RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB

Transkript

1 POST DANMARK MILJØBERETNING 2003

2 RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB Med udgangspunkt i virksomhedens miljøpolitik er det Post Danmarks mål, at operere som en miljøbevidst servicevirksomhed. Derfor arbejder vi systematisk med miljøstyring i hele virksomheden, og med at kunne dokumentere miljøbelastningen. Effekten er ikke udeblevet. Stadig flere kunder er nu enige i, at Post Danmark tager hensyn til miljøet. Post Danmarks miljøpolitik og miljøpublikationer findes tilgængeligt på vores miljøportal Her præsenteres også et brugervenligt beregningsværktøj, som kan udregne miljøbelastningen for en forsendelse. Opgørelser af miljøeffekter pr. medarbejder viser, at Post Danmark ligger væsentligt under de gennemsnitlige bidrag pr. medarbejder indenfor dansk industri i almindelighed. Da Post Danmark er blandt de største arbejdspladser herhjemme bliver den samlede miljøbelastning alligevel af stor betydning i forhold til belastningen fra andre virksomheder. Derfor har Post Danmark som en del af miljøpolitikken udarbejdet grønne regnskaber siden 1997, og arbejder med løbende forbedringer for at nedbringe miljøbelastningen inden for de mest miljøbelastende områder. DE VIGTIGSTE RESSOURCEFORBRUG Transport giver anledning til cirka halvdelen af de samlede miljøbelastende emissioner til luften, og de miljøbelastende emissioner stammer fra flere forskellige transportmidler. Anvendelsen af transportmidler som ikke er Post Danmarks egne, som tog og fremmede vognmænd, er blevet mindre i Anvendelsen af tog er det sidst år blevet næsten halveret. Transporterne er i stedet udført med Post Danmarks egne lastbiler. Transport af gods med tog indebærer generelt en mindre miljøbelastning end lastbiltransporter. For at nå miljømålsætningerne betyder de flere lastbiltransporter et ekstra krav om miljøforbedringer af lastbiltransporterne, der har stået for 48 % af den samlede mængde brændstof. Det er derfor tilfredsstillende, at der er sket en stigning på 15 %-point i forhold til året før af de tilbagelagte kilometer med lastbiler, der foretages med nyere EURO-2 og EURO-3 lastbiler. Disse lastbiler står nu for 86 % af de tilbagelagte kilometer. De nyere lastbiler har en væsentlig mindre miljøbelastning end ældre typer. Det gælder især udledninger af kulilte, flygtige organiske forbindelser, NO x og partikler. Resultatet har POST DANMARK TAGER HENSYN TIL MILJØET Kundeindeks POST DANMARK MILJØBERETNING

3 Forskellige emmissionsnormer Pre EURO lasbiler EURO-1 lastbiler EURO-2 lastbiler EURO-3 lastbiler Fordeling af tilbagelagte kilometer 1% 13% 52% 34% alt i alt været en mindre miljøbelastning fra de landsgående transporter til trods for den mindre banetransport. Post Danmark har som året før anvendt ca biler, og det kørte antal kilometer på 109 mio. kilometer i 2003 er, som følge af de flere kilometer med egne lastbiler, øget med 2 mio. kilometer i forhold til året før. Brændstofudnyttelsen ved postomdelingen og i postkontorerne er meget tilfredsstillende forbedret med 5 %. Udnyttelsen af brændstoffet i lastbilerne er forbedret med 1 %. På samme tid er de kørte kilometer pr. lastbil øget betydeligt. Det er naturligvis en gunstig udvikling. Elforbruget er faldet med 4% i forhold til 2002 og udgjorde 52 mio. kwh. Forbruget fordeler sig med 55 % i postcentrene og 45 % i den øvrige del af driften. Det bemærkelsesværdige og tilfredsstillende store fald skyldes flere forhold. Samlet har postcentrene øget forbruget, men udviklingen er betinget af flere unormale forhold. Nordsjællands Postcenter er taget ud af drift medio året, og produktionen er flyttet til Københavns Postcenter. Gennem hele året har en større ombygning fundet sted her, og samtidig er der gennemført en omfattende renovering af Centralpostbygningen, som bliver forsynet med energi via Københavns Postcenter. Ved de øvrige postcentre, hvor driftssituationen har været normal, er der tale om et beskedent men positivt fald i forbruget. I den øvrige del af produktionen, som i hovedtræk består af distribution og filialer, er forbruget faldet betydeligt, og dermed fortsætter den positive udvikling fra Udviklingen er understøttet af en fortsat arealoptimering i primært filialområdet, men også samling af en række administrative funktioner i centralpostbygningen har spillet en rolle. Det samlede forbrug af varme, som udgjorde 63 mio. kwh, er øget med 2 % i forhold til Forøgelsen er gennemgående i alle driftsafdelinger og kan forklares med en lidt lavere vintertemperatur. Efter korrektion for graddage, så varmeforbruget sammenlignes ved en normal gennemsnitstemperatur, er forbruget uændret i forhold til DE VIGTIGSTE MILJØPÅVIRKNINGER I det grønne regnskab er lagt vægt på tre udvalgte emissioner fra det samlede energi- og brændstofforbrug, CO 2, SO 2 og NO x. Emissionerne fra energi- og brændstofforbruget udgør det største miljømæssige problem hos Post Danmark og får en væsentlig opmærksomhed. Fra 2002 har det grønne regnskab også medtaget udledningen af partikler fra transporterne. POST DANMARK MILJØBERETNING

4 For 2003 har der været et markant fald i den samlede udledning af både CO 2, SO 2, NO x og partikler. En række undersøgelser indenfor de sidste par år antyder forsat alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser af partikelforurening i byerne. I anerkendelse af de sundhedsmæssige problemer byerne oplever, har Post Danmark gennem de sidste år været aktive i forbindelse med afprøvning af partikelfiltre og deltagelse i citylogistik projekter. Post Danmark finder, at fornuftige udformninger af miljøzoneordninger kan medvirke til et bedre bymiljø. Post Danmark ønsker dog ændringer til den planlagte ordning i København, både af hensyn til økonomiske, tekniske, miljømæssige og juridiske forhold. Den planlagte miljøzone betyder reelt, at der er tale om en landsdækkende ordning. Ordningen har derfor konsekvenser ud over behovet for en lokal indsats. Den økonomiske omkostning, som følge af ordningen, i 2005 og 2006 til montering af partikelfiltre bliver på kr. 15 mio., samt en fremrykning af investeringer i nye lastbiler på samme beløb. Post Danmark mener, det er teknologisk mest forsvarligt at følge de tekniske krav, der fastlægges i EU, og fremme anvendelse af renere teknologiske løsninger indenfor rammerne af de allerede vedtagne skærpede Euro-normer. OMREGNING TIL MILJØEFFEKTER For at vurdere den relative betydning af de forskellige miljøpåvirkninger anvender Post Danmark en fælles enhed for miljøskader. Der er i dag udviklet anerkendte metoder, som omregner forskellige emissioner til forskellige miljøeffekter og derefter vurderer miljøeffektens skadesvirkning efter den fælles enhed. CO 2 giver anledning til drivhuseffekt. SO 2 og NO x er årsag til forsuring, mens NO x alene bidrager til næringssaltbelastning. Post Danmark omregner emissionerne for CO 2, SO 2 og NO x til miljøeffekter gennem livscyklusprogrammet UMIP (Udvikling af Miljøvenlige IndustriProdukter). Da der er betydelig usikkerhed om partiklernes miljøskadelighed er der ikke mulighed for at medtage dem i UMIP. Beregningen fra emission til miljøeffekter foretages i følgende tre beregningstrin: 1. Karakterisering 2. Normalisering 3. Vægtning Ved karakteriseringen omsættes de forskellige emissioner til miljøeffekter. Det vil sige, at emissionerne grupperes efter hvilken slags miljøeffekt de kan bidrage til. Da de forskellige emissioner ikke bidrager i samme grad til en given miljøeffekt beregnes hver emissions ækvivalente bidrag til en given miljøeffekt. For at få et bedre indtryk af størrelsen af miljøeffekterne, og for at få en fælles enhed som grundlag for sammenligning blandt miljøeffekterne, foretages der en normalisering af miljøeffekterne. Ved normaliseringen sættes miljøeffekterne i forhold til den årlige belastning for en gennemsnitsperson inden for den givne effekt. POST DANMARK MILJØBERETNING

5 MILJØEFFEKTER Næringssaltbelastning Forsuring PEM Drivhuseffekt PEM svarer til gennemsnitspersoners årlige miljøbelastning Miljøeffekterne får nu en fælles enhed, som står for personækvivalenter udregnet som miljøeffekter for en gennemsnitspersons årlige miljøbelastning. Ved normaliseringen er der ikke foretaget en vurdering af hvilke miljøeffekter, der er værst. For at kunne foretage en sammenligning blandt miljøeffekterne udføres der derfor en vægtning af miljøeffekterne i forhold til deres indbyrdes væsentlighed. Vægtningen foretages i forhold til de danske miljøpolitiske målsætninger. Et bidrag til fx. forsuring holdes op imod den gennemsnitlige årlige belastning med forsurende stoffer, der er målsat pr. dansker. For Post Danmarks grønne regnskab betyder det, at drivhuseffekten med 72 % af den samlede miljøbelastning udgør den væsentligste miljøeffekt, forsuringen udgør 17 % og næringssaltbelastningen 11 %. Den samlede miljøbelastning svarer til den gennemsnitlige årlige miljøbelastning fra danskere. Den samlede miljøbelastning er faldet med 4 % fra 2002 til Omtrent halvdelen af reduktionen skyldes en nedgang i bidraget til drivhuseffekten. Det skyldes især reduktion af CO 2 fra el og ekstern transport. Den faldende tendens opvejes en smule af stigningen i emissioner af CO 2 fra varme og Post Danmarks egne transporter. En anden årsag til faldet i den samlede miljøbelastning fra 2002 til 2003 kan tilskrives et generelt fald i bidragene til forsuring. Det skyldes især reduktion af NO x og SO 2 fra transporterne. DRIVHUSEFFEKT FORSURING NÆRINGSSALTBELASTNING Transport El Varme Transport El Varme Transport El Varme POST DANMARK MILJØBERETNING

6 MILJØEFFEKTIVITET Efter omregning af de forskellige emissioner til forskellige miljøeffekter og den samlede miljøbelastning, korrigeres miljøbelastningen i forhold til antal forsendelser for at få et udtryk for virksomhedens miljøeffektivitet. Miljøeffektiviteten udtrykker altså den samlede miljøbelastning pr. forsendelse. Udviklingen i miljøeffektiviteten over tid udtrykkes gennem et miljøindeks. Udover at følge miljøindekset sætter Post Danmark løbende mål for udviklingen med et typisk tidsperspektiv på fire år. Da opfyldelse af målene kræver, at miljøeffektiviteten løbende skal forbedres, betyder det, at miljøbelastningen skal falde markant mere end den relative nedgang i antal forsendelser. Det er en særlig udfordring med den nuværende tendens til fald i antal brevforsendelser, som dog opvejes noget af fremgangen på andre produkter. ET GODT RESULTAT Tidligere mål for reduktion af miljøindekset og dermed den samlede miljøbelastning pr. forsendelse på 24 % er opnået som planlagt. Nu gælder en ny udfordring. Således skal miljøindekset reduceres med 9 % for perioden 2000 til Resultatet for 2003 viser, at der for CO 2 -udslippet ikke har været en tilstrækkelig nedgang, mens SO 2 -udslippet er reduceret så meget at målet allerede tidligere er nået. For NO x -udslippet blev målet frem til 2004 lige akkurat nået sidste år. For det samlede miljøindeks er der fra 2000 til 2003 sket en forbedring på 7%, som er et godt stykke på vejen mod det samlede mål på 9% i Det er et tilfredsstillende resultat, som er opnået på trods af et afsætningsmæssigt fald på hovedproduktgrupperne. MILJØINDEKS POST DANMARK MILJØBERETNING

7 Hovedforklaringerne til det gode resultat er, at: Der er godt styr på energiforbruget i virksomheden Der er en væsentlig bedre brændstofudnyttelse i distributionen Der er investeret i nye lastbiler så der langt overvejende anvendes de bedste miljøklasser Sammenholdes miljøbelastningen for 2003 med målet for 2004 skal miljøindekset det kommende år reduceres med yderligere 2%. Mængden af brandbart affald er desværre øget, mens der er sket et fald i primært papir til genanvendelse. Genbrugsandelen er derfor faldet til 59 %. I de senere år er anvendelsen af éngangspaller af træ forøget i forbindelse med leveringen af postprodukter fra kunderne til Post Danmark. En del af disse ender som brændbart affald, hvor de repræsenterer en betydelig vægt. Der indledes en målrettet indsats for at fraktionere éngangspaller men henblik på genanvendelse. En ubetydelig mængde af kemikalieaffald er endvidere afleveret på kommunale modtagestationer. Der er Miljøpåvirkning Nye mål pr. forsendelse 2004 i forhold til 2000 CO 2 NO x SO 2 Miljøeffektivitet 8% CO 2 -reduktion 12% NO x -reduktion 10% SO 2 -reduktion 9% reduktion af den samlede miljøbelastning pr. forsendelse Affald 75% af affaldmængden til genbrug i 2004 AFFALD Post Danmarks samlede affaldsmængde på ton kan betragtes som uændret. Affaldet afleveres næsten udelukkende til forbrænding og genbrug. Indsatsen på affaldsområdet er primært rettet imod at reducere det brandbart affald, til fordel for øget sortering og genanvendelse, hvis hovedbestanddele er papir, pap og blød plastic. i 2003 indgået en landsdækkende aftale om afhændelse af elektronikaffald, som sikrer optimal økonomisk og miljømæssig håndtering af denne fraktion. Der vil det kommende år gøres en ekstra indsats for at få genbrugsandelen bragt op bl.a. ved en ny affaldsplan, og øge antallet af aftaler om genanvendelse af papir med Dalum POST DANMARK MILJØBERETNING

8 AFFALD Brandbart de enkelte led i Post Danmarks internationale logistikkæde, er opgjort for CO 2. For hvert led er angivet CO 2 - emission i gram ved transport af et lille brev henholdsvis en pakke på 1 kg. Papir Pap Øvrigt genbrug: Plast, jern & metal, eletronik Usorteret papirfabrik. Det kan dog nu konstateres, at målsætningen om at opnå en genbrugsandel på 75 % ved udgangen af 2004 ikke kan indfries. I den nye affaldsplan lægges der op til at intensivere indsatsen vedrørende kildesortering, og målsætningen er at nå en genbrugsandel på 70 % med udgangen af MILJØANALYSE AF INTERNATIONAL POST Det grønne regnskab omfatter aktiviteter inden for Danmarks grænser. Post Danmark har sidste år kortlagt miljøbelastningen fra den internationale logistikkæde. Miljøbelastningen opdelt på brev- og pakkeprodukter for Transporten fra postcenter i Danmark til center i modtagerlandet, er det led der forårsager mest emission. Dette er ikke overraskende, da afstanden fra Danmark til udlandet ofte er længere end i de øvrige led, hvor transporten foregår nationalt. Ydermere vil en større andel af transporterne foregå med fly hvor miljøbelastningen er langt større end med lastbil og skib. I den nationale logistikkæde er det slutdistributionen der stå for langt den største miljøbelastning. Der er en betydelig forskel i miljøbelastningen efter landenes geografiske placering. På Post Danmarks miljøportalen kan kunderne som noget nyt få udregnet miljøbelastningen for deres internationale forsendelse opdelt på de enkelte destinationer. Sammenholdes den samlede årlige miljøbelastning for den internationale logistiskkæde udgør denne ca. en tredjedel af de samlede miljøeffekter indenfor landets grænser. MILJØANALYSE AF INTERNATIONAL POST 3 g 63 g 54 g 1395 g 5 g 120 g 3 g 75 g Afsender INC - International Postcenter i DK RS - Recieving Station i Modtagerlandet Postcenter i modtagerland Modtager CO 2 for brev/pakke POST DANMARK MILJØBERETNING

9 DET GRØNNE REGNSKAB FORDELT PÅ FORRETNINGSENHEDER OG PRODUKTER Miljøbelastningen stammer primært fra forretningsområderne Brevproduktion og Transport samt Distribution. For forretningsområdet Brevproduktion og Transport, som har ansvaret for brevcentrene og lastbilerne, er det især miljøeffekterne forsuring og næringssaltbelastning, der slår igennem, mens der for forretningsområdet Distribution, som varetager omdelingen, i højere grad er tale om drivhuseffekten. Breve udgør som virksomhedens hovedprodukt naturlig nok også den største miljøbelastning, men også pakkeproduktet, med en betydelig vægt og transportarbejde, står for en stor andel af miljøbelastningen. Det er også værd at bemærke, at de adresseløse forsendelser udgør en beskeden andel af miljøbelastningen til trods for de store antal. Miljøbelastningen pr. forsendelse er meget beskeden. Brevproduktion og transport Breve Distribution Pakker Privatkunder Blade Kurer, Ekspres, Pakker Adresseløse Øvrige Øvrige POST DANMARK MILJØBERETNING

10 DET GRØNNE REGNSKAB ÅRSOPGØRELSE INPUT Enhed Mængde Energiforbrug El Mwh Varme: Fjernvarme Mwh Naturgas Mwh Skønnet varme Mwh Tjenesteydelser Vognmænd tonkm Tog tonkm Fly tonkm Færge tonkm Råvarer Benzin liter Diesel liter Brændstof I alt liter OUTPUT Enhed Mængde Affald Brandbart affald ton Til genanvendelse ton Samlet mængde ton Forurenende stoffer til luft Emissioner i ton CO 2 SO 2 NO x Partikler El Varme Brændstof Tjenesteydelser I alt viser mængde for året i forhold til mængden i 1999 POST DANMARK MILJØBERETNING

11 ÅRSOPGØRELSE FORDELT PÅ FORRETNINGSENHEDER INPUT Enhed Distribution Brevproduktion og transport Kurer, Ekspres, Pakker Privatkunder Øvrige Energiforbrug El Mwh Varme: Fjernvarme Mwh Naturgas Mwh Skønnet varme Mwh Tjenesteydelser Vognmænd tonkm Tog tonkm Fly tonkm Færge tonkm Råvarer Benzin liter Diesel liter Brændstof i alt liter OUTPUT Affald Brandbart affald ton Til genanvendelse ton Samlet mængde ton Forurenende stoffer til luft Emissioner i ton CO 2 SO 2 NO x Partikler El Varme Brændstof Tjenesteydelser I alt Distribution Brevprod. og transport Kurer, Ekspres, Pakker Privatkunder Øvrige forretningsenheder POST DANMARK MILJØBERETNING

12 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS ENERGI Oplysninger i årsopgørelsen vedrørende el og varme stammer fra aflæste forbrugsmålere ved Post Danmarks egne driftsenheder over hele landet. Aflæsning af forbrugsmålerne foretages månedsvis som led i arbejdet med energistyring. Varmeforbruget er i videste muligt omfang baseret på konkrete målinger, alternativt på skøn. Der knytter sig derfor en vis usikkerhed til det skønnede varmeforbrug. Olieforbruget er ikke medtaget særskilt i år, men indgår i skønnet varme. TJENESTEYDELSER En del af Post Danmarks transport udføres via erhvervede tjenesteydelser/entrepriser, hvor befragtningen foregår med vognmænd, tog, fly og færger. Tjenesteydelser omfatter transporter mellem postcentre og færgetransport til/fra Bornholm. Som udtryk for transportarbejdet anvendes betegnelsen tonkm, der udtrykker den transporterede godsvægt gange strækning. Volumen af tjenesteydelser er beregnet ud fra de faktisk afviklede transporter, dog er færgetransporten til/fra Bornholm skønnet. Fra år 2001 er der i modsætning til tidligere år medtaget data for ekstratransporter og færgetransport til/fra Bornholm. Sammenligningen er behæftet med usikkerhed, idet opgørelsesmetoderne blev ændret i år 2000, ligesom der ikke er sket tilpasning af sammenligningstal vedrørende optagelse af ekstratransporter. RÅVARER Forbrugsdata vedrørende brændstof og antal kørte kilometer i Post Danmarks bilpark bliver registreret i et autodatasystem. Registreringen sker på baggrund af et årligt opgjort antal kørte kilometer pr. bil, hhv. liter brændstof pr. bil for regnskabsåret. Brændstofforbrug for indlejede biler er medtaget AFFALD Mængden af affald fra egne driftsenheder er opgjort på basis af dels oplysninger fra enhedernes affaldstransportører, fakturaer samt registreringer over afleverede mængder af brandbart affald, papir, pap, plast og elektronik til genbrug. Mængderne af affald er fra 2002 ændret i forhold til tidligere års regnskaber, idet mængden af dagrenovation, der var skønnet, er trukket ud af den samlede mængde. Affaldsmængderne er behæftet med usikkerhed. POST DANMARK MILJØBERETNING

13 EMISSIONER Emissionsberegningerne vedrørende el og varme er baseret på de i 2003 offentliggjorte udledningsfaktorer fra Energistyrelsen, som er gennemsnitsbetragtninger for Emissionsberegningerne vedrørende brændstof fra egen bilpark og tjenesteydelser er foretaget på grundlag af Trafikministeriets TEMA-model. Fra år 2001 er der indført en mere stabil opgørelsesmetode for emissioner fra eksterne vognmænd. Der er ikke foretaget regulering af sammenligningstal, og sammenligning imellem årene er derfor behæftet med usikkerhed. AFGRÆNSNING De præsenterede miljødata omfatter aktiviteter inden for Danmarks grænser og dækker Post Danmark A/S samt den 100 % ejede dattervirksomhed Post Danmark Leasing A/ S. De præsenterede miljødata afspejler Post Danmarks prioriteringer. Særskilte forhold for specialenheder, som f.eks. frimærketrykkeriet, er ikke medtaget. Tidligere års grønne regnskaber har også medtaget forbrug af papir, lyskilder og vand. Disse områder er ikke målsat og prioriterede og indgår ikke længere i det grønne regnskab. MILJØINDEKS Miljøindekset baseres på omregning af emissionerne til vægtede miljøeffekter år for år ved anvendelse af UMIP-LCV betaversion Miljøindekset er korrigeret i forhold til antallet af forsendelser. POST DANMARK MILJØBERETNING

14 LEDELSESPÅTEGNING Tidligere år er det grønne regnskab kontrolleret ved en frivillig aftale med ekstern revision. Det er ikke tilfældet i år, da den anvendte regnskabspraksis er blevet implementeret i virksomheden, og det grønne regnskab ikke længere er en del af Post Danmarks årsrapport. Det grønne regnskab er aflagt i overensstemmelse med Post Danmark miljøpolitik og giver en redegørelse for resultaterne og udviklingen på miljøområdet i regnskabsåret København, den 30. april 2004 Post Danmark Søren Boas Miljøchef POST DANMARK MILJØBERETNING