Rundt om danskfaget Læseindlæring og læseforståelse

Transkript

1 Rundt om danskfaget Læseindlæring og læseforståelse Hjørring 2012 v/pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU Herning - fag mspe@viauc.dk

2 Mål Ny viden Genopfriskning og bekræftelse af egen praksis Gode idéer (aktiviteter og/eller materialer)

3 Dagens indhold Komponenter i læseundervisning Læseudvikling Fra begynderlæser til funktionel læser Læseforudsætninger Inddragelse af Cooperative Learning Skriften understøtter læsningen

4 Læsningens formel The Simple View of Reading Gough og Tunmer 1986 L = A x S Læseforståelse = Afkodning x Sprogforståelse Reading Comprehension = Decoding x Linguistic Comprehension

5 Læsningens kvalitet er afhængig af både afkodning og sprogforståelse

6 A er en forudsætning for S i læseprocessen 1. Afkodning (omkodning fra tegn til lyd) 2. Aktivering af det sproglige system Ordkendskab, kombinationer af ord, syntaktiske og semantiske strukturer 2. Hukommelse - viden om verden 3. Mental repræsentation af tekstens budskab

7 Fonologisk leksikon Semantisk leksikon Jeg bor i et hus Lugte, lyde Hus H + U S Tag, dør, vindue. Højhus, rækkehus. Et hus, flere huse Giver det mening?

8 Læseudvikling

9 LÆSE FOR AT LÆRE LÆRE AT LÆSE Læseudvikling Stages of Reading Development - Jeanne S. Chall 1983

10 LUS

11 Læsningens 5 dimensioner Udviklingen af børns læseevne omfatter flere forskellige dimensioner. Disse spiller sammen; men har også hver deres udviklingsforløb: Fonologisk afkodning Ordafkodning Flydende læsning Læseforståelse Læseinteresse (Ingvar Lundberg)

12 Barnets læseudvikling

13 Læsningens formel The Simple View of Reading Gough og Tunmer 1986 L = A x S Læseforståelse = Afkodning x Sprogforståelse Reading Comprehension = Decoding x Linguistic Comprehension

14 AFKODNING Målet er automatiseret læsning at lære at afkode kræver at man lærer skriftens kode = bogstaver repræsenterer enkeltlyde i talesproget Forudsætninger: Rim, enkeltlyde, bogstavkendskab

15 Ord og sætningslængde Rim Stavelser For-lyd og ud-lyd (onset/rime) Onset = alle lyde indtil første vokal Rime = første vokal og resten Fonemer

16 Fonetisk opmærksomhed kan læres og trænes - mest effektivt sammen med bogstaver Fonetisk isolation: Hvad er den første lyd i.? Fonetisk identifikation: Hviken lyd er den samme i kat, kone og kiks? Fonetisk kategorisering: Hvilket ord hører ikke sammen med de andre? (Ex. Bus, Bule, Hue) Fonetisk syntese: Hvilket ord af lydene k a t? (skriv ordet læs ordet) Fonetisk segmentering: Hvor mange lyde er der i BRUS fire lyde, skriv, læs Fonem udskillelse: Hvad er GRIS uden G? Fonem sammensætning: Hvad får du, hvis du sætter S foran ÅL? Fonem erstatning: Ordet er BLÅ hvad får du, hvis du erstatter Å med Y? Fokus på 1-2 typer ad gangen

17 Holger Juul Samlet konklusion af projekt 178 elever fra 8 klasser Knækket kode = høj sikkerhed for korte lydrette ord De fleste elever knækker koden midt i 1. klasse men der er stor spredning! Bogstavkendskab og fonemopmærksomhed har betydning for hvor hurtigt man knækker koden. Benævnelseshastighed har betydning både for kodeknækning og udvikling af læsehastighed. Frilæsning har en effekt hvis eleverne har knækket koden. Koden er kompliceret nogle elever får styr på den på egen hånd. Men godt hvis dansklæreren kan hjælpe!!

18 Hvornår havde hvor mange elever knækket koden? Før start: 17 % (4 af 24 elever) 4. oktober: 25 % (6 af 24 elever) 10. november: 50 % (12 af 24 elever) 16. februar: 75 % (18 af 24 elever) 22. maj: 90 % (21,5 af 24 elever)

19 Holger Juul Samlet konklusion af projekt 178 elever fra 8 klasser Knækket kode = høj sikkerhed for korte lydrette ord De fleste elever knækker koden midt i 1. klasse men der er stor spredning! Bogstavkendskab og fonemopmærksomhed har betydning for hvor hurtigt man knækker koden. Benævnelseshastighed har betydning både for kodeknækning og udvikling af læsehastighed. Frilæsning har kun en effekt hvis eleverne har knækket koden. Koden er kompliceret nogle elever får styr på den på egen hånd. Men godt hvis dansklæreren kan hjælpe!!

20 (Elbro: Læsning og læseundervisning si 79-80)

21 Faser til automatiseret ordlæsning Gaskins, Ehri et al (The Reading Teacher vol. 50, no ) Før alfabetisk fase Afkoder udelukkende ved hjælp af visuelle træk. (f.eks. skilte) Delvis alfabetiske fase Afkoder ved hjælp af en blanding af visuelle og lydelige informationer Fuld alfabetisk fase Afkoder ved hjælp af alle bogstav-lyd sammenhænge i hele ordet. Automatiseret fase Afkoder ved hjælp af specifikke bogstavklynger og stavelser (onset/rime analogier morfemer - helordsgenkendelse.) lille - ville L A NG STR-IT KAT-TEN ING-EN

22 4 måder at læse ord: Ehri. Scientific studies of Reading 9, (2005) 1. Fonologisk afkodning a. Omsætning af hvert grafem til lyd b. Bogstavklynger/stavelser sammensættes til ord 2. Analogi a. Kendte ord bruges til at læse nye ord. Eks. Hvis du kan læse ordet mand kan du også læse ordet sand 3. Formodning a. Her anvendes både kontekst og fonologisk afkodning for at gætte ukendte ord 4. Ortografisk læsning a. Gælder for ord man har læst før. Når ortografisk strategi anvendes omsættes ordet straks til lyd, fordi hjernen genkender hele ordet såvel lyd som betydning (ref.: Stroop) Det er en misforståelse at anse ortografisk læsning som en strategi til at lære at læse ord. At være strategisk involverer valg af procedure. Læsere er strategiske, når de læser ukendte ord via 1 2 eller 3. Når der er tale om ortografisk læsning er læsningen derimod automatiseret.

23 HVILKEN LYDMETODE?

24 Syntese læse Analyse - skrive Syntese s o l Analyse b i 24

25 Analytisk / syntetisk Analytisk: De første ord læses som hele ordbilleder. Mange strategier inddrages Fokus på de første lyde i ordene, som strategi for kvalificeret gæt Bogstav/lydarbejde adskilt fra tekst bogstaverne gennemgås gradvist Syntetisk: Bogstav-lydforbindelser læres i hurtigt tempo og med umiddelbar fokus på læsning og skrivning af ord med de indlærte bogstav-lyde Bogstavkombinationer læres alle lyde i ordet Læsning i lydrette bøger

26 Hvilken lydmetode? Skotsk undersøgelse 2005: The effects of synthetic phonics teaching on reading and spelling attainment - (education) 1. Analytisk lydmetode (vægt på førstelyde + enkeltlyde). 2. Analytisk lydmetode + supplerende opgaver i lydelig opmærksomhed 3. Syntetisk lydmetode (alle standardlydene og nogle betingede Elbro: Læsning og læseundervisning si 79-80) bogstavernes lyde rigtige ord i rigtige tekster fokuserer på bogstavforbindelser

27 Nogle resultater (7 årig undersøgelse) De to grupper med analytisk lydmetode havde fremskridt i overensstemmelse med, hvad der er normalt for det første halvår i skotske første klasser Gruppen med syntetisk metode gik mere end dobbelt så meget frem i alle aspekter af læsning I midten af 1. klasse var gruppen med syntetisk metode på niveau med elever i begyndelsen af 2. klasse. (Børn med dårlige læseforudsætninger læste bedre end landsgennemsnittet for 1. kl.) I maj 2. klasse havde alle tre grupper nogenlunde samme læseniveau (syntetisk gruppe stavede dog stadig bedst) I 7. klasse læste alle 300 elever ord, med en færdighed 3½ år over niveau. I 7. klasse var eleverne også foran m.h.t. stavning og læseforståelse

28 Læseprogram 20 min dgl. i 16 uger Alfabetsang To bogstavers standardlyde placering i ord Finde ord med dagens bogstav i læsebogen Syntetisk modellering på lydrette ord - magnettavle Eleverne danner ord Elevernes ord på tavlen mens læreren sætter lyde på Skrivning af dagens bogstaver Når flere bogstaver var gennemgået, blev de inddraget i dannelsen af nye ord Staveøvelser ved magnettavle. Danne ord - sige lydene

29 Karakteristika i Letters and sounds : Børns afkodnings- og stavefærdigheder etableres tidligst muligt Eleverne skal ikke lære at anvende utilstrækkelige strategier Lyd kobles til tegn fra starten Lydkombination og lydopdeling (syntese og analyse) anvendes straks til hhv. læsning og stavning Multisensorisk bogstavindlæring (visuel, auditiv, taktil huskekontekst) Elevernes staveforsøg korrigeres Også ved drilleord fokuseres på ordets afkodelige dele Start med at læse lydret efter kort tid (6 uger) enkle tekster Ikke et pluk-ud-program

30 Øvelser med syntetisk lydarbejde: Vifte: Lærer siger lyden (tegn) børnene finder bogstavet på en bogstavvifte Dørklokker: prik under hvert bogstav på et ordkort. Når læreren trykker på Klokken siges lyden Lydsammensmeltning (blending): Bogstavkort(magnetbogstaver) samles tættere og tættere samtidig med at lydene siges Lyd kobles til fingre. Eks. M å l. Der peges på hver finger og lyden siges. Hurtigere og hurtigere Gør hvad du hører: Eks. sig: tegn en s o l (lydene siges) med begge hænder, peg på din s å l Magnettavler: Lærer danner et ord eleverne gør det samme og læser ved hjælp af lydsammensmeltning Tingposen: Rundkreds med ting i midten. En elev siger lydene. De andre gætter. Alle lukker øjnene. Én ting fjernes. Lydene på den fjernede ting siges (børnene gentager lydene) Gæt hvad der er fjernet Orddiktat: Billeder vises eleverne danner ord på magnettavlerne (kan også laves individuelt) Huskefif: Bogstavlyd og tegn kobles sammen med illustration, historie, bevægelse Skriveøvelser: Fælles og individuelt LYDRET TINGKUFFERT viacfu.dk fag indskoling inspiration til undervisningen

31

32

33 Undervisning i lydstrategier En god tekst Cooperative Learning LS & MI Værksteder

34 ur mur hus snu itu ung pung tung luk smuk

35 Cooperative Learning Spencer Kagan Dobbeltcirkel Svar & byt Mix & Match Sæt foran (Mariannes idé)

36 Dobbeltcirkler Alle skal deltage i tre dobbeltcirkler Der skal være ulige antal gruppen Der skal være mindst 9 i en gruppe

37 Cooperative Learning Spencer Kagan Dobbeltcirkel Svar & byt Mix & Match Hvilken lyd? Hvilken u lyd? Sæt foran (Mariannes idé) Hvor mange lyde?

38 Cooperative Learning Spencer Kagan Dobbeltcirkel Svar & byt Mix & Match dukke duk- Sæt foran (Mariannes idé) - ke

39 Staveræs

40 - nu med joker

41 Specialpædagogisk Forlag Gyldendal Jela

42 Læsning versus skrivning Læsning konteksten er ukendt ordene ukendte bogstaver kan være ukendte kræver viden om verden 15 % mener de kan læse Skrivning budskabet kendt ordene kendte bogstaverne kendte skriver ud fra egen horisont kan skrive alle ord man siger 90% mener de kan skrive Børnestavning er ikke et mål i sig selv Børnestavning er ikke legeskrivning

43 Kompas-makkere Mine kompasmakkere N V Ø S Navn

44 Læsningens formel The Simple View of Reading Gough og Tunmer 1986 L = A x S Læseforståelse=afkodning x sprogforståelse

45 Talesproget er grundlag for skriftsproget Samtale Samarbejde Lytte Ytre sig Fremlægge Referere Fortælle også med hjælpemidler Informere om og Beskrive enkle emner Genfortælle

46 Noget at tale om Er 7 mange CDR Forlag Spørg mig Ideer (1 og 2) fra Gonge mundgymnastik Sproglege Quiz Ugens nyhed

47 Brug sproget - CL Spørg mig Dobbeltcirkel To og to fire og fire Chef og sekretær Ekspertgrupper

48

49 Fortælledyr

50 Sprogforståelse Lytteforståelse Tekstforståelse Færdighed i at forstå det talte sprog er grundlaget for at forstå det skrevne sprog Samme færdigheder aktiveres, når tale og tekst skal forstås For læsere er lytteforståelse og tekstforståelse identiske

51 Hvordan tilegnes sprog? Implicit gennem Tale Lytte Læse Skrive

52 Gør vi det godt nok?

53 Hart-Risley 1995: 30 Million Word Gap Study Undersøgelse af sproget i hjem med 3-årige Undersøgelse over 2½ år med observationer af 42 familier i Kansas City Opdeling af hjem i tre kategorier: Højtuddannede, arbejderklasse, og familier på velfærd 30 millioner ord til forskel for gruppen af højtuddannede og velfærdsfamilier. Gennemsnitlig hhv ord i timen Test (ordforråd, lytteforståelse, syntaks og læsefortåelse) v. hhv. ni og ti år s alderen viste sammenhæng med ordforrådet v. 3 år s alderen

54 EVA rapport tre-årige børn undersøgt 17% (godt 2100 børn) af børnene har et ikke aldersvarende sprog 4 % flere end forventet Vigtigste faktor er forældrenes uddannelse Oprindelse og forældres arbejdsmarkedstilknytning har betydning (ingen betydning hvor i landet) Drenge har mere brug for støtte end piger

55 Hvor skal vi tage fat? Ordforråd er den væsentligste enkeltfaktor i sprogforståelsen (Elbro 2006)

56 Hugh W. Catts Tiffany Hogan 2001 Good readers Late poor readers Early poor readers Persistent poor readers dfs/slump.pdf

57 Ordforråd - ordkendskab Talesproglige vanskeligheder forudsiger i højere grad end fonologiske vanskeligheder børns læseudvikling (Hugh W. Catts et al 1999) Der er såvel kvantitative og kvalitative forskelle i individers ordkendskab (Beck & McKeown, 1991) Et barn i 2. klasse med et godt ordforråd kender i gennemsnit 7100 ord men et barn med dårligt ordforråd kender ca ord En væsentlig kilde til at lære ord på er læsning (Biemiller 2002) Ordkendskab udvikles i samme rækkefølge hos alle børn (Biemiller 2003)

58 Ordkendskab på flere niveauer (Stahl 1991) 1. Jeg har aldrig hørt eller set ordet før 2. Jeg har hørt om det, men jeg ved ikke, hvad det betyder 3. Jeg genkender det i kontekst det har noget at gøre med. 4. Jeg kender ordet (12 møder iflg. McKeown 1985)

59 Oplæsning har betydning for sprogudviklingen Oplæsning i hjemmet Antallet af oplæsninger Kvaliteten af oplæsningen Aktive medfortællere Åbne spørgsmål + hv-spørgsmål Analyserende (og med inddragelse af fonologisk opm.)

60 Undervisning i ordkendskab (Baumann, Ware, & Edwards 2007) 1. Hyppige, varierede og massive erfaringer 2. Undervisning i udvalgte ord 3. Undervisning i ordlæringstrategier 4. Udvikling af nysgerrighed

61 Hvilke ord? Gruppering (Beck, McKeown & Kucan (2002) 1. Hyppige ord, som alle formodes at kende 2. Ord,der formodes at fremkomme ofte i tekster og talt sprog hos erfarne sprogbrugere 3. Sjældne ord ofte fagspecifikke Ordlister (Biemiller, Slomin) 120 hyppige Korpus2000 Biemiller Words worth teaching Udvalgte ord bør have potentiale i forhold til instruktion Lærerens/pædagogens kendskab til den enkelte elevs aktuelle ordkendskab ord der vil være relevante i forhold til undervisningen

62 Find tre fokusord! ord, der formodes at tilhøre ordforrådet hos sprogbrugere på niveauet lige over ord, der kan forklares med begreber og ord eleverne i forvejen kender ord, der har betydning for læseforståelsen ikke ord, der er så sjældne og evt. fagspecifikke og som ikke er nødvendige for læseforståelsen Gerne ord med flere betydninger ord der kan raffinere og nuancere andre ord, som eleverne i forvejen kender Forklar med ord eleverne kender!

63 Ordlærings-strategier Brug af ordbøger Tankekort Kategoriseringer (både betydnings-familier og grammatiske familier) Ordbogsvægge Associationslege Ordlæringsmodeller

64 Tankekort stadion Laudrup frispark Øl og pølser straffe fodbold FCM Brøndby Fans mål Barcelona Ronaldo

65 Kategorisering Chelsea Laudrup Krohn-Dehli FCM Real Madrid Fodboldspillere Klubber Rooney FODBOLD Røde pølser Stadion Roligans øl

66 Ordlærings-strategi Ved hjælp af en fast model tilegner eleven sig ukendte ord og gør dem til en del at deres ordforråd. Definition med egne ord Synonymer Arrig En meningsfuld sætning En illustration

67 Ordtog buskads Fandango til første klasse

68 Ordskib

69 Undervisning i ordkendskab (Baumann, Ware, & Edwards 2007) 1. Hyppige, varierede og massive erfaringer 2. Undervisning i udvalgte ord 3. Undervisning i ordlæringstrategier 4. Udvikling af nysgerrighed

70 Nysgerrighed Pip! synæstesi

71 Hvad virker? Kontekstbaseret undervisning Gentagen oplæsning. Dog tyder resultater på, at dette primært har betydning for elever i børnehaveklasse og første klasse Oplæsning sammen med instruktion i udvalgte ord Interaktiv oplæsning, der både inddrager elevernes baggrundsviden om omverdenen og deres ordkendskab Opfølgning og gentagelser Anvendelse af nye ord i andre sammenhænge Opmærksomhed på såvel ordenes visuelle som lydelige karakteristika Daglig opmærksomhed på opbygning af ordforråd. Herunder elevernes muligheder for at opleve og anvende et rigt og varieret sprog i klassen Kombination af flere metoder

72 Dialogisk oplæsning Samme tekst læses flere gange indenfor en kort tidsramme Eleverne er aktive både før, under og efter oplæsningen Første oplæsning har til hensigt, at lære børnene bogens indhold at kende Anden og tredje oplæsning har fokus på at give specifikke færdigheder/forståelse

73 Tekstforståelse er mere end ordkendskab hvad virker? Eksplicit undervisning Udvikling af specifikke skriftsproglige færdigheder: Genrekendskab Udvikling af kognitive skemaer: Følgeslutninger læse mellem linjerne - inferencer Viden om indholdet: Baggrundsviden Udvikling af metakognition: Bevidsthed om og styring af egen læsning

74 Følgeslutninger

75 Antons sten En spændende historie

76 Spørgsmål til det der står på linjerne til det der står mellem linjerne HVOR?? HVORNÅR? HVEM? HVOR? HVORFOR?

77 Før under - efter Fra undervisningsvejl. til Fælles mål: Læseforståelsesstrategi er en mental aktivitet, som læseren sætter i værk for at forstå en tekst før, under og efter læsning.

78 Før under - efter Fra undervisningsvejl. til Fælles mål: Læseforståelsesstrategi er en mental aktivitet, som læseren sætter i værk for at forstå en tekst før, under og efter læsning. Merete Brudholm: Før læsning 40 % Under læsning 50% Efter læsning 10 %

79 Før læsning Overblik - genre Aktivering af baggrundsviden Forudsige Læseformål Nødvendige ord Skabe forventning

80 Et eksemplarisk forløb

81 Forforståelse Forside Illustration Titel og forfatter Genre Kender I andre eventyr? Hvilke figurer kan vi møde? Hvad kan der ske i eventyr? Hvordan begynder og hvordan slutter eventyr? Picturewalk Hvad mon teksten handler om? Er den en sjov, sørgelig uhyggelig historie?

82 Forforståelse Har du været i en skov? Hvordan er der i en skov? Fortæl din makker om dengang du var i skoven. Har du prøvet at blive væk? Hvor? Hvordan gik det til? Hvad endte det med? Hvad er du bange for? Er du bange for noget, som du ved ikke eksisterer?

83 Fælles forhåndsviden Makkerdrøftelse Interview - referat To og to fire Dobbeltcirkel Tegne (fælles) Hjørner

84 Første oplæsning Nødvendige ord Skovhugger kiselsten Mål for læsning En god oplevelse uden afbrydelser

85 Fra Fandango Mini

86 Dialogiske spørgsmål Var der noget du godt kunne lide? Var der noget du ikke brød dig om? Var der noget, der undrede dig? Erindringsspørgsmål: Kan du huske..? Åbne spørgsmål: Hvad mener du.? Hvorfor tror du? Relationsspørgsmål relatér til elevernes egne erfaringer

87 Anden oplæsning Mål for læsning Udvikle ordkendskab Opmærksomhed på skriftsprog

88 Fokusord: daggry lutter næppe sporenstregs flæbe rude 1. Definition m. lyd 2. Repetion m. lyd 3. Ordtog (eller anden model) 4. Find og erstat gamle ord i sætninger 5. Hvad flæber du over? 6. Associationskæde 7. Genfortæl teksten brug ordene 8. Byt sætninger saml underskrifter 9. Spørg mig 10. Find makker 11. Kloge Åge

89 Sproglig/skriftsproglig opmærksomhed: Talemåder Rim Tidsangivelser Tidligt næste morgen måtte Grethe ud.. LÆS SAMMEN SKRIV SAMMEN SKRIV SELV

90 Opmærksomhed på tekst The Teaching learning cycle Rothery & Martin (1988), Gibbons (2006; 2010) 1 2 Kontrol over genren 4 3

91 Tredje oplæsning Mål for læsning Forståelsesstrategier og fiktionskompetence Handlingsforløb Personskildring Miljøbeskrivelse Danne inferencer Illustrationer..

92 Handling Leg teksten Genfortæl i handlingsbro Tegn forløbet Læg billeder i rækkefølge

93 Personskildring Interview Personkort fælles for hele klassen Venn diagram Skrive dagbog Hej Jeg er en gammel ond heks. Jeg bor i et pandekagehus!

94 Personkort Aktivt under hele forløbet Sortér i grupper Lillesøster klog Fletninger Dygtig Slikmund Vaks

95 Venn-diagram HANS GRETHE storebror bor i skoven pige dreng ingen mor fattig lillesøster

96 Efter læsning Intertekstualitet: Kender vi andre historier om hekse, børn der bliver sendt ud i skoven, onde stedmødre Meddigtning og gendigtning: Hvad skete der siden hen? Hvad ville der være sket hvis..? Hans og Grethe 2013 Boganmeldelse Evaluering

97 Evaluering Kan du Ja! Nej! ud fra forsiden forestille dig, hvad bogen handler om? nævne andre eventyr? genfortælle historien om Hans og Grethe? forklare hvad ordene: sporenstregs, lutter, flæbe, rude og daggry betyder? forklare og drøfte din mening om bogen med andre? finde noget i fortællingen, der minder dig om dit eget liv?

98 Læsningens formel The Simple View of Reading Gough og Tunmer 1986 L = A x S Læseforståelse=afkodning x sprogforståelse

99 Fra begynderlæser til funktionel læser Målet med læseundervisningen er: Flydende læsning, hvor aldersvarende tekst læses sikkert, med passende hastighed og forståelse

100 Flydende læsning forudsætning for læseforståelse Sikker afkodning Passende hastighed Undervisning + træning Træning + gentagen læsning God forståelse Indlæring af forskellige forståelsesstrategier Afspejles i elevens højtlæsning

101 Elevens flydende læsning er målet Afkodning Lære at læse Sikker afkodning Passende hastighed God forståelse Sprogforståelse Udvikle ordkendskab Udvikle tekstforståelse Forhåndsviden Læse mellem linjerne Genrekendskab Bevidsthed

102 Vigtigt for udvikling af flydende læsning Læreren som model oplæsning og højtlæsning af elevtekst Gentagen læsning Feedback på elevens læsning Passende sværhedsgrad (90% korrekt) Jing.com

103 Gentagen læsning Korlæsning Ekkolæsning Makkerlæsning Læsevenner for yngre elever Læseunderskrifter Læsebilletter

104 Vigtigt for udvikling af flydende læsning Læreren som model oplæsning og højtlæsning af elevtekst Gentagen læsning Feedback på elevens læsning Passende sværhedsgrad (90% korrekt)

105 Den lille røde høne Der var engang en lille rød høne. En dag fandt den lille røde høne et korn. Det ville vel nok være dejligt med

106

107

108 Vigtigt for udvikling af flydende læsning Læreren som model oplæsning og højtlæsning af elevtekst Gentagen læsning Feedback på elevens læsning Passende sværhedsgrad (90% korrekt)

109 Forståelsesstrategier (Fandango til 2. klasse) FØR UNDER EFTER Tippe på baggrund af fx Titel, forside, illustrationer og bagsidetekst Tjekke Stop op (Opmærksomhed på ord, sprogbrug, sammenhænge) Genfortæl Stil spørgsmål Tænke videre Perspektivering, Evaluering, Sammenligning Gendigtning og meddigtning..

110 Cirkellæsning Læs et afsnit Find stikord Find interessante ord Genfortæl Gæt hvad der kommer Find en overskrift Stil spørgsmål på linjerne Stil spørgsmål mellem linjerne Fortæl om illustrationen

111 Reciprocal Teaching Før læsning FORUDSIGE Under læsning SPØRGSMÅL Hv-spørgsmål Under læsning AFKLARE Vanskeligheder med ord eller handling Efter læsning OPSUMMERE

112 Variation i læsetræningen Læsning med opgaver læs og forstå MI-læsning (findes på hjemmesiden) Læsebilletter Boganmeldelse Læsemålere On-linelæsning

113

114

115 Boganmeldelse Hvad er formålet?

116 Læsemålere Læsetræ Læseorm Læsetog Læseblomster 2.a s læsetræ

117 On-line læsning Superbog fra Alinea Abc.dk fra Gyldendal Frilæsning.dk Opgaver Dingo web (Gyldendal) Gratis opgaver (Specialpædagogisk Forlag)

118 Tak for nu vi ses i morgen!