Miljøvurdering af genanvendelse og slutdisponering af spildevandsslam

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøvurdering af genanvendelse og slutdisponering af spildevandsslam"

Transkript

1 Miljøvurdering af genanvendelse og slutdisponering af spildevandsslam - en livscyklus screening af fire scenarier Udført af Janus Kirkeby, Søren Gabriel og Thomas H. Christensen Institut for Miljø & Ressourcer Danmark Tekniske Universitet i samarbejde med Hedeselskabet, Århus Kommune og Fredericia Kommune 25. november 2005

2 Forord Denne rapport er udført på Institut for Miljø & Ressourcer på Danmark Tekniske Universitet i samarbejde med Hedeselskabet og Århus og Fredericia kommuner. Projektgruppen har bestået af: Sune Aagot, Hedeselskabet Jens R. Schrøder, Hedelselskabet Claus Nickelsen, Århus Kommune Henrik Frier, Århus Kommune Anne Marie Gotfredsen, Fredericia Kommune Bjarne Larsen, Komtek A/S Inge Werther, Miljøstyrelsen Søren Gabriel, Institut for Miljø & Ressourcer Thomas H. Christensen, Institut for Miljø & Ressourcer Janus Kirkeby, Institut for Miljø & Ressourcer Kgs. Lyngby november

3 Ikke-teknisk Resume Projektet indeholder en beregning af ressourceforbrug og miljøbelastning for fire forskellige måder at genanvende eller bortskaffe spildevandsslam. De fire metoder er genanvendelse ved spredning på landbrugsjord, kompostering og genanvendelse på landbrugsjord, genanvendelse som sandblæsningssand ved Carbogritprocessen og forbrænding uden genanvendelse af asken. Miljøberegningerne er udført som en livscyklusvurdering, og på grund af projektets begrænsede omfang er de behæftet med stor usikkerhed. Som det ofte gælder i miljøvurderinger af denne type, kan man ikke udpege en metode, der miljømæssigt bare er bedre eller dårligere end de øvrige. Det skyldes, at sammenligningen er svær, f.eks. fordi nogen metoder bruger meget energi, mens andre skaber en forurening med næringsstoffer og at disse effekter er svære at vurdere indbyrdes. Til gengæld viser beregningerne hvilke typer af miljøbelastning, der er værst for de enkelte metoder. De væsentligste miljøeffekter ved de fire metoder er drivhuseffekt fra energiforbrug, forsuring og næringsstofbelastning fra fordampning af ammoniak og giftighed af slammets indhold af tungmetaller. Ved en sammenligning af de fire metoder ses, at: Forbrænding og carbogrit-processen bruger mere energi og udsender flere drivhusgasser end løsningerne med genanvendelse på landbrugsjord Direkte udbringning på landbrugsjord er en bedre løsning end kompostering, fordi der produceres ammoniak ved komposteringsprocessen. Carbogritprocessen og komposteringsløsningen giver den største forsuring og forurening med næringsstoffer, da der sker en fordampning af ammoniak ved disse metoder. Landbrugsløsningerne giver den største tungmetalbelastning af mennesker. Beregningen af denne er dog forbundet med en stor metodeusikkerheder, og Miljøstyrelsen vurderer, at Slambekendtgørelsens grænseværdier for tungmetaller beskytter mennesker mod giftvirkning. I projektet indgår også en kort økonomivurdering af hvordan de fire metoder understøtter de strategier, Danmark og EU har for genanvendelse og bortskaffelse af spildevandsslam. Her gælder det, at: Genanvendelse ved udbringning på landbrugsjord understøtter Miljøstyrelsens mål på området. Hvis der ikke sker en genanvendelse er det miljøstyrelsens anbefaling, at slammet brændes på en sådan måde, at askeresten genanvendes i cement eller sandblæsningsmiddel. EU s strategi på slamområdet er mindre klar, men forventes at nærme sig den danske. 2

4 Omkostningerne til genanvendelse og bortskaffelse af slam varierer efter lokale forhold som transportafstande og afsætningsmulighed. Priserne på sammenlignelige løsninger, hvor en entreprenør eller et affaldsselskab varetager hele processen fremgår af nedenstående tabel: Slutdisponering Omkostninger (kr./t vådvægt ved % ts) Genanvendelse på landbrugsjord Kompostering og genanvendelse på landbrugsjord Carbogritprocessen Forbrænding

5 Indhold Forord... 1 Ikke-teknisk Resume... 2 Indhold Indledning Baggrund Formål Miljøvurderingsmetode Genanvendelse og disponeringsscenarier Generelle antagelser Beskrivelse af scenarier Carbogrit produktion Forbrænding Slamkompostering Direkte anvendelse af slam Resultater Miljøvurdering Miljøresultater Følsomhedsanalyse Diskussion Regulering og økonomi Mål for slamdisponering i Danmark og EU Regulering og økonomi Mål for slamdisponering i Danmark og EU Vurdering af slamdisponering Økonomiske forhold ved kommunernes genanvendelse og bortskaffelse af spildevandsslam Økonomi ved genanvendelse af spildevandsslam på landbrugsjord Økonomi ved kompostering og genanvendelse af spildevandsslam på landbrugsjord Økonomi ved bortskaffelse af spildevandsslam ved Carbogritprocessen Økonomi ved forbrænding af spildevandsslam Konklusioner Referencer

6 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

7 1 Indledning 1.1 Baggrund Genanvendelse og slutdisponering af spildevandsslam har været og er fortsat til politisk debat. I Danmark er genanvendelse traditionelt sket ved udbringning på landbrugsjord, med eller uden kompostering, men kan nu også ske ved anvendelse af slam i Carbogritprocessen (fremstilling af sandblæsningssand). Slutdisponering af slam kan ske ved forbrænding og deponering af asken eller sjældnere ved direkte deponering af slammet. De miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser ved genanvendelse af spildevandsslam på landbrugsjord er efterhånden belyst relativt godt, mens der er samlet færre data for miljøeffekterne ved carbogritprocessen og ved forbrænding. På Miljø og Ressourcer, DTU er der opbygget ekspertise og erfaringer indenfor livscyklusvurderinger (LCA) på disponering af husholdningsaffald, og disse erfaringer kan direkte anvendes til vurdering af slamgenanvendelse og slutdisponering. 1.2 Formål Projektets formål er således at klarlægge de potentielle miljøproblemer, som opstår ved forskellige former for genanvendelse og slutdisponering af spildevandsslam for at bidrage til beslutningsgrundlaget for den fremtidige slamhåndtering i danske kommuner. Projektet vil identificere potentielle miljøproblemer og årsager til disse, og gennem en sammenligning pege på, hvilke(n) disponering, som er de(n) mest miljømæssig fordelagtig. Projektets detaljeringsgrad vil i høj grad afhænge af datatilgængelighed og datausikkerheder for de fire processer. Vurderingen vil bestå af en LCA screening (en præliminær og forenklet miljøvurdering med anvendelse af livscyklus-tankegangen) og en sammenligning af de fire behandlingsmetoder. Screeningen vil desuden belyse, hvorvidt der er behov for at udføre en egentlig LCA, som er væsentlig mere omfattende og detaljeret. LCA screeningen kan anvendes som forberedelse til en egentlig LCA og samtidig hjælpe med at identificere de væsentligste problemstillinger, som den eventuelt efterfølgende LCA skal fokusere på. Samtidig udføres en overslagsberegning på omkostninger, som kommunerne har, forbundet med afhænding af afvandet spildevandsslam. 2 Miljøvurderingsmetode Livscyklusvurderinger (LCA) får mere og mere indpas i den politiske dagsorden, og er i sin tid udviklet med henblik på at forbedre produkters miljøpåvirkning i hele produktets livscyklus. To eller flere produkter eller systemer kan sammenlignes i forhold til hinanden, og man har derfor et bedre grundlag at vælge et produkt/system frem for et andet. Delsystemer indenfor et produkt/system kan ligeledes sammenlignes, for at kunne belyse de aktiviteter, som påvirker miljøet mest i forhold til resten af aktiviteterne ved produktet/systemet. En livscyklusvurdering for et enkelt produkt uden sammenligninger siger intet om miljøvenligheden. Det er nødvendigt 6

8 at sammenligne systemer som opfylder den samme service eller funktionelle enheder, for at kunne bruge resultatet fornuftigt. LCA tankegangen er at alle opstrøms og nedstrøm aktiviteter og de relaterede miljøudvekslinger (ressourceforbrug samt emissioner) er inkluderet, når et produkt eller en service skal vurderes. Det medfører, at forbrug og emissioner, som sker eksempelvis pga. elforbrug, som produceres andetsteds i samfundet, inkluderes. Ligeledes når der produceres et produkt, som kan erstatte, eller substituere, et andet produkt i samfundet, skal denne undgåede produktion inddrages i miljøvurderingen, eventuelt med negative eller sparede forbrug og emissioner. En LCA kan beregne miljøeffekter, ressourceforbrug, og eventuelt arbejdsmiljøpåvirkninger og økonomi for et scenario, som indføres i modellen. Desuden kan miljøeffekterne normaliseres i forhold til de øvrige miljøpåvirkninger, som samfundet bidrager med, samt at miljøeffekterne kan vægtes i forhold til fastlagte reduktionsmål, som er fastsat bl.a. med hensyn til toksiciteten af stoffer. Disse reduktionsmål kan eventuelt være fastsat politisk, i bestræbelserne på at mindske en given miljøeffekt. Denne vurdering vægter ikke resultaterne, som gives i normaliserede værdier. Livscyklusvurderinger er yderst omfattende, idet der ofte skal være en meget stor afgrænsning på produktet/systemet. Principielt skal der regnes på alle materialer og udstyr, som indgår som en del af affaldshåndteringen, dvs. konstruktion af diverse anlæg, produktion af lastbiler, olie, diesel og meget andet. Samtidig skal energi udbyttet i form af el/varme og kompost medregnes som en positiv miljøpåvirkning. Desuden indgår et væld af parametre, hvoraf flere er stedsafhængige og skal ændres afhængig af området, der analyseres. I denne vurdering er afgrænsningen lidt simplificeret, og kun de vigtigste aktiviteter medtages. Herved opnås en forståelse for hvilke alternative disponeringer af spildevandsslam, som mest miljørigtige eller om der skal en mere dybdegående undersøgelse til, for at klarlægge hvorvidt en disponering er at foretrække frem for en anden. Beregninger er foretaget i Excel med udgangspunkt i UMIP metoden, som er et danskudviklet LCA værktøj, med opdaterede værdier miljøeffektfaktorer og normaliseringsreferencer. Miljøeffekterne som er inkluderet i beregningerne er: - Drivhuseffekten (kg CO 2 -ækvivalenter) - Forsuring (kg SO 2 -ækvivalenter) - Næringssaltbelastning (kg NO 3 ækvivalenter) - Fotokemisk ozondannelse/smog (kg C 2 H 4 -ækvivalenter) - Stratosfærisk ozon nedbrydning (kg CFC11-ækvivalenter) - Øko-toksicitet (m 3 vand kronisk og jord) - Human-toksicitet (m 3 luft, vand og jord) - Deponeret øko-toksicitet (m3 vand og jord) Tabel 1 viser normaliseringsfaktorer fra UMIP metoden. Normaliseringsfaktorerne omregner effektkarakteriseringen om til en fælles reference svarende til påvirkningen, som stammer fra en person (Wenzel,H. m.fl., 1997). Da nogle effekter er globale og andre regionale, er 7

9 normaliseringsreferencen forskellig. Normaliseringsreference for drivhuseffekten, som er global, svarer til den årlige emission af drivhusgasser fra en gennemsnitlig verdensborger. For f.eks. næringssaltbelastning er referencen en gennemsnitlig dansk borger, da denne effekt er lokal eller regional. Normaliserede miljøresultater gør det muligt at vurdere, hvilke(n) miljøeffektpotentiale(r), som er mest signifikante i forhold til en gennemsnitsborgers påvirkning på miljøet. Deponeret øko-toksicitet er nyere miljøeffekter og er inddraget for at kunne vurdere potentielle miljøeffekter ved deponier, selvom om disse miljøeffekter først opstår om flere tusinde år (Hansen,E., 2004). Tabel 1: Normaliseringsfaktorer (Stranddorf,H.K. m.fl., 2003;Hansen,E., 2004) Effekt Drivhuseffekt Forsuring Fotokemisk ozondannelse Næringssaltbelastning Human toksicitet via vand via luft via jord Øko toksicitet via vand kronisk via jord Deponeret øko-tox via vand via jord PE: person ækvivalent per år Normaliserings-faktorer g/pe g/pe g/pe g/pe ,56 E m 3 /PE m 3 /PE m 3 /PE m 3 /PE m 3 /PE m 3 /PE m 3 /PE 3 Genanvendelse og disponeringsscenarier 3.1 Generelle antagelser Den funktionelle enhed, som er den fælles service i alle sammenlignelig scenarier, er bortskaffelse af 1 ton TS afvandet og udrådnet slam med en tørstofprocent på ca. 20 %. Det medfører, at den reelle mængde slam, som vurderes i det efterfølgende er ca. 5 ton våd spildevandsslam. Dette er slam, som oftest er stabiliseret ved en biologisk proces, enten aerob eller anaerob og efterfølgende afvandet. De vurderede disponeringsscenarier inkluder transport af slam fra renseanlæg til behandling samt en eventuel transport af produkter/restprodukter til videre disponering. Desuden inkluderes de processpecifikke emissioner, som sker på anlæggene pga. processerne og 8

10 slammets fysiske og kemiske egenskaber. Ligeledes inkluderes de forbrug (el, olie osv) som kræves af processerne, samt de emissioner, som opstår opstrøms i samfundet (på kraftvarmeværk og pga. forbrænding af olie, koks mm.). I tilfælde hvor der produceres anvendelige produkter, substitueres processer, som undgås. Dette kan være, når der produceres el og varme eller gødning, som erstatter handelsgødning. På Figur 1 ses de konceptuelle afgrænsning for scenarierne og de inkluderede processer. Tørring + Forbrænding Energi Stabiliseret slam Transport Carbogrit fremstilling Kompostering + anvendelse Energi sandblæsning Energi Kunstgødning Lager + Jordbrugsanvendelse Energi Kunstgødning Figur 1: Systemafgrænsning for disponeringsscenarier Sammensætning af spildevandsslam fra Danmark, Tabel 2, har varieret gennem tiden. De anvendte sammensætning for følgende miljøvurdering er antaget at være fra (Miljøstyrelsen, 2004), da dette er en ny og den mest omfangsrige undersøgelse. 9

11 Tabel 2: Sammensætning af stabiliseret spildevandsslam (Jensen,J. and Jepsen,S.E., 2005) MST, 2004 orientering nr.5 1) Slambekendtgørelsens grænseværdier TS As (arsen) Cd (cadmium) ,8 Cr (chrom) Cu (kobber) Hg (Kviksølv) ,8 Ni (nikkel) Pb (bly) Zn (zink) Tot-N Tot-P Tot-K 2100 Benz(a)pyren (PAH) DEHP LAS NPE ) Spildevandsslam anvendt på landbrugsjord Det antages, at indholdet af kulstof er ca. 350 k TS, ud fra betragtning om, at ca. 70 % af glødetab (VS) og ca. 50 % af VS er kulstof (Friedrich m.fl., 2002). Desuden antages, at ammoniumindholdet, som svinger mellem 7 % til 39 % af N-tot (Lescher & Loll, 1996, Boucher m.fl., 1999, og (Shepherd,M.A., 1996) i det følgende er fastsat til 25 % af det totale kvælstof. 3.2 Beskrivelse af scenarier I bilagene er opgjort de antagelser gjort nedenstående om forbrug og processpecifikke emissioner Carbogrit produktion Carbogrit er et sandblæsningsmiddel som produceres af bl.a. spildevandsslam og træaffald. Produktionen af Carbogrit ved en kompostering af slam hvorefter materialet tilføres en højovn, hvor temperaturen kommer op til omkring 1800 C. Herved bliver materialet flydende som lava, hvorefter det udsættes for en chokafkøling (RGS90, 2005). Der anvendes bl.a. elektricitet, naturgas og koks til selve processen (Rasmussen,J.O. m.fl., 2001), som er forholdsvis energikrævende, Tabel 3. Nyere data om energiforbrug samt emissionsværdier fra kompostering og forbrænding i højovn har ikke været tilgængelige fra RGS90 til udførelse af denne vurdering. Miljøvurderingen som Rasmussen m.fl. udførte i 2001 indeholder tal om indfyret energiressourcer, som derfor er anvendt nedenstående. Emissioner fra disse indfyrede ressourcer kan vurderes vha. databaser indeholdende opgørelser, når disse energikilder udnyttes. Emissioner som opstår pga. slamforbrændingen er vurderet til at være ens med 10

12 emissioner fra konventionelle slamforbrændingsanlæg. Emissioner stammende fra forkomposteringen, som udføres for at minimere mængden til forbrænding, antages at være ens med emissioner fra almindelig slamkompostering, se afsnit Det antages, at sandblæsningsmiddel bliver erstattet. Energiforbruget til produktion og transport af traditionelle sandblæsningsmidler er vurderet til 222 kwh per ton (Hakkinen,T. m.fl., 1999). Hvorvidt denne værdi inkluderer anvendelse af sandblæsningsmaterialet er uklart, og ved anvendelse af denne værdi overvurderes muligvis det reelle sparede energiforbrug ved substitution af traditionelle materialer. Tabel 3: Forbrug til behandling af 1 ton slam TS ved Carbogrit fremstilling (Rasmussen,J.O. m.fl., 2001) Forbrug Elforbrug Naturgas Koks Sandblæsningsmiddel Mængde Enhed 365 kwh/ton TS 3,5 m 3 /ton TS 407 k TS -1,0 ton/ton TS Transport af afvandet slam til Carbogrit produktion såvel transport af færdig sandblæsnings middel er vurderet ud fra RGS90 anlægget i Stigsnæs Industripark. Kørselsafstande fra spildevandsanlæg i Danmark til Stigsnæs varierer fra meget få kilometer til over 400 km. En gennemsnitsbetragtning, hvor afstande og mængder vægtes, anvendes i denne vurdering, og det vurderes at der gennemsnitlig skal køres ca. 150 km hver vej med afvandet slam til Stigsnæs og færdig Carbogrit produkt til anvendelse, Tabel 4. 11

13 Tabel 4: Transport af slam til RGS90 samt af færdig sandblæsningsmiddel til anvendelse Kørsel CARBOGRIT Fra rensningsanlæg til Stigsnæs 150 km Type lastbil - Læsstørrelse 15 ton/læs Dieselforbrug, fuld 2.5 km/l Dieselforbrug, tom 3.5 km/l TS% i slam 20 % Dieselforbrug per ton TS 34.3 l/ton TS Mængde Carbogrit til anvendelse 1,0 ton TS/ton TS Til efterfølgende disponering af Carbogrit 150 km Type lastbil - Læsstørrelse 15 ton/læs Dieselforbrug, fuld 2.5 km/l Dieselforbrug, tom 3.5 km/l TS% i Carbogrit 100 % Dieselforbrug per ton TS 6.9 l/ton TS I alt l/ton TS 41 l/ton TS Emission og spredning af tungmetaller i Carbogrit anvendelsen er ikke inkluderet i miljøvurderingen. Det må dog antages at Carbogrit indeholder flere tungmetaller end traditionelle sandblæsningsmaterialer, som delvis bliver efterladt i miljøet, da ikke al sandblæsningsmateriale bliver indsamlet ved brug Forbrænding Data vedrørende slamforbrænding stammer fra oplysninger fra Spildevandscenter Avedøre, Renseanlæg Lynetten samt fra Lundtofte Rensningsanlæg, som er meget forskellige anlæg. Fælles for dem er, at inden forbrænding sker en centrifugering til tørstof omkring 20 % hvorefter slammet tørres med varme fra forbrændingen til et tørstof på cirka %. I vurderingen er der inddraget de aktiviteter, som sker efter centrifugeringen, da den funktionelle enhed, som sammenlignes i alle scenarier, er afvandet slam med TS på ca. 20 %. Energi til en eventuel tørring mm. er derimod inkluderet i vurderingen. Fælles er også at der indfyres biogas i forbrændingskammeret for at kunne holde temperaturen oppe på et bestemt niveau. På Spildevandscenter Avedøre produceres ikke energi til videresalg fra selve slamforbrændingen, men der føres varme til fortørringen. Der anvendes olie og biogas til opstart hver mandag, da forbrændingen ikke er i drift i weekenden (Guildal, 2005). På Lynetten og Lundtofte indfyres ligeledes biogas, og der produceres el/varme til salg eller til anvendelse på den anaerobe udrådningstank. På Lundtofte indfyres ligeledes andet biomasse/affald, og derved vanskeliggøres energisalget, som opstår pga. af den indfyrede slammængde. På Lynetten kommer fjernvarmesalget fra slamforbrændingen og fra fortørrerne, som begge anvender biogas. En oversigt over energiforbrug og eksport ses i Tabel 5 12

14 Tabel 5: Energibalance for slamforbrændingsanlæg inkl. en evt. fortørring og eksklusiv afvanding Lynetten 1) Avedøre 2) Lundtofte 3) Ind Ud Ind Ud Ind Ud Slam ton TS El kwh Olie l Biogas Nm Varme kwh ) Energi GJ Netto energi ind GJ/ton TS ) Personlig kommunikation med Mikkel Mühle Poulsen, Lynetten I/S 2) Månedsrapport fra maj 2005, Spildevandscenter Avedøre I/S. Maj er en repræsentativ måned (Guildal, 2005) 3) Personlig kommunikation med Niels Simonsen og Poul Kjærulf, Krüger A/S 4) Varmeeksport til anaerob udrådning af slam Det antages, at den forbrugte biogas til slamforbrændingen alternativt kunne være brugt til kraftvarmeproduktion og derfor fortrænges en mindre mængde naturgas ved anvendelse af biogas. I beregningerne er det derfor antaget, at der anvendes naturgas i stedet for biogas i forholdet 1 Nm 3 biogas til 0,58 Nm 3 naturgas (beregnet fra Energistyrelsen, 2004). Det antages, at der skal køres ca. 40 km fra renseanlæg til forbrænding, samt at slagge fra forbrændingen køres ca. 150 km. Se Tabel 6. Tabel 6: Transport af slam til forbrænding og af forbrændingsslagger Kørsel FORBRÆNDING Fra rensningsanlæg til forbrænding 40 km Type lastbil - Læsstørrelse 15 ton/læs Dieselforbrug, fuld 2.5 km/l Dieselforbrug, tom 3.5 km/l TS% i slam 20 % Dieselforbrug per ton TS 9.14 l/ton TS Mængde slagger til efterfølgende 0.2 ton TS/ton TS disponering Til efterfølgende disponering af slagger 150 km Type lastbil - Læsstørrelse 15 ton/læs Dieselforbrug, fuld 2.5 km/l Dieselforbrug, tom 3.5 km/l TS % i slagger 100 % Dieselforbrug per ton TS 1.37 l/ton TS I alt 10,5 l/ton TS 13

15 Ammoniakfordampning ved fortørring er som udgangspunkt antaget til at være insignifikant, idet det antages at aftrækningsluften fra fortørring føres til forbrændingskammeret og videre til røggasrensningsanlægget (Avedøre, 2005). Luftemissioner fra slamforbrænding er estimeret fra grønne regnskaber fra Avedøre Spildevandscenter og Lynetten Renseanlæg, se bilag Slamkompostering Beskrivelse og energiforbrug Data vedrørende slam kompostering er indsamlet hovedsageligt fra KomTek Miljø, som komposterer stabiliseret spildevandsslam med have-parkaffald og andet biomasse. Slam og have-park affald udgør i alt ca. 84 % af det samlede modtaget organiske materiale (Komtek, 2005). Komposteringsprocessen er mellem 6 og 12 uger efterfulgt af en 3-4 måneders efterkompostering. Endelig sorteres komposten og modnes i op til to år. Den færdige kompost anvendes hovedsageligt i landbruget og til have-park brug. Energiforbrug til komposteringsprocessen består hovedsageligt af elektricitet til bl.a. ventilation og diesel til håndtering i produktionen og fyringsolie til administration og varmebehandling af kompost. I denne vurdering antages, at forbrug til behandling er 1 ton spildevandsslam er svarende til de gennemsnitlige forbrug for den blandede mængde organisk materiale, som KomTek Miljø modtager. Energiforbrug til komposteringsprocessen ses i Tabel 7. Tabel 7: Forbrug på KomTek Miljø i 2004 (KomTek, 2005) Forbrug i 2004 i alt per modtaget ton organisk per modtaget ton TS materiale (våd vægt) Elektricitet kw 8,17 kwh/ton 41 kwh/ton TS h Diesel l 2,41 l/ton 12 l/ton TS Fyringsolie l 0,355 l/ton 1,8 l/ton TS Transportbehovet til kompostering afhænger antallet af slamkomposteringsfaciliteter i Danmark samt villigheden hos bl.a. landmænd til at aftage den færdige kompost. Det er antaget i denne vurdering, at afstandene med slam til komposteringsanlæg er 100 km og med færdig kompost til anvendelse ca. 40 km i gennemsnit (Larsen, 2005), Tabel 8. 14

16 Tabel 8: Transport af slam til kompostering og af kompost til anvendelse Kørsel KOMPOSTERING Fra rensningsanlæg til kompostering 100 km Type lastbil - Læsstørrelse (våd vægt) 15 ton/læs Dieselforbrug, fuld 2.5 km/l Dieselforbrug, tom 3.5 km/l TS% i slam 20 % Dieselforbrug per ton TS l/ton TS Mængde kompost (TS) til efterfølgende disponering 0.6 ton TS/ton TS Til efterfølgende anvendelse af kompost 40 km Type lastbil - Læsstørrelse (våd vægt) 15 ton/læs Dieselforbrug, fuld 2.5 km/l Dieselforbrug, tom 3.5 km/l TS % i kompost 60 % Dieselforbrug per ton TS 1.83 l/ton TS I alt 25 l/ton TS Udbringning af kompost på markerne medfører ligeledes et forbrug af brændstof. Det antages, at forbruget til udbringning er på ca. 15 MJ diesel (svarende til 0,4 l) per ton kompost (Finnveden,G. m.fl., 2000), svarende til 0,4 liter diesel per ton TS slam, da der produceres ca. 1 ton våd kompost af 1 ton TS slam. Emissioner fra kompostering Metanemissioner fra kompostering af spildevandsslam er svært kvantificerbare. Der er udført målinger på KomTek Miljø fra miler og haller, men metanindholdet varierer signifikant mellem målingerne (fra 0 % til 61 % i afstrømningsluften, med en median på 1,15 % vol. (excel ark fra KomTek)). Dette kan bl.a. skyldes forskellige atmosfæriske forhold samt forskellige forhold vedrørende vending og flytning af miler, som kan have indvirkning på metanemissionen (Rambøll, 2001). Ved kompostering af bioaffald kan det forventes at der dannes metan af ca. 1,7 % af det totale kulstof ved kompostering og efterkompostering (Vogt m.fl., 2002). Dette vil danne ca. 8 kg CH 4 per ton TS, ved 350 kg C/ton TS. Den svenske affaldsmodel ORWARE har dog en værdi på 0,35 % af det totale kulstof (hvilket vil medføre en metanemission på ca. 1,6 kg). Det må dog i alle tilfælde afhænge af hvorledes komposteringsprocessen drives, og i det følgende er der antaget en emission på 3,5 kg CH 4 /ton TS spildevandsslam, svarende til ca. 0,75 % af C-tot. Kvælstoftab under kompostering i KomTek s miler tyder på at ca. 30 % af N-tot tabes (analyserapporter, Analycen og Eurofins) hvor (Vogt m.fl., 2002) har fundet kvælstoftab til ca. 40 % af N-tot. Af den tabte kvælstof antager (Vogt m.fl., 2002) at: ca. 96 % dannes til NH 3 15

17 2 % til N 2 O og 2 % til N 2. Dette kan dog være lidt overestimeret for NH 3, da ammoniumindholdet i slam er lavere end i organisk dagrenovation, men da der foregår en mineralisering af organisk bundet kvælstof ved komposteringsprocessen er det forventeligt, at størstedelen af kvælstoftabet er som ammoniak fordampning (Stoumann Jensen, 2005). Boucher m.fl. 1999, har fundet at ca. 20 % af N-tot fordamper som ammoniak ved slamkompostering, mens Winter m.fl. 2004, har fundet at ca. 31 % af N-tot fordamper ved slamkompostering og sandsynligvis som ammoniak. Hüther m.fl fandt at ved kompostering af kvæggødning op til 17 % af N-tot fordamper som ammoniak ved en 11 ugers lang kompostering. Ammoniakemissionen afhænger dog meget af luftgennemstrømningen i kompostmilerne. Ligeledes kan produktionen af lattergas være lidt overestimeret i forhold til emissionen af frit kvælstof. Det er forventeligt at lattergasemissionen vil være mindre og i værste fald i samme størrelse som emissionen af frit kvælstof (Stoumann Jensen, 2005). Dette kan derfor antages for at være worst case scenario mht. emissionen af lattergas. Hüther m.fl., 1997, har fundet ved kvæggødningskompostering at mellem 0 og 1,5 % af N-tot omdannes til lattergas faldende med stigende luftgennemstrømning. I denne vurdering antages på baggrund af ovenstående, at 20 % af N-tot fordamper som ammoniak (Boucher m.fl. 1999), eller at af de 30 % kvælstoftab, som sker under komposteringen: ca. 66 % af N tab til NH 3 2 % N tab til N 2 O og 32 % af N tab til N 2. Anvendelse af kompost Indhold af næringssalte (kvælstof, fosfor og kalium) i den færdige kompost stammer ikke alene fra spildevandsslammet, men også fra andre organiske materialer, som komposteringsanlægget modtager. Denne vurdering skal sammenligne disponering af spildevandsslam og derfor bør kun næringssalte (NPK) fra slammet medtages i beregningerne. Det antages, at tabet af næringssalte under komposteringsprocessen er meget begrænset med undtagelse af kvælstof, hvor ca. 30 % tabes (analyserapporter fra AnalyCen og.eurofins). Ved anvendelse af kompost på landbrugsjord, antages at kunstgødning er erstattet på baggrund af indholdet af N, P og K. For hver ton TS spildevandsslam komposteret recirkuleres følgende mængde N, P og K til landbrugsjorden (beregnet på baggrund af Tabel 2): N: 31,1 kg P: 31,9 kg K: 2,1 kg Dette svarer til, at ca. 48 kg NPK gødning [N:P:K = 16:32:2] erstattes ved anvendelse af kompost fra 1 ton TS spildevandsslam, da ca. 45 % af kvælstoffet i slamkompost er tilgængeligt for planteoptag i forhold til kvælstof i kunstgødning (Plantedirektoratet, 2005) mens fosfor og kalium substituerer handelsgødning 100 %. Ved denne substitution undgås både 16

18 emissioner fra produktion af handelsgødning samt jordemissioner af tungmetaller, som er indeholdt i handelsgødning. Tabel 9 viser tungmetalindholdet i N, P og K gødning, men der forekommer store variationer af indhold i især fosforgødning. Tabel 9: Tungmetalindhold i kunstgødning (Audsley et al, 1997) Jordemissioner ved anvendelse af NPK kunstgødning N g/kg gødning P g/kg gødning K g/kg gødning As (arsen) Cd (cadmium) ) Cr (chrom) ) Cu (kobber) Hg (kviksølv) Ni (nikkel) Pb (bly) Se (selen) Zn ) Cd indhold mellem 0,001 g/kg P til 0,26 g/kg P 2) Cr indhold mellem 1,15 g/kg P til 13 g/kg P, antagelse af Cr er Cr-III De ekstra emissioner af næringssalte som opstår ved anvendelse af komposteret dagrenovation i forhold til handelsgødning varierer mht. jordtype, region, landbrugstype og dyreholdsdensiteten (Bruun og Stoumann Jensen, 2005). Værdierne repræsenterer den ekstra emission, som opstår ved anvendelse af kompost i stedet for anvendelse af handelsgødning: 1,6 55 % af N-tot som NH 3 1,4 2,2 % af N-tot som N 2 O, 7-61 % af N-tot som NO 3 -, Den ekstra ammoniakemission ved slamkompostanvendelse i forhold til handelsgødningsanvendelse er undersøgt af (He,Z.L. m.fl., 2003) til at være mellem 0,02 % og 0,4 % afhængig af om komposten bliver pløjet ned i jorden eller ikke, og er væsentlig lavere end ved anvendelse af dagrenovationskompost. Der er derfor i det følgende antaget en værdi på 1,6%. Det er dog i alle tilfælde væsentlig lavere end den ammoniakemission, som sker under selve komposteringsprocessen, hvorfor det er af mindre betydning. Den ekstra emission af lattergas i forhold til anvendelse af handelsgødning er estimeret ud fra (Bruun og Stoumann Jensen, 2005) til 1,4 % af N-tot. Den høje nitratemission som opstår ved anvendelse af komposteret dagrenovation synes høje og da det ikke er forventeligt, at nitratemissionen er højere end ved anvendelse af ikkebehandlet slam, anvendes den samme værdi som ved jordbrugsanvendelse; 10 % af N-tot emitteres som NO 3 - (se afsnit 3.2.4). 17

19 Tabel 10: Emissioner ved kompostering og kompostanvendelse Boucher m.fl Vogt m.fl., 2002 Hüther m.fl., 1997 Bruun & Stoumann Jensen, ) He m.fl. Anvendte ) værdier Type biomasse: slam dagrenovati on kvæggødni ng komposteret dagrenovation komposter et slam Ved kompostering af slam NH 3 af N-tot 20 % 29 % 0 17 % 20 % N 2 O af N-tot 0,6 % 0 1,5 % 0,6 % CH 4 af C-tot 1,7 % 0 2,6 % 0,75 % Ved anvendelse af slamkompost NH 3 af N-tot i kompost 1,6 55 % 0,02 0,4 1,6 % % N 2 O af N-tot i kompost 1,4 2,2 % 1,4 % NO 3 - af N-tot i kompost 7 61 % 10 % 2) 1) De ekstra emissioner som opstår i forhold til anvendelse af handelsgødning 2) som ved slamanvendelse, se efterfølgende afsnit Ved udbringning af kompost på landbrugsjord oplagres der kulstof i jorden i en periode efter udbringning. Det antages, at der efter 100 år er ca. 14 % af det udbragte kulstof tilbage i jorden (Bruun & Stoumann Jensen, 2005). Dette medfører en undgået CO 2 emission på 510 g/kg C udbragt eller ca. 90 kg CO 2 /ton TS slam, som er komposteret og udbragt på jord. Her er det antaget, at ca. 50 % af kulstoffet omsættes og tabes ved kompostering. (Hogg,D., 2002) har dog fundet, at kun ca. 13 % af udbragt kulstof på jord er tilbage allerede efter 50 år. Miljøfremmede stoffer i organisk kan blive helt eller delvis nedbrudt ved kompostering. Det er fundet følgende: PAH nedbrydes ca. 50 % (Lazzari,L. m.fl., 1999) og % (KomTek, 2002) DEHP nedbrydes % (Komtek, 2002) LAS ca. 100 % (KomTek, 2002) NPE ca % (KomTek, 2002) Ved denne vurdering er de nedre værdier i intervallerne anvendt, da det vil være det mest konservative og forsigtige skøn, Tabel

20 Tabel 11: Nedbrydningsgrader ved kompostering af spildevandsslam i vurdering Nedbrydning % PAH 40 DEHP 60 LAS 100 NPE Direkte anvendelse af slam Emissioner ved slamlagring Ved direkte anvendelse af spildevandsslam er en slamlagring nødvendig med kapacitet til mindst ni måneder, da der ifølge slambekendtgørelsen (Slambekendtgørelse, 2000) ikke må udbringes slam hele året. Slamlagrene vil oftest være placeret hos den enkelte landmand uden det kræves at slamlagret er overdækket med gasopsamling. Herved opstår der risiko for bl.a. metan emission fra slamlageret, og et potentielt bidrag til drivhusgaseffekten. Metanemissionen fra gylletanke indeholdende afgasset biomasse fra biogasanlæg er tidligere blevet undersøgt (Gabriel,S. m.fl., 2003). Metanemissionen blev kontinuert målt over et år og holdt op mod den faktiske mængde i gyllebeholderen, som løbende bliver fyldt op. Undersøgelsen viste, at ca. 3 % af restmetanpotentialet blev emitteret, svarende til 2,75 Nm 3 CH 4 per ton glødetab (VS). Metanemissionen svarede til ca. 0,8 % af den producerede mængde metan i biogasanlægget. Spildevandsslam medfører en biogas produktion på ca. 319 Nm 3 /ton TS (Spildevandscenter Avedøre, 2005), og overføres resultatet fra afgasset dagrenovation til spildevandsslam, kan det forventes at der emitteres ca. 2,6 Nm 3 biogas per ton TS, såfremt spildevandsslammet er stabiliseret ved anaerob udrådning. Denne værdi er ca. lig 1,2 kg CH 4 (ved 65 % CH4 i biogas) per ton TS. Det antages, at der er et større restmetanpotentiale efter anaerob slamudrådning, da opholdstiden ofte er kortere end ved udrådning af dagrenovation. Samtidig er der ikke efterafgasning af spildevandsslam, hvor ved efterafgasning af dagrenovation opnås et merudbytte af metan. Ved slamudrådning er biogaspotentialet på ca. 490 Nm 3 /ton TS (Biowaste, 2005) svarende til at der opnås ca. 65 % af potentialet, hvor der opnås ca. 75 % ved udrådning af dagrenovation (Christensen,T.H. m.fl., 2003). Dette betyder at restpotentialet efter udrådning af spildevandsslam ligger i størrelsesordenen 170 Nm 3 /ton TS. Da der udvikles ca. 3 % af restpotentialet (Gabriel,S. m.fl., 2003) kan det antages at der dannes ca. 3,3 Nm 3 CH 4 (ved 65 %) per ton TS eller 2,3 kg metan. Det er dog ikke al spildevandsslam, som er stabiliseret ved anaerob udrådning. Andre undersøgelser har påvist metanemission ved lagring af kvæggylle som opnår mellem 0,63 % til 3,58 % af det total kulstof i løbet af en 4 måneders opholdstid (Hüther m.fl. 1997). Overføres dette til spildevandsslam opnås en metanemission på ca. 3,4 19 kg CH4/ton TS spildevandsslam. Her antages en metanemission på 9,3 kg CH4/ton TS, svarende til ca. 2,0 % af C-tot. Emission af NH 3 ved slamlagring varierer mellem 2 % og 10 % af N-tot i gylle (Henriksen, m.fl., 1995); 1,5 % til 17 % ved lagring af kvæggylle i 4 måneder (Hüther, 1997). Emissionen er i det følgende antaget til 4 % af N-tot svarende til ca. 16 % af ammoniumindholdet i slammet. 19

Livscyklusvurdering af disponering af spildevandsslam. Sammenligning af forskellige behandlingsmetoder

Livscyklusvurdering af disponering af spildevandsslam. Sammenligning af forskellige behandlingsmetoder Livscyklusvurdering af disponering af spildevandsslam Sammenligning af forskellige behandlingsmetoder September 2008 Livscyklusvurdering af disponering af spildevandsslam Sammenligning af forskellige behandlingsmetoder

Læs mere

Håndtering af slam fra renseanlæg

Håndtering af slam fra renseanlæg Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 209 Offentligt Håndtering af slam fra renseanlæg Set fra vores side, er valget ikke så svært! Skal vores slam eksporteres 800 km ned i Tyskland? Eller vil

Læs mere

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

Slam i jordbruget, strategi for Århus Kommune

Slam i jordbruget, strategi for Århus Kommune Århus Kommune Natur og Miljø Slam i jordbruget, strategi for Århus Kommune Natur og Miljøchef 25. april Århus Kommune Natur og Miljø Vision Udgangspunkt: Bæredygtig udvikling Mest miljø for borgernes penge

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST SOLLYS VAND ILT (O2) KULDIOXID (CO2) FOSFOR MICRONÆRINGSSTOFFER KVÆLSTOF Biogødning indeholder værdifulde næringsstoffer

Læs mere

Petersværft Renseanlæg

Petersværft Renseanlæg Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation Bilag I Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003 Statusredegørelse om organisk dagrenovation Resuméartikel Status over fordele og ulemper ved genanvendelse af organisk dagrenovation En ny statusredegørelse

Læs mere

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012 Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda

Læs mere

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Biogasanlægget - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Brancheforeningen for Biogas Hvem er Brancheforeningen?

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område. samt samlede konklusioner. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område. samt samlede konklusioner. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område samt samlede konklusioner Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1. Systemet 2. Forbrænding 3. Biologisk behandling

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Seminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt

Seminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt Seminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt Oplæg ved: Christian Ege Leif Bach Jørgensen Det Økologiske Råd Projekt om anvendelse af kildesorteret organisk

Læs mere

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS Madaffald, seminar og møde, Dansk Affaldsforening Silkeborg, 8. juni 2016 Margrethe Askegaard SEGES, Økologi mga@seges.dk MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS ØKOLOGIEN I DANMARK VOKSER Det økologiske areal i Danmark

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Biogødning (spildevandsslam) - Hvad består det af? Hvorfor skal det bruges? Hvordan håndteres det?

Biogødning (spildevandsslam) - Hvad består det af? Hvorfor skal det bruges? Hvordan håndteres det? Biogødning (spildevandsslam) - Hvad består det af? Hvorfor skal det bruges? Hvordan håndteres det? EnviNa-kursus d. 28. oktober 2015 i Horsens v./ Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen, HedeDanmark Konklusion

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Definitionsgymnastik

Definitionsgymnastik Opsummering og perspektivering EPU s høring om organisk affald som ressource Henrik Wejdling, DAKOFA Definitionsgymnastik Biomasse ( Alt, hvad der kan brænde uden fossilt CO2-udslip ) Bionedbrydeligt affald

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Affaldvarme Århus. CO 2 -opgørelse 2007. Håndtering og kompostering af haveaffald fra genbrugsstationer

Affaldvarme Århus. CO 2 -opgørelse 2007. Håndtering og kompostering af haveaffald fra genbrugsstationer Affaldvarme Århus CO 2 -opgørelse 2007 Håndtering og kompostering af haveaffald fra genbrugsstationer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF

Læs mere

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Basisoplysninger Tekniske Anlægsdata Asnæsvej 16 4400 Asnæs CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.749 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia

Læs mere

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Thomas Astrup Formål med vejledningen At opstille de nødvendige grunddata for CO2- opgørelser At fastlægge rammebetingelser, forudsætninger, osv.

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2007/08/09

CO 2 -opgørelse 2007/08/09 CO 2 -opgørelse 2007/08/09 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejmaterialer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt J.nr. mst-703-00015 Den 3. april 2008 Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 191 (alm. del) stillet af Folketingets

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Restprodukter ved afbrænding og afgasning Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Notat. Vedrørende: Renseanlæg Avedøre - testindfyring af CP Kelco industrispildevandsslam Dato: 8. august 2016

Notat. Vedrørende: Renseanlæg Avedøre - testindfyring af CP Kelco industrispildevandsslam Dato: 8. august 2016 BIOFOS A/S Refshalevej 250 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 60 19 20 Notat Vedrørende: Renseanlæg Avedøre - testindfyring af CP Kelco industrispildevandsslam

Læs mere

Biogødning er meget mere end fosfor. Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer til Jordbrugsformål

Biogødning er meget mere end fosfor. Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer til Jordbrugsformål Biogødning er meget mere end fosfor. Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer til Jordbrugsformål EVA-temadag d. 15. september 2016 i Vejle v./ Sune Aagot Sckerl, formand for BGORJ Konklusion

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF) 2015/1 BSF 151 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål (BGORJ) Anders Bredmose, Sekretariatsleder

Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål (BGORJ) Anders Bredmose, Sekretariatsleder Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske (BGORJ) Anders Bredmose, Sekretariatsleder Silkeborg, Onsdag den 5. september 2007 Overskudsslam affald eller ressource? Tak til Thomas og til Ferskvandcentret

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE

SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden

Læs mere

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere

CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche

CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche Kom godt i gang! 1. oktober 2011 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Skabelon for CO 2 opgørelse... 3 Formål... 3 Fakta... 4 Resultat... 4 Ejers vurdering

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Planforhold Park og Vej søger om tilladelse til at sprede det komposterede tang på fire kommunale

Planforhold Park og Vej søger om tilladelse til at sprede det komposterede tang på fire kommunale Helsingør Kommune Center for Teknik, Miljø og Klima Anders Koustrup Sørensen Helsingør Kommune, Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, Hans Henrik Schmidt Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø

Læs mere

Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer 6l Jordbrugsformål

Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer 6l Jordbrugsformål FLOWET AF RECIRKULEREDE NÆRINGSSTOFFER I DANMARK -Mængder, veje og frem6d? V. Sune Aagot Sckerl Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer 6l Jordbrugsformål Agenda Hvem og hvad er BGORJ?

Læs mere

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal 1 1. Basisoplysninger. Virksomhedsoplysninger Adresse Randers Affaldsterminal, Romalt Boulevard 64, 8960 Randers SØ Branchebetegnelse 382110 Behandling

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2009. Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser

CO 2 -opgørelse 2009. Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser CO 2 -opgørelse 2009 Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 USIKKERHEDER 5 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 6 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2005

Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2005 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2005 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2009 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 SUMMARY AND CONCLUSIONS 9 1 INDLEDNING 11 2 RENSEANLÆG

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Bilag 2 Slamdisponering

Bilag 2 Slamdisponering 30.11.07/22.02.08 107 1495 Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 1 af 12 Bilag 2 Slamdisponering Fremtidig spildevandsstruktur Planlægning Assens Kommune Februar 2008 30.11.07/22.02.08

Læs mere

Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012

Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012 Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012 Vigtigste miljøgodkendelser og revision godkendelserne: REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Slamhåndtering. Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring

Slamhåndtering. Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring Slamhåndtering Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring Behandling og afvanding af slam fra recirkulerede akvakulturanlæg ved anvendelse af slammineraliseringsanlæg Steen Nielsen Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Bilag ll. Miljøvurdering af affaldssystemet i Århus Kommune

Bilag ll. Miljøvurdering af affaldssystemet i Århus Kommune Bilag ll Miljøvurderi af affaldssystemet i Århus Kommune en præliminær opgørelse over energi og emission af drivhusgasser i forbindelse med håndterien af dagrenovation i Århus Udført af: Janus Torsten

Læs mere

Miljøprofil og carbon footprint for Lynettefællesskabets drift 2006-2008

Miljøprofil og carbon footprint for Lynettefællesskabets drift 2006-2008 Bilag til pkt 4 Lynettefællesskabet I/S Miljøprofil og carbon footprint for Lynettefællesskabets drift 2006-2008 Notat Oktober 2009 COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64

Læs mere

Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost

Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Fra bord til jord Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Vi genbruger organisk affald Kartoffelskræller og madrester er fulde af energi og næringsstoffer. Fordi det organiske affald indeholder

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

Bilag til pkt. 6. Lynettefællesskabet I/S. Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg

Bilag til pkt. 6. Lynettefællesskabet I/S. Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg Bilag til pkt. 6 Lynettefællesskabet I/S Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg August 2009 Lynettefællesskabet I/S Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg August 2009 Ref 9459701

Læs mere

BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERING AF BIOGAS 7. DECEMBER 2015 NIELS BAHNSEN

BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERING AF BIOGAS 7. DECEMBER 2015 NIELS BAHNSEN BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERING AF BIOGAS 7. DECEMBER 2015 NIELS BAHNSEN NBA@NIRAS.DK DAGSORDEN Hvad Hvorfor Hvordan Værktøj Baggrund Præsentation af værktøj Testeksempel CO 2 beregning Spørgsmål HVAD Er bæredygtighedscertificering

Læs mere

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Document type Delrapport 5 Date August 212 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Revision 4 Date

Læs mere

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012 Damsholte-Æbelnæs Kalvehave Flow 1. m 3 5.3 62 67 22 95 55 82 16 28 Nedbør Nedbør (middel) mm Belastning PE (COD-basis) PE 65.328 195 217 375 1.157 254 1.116 17 Tilledte mængder Total Allerslev Bogø Borre

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald

Læs mere

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø Allerslev Renseanlæg 00 Allerslev Renseanlæg Enghavevej B 70 Præstø Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 990, samt de målte middelværdier

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 24-11-09 (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds

Læs mere

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Udvikling og perspektiver ved Aikan Teknologien

Udvikling og perspektiver ved Aikan Teknologien Aikan Technology Udvikling og perspektiver ved Aikan Teknologien Morten Brøgger Kristensen Teknologichef mb@aikantechnology.com www.aikantechnology.com Udviklingsmål og perspektiver Formålet med dette

Læs mere

Notat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012

Notat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012 Notat Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 14. november 2012 Bilag 2 til Indstilling vedr. endelig vedtagelse

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

Biogasprojektet. På billedet: Söderåsens Bioenergy AB Bygget 2006 af Bigadan 65.000 ton / år 4.000.000 m 3 / år

Biogasprojektet. På billedet: Söderåsens Bioenergy AB Bygget 2006 af Bigadan 65.000 ton / år 4.000.000 m 3 / år Biogasprojektet På billedet: Söderåsens Bioenergy AB Bygget 2006 af Bigadan 65.000 ton / år 4.000.000 m 3 / år Svingödsel, 7 500 m3, varav 4 500 från WG Biomassa från Findus, 30 000 m3. Den består av slam

Læs mere

Workshop Bioaffald, plast & metal

Workshop Bioaffald, plast & metal Workshop Bioaffald, plast & metal DET GRØNNE HUS 11. april 2013 Udarbejdet af: Martin Damgaard Lehmann Vægtbaseret afregning af dagrenovation Eksempel fra Holbæk kommune I 2008 etablerede Holbæk Kommune

Læs mere

HVAD BLIVER DET NÆSTE?

HVAD BLIVER DET NÆSTE? HVAD BLIVER DET NÆSTE? ELLER HVAD SKAL VORES RENSEANLÆG KUNNE FREMOVER? J E S V O L L E R T S E N, A A L B O R G U N I V E R S I T E T I HISTORIENS KLARE LYS Først skulle renseanlæggene fjerne uhumskheder

Læs mere

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,

Læs mere

Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008. for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen

Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008. for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008 for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen Vandbehandling Spildevand Vandmængde mio. m 3 /år 65,6 27,4 93,0 M Organisk stof i spildevand COD t/år 41.363 12.768 54.131 B

Læs mere