Miljøvurdering af genanvendelse og slutdisponering af spildevandsslam

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøvurdering af genanvendelse og slutdisponering af spildevandsslam"

Transkript

1 Miljøvurdering af genanvendelse og slutdisponering af spildevandsslam - en livscyklus screening af fire scenarier Udført af Janus Kirkeby, Søren Gabriel og Thomas H. Christensen Institut for Miljø & Ressourcer Danmark Tekniske Universitet i samarbejde med Hedeselskabet, Århus Kommune og Fredericia Kommune 25. november 2005

2 Forord Denne rapport er udført på Institut for Miljø & Ressourcer på Danmark Tekniske Universitet i samarbejde med Hedeselskabet og Århus og Fredericia kommuner. Projektgruppen har bestået af: Sune Aagot, Hedeselskabet Jens R. Schrøder, Hedelselskabet Claus Nickelsen, Århus Kommune Henrik Frier, Århus Kommune Anne Marie Gotfredsen, Fredericia Kommune Bjarne Larsen, Komtek A/S Inge Werther, Miljøstyrelsen Søren Gabriel, Institut for Miljø & Ressourcer Thomas H. Christensen, Institut for Miljø & Ressourcer Janus Kirkeby, Institut for Miljø & Ressourcer Kgs. Lyngby november

3 Ikke-teknisk Resume Projektet indeholder en beregning af ressourceforbrug og miljøbelastning for fire forskellige måder at genanvende eller bortskaffe spildevandsslam. De fire metoder er genanvendelse ved spredning på landbrugsjord, kompostering og genanvendelse på landbrugsjord, genanvendelse som sandblæsningssand ved Carbogritprocessen og forbrænding uden genanvendelse af asken. Miljøberegningerne er udført som en livscyklusvurdering, og på grund af projektets begrænsede omfang er de behæftet med stor usikkerhed. Som det ofte gælder i miljøvurderinger af denne type, kan man ikke udpege en metode, der miljømæssigt bare er bedre eller dårligere end de øvrige. Det skyldes, at sammenligningen er svær, f.eks. fordi nogen metoder bruger meget energi, mens andre skaber en forurening med næringsstoffer og at disse effekter er svære at vurdere indbyrdes. Til gengæld viser beregningerne hvilke typer af miljøbelastning, der er værst for de enkelte metoder. De væsentligste miljøeffekter ved de fire metoder er drivhuseffekt fra energiforbrug, forsuring og næringsstofbelastning fra fordampning af ammoniak og giftighed af slammets indhold af tungmetaller. Ved en sammenligning af de fire metoder ses, at: Forbrænding og carbogrit-processen bruger mere energi og udsender flere drivhusgasser end løsningerne med genanvendelse på landbrugsjord Direkte udbringning på landbrugsjord er en bedre løsning end kompostering, fordi der produceres ammoniak ved komposteringsprocessen. Carbogritprocessen og komposteringsløsningen giver den største forsuring og forurening med næringsstoffer, da der sker en fordampning af ammoniak ved disse metoder. Landbrugsløsningerne giver den største tungmetalbelastning af mennesker. Beregningen af denne er dog forbundet med en stor metodeusikkerheder, og Miljøstyrelsen vurderer, at Slambekendtgørelsens grænseværdier for tungmetaller beskytter mennesker mod giftvirkning. I projektet indgår også en kort økonomivurdering af hvordan de fire metoder understøtter de strategier, Danmark og EU har for genanvendelse og bortskaffelse af spildevandsslam. Her gælder det, at: Genanvendelse ved udbringning på landbrugsjord understøtter Miljøstyrelsens mål på området. Hvis der ikke sker en genanvendelse er det miljøstyrelsens anbefaling, at slammet brændes på en sådan måde, at askeresten genanvendes i cement eller sandblæsningsmiddel. EU s strategi på slamområdet er mindre klar, men forventes at nærme sig den danske. 2

4 Omkostningerne til genanvendelse og bortskaffelse af slam varierer efter lokale forhold som transportafstande og afsætningsmulighed. Priserne på sammenlignelige løsninger, hvor en entreprenør eller et affaldsselskab varetager hele processen fremgår af nedenstående tabel: Slutdisponering Omkostninger (kr./t vådvægt ved % ts) Genanvendelse på landbrugsjord Kompostering og genanvendelse på landbrugsjord Carbogritprocessen Forbrænding

5 Indhold Forord... 1 Ikke-teknisk Resume... 2 Indhold Indledning Baggrund Formål Miljøvurderingsmetode Genanvendelse og disponeringsscenarier Generelle antagelser Beskrivelse af scenarier Carbogrit produktion Forbrænding Slamkompostering Direkte anvendelse af slam Resultater Miljøvurdering Miljøresultater Følsomhedsanalyse Diskussion Regulering og økonomi Mål for slamdisponering i Danmark og EU Regulering og økonomi Mål for slamdisponering i Danmark og EU Vurdering af slamdisponering Økonomiske forhold ved kommunernes genanvendelse og bortskaffelse af spildevandsslam Økonomi ved genanvendelse af spildevandsslam på landbrugsjord Økonomi ved kompostering og genanvendelse af spildevandsslam på landbrugsjord Økonomi ved bortskaffelse af spildevandsslam ved Carbogritprocessen Økonomi ved forbrænding af spildevandsslam Konklusioner Referencer

6 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

7 1 Indledning 1.1 Baggrund Genanvendelse og slutdisponering af spildevandsslam har været og er fortsat til politisk debat. I Danmark er genanvendelse traditionelt sket ved udbringning på landbrugsjord, med eller uden kompostering, men kan nu også ske ved anvendelse af slam i Carbogritprocessen (fremstilling af sandblæsningssand). Slutdisponering af slam kan ske ved forbrænding og deponering af asken eller sjældnere ved direkte deponering af slammet. De miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser ved genanvendelse af spildevandsslam på landbrugsjord er efterhånden belyst relativt godt, mens der er samlet færre data for miljøeffekterne ved carbogritprocessen og ved forbrænding. På Miljø og Ressourcer, DTU er der opbygget ekspertise og erfaringer indenfor livscyklusvurderinger (LCA) på disponering af husholdningsaffald, og disse erfaringer kan direkte anvendes til vurdering af slamgenanvendelse og slutdisponering. 1.2 Formål Projektets formål er således at klarlægge de potentielle miljøproblemer, som opstår ved forskellige former for genanvendelse og slutdisponering af spildevandsslam for at bidrage til beslutningsgrundlaget for den fremtidige slamhåndtering i danske kommuner. Projektet vil identificere potentielle miljøproblemer og årsager til disse, og gennem en sammenligning pege på, hvilke(n) disponering, som er de(n) mest miljømæssig fordelagtig. Projektets detaljeringsgrad vil i høj grad afhænge af datatilgængelighed og datausikkerheder for de fire processer. Vurderingen vil bestå af en LCA screening (en præliminær og forenklet miljøvurdering med anvendelse af livscyklus-tankegangen) og en sammenligning af de fire behandlingsmetoder. Screeningen vil desuden belyse, hvorvidt der er behov for at udføre en egentlig LCA, som er væsentlig mere omfattende og detaljeret. LCA screeningen kan anvendes som forberedelse til en egentlig LCA og samtidig hjælpe med at identificere de væsentligste problemstillinger, som den eventuelt efterfølgende LCA skal fokusere på. Samtidig udføres en overslagsberegning på omkostninger, som kommunerne har, forbundet med afhænding af afvandet spildevandsslam. 2 Miljøvurderingsmetode Livscyklusvurderinger (LCA) får mere og mere indpas i den politiske dagsorden, og er i sin tid udviklet med henblik på at forbedre produkters miljøpåvirkning i hele produktets livscyklus. To eller flere produkter eller systemer kan sammenlignes i forhold til hinanden, og man har derfor et bedre grundlag at vælge et produkt/system frem for et andet. Delsystemer indenfor et produkt/system kan ligeledes sammenlignes, for at kunne belyse de aktiviteter, som påvirker miljøet mest i forhold til resten af aktiviteterne ved produktet/systemet. En livscyklusvurdering for et enkelt produkt uden sammenligninger siger intet om miljøvenligheden. Det er nødvendigt 6

8 at sammenligne systemer som opfylder den samme service eller funktionelle enheder, for at kunne bruge resultatet fornuftigt. LCA tankegangen er at alle opstrøms og nedstrøm aktiviteter og de relaterede miljøudvekslinger (ressourceforbrug samt emissioner) er inkluderet, når et produkt eller en service skal vurderes. Det medfører, at forbrug og emissioner, som sker eksempelvis pga. elforbrug, som produceres andetsteds i samfundet, inkluderes. Ligeledes når der produceres et produkt, som kan erstatte, eller substituere, et andet produkt i samfundet, skal denne undgåede produktion inddrages i miljøvurderingen, eventuelt med negative eller sparede forbrug og emissioner. En LCA kan beregne miljøeffekter, ressourceforbrug, og eventuelt arbejdsmiljøpåvirkninger og økonomi for et scenario, som indføres i modellen. Desuden kan miljøeffekterne normaliseres i forhold til de øvrige miljøpåvirkninger, som samfundet bidrager med, samt at miljøeffekterne kan vægtes i forhold til fastlagte reduktionsmål, som er fastsat bl.a. med hensyn til toksiciteten af stoffer. Disse reduktionsmål kan eventuelt være fastsat politisk, i bestræbelserne på at mindske en given miljøeffekt. Denne vurdering vægter ikke resultaterne, som gives i normaliserede værdier. Livscyklusvurderinger er yderst omfattende, idet der ofte skal være en meget stor afgrænsning på produktet/systemet. Principielt skal der regnes på alle materialer og udstyr, som indgår som en del af affaldshåndteringen, dvs. konstruktion af diverse anlæg, produktion af lastbiler, olie, diesel og meget andet. Samtidig skal energi udbyttet i form af el/varme og kompost medregnes som en positiv miljøpåvirkning. Desuden indgår et væld af parametre, hvoraf flere er stedsafhængige og skal ændres afhængig af området, der analyseres. I denne vurdering er afgrænsningen lidt simplificeret, og kun de vigtigste aktiviteter medtages. Herved opnås en forståelse for hvilke alternative disponeringer af spildevandsslam, som mest miljørigtige eller om der skal en mere dybdegående undersøgelse til, for at klarlægge hvorvidt en disponering er at foretrække frem for en anden. Beregninger er foretaget i Excel med udgangspunkt i UMIP metoden, som er et danskudviklet LCA værktøj, med opdaterede værdier miljøeffektfaktorer og normaliseringsreferencer. Miljøeffekterne som er inkluderet i beregningerne er: - Drivhuseffekten (kg CO 2 -ækvivalenter) - Forsuring (kg SO 2 -ækvivalenter) - Næringssaltbelastning (kg NO 3 ækvivalenter) - Fotokemisk ozondannelse/smog (kg C 2 H 4 -ækvivalenter) - Stratosfærisk ozon nedbrydning (kg CFC11-ækvivalenter) - Øko-toksicitet (m 3 vand kronisk og jord) - Human-toksicitet (m 3 luft, vand og jord) - Deponeret øko-toksicitet (m3 vand og jord) Tabel 1 viser normaliseringsfaktorer fra UMIP metoden. Normaliseringsfaktorerne omregner effektkarakteriseringen om til en fælles reference svarende til påvirkningen, som stammer fra en person (Wenzel,H. m.fl., 1997). Da nogle effekter er globale og andre regionale, er 7

9 normaliseringsreferencen forskellig. Normaliseringsreference for drivhuseffekten, som er global, svarer til den årlige emission af drivhusgasser fra en gennemsnitlig verdensborger. For f.eks. næringssaltbelastning er referencen en gennemsnitlig dansk borger, da denne effekt er lokal eller regional. Normaliserede miljøresultater gør det muligt at vurdere, hvilke(n) miljøeffektpotentiale(r), som er mest signifikante i forhold til en gennemsnitsborgers påvirkning på miljøet. Deponeret øko-toksicitet er nyere miljøeffekter og er inddraget for at kunne vurdere potentielle miljøeffekter ved deponier, selvom om disse miljøeffekter først opstår om flere tusinde år (Hansen,E., 2004). Tabel 1: Normaliseringsfaktorer (Stranddorf,H.K. m.fl., 2003;Hansen,E., 2004) Effekt Drivhuseffekt Forsuring Fotokemisk ozondannelse Næringssaltbelastning Human toksicitet via vand via luft via jord Øko toksicitet via vand kronisk via jord Deponeret øko-tox via vand via jord PE: person ækvivalent per år Normaliserings-faktorer g/pe g/pe g/pe g/pe ,56 E m 3 /PE m 3 /PE m 3 /PE m 3 /PE m 3 /PE m 3 /PE m 3 /PE 3 Genanvendelse og disponeringsscenarier 3.1 Generelle antagelser Den funktionelle enhed, som er den fælles service i alle sammenlignelig scenarier, er bortskaffelse af 1 ton TS afvandet og udrådnet slam med en tørstofprocent på ca. 20 %. Det medfører, at den reelle mængde slam, som vurderes i det efterfølgende er ca. 5 ton våd spildevandsslam. Dette er slam, som oftest er stabiliseret ved en biologisk proces, enten aerob eller anaerob og efterfølgende afvandet. De vurderede disponeringsscenarier inkluder transport af slam fra renseanlæg til behandling samt en eventuel transport af produkter/restprodukter til videre disponering. Desuden inkluderes de processpecifikke emissioner, som sker på anlæggene pga. processerne og 8

10 slammets fysiske og kemiske egenskaber. Ligeledes inkluderes de forbrug (el, olie osv) som kræves af processerne, samt de emissioner, som opstår opstrøms i samfundet (på kraftvarmeværk og pga. forbrænding af olie, koks mm.). I tilfælde hvor der produceres anvendelige produkter, substitueres processer, som undgås. Dette kan være, når der produceres el og varme eller gødning, som erstatter handelsgødning. På Figur 1 ses de konceptuelle afgrænsning for scenarierne og de inkluderede processer. Tørring + Forbrænding Energi Stabiliseret slam Transport Carbogrit fremstilling Kompostering + anvendelse Energi sandblæsning Energi Kunstgødning Lager + Jordbrugsanvendelse Energi Kunstgødning Figur 1: Systemafgrænsning for disponeringsscenarier Sammensætning af spildevandsslam fra Danmark, Tabel 2, har varieret gennem tiden. De anvendte sammensætning for følgende miljøvurdering er antaget at være fra (Miljøstyrelsen, 2004), da dette er en ny og den mest omfangsrige undersøgelse. 9

11 Tabel 2: Sammensætning af stabiliseret spildevandsslam (Jensen,J. and Jepsen,S.E., 2005) MST, 2004 orientering nr.5 1) Slambekendtgørelsens grænseværdier TS As (arsen) Cd (cadmium) ,8 Cr (chrom) Cu (kobber) Hg (Kviksølv) ,8 Ni (nikkel) Pb (bly) Zn (zink) Tot-N Tot-P Tot-K 2100 Benz(a)pyren (PAH) DEHP LAS NPE ) Spildevandsslam anvendt på landbrugsjord Det antages, at indholdet af kulstof er ca. 350 k TS, ud fra betragtning om, at ca. 70 % af glødetab (VS) og ca. 50 % af VS er kulstof (Friedrich m.fl., 2002). Desuden antages, at ammoniumindholdet, som svinger mellem 7 % til 39 % af N-tot (Lescher & Loll, 1996, Boucher m.fl., 1999, og (Shepherd,M.A., 1996) i det følgende er fastsat til 25 % af det totale kvælstof. 3.2 Beskrivelse af scenarier I bilagene er opgjort de antagelser gjort nedenstående om forbrug og processpecifikke emissioner Carbogrit produktion Carbogrit er et sandblæsningsmiddel som produceres af bl.a. spildevandsslam og træaffald. Produktionen af Carbogrit ved en kompostering af slam hvorefter materialet tilføres en højovn, hvor temperaturen kommer op til omkring 1800 C. Herved bliver materialet flydende som lava, hvorefter det udsættes for en chokafkøling (RGS90, 2005). Der anvendes bl.a. elektricitet, naturgas og koks til selve processen (Rasmussen,J.O. m.fl., 2001), som er forholdsvis energikrævende, Tabel 3. Nyere data om energiforbrug samt emissionsværdier fra kompostering og forbrænding i højovn har ikke været tilgængelige fra RGS90 til udførelse af denne vurdering. Miljøvurderingen som Rasmussen m.fl. udførte i 2001 indeholder tal om indfyret energiressourcer, som derfor er anvendt nedenstående. Emissioner fra disse indfyrede ressourcer kan vurderes vha. databaser indeholdende opgørelser, når disse energikilder udnyttes. Emissioner som opstår pga. slamforbrændingen er vurderet til at være ens med 10

12 emissioner fra konventionelle slamforbrændingsanlæg. Emissioner stammende fra forkomposteringen, som udføres for at minimere mængden til forbrænding, antages at være ens med emissioner fra almindelig slamkompostering, se afsnit Det antages, at sandblæsningsmiddel bliver erstattet. Energiforbruget til produktion og transport af traditionelle sandblæsningsmidler er vurderet til 222 kwh per ton (Hakkinen,T. m.fl., 1999). Hvorvidt denne værdi inkluderer anvendelse af sandblæsningsmaterialet er uklart, og ved anvendelse af denne værdi overvurderes muligvis det reelle sparede energiforbrug ved substitution af traditionelle materialer. Tabel 3: Forbrug til behandling af 1 ton slam TS ved Carbogrit fremstilling (Rasmussen,J.O. m.fl., 2001) Forbrug Elforbrug Naturgas Koks Sandblæsningsmiddel Mængde Enhed 365 kwh/ton TS 3,5 m 3 /ton TS 407 k TS -1,0 ton/ton TS Transport af afvandet slam til Carbogrit produktion såvel transport af færdig sandblæsnings middel er vurderet ud fra RGS90 anlægget i Stigsnæs Industripark. Kørselsafstande fra spildevandsanlæg i Danmark til Stigsnæs varierer fra meget få kilometer til over 400 km. En gennemsnitsbetragtning, hvor afstande og mængder vægtes, anvendes i denne vurdering, og det vurderes at der gennemsnitlig skal køres ca. 150 km hver vej med afvandet slam til Stigsnæs og færdig Carbogrit produkt til anvendelse, Tabel 4. 11

13 Tabel 4: Transport af slam til RGS90 samt af færdig sandblæsningsmiddel til anvendelse Kørsel CARBOGRIT Fra rensningsanlæg til Stigsnæs 150 km Type lastbil - Læsstørrelse 15 ton/læs Dieselforbrug, fuld 2.5 km/l Dieselforbrug, tom 3.5 km/l TS% i slam 20 % Dieselforbrug per ton TS 34.3 l/ton TS Mængde Carbogrit til anvendelse 1,0 ton TS/ton TS Til efterfølgende disponering af Carbogrit 150 km Type lastbil - Læsstørrelse 15 ton/læs Dieselforbrug, fuld 2.5 km/l Dieselforbrug, tom 3.5 km/l TS% i Carbogrit 100 % Dieselforbrug per ton TS 6.9 l/ton TS I alt l/ton TS 41 l/ton TS Emission og spredning af tungmetaller i Carbogrit anvendelsen er ikke inkluderet i miljøvurderingen. Det må dog antages at Carbogrit indeholder flere tungmetaller end traditionelle sandblæsningsmaterialer, som delvis bliver efterladt i miljøet, da ikke al sandblæsningsmateriale bliver indsamlet ved brug Forbrænding Data vedrørende slamforbrænding stammer fra oplysninger fra Spildevandscenter Avedøre, Renseanlæg Lynetten samt fra Lundtofte Rensningsanlæg, som er meget forskellige anlæg. Fælles for dem er, at inden forbrænding sker en centrifugering til tørstof omkring 20 % hvorefter slammet tørres med varme fra forbrændingen til et tørstof på cirka %. I vurderingen er der inddraget de aktiviteter, som sker efter centrifugeringen, da den funktionelle enhed, som sammenlignes i alle scenarier, er afvandet slam med TS på ca. 20 %. Energi til en eventuel tørring mm. er derimod inkluderet i vurderingen. Fælles er også at der indfyres biogas i forbrændingskammeret for at kunne holde temperaturen oppe på et bestemt niveau. På Spildevandscenter Avedøre produceres ikke energi til videresalg fra selve slamforbrændingen, men der føres varme til fortørringen. Der anvendes olie og biogas til opstart hver mandag, da forbrændingen ikke er i drift i weekenden (Guildal, 2005). På Lynetten og Lundtofte indfyres ligeledes biogas, og der produceres el/varme til salg eller til anvendelse på den anaerobe udrådningstank. På Lundtofte indfyres ligeledes andet biomasse/affald, og derved vanskeliggøres energisalget, som opstår pga. af den indfyrede slammængde. På Lynetten kommer fjernvarmesalget fra slamforbrændingen og fra fortørrerne, som begge anvender biogas. En oversigt over energiforbrug og eksport ses i Tabel 5 12

14 Tabel 5: Energibalance for slamforbrændingsanlæg inkl. en evt. fortørring og eksklusiv afvanding Lynetten 1) Avedøre 2) Lundtofte 3) Ind Ud Ind Ud Ind Ud Slam ton TS El kwh Olie l Biogas Nm Varme kwh ) Energi GJ Netto energi ind GJ/ton TS ) Personlig kommunikation med Mikkel Mühle Poulsen, Lynetten I/S 2) Månedsrapport fra maj 2005, Spildevandscenter Avedøre I/S. Maj er en repræsentativ måned (Guildal, 2005) 3) Personlig kommunikation med Niels Simonsen og Poul Kjærulf, Krüger A/S 4) Varmeeksport til anaerob udrådning af slam Det antages, at den forbrugte biogas til slamforbrændingen alternativt kunne være brugt til kraftvarmeproduktion og derfor fortrænges en mindre mængde naturgas ved anvendelse af biogas. I beregningerne er det derfor antaget, at der anvendes naturgas i stedet for biogas i forholdet 1 Nm 3 biogas til 0,58 Nm 3 naturgas (beregnet fra Energistyrelsen, 2004). Det antages, at der skal køres ca. 40 km fra renseanlæg til forbrænding, samt at slagge fra forbrændingen køres ca. 150 km. Se Tabel 6. Tabel 6: Transport af slam til forbrænding og af forbrændingsslagger Kørsel FORBRÆNDING Fra rensningsanlæg til forbrænding 40 km Type lastbil - Læsstørrelse 15 ton/læs Dieselforbrug, fuld 2.5 km/l Dieselforbrug, tom 3.5 km/l TS% i slam 20 % Dieselforbrug per ton TS 9.14 l/ton TS Mængde slagger til efterfølgende 0.2 ton TS/ton TS disponering Til efterfølgende disponering af slagger 150 km Type lastbil - Læsstørrelse 15 ton/læs Dieselforbrug, fuld 2.5 km/l Dieselforbrug, tom 3.5 km/l TS % i slagger 100 % Dieselforbrug per ton TS 1.37 l/ton TS I alt 10,5 l/ton TS 13

15 Ammoniakfordampning ved fortørring er som udgangspunkt antaget til at være insignifikant, idet det antages at aftrækningsluften fra fortørring føres til forbrændingskammeret og videre til røggasrensningsanlægget (Avedøre, 2005). Luftemissioner fra slamforbrænding er estimeret fra grønne regnskaber fra Avedøre Spildevandscenter og Lynetten Renseanlæg, se bilag Slamkompostering Beskrivelse og energiforbrug Data vedrørende slam kompostering er indsamlet hovedsageligt fra KomTek Miljø, som komposterer stabiliseret spildevandsslam med have-parkaffald og andet biomasse. Slam og have-park affald udgør i alt ca. 84 % af det samlede modtaget organiske materiale (Komtek, 2005). Komposteringsprocessen er mellem 6 og 12 uger efterfulgt af en 3-4 måneders efterkompostering. Endelig sorteres komposten og modnes i op til to år. Den færdige kompost anvendes hovedsageligt i landbruget og til have-park brug. Energiforbrug til komposteringsprocessen består hovedsageligt af elektricitet til bl.a. ventilation og diesel til håndtering i produktionen og fyringsolie til administration og varmebehandling af kompost. I denne vurdering antages, at forbrug til behandling er 1 ton spildevandsslam er svarende til de gennemsnitlige forbrug for den blandede mængde organisk materiale, som KomTek Miljø modtager. Energiforbrug til komposteringsprocessen ses i Tabel 7. Tabel 7: Forbrug på KomTek Miljø i 2004 (KomTek, 2005) Forbrug i 2004 i alt per modtaget ton organisk per modtaget ton TS materiale (våd vægt) Elektricitet kw 8,17 kwh/ton 41 kwh/ton TS h Diesel l 2,41 l/ton 12 l/ton TS Fyringsolie l 0,355 l/ton 1,8 l/ton TS Transportbehovet til kompostering afhænger antallet af slamkomposteringsfaciliteter i Danmark samt villigheden hos bl.a. landmænd til at aftage den færdige kompost. Det er antaget i denne vurdering, at afstandene med slam til komposteringsanlæg er 100 km og med færdig kompost til anvendelse ca. 40 km i gennemsnit (Larsen, 2005), Tabel 8. 14

16 Tabel 8: Transport af slam til kompostering og af kompost til anvendelse Kørsel KOMPOSTERING Fra rensningsanlæg til kompostering 100 km Type lastbil - Læsstørrelse (våd vægt) 15 ton/læs Dieselforbrug, fuld 2.5 km/l Dieselforbrug, tom 3.5 km/l TS% i slam 20 % Dieselforbrug per ton TS l/ton TS Mængde kompost (TS) til efterfølgende disponering 0.6 ton TS/ton TS Til efterfølgende anvendelse af kompost 40 km Type lastbil - Læsstørrelse (våd vægt) 15 ton/læs Dieselforbrug, fuld 2.5 km/l Dieselforbrug, tom 3.5 km/l TS % i kompost 60 % Dieselforbrug per ton TS 1.83 l/ton TS I alt 25 l/ton TS Udbringning af kompost på markerne medfører ligeledes et forbrug af brændstof. Det antages, at forbruget til udbringning er på ca. 15 MJ diesel (svarende til 0,4 l) per ton kompost (Finnveden,G. m.fl., 2000), svarende til 0,4 liter diesel per ton TS slam, da der produceres ca. 1 ton våd kompost af 1 ton TS slam. Emissioner fra kompostering Metanemissioner fra kompostering af spildevandsslam er svært kvantificerbare. Der er udført målinger på KomTek Miljø fra miler og haller, men metanindholdet varierer signifikant mellem målingerne (fra 0 % til 61 % i afstrømningsluften, med en median på 1,15 % vol. (excel ark fra KomTek)). Dette kan bl.a. skyldes forskellige atmosfæriske forhold samt forskellige forhold vedrørende vending og flytning af miler, som kan have indvirkning på metanemissionen (Rambøll, 2001). Ved kompostering af bioaffald kan det forventes at der dannes metan af ca. 1,7 % af det totale kulstof ved kompostering og efterkompostering (Vogt m.fl., 2002). Dette vil danne ca. 8 kg CH 4 per ton TS, ved 350 kg C/ton TS. Den svenske affaldsmodel ORWARE har dog en værdi på 0,35 % af det totale kulstof (hvilket vil medføre en metanemission på ca. 1,6 kg). Det må dog i alle tilfælde afhænge af hvorledes komposteringsprocessen drives, og i det følgende er der antaget en emission på 3,5 kg CH 4 /ton TS spildevandsslam, svarende til ca. 0,75 % af C-tot. Kvælstoftab under kompostering i KomTek s miler tyder på at ca. 30 % af N-tot tabes (analyserapporter, Analycen og Eurofins) hvor (Vogt m.fl., 2002) har fundet kvælstoftab til ca. 40 % af N-tot. Af den tabte kvælstof antager (Vogt m.fl., 2002) at: ca. 96 % dannes til NH 3 15

17 2 % til N 2 O og 2 % til N 2. Dette kan dog være lidt overestimeret for NH 3, da ammoniumindholdet i slam er lavere end i organisk dagrenovation, men da der foregår en mineralisering af organisk bundet kvælstof ved komposteringsprocessen er det forventeligt, at størstedelen af kvælstoftabet er som ammoniak fordampning (Stoumann Jensen, 2005). Boucher m.fl. 1999, har fundet at ca. 20 % af N-tot fordamper som ammoniak ved slamkompostering, mens Winter m.fl. 2004, har fundet at ca. 31 % af N-tot fordamper ved slamkompostering og sandsynligvis som ammoniak. Hüther m.fl fandt at ved kompostering af kvæggødning op til 17 % af N-tot fordamper som ammoniak ved en 11 ugers lang kompostering. Ammoniakemissionen afhænger dog meget af luftgennemstrømningen i kompostmilerne. Ligeledes kan produktionen af lattergas være lidt overestimeret i forhold til emissionen af frit kvælstof. Det er forventeligt at lattergasemissionen vil være mindre og i værste fald i samme størrelse som emissionen af frit kvælstof (Stoumann Jensen, 2005). Dette kan derfor antages for at være worst case scenario mht. emissionen af lattergas. Hüther m.fl., 1997, har fundet ved kvæggødningskompostering at mellem 0 og 1,5 % af N-tot omdannes til lattergas faldende med stigende luftgennemstrømning. I denne vurdering antages på baggrund af ovenstående, at 20 % af N-tot fordamper som ammoniak (Boucher m.fl. 1999), eller at af de 30 % kvælstoftab, som sker under komposteringen: ca. 66 % af N tab til NH 3 2 % N tab til N 2 O og 32 % af N tab til N 2. Anvendelse af kompost Indhold af næringssalte (kvælstof, fosfor og kalium) i den færdige kompost stammer ikke alene fra spildevandsslammet, men også fra andre organiske materialer, som komposteringsanlægget modtager. Denne vurdering skal sammenligne disponering af spildevandsslam og derfor bør kun næringssalte (NPK) fra slammet medtages i beregningerne. Det antages, at tabet af næringssalte under komposteringsprocessen er meget begrænset med undtagelse af kvælstof, hvor ca. 30 % tabes (analyserapporter fra AnalyCen og.eurofins). Ved anvendelse af kompost på landbrugsjord, antages at kunstgødning er erstattet på baggrund af indholdet af N, P og K. For hver ton TS spildevandsslam komposteret recirkuleres følgende mængde N, P og K til landbrugsjorden (beregnet på baggrund af Tabel 2): N: 31,1 kg P: 31,9 kg K: 2,1 kg Dette svarer til, at ca. 48 kg NPK gødning [N:P:K = 16:32:2] erstattes ved anvendelse af kompost fra 1 ton TS spildevandsslam, da ca. 45 % af kvælstoffet i slamkompost er tilgængeligt for planteoptag i forhold til kvælstof i kunstgødning (Plantedirektoratet, 2005) mens fosfor og kalium substituerer handelsgødning 100 %. Ved denne substitution undgås både 16

18 emissioner fra produktion af handelsgødning samt jordemissioner af tungmetaller, som er indeholdt i handelsgødning. Tabel 9 viser tungmetalindholdet i N, P og K gødning, men der forekommer store variationer af indhold i især fosforgødning. Tabel 9: Tungmetalindhold i kunstgødning (Audsley et al, 1997) Jordemissioner ved anvendelse af NPK kunstgødning N g/kg gødning P g/kg gødning K g/kg gødning As (arsen) Cd (cadmium) ) Cr (chrom) ) Cu (kobber) Hg (kviksølv) Ni (nikkel) Pb (bly) Se (selen) Zn ) Cd indhold mellem 0,001 g/kg P til 0,26 g/kg P 2) Cr indhold mellem 1,15 g/kg P til 13 g/kg P, antagelse af Cr er Cr-III De ekstra emissioner af næringssalte som opstår ved anvendelse af komposteret dagrenovation i forhold til handelsgødning varierer mht. jordtype, region, landbrugstype og dyreholdsdensiteten (Bruun og Stoumann Jensen, 2005). Værdierne repræsenterer den ekstra emission, som opstår ved anvendelse af kompost i stedet for anvendelse af handelsgødning: 1,6 55 % af N-tot som NH 3 1,4 2,2 % af N-tot som N 2 O, 7-61 % af N-tot som NO 3 -, Den ekstra ammoniakemission ved slamkompostanvendelse i forhold til handelsgødningsanvendelse er undersøgt af (He,Z.L. m.fl., 2003) til at være mellem 0,02 % og 0,4 % afhængig af om komposten bliver pløjet ned i jorden eller ikke, og er væsentlig lavere end ved anvendelse af dagrenovationskompost. Der er derfor i det følgende antaget en værdi på 1,6%. Det er dog i alle tilfælde væsentlig lavere end den ammoniakemission, som sker under selve komposteringsprocessen, hvorfor det er af mindre betydning. Den ekstra emission af lattergas i forhold til anvendelse af handelsgødning er estimeret ud fra (Bruun og Stoumann Jensen, 2005) til 1,4 % af N-tot. Den høje nitratemission som opstår ved anvendelse af komposteret dagrenovation synes høje og da det ikke er forventeligt, at nitratemissionen er højere end ved anvendelse af ikkebehandlet slam, anvendes den samme værdi som ved jordbrugsanvendelse; 10 % af N-tot emitteres som NO 3 - (se afsnit 3.2.4). 17

19 Tabel 10: Emissioner ved kompostering og kompostanvendelse Boucher m.fl Vogt m.fl., 2002 Hüther m.fl., 1997 Bruun & Stoumann Jensen, ) He m.fl. Anvendte ) værdier Type biomasse: slam dagrenovati on kvæggødni ng komposteret dagrenovation komposter et slam Ved kompostering af slam NH 3 af N-tot 20 % 29 % 0 17 % 20 % N 2 O af N-tot 0,6 % 0 1,5 % 0,6 % CH 4 af C-tot 1,7 % 0 2,6 % 0,75 % Ved anvendelse af slamkompost NH 3 af N-tot i kompost 1,6 55 % 0,02 0,4 1,6 % % N 2 O af N-tot i kompost 1,4 2,2 % 1,4 % NO 3 - af N-tot i kompost 7 61 % 10 % 2) 1) De ekstra emissioner som opstår i forhold til anvendelse af handelsgødning 2) som ved slamanvendelse, se efterfølgende afsnit Ved udbringning af kompost på landbrugsjord oplagres der kulstof i jorden i en periode efter udbringning. Det antages, at der efter 100 år er ca. 14 % af det udbragte kulstof tilbage i jorden (Bruun & Stoumann Jensen, 2005). Dette medfører en undgået CO 2 emission på 510 g/kg C udbragt eller ca. 90 kg CO 2 /ton TS slam, som er komposteret og udbragt på jord. Her er det antaget, at ca. 50 % af kulstoffet omsættes og tabes ved kompostering. (Hogg,D., 2002) har dog fundet, at kun ca. 13 % af udbragt kulstof på jord er tilbage allerede efter 50 år. Miljøfremmede stoffer i organisk kan blive helt eller delvis nedbrudt ved kompostering. Det er fundet følgende: PAH nedbrydes ca. 50 % (Lazzari,L. m.fl., 1999) og % (KomTek, 2002) DEHP nedbrydes % (Komtek, 2002) LAS ca. 100 % (KomTek, 2002) NPE ca % (KomTek, 2002) Ved denne vurdering er de nedre værdier i intervallerne anvendt, da det vil være det mest konservative og forsigtige skøn, Tabel

20 Tabel 11: Nedbrydningsgrader ved kompostering af spildevandsslam i vurdering Nedbrydning % PAH 40 DEHP 60 LAS 100 NPE Direkte anvendelse af slam Emissioner ved slamlagring Ved direkte anvendelse af spildevandsslam er en slamlagring nødvendig med kapacitet til mindst ni måneder, da der ifølge slambekendtgørelsen (Slambekendtgørelse, 2000) ikke må udbringes slam hele året. Slamlagrene vil oftest være placeret hos den enkelte landmand uden det kræves at slamlagret er overdækket med gasopsamling. Herved opstår der risiko for bl.a. metan emission fra slamlageret, og et potentielt bidrag til drivhusgaseffekten. Metanemissionen fra gylletanke indeholdende afgasset biomasse fra biogasanlæg er tidligere blevet undersøgt (Gabriel,S. m.fl., 2003). Metanemissionen blev kontinuert målt over et år og holdt op mod den faktiske mængde i gyllebeholderen, som løbende bliver fyldt op. Undersøgelsen viste, at ca. 3 % af restmetanpotentialet blev emitteret, svarende til 2,75 Nm 3 CH 4 per ton glødetab (VS). Metanemissionen svarede til ca. 0,8 % af den producerede mængde metan i biogasanlægget. Spildevandsslam medfører en biogas produktion på ca. 319 Nm 3 /ton TS (Spildevandscenter Avedøre, 2005), og overføres resultatet fra afgasset dagrenovation til spildevandsslam, kan det forventes at der emitteres ca. 2,6 Nm 3 biogas per ton TS, såfremt spildevandsslammet er stabiliseret ved anaerob udrådning. Denne værdi er ca. lig 1,2 kg CH 4 (ved 65 % CH4 i biogas) per ton TS. Det antages, at der er et større restmetanpotentiale efter anaerob slamudrådning, da opholdstiden ofte er kortere end ved udrådning af dagrenovation. Samtidig er der ikke efterafgasning af spildevandsslam, hvor ved efterafgasning af dagrenovation opnås et merudbytte af metan. Ved slamudrådning er biogaspotentialet på ca. 490 Nm 3 /ton TS (Biowaste, 2005) svarende til at der opnås ca. 65 % af potentialet, hvor der opnås ca. 75 % ved udrådning af dagrenovation (Christensen,T.H. m.fl., 2003). Dette betyder at restpotentialet efter udrådning af spildevandsslam ligger i størrelsesordenen 170 Nm 3 /ton TS. Da der udvikles ca. 3 % af restpotentialet (Gabriel,S. m.fl., 2003) kan det antages at der dannes ca. 3,3 Nm 3 CH 4 (ved 65 %) per ton TS eller 2,3 kg metan. Det er dog ikke al spildevandsslam, som er stabiliseret ved anaerob udrådning. Andre undersøgelser har påvist metanemission ved lagring af kvæggylle som opnår mellem 0,63 % til 3,58 % af det total kulstof i løbet af en 4 måneders opholdstid (Hüther m.fl. 1997). Overføres dette til spildevandsslam opnås en metanemission på ca. 3,4 19 kg CH4/ton TS spildevandsslam. Her antages en metanemission på 9,3 kg CH4/ton TS, svarende til ca. 2,0 % af C-tot. Emission af NH 3 ved slamlagring varierer mellem 2 % og 10 % af N-tot i gylle (Henriksen, m.fl., 1995); 1,5 % til 17 % ved lagring af kvæggylle i 4 måneder (Hüther, 1997). Emissionen er i det følgende antaget til 4 % af N-tot svarende til ca. 16 % af ammoniumindholdet i slammet. 19

Livscyklusvurdering af disponering af spildevandsslam. Sammenligning af forskellige behandlingsmetoder

Livscyklusvurdering af disponering af spildevandsslam. Sammenligning af forskellige behandlingsmetoder Livscyklusvurdering af disponering af spildevandsslam Sammenligning af forskellige behandlingsmetoder September 2008 Livscyklusvurdering af disponering af spildevandsslam Sammenligning af forskellige behandlingsmetoder

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning

Læs mere

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012 Damsholte-Æbelnæs Kalvehave Flow 1. m 3 5.3 62 67 22 95 55 82 16 28 Nedbør Nedbør (middel) mm Belastning PE (COD-basis) PE 65.328 195 217 375 1.157 254 1.116 17 Tilledte mængder Total Allerslev Bogø Borre

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

BILAG 1 Analyserapporter

BILAG 1 Analyserapporter Sønderborg Forsynings Spildevand A/S BILAG 1 er Rapporterne er listet op i fælgende rækkefølge: Sønderborg rensningsanlæg Hummelvig rensningsanlæg Broager rensningsanlæg Huk rensningsanlæg Afhentning og

Læs mere

DTU MILJØ. LCA af Biovækst. Jacob Møller 2012. Rapport udført for Biovækst A/S bestyrelse af DTU Miljø

DTU MILJØ. LCA af Biovækst. Jacob Møller 2012. Rapport udført for Biovækst A/S bestyrelse af DTU Miljø DTU MILJØ LCA af Biovækst Jacob Møller 2012 Rapport udført for Biovækst A/S bestyrelse af DTU Miljø 1 Indholdsfortegnelse Forord 4 Resume 5 1 BAGGRUND 13 2 FORMÅL 15 3 METODE: AFGRÆNSNING OG UDFORMNING

Læs mere

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007 Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Spildevandsslam Vegetabilske restprodukter Animalske restprodukter Mineralske restprodukter Biprodukter til foder Vi gør det nemt for dig HedeDanmarks målsætning

Læs mere

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010 I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Beslutningsværktøj, RemS

Beslutningsværktøj, RemS ATV Gå Hjem Møde Skovlunde Byvej 96B et eksempel på (mis)brug af LCA-analyser i RemS af Jesper Lind, COWI A/S 1 Site specifikke fakta, Skovlunde Byvej 96A Renseri fra 1960 til 1987 Undersøgelser primo/medio

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009 ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 01 09 2010. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003 Affaldsstatistik 2002 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 11 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010 DONG ENERGY POWER A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 01 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD FOR RENESCIENCE

SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD FOR RENESCIENCE MILJØSTYRELSEN SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD FOR RENESCIENCE NOTAT 1. NOVEMBER 2012 2/24 SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD FOR RENESCIENCE INDHOLD 1 Indledning 3 2 Baggrund og formål 3 3 Systembeskrivelse

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding Rapporten er udarbejdet af affald danmark, RenoSam, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

BILAG. til. Rapport fra arbejdsgruppen om generel afbrænding af husdyrgødning til energiformål. Februar 2006

BILAG. til. Rapport fra arbejdsgruppen om generel afbrænding af husdyrgødning til energiformål. Februar 2006 1 BILAG til Rapport fra arbejdsgruppen om generel afbrænding af husdyrgødning til energiformål Februar 2006 2 Indholdsfortegnelse Bilag 1. Notat vedr. miljøkonsekvenser ved afbrænding af husdyrgødning

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi behandler PCB-holdigt sikkert bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi løser PCB-problemer PCB i bygninger udgør et sundheds- og miljømæssigt problem. Det erkender kommuner, centrale

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Bæredygtig udnyttelse af fosfor fra spildevand

Bæredygtig udnyttelse af fosfor fra spildevand Bæredygtig udnyttelse af fosfor fra spildevand En operativ vejledning til de danske vandselskaber Miljøprojekt nr. 1661, 2015 Titel: Bæredygtig udnyttelse af fosfor fra spildevand Forfattere: Mette Dam

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Grønne Industrisymbioser

Grønne Industrisymbioser Grønne Industrisymbioser -til gavn for bundlinjen og miljøet Gladsaxe Tirsdag d. 9. juni 2015 Christian Eriksen, NIRAS AGENDA Baggrund om industrisymbioser Kalundborg Symbiosen Definitionen af en industriel

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING HELSINGØR FREDENSBORG NORDFORBRÆNDING HØRSHOLM ALLERØD RUDERSDAL 2 NORDFORBRÆNDING Er et fælleskommunalt affaldsselskab stiftet i 1965. INTERESSENTERNE ER: Allerød

Læs mere

Forbrænding af affald på Affaldscenter Århus Forbrændingsanlæg

Forbrænding af affald på Affaldscenter Århus Forbrændingsanlæg Forbrænding af affald på Affaldscenter Århus Forbrændingsanlæg LCI/LCA for forbrændingsanlægget Version 5-2. april 2007 Christian Riber Institut for Miljø & Ressourcer DTU Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003 Affaldsstatistik 2001 Indhold 1 INDLEDNING 5 2 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 2.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2001 OG UDVIKLINGEN 2000 2001 9 2.2 BEHANDLINGEN AF

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff

Læs mere

Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt. Peter Foged Larsen

Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt. Peter Foged Larsen Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt Peter Foged Larsen Baggrund for projekt ideen, samarbejdspartnere Finansiering Tilsagn hvad så? Projektet nu og i fremtiden Ideen - Hvad

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 Grønt regnskab for busdriften i Hovedstadsregionen 2003 I ndholdsfortegnelse 1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 2.1 Brændstofforbrug og kørselsomfang...4 2.2 Emissioner fra busser...5 2.3 Havnebusser...9

Læs mere

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT Metanemission fra danske biogasanlæg Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT AF Martin Nørregaard Hansen, Kasper Stefanek og Søren Rasmussen, AGROTECH Maj 2015 Metanemission fra danske biogasanlæg

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Korrosion på affaldsanlæg

Korrosion på affaldsanlæg Korrosion på affaldsanlæg Korrosion i forskellige miljøer Temadag på Haldor Topsøe d. 15. september Rikke Mattsson R&D Engineer Kort introduktion til Babcock & Wilcox Vølund Præsentation af et affaldsanlæg

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD

AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD Cand.scient. René Møller Rosendal RenoSam ATV JORD OG GRUNDVAND UDVASKNING FRA FORURENET JORD RADISSON SAS, H.C. ANDERSEN

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug

Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug Randi Dalgaard & Niels Halberg, Afdelingen for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF Som vist i de foregående kapitler

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge Slammineraliseringsanlæg

Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge Slammineraliseringsanlæg Holbæk Forsyning Dato: 11-11-2013 Tåstrup Møllevej 5 Sagsb.: Majou 4300 Holbæk Sagsnr.: 13/49946 Dir.tlf.: 72 36 41 30 E-mail: virksomhed@holb.dk EAN.nr 5798007570675 Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge

Læs mere