Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon februar 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32. 2. februar 2015"

Transkript

1 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon februar 2015 De nordiske velfærdssamfund deler en række karakteristika. Der er et forholdsvis højt velstandsniveau i alle de nordiske lande. En væsentlig årsag til dette er, at der er et højt niveau af økonomisk frihed i de nordiske lande. Faktisk hører alle fem nordiske lande (ifølge Fraser Institutes Economic Freedom of the World ) til blandt den fjerdedel af verdens lande, der har højest økonomisk frihed. Når man ser nærmere på de enkelte dele af økonomisk frihed, finder man ligheder i de nordiske lande, men også væsentlige forskelle. Den økonomiske frihed toppede i, såvel som i de andre nordiske lande og for OECD som helhed i årene Efter at have øget den økonomiske frihed siden 1970erne, er tendensen vendt i de nordiske lande og i OECD som helhed. I de seneste 10 år er den økonomiske frihed faldet i alle de nordiske lande. Mindre økonomisk frihed reducerer væksten og svækker velstanden. Det anbefales at gennemføre politikker, der systematisk øger den økonomiske frihed i. Omfanget af offentlige overførsler, størrelsen af det offentlige forbrug, de høje marginalskatter samt omfanget af bureaukrati er de områder, der trækker den økonomiske frihed mest ned. Det er derfor naturligt at adressere disse udfordringer. Det kan fx gøres ved at fjerne topskatten, reducere det offentlige forbrug og reducere niveauet af og adgangen til overførselsindkomster. Økonomisk frihed er en af de nordiske dyder De nordiske velfærdssamfund deler en række karakteristika. Undertiden bliver der refereret til Den nordiske samfundsmodel eller Den nordiske velfærdsmodel. I beskrivelsen af denne model falder blikket bl.a. på emner som aktiv arbejdsmarkedspolitik, universelle velfærdsydelser, ligestilling mellem kønnene og/eller en demokratisk kultur baseret på omfattende folkelig deltagelse på både lokalt og nationalt plan. En yderligere fællesnævner blandt de nordiske lande, som ikke får tilstrækkelig opmærksomhed, er et relativt højt niveau af økonomisk frihed, 1 jf. figur 1. Figur 1 Økonomisk frihed, ,8 7,6 Nr. 10 Nr. 19 Nr. 30 Nr. 32 Nr. 37 Nr. 12 (Nr. 32) 7,4 7,2 7 6,8 (Nr. 90) 6,6 6,4 6,2 Finland Norge Sverige Island USA OECD Verden Anm.: Placeringen er ud af i alt 152 lande. Kilde: Economic Freedom of the World Index 1 Se fx CEPOS ( ). Da n m a r k e r b la n d t d e 2 0 m e st ø k o n o m isk fr ie la n d e i ve r d e n e lle r Eco n o m ic Fr e e d o m o f t h e Wo r ld An n u a l Re p o r t fo r e n n æ r m e r e b e sk r ive lse a f ø k o n o m isk fr ih e d. CEPOS Landgreven 3, København K

2 Ifølge Fraser Institutes Economic Freedom of the World hører alle fem nordiske lande til blandt den fjerdedel af verdens lande, som har højest økonomisk frihed. I denne gruppe af økonomisk frie lande finder vi også finder lande som Singapore, Schweiz, Canada og USA. De nordiske lande ligger dermed på højde med eller over gennemsnittet for OECD-landene på et niveau af økonomisk frihed, der langt overstiger den gennemsnitlige økonomiske frihed i verden. 2 Det er vigtigt, fordi økonomisk frihed er med til at understøtte vækst og velstand. 3 Når man skal forstå, hvorfor de nordiske lande hører til blandt det mest rige lande i verden, er den høje grad af økonomisk frihed således en vigtig forklaringsfaktor. Fællesnævnere og forskelle i de nordiske lande De nordiske lande deler en række karakteristika, når man ser på niveauet af økonomisk frihed. Ikke alene ligger landene relativt tæt på det samlede indeks for økonomisk frihed med et spænd mellem Finland i toppen til Island i bunden på beskedne 0,41 point på en skala fra 0 til 10. Når man ser på de underliggende fem områder, tegner der sig også et billede, hvor landene har nogle fælles styrker (herunder især indenfor sundt pengevæsen og retssystem og ejendomsret ), jf. tabel 1. Tabel 1. Placering på økonomisk frihed 2012 total og de 5 områder Finland Norge Sverige Island Økonomisk frihed - total Størrelsen af den offentlige sektor Retssystem og ejendomsret Sunde penge Frihandel Regulering Kilde: Cepos på baggrund af Economic Freedom of the World 2014 Annual report Indenfor frihandel og regulering findes der også styrker i samtlige nordiske lande, om end der også findes svagheder. Desuden deler de nordiske lande den udfordring, at den offentlige sektor er stor. Det trækker den økonomiske frihed i Norden væsentligt ned. Med placeringer fra 130 (Island) til 150 (Sverige) ud af 152 lande er der et kraftigt forbedringspotentiale for samtlige nordiske lande på dette område. Størrelsen af den offentlige sektor De meget beskedne placeringer på størrelsen af den offentlige sektor skyldes ikke mindst, at det offentlige forbrug er meget højt i samtlige nordiske lande. Det sænker den økonomiske frihed, fordi prioriteringen af forbruget dermed i vidt omfang bestemmes af politikere (i en top down-proces) i stedet for via borgernes frie valg (dvs. bottom up). I gennemsnit ligger de nordiske lande på beskedne 4,7 point af 10 mulige på området størrelse af den offentlige sektor. 2 Be r e gn e t so m e t sim p elt ge n n e m sn it, d vs. a t d e r ikk e e r k o r r iger e t fo r b e fo lkn in gst a l. 3 CEPOS ( ). Øk o n o m isk fr ih e d fø r e r til væ k st o g ve lst a n d. 2

3 En sammenligning af det offentlige forbrug som andel af det samlede forbrug i OECD-landene viser, at de fem nordiske lande ligger blandt de otte lande med højest andel offentligt forbrug, jf. tabel 2. Omfanget af offentlige overførsler er også højt i de fleste nordiske lande. Island er dog en undtagelse, hvor overførsler og subsidier lå på ca. 10 pct. af BNP i 2012, hvilket er under halvdelen af niveauet i og kun to tredjedele af niveauet i USA. Offentlige overførsler kan reducere den økonomiske frihed på flere måder, herunder gennem forvridning af borgernes incitamenter til at være selvforsørgende. Og subsidier til brancher eller bestemte teknologier kan forvride markedet og rette opmærksomhed mod lobbyisme frem for mod kunderne. Marginalskatten på indkomst påvirker også den økonomiske frihed. Da marginalskatterne i de nordiske lande er høje, har alle landene et lavt niveau af økonomisk frihed på dette punkt. Men der er også væsentlige forskelle. Særligt Sverige udmærker sig ved at have meget høj marginalskat på arbejdsindkomst. Allerede ved 107 pct. af gennemsnitsindkomsten kommer marginalskatteprocenten op på ca. 63 pct., og ved en indkomst på 152 pct. af gennemsnitsindkomsten beskattes ekstra indkomst med 67,3 pct. Også og Finland beskatter indkomst hårdt. Ved 108 pct. af gennemsnitsindkomsten er den danske marginalskat på 56,1 pct. i I et nordisk perspektiv er marginalbeskatningen i Norge og Island mindst begrænsende i forhold til økonomisk frihed. Da ingen af landene er i nærheden af den internationale gennemsnitsscore på ca. 6,5 af 10, er der dog et betydeligt forbedringspotentiale ved at sænke marginalskatterne i alle de nordiske lande. En oversigt over de sammensatte marginalskatter (dvs. inkl. effekten på marginalskat af moms og andre indirekte produktskatter) i de nordiske lande viser, hvor stor en del af Tabel 2 Offentligt forbrugs andel af samlet forbrug, OECD, 2012 pct. 1 Holland 37,0 2 Sverige 35,8 3 35,5 4 Luxembourg 34,8 5 Norge 34,5 6 Belgien 31,9 7 Island 31,4 8 Finland 30,9 9 Frankrig 30,0 10 Israel 28,4 11 Irland 28,3 12 Tjekkiet 28,2 13 Canada 28,0 14 Ungarn 27,3 15 Østrig 26,9 16 Estland 26,7 17 Slovenien 26,7 18 Tyskland 25,3 19 Japan 25,2 20 Spanien 25,1 21 New Zealand 24,5 22 Australien 24,5 23 Storbritannien 24,3 24 Italien 24,1 25 Slovakiet 23,6 26 Grækenland 23,4 27 Polen 22,7 28 Sydkorea 22,4 29 Portugal 21,8 30 USA 18,7 31 Tyrkiet 17,5 32 Schweiz 16,9 33 Chile 16,2 34 Mexico 14,7 Kilde: OECD Stat samt egne beregninger (marginal-) indkomsterne der går til skat. Figur 2 viser, at de sammensatte marginalskatter kommer op på 67 pct. for danskere, der kun tjener 9 pct. mere end gennemsnittet. I Sverige og Finland kommer de sammensatte marginalskatter helt op på 71,3 pct., jf. figur 2. 3

4 Figur 2 Sammensatte marginalskatter i de nordiske lande, 2012 Sammensat marginalskattepct. 75% 70% 65% Sverige Finland Norge 60% Island 55% 50% 45% Pct. af gennemsnitlig indkomst i landet Kilde: OECD Tax Policy Analysis Selv i Island, hvor den effektive beskatning af indkomst er væsentligt lavere, er den højeste (sammensatte) marginalskat på næsten 60 pct. Og selv for lave indkomster ligger beskatningen på ca. 55 pct. Retssystem og ejendomsret Gennemsnitligt scorer de nordiske lande 8,4 af 10 mulige på retssystem og ejendomsret. Economic Freedom of the World viser nogle klare nordiske styrker inden for området retssystem og ejendomsret. De nordiske lande har alle et juridisk system med en høj integritet, og militæret har en meget begrænset indflydelse på den førte politik. På andre områder ligger det gennemsnitlige nordiske niveau lavere. Det er tilfældet, når man ser på juridisk håndhævelse af kontrakter, som i praksis måles på, hvor megen tid der går, og hvor mange omkostninger man i gennemsnit pådrager sig, når man inddriver gæld. I forhold til hvor neutrale og effektive domstolene opleves af erhvervsledere, er der også et væsentligt forbedringspotentiale i de nordiske lande. Det samme gælder for omkostningerne for erhvervslivet forbundet med sikkerhedsforanstaltninger for at modvirke vold og andre forbrydelser. I et dansk perspektiv er det interessant, at klarer sig signifikant dårligere end det samlede Norden på disse tre områder. Derimod ligger vi bedre end de øvrige nordiske lande på reguleringsmæssige restriktioner ved salg af fast ejendom, som har relativt få af. Generelt udmærker Finland sig positivt på retssikkerhed og ejendomsret, hvilket bl.a. skyldes, at Finland scorer signifikant højere på beskyttelse af ejendomsretten, juridisk uafhængighed og den opfattede troværdighed af, at politiet opretholder lov og orden. Modsat Finland ligger samlet set dårligst af de nordiske lande. Sundt pengevæsen I et land med et sundt pengevæsen kan borgere og virksomheder agere med tiltro til pengenes værdi. Det er tilfældet, når pengemængden stiger stille og roligt, og der således er en stabil og lav inflation over årene. Og det er i bemærkelsesværdig grad tilfældet for alle de nordiske lande 4

5 på trods af deres meget forskellige pengepolitiske bindinger, som for Finlands og (i praksis også) s vedkommende er baseret på Euroen, mens der er helt eller delvist flydende valutakurser i de øvrige lande. Ud af 10 mulige ligger de nordiske lande gennemsnitlig på 9,5 point på området sundt pengevæsen. Frihandel Friheden til at handle internationalt udmærker sig bl.a. gennem toldsatser, tekniske handelshindringer samt regulering af bevægelser af kapital og arbejdskraft over grænserne. Her opnår de nordiske lande en gennemsnitsscore på 7,7 af 10, men med væsentlige forskelle landene imellem. Generelt kan man konstatere, at landene uden for EU (Norge og Island) står svagere på frihandel end de tre andre nordiske lande, som er medlem af EU. Dette skyldes især nogle meget kraftige toldsatser på enkelte produkter, som skaber store barrierer for eksport af disse (typisk landbrugs-) produkter til Norge og Island. I Island er der også et større niveau af ikketoldmæssige handelsbarrierer. Alle de nordiske lande har dog et væsentligt niveau af disse handelsbarrierer, hvilket reducerer den indenlandske konkurrenceintensitet og resulterer i højere priser for forbrugere og virksomheder. Island udmærker sig ligeledes negativt ved deres høje niveau af kapitalkontrol. På dette punkt ligger Sverige og Norge også svagt. Finland udmærker sig generelt som det mest økonomisk frie land på området frihandel med en score på 8,4 efterfulgt af med 8,2 og Sverige med 7,9. På trods af at disse tre lande alle er en del af EU s indre marked, er der således en ikke uvæsentlig forskel på den overordnede score. Forklaringen på, at scorer lavere en Finland, er primært et højere niveau af ikke-toldmæssige handelshindringer, hvilket er et oplagt indsatsområde. Af ovenstående fremgår det, at EU-landene generelt ligger højere på frihandel. Dette betyder imidlertid ikke, at EU maksimerer niveauet af frihandel. Der er EU-told på en lang række importprodukter og ligeledes en række ikke-toldmæssige barrierer, der forhindrer produkter i at blive eksporteret til EU-lande. Det er derfor også muligt at opnå et højere niveau af økonomisk frihed ved at fjerne handelsbarrierer på EU-niveau. Regulering Området regulering omfatter regulering af hhv. kapital, arbejdskraft og virksomheder. Det nordiske gennemsnit ligger på 7,7 med et spænd fra 7,1 i Norge til 7,9 i, Sverige og Island. De nordiske lande klarer sig generelt godt på reguleringen af kapital, som er lav i alle landene. Det høje niveau af offentlig låntagning relativt til privat låntagning trækker dog ned for især Island, men også for. På arbejdsmarkedsreguleringen er forskellene mellem de nordiske lande noget større, og niveauet af økonomisk frihed er lavere her. skiller sig positivt ud hhv. på fravær af lovfastsatte minimumslønninger og begrænset ansættelsesregulering, på en opfattelse af nogenlunde fleksible ansættelses- og afskedigelsesregler samt på at det danske overenskomstsystem har et væsentligt decentralt element. Til gengæld trækker det ned ift. Sverige og Island, at stadig har en værnepligt, hvor staten kan fratage individer retten til deres egen tid for en periode. Norge er relativt højt reguleret på næsten alle dele af arbejdsmarkedsreguleringen i Economic Freedom of the World, og landet opnår derfor kun en samlet score på 4,4 på dette punkt. Island scorer højest med 7,7 af 10 mulige. Inden for regulering af virksomheder er spredningen på de nordiske lande mindre end på arbejdsmarkedsreguleringen. Finland ligger samlet på 7,6 point, mens ligger lavest med 5

6 6,9 af De nordiske lande synes alle at være kendetegnet ved at have systemer, der gør det nemt at starte en virksomhed, opnå tilladelser til standardiserede erhvervsbygninger samt at gennemføre almindelig skatteansættelse. Når flere af landene alligevel scorer lavt på opfattelsen af mængden af byrder i forbindelse med tilladelser, regulering og rapportering, kan det skyldes, at niveauet af regulering og krav til indrapportering er højt. Det samme gælder for opfattelsen af, hvor striks (og omkostningstung) reguleringen af bl.a. produkter og energi er i et internationalt perspektiv. Fordelene ved en standardiseret sagsbehandling bliver i givet fald udjævnet af mere omfattende regulering, hvilket kan udgøre en særlig udfordring i de tilfælde, hvor virksomhedernes behov falder uden for de almindelige standarder for fx byggeri. Økonomisk frihed i Norden toppede i 00erne Den økonomiske frihed toppede i, såvel som i de andre nordiske lande og for OECD som helhed i årene Efter at have øget den økonomiske frihed siden 1970erne er tendensen vendt i de nordiske lande og i OECD som helhed. I de seneste 10 år frem til 2012 er den økonomiske frihed faldet i alle de nordiske lande, jf. figur 3. Figur 3 Udvikling i økonomisk frihed for, Sverige, Norge, Finland, Island og OECD 8,5 8,0 7,5 7,0 Finland Sverige OECD Norge Island 6,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4, Anm: OECD tal er uden østeuropæiske lande. Der er brugt kædede værdier (Chain) Kilde: Economic Freedom of the World Index Som det også fremgår af figur 3, er der en høj grad af overensstemmelse mellem udvikling i og udviklingen i såvel de nordiske lande som OECD. Den økonomiske frihed i er i så stor samklang med de øvrige nordiske lande, at over 95 pct. af variationen i den økonomiske frihed i fra 1970 til 2012 kan forklares ud fra niveauet i de øvrige nordiske lande, jf. figur 4a. 4 Re su lt a t e t fo r Da n m a r k e r m å sk e o ve r r a sk e n d e se t i ly se t a f, a t Da n m a r k t y p isk ligge r in d e n fo r d e b e d st e fe m p la d se r i ve r d e n i Wo r ld Ba n k s Do in g Bu sin e ss -u n d e r sø ge lse, d e r sam m e n lign e r d e t r e gu la tive m iljø fo r vir k so m h e d er. Ma n sk a l d o g væ r e o p m æ r k so m p å, a t Do in g Bu sin e ss in d e h o ld er in d ik a t o r e r, d e r in d gå r a n d r e st e d e r i Eco n o m ic Fr e e d o m o f t h e Wo r ld (fx h å n d h æ ve lse a f k o n t r a k t e r, o m k. ve d e k sp o r t o g im p o r t o g d e le a f a r b e jd sm a r k e d sr e gu le r in ge n ), m e n s d e r in d gå r a n d r e fo r h o ld u n d e r Bu sin ess r e gu la t io n s i Eco n o m ic Fr e e d o m o f t h e Wo r ld, e n d Do in g Bu sin e ss m e d t a ge r. 6

7 Figur 4a. Niveau af økonomisk frihed i DK vs. Gns. for resten af Norden, ,5 8 Kæde EFW y = 0,7809x + 1,8938 R² = 0,9585 Figur 4b. Ændring i økonomisk frihed i DK vs. Gns. for resten af Norden, ,8 0,6 Kæde EFW 7,5 7 6, ,5 6 6,5 7 7,5 8 Kæde EFW resten af Norden 0,4 0, ,5 0 0,5 1-0,2 Kæde EFW resten af Norden y = 0,7822x - 0,016-0,4 R² = 0,812-0,6-0,8 Kilde: Economic Freedom of the World Index. Figur 4b understøtter dette billede, idet en ændring i den økonomiske frihed i de øvrige nordiske lande i høj grad er forbundet med en lignende ændring i. Dette gælder både i perioder, hvor den overordnede økonomiske frihed er steget og i perioder med fald. Ud fra ovenstående virker det meget sandsynligt, at en stigning i den økonomiske frihed i de øvrige nordiske lande også betyder, at den økonomiske frihed i stiger. Det er imidlertid langt fra klart, at der skulle være en direkte kausalsammenhæng mellem den økonomiske frihed i hhv. og de øvrige nordiske lande. Det synes mere sandsynligt, at der er nogle underliggende forklaringer på de parallelle udviklinger. Det kunne fx være i forbindelse med handelsliberaliseringer i EU/EFTA-regi, hvor tekniske handelsbarrierer eller toldsatser reduceres for en række lande. På samme måde kan øget finansiel regulering som følge af Basel-aftaler være med til at reducere den økonomiske frihed i alle lande. En anden forklaring kan være, at og de øvrige nordiske lande er påvirket af større internationale videnskabelige, teknologiske og politiske tendenser, der påvirker den økonomiske udvikling. I givet fald vil s niveau og udvikling i økonomisk frihed kunne forklares ud fra ikke blot nabolande, men ud fra en bredere gruppe af lande som fx OECD. Og det viser sig faktisk at være tilfældet. Figur 5a viser, at næsten 98 pct. af variationen i den økonomiske frihed i fra 1970 til 2012 kan forklares ud fra det gennemsnitlige niveau i OECD. 7

8 Figur 5a. Niveau af økonomisk frihed i DK vs. OECD, ,5 8 7,5 7 6,5 Kæde EFW y = 0,9626x + 0,5393 R² = 0, ,50 6,00 6,50 7,00 7,50 8,00 Kæde EFW OECD Figur 5b. Ændring i økonomisk frihed i DK vs. OECD, y = 1,0512x - 0,0207 R² = 0,903 0,8 0,6 0,4 0,2-0,4-0,6-0,8 Kæde EFW 0-0,8-0,6-0,4-0,2 0 0,2 0,4 0,6 0,8-0,2 Kæde EFW OECD Kilde: Economic Freedom of the World Index. Figur 5b bekræfter billedet. Den viser en meget høj forklaringsgrad på 90 pct., når man undersøger, hvor stor en del af ændringerne i økonomisk frihed for over tid, der kan forklares ud fra ændringer i økonomisk frihed i OECD. Trendlinjen er tæt på at udgøre en 45 o - linje, der skærer i 0-punktet. Der er således tæt på at være en en-til-en relation mellem udviklingen i EFW for OECD og, og ændringerne i synes dermed at være i endnu bedre samklang med OECD end med de øvrige nordiske lande. kan opnå en højere økonomisk frihed Foregående afsnit kan give det indtryk, at den økonomiske frihed i blot følger nogle internationale trends. Der er imidlertid også en lang række ting, danske politikere kan gøre for at øge den økonomiske frihed. Dette er i høj grad illustreret i gennemgangen af ligheder og forskelle på de nordiske lande. Et flertal i Folketinget, der målrettet sætter sig for at øge den økonomiske frihed i, kan påvirke udviklingen i den økonomiske frihed i, uagtet hvad der sker i udlandet. Den nationale autonomi kan fx illustreres ved at se på landeforskelle inden for Eurozonen. På trods af at Finland og Slovenien er underlagt samme pengepolitik, indre marked og EUudenrigshandelssystem, indtager Finland en placering som nr. 10 af 152 lande i verden med karakteren 7,84 (ud af 10), mens Slovenien ligger nr. 105 med karakteren 6,57. Der er således intet til hinder for, at danske politikere sætter en selvstændig dansk dagsorden om at øge den økonomiske frihed for danske borgere. Det gælder ikke mindst i forhold til den offentlige sektor, som alene danske politikere har ansvaret for, og hvor størrelsen trækker den økonomiske frihed ned. Det anbefales derfor at gennemføre politikker, der systematisk øger den økonomiske frihed i. Omfanget af offentlige overførsler, størrelsen af det offentlige forbrug, de høje marginalskatter samt omfanget af bureaukrati er de områder, der trækker den økonomiske frihed mest ned i. Det er derfor naturligt at adressere disse udfordringer. Det kan fx gøres ved at fjerne topskatten, reducere det offentlige forbrug og reducere niveauet for overførselsindkomsterne og stramme adgangskravene til passiv forsørgelse. 8

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

DEN DANSKE MODELS STYRKER

DEN DANSKE MODELS STYRKER Rapport DEN DANSKE MODELS STYRKER De empiriske argumenter for den danske arbejdsmarkedsmodel September 2013 Forord Den danske model har leveret og leverer til stadighed resultater for både arbejdsgiver,

Læs mere

Det Gode Samfund Danmark & Schweiz. En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel. Sune Aagaard

Det Gode Samfund Danmark & Schweiz. En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel. Sune Aagaard Det Gode Samfund Danmark & Schweiz En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel Sune Aagaard Det Gode Samfund Danmark & Schweiz Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 2013 Foreningen Det Gode

Læs mere

det handler om Velstand og velfærd slutrapport

det handler om Velstand og velfærd slutrapport det handler om Velstand og velfærd slutrapport Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:

Læs mere

Kan svensk økonomi noget, som vi ikke kan i Danmark?

Kan svensk økonomi noget, som vi ikke kan i Danmark? Kan svensk økonomi noget, som vi ikke kan i? Tema: vs. Tema: vs. Forord Svensk økonomi er vokset solidt de seneste år, og i 2011 overhalede ligefrem målt på både velstand og beskæftigelse. Mens svenskerne

Læs mere

Mod nye mål Danmark 2015

Mod nye mål Danmark 2015 Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst August 27 Regeringen Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst Publikationen kan bestilles eller

Læs mere

Analyse af dansk handel og investeringer med BRIK

Analyse af dansk handel og investeringer med BRIK Analyse af dansk handel og investeringer med BRIK Udenrigsministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Ministeriet for Videnskab, Innovation og Videregående Uddannelser Januar 2012 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Nyt kapitel Indledning

Læs mere

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED ARBEJDSPAPIR 30 Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs KØBENHAVN 2014 Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Udfordringer for det danske og europæiske arbejdsmarked

Udfordringer for det danske og europæiske arbejdsmarked Udfordringer for det danske og europæiske arbejdsmarked Af Niels Westergård-Nielsen, Center for Corporate Performance, Handelshøjskolen i Århus og IZA, Bonn. Dansk og europæisk arbejdsmarked står over

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark DANMARK OG GLOBALISERINGEN Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark REGERINGEN JUNI 2005 INDHOLD Globalisering mulighed og risiko................................... s. 5 Hvad er globalisering?..............................................

Læs mere

Et forspring i vidensamfundet. Nye perspektiver på intellektuel ejendomsret i dansk erhvervsliv. Patent- og Varemærkestyrelsen

Et forspring i vidensamfundet. Nye perspektiver på intellektuel ejendomsret i dansk erhvervsliv. Patent- og Varemærkestyrelsen Et forspring i vidensamfundet Nye perspektiver på intellektuel ejendomsret i dansk erhvervsliv Patent- og Varemærkestyrelsen Februar 2005 1 2 Forord De seneste år har danske virksomheder for alvor taget

Læs mere

NYE VEJE. Fremtidens videregående uddannelsessystem. analyserapport. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser

NYE VEJE. Fremtidens videregående uddannelsessystem. analyserapport. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser NYE VEJE Fremtidens videregående uddannelsessystem analyserapport Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser Publikationen

Læs mere

uddannelse og innovation analyserapport 4

uddannelse og innovation analyserapport 4 uddannelse og innovation analyserapport 4 Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse

Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt danske interesseorganisationer Anne Binderkrantz Ph.d.-stipendiat asb@ps.au.dk Juni 2004 DEPARTMENT

Læs mere

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Nyt fra Juni 2012 Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Hvor meget arbejder den danske befolkning FIGUR 1 egentlig? Det viser en ny analyse af, hvordan danskerne bruger deres tid.

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde?

Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde? Søkelys på Norden Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde? Den relativt store indvandring til Danmark gennem de sidste

Læs mere

Danish Venture Capital and Private Equity Association. DVCA s vækstkatalog 2013: Investeringer. www.dvca.dk

Danish Venture Capital and Private Equity Association. DVCA s vækstkatalog 2013: Investeringer. www.dvca.dk Danish Venture Capital and Private Equity Association Kapitalfonde DVCA s vækstkatalog 2013: Investeringer i 2009/10 er vejen Årsskrift fra DVCA om ud god selskabsledelse af krisen i kapitalfonde www.dvca.dk

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Giv ansvaret tilbage til borgerne Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Indhold Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative

Læs mere

Status over grænsehandel 2014

Status over grænsehandel 2014 Status over grænsehandel 2014 Rapport 29. januar 2015 Status over grænsehandel 2014 Indhold 2 Indhold 1. Sammenfatning... 4 1.1 Indledning nogle hovedtræk i grænsehandlen... 4 1.2 Den samlede grænsehandel...

Læs mere

Afrikas størrelse undervurderes ofte. Kortet illustrerer, at Afrika er på størrelse med USA, Kina, Indien, Japan og Europa tilsammen.

Afrikas størrelse undervurderes ofte. Kortet illustrerer, at Afrika er på størrelse med USA, Kina, Indien, Japan og Europa tilsammen. Danmark Portugal Belgien Holland Spanien Frankrig Tyskland Schweiz Italien USA Østeuropa Indien Kina Indien del 2 Afrikas størrelse undervurderes ofte. Kortet illustrerer, at Afrika er på størrelse med

Læs mere

DANMARK SOM PRODUKTIONSLAND

DANMARK SOM PRODUKTIONSLAND Danmarks Vækstråd DANMARK SOM PRODUKTIONSLAND MULIGHEDER OG UDFORDRINGER FOR DANSKE FREMSTILLINGSERHVERV JUNI 2011 KOLOFON Forfattere: Kunde: Dato: Juni 2011 Kontakt: Martin H. Thelle, Svend Torp Jespersen,

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere