2008 blev der nedsat en arbejdsgruppe som skal arbejde med en strategi for, hvordan Munksøgård kan blive CO 2 -neutral. Munksøgård Delebilforening arbejder også med at opstille en strategi for, hvordan delebilforeningen kan blive CO 2 -neutral. 10

11 3.Varmeforbrug Beskrivelse af forhold Solfanger til opvarmning af brugsvand Opvarmning Varmesystemet består af to centralt placerede træpillefyr, et oliefyr, samt et lokalt fjernvarmesystem til fordeling af varmen. Træpiller er lavet af spildtræ fra træindustrien og kan tilnærmelsesvis siges at være et CO 2 neutralt brændsel. Solfangere Der er installeret solfangere på alle fem fælleshuse til opvarmning af varmt brugsvand. De er dimensioneret til at dække hele varmtvandsforbruget i 3-4 sommermåneder. Det var forventet, at fyrene kunne lukkes helt ned i sommermånederne. Dette har vist sig ikke at holde stik, da solvarmen ikke kan levere stabilt i hele perioden (ved mere end to overskyede dage i træk er der behov for supplement fra fyrene i varmecentralen). Varmetab De 80 andels- og lejerboliger bygget af Monberg & Thorsen (MT) er isoleret med papiruld i de vandrette isoleringsflader og miniraluld i øvrigt. Vinduerne i disse Billede af træpillefyr og oliefyr boliger har et forholdsvist lille varmetab (1,3 W/K*m 2 ) desuden har boligerne mekanisk ventilation, hvilket nok øger varmetabet, men til gengæld sikres et tilstrækkeligt luftskifte. Det forventes at disse boliger er forholdsvis tætte. Det beregnede varmetab for disse 80 boliger ligger ca. 10% lavere end kravene i det gældende bygningsreglement BR95. I de 20 ejerboliger, som er bygget af Egen Vinding og Datter (EVD), er der udelukkende anvendt papiruld som isoleringsmateriale og det forventes at de er isoleret bedre end de øvrige boliger. Vinduerne i disse boliger har et varmetab (1,1 W/K*m 2 ) der er ca. 15% lavere end tabet fra ruderne i de øvrige boliger. Boligerne har ikke mekanisk ventilation og det forventes at boligerne er mindre tætte end de øvrige boliger. Alt i alt forventes varmetabet pr. m 2 fra de 20 ejerboliger boliger at være lavere. 11

12 Udviklingstendenser Munksøgårds varmeforbrug er opgjort på grundlag af aflæsninger af varmemålerne i boligerne og fælleshusene. Varmeforbruget er opdelt i rumvarme og varme til varmt vand. Da det varme vand er behandlet detaljeret under kapitlet om vand er energiindholdet i det varme vand kun vist her for hele Munksøgård. Varmeforbruget til rumvarme er korrigeret i forhold til hvorvidt det har været koldere eller varmere end et gennemsnitligt år dvs. graddagekorrigeret. I dette afsnit behandles alene varmeforbruget i bygningerne, mens forbruget af energi/brændsel og CO 2 udledning er behandlet andet steds. MWh Rumvarme (faktisk og graddagekoorigeret) samt varmt vand Faktisk Korrigeret Varmt vand Hvis der ses bort fra det opgjorte rumvarme og varmt vand i 2001, som var atypisk, har det korrigeret varmeforbrug ligget nogenlunde konstant i perioden for hele Munksøgård. Energiindholdet i det varme vand udgør omkring 20% af varme til rumvarme og vandt vand. I det følgende fokuseres alene på rumvarmen. Herudover er der rumvarmeforbrug på Oline gård og i pavillon ved varmecentral. I 2006 og 2007 var det for Oline hhv. 21,2 MWh og 14,4 MWh, samt 1,5 MWh og 4,5 MWh for pavillonen. MWh Rumvarme og varmt vand pr. person Rumvarme Varmt vand Rumvarmeforbruget pr. person ligger på omkring 2,0 MWh/person og 0,5 MWh/person til varmt vand dvs. ialt omkring 2,5 MWh/person til både rumvarme og varmt vand

13 Når bogrupperne sammenlignes spores en faldende tendens i rumvarme for Seniorgruppen og Ungdomsgruppen, mens Ejergruppen i 2006 og 2007 har haft et stigende rumvarmeforbrug pga. fælleshuset overgik til opvarmning med fjernvarme. MWh Rumvarme i bogrupperne Ungdom Familie Senior Andel Ejer MWh/person Rumvarme pr. person i bogrupperne Ungdom Familie Senior Andel Ejer I alt Når rumvarme pr. person sammenlignes på tvær af bogrupperne er det tydeligt at forbruget er markant højere i Seniorgruppen, da der typisk kun er én beboer pr. lejlighed. Bortset fra Seniorgruppen ligger rumvarme pr. person nogenlunde på samme niveau bogrupperne imellem dog således at Ejergruppen ligger lidt højere grundet deres lidt større boliger. I perioden har rumvarme i fælleshusene udgjort mindre en 10% af den total rumvarme. Fælleshusene (minus Halmhuset) udgør også ca. 7% af det samlede bebyggede areal, og har således et lidt højere rumvarmeforbrug pr. kvm end boligerne, fordi de er fritbeliggende huse med større varmetab end rækkehusene. I 2006 og 2007 stiger fælleshusenes andel til 15%, bl.a. forbi Halmhuset overgår til rumvarme fra fjernvarmenettet, og fælleshusene areal kommer op på knap 10% af det bebyggede areal. Procent Procentvis fordeling af rumvarme Fælleshuse Boliger 13

14 Efter har rumvarme og varmt brugsvand pr. kvm ligget nogenlunde konstant. I 2007 bruges der 54 kwh/kvm til rumvarme og 15 kwh/kvm til varmt vand. Det total varmeforbrug til rumvarme og varmt vand er derfor 69 kwh/kvm i kwh/m Rumvarme og varmt brugsvand pr. kvm Rumvarme Varmt vand Målsætninger Oprindeligt var målsætningen for Munksøgård at rumvarmeforbruget skulle ligge 50% under kravene i bygningsreglementet (BR95) dvs. det skulle være omkring 30 MWh/kvm i forhold til BR95 på 60 MWh/kvm. Men i forbindelse med kontraktforhandlingerne blev bl.a. varmegenvinding sparet væk, hvorved kravet ikke kunne opfyldes uden at boligerne skulle ændres radikalt. Da rumvarmeforbruget har ligget på MWh/kvm i perioden ligger vi således omkring 10-17% under BR95, som boligerne oprindeligt skulle overholde. Munksøgårds rumvarmeforbrug kan også sammenlignes med en mere statistisk baseret beregning af det forventede forbrug ved almindelig adfærd ud fra viden om husenes tekniske forhold. Herunder overfladeareal, isoleringsstandard, mm. og en antagelse om en indetemperatur på 20 C og et lovgivningsmæssigt påkrævet luftskifte (benævnt varmetabsberegning). En forsimplet varmetabsberegning af bebyggelsen, giver dermed et varmetab på 58 kwh/m 2. Denne varmetabsberegning ligger lidt højere end det faktisk rumvarmeforbrug på MWh/kvm i Det danske gennemsnits forbrug til rumvarme og varmt vand er 120 kwh/kvm med et lavt forbrug på 60 kwh/kvm og et højt på 250 kwh/kvm. I forhold hertil ligger vi således svarende til et lavt forbrug med omkring 69 kwh/kvm i 2007 (www.sbi.dk). Det danske gennemsnitsforbrug til rumvarme og varmt vand er 7,1 MWh/person og et lavt forbrug på 3,0 MWh/person og et højt på 15 MWh/person om året. I forhold hertil ligger vi således svarende til et lavt forbrug med vores 2,5 MWh/person om året (www.sbi.dk). Siden vi byggede vores huse i 2000 er bygningsreglementet blevet skærpet i 2008 (BR08). Kravene er blevet ændret således at et hus nu skal overholde en energiramme på 70 + (2.200 / opvarmet areal) kwh/m 2 pr. år. Vores 100 huse er i gennemsnit 91 kvm, så energirammen for et gennemsnitshus på Munksøgård er 95 kwh/kvm. I BR95 gjaldt kravet kun til rumvarme og varmt vand, men med energirammen i BR08 skal man også lægge energi til belysning samt el til ventilation og evt. rumkøling. 14

15 På Munksøgård er rumvarme og varmt vand i gennemsnit 69 kwh/kvm og elforbruget er i gennemsnit 25 kwh/kvm. Elforbrug skal dog ganges med 2,5 ifl. Energistyrelsen dvs. at elforbrug tæller som 63 kwh/kvm. Energirammen for Munksøgård boligerne er altså 131 kwh/kvm eller væsentlig højere end BR08 kravene på 95 kwh/kvm. Vores huse lever derfor ikke op til kravene i BR08. Gode råd, tips og ideer af betydning for rumvarmeforbruget Efterisolering af lofterne på boliger og fælleshuse vil kunne nedsætte rumvarmeforbruget. Hold rumtemperaturen på grader. Hav flere radiatorer tændt ad gangen og hav radiatorerne i samme rum på samme niveau. Skru ned for varmen om natten og når I ikke er hjemme, men hav altid varmen tændt i alle rum også dem I ikke bruger. En tommelfingerregel er, at hvis den gennemsnitlige stuetemperatur øges med 1 C stiger rumvarmeforbruget med 8%. Sænk temperaturen, hvis boligen forlades i længere perioder. I de fælleshuse der primært bruges i forbindelse med spisning om aftenen, kan rumforbruget reduceres ved at termostaterne sættes lavt når huset forlades om aftenen og madholdet kan så skrue op, når de begynder at lave mad. Udluftning bør ske ved at åbne vinduerne i en kortere periode (5-15 min) samtidig med at alle termostater sættes på nul. Ressourcer brugt til at producere varmen Til produktion af varme til rumopvarming og varmt brugsvand bruges træpiller til fyrene, olie til oliefyret og solen bidrager til varmt vand fra solfangerne. Oliefyret bruges, hvis træpillefyr og solfangerne ikke kan levere nok varme eller når træpillefyrene repareres. GJ "Sol" Olie Træpiller Varmeproduktionen kommer helt overvejende fra træpiller. Olieforbruget varierer meget fra år til år afhængig af driften af træpillefyrene. Solfangerne leverer kun en lille del af det samlede varmeproduktion, og de bruges til varmt brugsvand.. 15

16 I denne figur er 5000 energiproduktionen 4500 fra træpillefyrene, 4000 oliefyret og 3500 solfangerne 3000 sammenlignet med Træ, olie, sol den leveret varme ud i 2500 boligerne og 2000 fælleshusene i form af 1500 rumopvarmning og 1000 varmt brugsvand. I er 0 energiproduktionen omkring 4200 GJ mens leveret varme til rumopvarmning og varmt brugsvand er omkring 2100 GJ. Der er således et tab i hele varmesystemet på omkring 2100 GJ eller ca. 50% af energiproduktionen. Dette varmetab opstår i selve varmecentralen, i skorstenen og i fjernvarmenettet, hvor det sidste tab formodes at være det største. Et tab i denne størrelsesorden er normalt. GJ Mål og mulige tiltag: Fastholde et lavt olieforbrug Varmegruppen arbejder med bedre styring af varmesystemet. Øget udnyttelse af solenergien Etablering af Stirling motor med produktion af el- og varme. Rumvarme og varmt vand Partikelforurening ved brændefyring Brændefyring i varmecentralen s træpillefyr eller brændeovne i enkelte huse på Munksøgård betragter vi som ren vedvarende energi, som er CO 2 neutral. Der udledes ganske vist CO 2 ved forbrænding, men hvis træet kommer fra skove med bæredygtig genplantning vil trævæksten optage den tilsvarende mængde CO 2. I de seneste år er der imidlertid kommet fokus på de sundhedsmæssige problemer forbundet med partikelforureningen fra brændefyring. Sundhedseffekter Ved ufuldstændig forbrænding af fossile brændsler, men også af vedvarende energi som træ dannes der partikler. Partikler er ikke et enkelt stof som fx CO 2, men består af mange forskellige kemiske stoffer. Partikler beskrives oftest ud fra deres størrelse (fx ultrafine, fine, grove) og deres kemiske sammensætning. Luftforurening med partikler er et af de menneskeskabte miljøproblemer, der har størst indflydelse på vores sundhed. Mange befolkningsundersøgelser i både USA og Europa har således vist, at der sker en stigning i indlæggelser og dødsfald på grund af lunge- og hjertekarsygdomme efter dage med høj udendørs partikulær luftforurening. I 2001 vurderede en artikel i Ugeskrift for Læger, at partikelforureningen alene i Danmark er en medvirkende faktor for omkring for tidlige dødsfald om året, svarende til en reduktion i den gennemsnitlige levetid på omkring 3 måneder. Alt i alt er de sundhedsskadelige virkninger af partikelforureningen efterhånden veldokumenteret fra 16

17 især udenlandske befolkningsundersøgelser, mens de konkrete årsager til effekterne endnu ikke fuldt kortlagt. Man ved dog, at det især er de små (de fine og ultrafine) partikler fra forskellige forbrændingsprocesser, såsom sodpartikler fra dieseludstødning og brændeovne, der kan skade folks sundhed. Udover sundhedseffekter er der også geneeffekter i form af lugtgener og tilsmudsning. Partikelforurening fra brændefyring På trods af at træ kun udgør ca. 20 % af husholdningernes brændselsforbrug stammer 93% af fine partikler (PM 2.5 partikler under 2,5 mikrometer) herfra. Næsten halvdelen af Danmarks samlede udslip af fine partikler stammer fra brændeovne og -kedler i private hjem, hvilket betyder, at brændeovne er den største danske enkeltkilde til udslip af fine partikler. Det er mere end dobbelt så meget som for al vejtrafik på trods af at der er langt flere køretøjer end brændeovne, og køretøjerne bruges hele året mens, brændeovne kun anvendes i fyringssæsonen. Brændefyring forurener ikke kun udeluften, idet partiklerne er så små at de også effektivt trænger ind i husene. Endelig kan brændefyring direkte forringe luftkvaliteten indendørs i det hus som fyrer, hvilket sker ved almindelig fyring og som forværres yderligere som følge af utætheder i ovn eller skorsten, åben spjæld mv. og kan i nogle tilfælde ses som sorte aflejringer af sodpartikler. Sammenligner man forskellige opvarmningsformer viser det sig, at brændefyring forurener langt mere end anlæg, der producerer fjernvarme og små olie- og naturgasfyrede kedler. For eksempel er partikeludslippet pr. indfyret energienhed fra husholdningers forbrænding af træ ca. 600 gange større end udslippet fra kulfyrede kraftværker og ca. 250 gange større end for kraftvarmeværker, der anvender træ og affald. Nogle af de mindst forurenende brændeovne og fyr på markedet lever op til det Nordiske Svanemærke. Her gælder et krav om maks. 10 gram partikler pr. kg tørt træ. Følgende sammenligning kan laves for partikelforureningen mellem en Svanemærket og en bil. Energiindholdet i tørt træ er omkring 14,7 MJ/kg og energiindholdet i benzin er 29 MJ/liter (MJ er en energienhed - Mega Joule). Der er således den samme energimængde i et kg træ som i 0,51 liter benzin. Hvis man antager, at en Fiat Punto kører 17,5 km ved blandet kørsel kan bilen således køre 8,9 km på en energimængde, der svarer til et kg træ. Partikeludslippet fra en nyere benzinbil med katalysator er maks. 0,005 gram pr. km dvs. bilen har et partikeludslip på 0,044 gram for, hvad der modsvarer energimængden i et kilo træ. Det vil med andre ord sige, at den Svanemærkede brændeovn har omkring 225 gange større partikelforurening end en mindre moderne benzinbil, når den samme energimængde sammenlignes. Udover teknologien er adfærden omkring brændefyring meget afgørende for partikeludslippet. Partikelforureningen stiger mange gange, hvis man fyrer med for lidt luft, bruger vådt og urent træ, og fyrer så der er sort røg og lugtgener. Mere information på Miljøstyrelsens hjemmeside og på Danmarks Miljøundersøgelsers hjemmeside Brændefyring på Munksøgård Alle huse på Munksøgård får varmt brugsvand og rumvarme via varmecentralen. Træpiller bruges som brændsel i fyrene på varmecentralen. I sammenligning med små individuelle anlæg må partikelforurenigen formodes at være mindre, fordi forbrændingstemperatur og lufttilførsel styres automatisk for at få optimal forbrænding. Endvidere er der en relativ høj skorsten, som giver en god fortynding i sammenligning med en lille skorsten på et hus. 17

18 I ejergruppen har der tidligere været en større masseovn i fælleshuset, som blev fjernet i 2006, hvor fælleshuset overgik til lokal fjernvarme. Herudover er der i ejergruppen 2 små masseovne og 2 brændeovne. I langt de fleste tilfælde lykkedes det at fyre fornuftigt, så der kommer færrest mulige partikler. De generelle råd til fornuftig fyring er: - søg for tilstrækkeligt med luft - brug kun rent og tørt træ - fyr ikke mere ad gangen end der kan holdes en god ild - check røgen den må ikke være sort eller lugte. Mulige tiltag Arbejde på at få eftermonteret partikelfiltre på alle skorstene med brændefyring på Munksøgård, når partikelfiltre bliver kommercielt tilgængelige. Det gælder både på varmecentralen og i de enkelte boliger. Et norsk firma har udviklet et elektrostatisk partikelfilter specielt til brændeovne og fyr. Det er til eftermontering øverst på skorstenen eller som en integreret del af skorstenen. Antallet af partikler mindskes med procent. Filteret starter automatisk, når man begynder at fyre, og er dermed uafhængig af brugerens adfærd. Da det er et elektrostatisk filter har det et vist strømforbrug i brug. Med mellemrum skal filtret tømmes af skorstensfejeren, hvilket kan ske sammen med de obligatoriske eftersyn af skorstenen. Filteret forventes, at koste omkring kr., hvilket er relativt billigt i forhold til den samlede investering i brændeovn og skorsten, og den løbende besparelse man har ved at fyre med træ i forhold til andre afgiftsbelagte brændsler. Filteret foreligger kun som prototype og kan derfor endnu ikke købes (www.app.no). 18

19 4. Elforbrug Beskrivelse af forhold Det har været op til de enkelte beboere at sikre et lavt elforbrug. Mange beboere har købt energieffektive apparater som lavenergibelysning, hårde hvidevarer med et lavt energiforbrug mv. og praktiserer gode elvaner. Husene er indrettet med et stort naturligt lysindfald, som giver mindre behov for kunstig belysning. Husene har et stort naturligt lysindfald Elforbruget i fælleshusenes køkkener er stort på grund af de mange aktiviteter og industrielle forhold. Miljødata Forbruget af el er opgjort ud fra aflæsning af forbruget i de enkelte husstande, i fælleshusene og diverse fælles faciliteter fx varmecentralen. Forbruget af elektricitet sammenlignes med landsgennemsnittet og med egne målsætninger. Elforbruget i fælleshusene og i andelsgruppen har ikke været aflæst systematisk. Det har derfor været nødvendig at skønne fordelingen mellem de enkelte år i nogle tilfælde. De miljømæssige konsekvenser af vores elektricitetsforbrug er beskrevet i afsnittet om CO 2 udledning. Hvor meget elektricitet bruger vi? De seneste år har elforbruget på hele Munksøgård været omkring 250 MWh per år (boliger og fælleshuse). Hvis man ser bort fra de første par år, som var atypiske pga. forskellige indflytningstidspunkter og byggestrøm ser det ud til at den generelle tendens har været et stagnerende elforbrug til svagt faldende elforbrug. Der har også været en stagnerende tendens i samfundet generelt i denne periode. kwh Elforbrug i bogrupperne Ungdom Familie Senior Andel Ejer I alt

20 kwh/person Elforbrug pr. person i bogrupperne Det gennemsnitlige elforbrug pr. person svarer til 960 kwh. Dette er omkring 40% under landsgennemsnittet, både udregnet pr. person og pr. husstand (ca kwh/person i 2005) Ungdom Familie Senior Andel Ejer I alt I de seneste år har elforbruget været fordelt mellem boligerne og fælleshusene med knap 70% i boligerne og godt 30% i fælleshusene. Elforbruget i husholdningerne er derfor generelt lavt hvilket blandt andet skyldes at dele af elforbruget er flyttet over i fælleshusene i forbindelse med fællesspisning og tøjvask. Procent Procentvis fordeling af elforbrug Fælleshus Bolig År Elforbrug kwh pr. kvm Elforbruget pr. kvm er omkring 25 kwh om året

Indholdsfortegnelse: 2.VARMEFORBRUG... 6 3. ELFORBRUG... 12. Grønt regnskab 2001

Indholdsfortegnelse: 2.VARMEFORBRUG... 6 3. ELFORBRUG... 12. Grønt regnskab 2001 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...... 3 LÆSEVEJLEDNING... 3 BASISOPLYSNINGER... 4 EN ØKOLOGISK LANDSBY... 4 FÆLLESSKAB SOM EN MULIGHED,-IKKE ET KRAV... 5 FÆLLES FORVALTNING, ANSVAR OG ARBEJDE... 5 SOCIALT

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 214 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt. Formålet er at følge forbrugsudviklingen

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 215 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Ta de gode vaner med i sommerhuset

Ta de gode vaner med i sommerhuset Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Rantzausgade 4 Antal beboere Grønt regnskab Rantzausgade 4 Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Dommerparken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Bellahøj Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de sidste

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Energi i Hjarbæk. Rapport

Energi i Hjarbæk. Rapport Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

1.1 Vaskemaskinstarter Hvad Note Forudsætninger Beregning Resultat 1.1.1 Vaske-maskiner førs. 1) Målt i 1998 (3B) Kapacitet oplyst af 3B

1.1 Vaskemaskinstarter Hvad Note Forudsætninger Beregning Resultat 1.1.1 Vaske-maskiner førs. 1) Målt i 1998 (3B) Kapacitet oplyst af 3B Bilag A Beregningsgrundlag 10.12.2001 / LHC Tallene i evalueringsrapportens tabeller bygger på nedenstående. Alle tal er beregnet udfra enten målinger eller estimater opgive af rådgivere og/eller bygherre.

Læs mere

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31.

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31. Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs Teknologisk Institut skyggegraddage For kalenderåret 2014 Periode 1. januar 31. december 2014 Faktuelt om graddagetal udregnet fra 1. januar 2014 indtil

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Ro 047 Stenvænget 1 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 29. november 2012 Til den 29. november 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 215 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ejsbølvænge 7 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-004090 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østvej 1 Postnr./by: 4880 Nysted BBR-nr.: 376-012074 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentpri...

https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentpri... Side 1 af 22 Navn Adresse Postnr By Side 2 af 22 Undersøgelse i Fremtidens Parcelhus Kære beboer i Fremtidens Parcelhus, Vi er glade for, at du vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Hvis du svare

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Svinget 40 4684 Holmegaard Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. november 2013 Til den 5. november 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hornsherredvej 202 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001766 Energikonsulent: Stine Jacobsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland GRØNT REGNSKAB 214 VA 57 Blokland Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 57 Blokland. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 214 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af uisolerede varmerør. 84 liter Fyringsgasolie 690 kr. 552 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af uisolerede varmerør. 84 liter Fyringsgasolie 690 kr. 552 kr. 0. SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Karlebyvej 54C 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-004428 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Indledning Det grønne regnskab 2007 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Højgårdsvej 38 4683 Rønnede Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. marts 2014 Til den 5. marts 2021. Energimærkningsnummer

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Strømgade 2 Strømgade 2 9330 Dronninglund Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. februar 2013 Til den 11. februar 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hans Tausensgade 1 Postnr./by: 5550 Langeskov BBR-nr.: 440-006644 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Gelskovvænget 17 5230 Odense M Bygningens energimærke: Gyldig fra 31. oktober 2012 Til den 31. oktober 2019. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udskiftning af toiletter. 48 m³ vand 1680 kr. 13290 kr. 7.9 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udskiftning af toiletter. 48 m³ vand 1680 kr. 13290 kr. 7.9 år SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Stationsvej 6 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-018498 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -32 m³ Naturgas, 1178 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -32 m³ Naturgas, 1178 kwh el SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Storegade 29 Postnr./by: 6560 Sommersted BBR-nr.: 510-021324 Energikonsulent: Dorthe Friehling Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Lavgade 32A 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-019219 Energikonsulent: Robert Knak Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Birkhøjen 10D 8382 Hinnerup BBR-nr.: 710-013477-001 Energikonsulent: Bjarne Bilskov Jespersen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Kastaniealle 001B 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-004835 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Brobæklunden 101-147 Brobæklunden 101 5260 Odense S Bygningens energimærke: Gyldig fra 12. oktober 2012 Til den 12. oktober

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER

HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER Temadag om energimåling, adfærd og indeklima Hvor er vi på vej hen? HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER PILOTPROJEKTER: Wilkenbo Brændgårdsparken Hornemanns Vænge Hovedspørgsmål Er det muligt

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Tag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn?

Tag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn? Tag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn? De fleste brændeovnsejere nyder at tænde op i n og mærke varmen og hyggen brede sig. Men desværre er det ikke alle, der har styr på deres

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kildeagervej 14 Postnr./by: 2690 Karlslunde BBR-nr.: 253-051639 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Sandbakkevej 19 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-076127 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Miljøproblemer ved brændefyring

Miljøproblemer ved brændefyring Miljøproblemer ved brændefyring Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd kpk@env.dtu.dk Forureningsdata fra brændefyring Partikelforurening (g PM2,5 pr. GJ) 900 600 300 0 Ældre brændeovn Partikelforurening

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Afdeling 5 Stenagervej 6 8240 Risskov Bygningernes energimærke: Gyldig fra 8. april 2014 Til den 8. april 2021. Energimærkningsnummer

Læs mere

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Notat Erhverv J.nr. MST-523-00072 Ref. RALAS Den 4. juni 2008 Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Miljøministeriet får et utal af henvendelser vedr. røggener fra brændeovne

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 9 Adresse: Solsikkevej 2 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-009657-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere