- En institutionel analyse af stabilitet og forandring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- En institutionel analyse af stabilitet og forandring"

Transkript

1 - En institutionel analyse af stabilitet og forandring Et projekt udarbejdet af: Martin Mogensen & Jesper Nielsen Roskilde Universitetscenter, Offentlig Administration. Bachelorprojekte, foråret 2006 Vejleder: Anders Esmark Side 1 af 91

2 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 INDLEDNING OG PROBLEMFELT INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING PROJEKTDESIGN 7 KAPITEL 2 METODE INDLEDNING TEORETISKE OVERVEJELSER GENERELLE METODISKE OVERVEJELSER DEN FORKLARENDE FORSKNINGSTYPE EMPIRISKE OVERVEJELSER ANALYSESTRATEGI OPERATIONALISERING 19 KAPITEL 3 INSTITUTIONEL TEORI INDLEDNING INSTITUTIONEL DREJNING GRUNDLÆGGENDE INSTITUTIONELLE TRÆK FORSKELLIGE TEORETISKE PERSPEKTIVER PÅ INSTITUTIONER FORANDRINGER I INSTITUTIONEN OG PATH-DEPENDENCY VORES SYN PÅ INSTITUTIONER OPSAMLING 36 KAPITEL 4 AGENDA-SETTING INDLEDNING RATIONALISME & INKREMENTALISME GENERELT OM KINGDONS AGENDAS, ALTERNATIVES, AND PUBLIC POLICIES GARBAGE CAN-MODELLEN OG DET ORGANISEREDE ANARKI PRIMEVAL SOUP OG POLICY STREAM PROBLEM- & POLITICSSTREAMS POLICY ENTREPRENEURS WINDOWS OF OPPORTUNITY OPSAMLING 47 Side 2 af 91

3 KAPITEL 5 DET DANSKE ARBEJDSMARKEDS HISTORIE INDLEDNING DET DANSKE ARBEJDSMARKEDS HISTORIE I HOVEDTRÆK OPTAKTEN TIL SEPTEMBERFORLIGET SEPTEMBERFORLIGETS INDHOLD HOVEDAFTALERNE AF 1960 OG KANSLERGADEFORLIGET DEN DANSKE MODEL OG FLEXICURITY OPSAMLING 58 KAPITEL 6 EKSKLUSIVBESTEMMELSER INDLEDNING EKSKLUSIVBESTEMMELSER UDBREDELSE, INDHOLD OG OMFANG EKSKLUSIVBESTEMMELSER DET JURIDISKE GRUNDLAG EKSKLUSIVBESTEMMELSER FORMÅL OG HISTORIE EKSKLUSIVBESTEMMELSER HOLDNINGER FOR OG IMOD EKSKLUSIVBESTEMMELSER PÅ DAGSORDENEN OPSAMLING 70 KAPITEL 7 DISKUSSION INDLEDNING PATH-DEPENDENCY WINDOWS OF OPPORTUNITY POLICY ENTREPRENEURS 79 KAPITEL 8 KONKLUSION & PERSPEKTIVERING KONKLUSION KONSEKVENSERNE AF EKSKLUSIVAFTALERNES AFSKAFFELSE NEGATIV INSTITUTIONALISME 86 KAPITEL 9 LITTERATUR UDGIVELSER RAPPORTER, TIDSSKRIFTER, LOVE ETC INTERNET ARTIKLER 90 Side 3 af 91

4 Kapitel 1 Indledning og problemfelt 1.1 Indledning Det danske arbejdsmarked roses i denne tid fra mange sider. Det er lykkedes Danmark at skabe et arbejdsmarked, der er særdeles konkurrencedygtigt og fleksibelt, samtidig med at arbejderne har en høj sikkerhed for indkomst. En af de absolutte grundpiller i denne succes er det aftalebaserede overenskomstsystem, hvor det prioriteres, at staten ikke skal blande sig. Derimod forhandler de forskellige hovedorganisationer sig selv til rette. Denne tradition kan spores helt tilbage til septemberforliget i 1899, der forandrede vilkårene for arbejdsgiver og arbejdstagere. Selvom der dog er foretaget ændringer af forskellige storaftaler, senest i hovedaftalen af 1973, så er hovedtrækkene ved septemberforliget stadig relevante for det nutidige danske arbejdsmarked. At beskrive septemberforliget som arbejdsmarkedets grundlov er ikke helt ved siden. På samme måde kan man iagttage flere karakteristika, der har overlevet mere end 100 år med verdenskrige, globalisering og økonomiske kollaps. En af disse er de såkaldte eksklusivaftaler. Begrebet eksklusivaftale dækker over en aftale mellem en arbejdsgiver og en lønmodtagerorganisation, hvorved arbejdsgiveren forpligter sig til kun at ansætte arbejdskraft, der er medlem eller lige efter ansættelsen bliver medlem af en bestemt organisation. Denne aftale, som kun omfatter den private sektor, og altså ikke det offentlige, har været en del af det danske arbejdsmarked i adskillige år, om end den ikke er nær så udbredt som den har været tidligere. En fagforening kræver typisk eksklusivaftale på mindre uorganiserede virksomheder, og omkring lønmodtagere, eller ca. 10 procent af de ansatte på det private arbejdsmarked, er i dag omfattet af eksklusivaftaler (Betænkning, 2002: s. 42). Aftalerne er dog i disse dage genstand for debat, og furore, som følge af en opsigtsvækkende dom fra Strasbourg; Den 11/ vandt Kristelig Fagbevægelse og Danmarks Frie Fagforening nemlig, på vegne af Morten Sørensen og Jens Ove Rasmussen, en principiel sag om Side 4 af 91

5 foreningsfrihed over den danske stat ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i Strasbourg efter mere end 10 års hård kamp med diverse danske domstole. Som retsligt grundlag anvendte domstolen artikel 11 om foreningsfrihed i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMK) (Lovforslag nr. L 153, 2006),, og dermed blev betingelserne for eksklusivbestemmelserne på det danske arbejdsmarked forringede. I tråd med dommen er der således allerede fremsat et lovforslag der har til hensigt at afskaffe eksklusivaftalen (ibid.), og der er bred enighed i folketinget om, at afgørelsen fra Strasbourg skal respekteres uanset om partierne er enige i præmisserne for dommen eller ej. Derfor vil der være basis for en hurtig og smertefri vedtagelse af lovforslaget. Dog er der ikke i folketinget enighed om dommens konsekvenser og præmisser. På højre side af midten findes taberne af sagen fra Strasbourg, nemlig regeringen. Paradoksalt nok er regeringen glade for nederlaget, i det det åbner døren for afskaffelse af eksklusivaftalerne. Regeringen har allerede i 2003 stillet forslag om at afskaffe dele af eksklusivaftalerne, men det blev nedstemt af årsager vil vi komme ind på senere. På den anden side af midten er bl.a. Socialdemokratiet og specielt fagforeningerne bekymrede for den danske model, fordi de mener at det vil blive vanskeligere at sørge for gode vilkår for alle lønmodtagere. Her tænkes især på unge og deltidsansatte, der formodes at ville have mindre tendens til at melde sig ind i fagforeninger. Derudover fremføres det, af bl.a. forbundssekretær Per Christensen i 3F, at det vil blive vanskeligere at håndtere indtoget af billig østeuropæisk arbejdskraft uden eksklusivaftaler (JP Århus+, 2006). Derudover ytres det, at den høje organisationsprocent som op gennem 1900-tallet har gavnet Danmark er truet, når folk kan vælge fagforeningerne helt fra. På trods af uenigheden mellem fagbevægelsen og de forskellige politiske partier i Danmark er dommen fra Strasbourg ganske klar, og en ny lov på området har allerede været til førstebehandling i folketinget. Det må give anledning til undren at den danske stat, der på mange måder er et foregangsland, når det kommer til overholdelse af menneskerettigheder, i så lang tid har haft helt grundlæggende regler og love på arbejdsmarkedet, der er i direkte strid med menneskerettighederne. Specielt fordi de lande Danmark traditionelt sammenligner sig med for længst har anerkendt aftalernes Side 5 af 91

6 frihedsrettighedskrænkende karakter. I en leder i Politiken formuleres det således; "På et individuelt plan har det også hele tiden været urimeligt, at lønmodtagere er blevet tvunget til at melde sig ind i særlige foreninger. Selv om den høje organisationsprocent blandt lønmodtagere har gavnet samfundsudviklingen, kan man ikke længere ignorere, at foreningstvang krænker frihedsrettighederne" (Politiken, 2006). 1.2 Problemfelt Mere konkret går vores undren på, hvorfor eksklusivaftalerne ikke har været genstand for større forandringer igennem tiden, og endnu mere præcist hvorfor de stadig eksisterer. Selvom eksklusivaftalerne har været en integreret del af den danske arbejdsmarkedsmodel, der har en over 100 år gammel historie bag sig, og eksklusivaftalerne har været en del af fundamentet for udviklingen af den succesfulde danske model, så har aftalerne samtidig været en krænkelse af den individuelle frihed (læs: foreningsfrihed). De skiftende regeringer de sidste mange årtier har undladt, eller ikke været i stand til, at gøre noget ved eksklusivaftalerne, hvilket er forundrende. Specielt de regeringer og partier der tilhører den liberale tradition, burde være ideologisk uenige med eksklusivaftalernes fundamentale princip. Denne undren tillægger de politiske aktører magten og ansvaret, men underliggende faktorer som strukturer, institutioner, diskurser etc., kan have påvirket disse. Derfor vil vi søge at give en forklaring på spørgsmålet omkring, hvad der har præget eksklusivaftalernes tilværelse på arbejdsmarkedet. Vi vil her søge efter underliggende strukturer og indirekte påvirkninger som forklaring på eksklusivaftalernes stabilitet og vedholdenhed i den danske model. Dette udmunder i denne problemformulering: Side 6 af 91

7 1.3 Problemformulering Hvad er baggrunden for, at eksklusivbestemmelser har formået at være en etableret del af det danske arbejdsmarked indtil 2006, på trods af stigende pres fra blandt andet internationale konventioner? 1.4 Projektdesign Det følgende afsnit har til hensigt at fremlægge og tydeliggøre hvorledes vi helt præcist har tænkt os at strukturere behandlingen af genstandsfeltet. Vi vil altså her, med andre ord, beskrive de enkelte hovedafsnits indhold og ligeledes deres formål og funktion. Overordnet har vi prioriteret at bygge opgaven op således, at de enkelte afsnit bygger videre på de foregående. På den måde sikres en form for kronologi og overblik i opgaven. Vi har desuden valgt at placere indledninger og opsamlinger i alle hovedafsnit, hvilket ligeledes sikrer overblik, men også gennemskuelighed og læsevenlighed. Umiddelbart efter de indledende og metodiske afsnit vil de teoretiske kapitler følge. Teoridelen vil blive baseret på to forskellige teoretiske bidrag med hver deres forklaringsrationale, og derfor hver deres sæt af teoretiske parametre. En opdeling af teoridelen i to separate kapitler er en naturlig følge af denne beslutning. De to kapitler fungerer som sidestillede afsnit, som tildeles lige stor værdi for projektet. Det første af de teoretiske afsnit vil beskrive forskellige institutionelle teorier. Afsnittets hovedformål er at give os redskaber til at foretage en forklaring på de mekanismer, der foregår på arbejdsmarkedet. Hovedformålet med afsnittet er derfor at redegøre for det institutionelle perspektiv vi anvender i opgaven, men samtidig at fastslå hvorledes de institutionelle teorier spiller ind i forklaringen af vores genstandsfelt. Vi vil desuden diskutere de institutionelle teorier i afsnittet. Det andet af de to kapitler vil primært tage sit udgangspunkt i J.W. Kingdons teorier om policy dannelse. Vi baserer vores gennemgang på Kingdons værk fra 1995, der er anden udgave af bogen Agendas, Alternatives and Public Policies fra Kingdon giver os teoretiske værktøjer, der gør os i stand til at analysere hvorfor nogle policies Side 7 af 91

8 kommer til live, og hvorfor andre aldrig gør. Han kigger på dagsordenen, og analyserer hvilke forhold der skal være opfyldt før emner kommer på dagsordenen. Denne meget anvendelige metode sætter os i stand til at analysere, hvorfor eksklusivaftalernes afskaffelse aldrig, med succes, har været på den danske politiske dagsorden. Formålet med afsnittet er at fastslå hvilke faktorer og teoretiske parametre der skal være opfyldt for, at et emne bliver til en seriøs politisk debat og hvilke faktorer og parametre der mangler, når et emne ikke når den politiske dagsorden. Afsnittet opstiller på den måde en række værktøjer for den senere analyse af, hvorfor eksklusivaftalerne er blevet en del af den politiske dagsorden og hvorfor der ikke har været en seriøs debat omkring den på et tidligere tidspunkt i Danmark. Efter de teoretiske afsnit fortsætter vi med to empiriske afsnit, der har til hensigt at redegøre for det danske arbejdsmarked og de begivenheder vi analyserer. Vi vil have en analytisk tilgang til gennemgangen, og vil således løbende uddrage væsentlige elementer til videre analyse. Disse elementer vil blive analyseret videre i de to opsamlinger. Vi forsøger således at tydeliggøre, hvilke episoder og begivenheder der er vigtige at tage fat på i en analyse af eksklusivbestemmelserne. I det første kapitel vil vi give en gennemgang af det danske arbejdsmarked i et historisk perspektiv og herigennem en kort redegørelse for fænomenet den danske model. Afsnittet skal være med til at give læseren et indblik i de danske traditioner på arbejdsmarkedet, og skal give en forståelse af en lang række traditioner og mekanismer som præger det danske arbejdsmarked. Herudover vil afsnittet være med til at klargøre en række begreber vi anvender, og ikke mindst forklare eksklusivaftalernes rolle i den danske model og på det danske arbejdsmarked. De teoretiske værktøjer bliver sat i spil i forklaringen af, hvordan de empiriske beskrivelser kan forholdes til teorien. I første omgang vil vi kort forklare nogle af de historiske begivenheder ved hjælp af vores teoretiske værktøjer. Efter at have belyst tendenserne på det danske arbejdsmarked i et lidt overordnet perspektiv, vil vi i det næste kapitel fokusere på eksklusivaftalerne. Denne del af vores empiriske fundament har som funktion at redegøre for eksklusivaftalerne. Dels deres karakter, historie og udbredelse, men også deres gang på den politiske arena. Det er Side 8 af 91

9 vigtigt for forståelsen af problemstillingen, at vi kigger på de politiske forhold vedrørende eksklusivaftalerne. Afsnittet vil beskrive hoveddiskussionerne der har været ført i gennem de sidste mange år i Danmark om eksklusivaftalernes karakter og implikationer. Vi vil samtidig kort beskrive nogle af de holdninger, der har været fremført af de forskellige lejre. Afsnittet vil derudover give en nærmere beskrivelse af hændelsesforløbet med hensyn til eksklusivaftalernes eksistens og forventelige død i perioden 2001 til I den politiske debat ser vi netop denne periode som yderst central i vores diskussion af eksklusivaftalerne. Denne beskrivelse af den politiske debat henvender sig direkte til vores teoretiske kapitler. Igennem beskrivelsen af eksklusivaftalernes gang på den politiske arena, vil vi sammenholde virkeligheden med de teoretiske begreber. De teoretiske begreber bliver derfor sat i spil i forhold til vores fremstilling af omstændighederne omkring eksklusivaftalerne. Herefter følger et diskuterende afsnit, hvor vi vil samle trådene fra de foregående afsnit. Afsnittet vil blive udformet så det leder direkte mod en konklusion på projektet, og vil således ikke indeholde en decideret opsamling. Vi vil diskutere de resultater, vi har opnået i de foregående afsnit, med det formål at undersøge den teoretiske forklaringsevne med de data vi har til rådighed. Slutteligt vil vi konklusion svare på vores problemformuleringen kort og præcist. I samme afsnit vil der være forskellige afsnit, hvori vil reflektere over dels konsekvenserne af afskaffelsen af eksklusivaftalerne, men også over den danske model generelt. Side 9 af 91

10 Kapitel 2 Metode 2.1 Indledning Det er vores ambition at foretage en analyse af en policy. Vi vil ved hjælp af et teoretisk begrebsapparat, der udgøres af et institutionelt perspektiv og teorier om agenda-setting, undersøge eksklusivaftalernes overlevelse og afskaffelse. Denne udvælgelse af det teoretiske apparat er metodisk nødvendig, om end vi naturligvis anerkender, at der findes adskillige mulige årsager til eksklusivbestemmelsernes overlevelse, der kunne være værd at studere. De to valgte teoretiske bidrag har hver deres perspektiv på en forklaring af vores problemformulering, men vi mener samtidig at de overlapper og supplerer hinanden. En nærmere gennemgang af vores teoretiske valg, og de implikationer der følger af disse valg, vil vi diskutere i det følgende afsnit. 2.2 Teoretiske overvejelser Vi har, som sagt, valgt at undersøge vores genstandsfelt ved hjælp af to forskellige teoretiske bidrag med hver deres forklaringsværdi. Det første af de teoretiske bidrag vil være institutionel teori. Med institutionel teori vil vi undersøge, om man kan forklare det danske arbejdsmarked som en institution med fastgroede vaner, normer, rutiner og/eller regler og om denne institution har påvirket eksklusivbestemmelsernes beståen på arbejdsmarkedet. Den institutionelle teori er blevet fremstillet meget flersidigt og omfattende. Vi lægger vægt på at fremstille institutionel i dets hovedtræk og mangfoldighed, men har samtidig skulle tage stilling til, hvor vores fokus lå i det teoretiske spektrum og hvordan vi kunne analysere arbejdsmarkedet som institution, bedst muligt. Det teoretiske institutionelle fundament vil blive udgjort af James G. March Stanford University & Johan P. Olsens 1 Rediscovering Institutions, B. Guy Peters 2 1 Norsk professor v. University of Oslo 2 Amerikansk samfundsforsker v. Stanford University Side 10 af 91

11 Institutional Theory In Political Science samt Klaus Nielsens introducerende værk, der kort og præcist hedder Institutionel Teori. Det andet teorikapitel vil primært have sit omdrejningspunkt i John W. Kingdons teori om agenda-setting. Dette skyldes Kingdons fremtrædende rolle indenfor teorierne omkring agenda-setting, og derfor virker det naturligt at tage udgangspunkt i hans banebrydende og fundamentale teori. Kingdon opsætter i sit værk Agendas, Alternatives and Public Choices fra 1984 (genudgivet i 1995) en række parametre for hvordan og hvorledes politiske emner kommer på dagsordenen og ligeledes hvorfor de ikke gør. Kingdon er inspireret af Michael D. Cohen 3, March & Olsens Garbage Can-model, der også beskæftiger sig med forskellige policies vej til dagsordenen. Med Kingdon kan vi altså undersøge, hvorfor eksklusivaftalerne ikke har fundet vej til politikernes dagsorden. Og i forlængelse af dette hvorfor der ikke er truffet beslutning om en afskaffelse af aftalerne. Kingdon baserer sit værk på en række omfattende empiriske studier af det amerikanske system, og har foretaget et hav af interviews i slutningen af 1970 erne, og har desuden suppleret disse med casestudier af policyudformningen i USA (Kingdon, 1995: s. 4-5). Det kan derfor diskuteres, hvorvidt Kingdons teorier er anvendelige i europæisk kontekst. I Michael Hills introducerende værk om policyanalyse formuleres det, lettere ironisk, på denne måde; It seems amazing that a book that offers a general approach to the analysis of agenda setting should have no references whatsoever to the process outside the United States. (Hill, 2005: s. 155). Hill fortsætter med at fastslå, at der er behov for yderligere studier uden for USA for endegyldigt at fastslå om Kingdons påståede etnocentrisme betyder noget for forståelsen af hans teorier. Vi mener, at dele af Kingdons værk til en vis grad er uanvendelige for vores analyse. Her tænker vi specielt på de afsnit, der omhandler de forskellige amerikanske aktører i policyprocessen. Her tager Kingdon udgangspunkt i det amerikanske system, der er 3 Amerikanske samfundsforsker v. Michigan University. Side 11 af 91

12 væsentligt anderledes indrettet end det danske. Derfor er rækkevidden af hans konklusioner på dette område forholdsvis korte, i hvert fald i forbindelse med vores studier. Derimod er hans teorier om processerne omkring policies og deres vej til og fra dagsordenen så overordnede, at vi mener de har stor forklaringsevne, også i forhold til det danske politiske system. Det er altså vores primære mål med teorien at give bud på forklaringer af eventuelle strukturelle elementer på området, da de efter vores mening udgør fundamentet for forståelsen af problemstillingen. Vores udgangspunkt er at give mulige strukturelle forklaringer på eksklusivbestemmelsernes fortsatte eksistens. Vi mener at en institutionel analyse, samt en mere decideret policyanalyse med udgangspunkt i teorien om agendasetting, vil give essentielle svar på vores problemformulering. 2.3 Generelle metodiske overvejelser Begge de valgte teoretiske indgangsvinkler til problemstillingen har, som sagt, rod i en strukturel opfattelse af virkeligheden, men man kunne også anlægge en mere aktørbaseret strategi, der ville kræve, at man i højere grad ville skulle læne sig op ad andre typer af teorier. I realiteten vil man kunne vælge at forklare de forskellige historiske begivenheder på arbejdsmarkedet med forskellige teoretiske briller. Et mere aktørbaseret perspektiv ville gøre brug af mere rationalistisk teori, hvor man ville tillægge de forskellige aktører større mulighed for at agere upåvirket af strukturer, paradigmer og diskurser. Man ville f.eks. kunne anvende Herbert Simons 4 teorier, der netop tillægger de enkelte aktører evnen til handle rationelt. Dette vil sige at kunne danne sig et overblik over de forskellige valgmuligheder, evaluere disse systematisk og udvælge den valgmulighed der matcher ens præferencer bedst muligt. Efter vores mening ville denne indgangsvinkel kunne give svar på den samme type af problemformulering som vi opererer med. For eksempel kunne man konkludere, at eksklusivaftalernes beståen gennem så mange år, hænger nøje sammen med de talrige 4 Amerikansk ph.d. i political science, og modtager af Nobelprisen i økonomi Side 12 af 91

13 siddende politikeres interesser, evner eller muligheder for at få samlet flertal i folketinget til at afskaffe aftalerne. Dette fokus ville kræve et meget detaljeret studie af sammensætningerne af folketinget, de forskellige partiers ideologiske standpunkter, eventuelle gevinster og tab for partierne ved afskaffelserne, etc. Dog ville denne type af svar øjeblikkeligt afkræve et nyt spørgsmål; hvilke faktorer har haft indflydelse på politikernes interesser, evner eller muligheder. Det svar som en rationalistisk indgang til studiet giver, er således, i vores optik, overfladisk og utilstrækkelig. Vi accepterer, at aktørers egentlige handlen er afgørende for forskellige policies skæbner, men samtidig mener vi, at det virkelig interessante ligger i grundlaget for denne handlen. Dertil kommer, at det er højst tvivlsomt, om man kan anskue det politiske system som værende rationelt. Blandt andet fordi det praktisk talt er umuligt at besidde og behandle alle relevante informationer. Uden disse informationer vil rationelle valg være umulige. Vores indgangsvinkel giver derimod en mere dybtgående forklaring på de faktorer, der ligger bag de forklaringer som en rationalistisk indgang til genstandsfeltet kan tilbyde. Men det er klart, at vores videnskabsteoretiske perspektiv derfor bliver anderledes. Desuden har vi med vores indgangsvinkel valgt ikke at beskæftige os synderligt med eksklusivaftalernes konsekvenser. Vi afskærer os fra at indgå i en diskussion om fordelene og ulemperne ved eksklusivaftalernes eksistens, og videre hvorvidt det er en god eller dårlig ting, at de nu ser ud til at blive afskaffet. Dette være sig både moralsk set, og fra en mere cost/benefit analytisk vinkel. Vi afskærer os altså fra at behandle det normative aspekt i indeværende projekt. 2.4 Den forklarende forskningstype Vi har med problemformuleringen lagt os i forlængelse af den forklarende forskningstradition, i det vi forsøger at forklare eksklusivbestemmelsernes overlevelse igennem mere end et århundrede. Mere konkret søger vi efter årsagerne til dette, ved at teste enkelte teoretiske forklaringsmuligheder på en beskrevet virkelighed.. Dette valg har Side 13 af 91

14 nogle metodiske og videnskabsteoretiske implikationer, som vi vil diskutere i det følgende afsnit. Vores problemformulering, der peger i retning af en undersøgelse af hvilke faktorer der er årsag til eksklusivaftalernes overlevelse, ligger meget tæt opad den forklarende forskningstype. Vi har dog begrænset os til at undersøge to forklaringsmodellers evne til at forklare eksklusivaftalernes overlevelse, eftersom en fuldstændig undersøgelse ville være for omfattende med de tidsmæssige ressourcer vi har til rådighed. Derudover foretager vi en slags eksperimenterende projekt, hvor vi tester vores teorier på en beskrevet virkelighed. Dette ligger meget tæt op ad et deduktivt studie, men i praksis er det meget svært at udføre et klinisk, kontrollerende studie indenfor samfundsvidenskaberne, og derfor er det i højere grad forskningstypen som ideal vi lægger os i forlængelse af. I det forklarende studie er objektive kendsgerninger særdeles vigtige, eftersom man efterstræber metodologisk objektivitet (Launsø, 1993: s. 21). Vores udgangspunkt er dog ikke en intentionel forklaringsmodel, hvor motiverne og handlingerne hos hovedaktørerne bliver analyseret. Vores udgangspunkt er en strukturel forklaring af eksklusivbestemmelsernes beståen på arbejdsmarkedet. Vi anerkender, at vi i vores valg af teori er perspektivistiske. Vores valg af teoretiske parametre er ikke den eneste måde, at forklare fænomenet på, men et afgrænsende valg er metodisk og analytisk nødvendigt. Da vi er konstruktivistiske i vores betragtninger, anerkender vi, at det ikke er muligt at indsamle alle kendsgerninger og dernæst behandle dem objektivt. I vores kontrol af forklaringspotentialet, har vi måtte tage en række valg og derigennem sondret imellem kildeindholdets relevans, og derfor bliver vores behandling per definition perspektivistisk. For at sikre genuitet, har vi så vidt muligt elimineret de fleste fejlkilder og forsøgt at redegøre for vores valg. Dog er det sådan, at vores studie indeholder flere sekundære kilder, og derfor må vi acceptere at vores kilder i sin behandling har foretaget en form for fortolkning. De empiriske afsnit er og bliver dog nøgleafsnit i forhold til vores konklusion, eftersom de teoretiske rammers forklaringsevne bliver direkte afhængig af disse afsnits kvalitet og validitet. Det kan formuleres således. Side 14 af 91

15 Hvis årsager og virkninger ikke er beskrevet gyldigt, pålideligt, præcist og relevant, er den forklarende undersøgelse intet værd (Launsø, 1993: s. 20). Derfor har vi en mere udførlig diskussion af den empiri vi anvender, og måden vi anvender den på i det følgende afsnit. 2.5 Empiriske overvejelser Som vi har været inde på, bruger vi vores empiriske afsnit til at teste de forklaringsrammer som de teoretiske afsnit har opstillet. Derfor er karakteren og indholdet af dette afsnit særdeles vigtigt. Derfor er det nødvendigt, at vi reflekterer over de kilder vi har valgt, og derefter over afsnittets karakter på et mere generelt plan. Det er evident, at reliabiliteten af vores undersøgelse vil afhænge af kvaliteten af materialet, vi tester teorien på. Det er tillige åbenlyst, at kvaliteten af et afsnit afhænger af de midler, der bruges til udarbejdelsen. Tidsmæssige årsager gør, at det empiriske afsnit ikke kan blive ligeså dybtgående som det kunne have været. Det er simpelthen begrænset, hvor mange primære kilder vi har haft mulighed for at anvende. Derfor har vi i nogen udstrækning valgt at basere de empiriske afsnit på sekundære kilder. Dette gør naturligvis, at vi, til en vis grad, må læne os op ad andre forskeres fortolkninger af primære kilder. Alligevel har vi anvendt enkelte primære kilder, som rapporter, lovforslag, betænkninger, debatter, taler m.m. I vores valg af de sekundære kilder, har vi bestræbt os på at finde kilder der repræsenterer både modstandere og tilhængere af eksklusivaftaler. Beskrivelser af eksklusivaftalerne, er vi nødt til at stille os særdeles kritiske overfor, da beskrivelserne, som oftest, er præget af kilden selv. Dette gør sig gældende i de debatter vi har anvendt, og i de fagforeningspublikationer vi har brugt, men til dels også i de avisartikler der omhandler dette emne. Fagforeningerne repræsenterer to forskellige fløje. De store fagforeninger er tilhængere af eksklusivaftalerne og det de lægger vægt på, er den vitale rolle eksklusivaftalerne spiller i den danske arbejdsmarkedsmodel, samt hvor Side 15 af 91

16 betydningsfuldt et fundament aftalerne udgør i fagforeningernes position på arbejdsmarkedet. På den anden fløj har vi de små gule fagforeninger, der overordnet er imod eksklusivaftaler, da de mener det kun kommer de store fagforeninger til gode. Eksklusivaftalerne forringer de små fagforeningers muligheder i kampen om medlemmer. Vi sigter altså mod at fremstille arbejdsmarkedet og eksklusivbestemmelserne så nøgternt som muligt. Dog er spørgsmålet om hvilken holdning man har til eksklusivaftalerne ikke i fokus i denne opgave. Vores konklusioner baseres på de underliggende strukturer og omstændigheder vedrørende eksklusivbestemmelsernes beståen og afskaffelse. Men på trods af, at vores og kildernes holdning til eksklusivaftalerne ikke fremgår i bearbejdelsen af emnet, er det dog vigtigt at holde sig for øje, hvilket udgangspunkt vores sekundære kilder har. Under optimale betingelser havde det været mere givende udelukkende at anvende primære kilder. Dette ville have gjort det muligt at forfatte en mere ren beskrivelse af arbejdsmarkedet, men vi stiller os alligevel tilfreds med en kombination af primære og sekundære kilder. Især fordi vi anskuer det som værende umuligt at lave en hel ren, og upåvirket beskrivelse af virkeligheden. Vi vil altid med vores valg/fravalg, sprog, etc. påvirke vores genstandsfelt. Vi har i vores gennemgang af det danske arbejdsmarkeds historie valgt at basere os på mange forskellige kilder. I processen med at udvælge disse kilder har vi læst en lang række historiske bidrag, som alle har bidraget til forståelsen. Omfanget af disse kilder gør, at en prioritering har været nødvendig. Prioriteringen, af primært de sekundære kilder, vil vi kort beskrive i det følgende. Som kilde til deciderede fakta har vi valgt blandt andet at anvende online-leksikonet på hjemmesiden Leksikonet er anderledes indrettet end traditionelle encyklopædier, idet at der ikke er nær så mange opslag, til gengæld bliver der ofret mere spalteplads på de enkelte opslag. Artiklerne er forfattet af forskellige, frivillige individer med forskellige akademiske baggrunde. Denne kilde er ikke tilfredsstillende dybtgående, men er en uafhængig og rigeligt pålidelig kilde, hvad beskrivelser af de nøgne fakta angår. Her tænker vi for eksempel på Side 16 af 91

17 statistikker, datoer, personer etc. Men eftersom dybden i stoffet ikke er tilfredsstillende, er vi særdeles forsigtige i brugen af kilden. Som mere dybdegående kilder har vi valgt at anvende bogen Den danske model, af blandt andre Jesper Due. Bogen er et sociologisk studie af forholdene på arbejdsmarkedet, og er forfattet af en af eksperterne på området i Danmark. Bogen er særdeles omfattende, og omhandler de største begivenheder på arbejdsmarkedet i det forrige århundrede. Derudover bruger vi to publikationer fra beskæftigelsesministeriet. Den ene er fra 2005 og er udarbejdet af tre forskellige forskermiljøer i Danmark, og omhandler den danske model anno Den er opdelt i tre dele med hver deres specifikke perspektiv, men stadig er den røde tråd i udgivelsen en undersøgelse af den danske models resultater sammenlignet med andre europæiske og vestlige lande, og en undersøgelse af graden af flexicurity i Danmark. Udgivelsen har en overvejende positiv indstilling til den danske model, og forholder sig ikke videre kritisk til det danske arbejdsmarked under ét. Den anden er en betænkning udarbejdet af Udvalget for eksklusivbestemmelser, og har til hensigt at afdække alle forhold omhandlende eksklusivaftaler. Den underliggende, og enkelte steder eksplicitte, holdning til bestemmelserne er negative, og skal altså understøtte initiativet om en afskaffelse af disse. Alligevel er der en række afsnit der nøgternt beskriver omfanget af aftalerne, deres juridiske fundament, dets historie og oprindelig formål, argumenterne for og imod, og sammenligning med andre lande. Vi har ligeledes valgt at anvende en jubilæumsudgivelse fra Kristeligt Fagforbund fra Udgivelsen er åbenlyst negativt stemt for eksklusivbestemmelser, i det at disse begrænser fagforbundets virke. Vi er dog særdeles kritisk i vores anvendelse af denne kilde. Vi anvender desuden forskellige avisartikler til som kilder til at beskrive de begivenheder der er foregået i 2006, og til dels også i Her er det rene faktuelle forhold vi bruger artiklerne til at belyse. Slutteligt har vi valgt at anvende enkelte artikler af faktuel karakter fra Kristelig Fagbevægelses hjemmeside. Disse er tillige påvirkede af deres standpunkt, men her uddrager vi kun de kolde facts, hvilket mere eller mindre eliminerer sandsynligheden for at lade Kristelig Fagbevægelses perspektiv på eksklusivaftalerne påvirke vores analyse. Side 17 af 91

18 2.6 Analysestrategi Dette afsnit skal belyse vores måde at anskue vores genstandsfelt og vores teorier på, og måden de spiller ind i vores analysestrategi. Til at begynde med, anser vi arbejdsmarkedet for at være en social konstruktion. Den danske model, og arbejdsmarkedet som helhed er opstillede konstruktioner, der danner en forståelsesramme for en række menneskers interaktioner med hinanden. I den forstand kan vi ikke umiddelbart måle eller opstille krav til den virkelighed, som vi vil prøve at påvise. Vores refleksioner og vores endelige konklusioner vil i sidste ende være vores forklaring på virkeligheden. Vi anerkender derfor, at vi er perspektivistiske i vores tilgang. Vores valg af kilder og teorier danner en forståelsesramme, som vi mener giver en række forklaringer på eksklusivaftalernes beståen og afskaffelse på det danske arbejdsmarked. Som tidligere beskrevet, er vi udmærket klar over, at vores tilgang til genstandsfeltet ikke er den eneste mulige. Vi vil derfor så vidt muligt prøve at skabe en forståelse og en validitet i projektet, som sikrer at vores projekt har en reliabilitet. Vores overordnede opgave består i at forklare, hvordan det kan være at eksklusivaftalerne har været en del af det danske arbejdsmarked set i lyset af, at man reelt har afskåret arbejdere fra deres ret til frit at vælge forening (jf. EMK). Vores udgangspunkt er, at en række underliggende strukturer kan give en række svar på dette spørgsmål, som vi kun via en grundig analyse vil blive opmærksom på. De to teoretiske kapitler skal danne fundamentet for vores analyse, ved at give to forskellige forklaringer på den samme problemformulering. De to teorier er ikke gensidigt udelukkende, men nærmere komplementære. De arbejder begge ud fra en strukturel opfattelse af virkeligheden. Selvom agenda-setting teorien indeholder institutionelle betragtninger, giver teorien også en række teoretiske begreber og betragtninger, den institutionelle teori umiddelbart ikke kan give. Samtidig giver den institutionelle teori en række forklaringer på strukturelle forhold, der giver agenda-setting teoriens forklaringer en yderligere dimension. Side 18 af 91

19 Dette vil igen bære præg af, at være vores forklaringer og svar på fænomenet. Vores udgangspunkt er dog, at vi mener vores forklaringer udgør vigtige betragtninger og forklaringer på vores problemformulering og på den vis er valide. Men anerkender at andre muligvis vil give andre forklaringer på vores problemstilling. 2.7 Operationalisering Dette afsnit vil beskrive fremgangsmåden ved vores opgave, med henblik på at forklare formen på vores analyse. Opgaven vil bestå af en analyse der tager form igennem flere kapitler, med et afsluttende diskussionskapitel, der vil lede os frem til en konklusion. Grunden til, at opgaven er bygget op med en gradvis analyse, der vil føre læseren dybere ind i behandlingen af vores genstandsfelt, vil vi komme nærmere ind på i dette afsnit. Opgavens rygrad udgøres af de to teoretiske kapitler 3 og 4, som henholdsvis indeholder en gennemgang af en række institutionelle betragtninger og en gennemgang af agendasetting teorien. Det institutionelle kapitel vil give svaret på, hvad der udgør stabiliteten i den danske model og eksklusivaftalerne og hvad der kræves for at forandre en institution. Agendasetting kapitlet vil give svar på, hvad der skal til for at få en policy på den politiske dagsorden og hvad der gør, at policien ikke når den politiske dagsorden. På den måde vil vi nå en anden forklaringsramme for stabiliteten og forandringen af den danske model og eksklusivaftalerne. Institutionsteorierne karakterisere primært stabilitet, mens agendasettings hovedbegreber primært omhandler forandringsmekanismer. Men de to teorier forklarer samtidig også stabilitet og forandring i henholdsvis policies og institutioner, men ud fra to forskellige forklaringsmodeller. De to teoretiske kapitler udmunder i to opsamlinger, der udleder de vigtigste teoretiske anskuelser, som skal bruges til vores videre analyse. De næste to kapitler er kapitel 5 og 6, der indeholder en gennemgang af vores empiriske materiale. Gennemgangen i disse kapitler, vil samtidig indeholde et analyserende Side 19 af 91

20 perspektiv, hvor vi løbende vil komme med teoretiske refleksioner og forklaringer på de historiske begivenheder. De to kapitler vil indeholde to opsamlinger i slutningen af hvert kapitel, der analyserer via to teoretiske forklaringsrammer. Vi vil her kæde de historiske begivenheder sammen med de mulige teoretiske forklaringer på stabilitet og forandring, for at give svar på hvilke agenda-setting betragtninger og institutionelle faktorer, der gør sig gældende. De to kapitler vil på den vis, analysere sig frem til hvilke teoretiske svar vi kan give på de historiske begivenheder. De to kapitler vil på den måde til dels give os svar, som vi kan anvende i den videre analyse af problemformuleringen. Det sidste led i en fyldestgørende analyse og svar vil dog udspille sig i det sidste kapitel, nemlig diskussionen. Diskussion udgøres af vores kapitel 7, der vil samle op hvor vi slap i de to foregående kapitler. Ud fra betragtningerne om hvilke faktorer der har spillet ind i stabiliteten af den danske model og eksklusivaftalerne som institution, og forandringen af denne institution, vil vi nu diskutere hvordan de to teorier kan give os et helhedsbillede og et fyldestgørende svar på problemformulering: Hvad er baggrunden for, at eksklusivaftalerne har formået at være en etableret del af det danske arbejdsmarked, på trods af blandt andet et stigende pres fra internationale konventioner. Kapitlet vil gå dybere ned i diskussionen af omstændighederne omkring eksklusivaftalerne og ikke bare forklare, hvilke institutionelle og agenda-setting faktorer, der har gjort sig gældende. Kapitel 8 vil indledningsvis indeholde en konklusion, der giver et kort og præcist svar på vores problemformulering. Derudover vil en perspektivering forekomme i kapitel 8 der vil komme med et bud på, hvad fremtiden byder efter eksklusivaftalernes afskaffelse. Det vil blandt andet være en diskussion af den danske model i fremtiden. Desuden vil vi fremføre en række institutionelle refleksioner, set i lyset af vores konklusion. Side 20 af 91

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget L 153 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold

Forslag. Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold Beskæftigelsesministeriet Udkast Februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) 1 I lov om beskyttelse

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Hr Sørensen lagde sag an mod FDB i Vestre Landsret under henvisning til, at den danske /RY RP

Hr Sørensen lagde sag an mod FDB i Vestre Landsret under henvisning til, at den danske /RY RP 3UHVVHPHGGHOHOVHIUD-XVWLWVVHNUHW UHQIRU! "! #$%&' ( ) * 6725.$00(5(76'20,6$*(1 6 5(16(1 5$60866(102''$10$5. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i dag under en offentlig høring i Storkammeret afsagt

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Indhold Indledning... 2 Samfundsfag... 2 Historie... 2 Erhvervsøkonomi... 3 Matematik... 5 Fysik... 5 Sprogfag... 5 1 Indledning I skoleåret 2012/13 er alle

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Social- og integrationsministeriet Sendt med e-mail til: jub@sm.dk samt caw@sm.dk Den 18. januar 2013 D.nr. 1171-126 Sagsbeh. Thomas Gruber Vedr.: Høringssvar vedr. forslag til lov om kriminalpræventive

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere